Aalborg Universitet, København - Læring og Forandringsprocesser, 7. semester, den 17. december Caroline C. B. Berg , Joan Johannesen

Transkript

1 1

2 Resume (Joan og Caroline) Dette projekt er skrevet på baggrund af vores 7. semesters projekt, hvor vi har beskæftiget os med skolelederrollen for den danske folkeskole anno 2014, og hvordan hans eller hendes rolle bliver konstrueret i forskellige relevante dokumenter. Vi fandt ud af, at det var vigtigt at fokusere på dette emne, da den nuværende regering har præsenteret et udspil til en ny folkeskolereform, der skal implementeres i den danske folkeskole i august Det udvalgte dokumentmateriale er baseret på det kriterium, at vi ønsker at benytte skriftlige dokumenter, der omhandler den nye folkeskolereform fra vigtige aktører inden for feltet. De udvalgte dokumenter er fra regeringen, Skoleledelsen og Danmarks lærerforening (DLF). Til at analysere vores udvalgte dokumentmateriale har vi valgt at arbejde med kritisk diskursanalyse, som er introduceret af Norman Fairclough, da hans metode inkluderer et fokus på både det tekstuelle, samt den diskursive - og sociale praksis, i hvilke diskurser indgår. Her ønsker vi at undersøge, hvordan skolelederens rolle bliver konstrueret fra forskellige relevante perspektiver. Gennem vores analyse har vi identificeret forskellige diskurser som omhandler skolelederens fremtidige rolle, i hvilke vi ligeledes har identificeret en række af forskellige forventninger herom fra de forskellige aktører. På baggrund af vores analyse finder vi det er muligt at konkludere, at disse forskellige diskurser med forskellige synspunkter, højst sandsynligt kan have indflydelse på den fremtidige definition af skolelederrollen i forandringsprocessen som den nye reform for folkeskolen vil medføre. Ydermere er det sandsynligt, at dette vil resultere i en kompleks og udvidet lederrolle, som skolelederne skal varetage, hvor deres lederkompetencer vil blive yderligere intensiveret. 2

3 Abstract (Sanne) This paper is the written outcome of our 7th. Semester project, where we have focused on the headmaster of the Danish Comprehensive school anno 2014, and how his or hers role is being constructed in different relevant documents. We found that this was important to focus on, since the present government recently has presented an initiative for a new reform that is to be carried out in the Danish Comprehensive schools august The selection of the document material is based on a selection criterion, where we wished to involve written initiatives concerning the new reform from important parts within this field. We found that these are the government, the association of headmasters and finally the teachers association (DLF). In order to analyze our chosen document material, we have chosen to work with a critical discourse analysis introduced by Norman Fairclough, because his method includes a focus on both the textual - as well as the discursive - and social practice in which discourses place themselves in. Thus, we wished to examine, how the headmasters role is being constructed from different relevant perspectives. Throughout our analysis we identified that different discourses concerning the headmaster s future role occurred in which we also identified a wide range of different expectations from the different parties. Based on our analysis we find it possible to conclude that these different discourses with diverse points of view, most probably can play an impact on the future definition of the headmaster s role in the transformation process the new reform for the Danish Comprehensive School will include. Moreover, it is most likely that this will result in a very complex and extensive profession for the headmasters to carry out, where their competencies of leadership will be further intensified. 3

4 Indholdsfortegnelse Resume (Joan og Caroline)... 2 Abstract (Sanne)... 3 Kapitel 1 - Indledning... 7 Den danske folkeskoles historie (Sanne)... 7 Udspillet til den nye folkeskolereform (Sanne)... 8 Skoleledelsen i centrum (Caroline) Problemfelt (Caroline) Antagelser (fælles) Problemformulering (Fælles) Afgrænsning (fælles) Arbejdsspørgsmål (Fælles) Læsevejledning (Caroline) Kapitel 2 Metodevalg (fælles) Arbejdsmetode (Sanne) Dokumentanalyse (Caroline) Videnskabsteori (Joan) Valg af teori (Joan) Dokumentmateriale (fælles) Kapitel 4 teori Kritisk Diskursanalyse (Julie) Pierre Bourdieus sociologiske teori (Joan) Aktører i folkeskolereformen (Caroline) Ledelse (Caroline) Pædagogisk ledelse (Julie) Modstand mod forandring (Caroline) Kapitel 5 Analyse Kritisk diskursanalyse (fælles) Vores forforståelse (Caroline) Valg af begreber i kritisk diskursanalyse (Caroline) Kritisk diskursanalyse - regeringens udspil omkring den nye folkeskolereform (Sanne) Dimension 1 tekstniveau (Sanne) Ordvalg (Sanne)

5 Vokabular (Joan) Grammatik, modalitet og transivitet (Sanne) Kohæsion (Sanne) Dimension 2 Diskursniveau Tekstproducent (Sanne) Udsagnskraft (Julie) Kohærens (Julie) Intertekstualitet (Julie) Magtdiskurs (Julie) Konkurrencediskurs (Julie) Ansvarsdiskurs (Julie) Kompetencediskursen (Julie) Kritisk diskursanalyse Skolelederforeningen (Caroline) Dimension 1 tekstniveau Tekststruktur Ordvalg Vokabular Grammatik, modalitet og transivitet Kohæsion Dimension 2 Diskursiv praksis Tekstproducent Udsagnskraft Kohærens Intertekstualitet Magt diskurs Ansvars diskurs Kritisk diskursanalyse Danmarks lærerforening (Julie og Caroline) Dimension 1 - Tekstniveau Tekststruktur Ordvalg og vokabular Grammatik, modalitet og transivitet Kohæsion Dimension 2 Diskursiv praksis

6 Tekstproducent Udsagnskraft Kohærens Intertekstualitet Samarbejdsdiskurs Magtdiskurs Kompetencediskurs Dimension 3 Analyse og diskussion ud fra social praksis (Sanne) Konkurrencediskursen (Joan) Ansvarsdiskurs (Joan) Kompetencediskurs (Sanne) Magtdiskursen (Sanne) Samarbejdsdiskursen (Joan) Første delkonklusion af analysen og diskussionen ud fra den sociale praksis (Sanne) Ideologi og hegemoni (Sanne og Joan) Anden delkonklusion af analyse og diskussion ud fra social praksis (Joan) Analyse og diskussion ud fra social praksis med inddragelse af Pierre Bourdieu (Caroline og Julie) Metode kritik (Joan) Kapitel 6 Konklusion (Caroline) Perspektivering (Joan og Sanne) Litteraturliste Bilag 1 Dokumentmateriale Regeringen Skolelederforeningen Danmarks lærerforening

7 Kapitel 1 - Indledning En leders opgave er at tage vare på en virksomhed. En skoleleders opgave er at tage vare på den omfattende og komplekse virksomhed som folkeskolen er. Dog er skolelederens funktion ikke en instans, han eller hende selv udelukkende definerer, men derimod noget, der dikteres og italesættelse i mange af samfundets arenaer her ikke mindst i love og reformer fra regeringen. Ifølge Folkeskoleloven 45 fremstilles skolens leder således: Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. (Retsinformation 2010, 45). Videre uddyber Folkeskoleloven, at det er skolelederens opgave at lede og fordele arbejdet imellem skolens ansatte og være den, der træffer beslutninger, der vedrører eleverne. Derudover skal skolelederen drive skolen i samarbejde med de ansatte (Folkeskoleloven 2010, 45). Bestemmelser som dem, der fremgår af Folkeskoleloven, sætter skolelederen i en situation, hvor mange funktioner og kompetencer kræves. Og med udspillet til den nye folkeskolereform samt øvrige interessenter heri, som eksempelvis Danmarks Lærerforening (videre omtalt DLF) og Skolelederforeningen, kommer folkeskolelederens mange facetteret rolle yderligere i søgelyset. Den danske folkeskoles historie (Sanne) Som leder i folkeskolen har man at gøre med en meget integreret virksomhed i det danske samfund, der som institution altid har bestræbt sig på at løse sin opgave i samfundet. Dette har tidligere været på baggrund af kristen tro og etik, hvor den kristne tro og kirke var rammen for skolens arbejde. Senere blev hensynet til social - og politisk stabilitet det, der satte rammerne for skolens formål, mens der siden globaliseringens indtog, har været fokus på de konkurrencekrav, der har hersket i det globaliserede samfund. Dette har således været styrende for skolens opgave, hvor der endvidere har hersket et ønske, om styrkelse af befolkningens vidensniveau og økonomisk-kulturelle ydeevne (Den Store Danske 2013). Mål og opgaver som skolelederne må søge at blive realiseret for til stadighed at kunne berettige folkeskolens eksistensgrundlag i det øvrige samfund. Fra 1970 erne fik skolelederne (dengang skoleinspektørerne) et nyt fokus i deres arbejde med og udvikling af skolen, da begrebet kompetence for alvor vandt indtog i de danske folkeskoler: og passer ind i den neo-liberale uddannelsespolitik med markedstænkning. (Nordenbo 2011: 44). På denne måde skete der en nyorientering omkring, hvad skolens målsætninger bestod i, eftersom kra- 7

8 vene om elevers udvikling af kompetencer fik stadig større plads i formålsdebatter om skolen. Med begrebet kompetence menes det at: Når vi beskæftiger os med kompetence, sættes individets evner eller færdigheder i relation til konkrete situationer, hvor en given kompetence manifesterer sig i tilknytning til løsningen af et problem eller en udfordring, som andre ønsker varetaget. (Nordenbo 2011: 45). Kompetencebegrebets centrale position i skolen, som en del af det moderne samfund, skyldes bl.a., at man efter den globale situation efter 2. verdenskrig erfarede, at øget uddannelse påvirker et samfunds økonomiske fremdrift. Det er i denne sammenhæng, at den tidligere omtale neo-liberalisme bliver en tilgang til at tænke skole, og dermed et væsentligt område for skolelederne at være opmærksomme på: På skolens felt betyder det, at man på så mange områder som muligt skal marketisere uddannelsessystemet, dvs. få uddanneslessystemet til at fungere på de samme præmisser, som gælder varemarkedet. Hvor varemarkedets skillemønt er penge, bliver uddannelsesmarkedets møntfod kompetencer. (Nordenbo 2011: 57). Kompetencebegrebets helt centrale placering i vor tids målsætning for folkeskolen er således et resultat af de vilkår og forandringer, der findes i det omgivne samfund. Et af de nyligst komne forandringer, som netop nu har betydning for den danske folkeskole og dermed også landets skoleledere ses i udspillet til den ny skolereform gældende fra Et udspil, som lægger op til store ændringer i den danske folkeskole. Ændringer, der medfører at skolelederne bliver en del af det bindende led mellem sin personalegruppe og regeringen, hvor én af skolelederens fornemmeste funktioner bliver at implementere folkeskolereformen på en god måde. Udspillet til den nye folkeskolereform (Sanne) Den 7. juni 2013 blev en aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti (videre frem omtalt samlet som regeringen ) om et fagligt løft af folkeskolen indgået og et udspil til en ny folkeskolereform blev udformet. Udspillet fra regeringen omhandlende den ny folkeskolereform er et lovforslag gældende fra august 2014, hvor der er en klar målsætning om at forbedre folkeskolen. Lovforslaget indeholder følgende overordnede mål, som er fremhævet i det nedenstående. 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. (Regeringen 2013: 2) 8

9 For at imødekomme disse målsætninger, er aftaleparterne i reformen af folkeskolen enige om følgende 3 indsatsområder: som gensidigt understøtter hinanden, og som kan bidrage til at forbedre elevernes faglige niveau (Regeringen 2013: 2): En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger (Regeringen 2013: 2) Dette faglige løft som regeringen i sit udspil lægger op til, baseres ifølge udspillet, på baggrund af den præmis, at de danske skoleelever ligger på et lavt gennemsnit, sammenlignet med de øvrige lande i OECD, i dansk, matematik og naturfag, når de forlader folkeskolen. Det betyder derfor, at den danske folkeskole i dag står over for en væsentlig udfordring i forhold til det faglige niveau særligt i matematik og læsning, som ifølge regeringens udspil ikke er fyldestgørende i den internationale konkurrence. Indsatsområderne i udspillet til den nye folkeskolereform dækker i store træk over det faktum, at skolens elever skal tilbringe mere tid på skolen, fordi regeringen ønsker en sammenhængende skoledag, der i den forbindelse kan udfordre alle elever og således opnå målet om at mindske betydningen af social baggrund. Derved skal andelen af fagligt dygtige elever forøges, mens der skal ske en reducering af andelen af fagligt svage elever. Skoledagen skal i dens opbygning være baseret på få klare mål der skal løfte undervisningsniveauet samt en forenkling af regler, hvori skolelederne skal have lettere ved at navigere og lede efter målstyring. Herudover skal skolens ansatte kompetenceudvikles, så de bliver bedre i stand til at indgå i udviklingen af og i målsætningerne for visionerne om den nye folkeskole. Der ønskes af regeringen en gennemførelse af flere initiativer (Regeringen 2013). Initiativerne er opgaver som skolelederne i praksis skal bidrage til at gennemføre og iværksætte. Dertil kommer funktionen som lederne skal bestride nemlig at lede, organisere og planlægge en skoledag: der ikke er styret af centralt fastsatte arbejdstidsregler. (Regeringen 2013: 20). Dette sidstnævnte initiativ har været særligt omstridt især blandt landets folkeskolelærere, hvilket vi så under forårets lærer lock-out, og det er oplagt at forestille sig, at der heri vil være nogle væsentlige udfordringer for de skoleledere, der skal drive skolerne. De nye målsætninger og indsatsområder for den danske folkeskole vil derfor medføre omfattende strukturelle samt administrative ændringer, og skolelederne skal både på det pædagogiske samt det administrative felt besidde gode lederevner for at kunne bistå en sådan forandring. 9

10 Anders Balle, der er formand for skolelederforeningen, udtaler, at den største udfordring, somfolkeskolereformen lægger op til, er et kulturskifte i forbindelse med lovindgrebet i lov 409 om lærernes arbejdstid. Dette er et opgør med den traditionelle danske skolekultur. At alle som udgangspunkt skal være på skolen og deltager i samarbejdet om undervisningen (Politiken 2013) Skoleledelsen i centrum (Caroline) Anders Balle udtaler at folkeskolereformen bliver vedtaget i Folketinget inden jul. Derfor er vi i alle kommuner og ledelsesteam i gang med at forberede implementeringen til august Det er en meget stor udfordring for os alle. Fra ministeren til lærere eller pædagoger og for alle os, der har opgaven. Kun hvis alle parter står sammen og bakker op om implementeringen af reformen, kan den rulles succesfuldt ud. (Politiken 2013). Ovenstående citat beskriver de mange aktører der er involveret i folkeskolereformen, der kan ses som en omfattende en forandringsproces. Professor H. J. Leavitt, amerikansk organisationsforsker, har formuleret en organisationsmodel, der arbejder med fire hovedelementer, der relaterer sig til hinanden og påvirker hinanden i en forandringsproces, som den nye folkeskolereform er. Her er det op til ledelsen at forudsige og forstå samarbejdet mellem de forskellige elementer. De fire hovedelementer omfatter teknologi, struktur, aktører og opgaver (Bakka og Fivelsdal 2010: 316). Her er forandringsagenten den der skal implementere forandringsprocessen, som i vores projekt er skolelederen (Bakka og Fivelsdal 2010: 318). Da regeringen har formuleret en ny folkeskolereform, er det nødvendigt at være klar til at imødegå forandringerne, og som skoleleder være klædt på til at håndtere opgaven. Der stilles krav til skolelederen, som kræver kompetencer og kvalifikationer, hvis forandringsprocessen med folkeskolereformen skal implementeres succesfuldt (Bakka og Fivelsdal 2010: 318). Hensigten med nærværende projekt er derfor at undersøge de forventninger og krav der stilles til folkeskolelederrollen i forbindelse med implementering af folkeskolereformen. Vi retter et fokus på skolelederen og hvordan skolelederrollen italesættes i de dokumenter, der ligger til grund for vores analyse og dermed den forandringsproces, som skolelederen skal implementere. 10

11 Problemfelt (Caroline) Der er i det nye udspil til folkeskolereformen en italesættelse, om at skolelederen skal kunne løse opgaver på en række niveauer, som ikke alle virker adresseret nu. Her er det selvsagt et vilkår for skolelederen, at handle i overensstemmelse med de politiske mål og forandringer, der er opstillet i folkeskolereformen. Det kan være nødvendigt for skolelederen at optræde i forskellige roller, som f.eks. den politiske rollemodel, der skal sælge ideen om folkeskolereformen til de lærere og pædagoger, der muligvis kan være modstandere og aktivt medvirke til at reducere den modstand der evt. må komme. Det er afgørende at skolelederen har legitimitet hvilket vil sige, at han har opbakning fra aktører, som består af politikkerne, der har udformet folkeskolereformen, samt skolens medarbejder, der skal leve med konsekvenserne som forandringen medfører (Bakka og Fivelsdal 2010: 328). Her ser vi en problematik i, at der kan opstilles intentioner, som ikke stemmer overens med de kompetencer og egenskaber det kræver for skolelederen at implementere folkeskolereform. Dette ønsker vi gennem en analyse af vores udvalgte dokumentmateriale at undersøge, hvori vi vil rette fokus på den italesættelse, der er af skolelederens rolle samt de diskurser, der fremstilles herom. Michel Foucault er ophavsmand til begrebet italesættelse. Italesættelse fungerer som meningskonstruerende for sociale relationer og sociale identiteter. Vi anser italesættelse som et magtbegreb og dette ved, at en italesættelse og fortolkningen heraf ikke er neutral. På den måde kan der forekomme en magtattitude igennem en definition af et genstandsfelt, hvor fokus i vores projekt er skolelederen, måden at forholde sig til denne på og derved den sandhed der er forsøgt udledt. På baggrund af det i indledningen formulerede, vil vi undersøge hvordan italesættelser af skolelederrollen er konstrueret og spilles op mod hinanden. I den forbindelse har vi følgende antagelser: Antagelser (fælles) Skolelederens rolle vil ændre sig og sættes under et pres i forbindelse med implementering af folkeskolereformen, hvori der stilles store krav til rollen. Der er stor mulighed for at der kan opstå interessekonflikter mellem de forskellige aktører lærere, regeringen og skoleledelsen som ligeledes bliver en udfordring for ledernes fremtidige rolle. Dette leder os frem til følgende problemformulering: 11

12 Problemformulering (Fælles) Hvordan er skolelederens rolle italesat og konstrueret jf. regeringen, Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening i forhold til den forandringsproces som implementeringen af den nye folkeskolereform kræver? Afgrænsning (fælles) I forbindelse med folkeskolereformen findes diverse aktører, hvor vi har valgt at begrænse vores brug af aktører til regeringen, der har lavet udspillet til den nye folkeskolereform og derudover Skolelederforeningen, som varetager skoleledernes interesse. Til sidst inddrages DLF, da skolelederen skal lede over lærerne og derved bliver DLF s syn på folkeskolereformen og skolelederrollen relevant. Da skolelederen varetager den rolle vi ønsker at undersøge, hvordan er italesat, vil vores udvalg af analysemateriale ud fra de tre nævnte aktører afspejle sig i udvælgelse af citater, der referer til skolelederen rolle. Vi har valgt at analysere på fremlagte dokumenter, som præsenteres senere og ser bort fra artikler og andre udtalelser, som har været i medierne i forbindelse med udformning og offentliggørelsen af folkeskolereformen. Vores analyse afgrænser sig fra at beskæftige sig med de mange forskellige initiativer, der skal medvirke til en styrkelse af elevers læring og fokuserer i stedet på den rolle som skolelederen skal varetage i implementeringen af folkeskolereformen og hvordan de tre aktører italesætter skolelederen. Ud fra dette har vi fremsat tre arbejdsspørgsmål, der vil være styrende for vores analyse, og hvert arbejdsspørgsmål repræsenterer de tre analyseniveauer i vores kritiske diskursanalyse: Arbejdsspørgsmål (Fælles) Hvordan er skolelederen italesat på ordniveau hos henholdsvis regeringen, skolelederforeningen og Danmarks lærerforening? Hvilke diskurser fremgår i det udvalgte analysemateriale i forbindelse med skolelederens rolle som aktør i implementeringen af den nye skolereform? Hvilken forestillet social praksis indgår skoleledelsen i, i forbindelse med folkeskolereformen som forandringsproces? 12

13 Læsevejledning (Caroline) Kapitel 1 indeholder indledning, problemfelt, vores antagelser, problemformulering og arbejdsspørgsmål, som ligger til grund for det videre arbejde med vores projekt. Kapitel 2 indeholder vores metodevalg, der præsenterer dokumentanalyse og herunder kritisk diskursanalyse som metode. Herefter optræder vores arbejdsmetode, vores valg af teori, hvor Norman Fairclough og Pierre Bourdieu er begrundet, samt vores videnskabsteoretiske tilgang socialkonstruktinisme. Til sidst præsenteres vores dokumentmateriale, som ligger til grund for vores analyse. Kapitel 3 gør rede for den valgte teori med en teoretisk gennemgang af Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse, som er vores teori- og analyseramme. Pierre Bourdieu bliver gennemgået med de begreber vi har valgt at anvende i analysen. Derudover er der en gennemgang af ledelse som funktion, da projektet retter fokus på skolelederen. Efterfulgt heraf findes et afsnit om pædagogisk ledelse, da vi ser det som en central kompetence ved implementering af den nye folkeskolereform. I forbindelse hermed, finder vi det relevant at redegøre for den modstand, der kan forekomme, når der arbejdes med en forandringsproces, som folkeskolereformen er, hvor der gøres brug af Knud Illeris og Rosabeth Moss Kanter. Kapitel 4 består af vores analyseafsnit. Dette omhandler kritisk diskursanalyse, hvor vores dokumentmateriale analyseres ud fra tre analysedimensioner tekst, diskursiv praksis og social praksis. I den sociale praksis vil vi desuden inddrage Pierre Bourdieu med et udvalg af hans begreber til at understøtte vores kritiske diskursanalyse med. Kapitlet afsluttes med en metodekritik af projektet. Kapitel 5 indeholder vores konklusion, hvor vi ud fra vores analyse ønsker at konkludere på vores problemformulering og afsluttes med en perspektivering. 13

14 Kapitel 2 Metodevalg (fælles) Vi vil i det følgende præsentere vores metode for analyse, begrundelse for de teorier vi har valgt at inddrage til belysning af vores problemformulering, samt vores videnskabsteoretiske position. Vi anvender i projekteret relevant litteratur til belysning af udspillet til folkeskolereformen. Formålet med de skriftlige kilder er at få inddraget så meget relevant litteratur som muligt til belysning af emnet og problemstillingen og dele af vore litteratur vil også blive underlagt dokumentanalyse, som uddybes senere. Alle de skriftlige kilder er offentlige tilgængelige. Til sidst præsenteres vores dokumentmateriale, som ligger til grund for vores analyse. I forbindelse med vores arbejde med dette projekt har vi udarbejdet en hjemmeside, som viser vores arbejdsproces i projektet, herunder vores metodeovervejelser og de tilvalg og fravalg vi undervejs har gjort os. Hjemmesiden kan ses på Arbejdsmetode (Sanne) Vores problemformulering placerer sig i inden for en socialkonstruktionistisk kontekst. Hermed menes, at der rettes et fokus på menneskets sociale relationer, hvor forskellige erkendelses processer skabes i en social interaktion. Ved at lægge fokus på relationerne, som finder sted via sproget, er sproget med til at skabe os selv og hinanden (Burr 2007: 8). På baggrund af den undersøgelse vores problemformulering har til hensigt, har vi et ønske om kunne undersøge og opnå forståelse for, hvilke diskurser der i talesættes omkring skoleledernes rolle ved implementeringen af den nye folkeskolereform. Derfor har vi endvidere baseret vores udvælgelse af dokumentmateriale ud fra den fremsatte problemformulering. Ved planlægningen af vores analysemetode har vi valgt at benytte Norman Faircloughs kritiske diskursteori, der vil blive omtalt i senere afsnittet Kritisk Diskursanalyse i kapitel 4, som en del af vores overordnede teoriramme. Derfor har vi på samme måde valgt at bruge dennes teori som det teoretiske fundament i analysen af vores dokumentmateriale. Ved at benytte den kritiske diskursanalyse som tilgang til vores dokumenter får vi en direkte adgang til og forståelse af problemfeltet. Vi får herved indsigt i det sprog og de diskurser, der kommer til syne ud fra analysen, som de forskellige parter benytter til at beskrive og konstruere deres synspunkter og tanker omkring skolelederne med. Ved de valgte dokumenter sikrer vi os således en adgang til at kunne undersøge de diskurser, der dominerer inden for problemfeltet. Vi vil endvidere angribe vores data deduktivt, efter- 14

15 som vi allerede i dokumentudvælgelsen har været teoretisk funderet. Dette betyder således, at vi allerede ved formuleringen af vores problemformulering havde et diskursanalytisk blik på undersøgelsens data. Fordelen ved at vi vælger at arbejde deduktivt i vores undersøgelse bliver, at den diskursteoretiske vinkel fra starten er en del af vores dokumentmateriale hvilket er en fordel, da dette kan bidrage til at fokusere undersøgelsen.. Det skal her nævnes, at vi i vores analyse vælger at gå i bredden frem for i dybden, fordi vi ønsker at undersøge skoleledernes rolle som den er konstrueret og italesat ud fra tre aktørers perspektiv. En dybdegående analyse af eksempelvis kun et dokument ville udelukke os fra at skabe et overordnet overblik over den rolle vi har til hensigt at undersøge. Dokumentanalyse (Caroline) Vi benytter os af dokumentanalyse, da denne metode kan anvendes indenfor diskursanalyser. Vi arbejder med sekundære dokumenter, der er tilgængelige for alle (Lynggaard 2010: ). Vi tager udgangspunkt i regeringens udspil til den nye folkeskolerapport, samt dokumenter fra Skolelederforeningen og DLF, for at kunne sammenholde, diskutere og analysere deres udsagn om skolelederens rolle i den nye folkeskolereform. Dokumenterne vil blive analyseret ud fra vores position som fortolkere. Det er relevant for os at anvende dokumentanalyse, da udspillet til den nye folkeskolereform er en fremtidsorienteret plan. Det vil være umuligt for os at få et nuanceret svar på vores problemformulering ved f.eks. at anvende interviews af skoleledere eller spørgeskemaer, da skolelederne kun kan spå om, hvordan folkeskolereformen vil komme til at fungere i praksis. Fordelene ved at anvende vores udvalgte dokumenter er, at de er centrale dele af det felt inden for udspillet til den nye folkeskolereform og at vi ved hjælp af kritisk diskursanalyse kan analyse de intentioner der er fremlagt fra forskellige positioners perspektiv. Ulempen ved at anvende dokumenterne er, at folkeskolereformen netop er fremtidsorienteret, og at vi derfor ikke får et indblik i skolelederens nutidige situation eller hvordan skolelederrollen reelt set vil komme til at udspille sig ved implementering af folkeskolereformen. Et kriterium vi har benyttet til identificering af særligt væsentlige dokumenter er at afsenderen tillægges en særlig central funktion eller autoritet i feltet, som vi tilskriver regeringen, Skolelederforeningen og DLF. Vores undersøgelsesspørgsmål lægger op til en afdækning af en politisk beslutningsproces, hvor regeringen besidder særlige formelle beslutningskompetencer og autoritet, mens Skolelederforeningen og DLF besidder organiserede interesser. 15

16 Kritisk diskursanalyse vil blandt andet blive benyttet som analysemetode og uddybes senere i projektet. Dokumentmaterialet præsenteres sidst i dette kapitel. Dokumenterne er vurderet i forhold til deres autenticitet, troværdighed, repræsentativitet og mening (Lynggaard 2010: 147). Autenticitet betyder, hvorvidt oprindelsen og afsenderen af et dokument kan identificeres entydigt. Med troværdighed henvises til overvejelser om, hvorvidt der er usikkerheder forbundet med et dokument. Med repræsentativitet menes overvejelser om, i hvilket omfang et dokument repræsenterer et typisk fænomen eller måske en uregelmæssighed eller et brud med en diskurs. Med mening menes overvejelser om, hvorvidt meningen i et dokument fremstår klart (Lynggaard 2010: ). Videnskabsteori (Joan) Vi vil i følgende afsnit argumentere for vores valg af kritisk diskursanalyse som anvendt teori og metode. Indledningsvis vil vi redegøre for den videnskabsteoretiske tilgang, som kritisk diskursanalyse bygger på, nemlig socialkonstruktionisme. Når man taler om socialkonstruktionisme berører man ifølge artiklen Socialkonstruktivisme af Birgitte Bransholm Pedersen, ligeledes også socialkonstruktivismen, hvortil hun påpeger at: den samfundsvidenskabelige brug af ordet socialkonstruktivisme kan således sidestilles med den psykologiske/humanistiske socialkonstruktionisme. (Pedersen, 2012: 200). Socialkonstruktionisme ønsker at gøre op med traditionelle forståelser til genstand for diskussion og kritik, hvilket gøres med en mulig forandring af disse forståelser. Ud fra et socialkonstrutinistisk perspektiv menes der, at mennesket skal forholde sig kritisk til den opfattelse, det har af verden, og hvordan virkeligheden fremstår. Her lægges der særligt vægt på måden mennesket italesætter virkelighedsopfattelsen (Gergen 2010: 24). Ophavsmanden bag begrebet socialkonstruktionisme er Kenneth J. Gergen (1934), der i 1985 foreslog begrebet i et forsøg på at markere socialkonsruktionismen som en selvstændig filosofisk position. Gergen hævder Hvis vi længes efter forandring, må vi ruske op i de traditionelle måder, hvorpå vi konstruerer verden, og genererer nye måder at skabe mening på. Konstruktionismen opfordrer os til at blive poetiske aktivister. (Gergen 2010: 25). Socialkonstruktionismen er relevant at anvende i vores projekt, da vi beskæftiger os med italesættelsen af skolelederrollen i udspillet til den nye folkeskolereform. Folkeskolereformen er en forandringsproces, hvor der bliver rusket op i den traditionelle skolelederrolle, og skabt en ny skolelederrolle hvor der er nye måder at skabe mening på. 16

17 Kritisk diskursanalyse er placeret indenfor socialkonstruktionismen, som er en fællesbetegnelse for en række nyere teorier om kultur, og samfund (Jørgensen & Phillips 1999: 13). De fleste socialkonstruktionister opfatter det sociale felt som meget regelbundet og regulerende. Selv om viden i princippet altid er kontingent, er de i visse situationer altid relativ fastlåste (Jørgensen & Phillips 1999: 13-14). Dette vil sige, at konstruktionerne er tæt forbundet med magtrelationerne, da forskellige beskrivelser og konstruktioner af verden hænger sammen med et bestemt mønster af social handlen. Viden er ifølge socialkostruktionismen ikke noget som forstås objektivt, men altid en social konstruktion, som er indlejret i menneskets sociale relationer, og ikke en individuel besiddelse (Burr 2007:5-6). Socialkonstruktionismen er i modsætning til den positivistiske og empiriske antagelse et argument for, at vi oplever når vi observerer verden, ikke verden i sig selv, men en individuel og social konstrueret forståelse af verden (Gergen 2010: 83-85). Socialkonstruktionismen afviser, at vores viden er en direkte opfattelse af virkeligheden, men der er vores kultur og samfund som konstruerer vores virkelighed. Viden er desuden også historisk og kulturel. Al viden handler om at se verden fra nogle bestemte perspektiver, der er mere interessante end andre. Menneskets forståelse af verden er socialt betinget, og et produkt af historiske og rationelle forhold (Burr 2007: 6-7). Vores brug af sproget kan blive forstået som en form af aktion, og nogle socialkonstruktionister tager sproget som deres performative fokus interesse. Traditionel psykologi betragter typisk sprog som et passivt køretøj for vores tanker og følelser. Med et socialkonstruktionistisk perspektiv lægges der fokus på menneskets relationer frem for det enkelte menneske, hvor de forskellige erkendelses processer finder sted. Ved at lægge fokus på relationerne, som finder sted via sproget, er sproget med til at skabe os selv og hinanden (Burr 2007: 8). Viden om den nye skolelederrolle, som kommer i kølevandet af udspillet til den nye skolereform, er derfor også et resultat af de sproglige forhandlinger, som finder sted gennem sproget. Forståelse af skolelederen er ikke statisk men kan og vil ændres over tid. Når vi beskæftiger os med den nye skolelederrolle, skal vi således fokusere på relationerne. Det er kommunikationen mellem de aktører, som har med den nye skolelederrolle at gøre, som er afgørende for, hvilken opfattelse den enkelte skoleleder har af virkeligheden. Viden om skolelederens nye rolle er således relativ, og det er derfor nødvendigt at se på de rationelle processer, hvori det foregår. Forståelsen af den nye skolelederrolle 17

18 kan således sagtens ændre sig, selv om de fænomener, som mennesker forsøger at karakterisere ikke gennemgår nogen forandring. Valg af teori (Joan) I dette afsnit redegøres for den teoretiske ramme, der vil blive anvendt i analysen. Teorivalget til dette projekt er betinget af en ambition om at opstille et analyseapparat, der kan beskrive og give redskaber til at fortolke og forklare aktørers diskurser ved den nye skolelederrolle. Den teoretiske ramme for projektet forklarer ikke alle diskurser omkring skolelederrollen, der kunne inddrages i forhold til vores overordnede emne, men er brugbart i forhold til vores problemstilling og afgræsning. Norman Fairclough Vi benytter Norman Fairclough (1941), som er britisk professor i lingvistik, der opererer med en kritisk diskursanalyse, der kombinerer en kritisk tekstanalyse med en bredere social teori. Indledningsvis kan vi nævne at Fairclough er inspireret af Michel Foucault, der anses for en af ophavsmændene bag diskursteorien. I Norman Faircloughs analyse anvendes en tredimensionel model, som analytisk ramme, der strukturerer hele forandringsprocessen, med forskningsspørgsmål (Lyngaard 2010: ). Ideen med at kombinere den lingvistiske analyse med en bredere social teori er at skabe et metodisk ramme til at analyse samfundsmæssige forandringer med udgangspunkt i tekster. Fairclough beskæftiger sig med teori- og metode- bygning med henblik på empirisk forskning i sprogbrug i hverdagens sociale interaktion (Jørgensen & Phillips 2010: 78). Vi synes at vores datamateriale er relevant at anvende i Faircloughs tre-dimensionelle analysemodel, som udskiller tekst, diskursiv praksis, og social praksis som tre niveauer, der kan sondres analytisk imellem og analyseres hver for sig. Vi har ud fra analysemodellen valgt at analysere vores datamateriale, ud fra nogle af hans centrale begreber, som vi vurderer er relevante i forhold til vores problemformulering. De mest centrale begreber som vi har valgt at anvende i forhold til tekstniveau og diskursiv praksis er ordvalg/vokabular, grammatik, kohæsion og tekststruktur, udsagnskraft, kohærens, intertekstualitet og interdiskursivitet. Med en analyse af disse begreber vil vi bestræbe os på at opnå en kritisk diskursanalyse af skolelederens rolle. Dette vil sige, at vi finder vores belæg for at vælge netop Faircloughs diskursteori til vores analyse, ud fra den præmis at denne operer med et snævert diskursbegreb, hvor den sociale 18

19 virkelighed betragtes som bestående af både diskursive og ikke-diskursive elementer. Med denne diskursforståelse bliver diskurser til en form for selektive og forenklede repræsentationer af bestemte dele eller aspekter af virkeligheden, men aldrig til neutrale refleksioner. Vil man forstå, hvorfor nogle diskurser bliver marginaliserede eller alternative, mens andre bliver dominerende eller hegemoniske meningshorisonter, er man ifølge kritiske diskursanalytikere nødt til at se dem i relation til økonomiske interesser og politiske magtrelationer, dvs. den sammenhæng med den ikkediskursive sociale kontekst som de indgår i. (Buch-Hansen & Nielsen 2005: 87 ff). Fordelen med at anvende Fairclough er, at resultaterne kan benyttes til at gøre mennesker mere bevidste om diskurser som en form for social praksis, der afspejler og forstærker ulige magtrelationer. Dette er relevant i vores projekt, da analysen ud fra en kritisk diskursanalyse vil være opmærksom på, hvilke diskurser der ligger bag skolelederens rolle i de forskellige aktørers perspektiver. Vores projekt skal bestræbe på at belyse en kritisk sprogbevidsthed, hvor der gives indsigt i aktørernes diskursive praksis, som de er en del af, når de bruger sprog og konsumerer tekster, der har tilknytning den nye skolelederrolle. En vigtig pointe i Faircloughs teori er, at man i analysen af den sociale praksis nødvendigvis må inddrage anden sociologisk teori, for at kunne analysere og diskutere social praksis. Derfor vælger vi at inddrage Pierre Bourdieu og dennes begreber om felt, doxa, habitus og kulturel kapital. Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu ( ) var en fransk filosof, sociolog og antropolog, som hævder at, teoretiske begreber ingen mening giver, hvis de er løsrevet fra deres forskningsmæssige sammenhæng (Järvinen 2005: 350). På den måde kan man anvende Bourdieus teori, til en bestemt måde at problematisere og undersøge den nye folkeskolereform samt italesættelsen af skoleledernes rolle heri. Bourdieus arbejde kan placeres inden for en strukturalistisk konstuktivistsk videnskabsteoretisk position. Dette vil sige, at Bourdieus term felt karakteriseres som en social struktur, hvormed der forstås, at den har en objektiv eksistens samtidig med at den er socialt konstrueret (Rasborg 2004: 370ff). Bourdieus empiriske undersøgelser og begrebsapparat tager udgangspunkt i det franske samfund, hvor hans empiriske undersøgelser spænder meget vidt (Bourdieu 1997: 38). I forhold til vores projekt, bør man være opmærksom på, at Bourdieus undersøgelser har sit udspring i en anden tid, og i et andet skolesystem end det danske skolesystem anno Man kan argumenter for, at teorien i en vis grad stadigvæk er aktuel, da det er en almen analyse af individet og skolesystemet i forhold 19

20 til den nye skolereform, som man via empiriske undersøgelser kan argumentere for, er uafhængig af tid og sted. Dokumentmateriale (fælles) Vores udvalgte datamateriale til vores kritiske diskursanalyse tager udgangspunkt i dokumenter fra henholdsvis regeringen, Skolelederforeningen og DLF. Vi har valgt at belyse skolelederrollen ud fra de tre forskellige aktørers perspektiver, da de alle er involveret i den nye folkeskolereform og repræsenterer forskellige tilgange og forventninger til skolelederrollen. Af dokumentmateriale benytter vi os af Skolelederforeningen, der har udformet Skoleledelse i en ny kontekst Skoleledelse tæt på, DLF med deres Sammen gør vi en god skole bedre og aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen udformet den 7. juni Regeringens udspil til den nye folkeskolereform er valgt på baggrund af, at det er fundamentet til den nye folkeskolereform og repræsenterer både kommunerne og regeringen. DLFs dokument er valgt, da den opstiller en forventning og ønske til den fremtidige skolelederrolle og hvordan kommer til at fungere, her også i et samspil med lærerne. DLF er en faglig organisation, der er partipolitisk uafhængig. Foreningens formål er blandt at varetage deres medlemmers pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser. Skolelederne er her medlemmer af Skolelederforeningen, som er en del af DLF (Danmarks Lærerforening 2013). Skolelederforeningens dokument er valgt på baggrund af deres beskrivelse af skolelederens nye rolle i kølevandet udspillet til den nye folkeskolereform. Skolelederforeningen er den organisation, der forhandler på vegne af landets skoleledere. Dette inkluderer løn og arbejdsforhold, samt sparring, vejledning og rådgivning i både pædagogiske og faglige spørgsmål (Skolelederforeningen). Ved at anvende disse tre perspektiver på den kommende skolelederrolle, skal vores kritiske diskursanalyse bestræbe sig på at afdække hvilke diskurser der ligger bag skolelederens rolle hos henholdsvis regeringen, Skolelederforeningen og DLF. Vores dokumentmateriale er præsenteret på vores projekthjemmeside, hvor det under projektets kategori i højre side findes under dokumentmateriale, hvor de kan findes i deres fulde version. Dokumentmaterialet er tilgængeligt på: 20

21 Kapitel 4 teori Kritisk Diskursanalyse (Julie) Faircloughs kritiske diskursanalyse er opdelt i tre trin. Disse tre trin ses nedenfor illustreret i figur (Fairclough 2008: 29), der synliggør Norman Faircloughs tredimensionelle diskursbegreb. Denne model vil vi i anvende i vores analyse af regeringens udspil vedrørende forandringsprocessen i forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform. Dimension 1 tekst Dimension 2 diskursiv praksis Dimension 3 social praksis Disse tre dimensioner står i et dialektisk forhold til hinanden, hvilket vil sige at man ikke alene ud fra et af dimensionerne fyldestgørende kan forstå en social sammenhæng eller diskursive formationer (Brinkmann & Tangaard 2010: 274). For at forstå dimensionernes indbyrdes relation til hinanden, som Fairclough betegner dialektisk, er det muligt at indfange dynamikken i diskurser, som på ene side opstår internt i de sociale strukturer, og at disse diskurser på den anden side kan påvirke og være påvirket af de sociale strukturer. 21

22 Denne opfattelse minder om Foucaults begreb om vidensarkæologi, som er hans måde at afdække diskursive formationer, men Fairclough tilbyder her en mere gennemsigtig fremgangsmåde. Dimension 1 - tekst Ved tekst forstår Fairclough et produkt, som enten er skrevet eller talt sprog, som er med til at repræsentere virkeligheden og skabe mening. På dette tekstnære analyseniveau opstiller Fairclough en udførlig værktøjskasse til at identificere diskurser i tekster. Det handler grundlæggende om at analysere hvordan bestemte ord og delsætninger sammensættes til større tekststrukturer, der er med til at konstituere en diskurs (Fairclough, 2008:15+30). Ordvalg/vokabular Handler mest om individuelle ord (Fairclough, 2008: 31). Hvor grammatiske termer behandler ordenes sammensætninger, og behandler spørgsmålet om overordnede egenskaber ved tekster. Dvs. at nogle ord italesættes grundigere end andre, og alternative valg, begreber og handlinger får betydning i forhold til emner og spørgsmål (Fairclough, 2008: 31-34). Der synes at være en begrænset værdi i at opfatte et sprog, der har et vokabular i eksempelvis ordbogen, dvs forskellen på ordforråd og ords betydning er den anvendte brug af nogle ords betydning, som knyttes til selve ordet. Semantik: ordenes indbyrdes sætningsopbygning. Grammatik: Behandler ordenes sammensætninger til ledsætninger og helsætninger. (Fairclough 2008: 34). Den grammatiske udfordring er den simple sætning: f.eks. Danmark bør have verdens bedste folkeskole Dvs. simple sætninger kan have et fokus på hvordan grammatiske former aktive, som passive kan være med til at skabe fokus på nogle begivenheder frem for andre (Fairclough 2008: 32). Kohæsion/sammenkædning: Behandler spørgsmålet om, hvordan ledsætninger og helsætninger forbindes (Fairclough 2008: 34). Når man analyserer kohæsion er det vigtigt, man er opmærksom på måden ledsætninger kædes sammen til sætninger, og hvordan sætninger igen kædes sammen, og udgør længere tekstsekvenser. Denne sammenkobling kan opnås på flere måder: Ved at gentage ord, bruge nærsynonymer- ved brugen af bestemte artikler. Kohæsion er en måde at studere det som Foucault kalder: 22

23 Forskellige retoriske schemata Ifølge hvilke grupper af udsagn kan kombineres (Fairclough 2008: 34). Det særlige her er at se på tekstens argumenterende struktur, varierer efter hvilken diskurs type der er valgt, og det er derfor relevant at udforske om diskurspraksissen forandres. Tekststruktur: Handler om mere overordnede organiserede egenskaber ved tekster Tekstens struktur fremhæver f. eks henvendelsesformen, den kan være direkte eller indirekte, provokerende eller undskyldende. Tekstens form kan tilligemed være et interview, en monolog, et trykt dokument eller avisartikel (Fairclough, 2008: 32). Dimension 2 Diskursiv praksis For Fairclough er diskursiv praksis processer af produktion, distribution og fortolkning af tekst. Når noget italesættes på en bestemt måde, er det er et udtryk for herskende fortolkning, som medvirker til at konstituere virkeligheden og tillægge mening inden for diskursens felt. Til analyse af den diskursive praksis introducerer han 3 begreber: udsagnskraft kohærens/sammenhæng intertekstualitet Ved udsagnskraft forstås styrkeforholdet i teksten opbygning mhp. at nogle ord italesættes stærkt, som er med til at gøre antallet af fortolkningsmuligheder mindre. Ved kohærens forstås fortolkerens mulighed for at skabe logisk sammenhæng i teksten. Fokus er på hvordan teksten skaber subjektpositioner og så at sige taler sig ind i andre diskurser hvilket kan være socialt begrænset og afhængig af magtrelationer. Ved intertekstualitet forstås i hvilken grad og hvordan teksten henviser til andre tekster eller produkter, som dermed støtter sig til og styrker eksisterende diskursive praksisser og felter. (Fairclough, 2008: 38-43) Dimension 3 Social praksis (non-diskursiv) Som tidligere nævnt kan de forskellige analysefunktioner bruges til at understøtte hinanden. I den sociale praksis som både er en rutinepræget, institutionaliseret og forankret måde at handle på i verden, og en individuel handling i tid og rum. En social praksis fungerer som en bro mellem abstrakte strukturer og konkrete begivenheder mellem samfund og folk, der lever deres liv.(chouliaraki & Fairclough 1999: 274). Fairclough mener, at det er sociale forhold der afgør, at 23

24 et tegn bliver kombineret med en særlig betegnelse. Et eksempel kunne være, at en gruppe mennesker betegnes som terrorister frem for frihedskæmpere (Fairclough, 2008: 30-31). I diskurs som social praksis redegør Fairclough for begreberne ideologi og hegemoni. Ved at analysere den sociale praksis anvender Fairclough den marxistiske tradition fra bla Louis Althusser og Antonio Gramsci. Han diskuterer her diskurs i relation til ideologi og hegomoni begrebet. Fairclough: forstår ideologier som betydninger/ virkeligheden(den fysiske verden, sociale relationer, sociale identiteter), der er bygget ind i forskellige dimensioner af diskursive praksissers form/ mening, og som bidrager til produktion, reproduktion og transformation af dominansrelationer. (Fairclough, 2008: 45) Den teoretiske basis indeholder 3 vigtige påstande fra det ideologiske synsfelt: En materiel eksistens i institutioners praksis. Konstruktionerne i ideologien kan rumme flere betydninger i diskursive praksisser, som kan medvirke til forandringer af relationerne i produktionen og reproduktionen heraf. Der kan være tale om ideologi der er indlejret i en diskursiv praksis. Påstanden om at ideologi interpellerer subjekter. Den konstituerende effekt på den sociale struktur, kan udvikle et dialektisk forhold mellem diskursiv praksis og social praksis. Påstanden om at ideologiske statsapparater. For at opretholde en ideologi, kræver det uddannelse og oplæring i samfundets tanker og ideer, (politiske målsætninger) Hver politiske fløj fører en magtdiskurs, som relaterer sig til en konstant klassekamp. Diskursen kan finde sted mellem f.eks. en liberal eller socialistisk praksis. Statsapparatet har ansvaret for oplæring af befolkningen. De fremherskende synspunkter om et samfunds udvikling, afspejler samfundets ideologier, målsætninger og herskende tanker om social retfærdighed. Politisk dannende meninger og mediernes påvirkning af folks tænkemåde, kan medføre et negativt oprør med magthavende, hvilket viser sig i forskellige aktuelle politiske diskurser (Fairclough 2008: 46). Hegemoni er også et begreb vi inddrager, hvilket referer til, hvordan forskellige diskurser kæmper mod hinanden for at opnå hegemoni. Dette vil sige et herredømme i den diskursive kamp (Jørgen og Phillips 2010: 15). 24

25 Den tredimensionelle opfattelse af diskursanalysen De tre analysebegreber, tekst, diskursiv praksis og social praksis, står som for nævnt, i et dialektisk forhold til hinanden. Dette får den metodiske konsekvens, at man ikke kan forstå en social sammenhæng alene ud fra en tekst eller diskursive formationer. Derimod skal man analysere deres indbyrdes forhold. Det er netop denne dialektik, der kan opfange pointen omkring, at diskurser på den ene side er fastholdt og skabt af de sociale strukturer, og at de på den anden side har mulighed for at påvirke de sociale strukturer (Fairclough 2008:17). Vi vil i det næste afsnit redegøre for de begreber af Pierre Bourdieus teori, som vi vil understøtte vores kritiske diskurs analyse af den sociale praksis med. Pierre Bourdieus sociologiske teori (Joan) Vi har udvalgt følgende begreber, som Bourdieu introducerer: felt, habitus, kulturel kapital og doxa. Disse begreber er relevante for vores undersøgelse, da de synliggør det samspil og de mekanismer, der er imellem de aktører, som vores valgte dokumentmateriale indeholder. Begreberne bliver således anvendt i den kritiske diskursanalyse under den sociale praksis. Felt Et af de centrale begreber i Bourdieus optik er begrebet felt. Samfundet kan ikke betragtes som en enhed, men som bestående af en række mindre sociale universer konceptualiseret som felter, der er flerdimensionelle og dynamiske, som påvirker og griber ind i hinanden, f.eks. indenfor uddannelse, kunst og økonomi. Med tiden har disse forskellige universer opnået en relativ autonomi, i forhold til andre universer, og har dermed konstrueret sig som felter. Forskellige felter repræsenterer hver deres område, f.eks. skolesystemets felt, det politiske felt, arbejdsmarkedets felt osv. Indenfor hvert specifikt felt, består feltet af individer med deres habitus. Individerne indtager positioner i feltet afhængigt af individernes relative mængde af kapital 1. Individets position i et felt har en afgørende betydning for, hvilket verdensbillede man har, f.eks. hvilken personlig holdning, opfattelse, position og vurdering man har tendens til at indtage. Begrundelser for individets handlinger kan man fremanalysere i det felt, som individet indgår i og (re)produceres af, som i dette projekt vil være skoleledelsens felt i skolesystemet (Järvinen 2005: ). 1 Der skelnes mellem tre former for kapital: økonomisk, symbolsk og kulturel. Visse former for kapital er mere dominerende i nogle felter end i andre. Den kulturelle kapital er dominerende i skolelederfeltet. 25