TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 2. maj 2019 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Mads Vinterby, Ali Qais, Dorthe Hecht, Ingelise Andersen, Jan R. Jakobsen, Lars Hein, Paw Karslund Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Den aktuelle situation på udvalgsområdet Orientering om elevtrivselsarbejdet i Tårnby Kommunes skolevæsen Antal 0. klasser og skoledistrikter skoleåret 2020/ Ferie- og Fridagsplan 2020/ Ansøgning om tilskud i forbindelse med 50 års jubilæum, Skelgårdsskolen Sprogstrategi på Dagtilbudsområdet Sprogvurdering af børn i og uden for dagtilbud Børne- og Skoleudvalget fælles servicemål Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2020 Børne- og Skoleudvalgets område - del Børne- og Skoleudvalgets orientering om forventet regnskab pr. ultimo februar Vikar søgning ved langtidssygdom 1. kvartal Eventuelt...21 Bilagsoversigt

3 Børne- og Skoleudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 18/28836 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Godkendt. 2

4 Børne- og Skoleudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 18/28836 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ a. Skolebestyrelsesreferater b. Årshjul 2019 c. Familieafdelingens statistik INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at punkterne a-c tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Skolebestyrelsesreferater /19 2 Åben Årshjul /18 3 Åben Familieafdelingens statistik marts /19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Taget til efterretning. 3

5 Børne- og Skoleudvalget d Den aktuelle situation på udvalgsområdet Åben sag Sagsnr.: 18/28836 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Den aktuelle situation på udvalgsområdet drøftes, herunder notat fra KL i forbindelse med forventet justering af folkeskolereform. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Orientering fra Udvalgsformanden angående Lov om justering af folkeskolen er vedtaget i Folketinget den 2. maj De fleste ændringer træder i kraft fra skoleåret 2019/20. Det gælder blandt andet den generelle afkortning af skoleugen i indskolingen, den fleksible brug af muligheder for afkortning af skoleugen på mellemtrin og i udskoling jf. 16d. I indskolingen, specialskoler og specialklasser vil det stadig være muligt, at benytte sig af folkeskolelovens 16b. Alle ændringer vedrørende ny timefordelingsplan træder dog først i kraft pr. 1. august Udvalgsformanden orienterede endvidere om bestyrelsesarbejdet i FGU (Forberedende Grund Uddannelse). DF bemærkede, at der er stillet tvivl omkring den fortsat manglende kvalitet og udbytte af de nationale test på skoleområdet og tilkendegav ønske om, at fravige kravet om Nationale Test på Folkeskoleområdet. 4

6 Børne- og Skoleudvalget d Orientering om elevtrivselsarbejdet i Tårnby Kommunes skolevæsen Åben sag Sagsnr.: 18/30042 Sagsansvarlig: lss.bk Fraværende: Paw Karslund Afbud: RESUMÉ Forvaltningen v/skolechef Per Trudslev orienterer udvalget om arbejdet med elevtrivsel i folkeskolen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Børne- og Skoleudvalget har anmodet om en orientering vedrørende arbejdet med elevtrivsel på skoleområdet. Forvaltningen har udarbejdet et notat, som er bilag til sagen. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller over for Børne- og Skoleudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Trivsel notat 60400/19 2 Åben Trivselsmåling.pdf /19 3 Åben Specialpædagogisk bistand.pdf /19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Taget til efterretning. 5

7 Børne- og Skoleudvalget d Antal 0. klasser og skoledistrikter skoleåret 2020/21 Åben sag Sagsnr.: 19/7423 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Paw Karslund Afbud: RESUMÉ I forbindelse med indskrivning af elever til 0. klasse for skoleåret 2020/21 skal det fastlægges hvor mange 0. klasser, der skal planlægges med. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På baggrund af elevtalsprognosen fra KMD-Educa-Elev pr er der 503 børn fra årgang Erfaringsmæssigt bliver antallet af reelt indskrevne børn lavere end antal fødte i årgangen. Det skyldes bl.a. elever, der søger skoleudsættelse eller indskrives på privatskoler m.m. Derfor reduceres antallet til 97% af en årgang. Der er pt. indskrevet 437 elever til kommende 0. klasse i skoleåret 2019/20 fordelt på 20 klasser. Med 449 børn i prognosen sidste år er der reelt 12 børn færre indskrevet end planlægningsgrundlaget hvilket svarer til 97,3 % af årgangen. I vedhæftet dokument er der udarbejdet 3 tabeller. Tabel 1 viser antal fødte 1-6 år fordelt på årgang/skoledistrikt. Årgang 2014 viser 509 børn. Med reduktion til 97 % i tabel 2 bliver årgangen reduceret til 494 børn, som dermed bliver planlægningsgrundlaget for 0. klasser i skoleåret 2020/21. Antal 0. klasser i alt i skoleåret 2020/21 foreslås ændret til 23 klasser fra 20 klasser i skoleåret 2019/20. I tabel 3 er skolerne fordelt efter geografisk områdeopdeling. Denne opdeling kan vise, om der i området vil være behov for ændring af skoledistrikterne med henblik på vurdering af lokale situationen på skolerne. Der henvises til bilag for yderligere. HØRING Forslaget sendes til høring i de 7 folkeskoler med en høringsfrist den INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at forslaget sendes til høring i de 7 folkeskoler med høringsfrist den at forslaget genbehandles den med de indkomne høringssvar 3. at sagen fremsendes til Kommunalbestyrelsens behandling den

8 Børne- og Skoleudvalget d /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Statistik over antal fødte pr /19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Godkendt. 2. Godkendt. 3. Godkendt. 7

9 Børne- og Skoleudvalget d Ferie- og Fridagsplan 2020/21 Åben sag Sagsnr.: 19/9693 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Paw Karslund Afbud: RESUMÉ Forslag til skolernes ferie- og fridagsplan for skoleåret 2020/21. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Hermed fremsendes forslag til skolernes ferie- og fridagsplan for skoleåret 2020/2021. De blå felter i Ferie- og Fridagsplanen markerer de ferie- og fridage som Børne- og Skoleudvalget beslutter. Skoleåret 2020/2021 starter onsdag den 12. august 2020 og for 0. klasserne vil første skoledag være torsdag den 13. august Ferie- og fridagsplanen for 2020/2021 indeholder efterårsferie i uge 42 og juleferie fra fredag den 23. december 2020 til og med søndag den 3. januar Der er vinterferie i uge 7. Der er Påskeferie lørdag den 27. marts 2021 til og med mandag den 5. april 2021, inkl. de 3 hverdage før helligedagene. Efter Kristi Himmelfartsdag vil den indeklemte fredag den 14. maj 2021 være en fridag. Skoleåret 2020/2021 slutter fredag den 25. juni 2020 idet FL 14a, stk. 2 foreskriver, at elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Samlet set betyder dette, at der i skoleåret 2020/2021 vil være 200 skoledage og 165 fridage inklusiv lørdage, søndage og helligdage. Med 6½ uges skolesommerferie vil skoleåret 2021/2022 dermed påbegynde onsdag den 11. august 2021 og for 0. klasserne torsdag den 12. august HØRING Forslaget sendes til høring i skolebestyrelserne med høringsfrist den 21. juni INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at forslaget sendes til høring i de 9 skoler med høringsfrist d at forslaget genbehandles den med de indkomne høringssvar 3. at sagen fremsendes til Kommunalbestyrelsens behandling d

10 Børne- og Skoleudvalget d /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ferie- og Fridagsplan 2020/ /19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Godkendt. Venstre godkendte på mødet forslag til høring, men havde tillige bemærkning om, at mandag den 21. december 2020 og tirsdag den 22. december 2020 kunne indgå i juleferien og dermed betyde, at skoleåret for 2020/21 samlet set havde 198 skoledage. 9

11 Børne- og Skoleudvalget d Ansøgning om tilskud i forbindelse med 50 års jubilæum, Skelgårdsskolen Åben sag Sagsnr.: 19/9994 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Paw Karslund Afbud: RESUMÉ Skelgårdsskolen har 50 års jubilæum d. 18. september 2019 og i den anledning søger de om et tilskud på kr ,00 til at markere deres jubilæum. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Skelgårdsskolen ønsker, at markere deres 50 års jubilæum i hele uge 38 som en temauge. Medarbejderne vil blive opdelt i teams. 0. til 9. klasse vil blive blandet på tværs af årgangene og skal arbejde med den historiske periode, skolen har eksisteret i og med fremtiden. Temaugen vil have forskellige fagrelaterede temaer fra årtierne som idræt, mad, musik, litteratur, film, mode, damfundsfag, historie og kunst. Selve fødselsdagen den 18. september 2019 vil blive fejret på skolen med besøg af borgmesteren. Om torsdagen vil forældre, tidligere ansatte, medlemmer af skolebestyrelsen, Kommunalbestyrelsen m.m. blive inviteret til et åbent hus arrangement. Se ansøgningen fra Skelgårdsskolen for yderligere. ØKONOMI Børne- og Skoleudvalget har bl.a. tidligere bevilget jubilæumstilskud til: Nordregårdsskolen 50 års jubilæum i 2017 Kr ,00 Kastrupgårdsskolen 40 års jubilæum i 2013 Kr ,00 Løjtegårdsskolen 50 års jubilæum i 2008 Kr ,00 Nordregårdsskolen 40 års jubilæum i 2007 Kr ,00 Pilegårdsskolen 50 års jubilæum i 2007 Kr ,00 Kastrupgårdsskolen 25 års jubilæum i 1998 Kr ,00 Korsvejens Skole 75 års jubilæum i 1998 Kr ,00 Løjtegårdsskolen 40 års jubilæum i 1998 Kr ,00 Udgiften til Skelgårdsskolens jubilæums tilskud vil blive afholdt over kontoen Styrkelse af Skolevæsenet på funktion INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 10

12 Børne- og Skoleudvalget d /MSV 1. at der bevilges et tilskud på kr til afholdelse af udgifter i forbindelse med Skelgårdsskolens 50 års jubilæum. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ansøgning om tilskud til fejring af Skelgårdsskolens 50 års jubilæum 95783/19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Der bevilges tilskud på kr ,00. Forvaltningen udarbejder konkret forslag til jubilæumssatser til behandling på et af de kommende udvalgsmøder. 11

13 Børne- og Skoleudvalget d Sprogstrategi på Dagtilbudsområdet Åben sag Sagsnr.: 19/10826 Sagsansvarlig: lpe.bk Fraværende: Paw Karslund Afbud: RESUMÉ Forvaltningen v/dagtilbudschef Dorte Stjernø orienterer om sprogstrategien i Tårnby Kommune. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Se bilag. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben TarnbyKommune_ Sprogstrategi_WEB.pdf /19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Taget til efterretning. Det aftaltes, at forvaltningen v/dagtilbudsområdet tillige udarbejder en informationsfolder til forældrene. 12

14 Børne- og Skoleudvalget d Sprogvurdering af børn i og uden for dagtilbud Åben sag Sagsnr.: 19/10782 Sagsansvarlig: lpe.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Det er med den nye dagtilbudslov muligt at beslutte, at sprogvurderingen af børn, der ikke er i dagtilbud, rykkes til alderen omkring 2 år, hvor det pt. foregår i alderen omkring 3 år. Denne ændring anbefales for at sikre, at børn med et utilstrækkeligt dansk sprog tidligt bliver identificeret og bliver sprogstimuleret tidligere end hidtil. Forvaltningen har været i dialog med daginstitutionsledere, sprogvejledere, tale-hørelærere og konsulenterne på området i Tårnby kommune og der er enighed om at anbefale følgende: Alle 2-årige børn herunder også børn som ikke er i dagtilbud sprogvurderes, hvorefter der tidligt kan sættes sprogligt ind for de børn, der har behov for det. De børn, som vækker sproglig bekymring, sprogvurderes igen, når de bliver 3 år for at sikre kontinuitet i sprogindsatsen ved overgangen til børnehave. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Med den nye dagtilbudslov har det fra 1. juni 2017 været muligt for kommunalbestyrelsen at beslutte, at sprogvurdere børn i alderen omkring 2 år, der ikke går i dagtilbud. I øjeblikket foregår sprogvurderingen for børn i alderen omkring 3 år. Ved at rykke sprogvurderingen et år frem vil der være en større chance for at sikre tidlig indsats med hensyn til sprogstimulering for de børn, der ikke har tilstrækkeligt udviklet sprog. Både international og national forskning peger på, at en tidlig sprogstimulerende indsats giver gode resultater både i forhold til deltagelsesmuligheder og trivsel - og senere i forhold til læsning og på den helt lange bane livskvalitet på en række områder. Hvad betyder det, hvis ovenstående indføres i Tårnby Kommune: Udfordringer Sprogvurderingsopgaven må forventes at blive større, da der er flere 2-årige hjemmegående børn end 3-årige. Vi har afdækket området i Tårnby Kommune, og der er pt. omtrent 20 hjemmegående 2-årige børn, hvilket er et større antal end hvad der plejer at være i forhold til antallet af 3-årige hjemmegående børn. Børneantallet forandres konstant, så det er ikke muligt at være præcis om dette. Gevinster Ved at skubbe sprogvurderingen fra de 3-årige til de 2-årige forventes en tidlig forebyggende sproglig indsats, hvorved der opnås større sandsynlighed for, at det bliver muligt at rette op på børnenes sproglige udfordringer. 13

15 Børne- og Skoleudvalget d Når opgaven med at sprogvurdere de børn, der går i daginstitution, rykkes fra børnehaveområdet til vuggestue/dagplejeområdet fordeles arbejdsbyrden mere hensigtsmæssigt på 0-6 årsområdet, da der forventes, at en tidligere sproglig opmærksomhed og indsats vil kunne lette på den sproglige arbejdsopgave på børnehaveområdet. Sprogvurderingen af 2-årige skal medvirke til at understøtte, at man på et tidlig stadie identificerer de børn, der er i risiko for forsinket sprogudvikling eller for udvikling af sproglige vanskeligheder. Dette sker med henblik på, at disse børn kan få tilbudt den nødvendige hjælp og støtte i forhold til deres kommunikative og sproglige udvikling. Formålet er, at sikre, at alle børn udvikler sig bedst muligt kommunikativt og sprogligt og hermed, at flere børn begynder i skole med et alderssvarende sprog. Det er således en vigtig del af det overordnede formål at bidrage til at mindske den negative sociale arv. LOVGRUNDLAG Lov nr. 427 af 3/5/ INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at sprogvurderingen rykkes frem, således at alle børn i alderen 2 år sprogvurderes 2. at alle de 3-årige, der har bekymrende sprogudvikling, sprogvurderes igen med alderssvarende sprogvurdering, /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Godkendt 2. Godkendt. DF ønskede bemærkning om, at man kunne tilslutte en fremrykning af sprogvurderingen for de børn der ikke er i dagtilbud til 2-års alderen, mens at sprogvurderingen for de børn, der er i dagtilbud fortsat finder sted ved 3-års alderen, ligesom for nuværende. 14

16 Børne- og Skoleudvalget d Børne- og Skoleudvalget fælles servicemål 2020 Åben sag Sagsnr.: 19/8638 Sagsansvarlig: asm.uk Fraværende: Paw Karslund Afbud: RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet et fælles og gennemgående mål og tema for såvel Børne- og Skoleudvalget. Dette mål (tema) går på tværs af alle serviceområder. Servicemål / tema: Alle børn i Tårnby skal have en ven UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Der henvises til bilag. Forvaltningen skal i øvrigt oplyse, at der også på serviceområde Folkebiblioteker under Kultur og Fritidsområdet er medtaget servicemål Alle børn i Tårnby skal have en ven. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at udvalget til budgetforslag 2020, drøfter og behandler forslag til Udvalgets fælles servicemål: Alle børn i Tårnby skal have en ven. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben BSU Fælles Servicemål 2020 pdf /19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Drøftet og godkendt. 15

17 Børne- og Skoleudvalget d Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2020 Børneog Skoleudvalgets område - del 2 Åben sag Sagsnr.: 19/8638 Sagsansvarlig: asm.uk Fraværende: Paw Karslund Afbud: RESUMÉ I forbindelse med budgetlægningen 2020 skal der, for de enkelte serviceområder under Børne- og Skoleudvalgets område, udarbejdes forslag til Politiske formål, indhold, visioner og mål. Der fremsendes hermed forslag til politisk servicemål del 2 - til Budgetforslag 2020 vedrørende Almindelig undervisning, Specialundervisning og rådgivning, SFO samt Daginstitution og klubber UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Der henvises til bilag vedrørende Politiske servicemål for de nævnte serviceområder. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at udvalget drøfter og behandler forslag til Politiske servicemål til budgetforslag 2020 vedrørende, Almindelig undervisning, Specialundervisning og rådgivning, SFO samt Daginstitution og klubber. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Servicemål daginst /19 2 Åben Servicemål almindelig undervisning /19 3 Åben Servicemål Specialundervisning og rådgivning /19 4 Åben Servicemål SFO /19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt med redaktionelle ændringer. Servicemålene er til endelig beslutning på udvalgets budgetmøde. 16

18 Børne- og Skoleudvalget d Børne- og Skoleudvalgets orientering om forventet regnskab pr. ultimo februar 2019 Åben sag Sagsnr.: 19/7173 Sagsansvarlig: asm.uk Fraværende: Paw Karslund Afbud: RESUMÉ Der orienteres om forventet regnskab pr. ultimo februar 2019 på Børne- og Skoleudvalgets budgetområde. ØKONOMI Det forventede regnskab udviser en merudgift på 5,732 mill. kr. set i forhold til korrigeret budget pr. februar, der udgør 875,445 mill. kr. og afvigelserne fordeler sig således på serviceområder: Børne- og Skoleudvalget ( hele kr.) (-=mindreudg./merindt.) Samlet afvigelse Løn Drift Indtægter Almindelig undervisning 2,200 1,500 5,700-5,000 Specialundervisning- og rådgivning 5, ,022-0,721 SFO -3,029-1,770-0,107-1,152 Øvrig undervisning og faglig uddannelse Daginstitutioner og klubber 3,657 3,404 0,793-0,540 Særligt udsatte børn og unge -1,800 1,472-2,684-0,588 Børnehandicap -0,597 0,143 1,781-2,521 Børne- og Skoleudvalget 5,732 4,749 11,505-10,522 Udvalgets oprindelige budget udgør 869,928 mill. kr. og der er imødekommet tillægsbevillinger pr. februar på i alt 5,517 mill.kr., hovedsageligt vedrørende barselspuljer. Den største afvigelse i forhold til korrigeret budget er merudgifter på serviceområdet Specialundervisning og rådgivning, hvor der de senere år har været en stor stigning i børn med særlige behov. Der opleves en øget segregering af elever fra almen undervisning til specialundervisning og skolebehandlingstilbud, tilbud uden for kommunen og flere elever får tilbudt supplerende undervisning. Forvaltningen skal i øvrigt henvise til indstilling om orientering af specialpædagogisk bistand, der også behandles på udvalgsmødet den Merudgifterne på Almindelig undervisning vedrører energiudgifter samt de mellemkommunale betalinger. Derudover er der udgifter til projekt Professionelle Lærings Fællesskaber (PLF), der dog modsvares af merindtægter for samme projekt. 17

19 Børne- og Skoleudvalget d Merindtægterne på SFO-området er foranlediget af flere børn, der beholder deres plads i Tårnby kommune ved fraflytning herfra. Den samlede merudgift på løn er beregnet ud fra forventet lønforbrug i forhold til gældende personalenormering sammenholdt med nuværende lønbudgetter. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at Børne- og Skoleudvalget drøfter og behandler det forventede regnskab pr. ultimo februar at Børne- og Skoleudvalget anmoder forvaltningen om til næste udvalgsmøde, at komme med forslag til finansiering af den samlede afvigelse. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Forventet regnskab pr. ultimo februar BSU 82621/19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt. RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen skal jf. beslutning af komme med forslag til finansiering af den samlede afvigelse vedrørende forventet regnskab Forvaltningens forslag uddeles til udvalget på mødet. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at udvalget drøfter og behandler forslag til at imødekomme forventede merudgifter. /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget drøftede forvaltningens budgetopfølgning, herunder forventede merudgifter på 5,7 mio. kr. vedrørende regnskab Udvalget godkendte i den sammenhæng forslag til en reduktion på ca kr. 18

20 Børne- og Skoleudvalget d Vikar søgning ved langtidssygdom 1. kvartal 2019 Åben sag Sagsnr.: 19/20 Sagsansvarlig: ela.bk Fraværende: Paw Karslund Afbud: RESUMÉ Der fremsendes hermed ansøgning om udgiftsneutrale tillægsbevillinger i perioden 1. kvartal 2019, som følge af langtidssygdom blandt personalet på daginstitutionsområdet på i alt kr. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Under serviceområdet Daginstitutioner og klubber, fælles formål er der i budget 2019 budgetlagt med midler til dækning af vikarudgifter i forbindelse med langvarigt sygefravær for personalet ansat i de forskellige institutioner under serviceområderne Daginstitutioner og klubber samt SFO. I 2019 er budgettet på kr. I den forbindelse fremsender Børne- og Kulturforvaltningen hermed ansøgning om dækning af vikarudgifter til de institutioner, der har været belastet af langtidssygdom i perioden januar marts 2019, i alt timer (1,177 stilling) i alt kr. ØKONOMI Daginstitutioner og klubber Fælles formål kr Dagpleje Kr Daginstitutioner indtil skolestart kr I alt kr SFO SFO kr I alt kr I alt kr. 0 19

21 Børne- og Skoleudvalget d PÅTEGNING Den 8. april 2019 Organisations- og personaleafdelingen fremsender sagen til Økonomiudvalget uden yderligere bemærkninger. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget 1. at der i 2019 til serviceområderne Daginstitutioner og klubber imødekommes tillægsbevillinger på 0 kr. som angivet under punktet Økonomi og 2. at sagen fremsendes til Børne- og Skoleudvalget til orientering. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Lukket 2 Lukket 3 Lukket 4 Lukket BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. Fremsendes til Børne- og Skoleudvalget til orientering. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Taget til efterretning. 20

22 Børne- og Skoleudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 18/28836 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Paw Karslund Afbud: BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Forvaltningen gav orientering om benyttelse af Børneterapien v/multicenter på Brønderslev Allé. Mødet sluttede kl

23 Børne- og Skoleudvalget d Bilagsoversigt 2. Meddelelser 1. Skolebestyrelsesreferater (100532/19) 2. Årshjul 2019 (67421/18) 3. Familieafdelingens statistik marts 2019 (104104/19) 4. Orientering om elevtrivselsarbejdet i Tårnby Kommunes skolevæsen 1. Trivsel notat (60400/19) 2. Trivselsmåling.pdf (104570/19) 3. Specialpædagogisk bistand.pdf (104568/19) 5. Antal 0. klasser og skoledistrikter skoleåret 2020/21 1. Statistik over antal fødte pr (91587/19) 6. Ferie- og Fridagsplan 2020/21 1. Ferie- og Fridagsplan 2020/21 (93710/19) 7. Ansøgning om tilskud i forbindelse med 50 års jubilæum, Skelgårdsskolen 1. Ansøgning om tilskud til fejring af Skelgårdsskolens 50 års jubilæum (95783/19) 8. Sprogstrategi på Dagtilbudsområdet 1. TarnbyKommune_ Sprogstrategi_WEB.pdf (103350/19) 10. Børne- og Skoleudvalget fælles servicemål BSU Fælles Servicemål 2020 pdf (112780/19) 11. Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2020 Børne- og Skoleudvalgets område - del 2 1. Servicemål daginst (104768/19) 2. Servicemål almindelig undervisning (104762/19) 3. Servicemål Specialundervisning og rådgivning. (104764/19) 4. Servicemål SFO (104767/19) 12. Børne- og Skoleudvalgets orientering om forventet regnskab pr. ultimo februar Forventet regnskab pr. ultimo februar BSU (82621/19) 13. Vikar søgning ved langtidssygdom 1. kvartal (Lukket bilag) 2. (Lukket bilag) 3. (Lukket bilag) 4. (Lukket bilag) 22

24 Bilag: 2.1. Skolebestyrelsesreferater Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

25 TÅRNBY KOMMUNE REFERAT MØDE I: Skolebestyrelsen ved Løjtegårdsskolen DATO: EMNE: Bestyrelsesmøde SAGSNR.: 16/36512 DELTAGERE: AFBUD: MØDENR.: 3/2019 Michael Flies von Linstow, Martin Purdy, Eline Borberg, Anders Hagen Laursen, Ida Purdy, Hans Daae Pedersen, Christian Moestrup Jessen, Daniel Sandal Gadegaard, Maria Krogh Langner, Nikolaj Borch, Susanne Jørgensen, Ole Juhl, Kathie Westgard Damlund og Sussie Nørsø Jan Jakobsen, Lasse Erik Dvoracek og Hans Daae Pedersen Kl i lokale G 0. Fastlæggelse af dagsorden 1. Godkendelse af referat af møde nr. 2 den a. Godkendt. 2. Meddelelse fra a. Ledelsen i Foredrag med Imran Rashid. ii Trivselspenge er sendt ud. iii Vi har meget hærværk på toiletterne. Konsekvensen er, at trivselspengene er nødt til at blive brugt til reparationer, idet det var den største anke i sidste års trivselsundersøgelse. iv Ny bevilling til renovering af skolekøkkener. v Indeordning for udskolingen prøves. vi Basketkurve på grønt område bliver iværksat. vii Teknisk Forvaltning har valgt Løjtegårdsskolen til at være del af initiativ ift. skolevejen herunder gåbus eller lukning af Herkules Alle lige inden skoledagens start. b. Bestyrelsen c. Medarbejdere d. Elevråd i Rygeforebyggelse var lidt kedeligt. ii Ærgerligt, at man ikke kan vælge alt fra madboden om morgenen. iii Elevrådsformændene skal forbi Borgmesterkontoret for at fortælle om deres visioner og ønsker. e. Andre i Ansættelsessamtaler er i gang vedr. barselsvikariater. 3. Timefordelingsplan i Timefordelingen vedr. indskolingen og det praktisk-musiske valgfag i 7.klasse justeres fra næste år. ii UngTårnby står for valgfag. 1

26 TÅRNBY KOMMUNE 4. Mobilpolitik i Tårnby kommune har en retningslinje for brug af private mobiltelefoner for ansatte. ii Der er kun en vej frem -> der skal laves en mobilpolitik. iii Forældremøder skal danne ramme om drøftelser og fælles retningslinjer for brugen i hjemmet ligesom drøftelsen af fx alkoholpolitik. iv Der skal være opmærksomhed på, at der skrives referat af forældremøder særligt, når man fx skal lave skole-hjem-samarbejde omkring en fælles indsats. v Drøftelser af processen frem mod en mobilpolitik. vi Der foreslås en anden start på skoleåret, hvor eleverne inddrages i rammesætningen af kulturen og rammerne. vii Umiddelbart forslag: Nye mobilskabe fra august + udmelding omkring rammen samt kommende drøftelser blandt både forældre og elever viii Ledelsen laver et udkast for mobilpolitikken. ix Drøftelse af mobilskabsnødvendighed med indskolingen. x Det undersøges, om man allerede nu kunne indføre flight-mode og mobilen i tasken fra nu af som en overgangsfase. Beslutning: Ledelse og skolebestyrelsesformand udarbejder forslag til mobilpolitik til næste møde. 5. Eventuelt Mødet slut kl

27

28

29

30

31

32 Skolebestyrelsesmøde Pilegårdsskolen Data om mødet: Møde nr Referat Mødeleder: Dorit Dato: Torsdag den Tid: Sted: Personalerummet Forbered: Læs dagsorden og bilag Referent: Ken Kuwashima Dagsorden: Ordstyrer: Dorte Afbud fra: Imran, Michael Pauser: 5 min Servering: Dorit Referat Faste punkter, indledning: 1. Bemærkninger til referat af møde nr Godkendelse af dagsorden 1. Ingen bemærkninger. 2. Dagsorden godkendt. 3. Meddelelser fra a. elevrepræsentanter b. formanden Status på ansættelse af ny skoleleder c. skoleledelsen, herunder områdeleder 3.a Vil gerne deltage ved Fælles møde SB og elevråd d b Der er styr på datoer ifht. rekruttering af ny skoleleder. Formand indkalder til møde med US10 om valgfag sammen med de andre SB formænd som vil med. SB har givet en forsinket julegave til medarbejderne. 3.c Ansøgning om inventar til den nye tilbygning er godkendt med kr og egenbetaling på kr Lærerressourcen vil være 1,8 stilling mere end sidste skoleår.

33 3c.1 Elev til- og afgang c.2 Personale til- og fragang c.3 SFO til- og afgang, personale og børn 3c1 3 er indmeldt pga. skoleskift. 1 er tilflytter. 3 er udmeldt pga. skoleskift. d. medarbejdere e. andre 3.d Alle lærere i Tårnby kommune har deltaget i en inklusions undersøgelse (fra kreds 13), som påviser udfordringer omkring inklusion. 3.e Intet fra andre. Punkter til behandling: 4.a Fysiske rammer og vedligehold, herunder toiletforhold Konkret til behandling: Skoleleder ønsker at anvende til indretning af lokale i forbindelse med særligt pædagogisk tiltag i kommende skoleår. 4.a kr er tildelt til skolen til løft omkring de fysiske rammer for en moderne folkeskole. Skoleleder ønsker at anvende til indretning af lokale i forbindelse med særligt pædagogisk tiltag i kommende skoleår. Anmodningen godkendt af SB. 4.b Timefordelingsplan skoleåret 19/20 Konkret til behandling: Godkendelse af timefordelingsplanen Punktet vil samtidig indeholde en generel orientering i forhold til vilkår og baggrund for planlægningen, følgerne af aftale mellem forligspartierne mv. 4.b Skoleleder orienterede SB om timefordelingsplanen. Derefter drøftelse i SB. SB godkender timefordelingsplanen. Det er vigtigt at der stadig er tid til klassens trivsel selvom Klassens tid ikke fremgår som lektion i skemaet. SB anerkender forudsætningerne for planlægningen er en forventet reduktion af skoletiden for mellemtrin og udskoling.

34 SB henviser til principperne om skemalægning. 4.c Planlægning af fælles møde med eleverne 4.c Møde med elevrådet d. 28. maj Emner kunne være: Hvad kan SB og elevråd gøre sammen? SB har brug for elevernes stemme i SB. Hvad kan SB og elevråd gøre for at alle elever bliver endnu gladere for at gå i skole? Relevante emner fx trivselsundersøgelse. Udvalg til planlægning af mødet: Thor, Marie, Nadja, Martin. 4.d Fælles forældremøde 4.d Møde med kontaktforældre 10. april Skolereform og valgfagsreform Orientering fra skoleleder Orientering fra SB Orientering fra elevrådet Ali gik kl. 20:10 4.e Kommende års mødeplan/årsplan 4.e SB seminar fredag d. 4. oktober 2019 kl. 12:00. 4.g Kommende punkter /Dorit Almindelige punkter: 4.g Dorit revidere årshjul og emner til næste møde.

35 Faste punkter, afslutning /Dorit 5. Punkter fra kontaktforældre/forældre 5. Ingen punkter 6. Aftaler om forplejning ved næste møde 6. Forplejning til næste SB møde: Dorte Eventuelt, herunder evt. lukket møde 7. Mødet afsluttet kl. 20:38

36 Bilag: 2.2. Årshjul 2019 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67421/18

37 Årshjul - Foreløbig dagsorden for Børne- og Skoleudvalgets møder i januar kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Indskrivning til 0. klasse skoleåret 2019/20 5. Skoleudsættelser for skoleåret 2019/ Budgetmidler til vikarer på skoleområdet 7. IT-strategi på Dagtilbudsområde og Klubber 8. Pladskapaciteten på 0-5 års området & SFO/Klub området 9. Normeringsaftale på Dagtilbudsområdet 10. Eventuelt 7. februar kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Valg af temaer til kvalitetsrapporten på skoleområdet 5. Disponering af inventarpuljen på skoleområdet Budgetmidler til vikarer på skoleområdet, herunder retningslinjer 7. Ankesager Familieafdelingen Notat omkring budgetpulje på Handicapområdet (2 mio. kr.) 9. Eventuelt 7. marts kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Fordeling af timer til sprogscreening på Daginstitutionsområdet 5. Tobaksfri skole fremsendes til behandling efter høringsfrist 6. Disponering af inventarpuljen på skoleområdet Notat om brug af holddeling og differentieret undervisning på skoleområdet 8. Ankesager vedrørende afslag på søgning til anden skole end distriktsskolen 9. Aula orientering fra B&K v/projektleder Susanne Hauzmann. 10. Ungdomskriminalitetsnævn Orientering ved Familiechef Karin Støvring 11. Ankesager Familieafdelingen Evaluering af KL Børne topmøde 13. Eventuelt

38 4. april kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget 2019, opfølgning 5. Forbedringspuljen på daginstitutionsområdet 6. Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2020 på Børne- og Skoleudvalgets område 7. Notat omkring budgetpulje på Handicapområdet (2 mio. kr.) 8. Orientering omkring specialpædagogisk bistand, herunder stigende merudgifter 9. Frigivelse af puljen til ekstraordinær vedligeholdelse/modernisering på skolerne Budgetmidler/retningslinjer vikarmidler på Skoleområdet 11. Eventuelt 2. maj kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet, herunder justering af folkeskolereform 4. Trivsel, opfølgning på skoleområdet 5. Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2020 på Børne- og Skoleudvalgets område 6. Budget 2019, opfølgning 7. Antal klasser og skoledistrikter, skoleåret 2020/21 8. Ferie/fridagsplan 2020/ Sprogvurdering/screening i og uden for dagtilbud 10. Sprogstrategi på Dagtilbudsområdet 11. Ansøgning om tilskud, Skelgårdsskolens jubilæum 12. Eventuelt 23. maj budgetmøde kl Godkendelse af dagsorden 2. Budgetforslag Eventuelt 13. juni kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Kommende brugerundersøgelse på skoleområdet 5. Evaluering af studietur for 10. klasserne. 6. Emneliste, USK 7. Beskrivelse af valgfag 2019/20 8. Evaluering af valgfag 2018/19 9. Kommunale sommerferieaktiviteter Legepladspulje, dagtilbudsområdet 11. Legepladspulje, skole 12. Notat omkring budgetpulje på Handicapområdet (2 mio. kr/0,5 mio.kr.) 13. Eventuelt

39 15. august kl (Institutionsbesøg kl ) 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Antal 0. Klasser og skoledistrikter skoleåret 2019/20 5. Elevfravær skoleområdet 2017/18 6. Planlægningsgrundlaget på skoleområdet 7. Ankesager Familieafdelingen (behandles hvert halve år) 8. Opfølgning på servicemål Forebyggelsesstrategi 10. Strategi for Porten 11. Eventuelt 12. september kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget Opfølgning på servicemål Evaluering af legepladspatruljen 7. Eventuelt 4. oktober kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Effektmål, revidering/justering af mål 5. Budget Opfølgning/evaluering af ordblindstrategien 7. Eventuelt 31. oktober kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Eventuelt 21. november kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget Evaluering af psykolog på 0-5 års området 6. UU - årsrapport målsætning 2020

40 7. Evaluering af Sommerferieaktiviteter Mødeplan for BSU Eventuelt 12. december kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Eventuelt Opdateret 26. marts 2019

41 Bilag: 2.3. Familieafdelingens statistik marts 2019 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

42 Sagsstatistik - - Sagssted Tilgang af sager = nye ikke tidligere registreret sager Jan. Febr Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Adm.sager Pleje, aflst. Og adotionssager Refusion (børn) - social Modtagerteam - DTH, CLB, LHO Akutboliglisten I alt Rådgivningssager R1 - Elisabeth R2 - Tanja Z R3 - Mary R4 - Tanja H R5 - Isabella R6 - Tina R7 - Emine R8 - Katja R9 - Linda R10 - Gry R11 - Sara R12 - Stine U R13 - Karin R14 - Melek BH - social Miriam Pervin Sociale sager: ACM, SXG, DMO, SDE, MMM - AHJ I alt

43 Gennemsnit pr. plads Handicapsager: Faglig koordinator BH1 - Marc BH3 - (inkl. Dragør-sager) - Danni BH4 - (inkl. Dragør-sager) - Marlene BH5 - (inkl. Dragør-sger) - Sarah BH6 -(inkl. Dragør-sager) - Dorthe BH7 - (inkl. Dragør-sager) - Anne C BH8 - (inkl. Dragør-sager) - Stine BH9 - (inkl. Dragør-sager - Tina D I alt Gennemsnit pr. plads Afd. I alt

44 Okt. Nov. Dec

45

46 TILGANG / AFGANG / OMPLACERING I ANBRINGELSESSAGER Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Familiepleje Familiepleje - handicap Netværksfamilie Netværksfamilie - handicap Kost-/efterskole Kost-/efterskole - handicap Eget værelse Institution Institution - handicap Projekter Projekter - handicap Sikret afdeling Familieanbringelse I alt Dagbehandling Dagbehandling - handicap Aflastning - social Aflastning, handicap 44/ Omplacering - - -

47 ANBRINGELSESSTATISTIK Januar Febr. Marts April Maj Juni Juli August Sept. Okt. Nov. Dec. Familiepleje Familiepleje - handicap Netværksfamilie Netværksfamilie - handicap Kost- og efterskole Kost- og efterskole - handicap Eget værelse Institution Institution - handicap Projekter Projekter - handicap Familieanbringelse Sikret afdeling I alt Anbringelser modt./refusion Anbringelser afg./refusion Dagbehandling Dagbehandling - handicap Aflastning Aflastning, handicap 44 /

48 Bilag: 4.1. Trivsel notat Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60400/19

49 TÅRNBY KOMMUNE Børne-og Kulturforvaltningen 18. marts Dok. Nr /19 Lone Stig Stokholm Børne- og Skoleudvalget har bedt om en orientering om skolernes arbejde med elevtrivsel. Nærværende notat omhandler almen undervisningen og det generelle arbejde med trivsel. Trivselsindsatser på enkeltbarns niveau og specialpædagogisk bistand er ikke medtaget her. Dette har tidligere været behandlet i Børne- og Skoleudvalget. Se dokumentnr HVORFOR ER TRIVSEL VIGTIGT? I Tårnby Kommune ønsker vi, at vores børn udvikler sig til livsduelige og nysgerrige mennesker, der har mod på livet og har lyst til at lære. Dette værdigrundlag er præciseret i kommunens børnepolitik og er grundlaget og forudsætningen for, at eleverne trives. Hvis man skal tilegne sig ny viden og nye kompetencer, skal man have det godt fysisk, psykisk og socialt, og høj elevtrivsel er også et mål i sig selv. Selve læringen foregår i et betydningsfuldt samspil mellem det kognitive, sociale og psykologiske. Det betyder, at konteksten og det relationelle i det samlede læringsmiljø er afgørende for både trivsel og læring. På skolerne i Tårnby Kommune er der stor fokus på arbejdet med trivsel. Trivselsarbejdet er rammesat af både den national lovgivning, de kommunale rammer samt skolernes trivselsarbejde, som illustreret i nedenstående model. National lovgivning De kommunale rammer Skolens trivselsarbejde Eleven Figur 1. 1

50 TÅRNBY KOMMUNE Børne-og Kulturforvaltningen National Lovgivning 18. marts Dok. Nr /19 Lone Stig Stokholm Folkeskolens formål Arbejdet med trivsel er rammesat af national lovgivning, og i følge de nationale fastsatte mål er målet, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De nationale mål omhandler dels trivsel og dels tilliden til folkeskolen. Nationalt er kommunerne forpligtet på den årlige nationale trivselsmåling. Trivselsmålingen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse, der undersøger, hvordan eleverne oplever deres trivsel, undervisningsmiljø samt ro og orden i klassen. Tårnby Kommune har samtidig besluttet, at alle kommunens folkeskoler skal kombinere trivselsmålingen med den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering. Trivselsmålingen skal gennemføres hvert år, og perioden fastsættes af Undervisningsministeriet. Undervisningsmiljøvurderingen skal gennemføres mindst hvert tredje år, og alle skoler skal derudover have en antimobbestrategi. Resultatmålene fra den årlige nationale trivselsmåling fokuserer alene på elevernes trivsel. Resultaterne skal give mulighed for at følge op på målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. Trivselsundersøgelsen bygger på fire obligatoriske indikatorer, som er social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, samt ro og orden. Skolerne bruger de årlige trivselsmålinger i deres systematiske arbejde med trivsel og undervisningsmiljø. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse, for eksempel ved at lave opfølgende indsatser i klasserne. For forvaltningen bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering på, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området. Resultaterne fra trivselsmålingen 2018 samt skolernes arbejde med trivselsmålingen har tidligere været behandlet i Børne- og Skoleudvalget. Se dokumentnr Kommunale forhold Forvaltningen, Børne-og Skoleudvalget og skolebestyrelserne er i samarbejde rammesættende for arbejdet med elevernes trivsel. Som en forudsætning for al læring og trivsel er det vigtigt, at eleverne ud over skolernes trivselsindsatser mødes af et skolevæsen, der prioriter de fysiske rammer (toiletforhold, undervisningslokaler, legeplads, udendørsarealer etc.), der skaber optimale betingelser for elevernes trivsel. Det er også afgørende at sikre de professionelle tid og mulighed for at samarbejde om tidlige, forbyggende og sammenhængende indsatser for børnene på 0-18 år området. 2

51 TÅRNBY KOMMUNE Børne-og Kulturforvaltningen Aktørerne og deres samarbejde 18. marts Dok. Nr /19 Lone Stig Stokholm Nedenstående model har til formål at illustrere, hvilke aktører, der på forskellige niveauer arbejder med elevernes trivsel i Tårnby Kommunes skolevæsen. Elev Forældre, kammerater Pædagoger, lærere, ledere Elevråd, skolebestyrelse Vejledere og ressourcepersoner Skolekonsulenter, vejlederkorps Forebyggende rådgivere ROF, SSP, UU Børne- og Kulturforvaltning Børne- og Skoleudvalg Kommunalbestyrelse National lovgivning Figur 2. De kommunale rammer Trivselsarbejdet Forvaltningen understøtter skolernes arbejde med trivsel ved at: - Kompetenceudvikle medarbejderne med fokus på trivsels og relationskompetence. - At have udarbejdet fraværsprocedurer ved bekymrende fravær, så elever i mistrivsel opdages hurtigere. - At udføre undervisningspligtkontrol, så man sikrer, at alle børn er i et undervisningstilbud. - At have udarbejdet overleveringsplan på 0-18 års området for at skabe sammenhæng og fokus på tidlig indsats

52 TÅRNBY KOMMUNE Børne-og Kulturforvaltningen 18. marts Dok. Nr /19 Lone Stig Stokholm - At lave fællesskabsfremmende aktiviteter på tværs af skolerne (valgfagsordning, idrætsarrangementer, Science Camp, Stjerner i Natten m.m.) for at skabe sammenhængskraft og give elevernes mulighed for fællesskaber på tværs af kommunens skoler. Skolens trivselsarbejde Der er på alle skolerne iværksat mange forskelligartede tiltag for at fremme elevernes trivsel. Området har stort fokus på alle niveauer. Alle er bevidste om vigtigheden af, at eleverne trives for at fremme deres deltagelsesmuligheder i undervisningen og læringen. Med afsæt i den nationale trivselsmåling under de fire overskrifter: Social trivsel, Faglig trivsel, Ro og orden og Støtte og inspiration i undervisningen følger her eksempler på skolernes tiltag. Social trivsel Omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Skolerne arbejder i den forbindelse med at: - inddrage eleverne i forhold til planlægning af undervisning - arbejde med skolernes antimobbeplan - undervise i digital dannelse - holde fællesskabsdage på tværs af klassetrin - etablere venskabsklasser - holde trivselsuger/dage - etablere motiverende og spændende læringsrum - gennemføre forløb om læring og konflikthåndtering - afholde forebyggelsesforløb ved AKT-vejlederne - fokusere på skolehjem samarbejdet - fokusere på forældreinddragelse i forhold til legeaftaler og sociale arrangementer Faglig trivsel Omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Skolerne arbejder i den forbindelse med at: - planlægge differentieret og varieret undervisning - have fokus på faglig kollegavejledning og videndeling - anvende holddeling og flerlærerordninger - kompetenceudvikle medarbejderne med fokus på klasseledelse - arbejde med læringsmiljøet og undervisningsparatheden herunder de personlige, de sociale og de praktiske forudsætninger - arbejde med elevernes indsigt i egne potentialer - fokusere på at skabe inkluderende læringsfællesskaber for alle elever - anvende klasselog for hurtig og tæt kommunikation mellem teamets lærere og pædagoger 4

53 TÅRNBY KOMMUNE Børne-og Kulturforvaltningen 18. marts Dok. Nr /19 Lone Stig Stokholm Ro og orden Omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Skolerne arbejder i den forbindelse med at: - samarbejde med forældrene om vigtigheden af undervisningsparathed hos eleverne - fokusere på lærernes tydelighed, herunder synlighed i elevernes læringsmål - arbejde med elevernes medansvar for undervisningsmiljøet (eks. dukseordning, affaldsindsamling toiletforhold m.m.) - anvende teater-ringning så dagen har fælles og ens start hver dag - inddrage elevrådet i arbejdet med elevmedbestemmelse, elevdemokrati og retningslinjer - skabe gode rammer for skoledagens start ved at lærerne er i klassen før undervisningens start - holde faste klassemøder med fokus på trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Skolerne arbejder i den forbindelse med at: - lade eleverne have elevmedbestemmelse i undervisningen - bruge undervisningsdifferentiering - sætte mål for den enkelte elev i undervisningen - fokusere på at skabe deltagelsesmuligheder for alle - skabe variation i undervisningen herunder bevægelse og åben skole indsatser - følge elevernes læring og trivsel tæt på klassekonferencer - iværksætte vejlederindsatser over for lærerteams i forhold til klassemøder og klasseledelse - udvikle samarbejdet mellem lærere og pædagoger - bruge flere lærere/pædagoger i undervisningen Afrunding Ovenstående indsatser er et udpluk af de mange trivselstiltag, skolerne iværksætter for at få øget elevtrivsel. Indsatser og tiltag udfoldes i de enkelte skolers kvalitetsrapporter. Trivselsmålingen for 2019 igangsættes den og løber frem til Skolerne offentliggør hvert år deres trivselsrapporter på skolernes hjemmesider, og der tages i den forbindelse stilling til og justeres på nuværende tiltag og indsatser. 5

54 Bilag: 4.2. Trivselsmåling.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

55 Børne- og Kulturforvaltningen 28. november 2018 Orientering til Børne- og Skoleudvalget vedrørende Trivselsmålingen 2018 Hermed en kort orientering om hovedlinjerne i den nationale elevtrivselsmåling, der har været gennemført i foråret Landsgennemsnit og kommunerapport er pr. 22/ blevet offentliggjort i Undervisningsministeriets datavarehuset, som er tilgængeligt for alle. For at sikre gennemsigtighed for Tårnbys borgere, har vi offentliggjort målingens resultater på kommunens hjemmeside samtidigt med ministeriets udmelding. Vi har i trivselsmålingen 2018 haft en nedgang i skolernes svarprocent - fra 94 % til 90 % hos kl. og fra 97 % til 95 % for kl. I 2018 blev trivselsmålingen udfordret nationalt af loven om behandling af persondata og de nye databeskyttelsesregler (GDPR), hvilket medførte at forældre kunne kræve, at deres barn ikke deltog i trivselsmålingen, eller for større anonymitet laver målingen på papir. Trivselsmålingen blev også som konsekvens af ovenstående udsat til perioden 20. marts -31.maj 2018, hvilket har medført, at særligt 9. klasser grundet snarligt ophør i grundskolen og prøveperiode ikke har besvaret målingen. Det kan have haft betydning for besvarelsesprocenten. Samlet på de 4 indikator ser det sådan ud: kommunet landsgns al landsgns landsgns Social trivsel 4,1 4,1 4,1 4,1 4,0 4,1 Faglig trivsel 3,7 3,8 3,7 3,7 3,7 3,7 Støtte og inspiration 3,2 3,3 3,2 3,3 3,2 3,2 Ro og orden 3,6 3,8 3,7 3,8 3,7 3,8 Det er altså desværre nedgang på indikatoren Sociale trivsel, mens der er status quo på de øvrige indikatorer. På støtte og inspiration ligger vi på landsgennemsnit. Vores mål har tidligere været at øge Støtte og inspiration med mindst 0,1 point. Det har imidlertid vist sig svært at rykke meget på de 4 hovedindikatorer, som også på landsplan ligger meget tæt. Det blev derfor i forbindelse med trivselsmålingen i 2017 besluttet, at vi derfor fremadrettet i højere grad fokusere på at opsætte mål for enkeltspørgsmålene, der er mere realistiske at øge år for år. Medbestemmelse og elevinddragelse er de områder, hvor elevernes svar i forrige trivselsmåling viste, at der er brug for et fokus. Derfor blev det tilbage i 2017 aftalt at sætte fokus på og mål for trivselsarbejdet inden for enkeltspørgsmål på området for elevinddragelse og toiletter. Dette gældende fælles kommunalt for de kommende tre år.

56 Dette fremgår og er nøjere beskrevet i kommunens samlede kvalitetsrapport for skoleåret 16/17 afsnit 6. Også skolernes arbejde med trivsel er beskrevet i både den samlede kvalitetsrapport og i de enkelte skolers kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 i afsnit Når der har været lejlighed til at undersøge kommunerapporten nærmere, kommer en orientering om kommunens resultater inden for de udvalgte enkeltspørgsmål om elevinddragelse og toiletforhold. I februar 2019 holder skoleledelserne temamøde om trivselsmålingen. Her sættes fokus på og mål for trivselsarbejdet både på de enkelte skoler og fælles kommunalt. Temaet er forberedelse og gennemførelse af trivselsmålingen for skoleåret På skolerne bliver de lokale skolerapporter drøftet både på elev- og forældreniveau, herunder i skolebestyrelserne og naturligvis blandt medarbejderne. Undervisningsministeriet gennemførte i efteråret 2017 et forsøg med en justeret spørgeramme til trivselsmålingen i folkeskolen. I efteråret 2017 deltog Løjtegårdsskolen og Korsvejen i forsøget. Formålet med forsøget var at skabe viden om, hvordan lærere og pædagoger opfattede den justerede spørgeramme til trivselsmåling i folkeskolen, herunder om de oplevede, at de fik bedre informationer om elevernes trivsel, og hvordan resultaterne fra trivselsmålingen bedst blev omsæt til handlinger, som kunne føre til bedre elevtrivsel. Der er altså fra ministeriets side fokus på behovet for justering af den nuværende trivselsmåling. Bemærk at trivselsmålingen for 2019 p.t er udsat, da ministeriet stadig overvejer, hvorledes udfordringer opstået i kølevandet af loven om behandling af persondata og de nye databeskyttelsesregler (GDPR) skal håndteres. Vedhæftet: Kommunerapporter for kl. og kl Minirapport fra UVM om trivsel på landsplan 2018 Link: Datavarehuset

57 Køreplan for forvaltningens arbejde med trivselsmålingen januar/ februar Fælleskommunal evaluering - resultater Brug af resultaterne i kvalitetsrapporten (lige år) - forberedelse af arbejdet med gennemførelse af ny trivselsmåling 1.januar Valg af spørgeskemaværktøj ( + UMV - undervisningsmiljøvurdering) Skolerne klarmelder sig i systemet november/december Resutater på landsplan offentliggøres - B&S udvalget orienteres Nyhed på Tårnby Kommunes hjemmeside 2.kvartal Gennemførsel af trivselsmålingen på skolerne Forvaltningen følger svarprocenten * Ministeriet udstikker datoerne for afviklingsperioden 2-3. kvartal skolerapporter offentliggøres på skoleporten. Der arbejdes på skolerne med resultaterne og trivselstiltag på følgende niveauer. elever forældre skolebestyrelse medarbejdere

58 Bilag: 4.3. Specialpædagogisk bistand.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

59 TÅRNBY KOMMUNE Forløb ved iværksættelse af specialpædagogisk bistand På skoleområdet iværksættes specialpædagogisk bistand på op til 8 ugentlige timer af skolelederen. Skolerne samarbejder ofte med Rådgivning og Forebyggelse om den interne allokering af den specialpædagogiske bistand op skolen. Den specialpædagogiske bistand der ydes fra Rådgivning og Forebyggelse aftales og koordineres med den respektive skole på koordineringsmøderne. Hvis der skal iværksættes specialundervisning er det visitationsudvalget, der har visitationskompetencen. Specialundervisning kan ydes som støtte i den almindelige klasse i mindst 9 ugentlige timer eller i en specialklasse/specialskole. Specialpædagogisk bistand kan ydes til børn i grundskolen eller 10. klasse, der kræver særlig hensyntagen eller støtte, jf. folkeskolelovens 3 stk. 2 og bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning. Når det skal besluttes, om en elev skal have specialundervisning, sker det efter en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) af eleven og i samråd med eleven og forældrene. Skolens leder skal indstille eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis man mener, at eleven har behov for specialpædagogisk bistand. Forældrene og eleven kan også selv bede om en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis de synes, at der er behov for specialpædagogisk bistand. Skolens ledelse, forældre og Rådgivning og Forebyggelse kan indstille til visitationsudvalget, hvis det i fællesskab vurderes, at barnets udvikling og trivsel ikke længere kan understøttes i det almenpædagogiske tilbud. Visitationsudvalget har kompetence til at beslutte visitation til specialundervisnings for de indstillede børn/elever. Specialpædagogisk bistand til elever i grundskolen og 10. klasse omfatter: 1. Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling. 2. Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven. 3. Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov. 4. Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder. 5. Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. 6. Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning.

60 TÅRNBY KOMMUNE Øvrige indsatser særlig tilrettelagt undervisning 1. Det daglige lærerteam kan trække på skolens interne ressourcepersoner (AKT, ALT-vejleder, Læsevejleder, osv.). Ressourcer på skolerne er internt allokeret, organiseret og prioriteret af den respektive skoleledelse. 2. Skolerne kan trække på skolekonsulenterne og vejlederkorpset samt Specialundervisningskonsulenter fra Rådgivning og Forebyggelse. 3. Alle skolernes lærere har mulighed for Åbenrådgivning på skolen med Rådgivning og Forebyggelse. Åbenrådgivning afholdes hver anden uge på alle skoler af 2-3 timers varighed, og der er psykolog og specialundervisningskonsulent tilstede. 4. Alle lærere kan, efter drøftelse med skolens ledelse, fremføre sager på koordineringsmøderne med Rådgivning og Forebyggelse. På koordineringsmøderne kan der enten indstilles til ROF og/eller fås yderlige sparring, af egen ledelse og ROF, til videre håndtering af sagen i hverdagen. Der afholdes koordineringsmøder hver 14. dag på alle skoler af 2-3 timers varighed. Specialpædagogiske ressourcer på skolerne I timetildelingen planlægningsgrundlaget for skolerne tildeles ressourcerne direkte til skolerne på følgende områder: Ordblindeklassen (Porten): 1,170 stillinger - for nuværende 5 elever Specialklasser Kastrupgårdsskolen: 18,960 stillinger for nuværende 93 elever Gruppeordninger Tårnbygårdsskolen: 21,704 stillinger for nuværende 72 elever Den specialiserede institution: 18,703 stillinger for nuværende 30 elever Til disse områder er ressourcen timetalsbestemt. AKT: Timerne til AKT udgør 4,77 % af den samlede timetildeling, hvilket svarer til ca. 19 stillinger ekskl. tid til øvrige opgaver. Det skal oplyses, at AKT ressourcen tildeles på baggrund af 7,78 årlige klokketimer efter den enkelte skolens elevtal. AKT ressourcen bruges kun i et mindre omfang til specialpædagogisk bistand, men derimod til forebyggende indsatser, der understøtter alle elevers trivsel (fx legepatrulje, trivselsindsatser i klasser, trivsels- og fællesskabsdage) AKT ressourcen bruges også til enkelt elever eller klasser, men sjældent til elever, der er visiteret til specialpædagogisk bistand. Der er i den centralt udmøntede timetildeling ikke udmeldt en specialpædagogiske ressourcer. Ressourcer på skolerne er internt allokeret, organiseret og prioriteret af den respektive skoleledelse. ALT-koordinatorer I forbindelse med lov 409 blev lærernes arbejdstid ændret fra at blive opgjort med en faktor til at blive erstattet af en opgaveoversigt uden tidsangivelse. Det er derfor ikke muligt at angive med nøjagtig tidsangivelse, hvor mange timer der er afsat på skolen til opgaven. På skolerne er der alt efter størrelse afsat ½ - 1 stilling fuldtidsstilling til opgaven. Der er også forskel på hvilke opgaver ressourcen løser på den enkelte skoler, og tidsforbruget er derfor ikke direkte sammenligneligt skolerne imellem.

61 TÅRNBY KOMMUNE Den oprindelige funktionsbeskrivelsen som blev indført ved begyndelsen af skoleåret 2014/2015 lyder som nedenstående, men har siden udviklet sig i den retning af skolernes ALT vejleder har/kan have forskellige funktioner på skolerne. Dette skyldes bl.a. en ændring i udviklingsudvalgets opbygning, og desuden har skolerne flere steder delt opgaven mellem flere medarbejdere, så eksempelvis den individuelle pædagogiske testning af elever ligger hos læse-og matematikvejlederen. Deraf den store forskel i timeforbruget på de enkelte skoler. ALT koordinator funktionsbeskrivelse På hver skole udpeges en ALT vejleder, der er koordinator for udviklingsudvalget. Derudover har denne vejleder en række andre opgaver, som retter sig mod såvel faglig som social inklusion. Det er ALT koordinatorens opgave at: o Varetage sagsbehandleropgaver vedrørende enhver specialpædagogisk inklusionsindsats, herunder indsatser der retter sig mod hele klasser o Varetage sagsbehandling vedrørende supervision i det kollegiale fællesskab o Koordinere familieklasse o Koordinere særlig faglige inklusionstiltag o Koordinere skolens AKT indsats o Koordinere skolens SSP indsats o Samarbejde med RoF (herunder psykologer, familiebehandlere o.a.) samt deltage i koordinationsmøder o Deltage i de fælleskommunale netværksmøder med andre ALT koordinatorer o Varetage den individuelle pædagogiske testning af elever. o Udarbejde dagsordener til og referater af møder i udviklingsudvalget Læsevejledere og øvrige vejledere/ressourcepersoner: Der er i den centralt udmøntede timetildeling ikke udmeldt en specialpædagogiske ressourcer. Ressourcer på skolerne er internt allokeret, organiseret og prioriteret af den respektive skoleledelse. På skolerne findes der 3 typer af vejledere. Deres primære opgave er at vejlede skolens øvrige personale i almen undervisningen. Der kan også forekommer opgaver, der række ind i den specialpædagogiske bistand. Vejlederressourcen bruges kun i et mindre omfang til specialpædagogisk bistand, men derimod til forebyggende indsatser, der understøtter alle elevers faglige udvikling i den almene undervisning Vejlederressourcen bruges også til enkelt elever eller klasser, (fx ordblinde eller særlige matematikindsatser), men sjældent til elever, der er visiteret til specialpædagogisk bistand. KA KO LØ NO PI SKE SKO TÅ US10 Læsevejleder Matematikvejledere Dsa vejleder betyder under uddannelse AKT vejleder/lærere AKT ressourcen bruges kun i et mindre omfang til specialpædagogisk bistand, men derimod til forebyggende indsatser, der understøtter alle elevers trivsel (fx legepatrulje, trivselsindsatser i klasser, trivsels- og fællesskabsdage) AKT ressourcen bruges også til enkelt elever eller klasser, men sjældent til elever, der er visiteret til specialpædagogisk bistand. Skolekonsulenter: Der er 7 konsulenter på skoleområdet. Konsulenterne løser forvaltningsopgaver af generel karakter og har derudover ansvar for følgende faglige områder:

62 TÅRNBY KOMMUNE Læse/skrive området herunder ordblinde Dansk som andet sprog Det naturvidenskabelige områder (Matematik, naturfagene og teknologier) Dansk IT området Idræt og bevægelse Skolekonsulentressourcen bruges kun i et mindre omfang til specialpædagogisk bistand. Porten (ordblindetilbud, der kræver visitation) henligger dog under skolekonsulenternes opgavefelt Socialrådgiver på skolerne: Der er 4 rådgivere fordelt på 9 skoler. Der er 17 timer pr. rådgiver. Altså i alt 68 timer pr. uge til fordeling mellem 9 skoler og samtlige daginstitutioner Vejlederkorps: Der er 9 vejledere - heraf er 4 ansat på skoleområdet Tilbud om vejledning har fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer og styrke børnefællesskabet i klassen, samt fokus på relationerne mellem børn/unge og de voksne omkring dem. Det sker bl.a. gennem observationer, efterfølgende samtale med lærer/pædagog teamet og forældrene. Dialog og udvikling af pædagogiske strategier og undervisningsdifferentiering mv. Vejledningen er ikke en støtte-foranstaltning til det enkelte barn, men en rådgivning og vejledning, som tager udgangspunkt i et gensidigt samarbejde mellem forældrene og lærere/pædagoger for at skabe bedre trivsel for barnet. Vejlederkorpset er derfor ikke at betragte som et tiltag, der bruges i forhold til elever, der er visiteret til specialpædagogisk bistand. Orientering om elevudviklingen på specialundervisningsområdet Tårnby Kommune har de sidste budget år oplevet stort pres på økonomien vedr. elever der henvises til specialundervisning. Udgiftsstigningerne er desværre en generel tendens i alle landets kommuner. B &K har netop været samlet med alle kommunerne i netværk 6. med fokus på udgiftsstigningerne på specialundervisningsområdet. Alle kommuner oplever en øget segregering af elever fra almen undervisning til specialundervisning og skolebehandlingstilbud. Alle kommunerne oplever, at de almene pædagogiske systemers strukturerede arbejde med inklusion er under pres og at inklusionens fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for flere elever gennem faglighed og rumlighed, ikke er lykkedes. I Tårnby Kommune nærmer vi os en segregerings-/eksklusionsprocent på 6,5%. Tårnby Kommunes opgørelse af segregerede elever medtager alle kommunens elever, der modtager specialundervisning i relation til Folkeskolelovens Det betyder, at vi i vores opgørelse af kommunens eksklusions % medtager elever der er i dagbehandling, anbragte og visiteret til specialundervisning i almen skolen. Undervisningsministeriets eksklusionsprocent medtager kun elever henvist til specialundervisning i egen kommune og specialskoler, og ikke elever der modtager specialundervisning i forbindelse med dagbehandling og anbringelse. Udgiftsstigningerne på specialundervisningsområdet er mange facetteret og skyldes dels objektive stigninger i antallet af elever/priser og dels subjektive og samfundsmæssige fænomener. Stigningerne skyldes bl.a.: Stigning af antallet af elever der visiteres til segregerede tilbud er steget med 12% i perioden 2016 til Prisniveauet på de specialskoler hvor Tårnby Kommune køber pladser til elever er øget med 10% til 20 % hen over de sidste 5-10 år. Tårnby Kommune har henvist flere elever til Dagbehandlingsskoler, dels grundet stigning i behov og dels som led i forsøg på at skabe alternativer til anbringelse uden for hjemmet. Inklusionsstrategien og arbejdet med den rummelige folkeskole er under stort pres og visitation til segrerede tilbud ses nu tidligt som løsningen og ikke som undtagelsen.

63 TÅRNBY KOMMUNE Øget pres på at elevers udvikling skal måles på faglige parametre og ikke på pædagogisk rumligheds parametre. Flere elever modtager supplerende undervisning: o B&K har de sidste to budget år visiteret flere elever til specialundervisning i almen undervisning for at sikre elevernes tilknytning til de almen børnefællesskaber o Flere elever med svære funktionshæmninger kræver praktisk støtte i almen skolen, bl.a. elever med alvorlige muskel sygdomme samt elever med kompliceret sukkersyge der kræver konstant overvågning af blodsukkerniveau. Forvaltningen skal oplyse, at der i budgettet er afsat 1,4 mio. kr. til udgifter til supplerende undervisning, der blandt andet dækker udgifter til støtteordninger til børn med særligt behov samt praktisk medhjælp til handicappede børn. Dette budget er voldsomt udfordret, også i indeværende år, idet der over de senere år er sket en større stigning i antallet af elever, der modtager supplerende undervisning. Oversigt i tal Tilbud Sep.16 Dec.16 Sep.17 Dec.17 Juni 2018 Okt.18 Tårnbygårdsskolen Kastrupgårdsskolen, spec.kl DSI Ordblindeklasser, Korsvejen Specialskoler uden for kommunen Specialklasser uden for kommunen Dagbehandling Anbragte Efterskoler Regionale tilbud Enkelt integreret På venteliste Til visitationsudvalg 10 7 Andre særlige tilbud (Skovhjælperne) Samlet

64 TÅRNBY KOMMUNE DSI - fordelt på 2 matrikler Tilbud sep-16 dec-16 Sep.17 Dec.17 Juni 2018 Okt.18 Heldagsinstitution Medvind og Heltidsklassen Samlet Sep.16 Dec.16 Sep.17 Dec.17 Juni 2018 Basishuset Øvrige Tilbud Sep.16 Dec.16 Sep.17 Dec.17 Juni 2018 Okt.18 Frit skolevalg - udgift KAG - indtægt (ikke Tårnby børn) TÅG - indtægt (ikke Tårnby børn) DSI - indtægt (ikke Tårnby børn) Andre særlige tilbud - neutral (ikke Tårnby børn) Samlet Se grafer på næste sider samt økonomi.

65 TÅRNBY KOMMUNE Fordeling af interne og eksterne tilbud Sep.16 Dec.16 Sep.17 Dec.17 Jun.18 Okt Interne tilbud i kommunen Eksterne tilbud (udenfor kommunen) Elever fra andre kommuner Frit skolevalg - udgift TÅG - indtægt (ikke Tårnby børn) Andre særlige tilbud - neutral (ikke Tårnby børn) KAG - indtægt (ikke Tårnby børn) DSI - indtægt (ikke Tårnby børn) Sep.16 Dec.16 Sep.17 Dec.17 Juni 2018 Okt.18

66 TÅRNBY KOMMUNE Økonomi Specialtilbud udenfor kommunen og supplerende undervisning, Specialforanstaltninger udenfor kommunen Regnskab forventet Anbragte Dagtilbud Efterskoler Regioner Specialskoler Specialklasserække Alternativ tilbud Supplerende undervisning Løn Bruger/hjælper formidlingen, købt støtte (inkl.indtægt fra dragør) Specialtilbud udenfor kommunen og supplerende undervisning, Budget Oprindelig budget, heraf supplerende Korrigeret budget, heraf supplerende Tillægsbevillinger, heraf supplerende Budget

67 Bilag: 5.1. Statistik over antal fødte pr Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91587/19

68 Planlægningsgrundlag i forbindelse med skoleåret 2019/20 Statistik over antal fødte 1-6 årige fordelt på årgang/skoledistrikt Tabel 1 Årgang Tårnby Kommune I alt Korsvejens skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen 100% Skoleår Antal fødte Klasser Kvotient Fødte Klasser Kvotient Fødte Klasser Kvotient Fødte Klasser Kvotient / , ,13 41,0 2 20,5 67,0 3 22,3 46,0 2 23, / , ,4 62,0 3 20,7 90,0 4 22,5 28,0 2 14, / , ,4 47,0 2 23,5 96,0 4 24,0 56,0 3 18, / , ,2 45,0 2 22,5 79,0 4 19,8 48,0 2 24, /25 441, ,0 44,0 2 22,0 52,0 3 17,3 44,0 2 22,0 Tabel 1, fortsat Årgang Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen 100% Skoleår Fødte klasser Kvotient Fødte klasser Kvotient Fødte klasser Kvotient Fødte klasser Kvotient / ,0 5 23,4 108,0 5 21,6 64,0 3 21,3 66,0 3 22, / ,0 5 23,6 104,0 5 20,8 57,0 3 19,0 77,0 3 25, / ,0 5 23,6 101,0 4 25,3 49,0 3 16,3 94,0 4 23, / ,0 5 21,4 86,0 4 21,5 55,0 3 18,3 89,0 4 22, / 25 81,0 4 20,3 83,0 4 20,8 58,0 3 19,3 79,0 4 19,8 Pr (Kilde: KMD-Educa-elev) Tabel 1. Statistikken viser det faktiske antal børn, født i kommunen pr i de respektive årgange. Statistikken benyttes til at vurdere planlægningsgrundlag for kommende antal elever og 0. klasser for den kommende årgang, dog med en *reduktion til 97% af årgangen. Dette vises i tabel 2 herunder. *(Reduktion til 97% af en årgang er et parameter, der benyttes, idet der i en årgang typisk er omgængere og elever til privatskoler). dok. nr /18 / Iro.uk/msb.bk

69 Planlægningsgrundlag i forbindelse med skoleåret 2019/20 Prognose over antal 1-6 årige fordelt på skoledistrikt justeret til 97% af årgangen. Tabel 2 2 sporet 3-4 sporet 2 sporet Årgang I alt Korsvejens skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen 97% Skoleår Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient 2013* 2019 / , , , , / ,5 39,8 2 19,9 65,0 3 21,7 44,6 2 22, / ,0 60,1 3 20,0 87,3 4 21,8 27,2 2 13, / ,8 45,6 2 22,8 93,1 4 23,3 54,3 3 18, / ,2 43,7 2 21,8 76,6 4 19,2 46,6 2 23, / ,4 42,7 2 21,3 50,4 2 25,2 42,7 2 21,3 Tabel 2, fortsat 4-5 sporet 3-4 sporet 2-3 sporet 2-3 sporet Årgang Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen 97% Skoleår Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient 2013* 2019 / , , , , / ,5 5 22,7 104,8 5 21,0 62,1 3 20,7 64,0 3 21, / ,5 5 22,9 100,9 5 20,2 55,3 3 18,4 74,7 3 24, / ,5 5 22,9 98,0 4 24,0 47,5 2 23,8 91,2 4 22, / ,8 4 25,9 83,4 4 20,9 53,4 3 17,8 86,3 4 21, / 25 78,6 4 19,6 80,5 4 20,1 56,3 3 18,8 76,6 4 19,2 Pr (Kilde: KMD-Educa-elev) * Faktiske antal indskrevet i skoleåret 2018/19 Tabel 2 Gul markering viser det faktiske elevantal indskrevet til skolestart 2019/20. Blå markering viser skoleåret 2020/21, der skal planlægges. Det samlede antal elever i 2020/21 er 494 stk. 0. klasse elever. Dermed er der ifølge prognosen en forventet stigning med 57 elever til 494 elever i 2020/21. Klassetallet vil endvidere stige fra 20 til 23. Der vil i skoleåret 2020/21 være 2 klasser mere end skoleåret 2019/20. Klassekvotienten vil stige med 3,9 point. Af tabellen fremgår det, at klassekvotienten er højere end skolernes samlede klassekvotient (21,5) på Løjtegårdsskolen (21,7), Nordregårdsskolen (22,3) og Pilegårdsskolen (22,7) Selvom klassekvotient er højre på de 3 skoler end den gennemsnitlige er klassekvotient fortsat under de 24. Alle skolerne vil således kunne tilgodese det frie skolevalg til skolestart 2020/21. dok. nr /18 / Iro.uk/msb.bk

70 Planlægningsgrundlag i forbindelse med skoleåret 2019/20 Geografisk områdeopdeling Tabel 3 Tabel 3, fortsat 2 sporet 2 sporet Nord 3-4 sporet Midt Årgang Korsvejens skole Nordregårdsskolen samlet Årgang Løjtegårdsskolen 97% Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser 97% Elever Klasser Kvotient 2013* 36,0 2 18,0 47,0 2 23,5 83, * 72,0 3 24, ,8 2 19,9 44,6 2 22,3 84, ,0 3 21, ,1 3 20,0 27,2 2 13,6 87, ,3 4 21, ,6 2 22,8 54,3 3 18,1 99, ,1 4 23, ,7 2 21,9 46,6 2 23,3 90, ,6 4 19, ,7 2 21,4 42,7 2 21,4 85, ,4 2 25,2 Tabel 3, fortsat 4-5 sporet 3-5 sporet Vest Årgang Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen samlet 97% Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser 2013* 95,0 4 23,8 87,0 4 21,8 182, ,5 5 22,7 104,8 5 21,0 218, ,5 5 22,9 100,9 5 20,2 215, ,5 5 22,9 98,0 4 24,0 212, ,8 4 26,0 83,4 4 20,9 187, ,6 4 19,7 80,5 4 20,1 159,1 8 Tabel 3, fortsat 2-3 sporet 2-3 sporet Øst Årgang Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen samlet 97% Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser 2013* 51,0 2 25,5 49,0 3 16,3 100, ,1 3 20,7 64,0 3 21,3 126, ,3 3 18,4 74,7 3 24,9 130, ,5 2 23,8 91,2 4 22,8 138, ,4 3 17,8 86,3 4 21,6 139, ,3 3 18,8 76,6 4 19,2 132,9 7 Pr (Kilde: KMD-Educa-elev) Skolerne inddelt geografisk i tabel 3 viser en jævn fordeling af klasser og således ikke umiddelbart grundlag for at ændre skoledistrikterne. dok. nr /18 / Iro.uk/msb.bk

71 Bilag: 6.1. Ferie- og Fridagsplan 2020/21 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 93710/19

72 TÅRNBY KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen FERIE- OG FRIDAGSPLAN SKOLEÅRET 2020/2021 August 2020 September 2020 Oktober 2020 November 2020 December 2020 Januar 2021 L 1 T 1 T 1 S 1 T 1 F 1 Nytårsdag S 2 O 2 F 2 M 2 45 O 2 L 2 M 3 Sommerferie 32 T 3 L 3 T 3 T 3 S 3 T 4 F 4 S 4 O 4 F 4 M 4 1 O 5 L 5 M 5 41 T 5 L 5 T 5 T 6 S 6 T 6 F 6 S 6 O 6 F 7 M 7 37 O 7 L 7 M 7 50 T 7 L 8 T 8 T 8 S 8 T 8 F 8 S 9 O 9 F 9 M 9 46 O 9 L 9 M T 10 L 10 T 10 T 10 S 10 T 11 F 11 S 11 O 11 F 11 M 11 2 O 12 Skolestart L 12 M 12 Efterårsferie 42 T 12 L 12 T 12 T kl. skolestart S 13 T 13 F 13 S 13 O 13 F 14 M O 14 L 14 M T 14 L 15 T 15 T 15 S 15 T 15 F 15 S 16 O 16 F 16 M O 16 L 16 M T 17 L 17 T 17 T 17 S 17 T 18 F 18 S 18 O 18 F 18 M 18 3 O 19 L 19 M T 19 L 19 T 19 T 20 S 20 T 20 F 20 S 20 O 20 F 21 M O 21 L 21 M T 21 L 22 T 22 T 22 S 22 T 22 F 22 S 23 O 23 F 23 M O 23 Juleferie L 23 M T 24 L 24 T 24 T 24 Juleaften S 24 T 25 F 25 S 25 O 25 F 25 Juledag M 25 4 O 26 L 26 M T 26 L juledag T 26 T 27 S 27 T 27 F 27 S 27 O 27 F 28 M O 28 L 28 M T 28 L 29 T 29 T 29 S 29 T 29 F 29 S 30 O 30 F 30 M O 30 L 30 M L 31 T 31 Nytårsaften S 31 Side 1

73 TÅRNBY KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen FERIE- OG FRIDAGSPLAN SKOLEÅRET 2020/2021 Februar 2021 Marts 2021 April 2021 Maj 2021 Juni 2021 Juli 2021 M 1 5 M 1 9 T 1 Skærtorsdag L 1 Første maj T 1 T 1 T 2 T 2 F 2 Langfredag S 2 O 2 F 2 O 3 O 3 L 3 M 3 18 T 3 L 3 T 4 T 4 S 4 Påskedag T 4 F 4 S 4 F 5 F 5 M 5 2. påskedag 14 O 5 L 5 Grundlovsdag M 5 27 L 6 L 6 T 6 T 6 S 6 T 6 S 7 S 7 O 7 F 7 M 7 23 O 7 M 8 6 M 8 10 T 8 L 8 T 8 T 8 T 9 T 9 F 9 S 9 O 9 F 9 O 10 O 10 L 10 M T 10 L 10 T 11 T 11 S 11 T 11 F 11 S 11 F 12 F 12 M O 12 L 12 M L 13 L 13 T 13 T 13 Kristi himmelfartsdag S 13 T 13 S 14 S 14 O 14 F 14 Fridag M O 14 M 15 Vinterferie 7 M T 15 L 15 T 15 T 15 T 16 T 16 F 16 S 16 O 16 F 16 O 17 O 17 L 17 M T 17 L 17 T 18 T 18 S 18 T 18 F 18 S 18 F 19 F 19 M O 19 L 19 M L 20 L 20 T 20 T 20 S 20 T 20 S 21 S 21 O 21 F 21 M O 21 M 22 8 M T 22 L 22 T 22 T 22 T 23 T 23 F 23 S 23 Pinsedag O 23 F 23 O 24 O 24 L 24 M pinsedag 21 T 24 L 24 T 25 T 25 S 25 T 25 F 25 S 25 F 26 F 26 M O 26 L 26 M L 27 L 27 T 27 T 27 S 27 T 27 S 28 S 28 Palmesøndag O 28 F 28 M 28 Sommerferie 26 O 28 M 29 Påskeferie 13 T 29 L 29 T 29 T 29 T 30 F 30 Store bededag S 30 O 30 F 30 O 31 M L 31 Antal skoledage i skoleåret 2020/21 er opgjort til 200 med 165 fridage inkl. lørdage, søndage og helligedage. I skoleåret 2021/22 forventes det, at skolestart er onsdag den 11. august 2021 og 0. klasserne torsdag den 12. august Side 2

74 Bilag: 7.1. Ansøgning om tilskud til fejring af Skelgårdsskolens 50 års jubilæum Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 95783/19

75 mhe.sg.bk TÅRNBY KOMMUNE Skelgårdsskolen Børne- og Skoleudvalget Tårnby Kommune Rådhuset DATO DERES REF. VORES REF. DIREKTE NR CVR abk.sg.bk Ansøgning om tilskud til fejring af Skelgårdsskolens 50 års jubilæum. Skelgårdsskolen kan onsdag den 18. september 2019 fejre sit 50 års jubilæum. Dette vil vi gerne markere og fejre med alle vores mange elever i hele uge 38. Vi har gennem længere tid forberedt, at uge 38 skal markeres som en temauge. Medarbejderne er opdelt i team, bestående af lærere og pædagoger, som samarbejder om at skabe en anderledes undervisning hele ugen. Eleverne fra 0. til 9. klasse blandes på tværs af årgangene og skal arbejde med den historiske periode, skolen har eksisteret i, og med fremtiden. Skolen bliver inddelt i årtier og arbejder med forskellige fagrelaterede temaer fra årtierne, idræt, mad, musik, litteratur og film, mode, samfundsfag/historie og kunst, og eleverne skal gennem ugen fordybe sig i tidens tendenser. Vi er langt i planlægningsfasen og arbejder på den færdige drejebog, som skal omhandle hele ugen. Onsdag d. 18. fejres selve fødselsdagen af alle på skolen, og vi vil gøre det med et program, som elever fra elevrådet er med til at planlægge samt besøg af borgmester Allan Andersen. Torsdag eftermiddag inviteres forældre, tidligere ansatte, medlemmer af skolebestyrelsen, kommunalbestyrelsen og venner af skolen til åbent hus arrangement. Fredag aften sluttes ugen af med en fest for de ansatte og tidligere ansatte, der er gået på pension fra skolen. Vi vil gerne byde på en middag med dans og musik, i hyggeligt samvær med de mange ansatte, som har lagt et stort arbejde i at få alle ender til at nå sammen. Vi søger derfor om et tilskud på kr ,00 til ugens aktiviteter, se bilag. Med venlig hilsen Anette Bekker Kjærgård Skoleleder SKELGÅRDSSKOLEN Ugandavej 138, 2770 Kastrup Mail:sg.uk@taarnby.dk Mandag Tlf. nr

76 TÅRNBY KOMMUNE Bilag til ansøgning med overblik / anslået budget: Beløb pr elev til materialer og andre udgifter*: 45kr * 890 elever = ,00 Onsdag, underholdning og forplejning: ,00 Tilskud til fest for personale** og skolebestyrelse, Ca. 140 personer ,00 I alt ,00 * Der skal bruges penge til bl.a. mad og indkøb af materialer til de mange faggrupper. Der skal produceres udstillinger til Åbent Hus om torsdagen, herunder produceres mad til boder mm. **Personalet omfatter SFO-personalet og Klubben, vi forventer ligeledes at bruge en stor del af pengene fra kontoen til personalegoder og særlig anerkendelse til festen, da det er et stort ønske hermed at anerkende medarbejderne for deres daglige store indsats og deres særlige indsats i forbindelse med fødselsdagsugen. /AB 2

77 Bilag: 8.1. TarnbyKommune_ Sprogstrategi_WEB.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

78 TÅRNBY KOMMUNE SPROGSTRATEGI Dagtilbudsafdelingen

79 Tårnby SprogStrategi Dagtilbud Tårnby Kommune Tårnby SprogStrategi er et redskab til at ledelse, pædagogisk personale og dagplejere i Tårnby Kommune i fællesskab kan udvikle og fastholde høj kvalitet i sprog-arbejdet, herunder reflektere over og diskutere (sprog) kvaliteten i læringsmiljøerne i dagtilbuddene og i dagplejen. Sprogstrategien er udarbejdet på baggrund af et ønske om at have et fælles afsæt for at kvalificere og ikke mindst konkretisere arbejdet med at udvikle højkvalitetsdagtilbud. Tårnby SprogStrategien bygger på forskning i, hvad der kendetegner dagtilbud af høj kvalitet med særlig fokus på det sprogpædagogiske læringsmiljø. Strategien tilbyder således et fælles, evidensbaseret udgangspunkt for det lokale sprogpædagogiske arbejde i børnehusene. Evidensbaseret er her defineret med udgangspunkt i Ebbels (2019) forståelser af såvel forsknings- og praksisperspektiver. Formålet med SprogStrategien er at udvikle de pædagogiske drøftelser om det daglige sprogarbejde, fx rutiner, planlagte og spontane aktiviteter, fra vi synes og vi plejer til et forskningsinformeret vi ved, det virker og sådan ser højkvalitet i sprogpædagogikken konkret ud i en hverdagspraksis. Tårnby SprogStrategi er med andre ord et billede af den sprogpædagogisk praksisforståelse og konkrete hverdagspraksis, vi stræber efter, og som kan observeres i det pædagogiske personales adfærd og samspil med børnene. SprogStrategien skal dermed ikke forstås som en manual eller en statisk dokumentation, men som et levende redskab, der kan være med til at nuancere og udvikle vores fælles, sproglige hverdagspraksis. SprogStrategien vedrører læringsmiljøet i dagplejen, vuggestuen og børnehaven i Tårnby Kommune. Ved læringsmiljøet forstås de voksnes konkrete praksis, herunder hvordan de voksne formår at udnytte de kontekster, hvor børn kan udvikle sprog i samspillet med andre. Fokus er den måde, hvorpå voksne interagerer kommunikativt og sprogligt med børnene. Vi ved, at voksnes lydhørhed -responsitivitet- og sproglige kvantitet og kvalitet er afgørende for alle børns læring og udvikling. Et centralt aspekt af den voksnes responsitivitet er at han/hun kan identificere og beskrive barnets nuværende udvikling og dermed i sit sproglige samspil ramme niveau, sådan forstået at der systematisk arbejdes ind i barnets zone for nærmeste udvikling (ZNU). Med udgangspunkt i den Styrkede Pædagogiske Læreplan er Tårnby SprogStrategien udviklet ud fra en forståelse af, at læring og udvikling, trivsel, leg og sprog er hinandens forudsætninger, og at barnets sprogudvikling er gensidigt afhængig af - og drives frem af disse udviklingsområder. Med andre ord kan arbejdet med børnegruppens eller det individuelle barns sprogudvikling ikke isoleres til særlige sproglige aktiviteter. Det sproglige læringsmiljø omfatter både børne- og vokseninitierede (spontane hhv. planlagte) aktiviteter, hverdagens rutiner samt samarbejdet med forældre om barnets sprogudvikling. Høj kvalitet i det sprogpædagogiske arbejde kan ikke sættes på formel. Det er i de sprogpædagogiske refleksioner og ved lokale drøftelser (fx på personalemøder, stuemøder, morgenmøder) mellem den pædagogiske, faglige ledelse, sprogvejledere og medarbejdere at en reel og virkelig forståelse af kvalitet opstår. En reel forståelse af hvordan høj kvalitet ser ud, bidrager til at alle medarbejdere i personalegruppen tager ansvar for sprogpædagogikken i alle hverdagens samspil med børnene. SprogStrategien konkretiserer gennem de valgte indikatorer de voksnes ønskede adfærd i samspillet, fx som gruppeleder af en børnegruppe eller samspilsleder af børn-voksen samspillet. 2

80 SprogStrategiens indhold og opbygning SprogStrategien formulerer et kvalitetskontinuum i den sprogpædagogiske praksis: fra en række indikatorer på utilstrækkelige sproglige læringsmiljøer over gode læringsmiljøer til indikatorer på et fremragende læringsmiljø, hvor alle børn har mulighed for at udvikle sprog, begreber og tænkning gennem samspillet med voksne og hinanden. SprogStrategien giver eksempler (indikatorer) på utilstrækkelig, god og fremragende kvalitet inden for tre områder, som forskning viser spiller en afgørende rolle i en samlet kvalitetsbeskrivelse. Det drejer sig om 1. strukturkvalitet; 2. indholds- og resultatkvalitet; og 3. proceskvalitet (se definitioner nedenfor). De tre områder er hinandens forudsætninger: Det er fx vanskeligt at arbejde med høj proceskvalitet i samspillet mellem barn/børn og voksen, hvis ikke hverdagen er velstruktureret, og personalet kender deres roller, opgaver og ansvarsområder. SprogStrategien er forskningsforanket. Der er imidlertid en række aspekter, forskning påpeger har afgørende betydning for kvaliteten af sprogpædagogikken, som bevidst er udeladt. Det skyldes mestendels, at Strategiens opdrag er at etablere og formidle et fælles grundlag på tværs af de lokale pædagogiske miljøer. På den baggrund forholder SprogStrategien sig fx ikke til organisering af læringsmiljøet, strukturelle forhold og normeringer, herunder personalets uddannelsesniveau og baggrund. På samme måde er fysiske rammer, størrelse og kvalitet af bygninger udeladt, ligesom ledelsesmæssige forhold ikke beskrives særskilt. Inden for de inkluderede kategorier er der foretaget en selektion af temaer og fokuspunkter af såvel pædagogiske ledere og sprogvejledere; der kan selvsagt være andre kvalitetsparametre, som bidrager til høj kvalitet, som ikke fremgår af Strategien. 3