Kmads Dokument tilrettet efter feedback fra Bygningskoordineringsgruppen.

Transkript

1 Versionshistorik Dato Versions nr. Forfatter Handling <jesl> Dokument oprettet Kmads Dokument tilrettet Kmads Dokument tilrettet efter feedback fra Bygningskoordineringsgruppen Kmads Dokument tilrettet efter feedback fra Bygningskoordineringsgruppen Kmads Rettet til, som forberedelse til Økonomistyregruppen Kmads Rettet til efter møde med Marianne Weberg, MSO. Udgifter til implementering af aut. aflæste målere tilføjet som overblik Kmads Rettet til efter møde i ØSG hhv. Bygningskoordineringsgruppen Kmads Rettet til efter justeringer i budget og risikovurderinger Kmads Rettet til efter justeringer i budget. Indhold Versionshistorik... 1 Projektopstart... 2 Ledelsesresumé (Projektbeskrivelse)... 2 Afgrænsning... 3 Begrundelser... 3 Forretningsmuligheder (Formål)... 4 Forventet udbytte... 4 Tidshorisont (Tidsplan)... 7 Omkostninger (Budgetoverslag)... 8 Investeringsvurdering (Finansiering) Projektorganisation Væsentlige risici (Interessentanalyse, Kommunikationsplan, Risiko - skabeloner) Underskrift Bilag: Side 1 af 15

2 Projektopstart E-Doc nr. og navn: Business Case_Energiledelse i Aarhus Kommune_ Timerne viderefaktureres: Ja Projekttype (vælg et element) Andet Projektejer Økonomistyregruppen Projektleder Ejendomme Navn: Karen Margrethe Høj Madsen Udføres for (vælg element) Andet Tværmagistratsligt projekt. Ledelsesresumé (Projektbeskrivelse) Denne businesscase beskriver indførelse af energiledelse i hele Aarhus Kommunes bygningsportefølje. Beregningen er i videst muligt omfang udført efter totaløkonomiske principper. Alle udgifter og alle indtægter er regnet med så vidt det har været muligt at kvantificere disse. Energiledelse indføres ved at kombinere viden om udviklingen i Aarhus Kommunes bygningers energi- og vandforbrug og en mere eller mindre decentral incitamentsstruktur med adgang til faglig viden og en aktivt opsøgende central funktion, for at løbende skabe og fastholde energibesparelser. At lykkes med dette forudsætter udførelse af en række aktiviteter, som overordnet er: Etablering og drift af et nødvendigt antal automatisk aflæste energi- og vandmålere Løbende opfølgning på forbrug og afrapportering heraf Assistance og motivation til understøttelse af lokalt personales energiindsats Initiativer og kampagner til adfærdsændring Løbende kompetenceudvikling af både ledelse, centralt og lokalt personale Energiledelsesaktiviteterne foreslås finansieret af de gevinster, der opnås ved energiledelse, primært energibesparelser, samt af klimamidler (eksisterende bevilling). Et konservativt estimat er, at der kan spares mindst 5% af energiudgifterne, svarende til et årligt overskud på energiledelse på 3,14 mio.kr. eller en årlig forrentning på 79%, efter overførelse af energiledelsesomkostninger fra Aa+ til energiledelse. Side 2 af 15

3 Afgrænsning Decideret energirenovering er ikke en del af projektet, da dette løftes af bl.a. Aa+ Fordeling af arbejdsopgaver og ansvarsområder skal detaljeres yderligere for hver magistratsafdeling, i samarbejde hermed, på et senere tidspunkt. Indførelse af Energiledelse betyder ikke en fuld implementering af standard for energiledelse (ISO 50001), men en slankere model, tilpasset forholdene i Aarhus Kommune (se bilag 1). Begrundelser Aarhus Kommune har som politisk mål at reducere miljøbelastningen fra kommunens drift, herunder CO 2 påvirkningen fra kommunens bygningsmasse. Det har bl.a. medført beslutning i oktober 2013 om at tildele klimamidler til indføre automatisk aflæste energimålere i hele Aarhus Kommune. En del af Bygningskoordineringsgruppens drøftelser i forbindelse hermed var hvordan de automatisk aflæste data skulle dels forankres og dels nyttiggøres. Baggrunden for projektet er dermed et ønske om at investeringen i automatiske aflæste målere udnyttes, og driftsgevinsten heraf høstes. Alt sammen for at bakke op om Aarhus Kommunes høje klima-ambition. Det er relevant at spørge om, hvilken gavn afdelingerne har af at have styr på deres energibesparelser. Dette spørgsmål blev besvaret på et Bygningskoordineringsgruppemøde den 25/ , svaret er opsummeret her: Driftssikkerhed (akut højt vandforbrug; nul varmeforbrug vinter osv.) Risikominimering i forhold til energirenoveringsprojekter som bl.a. Aa+ Datagrundlag til bygningssyn Generel styring af energiforbrug (f.eks. hvilke bygninger har ekstra højt energiforbrug, så vi kan lave totalrenoveringer (byrådsindstillinger)?) Bygningskoordineringsgruppen drøftede 24/ fire scenarier for energiledelse i Aarhus Kommune: 1. Obligatoriske opgaver løses: System ansvarlig + ejerrolle + administratorrolle + afrapportering + person til Aa+ opfølgning. 2. Obligatoriske og ikke-obligatoriske opgaver løses: Centrale ressourcepersoner + flyvende teknikere + kompetenceudviklings indsats + adfærdsindsats 3. Understøttende organisering: Faglige fyrtårne i hvert geografisk område, gerne med samarbejde på tværs af organisationen 4. Stærk central organisering: Samling af bygningsfunktion i central enhed, som kan prioritere energiindsats hvor det giver mest mening Side 3 af 15

4 Bygningskoordineringsgruppen besluttede at projektgruppen skulle gå videre med scenarie 1, tillagt en adfærdsindsats. Forretningsmuligheder (Formål) Formålet med energispareindsatsen er kontinuerligt at reducere energiforbruget i kommunens bygningsportefølje gennem en systematisk og målrettet indsats, tilpasset forholdene i den enkelte afdeling Som en del af ovenstående er det et ønske At sikre investeringer i energibesparelser, gennem dels overvågning af energiforbrug og dels en kontinuerlig energirigtig drift og brug af ejendommene. At nyttiggøre investeringerne i automatisk aflæste målere, f.eks. ved at bruge alarmer til at undgå skader på bygninger. At tilvejebringe ledelsesinformation til beslutninger om bygninger. At skabe et solidt grundlag for energibesparelserne ved at kombinere en decentral incitamentsstruktur med adgang til faglig viden og en aktivt opsøgende central funktion. Forventet udbytte Det forventede udbytte ligger på en længere række områder, som beskrives herunder: Ressourcebesparelser: Vandspild, f.eks. løbende toiletter Varmebesparelser, f.eks. dårlig afkøling, højt forbrug sammenlignet med andre bygninger, varmeforbrug til andet end varmt brugsvand om sommeren. Elbesparelser, f.eks. højt standby forbrug om natten, højt forbrug sammenlignet med andre bygninger, uhensigtsmæssig drift af f.eks. ventilationsanlæg (der kører når bygningen ikke bruges) Motivation til mere effektiv arealplanlægning, f.eks. øget arealudnyttelse af de mest energieffektive (og dermed billigste) bygninger. Effektiv kontrol af energiforbedringsprojekter, giver mulighed for dels at rette fejl, dels at placere ansvar hos leverandører. Med udgangspunkt i en undersøgelse af andre kommuners og offentlige institutioners opnåede og forventede besparelser ved indførelse af energiledelse, er det er vurderet at Aarhus Kommune med overvejende sandsynlighed kan spare mindst 5% på udgifterne til energiforbrug. Hertil er der udarbejdet følsomhedsanalyser, der viser at energibespa- Side 4 af 15

5 relsen kan falde til 2 % før businesscasen ikke hænger sammen mere, hvilket er under selv de mest konservative estimater. Undgået driftstab: Vandskade (f.eks. brud på direkte fjernvarme, koldtvands system mv.), der som oftest giver medfølgende bygningsskade. Vi har samlet nogle få eksempler: Skovgårdsvænget: kr; Karetmagertoften: kr.; Urmagertoften: kr. Junglen: kr; Højvangskolen: godt 1 mio. kr. Intet elforbrug om natten kan give driftstab i form af optøet mad i fryse- og kølerum, tab på grund af tabt serverdrift el.a.(et eksempel: optøet frostrum på Grøndalsvej 1; beløb ukendt men ikke ubetydeligt, da bl.a. betongulvet skulle bankes op) Intet varmeforbrug kan give bygningsskade i form af f.eks. frostsprængninger - væsentligt ved bygninger, der står tomme i kortere / længere perioder. F.eks. juleferie / vinterferie, bygninger til genhusning osv. Som oftest afholder forsikring størstedelen af de direkte omkostninger (f.eks. skift af gulv ved vandskade), men alle afledte omkostninger som f.eks. flytteomkostninger, timeforbrug, mad ude fra osv. afholdes af mag.afd. Her kender vi ikke beløbene Manuelle aflæsninger af hovedmålerne er estimeret til at udgøre årligt kr. til timer, fordelt på de forskellige magistratsafdelingers tekniske serviceledere. Det er for majoritetens vedkommende ikke muligt at kapitalisere denne gevinst 1, hvorfor gevinsten ikke er medregnet i businesscasen. En administrativ forenkling af betalingen af abonnementsudgifter: Sammenlægger man abonnementsudgifterne til energiledelsessystemet KeepFocus centralt, reducerer man de mange administrationstimer med udbetalingen af udgifterne. Denne administrative forenkling frigiver timer i de enkelte magistrater. Se mere under finansiering. Fakturakontrol: God mulighed for at bruge systemet til kvalitetssikring af fakturaer. Der er flere eksempler på at man har betalt energiregninger for bygninger, der f.eks. ikke længere ejes af kommunen, eller har betalt alt for meget fordi værket ikke har fået reduceret aconto en. 1 Den tekniske serviceleder skal ikke aflæse målerne, men skal agere mere energirigtigt, og desuden udgør indsatsen så lille en del af teknisk serviceleders arbejde at det ikke har betydning for ansættelsen at indsatsen spares Side 5 af 15

6 Hvor der er M-Bus målere, kan tællerstanden aflæses direkte fra skrivebordet, hvilket gør f.eks. indrapportering af forbrug til vandværker, og små fjernvarmeværker noget nemmere. Øvrige mulige gevinster: Bedre log af hvornår rengøringspersonale er i bygningen, hvilket bl.a. kan bruges til kontrol. Data til ISO certificering (f.eks. Busselskabet, MTM) Billige og nemme ledelsesrapporter (undgå udgifter til f.eks. LokalEnergi's rapporter til MSB) Brugeradfærd / opmærksomhedsskabelse på alle organisatoriske lag. Undervisningsmateriale til skolerne (leveres fra KeepFocus er allerede en del af abonnementet og dermed gratis). Side 6 af 15

7 Tidshorisont (Tidsplan) Start: Slut: Forprojekt 2014 Medio 2016 Etablering af automatiske aflæste målere 2011 Ultimo Ansættelse af systemadministator 3 måneder efter godkendelse Dannelse af organisation (i samarbejde med byg.kor.gr.) 1 måned efter godkendelse 3 måneder efter godkendelse Dannelse af procesplan (i samarbejde med byg.kor.gr.) Drift af energiledelse 2 måneder efter godkendelse 4 måneder efter godkendelse 5 måneder efter godkendelse 2 Bemærk at stort set alle automatisk aflæste målere er fysisk etableret ultimo 2016, men at data ikke er valideret. Der er et større oprydningsarbejde med at validere data for at kunne udarbejde baselines, hvorfor tidsplanen er trukket ind i Side 7 af 15

8 Budgetoverslag Her præsenteres et overblik over udgifter og indtægter vedr. energiledelsesprojektet. Der er tale om et overslag, baseret på en række vurderinger. Se detaljer og forudsætninger i bilag 2, bemærk bilagets tre faneblade. Bemærk at udgifter er positive, og indtægter er negative. Nuværende udgifter (IKKE indregnet i BC) KR/år Abonnementer målepunkter Etablering af nye aut. aflæste hovedmålere Samlede nuværende udgifter Fællesudgifter Systemadministrator Aa+ energiledelse Kurser Energiledelsesperson til bygninger ud over Aa Kommunikation Statistik og div. afrapporteringer til AaK Beløb reserveret til etablering af bimålere Samlede fællesudgifter Magistratsafdelingernes udgifter Service ved udfald på målepunkter Opfølgning på alarmer Ejerrolle Administratorrolle Specielle ønsker/behov i årsrapporter Adfærd Samlede udgifter for magistratsafelingerne Gevinster Årsrapporter genereres automatisk Brugeradfærd og driftsbesparelser (5%) MEA arbejde - rapporter Undgå dårlig afkøling Samlede gevinster Samlet opgørelse, kr/år Ikke-obligatoriske opgaver Kompetenceudvikling Centrale ressourcepersoner Side 8 af 15

9 Samlede udgifter til ikke obligatoriske opgaver Samlet opgørelse, kr/år inkl ikke obligatoriske opgaver Samlet opgørelse, kr/år, inkl. nuværende udgifter Forrentningen på projektet er dermed 79% (kan sammenlignes med Aa+ projektets forrentning på 11,6%). OBS: Businesscasen er regnet efter de elpriser, der forventes efter PSO afgiften er fuldt udfaset. Fordelt på mag.afd. ser billedet således ud. Samlet opgørelse Fælles MSB MTM MSO MKB MBU Nuværende udgifter (ikke indregnet i BC) Fællesudgifter: Øvrige Magistratsafdelingens udgifter Gevinster Nettobesparelse/år Årlig forrentning 79% 68% 75% 85% 149% 60% Bemærk at dette er et groft overslag, med store usikkerheder på størrelsesordenen af de enkelte beløb, og at udviklingen i energipriser har stor betydning for omfanget af energibesparelser i fremtiden. Med andre ord kan vi se ind i en fremtid, hvor overskuddet på energiledelse bliver endnu højere. Bemærk desuden at der IKKE er indregnet gevinster vedrørende undgået driftstab, idet disse gevinster stort set er umulige at kvantificere på grund af meget ringe datagrundlag. Se eksempler på omfang på ejendomsniveau under gevinster ovenfor. Dermed er overslaget over den årlige samlede opgørelse af effekten for Aarhus Kommunes budget noget konservativ. Ikke-obligatoriske opgaver er ikke indregnet i businesscasen, da disse udgifter er frivillige, efter ønske fra Bygningskoordineringsgruppen. Følsomhedsanalyser viser, at de samlede udgifter kan stige med 80%, under forudsætning af at de 5% energibesparelser fastholdes. Tilsvarende kan skønnet på det samlede energiforbrug reduceres med 51%, før break even nås. Opstartsomkostninger Ud over de årlige udgifter, som er beskrevet i tabellen ovenfor, er der to yderligere poster, i form af engangs-omkostninger. Disse omkostninger er en forudsætning for at nå det fulde potentiale, som er estimeret i samme tabel. Etablering af automatisk aflæste hovedmålere: 14,4 mio. kr. Side 9 af 15

10 Etablering af automatisk aflæste hovedmålere er næsten bragt til ende og udgifterne er finansieret af eksisterende bevillinger fra klimamidlerne. Ud over de nævnte udgifter, er der en potentiel yderligere udgift på op til ca. 1,1 mio. kr., da MKB s selvejende institutioner ikke er regnet med (ca. 50 ejendomme). Det anbefales at disse institutioner omfattes af energiledelse, da MKB betaler 70% af energiudgifterne. Bemærk at der er en p.t. ukendt udgift til færdiggørelse af validering af data. Denne udgift kan kun delvis bæres af den centrale energiledelsesfunktion. Kortlægning af kompetenceportræt: kr. En anden opstarts-omkostning er kortlægning af det nødvendige behov for kompetenceudvikling. Det er vigtigt at afsætte ressourcer til at kortlægge de behov for kompetenceudvikling, der findes i alle afdelingerne, for at nå et nødvendigt vidensniveau. Bl.a. forebygger sådan en kortlægning udgifter til unyttige og ineffektive kurser ifht. målet om øgede energirigtig adfærd i driften. Dog er denne udgift frivillig, efter ønske fra Bygningskoordineringsgruppen. Samlet overblik Her vises et samlet overblik over udgifter og indtægter vedr. energiledelse, herunder etablering af automatisk aflæste målere, som en samlet businesscase. Bemærk at etablering af automatisk aflæste målere allerede er finansieret. Opsætningen er målere giver ikke en gevinst i sig selv men muliggør at effektiv energiledelse kan gennemføres. Nedenfor er opgjort samlet investering til opsætning af målere og årlige udgifter og indtægter fra energiledelse. Etablerig af målere ( ) Energiledelse (fra 2017 og frem) Årlige udgifter Årlige indtægter Årligt overskud Tilbagebetalingstid for samlet BC mio.kr mio.kr mio.kr mio.kr. 11 år Den samlede BC for etablering af målere og energiledelse har dermed en tilbagebetalingstid på 11 år og giver derefter et nettooverskud på 1,3 mio.kr. årligt fra 2017 og til Aa+ afsluttes (medio 2019). Eftersom etablering af målere allerede er finansieret, vil der være et overskud fra år ét Side 10 af 15

11 Investeringsvurdering (Finansiering) Opstartsomkostninger: Det er lykkedes at finde finansiering til alle udgifter til færdiggørelse af etablering af automatisk aflæste hovedmålere, via en bevilling fra klimamidlerne. Der er dog ikke fundet finansiering til de sidste målere til MKB s selvejende institutioner. Det foreslås at disse målere finansieres af en fælles pulje, da alle andre målere er finansieret af den fælles klimapulje. Der er ligeledes ikke fundet finansiering til færdiggørelse af validering af data. Dette søges, når omfanget og behovet for finansiering ud over eksisterende bemanding er kendt. Kortlægning af kompetenceportræt kan muligvis reduceres i omfang, og foreslås finansieret ved at omkostningen fordeles pr magistratsafdeling i forhold til arealfordelingsnøglen. Dette er hertil en ikke-kritisk opgave, som eventuelt kan udelades. Løbende omkostninger: Generelt er investeringen i energiledelse særdeles sund og med en lav risiko, grundet det store overskud. Dog er der en lang række forudsætninger og usikkerhedsfaktorer, som påvirker investeringen, se under risiko. Investeringen har den store udfordring, at den er særdels fordelagtig samlet set, men gevinsterne kan fordele sig meget skævt, og har ikke nødvendigvis noget med udgifterne at gøre. Det er derfor vigtigt at der arbejdes med dels en god kortlægning og synliggørelse af gevinster og udgifter, og dels at afdelingerne selv medvirker til en udjævning af uretfærdigheder, bygningerne imellem. Fællesudgifter foreslås finansieres af enten en engangsbudgetoverførsel til MTM og af en årlig regning til hver enkelt magistratsafdeling. Regningen baseres primært på en arealfordelingsnøgle. Den største post, abonnementsudgifter målepunkter foreslås finansieret ved en engangsbudgetoverførsel til MTM. Der vil skulle laves reguleringer hvert 3. år i tilfælde af udsving på mere end 100 hovedmålepunkter, men udgiften til at fakturere hver enkelt bygning spares (er ikke medregnet i businesscasen). Denne udgift er ikke ubetydelig, da der er omkring 900 bygninger. Bemærk at abonnementsudgifter vedr. målepunkter blev godkendt tilbage i 2012 af Bygningskoordineringsgruppen i forbindelse med godkendelse af projekt til etablering af automatiske aflæste målere. Magistratsafdelingerne kan finde midlerne til dækning af disse udgifter ved f.eks. at reducere ejendommenes energiudgifter med et beløb pr. m 2, hvilket i gennemsnit vil være noget mindre end den forventede besparelse. Det vil være en fordel at anvende nøgletal til at justere arealfordelingsnøglen med lokalt, for at mindske udfordringen med at belønne dårligt performende bygninger, og straffe bygninger med styr på energiforbruget. Bemærk at vandbesparelser ikke er indregnet i de 5%, hvilket øger sandsynligheden for at besparelsen i virkeligheden er større. Side 11 af 15

12 Ikke-obligatoriske opgaver igangsættes efter aftale med Bygningskoordineringsgruppen. Disse aftaler skal indeholde budgetoverslag, med finansieringsanvisning. Kompetenceudvikling kan f.eks. være fælles kurser i energirigtig drift for tekniske serviceledere, som finansieres via deltagerbetaling af kursisternes respektive afdelinger. Adfærd er bl.a. et brugeradfærdsprojekt (der er allerede afsat 1 mio. kr. til et specifikt tværkommunalt brugeradfærdsprojekt, som er klar til at køre). Central ressourcepersoner kan f.eks. aftales som en central udgift, som fordeles til de afdelinger, som har behov herfor dog er en længerevarende aftale nødvendig, ellers kan CAE ikke levere den nødvendige kompetence. Ikke- obligatoriske opgaver finansieres generelt af forslaget, således er der allerede klima-finansiering på 1 mio. kr. til brugeradfærd. Ikke-obligatoriske opgaver er ikke medregnet i den samlede businesscase. Magistratsafdelingens udgifter finansieres af afdelingerne selv, efter deres respektive behov, se forslag til magistratsafdelingernes finansiering af udgifterne ovenfor. Administratorrollen kan placeres hos afdelingen selv, eller ydelsen kan tilkøbes hos CAE. Ligeledes kan der tilkøbes særligt udformede årsrapporter, til de afdelinger som har brug herfor. Gevinster har forskellig karakter. Ud over de i regnearket nævnte er der ét stort gevinstområde, som ikke kan kvantificeres: Sparet driftstab (er også nævnt under forventet udbytte). Det kan f.eks. være undgået vandskade. Se mere herom under Forventet udbytte. Hertil har det ikke været muligt at indregne de potentielle vandbesparelser i businesscasen på grund af manglende data, hvilket gør estimatet på 5% endnu mere sikkert (eller sandsynligheden for at øge gevinsten ud over 5% større) Det kan være svært at kvantificere udgifterne til manuelt aflæste målere, da disse normalt er timer, som enten er fordelt bredt over mange personer, eller er holdt hos én person. I en enkelt mag.afd. har man allerede kapitaliseret driftsbesparelsen, i form af personalereduktion. Årsrapporter genereres automatisk henviser til to mag.afd. s behov for at levere detaljerede årsrapporter til ledelsen, hvilket udgør en ikke ubetydelig udgift. Denne kan spares fremover. MEA arbejde er sparet arbejde i MTM til en del af den årlige ME kortlægning. Hver eneste mag.afd. har ejendomme med dårlig afkøling, som med indførelse af energiledelse kan reduceres væsentligt, bl.a. fordi der ikke er en god opgørelse heraf i dag. Aa+ udgifter overflyttes til Energiledelse En del af udgifterne i Energiledelse er udgifter, der oprindeligt stammer fra Aa+ programmet, men som ønskes overflyttet til Energiledelsesindsatsen. Udgifterne blev oprindeligt placeret i Aa+ fordi der dels ingen tværgående energiledelsesindsats var, og dels fordi en tværgående energiledelsesindsats er en del af forudsætningen for at Aa+ lykkes. Det anbefales at alle udgifter vedr. energiledelses-lignende Side 12 af 15

13 aktiviteter i Aa+ overflyttes til energiledelse, med Aa+ projektets afslutning. Styregruppen for Aa+ bakker op herom. Herudover foreslås udgifter til interne timer i magistratsafdelingerne til primært energiledelsesindsatsen (faglige fyrtårne), sekundært kompetenceudvikling helt fjernet fra både Aa+ og energiledelses-businesscasen. Projektorganisation Styregruppe: Bygningskoordineringsgruppen Projektgruppe for opstart af energiledelsesindsatsen Medlem Initialer Funktion Karen Margrethe Høj Madsen kmads Projektleder Jesper Siglen Lund jesl Aa+ energiledelse Bente Damsgaard Sejersen bese Viden, koordinering med andre energi/bæredygtigheds aktiviteter og projekter Lise Aagaard lakla Viden, koordinering med måler projekt, KeepFocus specialist Risiko Thomas Yde Kirk ty Økonomi Aase Rimmen Poulsen aapo Økonomi Væsentlige risici (Interessentanalyse, Kommunikationsplan, Risiko - skabeloner) Der arbejdes videre med en kommunikationsplan, når business casen er godkendt. Interessentanalyse: De primære interessenter i projektet er nøglepersonerne i de afdelinger, der blev interviewet i foråret 2015, se bilag 3. Dertil kommer Bygningskoordineringsgruppen, ledelsen i CAE og Klimasekretariatet. Der foretages en nærmere analyse af interessenterne efter godkendelse af projektet. Der er her foretaget en overordnet screening af de primære risici i forbindelse med gennemførelse af energiledelse, i prioriteret rækkefølge (for væsentlighed: Side 13 af 15

14 1. En stærkt ledelsesopbakning er nødvendig for succes fra den øverste ledelse, og ned til den enkelte tekniker! Ellers bliver det vanskeligt at opnå de ønskede resultater. 2. Det er nødvendigt, men risikofyldt at indføre effektmåling på energiledelsesindsatsen Mellem Konsesekvens 3. Mange bygninger mangler dækning af tekniske serviceledere, hvilket gør det vanskeligt at reagere på spild, alarmer mv. 4. Mange bygninger mangler dækning af ingeniører, hvilket gør at der mangler nogen til at håndtere de tekniske udfordringer, der bliver fundet. Dette gælder især mindre ejendomme. 5. Økonomi: Decentral incitamentsstruktur gør det vanskeligt at få fordelt udgifter til energiledelse retfærdigt mellem ejendomme 6. Fluktuerende bygningsmasse a. Risiko for at KeepFocus data ikke holdes valide på overordnet niveau på grund af nedrivninger/ombygninger/tilkøb osv. som ikke registreres i KeepFocus, hvilket medfører fejlagtige rapporteringer, og dermed også et fejlagtigt beslutningsgrundlag for ledelserne. 7. Det kan blive vanskeligt at opnå enighed om fastlæggelse af mål for hele Aarhus Kommune på grund af forskellige prioriteringer og forskellige vilkår mellem afdelingerne. Punkt 2 omtales særligt, da dette vil have betydning for dels risiko nr. 5 og dels er dette en del af grundlaget for risiko nr. 1 med andre ord en del af grundlaget for at kommunens ledelse kan bakke op om energiledelsesindsatsen. Effektmåling på energiledelse Det er vigtigt at måle effekten af energiledelsesindsatsen for at verificere de besparelser, der skal finansiere udgifterne til energiledelsesindsatsen. Hvis der ikke måles på resultater/effekt, er der ingen sikkerhed for investeringen og ingen synlighed omkring de positive effekter. Uden mål og verificerede resultater vil der være en øget risiko for at medarbejdernes engagement falder, at andre prioriteter tager over og at indsatsen dermed reduceres over tid. Dette er set gentagne gange i kommunens historie. Det betyder spild af penge og ressourcer. Men det er en stor udfordring at måle effekten af energiledelse, da det er vanskeligt at adskille energiledelsesindsatsen fra andre aktiviteter, som f.eks. ombygninger, nye smart-boards eller øget brug af velfærdsteknologi. Disse aktiviteter foregår kontinuerligt, og nogle reducerer energiforbruget, hvor andre øger energiforbruget. Høj Høj 1, 2 6, 7 Mell em Lav 3, 4, 5 Lav Side 14 af 15

15 Projektgruppen anbefaler, at der udvikles en systematisk metode hertil. Det kan være f.eks. at tage udgangspunkt i de energibudgetter, der udarbejdes i regi af Aa+, og så sætte systematisk overvågning op her, koblet sammen med en logning af aktuelle energiledelsesaktiviteter. Det er særdeles vigtigt at metoden testes og evalueres af Bygningskoordineringsgruppen, for at undgå at der bruges flere ressourcer på overvågning og logning end absolut nødvendigt! Underskrift Projektleder Ejendomme Ansvarlig i Magistratsafdeling Bilag: 1. Budget for energiledelse Side 15 af 15