Internettets muligheder for at tilføre unge en øget handlekompetence i relation til brug/misbrug af rusmidler.

Transkript

1 Internettets muligheder for at tilføre unge en øget handlekompetence i relation til brug/misbrug af rusmidler. En artikel henvendt til forebyggere/behandlere primært inden for den misbrugsforebyggende og misbrugsbehandlende sektor. Flemming W. Licht Studie nr.: Danmarks Pædagogiske Universitet Master i Sundhedspædagogik 3. modul: Sundhedspædagogik, læring og kompetenceudvikling Studievejleder: Irene Christiansen Svallerup maj 2004

2 Abstract...3 Kommunikationsformen brevkasse på netstof.dk...3 Review...4 Kort indføring i handlekompetencebegrebet...5 Hvad er netrådgivning og hvordan adskiller den sig fra traditionel rådgivning?...6 To perspektiver: Psykodynamisk og psykoanalytisk rådgivning på nettet Oplevelsesorienteret og humanistisk netrådgivning...8 Kompetencer...9 Hvordan spiller netkompetencerne og handlekompetencebegrebet sammen Perspektivering...14 Forfatterens baggrund...14 Anvendt litteratur

3 3 Abstract Artiklen er skrevet til aktører, indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende felt, primært på rusmiddelområdet, som er indstillet på at gå nye veje i det forebyggende og behandlende arbejde med unge som bevæger sig i et område, fra et rekreativt stofbrug til et egentligt misbrug. Artiklen tager afsæt i, at det demokratiske sundhedsparadigme skal danne grundlag for at arbejde med netrådgivninger, selv om det i artiklen diskuteres om man kan bruge det demokratiske sundhedsparadigme i forbindelse med brug og misbrug af stoffer. I den forbindelse kigges der i artiklen på to rådgivningsperspektiver, som kunne bruges som udgangspunkt for rådgivningssituationen, som det første det psykodynamiske og psykoanalytiske perspektiv og som det andet perspektiv, det oplevelsesorienterede og humanistiske rådgivningsperspektiv. Artiklen sætter fokus på de kompetencer der kræves af både bruger og rådgiver, for at internetrådgivningen kan fungere. Artiklen slutter af med nogle anbefalinger, som kan bruges i forbindelse med implementering af rådgivninger via internettet. Kommunikationsformen brevkasse på netstof.dk I relation til mit arbejde, som er forebyggelse inden for misbrug af rusmidler, er nettet et relevant medie i forhold til unge. Netstof.dk startede i oktober 1998, som et samarbejde mellem Vestsjællands og Frederiksborg amter, efterfølgende har samarbejdet bag netstof.dk udviklet sig til at omfatte samtlige amter i Danmark og nogle af de største kommuner. Netstof.dk har mellem 20 og besøgende pr. måned. Jeg har i 5 år været webmaster for netstof.dk, som er et tilbud til elever i 8., 9. og 10. klasse der skriver projektopgaver om rusmidler. Vi har to tilbud, som bliver brugt af unge, der har problemer: 1. Et debatforum benævnt ung til ung, hvor unge på egne præmisser (eget sprog, selvvalgt indhold), søger råd hos hinanden. 2. En brevkasse - på netstof.dk, oprettet af redaktionen, for at aflaste A&N-konsulenterne 1 i deres arbejde, idet de dagligt fik opringninger fra elever i og 10 klasse, der var ved at skrive projektopgaver om rusmidler. Typisk spurgte de om de samme ting. Tanken bag brevkassen var, at de i stedet kunne skrive ind med deres spørgsmål, og A&N-konsulenterne kunne svare når det passede ind i arbejdet. Brevkassen fik de første år ca breve om året. Det første år omhandlede ca. 1/5 af brevene personlige problemer med stofbrug hos de unge, nu er det mellem ¼ og 2/4 af brevene. Rådgivningen har ikke altid medført, at de er stoppet med deres misbrug, men at de er blevet bevidste om at de har et misbrug. De pårørende er blevet bevidste om de handlemuligheder de har. 1 Alkohol- og Narkotikakonsulenter (A&N-konsulent) står i de fleste amter for det generelt oplysende og forebyggende arbejde i forbindelse alkohol- og stofmisbrug og der er typisk 1 A&N-konsulent i hvert amt.

4 4 Selv om brevkassen fra starten ikke var tænkt for unge med problemer, så har vi valgt at svare på deres henvendelser, så den problemløsende brevkasse er fremtvunget af brugerne og ikke planlagt af redaktionen (amterne og kommunerne) bag netstof.dk. For at blive klogere på dette felt vil jeg gerne se på rådgivning via netbrevkasser. I forbindelse med internetrådgivning, primært brevkasser, vil jeg undersøge hvordan forskellige relationskompetencer hos rådgiverne, med det særlige forhold, at der ikke er ansigt-tilansigt kontakt mellem rådgiver og bruger fremmer eller hæmmer handlekompetencen hos brugeren? Hvilke rådgivningsperspektiver fremmer udviklingen af handlekompetence hos dem der bruger netbrevkassen? Hvordan er rådgivningen anderledes end ansigt-til-ansigt rådgivning og hvilke kompetencer kræver det henholdsvis af bruger og rådgiver? Review Det er endnu et område som ikke har påkaldt sig så stor opmærksomhed at man kan afspejle opmærksomheden i forskningsverdenen og den tilhørende litteratur, og det er derfor begrænset hvad der findes af litteratur på området. Som udgangspunkt for søgningen søgte jeg på rådgivning og internettet, det var dog meget begrænset det der kom, både når blev søgt på artikel basen og andre databaser, som det var muligt at søge gennem DPB s basetilgange. Jeg fandt følgende: 1. Tryk hvis du er trist Netterapi er individuel terapi, gruppeterapi og konsulenthjælp tilbudt af psykologer via internettet. Hvad siger erfaringerne og hvordan skal man forholde sig? Trykt i Psykolognyt issn årgang 54, nr. 21 (2000), s Fortrolighed på nettet s og chat får folk til at sige ting, de aldrig har betroet et andet menneske. Psykologer og hjælpetjenester kan bruge denne netfortrolighed til at nå nye målgrupper, og andre kan bruge den til at uddybe venskaber og andre relationer. Trykt i Politiken issn , sektion 5, s. 7. Alt i alt kom der en 5 6 danske henvisninger, ofte med baggrund i Wilhelm Lønsted & Mads Schramms bog Via en større link samling som er i ovennævnte bog, fandt jeg 2 amerikanske og en israelsk henvisning, som havde relevans for mit emne, der skal særligt henvises til hvor forsker Suler John, Ph.d. ved Rider University, har beskrevet en lang række af de problemstillinger der er forbundet med netterapi under overskriften Psychology of Cyberspace. Sulers arbejde, kan man for en stor dels vedkommende genfinde i bogen

5 5 Kort indføring i handlekompetencebegrebet Traditionelt har offentlige myndigheder, inden for forebyggelse af livsstilsproblemer (sund mad, rygning, sol, alkohol med videre) haft en pædagogisk tilgang til målgrupper, som de gerne ville ændre sundhedsvaner hos, der bedst kan karakteriseres som moraliserende og bedrevidende. Sundhed går hen og bliver den enkeltes problem og ansvar, hvor den samfundsmæssige dimension helt mangler og hvor det kun er livsstilen der fokuseres på med deraf manglende fokus på levevilkårene 2 til følge. Den moraliserende sundhedsundervisnings formål, er at ændre gruppens adfærd, så den kommer til at leve på den sunde og korrekte måde. Det er en topdown model - læreren, pædagogen eller rådgiveren har svarene på hvordan målgruppen skal leve sit liv. WHO s definition af sundhed lyder: Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed (ibid. 192) Konsekvensen af WHO s definition bliver, at eksperterne, (læger, pædagoger, rådgivere eller lærere) ikke kan sætte sig som dommere over, hvordan det sunde liv skal leves. Målet med sundhedspædagogikken skifter karakter ved overgang til et Figur 1: Moraliserende sundhedsbegreb Sundhedsformidling Adfærd/livsstil Sygdom Sundhed er lukket begreb Mål: adfærdsændring Moraliserende Måling af adfærd Sundhedsbegreb Pædagogisk tilgang Evaluering Demokratisk sundhedsbegreb Sundhedspædagogik Levevilkår og livsstil Livskvalitet og fravær af sygdom Sundhed et åbent begreb Mål: øge handlekompetence Målgruppe-medbestemmelse Måling af handlekompetence demokratisk sundhedsbegreb. Målet bliver at øge målgruppens egne visioner og potentialer til at gribe forandrende ind over for forhold, der har betydning for deres sundhed. Dette kaldes for handlekompetence - eller handlekraft (ibid. 198/199), i modsætning til det moraliserende sundhedsbegreb, hvor det er adfærdsændringen der er målet. Selve sundhedsbegrebet skifter også karakter, idet sundhed udover at være sat til diskussion som begreb også relateres til hele vores livsområde, omfattende livsstil og levevilkår. Sundhedsbegrebet må udvides på flere leder. Det må for det første 2 Jensen B. B Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden. I: L. Hounsgaard &J.J. Eriksen (red) Læring i sundhedsvæsenet. Gyldendal Uddannelse, s Figur 1: Figuren er taget fra Jensen 2000 "Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden. I: L. Hounsgaard & j.j. Eriksen (Red) Læring i sundhedsvæsenet. Gyldendal Uddannelse, s. 192

6 6 udvides fra snævert til bredt, idet både livsstil og levevilkår må tænkes med i en forståelse af, hvorfor sundhed udvikler sig som det gør i vores samfund. Dernæst må det udvides fra et lukket, negativt begreb, hvor sundhed udelukkende defineres som fravær af sygdom, til et positivt begreb, hvor sundhed både indeholder livskvalitets- og sygdomsmæssige dimensioner. Selve begrebet handling står således som noget centralt, der får store konsekvenser for sundhedspædagogikken. For at en aktivitet kan betegnes som en sundhedsmæssig handling indenfor det demokratiske sundhedsbegreb skal to kriterier være opfyldt: - Deltagerne/målgruppen skal selv være med til at beslutte at sætte aktiviteten i værk. - Aktiviteten skal rette sig mod at forandre tingenes tilstand i sundhedsfremmende retning Ud fra denne definition kan kun iværksættes handlinger, som målgruppen er indforstået med. Hvad er netrådgivning og hvordan adskiller den sig fra traditionel rådgivning? Netrådgivning opstår når en person søger hjælp via nettet, til at løse et problem og kontakter en rådgiver, som svarer på henvendelsen via nettet. De personer der modtager rådgivning vil jeg her i artiklen betegne som brugere. Hermed har jeg antydet en væsentlig forskel på rådgivning via nettet og så traditionel rådgivning. På nettet er det modtageren af rådgivning der bestemmer tempoet, og han/hun har hele tiden muligheder for med et enkelt klik at afbryde konsultationen/samværet, terapeuten har ikke som ved en ansigt-til-ansigt konsultation muligheden for at holde fast i brugeren. Brugeren skal ikke finde på en undskyldning for at rejse sig og gå. Terapeuten har også ved ansigt-til-ansigt rådgivning som regel et navn og sandsynligvis en adresse, hvor han/hun kan få fat i brugeren. Alle disse muligheder har terapeuten ikke i det virtuelle rum. En anden væsentlig forskel mellem ansigt-til-ansigt behandling og behandling via nettet er at det ene er en mundtlig form og det andet er en skriftlig form, som stiller nogle specielle krav til de kompetencer der skal være både hos brugeren og terapeuten. Der er nogen der betragter som en helt ny form for kommunikation talking in writing 3. På dansk kunne det måske oversættes til tale på skrift. Man kan ikke overføre skriftsprogets muligheder og begrænsninger, som vi kender det fra breve og anden litteratur til eller brevkasser på nettet, Der kan argumenteres for, med udgangspunkt i nedenstående skema, at tilfører kommunikationen mellem mennesker nogle nye dimensioner og muligheder på tværs af alder, køn, økonomisk- og social status. At man godt kan sende varme følelser og nærhed via , er de forskellige netdating hjemmesider ét eksempel på. Netrådgivningens særlige setting stiller krav til det rådgivningsperspektiv rådgiveren vælger at tage udgangspunkt i. 3 Suler John Pshychological Dynamics of online Synchronous Conversations in Text-Driven Chat Enviroments Text talk Rider University oktober 1997 (v1.0)

7 7 I nedenstående skema 4 er de væsentligste forskelle på forskellige rådgivningssituationer (traditionel skriftlig rådgivning, ansigt-til-ansigt og ) listet op. Skrift Tale 1 Fysisk nærhed Adskilt i tid og rum Ansigt til ansigt giver bedre mulighed for hurtig feedback i forhold til normal skriftlig fremstilling. Dermed opstår fornemmelse af familiaritet og interaktivitet med modtager 2 Mulighed for fri Mangel på fysisk tilstedeværelse Kendt alder, køn status opbygger samtale befordrer den fri samtale. hierarki. giver mere plads til den fri samtale end normalt skriftsprog. 3 Grad af personlig Mangel på fysisk tilstedeværelse Åbenhed hæmmet af samtalepartners fysiske tilstedeværelse. åbenhed medfører åbenhed. medfører endnu mere åbenhed end normalt skriftsprog 4 Initiativ Kan skrive til hvem som helst, men Taleren er ikke altid fri til at tage giver let adgang på alle tider tilgængelighed gør det lettere man har ikke kontrol over, hvem der initiativ selv ansigt til ansigt. at sende end ved traditionel skrivning. modtager på adressen. 5 Respons Skrivning tillader stor tidsforsinkelse 6 Varighed Varigt Flygtigt 7 Behandle information Kan læses hurtigt 8 Redigering Redigeret Ikke redigeret 9 Formalitetsniveau Højt Lavt 10 Følelser Varieret, men ofte kontrolleret, før besked afsendes. 11 Humor Varieret Ofte højere To perspektiver: Ansigt til ansigt kræver umiddelbar respons. Lineært kun i takt med, at det produceres. Varieret, men ofte ikke selvkontrolleret. Ved forventes hurtig respons. Selvom i sin natur er varig (kan gemmes), anvender brugere det på linie med (flygtige) telefonopkald eller ansigt-til-ansigt konversationer. Brugen sker ofte på samme måde med manglende redigering og mindre formel stil. Hurtigere at scanne for information end talesignal. 1. Psykodynamisk og psykoanalytisk rådgivning på nettet. Mindre redigering end normal skrivning. I takt med at i nogle sammenhænge fungerer som officielle brev, opstår bedre redigering. Traditionel er mere uformel end traditionel skrivning. For eksempel uformelt hej selv til nogen, man ikke kender. Anvendelsesmulighederne øges (for eksempel jobansøgninger, takkebreve mv.) udvidet til også at omfatte mere formelle stilistiske træk. Følelser i ofte ikke kontrolleret før afsendelse. Mangel på paralingvistiske træk og umiddelbar respons kan yderligere opflamme følelser. Brug af humor i til at etablere kontakt forekommer ofte, fordi man vil afhjælpe mangel på visuelle tegn, og fordi fremmer personlig åbenhed. Rådgivning i psykodynamisk og psykoanalytisk perspektiv, er rådgivning, som bygger på den dynamiske personlighedsteori. Det vil sige at rådgiveren arbejder ud fra antagelsen om, at man ved at studere individets motiver og følelserne, der er knyttet til motiverne, kan hjælpe brugeren. Der er speciel fokus på de motiver og følelser, som individet ikke selv er bevidst om, eller ikke vil eller kan vedkende sig individets ubevidste sjæleliv (ibid. Side ). Et af de centrale begreber i psykodynamisk rådgivning er overføring. Hvis psykodynamisk rådgivning skal fungere, skal der kunne etableres en overførings relation. Brugeren skal kunne overføre sin skyld til terapeuten og terapeuten skal kunne lave en modoverføring. Psykoanalysen lægger vægt på terapeutiske tolkninger som midlet til at bibringe brugeren en indsigt. Nødvendigheden af, at indsigten gives til brugeren af rådgiveren, er en logisk konsekvens af en klassisk opfattelse af det ubevidste som et særligt system, som er uden for ens horisont, og bevidstgørelsen af dette over for 4 Wilhelm Lønsted og Mads Schramm, netpsykologi, kommunikation og rådgivning, Dansk psykologisk Forlag 1. udgave, 1. oplag 2001 (side 31)

8 8 brugeren vil vække angst og modstand. Brugerens accept er ikke afgørende for om tolkningen er korrekt eller ej. Umiddelbart kan det virke svært at etablere nærhed via nettet fordi man ikke har hele det nonverbale sprog at støtte sig til. På den anden side fremmer , gennem mediets mulighed for anonymitet muligheden for mere åbenhed, blandt andet fordi brugeren er helt anonym, og fremmer også udveksling af følelser (se skema ovenfor) sproget (netsproget) skal anvendes kreativt 5, for at kommunikationen bliver optimal. Manglen på det nonverbale sprog, kan dog nemt føre til misforståelser, men da er en asynkron 6 kommunikationsform har man mulighed for at gå tilbage og sammenholde sin kommunikation og endelig kan man jo få bekræftet, af brugeren om det man tolker og fornemmer er korrekt. Erfaringer med internetbaseret rådgivning viser dog, at nogle af disse begrænsninger kan overkommes, og i visse situationer vendes til fordele. For eksempel Suler 7 beskriver hvordan mennesker, der kommunikerer i cyberspace, kan opleve følgende: idet de på deres skærm læser s, føles det for nogle mennesker, som om deres sind eller bevidsthed smelter sammen med den andens bevidsthed. Eksemplet beskrevet af Winnie Carlson i Nordisk Psykologi (1995) 8, viser, hvordan det lykkedes at bruge psykodynamisk netterapi, efter det var mislykkedes, med ansigt-til-ansigt terapi på en 15 årig dreng, fordi drengen ikke oplevede det pres det var at være i samme rum som terapeuten, hvor netterapien der startede asynkront, senere på drengens forlangende blev ændret til en synkron kommunikation. 2. Oplevelsesorienteret og humanistisk netrådgivning Vi må konstatere, ved at se i skemaet (se ovenfor) under punkterne 1, 3, 9, 10 og 11, at det er muligt at etablere en personlig kontakt, som er grundlaget for en oplevelsesorienteret og humanistisk netrådgivning, men i spejlingen og tolkningen kan der opstår misforståelser på grund af det manglende nonverbale sprog i netkommunikationen. Ved at arbejde med forskellige metoder, som har det til fælles, at de leder brugeren til en her-og-nu udforskning af følelser og tanker i oftest følelsesladede situationer, (som brugeren forestiller sig i 5 for eksempel LOL (Laughing out loud høj latter) og ROLF (Rolling on floor laughing ruller rundt på gulvet og griner), er eksempler på universelle forkortelse. GMF (griner meget frækt) og V (vinker) er eksempler på danske forkortelser og endelig nogle eksempler på forskellige smileys ;-) (jeg er ironiske), : -( (jeg græder) og :-Q (jeg er ryger) mange af de smileys er oversat til små ikoner (imotioncons) i lighed med og 6 Asynkron en kommunikation, hvor der er en tidsmæssig forskel på nedskrivning, afsendelse, modtagelse, svarnedskrivning, afsendelse af svar. I modsætning til for eksempel chat, hvor kommunikationen er synkron, det du skrives læses af modtageren sekundet efter kan bedst sammenlignes med tale ansigt-til-ansigt. 7 John Suler, Ph.d. (State University of New York at Buffalo; Clinical Psychology) - Professor. Dr. Suler han underviser og forsker i, the psychology of cyberspace, suler@rider.edu. 8 Carlson Winnie En ny synsvinkel på psykoterapi af skrøbelige kontaktsvage personer. I: Nordisk psykologi. Vol. 47, nr. 2 (1995). Side

9 9 fantasien eller udspiller via forskellige former for rollespil) forsøger den oplevelsesorienterede og humanistiske terapi, at skabe et tydeligere billede eller en konkret fantasi, som knytter sig til brugerens problemer. Her egner nettet sig perfekt til at være rammen om en sådan fantasi, idet der kan hentes billeder eller linkes til billeder, videoklip mv., som kan underbygge en hvilken som helst fantasi. Brugeren betragtes som ekspert i sit eget liv og brugeren kan selv træffe de rigtige valg og skabe mening i sine egne oplevelser, man arbejder primært med processen mellem terapeut og bruger, terapeuten vil hele tiden søge at spejle, hvordan terapeuten hører og forstår det brugeren siger, så brugeren får hele tiden mulighed for at korrigere det terapeuten siger 9. Gennem spejlinger og tolkninger, (hvor tolkninger kan være et forslag til en anden måde at se tingene på, det kan også være et forslag om at undersøge bestemte følelser brugeren giver udtryk for), kan brugeren få kognitiv indsigt i hvordan noget forholder sig i brugeren selv og dennes omverden og dermed give brugeren en struktur at holde fast i. Den manglende nonverbale kommunikation på nettet, kan være en årsag til at spejlingen og tolkningen fra terapeutens side blev misforstået, eller udført på et forkert grundlag, derfor kan metakommunikation 10 være en af måderne, sammen med actionwords og emotioncons, til at løse problemet med den manglende nonverbale kommunikation. Så metakommunikation er en kompetence, som kræves af begge parter, men i særlig grad af terapeuten. Kompetencer Brugeren skal være i besiddelse af følgende kompetencer: Forventning om at mediet kan bruges til sociale formål - skal kunne mestre tale-på-skrift - skal tidsmæssigt og intellektuelt have mulighed for at løse eventuelle opgaver - skal kunne læse og skrive - skal være motiveret (man kan jo bare klikke sig væk) skal have kendskab til netsproget 11 - skal kunne navigere på nettet skal kunne bruge edb-udstyr skal have adgang til edb-udstyr. Rådgiveren skal være i besiddelse af følgende kompetencer: Kendskab til mediet og netsproget - vilje og engagement til at hjælpe viden om at man kan give brugeren tro på han kan hjælpe - nem og tilgængelig hjemmeside skal kunne navigere på nettet skal kunne bruge edb-udstyr - skal mestre tale-på-skrift skal have forventning om at nettet kan bruges til sociale formål skal have adgang til edb-udstyr skal have det rigtige netrådgivningsperspektiv. 9 Lønsted Vilhelm og Schramm Mads - netpsykologi, kommunikation og rådgivning. Dansk Psykologisk forlag København Ø 2001 (side ) 10 kommunikation om kommunikationen, det vil sige sikkerhed for at der ikke sker fejltagelser og opstår konflikter i en kommunikation mellem to mennesker ved, at den ene part får mulighed for at spørge om, hvad den anden mener 11 se note nr. 5

10 10 Sammenfattende er det et problem for begge rådgivningsperspektiver at det nonverbale sprog mangler, terapeuten kan ikke se om brugeren græder eller har korslagte arme. På den positive side tæller, at brugeren heller ikke kan se hvis terapeuten har korslagte arme elle himmelvendte øjne. En psykodynamiker vil registrere disse nonverbale signaler og bruge dem i sine tolkninger, en oplevelsesorienteret terapeut vil kommentere disse nonverbale signaler og bringe det ind i rådgivningen. Så man kan argumentere for at terapeuten i begge rådgivningsperspektiver mister en masse vigtige informationer. Herimod taler punkt 2 og 3 i skemaet ovenfor, som indikerer at brugeren hurtigere åbner op og ikke er bange for at afsløre sig selv the absence of face-to-face cues encourages some people to be more honest and expressive (the disinhibition effect ). 12, for han er jo anonym, i modsætning til ansigt-til-ansigt rådgivning. Og som påpeget ovenfor er der en udpræget brug af emotioncons og actionwords, som gør det muligt at inddrage kroppen i kommunikation. is not just electronic mail sent via the internet. communication creates apsychological space in wich pairs of people or groups of people interact. It creates a context and bourdary in which human relationships can unfold. 13 Hvordan spiller netkompetencerne og handlekompetencebegrebet sammen. Jeg vil sammenholde netkompetencerne med handlekompetencebegrebet. En stor del af brugernes netkompetencer, (skal kunne mestre tale på skrift, mestre brugen af emotioncons, have en forventning om at nettet kan bruges til sociale formål, skal være motiveret [ellers er der et nyt tilbud et klik væk], skal kunne navigere på nettet og skal kunne bruge edb udstyr) vil være nogen som vil kunne rummes af mange yngre mennesker, som er opvokset med brugen af internetbaserede kommunikationsformer, men et af kravene om at man skal kunne læse og skrive kan måske være et reelt problem for de brugere som er funktionelle analfabeter, hvilket gælder for ca. 10% af de årige, som mangler fundamentale læse/skrive færdigheder 14. Den samme gruppe vil måske også have svært ved at løse stillede opgaver. De kan selvfølgelig navigere og finde rundt på nettet, men når det kommer til at skulle forklare om sine problemer på skrift, vil de sandsynligvis komme til kort 15. En anden gruppe af brugere, vil måske nok være i stand til at opfylde kompetencerne, men kan måske ikke kan gøre det, fordi de ikke har adgang til nettet fra private maskiner. Det kan måske 12 Suler John Pshychoterapy in Cyberspace A 5-Dimension Model of Online and Computer-mediatet Psychotherapy, Rider University maj 1999 og revideret marts 2004 (v2.5) (side 4) 13 Suler John Communication and Relationships, Rider University August 1998, revised juni 2003 (version 1,6) Betænkning om børns og unges brug af massemedier, Betænkning udgivet af Medieudvalget, Statsministeriet Februar 1996

11 11 være sin sag at skulle indgå i et rådgivningsforløb, og så være henvist til at bruge computeren på biblioteket eller på skolens computerrum, hvor man kan risikere at blive forstyrret hvert øjeblik. De netkompetencer rådgiverne i de fleste tilfælde vil have lettest ved at opfylde vil være følgende (have en forventning om at nettet kan bruges til sociale formål, skal kunne løse stillede opgaver [have tiden og intellektuel kapacitet], skal kunne læse og skrive, skal kunne navigere på nettet, skal kunne bruge edb udstyr og skal have adgang til edb udstyr) disse kompetencer vil jeg gå ud fra er til stede i et eller andet omfang, idet det ellers ikke vil give mening at kaste sig ud i et rådgivningstiltag via nettet. Hvorimod det at kunne mestre tale på skrift og brug af emotioncons måske ikke er en kompetence som er rådgiveren forundt, specielt ikke hvis han/hun er over de 30, hvilket rådgiveren let vil kunne være, hvis vi vel at mærke har med en professionel rådgiver at gøre. Ung til ung rådgivere vil måske lettere kunne klare disse kompetencer. Den sidste af de nævnte kompetencer, som rådgiverne kan have problemer med, (en nem og tilgængelig hjemmeside), er ikke en uvæsentlig faktor, det virker måske selvindlysende, men opsætning, navigation, og krav om brugernavne og koder for at komme ind til brevkassen kan være en hindring for brugeren og kan skræmme ham/hende væk, inden han/hun er nået til at skulle skrive brevet til brevkassen. Hvis brugeren benytter sig af muligheden af at afbryde/stoppe rådgivningen, kan det give rådgiveren en følelse af magtesløshed, for hvad sker der nu med brugeren. På tilsvarende måde kan rådgiveren, jo også vælge at stoppe rådgivningen, hvis rådgiveren ikke længere finder det forsvarligt at fortsætte rådgivningen, og i stedet henvise til en ansigt-til-ansigt rådgivning, eller holde fast i sine spørgsmål og nægte at gå videre i dialogen indtil brugeren har svaret. Netrådgivning lægger derfor op til et mere ligeværdigt forhold, hvor brugeren og rådgiveren er i øjenhøjde, hver med deres ekspertiser. Rådgiverens ekspertiser er viden om løsningsmuligheder, og brugerens ekspertiser er viden på eget liv og livserfaringer. I netrådgivnings situationen er der mulighed for at det traditionelle ulige forhold 16 mellem den professionelle hjælper og brugeren udjævnes Ud fra handlekompetencebegrebet er det ikke acceptabelt at handle mod målgruppen. I den netrådgivning der er på netstof.dk er det brugerne der kontakter os og ønsker hjælp til at få løst et problem. Det er reelt brugerne der har krævet netrådgivningen, ved at sende os breve om deres personlige problemer, aktiviteten i netrådgivning retter sig mod at forandre en livssituation i en mere sund eller positiv retning end den nuværende. Inden for det demokratiske paradigme, kan man selvfølgelig godt ende med adfærdsændringer, nemlig i de tilfælde, hvor målgruppen/brugeren beslutter sig for at søge at ændre deres/sin adfærd, eksempelvis vedrørende rusmidler. I sådanne tilfælde er handlingerne udformet som ændring i adfærd. At det ikke altid lykkes for brugeren er i den situation underordnet, idet det er hensigten med aktiviteten der er det centrale i relation til handlekompeten- 16 March-Zagal, R. (2003): Sygehuset, patienten og pædagogikken. I: Saugstad, T. & Mach-Zagal, r. Sundhedspædagogik for praktikere. Munksgaard. 2. udgave s

12 12 cebegrebet. Levevilkårene kan spille ind og forhindre at brugeren når sit mål, at ændre sit misbrug. Så netrådgivning ligger inden for det demokratiske sundhedsbegreb, at enkelte måder at gribe rådgivningen an på så måske ikke lever op til det demokratiske sundhedsbegreb, det vil jeg vende tilbage til i diskussionen. Diskussion Antallet af husstande med internetadgang er steget fra 22% i 1998 til 66% i , det skulle alt andet lige tilsige en øget tilgang til netrådgivning - alene ud fra devisen at jo flere der har adgang til nettet, jo flere vil også benytte sig af de forskellige rådgivningstilbud der måtte være på nettet. Derfor er det vigtigt at forholde sig til nedenstående punkter, som bør indgå i de overvejelser kommende og nuværende webmastere og brevkasseredaktører bør gøre sig inden de kaster sig ud i at implementerer en netrådgivning? 1. Er det ok at bruge det demokratiske sundhedsparadigme som udgangspunkt for formidling og rådgivning inden for misbrugsområdet? Artiklen er skrevet med det demokratiske sundhedsparadigme som udgangspunkt. Det er dog ikke sikkert, at der kan skabes konsensus om at det skal være udgangspunktet. Argumentet for at man ikke skulle bruge det demokratiske sundhedsparadigme, kunne være at i dette sundhedsparadigme er brugerne med til at definere hvad der er livskvalitet for netop dem. Når vi som offentlig ansatte arbejder uden en lovgivning, hvor det er forbudt at besidde, indtage og forhandle visse rusmidler, kan vi så i det forebyggende og behandlende arbejde inden for misbrugsfeltet acceptere, at unge måske definerer, at livskvalitet for dem er at fyre en fed en gang imellem? Eller at tage en ecstasypille når man skal i byen og lytte til noget fed musik? På den anden side ved vi erfaringsmæssigt, at det er meget svært at behandle og eller rådgive mennesker, hvis de ikke selv er en del af løsningen, og er indstillet på at der skal ske forandringer i deres liv. Til daglig lever vi med denne dualisme, at vi for at behandle/rådgive unge, er nødt til at acceptere, at de unge måske ikke har stoffrihed som et mål, men måske kun har en nedsættelse af rusmiddel forbruget til et niveau, hvor det ikke influerer på deres skole- og jobsituation. Hvis det demokratiske sundhedsparadigme fastholdes, så får det betydning for anvendeligheden af de to rådgivningsperspektiver, idet det psykodynamiske og psykoanalytiske perspektiv, som udgangspunkt har, at det er rådgiveren der i den sidste ende har retten til at udarbejde og definere løsningen for brugeren, som på sin side kan have svært ved at acceptere denne. Her overfor står den oplevelsesorienterede og humanistiske netrådgivning der bygger på at det er brugeren der er eksperten og brugeren skal selv, med støtte fra rådgiveren, være med til at definere løsningen på sine problemer. Denne tilgang, harmonerer mere med det det demokratiske sundhedsparadigme. 17 Arbo-Bähr et al Samfundsstatistik 2003 Nørhaven A/S, Viborg 2003 statistik 9.9 side 36 familiers besiddelse af udvalgte varige forbrugsgoder

13 13 2. Med nettet som de forbudte tings rum. Er der er mulighed for at etablere en dialog om det forbudte (indtagelse af hash og andre stoffer), med hidtil uberørte målgrupper, det vil sige unge som enten ikke tør kontakte voksenverdenen fordi de risikerer en eller anden form for sanktion på grund af deres stofbrug, eller unge som ikke definerer sig selv som nogen der har brug for hjælp, men som bare trykker den af i weekenderne. Voksne i den pædagogiske verden har ofte den holdning til rusmidler, specielt de illegale, at man ikke kan acceptere at de findes på institutionen. Tager man efterskolerne som et eksempel, så er der på langt de fleste efterskoler den politik, at hvis man bliver taget i brug af et ulovligt rusmiddel, hvad enten det er uden for efterskolen eller på efterskolen, så bortvises man fra efterskolen. Det betyder, at de unge stort set ikke har nogen steder at gå hen med deres bekymringer om deres eget og kammeraters eventuelle brug af illegale rusmidler. Her har nettet en enestående mulighed for at give disse unge et sted, hvor de kan få rådgivning, uden at det får konsekvenser for dem i form af bortvisning fra efterskolen. En anden gruppe som profiterer af rådgivningsmulighederne via nettet er den gruppe af unge som ifølge dem selv kun har et eksperimenterende brug, og som i øvrigt har arbejde eller er i gang med en eller anden form for ungdomsuddannelse. Det er en gruppe af unge som ikke ser sig selv som misbrugere, og som derfor ikke frekventerer de traditionelle ansigt-til-ansigt rådgivninger. De betragter rådgivning via nettet som ufarligt, man kan helt anonymt stille et spørgsmål, og få et svar, der kan be- eller afkræfte deres bekymringer om deres nuværende brug af stoffer. 3. Vi kan hjælpe vi gør en forskel. Men det er ikke helbredelsen der er målet, med netrådgivning men erkendelsen hos brugeren af at han/hun har et problem. Fordi erfaringer fra behandlingsarbejdet med unge peger på, at for at behandlingen skal blive en succes, så er det afgørende at erkendelsen af at den unge har et problematisk forbrug er til stede hos den unge, det vil sige at de er motiverede for behandling 18. Rådgivning via netstof.dk er som tidligere skrevet ikke noget, som redaktionen bag netstof.dk havde planlagt, men det var noget der opstod, fordi brugerne begyndte at stille den type spørgsmål til os, så i starten svarede vi mere eller mindre ureflekteret (med hensyn til hvad vi kunne forvente at opnå med dialogen med brugerne) på de henvendelser vi fik. Vores erfaringer er at vi med gruppen af unge, som har et sporadisk forbrug, og som i baglandet har nogle ressourcer (forældre, venner, familie og lignende) at trække på, der kan vi med vores rådgivning opnå, at det rent faktisk lykkes nogen unge at stoppe med deres brug af stoffer. Ellers er vores erfaring, at rådgivningen kan afstedkomme, at de unge kan komme til en erkendelse af at de har et problem, og at de for at komme ud af deres misbrug, er nødt til at kontakte et professionelt ansigt-til-ansigt rådgivningstilbud. 18 Sørensen Johanne Korsdal & Dahler-Larsen Anne Marie Behandling af unges misbrug af feststoffer En evaluering af dagbehandlingen i Grindsted Center for Rusmiddelforskning, Aarhus 2003 (afsnit 1.3)

14 14 Perspektivering Lige som beruselse og deraf følgende misbrug er noget der er kommet for at blive, så er jeg også sikker på at netbaseret rådgivning er noget der er kommet for at blive. Det er klart at netbaseret rådgivning er virksomt over for den gruppe af unge som har erkendt, at de er ved at få problemer med et eksperimenterende forbrug af stoffer, og som har de ovenfor beskrevne kompetencer med hensyn til brug af nettet. Men jeg synes der ligger en klar opgave forude, med, i respekt for det demokratiske sundhedsparadigme, at udvikle det eller måske de rigtige webrådgivningsperspektiv/-er, som tager højde for de forskellige brugere, som kan finde på at benytte sig af en netrådgivning. Her i artiklen er der sat fokus på to rådgivningsperspektiver, men der findes flere perspektiver, som for eksempel et systemisk og narrativt perspektiv, som måske også kunne rumme nogle kvaliteter. Det kan være at man skal kombinere forskellige rådgivningsperspektiver, så der bliver et egentligt netrådgivningsperspektiv, så vi endte med at have et netrådgivningstilbud, der var beskrevet og defineret som en selvstændig disciplin, og ikke defineret som et ansigt-til-ansigt tilbud minus nogle funktioner. Mange af overvejelser i denne artikel vil kunne bruges inden for andre områder end lige netop misbrugsfeltet, for eksempel traditionel rådgivning af børn (børnetelefonen), sexrådgivning, rådgivning til kræftpatienter med videre. Forfatterens baggrund Uddannet folkeskolelærer fra TH-Langs seminarium i Silkeborg i 1984, men har som en ikke uvæsentlig ballast arbejdet 10 år med unge i ungdomsklub, hvor jeg har erhvervet en dyb forståelse for ungdomskulturen og erhvervet en stor respekt for det at arbejde med unge. Arbejdet i folkeskolen 2½ år, Efterfølgende arbejdet i 5år som SSP-konsulent. Derefter ansat i Københavns amt i 2½ år med udvikling af undervisningsmateriale om alkohol til mellemtrinnet, (4., 5., 6., og 7. klassetrin). Siden 96 fungeret som Alkohol- og Narkotikakonsulent i Vestsjællands amt, hvor en stor del arbejdsfeltet har været netbaserede løsninger. Været webmaster på netstof.dk siden oktober 98.

15 15 Anvendt litteratur Arbo-Bähr et al Samfundsstatistik 2003 Nørhaven A/S, Viborg 2003 statistik 9.9 side 36 familiers besiddelse af udvalgte varige forbrugsgoder Jensen B. B Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden. I: L. Hounsgaard &J.J. Eriksen (red) Læring i sundhedsvæsenet. Gyldendal Uddannelse, s Hansen Ib Unge og Rusmidler Brug eller misbrug Borgens Forlag København 2001 Sørensen Johanne Korsdal & Dahler-Larsen Anne Marie Behandling af unges misbrug af feststoffer En evaluering af dagbehandlingen i Grindsted Center for Rusmiddelforskning, Aarhus 2003 (afsnit 1.3) Lønsted Vilhelm og Schramm Mads - netpsykologi, kommunikation og rådgivning. Dansk Psykologisk forlag København Ø 2001 March-Zagal, R. (2003): Sygehuset, patienten og pædagogikken. I: Saugstad, T. & Mach-Zagal, R. Sundhedspædagogik for praktikere. Munksgaard. 2. udgave s Sørensen Birgitte Holm Jessen Carsten og Olesen Birgitte R. (red) Børn på nettet kommunikation og læring Børns læreprocesser og kommunikation på nettet en eksperimentel metode side 129. Gads Forlag København 2002 Artikler Bratbo Johanne psykologi på Internettet (leder) Psykolog nyt årgang 54 nr. 18 Carlson Winnie En ny synsvinkel på psykoterapi af skrøbelige kontaktsvage personer. I: Nordisk psykologi. Vol. 47, nr. 2 (1995). Side Lønsted Vilhelm og Schramm Mads Tryk hvis du er trist Psykolog nyt 2000 årgang 54 nr. 21 Maagensen Michael et al Terapi over internettet Psykolog nyt årgang 54 nr. 20 Munch Per Uhæmmet: Fortrolighed på nettet Politikken Liv og Stil side 7, 2 juni 2002 Netsteder Betænkning om børns og unges brug af massemedier, Betænkning udgivet af Medieudvalget, Statsministeriet Februar Suler John Myths and Realities of Online Clinical Work Suler John Pshychological Dynamics of online Synchronous Conversations in Text-Driven Chat Enviroments Text talk, Rider University oktober 1997 (version 1.0)

16 16 Suler John Pshychoterapy in Cyberspace A 5-Dimension Model of Online and Computermediatet Psychotherapy, Rider University maj 1999 og revideret marts 2004 (version 2.5) (side 4) Suler John Communication and Relationships, Rider University August 1998, revised juni 2003 (version 1,6) National Board for Certified Counselors, Inc. The Practice of Internet Counseling 3 november,

17 17 Ting til diskussion til eksamen: 1. implementeringen af netrådgivninger 2. misbrug af nettet 3. Adgang til en svært tilgængelig gruppe 4. erkendelse af misbruget er målet 5. rentabilitet 6. Demokratisk sundhedsbegreb i relation til noget forbudt 7. nettet de forbudte tings rum 8. Fra brugerens side må netrådgivning virke meget frit eller demokratisk, brugeren kan hele tiden vælge at stå af, eller bare undlade at svare på det der bliver spurgt om. 9. bruges pointerne fra det psykodynamiske og humanistiske begreb