En funktionel dynamisk vejvalgsmodel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En funktionel dynamisk vejvalgsmodel"

Transkript

1 Emne: 3. Trafikmodeller og økonomiske modeller En funktionel dynamisk vejvalgsmodel Otto Anker Nielsen Professor, Center for Trafik- & Transport-forskning. (CTT) Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Bygn. 115, st.tv. DK-2800 Lyngby, Denmark Tlf: , Fax: Rasmus Dyhr Frederiksen Center for Trafik- & Transport-forskning. (CTT) Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Bygn. 115, st.tv. DK-2800 Lyngby, Denmark Tlf: , Fax: ABSTRAKT Med den stigende trængsel især i Hovedstadsområdet er det klart, at statiske modeller ofte ikke tilstrækkeligt præcist beskriver trafikafviklingen. Dette har i særlig grad betydning for modeller, der benyttes i forbindelse med vurdering af forslag til forbedring af vejnettets kapacitet f.eks. omlægning af signalanlæg, udvidelse af vejkapacitet, forbedring af ramper, etc. Der er således et behov for et funktionelt alternativ til de traditionelle statiske vejvalgsmodeller. Inspireret af dette samt forskning i udlandet, skitseres i det følgende principperne for en stokastisk dynamisk flerklasse vejvalgsmodel, og de indledende erfaringer fra implementering og test af denne model beskrives. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 1 INDLEDNING I danske trafikmodeller har man primært benyttet statiske vejvalgsmodeller. Her antages det; 1) at trafikken er rektangulært fordelt over et bestemt tidsrum (at trafikmængden f.eks. er konstant i myldretiden), 2) at alle ture afvikles over dette tidsrum (f.eks. at en tur fra Gilleleje til Kbh.'s centrum på 1 time med start kl afvikles inden for myldretiden ), 3) at rejsetiden er konstant i tidsrummet (hvis samme tur startes kl er der fortsat ingen kø i Kbh. centrum, når turen når derind ved 8-tiden), og at 4) kødannelsen på den enkelte vejstrækning er uafhængig af de øvrige vejstrækninger (at der ikke sker tilbagestuvning af trafikpropper). Med den stigende trængsel især i Hovedstadsområdet er det klart, at sådanne modeller ofte ikke tilstrækkeligt præcist beskriver trafikafviklingen. Dette har i særlig grad betydning for modeller, der benyttes i forbindelse med vurdering af forslag til forbedring af vejnettets kapacitet f.eks. omlægning af signalanlæg, udvidelse af vejkapacitet, forbedring af ramper, etc. Der er således et behov for et funktionelt alternativ til de traditionelle statiske vejvalgsmodeller. Dynamiske vejvalgsmodeller kan groft deles i to klasser; 1) analytisk baserede modeller, der sædvanligvis kun kan løses for ret små trafiknet (uanset mængden af regnekraft), og 2) simuleringsbaserede modeller, der kan løses for medium store net, men som kræver meget stor regnekraft. Funktionelle dynamiske vejvalgsmodeller er primært af den sidste type. Men sådanne modeller kræver ofte en stor ressourceindsats at implementere. Og som regel kan de kun benyttes for en delmængde af det samlede trafiknet, f.eks. Motorring 3. De skal i givet fald linkes til en mere overordnet statisk model ved hjælp af en heuristik. Nyere forskning ved University of Montreal har vist, at deterministiske dynamiske vejvalgsmodeller kan løses ved hjælp af successive gennemsnits metode for relativt store net. Modellen finder en bruger-ligevægt, hvor ingen bilist kan finde en hurtigere rute end den fundne med det ønskede starttidspunkt og den ønskede destination. En sådan model er testet for det overordnede vejnet i Stockholm. En ulempe er imidlertid at en forholdsvis detaljeret simulering af trafikafviklingen på den enkelte strækning umuliggør, at modellen kan køre på f.eks. hele Hovedstadsområdets trafiknet. Inspireret af dette arbejde, skitseres i det følgende principperne for en stokastisk dynamisk flerklasse vejvalgsmodel, tænkt som en udvidelse af den klassiske statiske model. Målet er at kunne modellere dynamiske trængselseffekter på et tilstrækkeligt detaljeringsniveau, på en måde der er nok er mindre detaljeret end ved en mikrosimuleringstilgang, men som samtidig også kan anvendes på større og mere detaljerede modelnet. Trafikdage på Aalborg Universitet

3 2 OVERORDNET METODEBESKRIVELSE Helt overordnet kan den nedenfor beskrevne metode beskrives som: Baseret på (stokastisk) bruger ligevægt (alle bilister optimerer deres egen nytte) Multiple trafikant-klasser håndteres En udvidet statisk assignment model, hvor trafik beskrives i intervallet, i stedet for et gennemsnit for modelperioden Implementeret vha. Succesive Gennemsnits Metoder (Method of Successive Averages, MSA). Detaljerne i hvordan en sådan metode kan implementeres, beskrives nærmere nedenfor. 2.1 Hoved-algoritme Den klassiske MSA-algoritme for statiske assignment modeller kan kort beskrives således: Trin 1: Initialisering Trin 2: Opdatering af rejsemodstande Trin 3: Alt-eller-intet udlægning af ture Trin 4: Trinlængde fastlægges: ξ(n) := 1/n (eller ved optimering) Trin 5: Opdatering: Ta(n) := (1-ξ(n)) Ta(n-1) + ξ(n) Ta(tmp), a Trin 6: Stop kriterium eller sæt n:=n+1 og gå til trin 2 Denne metode er i grove træk en iterativ metode, hvor der ud fra gentagne alt-eller-intet trafik-udlægning dannes et løbende gennemsnit. Efter et vist antal skridt, eller hvis et givet stop-kriterium er opfyldt, stoppes beregningerne. Denne overordnede algoritme modificeres til følgende: 1. For hvert turformål, tidsinterval og startzone a. Korteste vej beregnes, hvor generelle rutevalgspræference opdateres løbende, og tidsafhængigt. b. Ruten gennemløbes baglæns, og følgende opdateres: o Ruten justeres med hensyn lukkede tidsintervaller o Først Ind Først Ud (FIFO) checkes, dvs. at køer overholdes o Trafikmængder opdateres (vha. løbende MSA-gennemsnit) o Kapaciteten af de berørte kanter genberegnes for hvert tidsinterval 2. Alle ikke benyttede kanter opdateres vha. MSA Trafikdage på Aalborg Universitet

4 3. Stop hvis stop-kriterium er sandt ellers gå til 2 De to mest komplekse problemer i algoritmen ovenfor, er hvorledes man håndterer udlægningen og opdatering af trafikstrømmene henover tidsintervaller, samt beregning af korteste vej i et netværk med tidsafhængige vægte. Begge dele behandles mere detaljeret nedenfor. 2.2 Rute-valgs præferencer Som beskrivelse af bilisternes rutevalgspræference benyttes i første omgang det udtryk og de koefficienter der blev estimeret i Havnetunnel-modellen (Nielsen & Frederiksen, 1999), hvor nytte U af alternativ i var: U i = β comkostning + β tfftidff + β tcontidcon + Hvor omkostning kan være længde kr./km. eller f.eks. road pricing, tid ff er fri køretid og tid con er ekstra køretid som følge af trængsel. Dertil kommer et fejlled, der i anvendelsessammenhæng er summen af fejlled på strækninger a (arcs) langs ruten R: U R = V R + ε = β RoadPricin g + β Length β c tff R Time ff + β tcon l Time con + + a R Der blev estimeret parametre for hver af de 5 trafikant-klasser: bolig-arbejde, erhverv, fritid, varebiler og lastbiler. Parametrene er også estimeret som stokastiske variable. Modellen kan let generaliseres til en hvilken som helst lineær nyttefunktion, hvor de enkelte koefficienter også kan følge statistiske fordelinger. Med en kompakt notation kan nytten da beskrives ved: U i ( β + ξ ) = j j X ji + εi j Hvor ξ j er fordelingen af koefficient j for variabel X j. I estimationskontekst formuleres alternativerne typisk som diskrete valg. Mens de i anvendelseskontekst er ruter, der hver er summen af variabler (tid, længde, etc.) og et kant-afhængigt fejlled. 2.3 Beskrivelse af trafik i intervaller Idéen i modellen er, at tidsdimensionen i trafiknettet beskrives tabellarisk for den enkelte kant i vejnettet, hvor dagen segmenteres i en række tidsintervaller. Hver kants tidsinterval x er fast ved indkørsel i (in) på kanten [t x1i ; t x2i ], mens slutintervallet er trafikafhængigt og afhængig af længde og hastighed på kanten [t x1o ; t x2o ], hvor o angiver udkørsel (out) fra kanten. Se figur 1. ε a ε i Trafikdage på Aalborg Universitet

5 Tidsakse tx2o tx1o tx2i tx1i Kant Figur 1 Tidssegmentering af kant 2.4 Trafikudlægning Trafikken lægges i den enkelte iteration ud på trafiknettet som trinvis udlægning af segmenter af OD-matricen som funktion af tidspunktet. OD matricen har således formen T ijkx hvor i, j er fra til centroide, k er eventuelt turformål og x er angivelsen af det relevante tidsinterval. Det givne starttidspunkt er fastlagt som midtpunktet i tidsintervallet (fra x1 til x2), men ruten benytter derefter aktuelle tidspunkter for de enkelte kanter i grafen (se eksemplet i figur 2). Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Tidsakse Aktuel rute tx2i tx1i Kant1 Figur 2 Eksempel på rute gennem kanter/tidsintervaller. Kant2 Kant3 Hver gang korteste vejs algoritme når en knude, søges relevante tidsintervaller for de næste kanter i beregningsgrafen. Hvis kapaciteten for en kant er opbrugt, må næste tidspunkt benyttes. 2.5 Opdatering af tidsafhængige kanttider Ved backward pass (udlægningen af trafikken i beregningsnettet) opdateres trafikmængder og hastigheder, og derved tidspunkterne for out-tidspunktet for kanten. Denne operation er tidskrævende, men essentiel for at det hele virker i statiske assignmentmodeller foregår dette i løkken uden for AON. Men i en dynamisk model vil dette give anledning til, at ruter, der senere er ikke mulige, ofte vil blive valgt (især i de indledende iterationer). Ved en inkremental udlægning af trafik som funktion af tidsintervaller, og med simultan MSA opdatering, reduceres dette problem. Opdateringen foretages som (forklaring på notation følger): (1) T akx(tmp) = T akx(tmp) + T ijkx (2) T akx(n) := (1-ξ (n) ) T akx(n-1) + ξ (n) T akx(tmp) (3) t akx(n) = f(t (0)ax,T ax(n) ) k (ad 1) T akx(tmp) er strækningsbelastningen for den del af OD-matricen T ijk for den pågældende iteration, der indtil videre er udlagt. Det bemærkes, at alle OD-relationer (i, j) og trafik fra tidsintervaller i matricen før det pågældende tidspunkt kan have bidraget til strækningsbelastningen. I den aktuelle iteration, lægges en bestemt række af turmatricen for et bestemt turformål k og med ture startende på et bestemt tidspunkt x Trafikdage på Aalborg Universitet

7 (f.eks. 7.30) ud på nettet. Men kantopdateringen T akx(tmp) sker for det tidspunkt x (f.eks. 8.44,14, hvor den pågældende tur har nået den pågældende kant). x for hhv. matrix og kant er altså ikke ens. (tmp) starter med at være NULL før den pågældende iteration (der er endnu ikke lagt trafik ud her). (ad 2) T akx(n) er den MSA-opdaterede strækningsbelastning. Denne opdateres således flere gange nemlig i forbindelse med udlægningen af den enkelte rute. At opdateringen kan gennemføres simultant skyldes, at der holdes styr på den temporære belastning i den særskilte tmp variabel. Til gengæld er det ikke nødvendigt at opdatere hele nettet, men kun for de kanter, der ligger langs ruten, hvorved beregningskompleksiteten ikke er meget større end netudlægningen selv (sammenlignet med endnu en ydre løkke i de fleste dynamiske assignmentmodeller). Da opdateringen sker i forbindelse med den enkelte rute/trafikudlægning, vil resultatet efter den sidste rute være, at alle kanter hvor der har været mindst én rute er MSAopdateret. Men ikke alle kanter i nettet er opdateret. Derfor er det efterfølgende nødvendigt at foretage en opdatering af trafikmængder for kanter, der ikke er opdateret, dette inkluderer nedjustering af hastigheden og efterfølgende FIFO check (check af at køer overholdes, og der ikke foretages umulige overhalinger). (ad 3) Da de forskellige turformål påvirker rejsehastighederne for hinanden skal alle rejsetider opdateres ikke alene for det aktuelle turformål, men også for de turformål det påvirker og visa versa. Figur 3 illustrerer princippet i tidsopdateringen for en enkelt kant, hvor der er lagt mere trafik ud. Tidsakse tx2i tx2o(tmp) tx2o(tmp-1) tx1o(tmp) tx1o(tmp-1) tx1i Kant Figur 3 Princippet i tidsopdateringen Trafikdage på Aalborg Universitet

8 2.6 FIFO Check Hvis FIFO betingelsen (First in First Out) for de efterfølgende tidspunkter på en kant er overtrådt, opdateres disse. FIFO må checkes for alle turformålene ved udlægning af ruten fra et bestemt turformål (index k er således udeladt i sektion 2.3). Først checkes om FIFO for kanten for det pågældende tidsinterval er overtrådt, dvs.: Hvis t x1o < t (x-1)2o så t x1o := t (x-1)2o Figur 3 illustrerer denne operation, hvor tmp refererer til tidselementerne efter opdatering og tmp-1 før opdatering. Opdateringen kan endvidere påvirke sluttidspunktet i ekstreme tilfælde: Hvis t x2o < t x1o så t x2o := t x1o Tidsakse tx2i tx2o(tmp) tx1o(tmp) = t(x-1)2o(tmp) tx1o(tmp-1) t(x-1)2i )= tx1i t(x-1)1o(tmp) t(x-1)1i Kant Figur 4 Mekanisme ved check af FIFO for tidligere tidsinterval Det bemærkes, at "bredden i tid" for tidsintervallet langs kanten kan blive asymmetrisk, og at den gennemsnitlige passagetid derfor skal udregnes ud fra middelværdien af ind og out tidspunktet, dvs.: t x = (t x2o + t x1o )/2 - (t x2i + t x1i )/2 Dernæst checkes om FIFO for kant tidsintervallet efter det pågældende tidsinterval er overtrådt, dvs.: (1) Hvis t (x+1)1o < t x2o så t (x+1)oi : = t x2o Det er altså det efterfølgende tidsinterval, der opdateres, ikke det tidsinterval, hvor den aktuelle tur forløber (er der kø spærrer en bil for de biler, der kommer senere). Opdateringen kan ydermere påvirke sluttidspunktet på de efterfølgende tidsintervaller i ekstreme tilfælde: Trafikdage på Aalborg Universitet

9 (2) Hvis t (x+1)2o < t (x+1)1o så t (x+1)2o : = t (x+1)1o Da denne opdatering kan påvirke følgende tidsintervaller fortsættes operation (1) og (2) for X := X +1, så længe, der har været anledning til opdateringer. 2.7 Test af kapacitetsrestriktioner ved generering af træ for korteste vej Generelt effekterne af kapacitetsrestriktioner vha. den klassiske BPR-formel (sammenhæng mellem trafikmængde og hastighed), evt. kombineret med en fast lav hastighed når kapacitetsudnyttelsen når 100%; da kapacitetsgrænsen ved dette punkt er karakteriseret ved, at den maksimale trafik afvikles, vil det være mere korrekt at lade hastigheden gå mod uendeligt over dette punkt. F.eks. ved en justering af BPR-formlen over kapacitetsgrænsen. Men derudover vil den enkelte kant have en max-kapacitet, der kendetegner total kø, når denne grænse nås, lukkes kanten for efterfølgende trafikudlægninger (indtil MSA evt. har neddæmpet trafikken igen til under denne grænse). Testet af om kapacitetsgrænsen er nået udregnes som: k l E k # spor ( T ) akx l a, hvor E ( T ) akx T = T akx akx, : = T akx hvis ( t t + t t ) t ( t t + t t ) akx2i akx2i akx1i akx1i akx akx20 akx20 akx10 akx10 / 2 / 2 < t, akx ellers Eller mere kompakt: k l k T akx min 1, ( t t + t t ) akx2i # spor akx1i t akx akx20 akx10 / 2 l a For hver køretøjklasse udregnes klassens belastning af kanten som længden (inkl. afstand mellem køretøjer) multipliceret med antallet af det gennemsnitlige antal køretøjer på kanten. Den samlede køretøjslængde divideres med antal kørespor. Resultatet skal være mindre end vejkantens længde, for at bilerne kan være der. Hvis tidsintervallet for kanten er større end den tid, det aktuelt tager at gennemkøre kanten, skal der korrigeres for, at bilen kun optager kapacitet noget af tiden. Dette sker i udregningen af E(T akx ). Disse formler sikrer en nogenlunde rimelig beskrivelse af trafikafviklingen. En mere korrekt beskrivelse vil være baseret på flowteori, hvilket dog også øger beregningsomfanget. Forskellen mellem de to tilgange vil dog blive testet senere. Ydermere kunne trafikbeskrivelsen ske via meso-simulering, som i University of Montreals model. Men dette vil være meget regnetungt, og ikke funktionelt på et net af samme størrelse som i AKTA/Trængselsprojektet. Trafikdage på Aalborg Universitet

10 2.8 Udlægning af trafik under hensyntagen til venten i knuder Hvis der i en given knude ventes på ledig kapacitet på frabringer kanten, antages det, at denne venten sker på tilbringerkanten. Trafikken ad en given rute kan derfor spærre kapacitet på flere tidsintervaller på tilbringerkanten (tilbagestuvning ved kødannelse). Alle disse tidsintervaller på tilbringerkanten tillægges derfor trafikken. En tilsvarende opdatering vil gælde, hvis krydsforsinkelser implementeres altså at kø fra en svingbevægelse kan stuve tilbage på den tilstødende tilkant. Tidsakse Korteste vej X X Tidsakse Opdateret trafik ved udlægning T T X X T Kant1 Kant2 Kant1 Kant2 Figur 5 Trafikopdatering af kanter ved lukkede frabringerkanter (tilbagestuvning ved kø). X markerer tidsintervaller, hvor der ikke er mere kapacitet. Den ankommende rute fra kant 1 må derfor vente 2 tidsintervaller foran kant 2, før det er muligt at kunne komme videre ad kan 2t. Ved netudlægning lægges trafik ud på begge tidsintervaller på kant 1 (markeret med T på højre side af figuren), men kun på den benyttede tidsinterval på kant 2. I princippet vil der kunne være ruter, der ankommer senere end den aktuelle tilbringerkant (kant 1), og som kører videre ad en anden frabringerkant end kant 2 på et tidligere tidspunkt end den viste rute (forudsat at kapaciteten på kant 1 ikke er nået). Dette vil på kanter, hvor der ikke er overhalingsmulighed (enkeltsporede kanter, eller 2- sporede veje med fuldt optrukne linier) i princippet kunne overtræde FIFO. Imidlertid vil en sådan tilkant hurtigt fyldes op, så kapaciteten nås. 3 BEREGNING AF KORTESTE RUTER I ET DYNAMISK NETVÆRK En væsentlig forudsætning for at opnå tilfredsstillende regnetider med modellen, er at kunne beregne korteste veje på en effektiv måde. I statiske modeller er det ikke noget problem, idet vægtene på kanterne i nettet er faste. Til denne situation kan benyttes en række simple og effektive korteste vej algoritmer, hvor af den mest kendte formodentligt Trafikdage på Aalborg Universitet

11 er Dijkstras Algoritme. En korteste rute til en knude, er også en del af den korteste rute for enhver efterfølgende knude der nås via en rute, der passerer den pågældende knude, Figur 6 Et klassisk netværk med faste vægte. En korteste rute til en knude er lig den korteste rute til den forrige knude + en kant Anderledes forholder det sig med beregning af korteste vej i et net, hvor vægtene er tidsafhængige, det vil sige at vægten på hver kant i princippet er en funktion af ankomsttidspunktet. Dersom den korteste vej blot var den der gav tidligste ankomst, var dette ikke noget større problem. Men i det aktuelle tilfælde er vægten på hver kan desværre en generaliseret omkost, der består af en række sammenvejede omkostningskomponenter, f.eks. rejsetid, køtid, roadpricing pris og længde. Og den korteste rute mellem to punkter, er den rute der minimerer den samlede generelle omkostning, defineret som summen af omkostningerne for kanterne i ruten. Dette har flere konsekvenser: Enhver rute indeholder nu en tidslig dimension. Den rute der ankommer først til en knude, er ikke nødvendigvis den med den korteste generelle omkostning En korteste rute til en knude, overlapper ikke nødvendigvis med de korteste ruter til de knuder den passerer. S A ( t 1 ) E B(t 2 ) Figur 7 I et netværk med generaliserede tidsafhængige vægte, har de korteste vej til hhv. A og B ikke nødvendigvis noget til fælles. Trafikdage på Aalborg Universitet

12 Ofte hænder ovennævnte problemstilling i begyndelsen af myldretiden. Her er der tilfælde, hvor den langsomste rute til en knude har den bedste nytte (mindste generaliserede nytte). Det kan f.eks. skyldes: At den langsomste rute er kortere (f.eks. byvej versus omfartsvej) At den langsomste rute er billigere (ikke-betalingsvej, etc.) At den langsomste rute har mindre trængsel; mange bilister foretrækker at køre længere ruter for at undgå trængsel, idet de ikke kan lide at køre i kø, eller endog fordi de oplever det som om det er hurtigere at køre den langsomme rute Imidlertid kan det være, at der senere ad ruten optræder en kø, som den hurtigere rute til knuden ville nå at undgå. Og derfor er den alligevel bedre. Ikke dominerede alternative ruter som i dette eksempel optræder typisk i begyndelsen af myldretiden. Typisk i slutningen af myldretiden, kan det imidlertid forekomme, at den hurtigste rute med den bedste nytte (laveste rejsemodstand) til en given knude alligevel ikke er den optimale videre i vejnettet. Dette kan f.eks. skyldes: Det tager næsten samme tid til den endelige destination p.g.a. en kø op til en flaskehals, der er ved at blive afviklet (det ekstreme tilfælde er en færgekø, hvor det er lige meget om man kommer ½ time før eller 5 min. før, hvis man kommer med samme færge) Lavere nytte i den videre rute for meget trængselshadende bilister Eller lavere nytte i den videre rute på grund af trængselsbetaling (road pricing) Dette gør ruterne ikke-optimal samlet set, selvom den indtil en bestemt knude både var hurtigst og havde bedst nytte Et eksempel på sidstnævnte kan være en bilist med følgende nyttefunktion (ren vejafgift på trængsel på 1 kr. per minuts trængsel): tid ff 40 DKK/H + tid con 60 DKK/H + længde 0,7 DKK/km. + time cc 1 DKK/min Route A Node 1 Node 2 Route B Route A & B Figur 8 Eksempel på rutevalgsproblem. Tabel 1 viser beregningen af rejsetid og nytte for de to ruter på figur 8. Til knude 1 er rute A hurtigst (21 minutter versus 25), og den har samtidig mindst rejsemodstand (størst nytte), nemlig 21 kr. versus 23. Den dominerer således rute B. Men i det videre forløb, hvor de to ruter følger samme strækning, er A stadig hurtigst (36 minutter versus 37), men har lavere nytte, fordi en større andel af tiden har forløbet i trængsel, ligesom der har været roadpricing i tilsvarende større omfang. Rute B har således bedst nytte (40,5 kr. Trafikdage på Aalborg Universitet

13 rejsemodstand mod 44,5), og må således foretrækkes efter den pågældende bilists nyttefunktion. Rute Fri køretid Trængsels tid total tid længde Road pricing Nytte Rute til A ,0 Knude 1 B ,0 Rute fra A ,5 Knude 1 til 2 B ,5 Total til A ,5 knude 2 B ,5 Tabel 1 Beregning af tid og generaliseret omkostning (nytte) for to ruter. I første omgang er ruteberegning forsøgt løst med en iterativ algoritme der tilnærmelsesvist finder den korteste vej. Men da denne tilgang er relativ tidskrævende, er korteste vej beregning nu ved at blive ændret til en tilgang, der bygger på følgende elementer: Simultan afsøgning af ruter med tidslig dimension, fra en knude, til alle andre Hvor ruter krydser, beholdes kun ruter efter et heuristisk kriterium, f.eks. de tre hurtigste og de tre med bedst nytte, eller ruter afvises hvis de afviger mere end en bestemt værdi i tid eller nytte. 4 TEKNISK IMPLEMENTERING Meget kortfattet kan den tekniske implementering beskrives således: Data håndteres i ArcGIS, vha. en datamodel mht. relationer, netværk og regler for datas korrekthed Der er implementeret et yderst simpelt bruger-interface, de fleste parametre specificeres i databasen. Beregningsprogrammet er implementeret i C#, under Microsofts.Net platform. Trafikdage på Aalborg Universitet

14 Figur 9 Data håndteres vha. ArcGIS Trafikdage på Aalborg Universitet

15 Figur 10 Et simpelt bruger-interface er implementeret 5 DATAGRUNDLAG Som datagrundlag benyttes modelzoner og turmatricer fra OTM modellen (Ørestadsselskabets Trafikmodel, opbygget af TetraPlan A/S). Denne indeholder 618 modelzoner, 5 trafikant-klasser og 5 døgn-perioder. Som vejnet benyttes et model-vejnet opbygget på CTT, på basis af KRAK's vejnet, hvor mindre veje og stier er frasorteret. Dette modelnet indeholder strækninger. Grunden til at dette net blev valgt var, at der derved kan sammenlignes med køretidsmålinger i det Københavnske AKTA projekt (Nielsen, 2003a), der via trængselsprojektet linkes op til målinger af trafik og hastighed på Vejdirektoratets TRIMnet og Københavns Kommunes TrafMIL net. Dette sikrer et godt grundlag til kalibrering og validering af metoden. Forskellige artikler ved årets trafikdage beskriver de to projekter. Som standard tidssegmentering for modellen benyttes 10-minutters intervaller. 1 se evt. for en overordnet beskrivelse Trafikdage på Aalborg Universitet

16 Figur 11 OTM s modelzoner benyttes 6 EKSEMPLER PÅ RESULTATER Modellen er ved at blive testet, og en færdigkalibreret model kan således ikke præsenteres. Det skyldes også, at den er udviklet i et forskningsprojekt, der har fokuseret på metodeudviklingen, og implementeringsmæssige spørgsmål, mens der ikke har været ressourcer til en fuldskala kalibrering og validering af modellen. Imidlertid har det som nævnt ved hjælp af eksisterende datakilder og GIS været muligt at etablere et fuldskala modelnet med tilhørende zonestruktur og turmatricer, hvilket har dannet grundlag for de tests, der præsenteres i det følgende. Den første test lagde simpelt en morgenmyldretidsmatrix ( ) ud på vejnettet i Hovedstadsområdet. Matricen blev segmenteret i 10-minutters intervaller, der hver blev tildelt 1/12 trafik. Som det ses stiger trafikken i starten af myldretiden. Dette skyldes, at Trafikdage på Aalborg Universitet

17 en del af turene ikke når Knippelsbro før et stykke henne i myldretiden f.eks. en tur fra Dragør til centrum, når ikke til Knippelsbro på de første 10 min. Efter en vis tid nås et rimeligt stabilt niveau (hvilket i dette simple tilfælde skyldes at tidsslicene er lige store over myldretiden). I slutningen af intervallet er der stadig lidt trafik tilbage, der passerer Knippelsbro. 250 Traffic 200 To Amager From Amager TimeSlice Figur 12 Eksempel på udlagt trafik, i dette tilfælde Knippelsbro. Figur 13 viser de tilsvarende resultater, men her rejsetiden i de to retninger. I retningen mod København nås kapacitetsgrænsen næsten, hvor rejsetiderne her stiger temmelig meget. Dette er netop intentionen med en dynamisk model at beskrive variation af såvel efterspørgsel som trafikmængder på strækningsniveau og hastigheder over tid. Overheadene fra AUC og i særlig grad fra det efterfølgende seminar om dynamiske vejvalgsmodeller på CTT rummer også en billedsekvens, der viser trafikbelastninger som funktion af tiden i hele Hovedstadsområdet i samme test (de kan rekvireres via hovedforfatteren, Generelt viste de, at modellen selv uden kalibrering og med konstante tidsslices over myldretiden kunne give et ganske godt billede af trafikafviklingen i myldretiden. Eksempelvis kunne køerne ind mod byen på de store indfaldsveje godt ses. Trafikdage på Aalborg Universitet

18 TravelTime 7,22 7,215 7,21 To Amager From Amager 7,205 7,2 7,195 7,19 7,185 7, TimeSlice Figur 13 Rejsetider for samme eksempel som figur STATUS OG KONKLUSION Artiklen har præsenteret første version af en dynamisk vejvalgsmodel, der kan køre i Hovedstadsområdet på et vejnet af samme høje detaljeringsgrad som eksisterende statiske modeller (f.eks. Ørestadstrafikmodellen). Modellen har følgende trafikfaglige karakteristika: Den finder en stokastisk brugerligevægt, som tilnærmer dynamiske effekter via segmentering af tid i tidsslices. Herved kan modellen være nyttebaseret og den tager højde for overlappende ruter Den tager højde for rejsetidsvariationer på strækninger over tid som funktion af trafikmængder Den overholder first ind først ud betingelsen på strækningsniveau Den kan modellere køer og tilbagestuvning Den beskriver variation i rutevalg som funktion af turtidspunktet Den er ikke så detaljeret som mikro simuleringsmodeller, men har et tilstrækkeligt detaljeringsniveau til vurdering af trængsel i Hovedstadsområdet. Men i delområder kan den metodisk uproblematisk linkes til mikrosimuleringsmodeller (men i praksis kræver det et stort programmeringsarbejde) I praksis har modellen følgende karakteristika: Trafikdage på Aalborg Universitet

19 Den har håndterbare krav til data og kalibrering; således kunne en test-case etableres forholdsvist overkommeligt. Hvis matricerne ønsket estimeret på tidssliceniveau er dette et stort arbejde, men dette er et selvstændigt problem ud over udvikling af en rutevalgsmodel- Den kræver meget RAM, hvilket dog er inden for mulighedens grænser på moderne PC ere Den er regnetung, men per tidsslice ikke voldsomt mere end en statisk model (ca. 2-3 gange langsommere, hvilket skal multipliceres med antal tidsslices i matricen). Dette er ikke uoverkommeligt i forhold til den meget højere detaljeringsgrad, der opnås dermed. Den kan håndtere langt større og mere detaljerede trafiknet end andre dynamiske vejvalgsmodeller. Før modellen kan benyttes til praktisk planlægning forestår imidlertid et betydeligt praktisk og udviklingsmæssigt arbejde: Først og fremmest skal der arbejdes mere med at formulere flow-teoretiske betingelser, når trafikken når nær kapacitetsgrænsen. Der er her tale om trafikteknisk forskning, snarere end forskning i rutevalgsmodellen, idet den eksisterende algoritme kan håndtere de flowformler, man måtte ønske. Kriterier for at løse korteste-vej beregning under hensyntagen til såvel tid som nytte skal viderebearbejdes og testes. Herunder kan rutevalgskriterierne også estimeres ud fra observerede ruter i AKTA (Nielsen, 2003b). Der skal arbejdes med at tilføje stokastisk rutevalg i praksis Der skal evt. tilføjes modellering af krydsforsinkelser, f.eks. efter samme formler og metoder som i Ørestadsmodellen (Nielsen, m.fl. 1997). Modellen mangler at blive kalibreret og valideret på et praktisk case, f.eks. det her præsenterede for Hovedstadsområdet. Trafikdage på Aalborg Universitet

20 8 REFERENCER M. Florian, M. Mahut and N. Tremblay, 2001, A Hybrid Optimization-Mesoscopic Simulation Dynamic Traffic Assignment Model, Proceedings of the 2001 IEEE Intelligent Transport Systems Conference, Oakland, pp Nielsen, Otto Anker; Frederiksen, Rasmus Dyhr & Simonsen, Nikolaj (1997). SUE-rute valgsmnodel med krydsmodellering. Trafikdage på AUC. Supplementsbnind, pp Nielsen, Otto Anker & Frederiksen, Rasmus Dyhr (1999). En stokastisk flerklasse vejvalgsmodel med fordelte koefficienter for tid og omkostning. Trafikdage på AUC. Vol. 2. pp Nielsen, Otto Anker (2003a). Analyse af trængselsdata og hastigheder baseret på GPSdata. Trafikdage på AUC. Nielsen, Otto Anker (2003b). Estimation af rutevalgsmodeller baseret på GPS-data. Trafikdage på AUC. J.H. Wu, Y. Chen and M. Florian, 1998a, The Continuous Dynamic Network Loading Problem: A Mathematical Formulation and Solution Method, Trans. Res.-B, Vol. 32, No. 3, pp J.H. Wu, M. Florian, Y.W. Xu and J.M. Rubio-Ardanaz, 1998b, A projection algorithm for the dynamic network equilibrium problem, Traffic and Transportation Studies, Proceedings of the ICTTS 98, pp , Ed. By Zhaoxia Yang, Kelvin C.P. Wang and Baohua Mao, ASCE Y.W. Xu, J.H. Wu and M. Florian, 1998, An Efficient Algorithm for the Continuous Network Loading Problem: a DYNALOAD Implementation, in Transportation Networks: Recent Methodological Advances, Ed. By M.G.H. Bell, Pergamon Press. Y.W. Xu, J.H. Wu, M. Florian, P. Marcotte and D.L. Zhu, 1999, Advances in the Continuous Dynamic Network Problem, Transportation Science, Vol. 33, No. 4, pp Trafikdage på Aalborg Universitet

ACTUM. Path-baseret dynamisk bil-assignment. Rasmus Dyhr Frederiksen

ACTUM. Path-baseret dynamisk bil-assignment. Rasmus Dyhr Frederiksen ACTUM Path-baseret dynamisk bil-assignment Rasmus Dyhr Frederiksen rdf@rapidis.com Lidt baggrund Modellering af rutevalg for biltrafik Basis: Tur-mønstre (hvorfra, hvortil) Model af vejnet Beskrivelse

Læs mere

Rutevalg. - Otto Anker Nielsen

Rutevalg. - Otto Anker Nielsen Rutevalg - Otto Anker Nielsen Overblik Generel sammenhæng med resten af modellen Zonestruktur og modelniveauer Vejvalgsmodellen Kollektiv rutevalg Kort om cykel 2 DTU Transport Landstrafikmodellens struktur

Læs mere

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket

Læs mere

Nye turmatricer for Hovedstadsområdet

Nye turmatricer for Hovedstadsområdet Nye turmatricer for Hovedstadsområdet Otto Anker Nielsen, oan@ctt.dtu.dk Christian Overgård Hansen, coh@ctt.dtu.dk (CTT) Disposition Justering af zonestruktur Fremgangsmåde Datagrundlag Justering af bilmatricer

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

LTM Vejvalgsmodel. - Otto Anker Nielsen

LTM Vejvalgsmodel. - Otto Anker Nielsen LTM 0.1 - Vejvalgsmodel - Otto Anker Nielsen Aggregeringsniveauer - Zonestruktur, vejnet og zoneophæng 2 DTU Transport Kommuneniveau 98 Zoner 3 DTU Transport Zoneniveau 1 - Strategisk model 176 Zoner 21000

Læs mere

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen Kollektiv trafik i Landstrafikmodellen - Otto Anker Nielsen Hvorfor en Landstrafikmodel? Forbedret beslutningsgrundlag Samme beslutningsgrundlag Sammenligning af projekter Fokus på projekterne Understøtter

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

ET EKSPERTSYSTEM TIL ETABLERING AF KRYDSDATA

ET EKSPERTSYSTEM TIL ETABLERING AF KRYDSDATA ET EKSPERTSYSTEM TIL ETABLERING AF KRYDSDATA Otto Anker Nielsen Institut for Planlægning (IFP), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Bygning 115, 800 Lyngby Tlf. 45 5 15 14; Fax 45 93 61 11; Email onielsen@ivtb.dtu.dk

Læs mere

Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN 1603-9696 1

Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN 1603-9696 1 Modellering af kø-opstuvning i en statisk rutevalgsmodel Christian Overgård Hansen, COH ApS, coh_aps@mail.dk Dorte Filges, Vejdirektoratet, dorf@vd.dk HenningSørensen, Vejdirektoratet, has@vd.dk Bjarke

Læs mere

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

EN STOKASTISK FLERKLASSE VEJVALGSMODEL MED FORDELTE KOEFFICIENTER FOR TIDER OG OMKOSTNINGER

EN STOKASTISK FLERKLASSE VEJVALGSMODEL MED FORDELTE KOEFFICIENTER FOR TIDER OG OMKOSTNINGER EN STOKASTISK FLERKLASSE VEJVALGSMODEL MED FORDELTE KOEFFICIENTER FOR TIDER OG OMKOSTNINGER Otto Anker Nielsen. Center for Trafik og Transportforskning, DTU Rasmus Dyhr Frederiksen TetraPlan A/S 1 INDLEDNING

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

2 Teoretisk baggrund for rutevalgsmodeller

2 Teoretisk baggrund for rutevalgsmodeller VEJFORBINDELSE MELLEM LYNGBYVEJ OG GITTERVEJ ET EKSEMPEL PÅ BRAESS PARADOX Otto Anker Nielsen, Professor, oan@ctt.dtu.dk Alex Landex, Civilingeniør, al@ctt.dtu.dk Center for Trafik og Transport (CTT),

Læs mere

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje Vurdering af beregningsmetode Februar 2006 Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Baggrund...3 Formål...3 Dataindsamling...4 Trafik- og hastighedsmålinger...4

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen

OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen Af Goran Vuk, Vejdirektoratet, og Henrik Paag, Tetraplan A/S Vejdirektoratet har anvendt trafikmodellen OTM til vurderinger af de

Læs mere

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

OPTIMERING AF SIGNALANLÆG I KØBENHAVN

OPTIMERING AF SIGNALANLÆG I KØBENHAVN OPTIMERING AF SIGNALANLÆG I KØBENHAVN DTU Transport Danmarks Tekniske Universitet Jakob Tønnesen og Morten Hedelund BAGGRUND 2 Trafiksignaler er en nødvendighed i byens infrastruktur Kapacitetsfordeler

Læs mere

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Opdatering af model for Hovedstadsregionen Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Der er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt.

Der er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt. NOTAT Projekt Vurdering af minirundkørsel i krydset Dronning Margrethes Vej- -Kapacitetsvurdering med VISSIM-simulering Kunde Roskilde Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-09-10 Til Fra Jesper Larsen 1. Indledning

Læs mere

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

2-sporede rundkørsler

2-sporede rundkørsler 2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3

Læs mere

SUE - RUTEVALGSMODEL MED KRYDSMODELLERING

SUE - RUTEVALGSMODEL MED KRYDSMODELLERING SUE - RUTEVALGSMODEL MED KRYDSMODELLERING Otto Anker Nielsen Institut for Planlægning (IFP), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Bygning 115, 2800 Lyngby Tlf. 45 25 15 14; Fax 45 93 61 11; E-mail onielsen@ivtb.dtu.dk

Læs mere

Grundlæggende køretidsanalyse af algoritmer

Grundlæggende køretidsanalyse af algoritmer Grundlæggende køretidsanalyse af algoritmer Algoritmers effektivitet Størrelse af inddata Forskellige mål for køretid Store -notationen Klassiske effektivitetsklasser Martin Zachariasen DIKU 1 Algoritmers

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 8 Multipel Lineær Regression 1 Simpel Lineær Regression (SLR) y Sammenhængen mellem den afhængige variabel (y) og den forklarende variabel (x) beskrives vha. en SLR: ligger ikke

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NYE MODELLER FOR RUTEVALG

NYE MODELLER FOR RUTEVALG NYE MODELLER FOR RUTEVALG Otto Anker Nielsen Institut for Planlægning (IFP) Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Bygning 115, 2800 Lyngby Telefon 45 25 15 14; Fax 45 93 64 12; Email onielsen@ivtb.dtu.dk

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet

Lyngby-Taarbæk Kommune Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet NOTAT 3. juni 2015 tfk/ms 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 2 Forudsætninger og metode... 4 2.1 Turrater... 4

Læs mere

Brugervejledning til HASTRID

Brugervejledning til HASTRID Brugervejledning til HASTRID 1 2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vd.dk Notat Dato Forfatter Udgiver AFJ, JE1, HOL Vejdirektoratet

Læs mere

Grafer og graf-gennemløb

Grafer og graf-gennemløb Grafer og graf-gennemløb Grafer En mængde V af knuder (vertices). En mængde E V V af kanter (edges). Dvs. ordnede par af knuder. Grafer En mængde V af knuder (vertices). En mængde E V V af kanter (edges).

Læs mere

Grafer og graf-gennemløb

Grafer og graf-gennemløb Grafer og graf-gennemløb Grafer En mængde V af knuder (vertices). En mængde E V V af kanter (edges). Dvs. ordnede par af knuder. Grafer En mængde V af knuder (vertices). En mængde E V V af kanter (edges).

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1 ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT

Læs mere

Modellering af multimodale turkæder

Modellering af multimodale turkæder Modellering af multimodale turkæder Af Camilla Riff Brems Med stigende trafikmængder og stadig større udnyttelse af trafiknettenes kapaciteter er der i de seneste år kommet fokus på turkæder, hvor forskellige

Læs mere

Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport

Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport Landstrafikmodellens struktur 2 DTU Transport Planforudsætninger - befolkning Befolkning Efterspørgslen

Læs mere

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 19, 2016 1/26 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring

Læs mere

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse . september 5 Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning Uge, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression

Læs mere

Oversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode

Oversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Oversigt 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt 2 Korrelation 3 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse

Læs mere

LTM 1.1. Modelkørsler

LTM 1.1. Modelkørsler LTM 1.1 Modelkørsler Stephen Cochrane Januar 2016 Agenda Beregningsgang og konfigurationsmuligheder Start beregninger fra LTM Manager Opret konfigurationer Opret beregningsscenarie (main scenarie) Import

Læs mere

Grådige algoritmer. Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer.

Grådige algoritmer. Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer. Grådige algoritmer Grådige algoritmer Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer. Grådige algoritmer Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for

Læs mere

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø 1 Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø Forsker Michael W. J. Sørensen, Transportøkonomisk institutt (TØI), mis@toi.no Forsker Alena Høye, Transportøkonomisk institutt

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Korteste veje i vægtede grafer. Længde af sti = sum af vægte af kanter på sti.

Korteste veje i vægtede grafer. Længde af sti = sum af vægte af kanter på sti. Korteste veje Korteste veje i vægtede grafer Længde af sti = sum af vægte af kanter på sti. Korteste veje i vægtede grafer Længde af sti = sum af vægte af kanter på sti. δ(u, v) = længden af en korteste

Læs mere

1 Projektets baggrund og formål

1 Projektets baggrund og formål MEMO TITEL Rejsetid og forsinkelser igennem Ribe DATO 29. oktober 2013 TIL Vejforum 2013 FRA Ole Svendsen, Vejdirektoratet og Jonas Olesen, COWI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

Abstrakt. Baggrund for inddragelse af krydsforsinkelser i Landstrafikmodellen

Abstrakt. Baggrund for inddragelse af krydsforsinkelser i Landstrafikmodellen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne er ikke nødvendigvis grønne Modelanalyse af en afgiftsomlægning bestående af Sænkning af registreringsafgiften Indførsel af en kørselsafgift Mogens Fosgerau Thomas C. Jensen Disposition Baggrund Model

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik. Eksempel: Systolisk blodtryk

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik. Eksempel: Systolisk blodtryk Eksempel: Systolisk blodtryk Udgangspunkt: Vi ønsker at prædiktere det systoliske blodtryk hos en gruppe af personer. Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik.

Læs mere

Videregående Algoritmik. Version med vejledende løsninger indsat!

Videregående Algoritmik. Version med vejledende løsninger indsat! Videregående Algoritmik DIKU, timers skriftlig eksamen, 1. april 009 Nils Andersen og Pawel Winter Alle hjælpemidler må benyttes, dog ikke lommeregner, computer eller mobiltelefon. Opgavesættet består

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1. -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen

Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1. -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1 -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen Om indlægget Generelle principper i rutevalgsmodellen Datagrundlag og arbejde Digitale net og zoneophæng Tællinger

Læs mere

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5

Læs mere

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen og Monte

Læs mere

Supply Chain Netværk Design

Supply Chain Netværk Design Supply Chain Netværk Design Indsigt og forretningsværdi Den Danske Supply Chain Konference København den 8. juni 2016 Formålet med i dag Give en generel forståelse af hvad supply chain netværk design er

Læs mere

Information om SpeedMap

Information om SpeedMap september 2012 Information om SpeedMap Præsentation Speedmap anvender GPS målinger fra flåder af køretøjer i trafikken til at beregne hvilke hastigheder, der typisk køres med på vejene. Værktøjet giver

Læs mere

ESTIMATION AF TURMATRICER UD FRA SNITTÆLLINGER - TO METODER

ESTIMATION AF TURMATRICER UD FRA SNITTÆLLINGER - TO METODER ESTIMATION AF TURMATRICER UD FRA SNITTÆLLINGER - TO METODER Otto Anker Nielsen, Forskningslektor, Ph.D. Institut for Planlægning (IFP) - Trafikstudier, DTU, Bygning, 28 Lyngby Telefon 2 ; Fax 9 2; Email

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

Modellering 'State of the future'

Modellering 'State of the future' Modellering 'State of the future' Henrik Madsen DTU Informatics 26. maj, 2011 Baggrund Stigende fokus på sikker drift af afløbssystemer dvs maximal sikkerhed for overløb, slamflugt mv. Målingerne (eksempelvis

Læs mere

Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1. -Otto Anker Nielsen

Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1. -Otto Anker Nielsen Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1 - Overblik Generel baggrund Netværk/køreplan Tællinger Tidsværdier og turformål Kalibrering af modellen Rutevalg

Læs mere

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17 nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse

Læs mere

TRAFIKSIMULERING FOR MOTORVEJSKRYDS AARHUS NORD OG TILSLUTNINGSANLÆG 46

TRAFIKSIMULERING FOR MOTORVEJSKRYDS AARHUS NORD OG TILSLUTNINGSANLÆG 46 MAJ 2014 VEJDIREKTORATET TRAFIKSIMULERING FOR MOTORVEJSKRYDS AARHUS NORD OG TILSLUTNINGSANLÆG 46 HOVEDRAPPORT ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet empiriske AGL 28. marts, 2007 empiriske empiriske Makroøkonometriske AGL kalibrering dynamiske AGL Den offentlige sektor AGL empiriske

Læs mere

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. december 2008 HASTIGHEDSBAROMETER Indledning Hastighedsbarometeret skal på en enkel måde beskrive hastighedsudviklingen for et begrænset antal af vejtyper.

Læs mere

Grafer og graf-gennemløb

Grafer og graf-gennemløb Grafer og graf-gennemløb Grafer En mængde V af knuder (vertices). En mængde E V V af kanter (edges). Dvs. ordnede par af knuder. Grafer En mængde V af knuder (vertices). En mængde E V V af kanter (edges).

Læs mere

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har

Læs mere

IP routing. - flytter pakkerne effektivt på lag 3! Netteknik 1

IP routing. - flytter pakkerne effektivt på lag 3! Netteknik 1 IP routing - flytter pakkerne effektivt på lag 3! Netteknik Routingsteknik Routere er de enheder på netværket som kan flytte IP datapakker mellem forskellige logiske netværk (IP net) Router IP pakke protocol

Læs mere

Grafer og graf-gennemløb

Grafer og graf-gennemløb Grafer og graf-gennemløb Grafer En mængde V af knuder (vertices). En mængde E V V af kanter (edges). Dvs. ordnede par af knuder. Figur: Terminologi: n = V, m = E (eller V og E (mis)bruges som V og E ).

Læs mere

Passagerforsinkelsesmodellens anvendelighed i samfundsøkonomiske analyser. Mikkel Thorhauge

Passagerforsinkelsesmodellens anvendelighed i samfundsøkonomiske analyser. Mikkel Thorhauge Passagerforsinkelsesmodellens anvendelighed i samfundsøkonomiske analyser Mikkel Thorhauge Dagsorden Formål & problemformulering Kort om passagerforsinkelsesmodellen Problemstillinger vedrørende prissættelse

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet side af sider Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 6. maj 0. Kursusnavn: Algoritmer og datastrukturer I Kursus nr. 005. Tilladte hjælpemidler: Skriftlige hjælpemidler. Varighed: timer Vægtning

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Simon Bojer Sørensen, civilingeniørstuderende Aalborg Universitet - Vej & Trafik sbso04@plan.aau.dk Harry Lahrmann, sektionsleder, lektor Aalborg Universitet

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Trafikanalyse for Haslev

Trafikanalyse for Haslev Trafikanalyse for Haslev Hovedrapport, Februar 2015 Side 1 Udgivelsesdato : 17. februar 2015, version 2 Vores reference : 22.5044.01 Udarbejdet : Anne Mette Bach-Jacobsen og Bo Brassøe Kontrolleret : Irene

Læs mere

P2-gruppedannelsen for Mat og MatØk

P2-gruppedannelsen for Mat og MatØk Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Danmark 1-02-2012 Vejledere Bo Hove E-mail: bh@thisted-gymnasium.dk 3 Mat grupper (semesterkoordinator) E-mail: diego@math.aau.dk. Web page: http://people.math.aau.dk/~diego/

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet side af sider Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 6. maj 0. Kursusnavn: Algoritmer og datastrukturer Kursus nr. 06. Tilladte hjælpemidler: Skriftlige hjælpemidler. Varighed: timer Vægtning

Læs mere

Grådige algoritmer. Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer.

Grådige algoritmer. Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer. Grådige algoritmer Grådige algoritmer Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer. Grådige algoritmer Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for

Læs mere

Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup)

Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup) Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske

Læs mere

Simulering af passagerforsinkelser på jernbaner

Simulering af passagerforsinkelser på jernbaner Simulering af passagerforsinkelser på jernbaner Alex Landex Otto Anker Nielsen Simulering af passagerforsinkelser på jernbaner Trafikdage 2006 Forskelle på passager og togforsinkelser Antal passagerer

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU To nye S-banespor gennem København Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU Indledning Det overordnede kollektive transportnet i hovedstadsområdet er i dag bygget op over S-banen og Metroen. S-banens struktur

Læs mere

SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015):

SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015): Transportudvalget 2014-15 (2. samling) TRU Alm.del Bilag 59 Offentligt SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015): Forbedring af sikkerhed og kapacitet ved Limfjordstunnelen

Læs mere

Regneark til bestemmelse af CDS- regn

Regneark til bestemmelse af CDS- regn Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Bygge Rating Notat om pointsystem til faktablade og karakterbøger for entreprenører og bygherrer Version 2015 Indholdsfortegnelse 1 Bygge Rating... 3 2 Bygge Rating for entreprenører...

Læs mere