Asymmetrisk forståelse mellem de skandinaviske sprog
|
|
- Simone Dideriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Asymmetrisk forståelse mellem de skandinaviske sprog Charlotte Gooskens 9. Oktober 2008
2 Oversigt baggrund 2. måling af sprogforståelse 3. forklarende faktorer 4. asymmetrisk sprogforståelse 5. konklusion
3 Baggrund
4 Projekt I Linguistic determinants of mutual intelligibility in Scandinavia finansieret af NWO, det hollandske forskningsråd 1. januar januar 2011 medlemmer af projektgruppen: Charlotte Gooskens (projektleder) Renée van Bezooijen (postdoc) Sebastian Kürschner (postdoc) Anja Schüppert (Ph.D.)
5 Projekt II Indbyrdes sprogforståelse i det nederlandske sprogområde finansieret af NWO og FWO, de hollandske og belgiske forskningsråd 1. januar januar 2011 medlemmer af projektgruppen: John Nerbonne (Groningen) Charlotte Gooskens (Groningen) Sebastian Kürschner (Groningen) Renée van Bezooijen (Nijmegen) Roeland van Hout (Nijmegen) Rob Schreuder (Nijmegen) Dirk Geeraerts (Leuven) Dirk Speelman (Leuven)
6 Mål at udvikle en model som kan forklare den indbyrdes forståelse mellem nært beslægtede sprog
7 Baggrund Semikommunikation: introduceret af Haugen (1966) kommunikation mellem talere af nært beslægtede sprog, hvorved hver taler bruger sit eget sprog
8 Baggrund Interskandinavisk sprogforståelse Fra Teleman 1987
9 Måling af sprogforståelse
10 Måling af sprogforståelse Typer af sprog: spontan tale højtlæste tekster isolerede ord formel/informel
11 Måling af sprogforståelse Metoder: samtaleanalyse åbne spørgsmål flervalgsopgave oversættelser cloze test reaktionstider EEG-målinger...
12 Forklarende faktorer ikke-lingvistiske (fx attitude, kontakt) lingvistiske (sproglige forskelle)
13 Forklarende faktor: attitude Hvad synes du om det danske sprog? smukt grimt Hvad synes du om danskere? venlige uvenlige Kunne du tænke dig at bo i Danmark? ja måske nej
14 Forklarende faktor: attitude Det er sandsynligt at attituder spiller en rolle for sprogforståelsen Der er dog kun fundet svage statistiske sammenhænge mellem sprogforståelse og attituder Måske blokkeres attituder i en testsituation
15 Forklarende faktor: kontakt Jeg ser svensk fjernsyn... Jeg møder danskere... Jeg er i Danmark... 1 gang om ugen 1 gang om måneden 1 gang om året sjældnere
16 Forklarende faktor: kontakt Det er sandsynligt at kontakt spiller en rolle for sprogforståelsen Der er dog kun fundet svage statistiske sammenhænge mellem sprogforståelse og kontakt Skandinaver har ikke så meget kontakt
17 Forklarende faktor: lingvistiske forskelle Niveauer: syntaktisk morfologisk prosodisk fonetisk leksikal
18 Forklarende faktor: fonetisk afstand Levenshtein-algoritme: Heeringa (2004) Måler fonetiske afstande mellem beslægtede sprogvarianter Sammenligner lydene i beslægtede ordpar (kognater) Tæller hvor mange lyde der skal erstattes, tilføjes eller fjernes for at ændre lydene i et ord til lydene i et andet ord Der tages højde for ordlængde
19 Forklarende faktor: fonetisk afstand Eksempel Levenshtein-afstand: dansk ligne vs. svensk likna: (1+1=2)/5 = 40% forskel
20 Forklarende faktor: leksikal afstand Procentdel ikke-beslægtede ord (ikke-kognater) Eksempel på ikke-beslægtede ord: dansk pige vs. svensk flicka
21 Danskeres forståelse af nordiske sprogvarianter Gooskens & Beijering (2007) Materiale: Optagelser af fablen Nordenvinden og solen 18 skandinaviske sprogvarianter
22 Danskeres forståelse af nordiske sprogvarianter
23 Danskeres forståelse af nordiske sprogvarianter Lyttere: 18 grupper af elever mellem 15 og 19 år fra København Opgave: oversættelse til rigsdansk
24 Danskeres forståelse af nordiske sprogvarianter Sprogforståelsen: procentdelen af korrekt oversatte ord per dialekt Fonetiske og leksikale afstande: afstande mellem rigsdansk og hver af de 17 dialekter
25 Danskeres forståelse af nordiske sprogvarianter r=.86
26 Danskeres forståelse af nordiske sprogvarianter r =.64
27 Asymmetrisk sprogforståelse
28 Dansk-norsk sprogforståelse Gennemsnit: Maurud (1976), Bø (1978), Delsing & Lundin Åkesson (2005) % sprogforståelse dansk for nordmænd norsk for danskere talt skrevet
29 Svensk-norsk sprogforståelse Gennemsnit: Maurud (1976), Bø (1978), Delsing & Lundin Åkesson (2005) % sprogforståelse svensk for nordmænd norsk for svenskere talt skrevet
30 Lingvistisk erfaring Nordmænd er stor erfaring med sproglig variation: dialekternes stærke position in Norge to skriftsprog Kan dette være en forklaring på at de er så gode til at Forstå dansk og svensk? Gentagelse af det danske eksperiment i Norge
31 Lingvistisk erfaring
32 Lingvistisk erfaring
33 Svensk-dansk sprogforståelse Gennemsnit: Maurud (1976), Bø (1978), Delsing & Lundin Åkesson (2005) % sprogforståelse svensk for danskere dansk for svenskere talt skrevet
34 Forklaringer på asymmetri i den dansk-svenske sprogforståelse leksikal 2. fonetisk 3. ortografisk 4. artikulatorisk
35 1. Leksikalsk asymmetri svensk rum dansk rum værelse
36 1. Leksikalsk asymmetri Materiale Delsing & Lundin Åkesson % ikke-kognater svensk for danskere dansk for svenskere Gooskens (2007)
37 2. fonetisk asymmetri Ordforståelseseksperiment Materiale: 261 frekvente substantiver (kognater) på dansk og svensk indtalt af rigsmålstalere Testpersoner: 36 danskere og xx svenskere år ensprogede ikke fra de svensk-danske grænseområder
38 2. fonetisk asymmetri Ordforståelseseksperiment Eksperiment: via internet via høretelefoner 96 ord per testperson oversættelse til modersmålet Ordforståelse: procentdel af korrekte oversættelser pr. ord rettet for stavefejl nogle ord har flere mulige oversættelser
39 2. fonetisk asymmetri Ordforståelseseksperiment procentdel af korrekte oversættelser pr. ord: svenskere: 46% danskere: 62%
40 1. fonetisk asymmetri Ukendte lyde:
41 2. fonetisk asymmetri Ukendte lyde: Svenskeres forståelse af dansk Danskeres forståelse af svensk % korrekt (N= 23) ** % korrekt (N=18) retrofleks (N=22) **
42 2. fonetisk asymmetri Accent: I II svensk dansk
43 2. fonetisk asymmetri Accent: % korrekt N=189 ** N=72 N=189 N= I II I II svenskeres forståelse af dansk danskeres forståelse af svensk
44 3. fonetisk asymmetri Stød: en spænding i stemmebåndet eller lukning af stemmebåndene betydningsadskillende en spænding i stemmebåndet fx + stød - stød hvalen valen køber køber musen musen skal skal tør tør
45 2. fonetisk asymmetri Stød: % korrekt N=118 N=143 N=143 N= svenskeres forståelse af dansk danskeres forståelse af svensk
46 6. ortografi dansk udtale har ændret sig mere end svensk udtale begge skriftsprog er konservative danskere kan i højere grad bruge den danske ortografi end omvendt, når de skal forstå det talte nabosprog
47 3. Ortografisk asymmetri Eksempel fonetiske afstande korrigeret for ortografi:
48 3. Ortografisk asymmetri Doetjes & Gooskens (2007) Fonetiske afstande korrigeret for ortografi: For en svensker som lytter til dansk 30% For en dansker som lytter til svensk 46%
49 3. Ortografisk asymmetri Doetjes & Gooskens (2007) Lytteeksperiment: Korrelation mellem danskeres forståelse af 100 frekvente svenske ord og fonetisk afstand: r =.54 Korrigeret for ortografi: r =.64
50
51 4. Artikulatorisk asymmetri Observationer: Det virker som om danskere gør sig mindre umage for at gøre sig forståelige end svenskere Danske børn tilegner sig ordforrådet i et langsommere tempo end svenske børn (Bleses e.a. 2004) Hypotese: Danskere har sværere ved at forstå deres eget sprog end svenskere
52 4. Artikulatorisk asymmetri Eksperiment Gooskens, Van Heuven & Van Bezooijen: Svenskeres og danskers forståelse af eget modersmål Stimulusmateriale: isolerede ord højtlæste sætninger spontane sætninger Manipulationer: aftagende grad af bable noise, fra næsten uforståeligt til forståeligt:
53 4. Articulatorische asymmetrie Testpersoner: svenskere og danskere yngre og ældre Opgave: lytte til de 4 versioner på modersmålet skrive op hvad de hører på modersmålet
54 Articulatorische asymmetrie amount of noise % correct words version Swedes Danes
55 Planer forskelle på alle lingvistiske niveauer relative bidrag fra forskellige faktorer (model) flere forklaringer på asymmetri andre sprogpar
Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse. Charlotte Gooskens
Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse Charlotte Gooskens 1 Oversigt 1. baggrund 2. projekter 3. måling af sprogforståelse 4. lingvistiske afstande - fonetiske afstande
Læs mereaf Charlotte Gooskens (Skandinavisk afdeling, Groningen Universitet, Holland)
Peter Widell og Ulf Dalvad Berthelsen (udg.): 11. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Århus 2006 Internordisk sprogforståelse i et dialektperspektiv. af Charlotte Gooskens (Skandinavisk afdeling, Groningen
Læs mereHvad forstår unge svenskere og nordmænd 1
Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller 1 dansk? Af Charlotte Gooskens Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder hinanden, er det som regel sådan, at i
Læs mereHvilken indflydelse har danske stød og svenske ordaccenter på den dansksvenske
Hvilken indflydelse har danske stød og svenske ordaccenter på den dansksvenske ordforståelse? Charlotte Gooskens & Sebastian Kürschner 1. Indledning Som bekendt er de skandinaviske sprog så nært beslægtede,
Læs mereKAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING
KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING 1. Indledning Vi vil i denne artikel beskrive et lytteeksperiment, som er udført med det formål at få indblik i, hvor
Læs mereInterskandinavisk ordforståelse: En internetbaseret undersøgelsesmetode
Interskandinavisk ordforståelse: En internetbaseret undersøgelsesmetode Sebastian Kürschner & Charlotte Gooskens Skandinavisk Afdeling, Groningen Universitet, Holland 1. Baggrund Ved Skandinavisk Afdeling
Læs mereHvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk?
Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Charlotte Gooskens 1 Groningen Universitet, Holland 1. Indledning Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder
Læs mereSkriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse
Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske Ur Språk talesprogsforståelse & stil NF 19, 2009 105 Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse Af GERARD DOETJES og CHARLOTTE GOOSKENS Abstract
Læs mereSkriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse 1
Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse 1 Gerard Doetjes & Charlotte Gooskens Abstract Doetjes, Gerard, gerard.doetjes@fremmedspraksenteret.no, research fellow, Norwegian Centre for
Læs mereHvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk?
Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? CHARLOTTE GOOSKENS 1 Groningen Rijksuniversiteit, Holland The Scandinavian languages are so alike that their speakers often communicate,
Læs mereliterære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er
Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.
Læs mereINTER- SKAMDINAVISK. En undersøgelse af den norske ungdomsserie Skams indflydelse på danske sprogbrugeres norske sprogforståelse.
INTER- SKAMDINAVISK En undersøgelse af den norske ungdomsserie Skams indflydelse på danske sprogbrugeres norske sprogforståelse. Kandindatspeciale Karoline Lassen Vejleder: Inger Schoonderbeek Hansen Afleveret
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereOrdforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring
Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke
Læs merePå vej mod en norm for danske børns tidligste talesproglige udvikling
På vej mod en norm for danske børns tidligste talesproglige udvikling Dorthe Bleses Center for Børnesprog Fra sprog til læsning, København, 31..6 1.9.6 TAK til. Folkene bag CDI-undersøgelserne Werner Vach;
Læs mereNordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke?
Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke? Jörn Lund Hovedvægten bliver lagt på sprogforståelsen mellem dansk, norsk og svensk, altså skandinavisk i snævrere forstand.
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereKinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Læs mereLæseflow i 3.kl. København 6. august Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Københavns Professionshøjskole
Læseflow i 3.kl. København 6. august 2019 Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Agenda Vores intervention Forskningsafsæt Test og resultater Indhold i lektionerne Undersøgelsesspørgsmål Hvilken effekt har en struktureret,
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereI dette materiale skitseres en række øvelser som kan inddrages, når man anvender Skam i sprogundervisning.
Ungdomsserien Skam i nabosprog-undervisning Fag: Dansk Niveau: Udskoling Tv-serien Skam har nærmest fået kultstatus i Norge, og også danskere har opdaget seriens kvaliteter. Anmeldere har rost serien til
Læs mereEn svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)
Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt
Læs mereStærkt sprog i praktikken
Januar 2019 1 Stærkt sprog i praktikken Idéer til at arbejde med sprog IDÉER TIL AT ARBEJDE MED SPROG 2 Introduktion SOSU-faget kræver et stærkt sprog. Det er fx et varieret ordforråd, god udtale og erfaringer
Læs mereSkriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i tysk
BEGRÆNSER LETTER Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i tysk Stine Fuglsang Engmose Denne artikel præsenterer overvejelser om skriftsprogets rolle i den tidlige tyskundervisning. Barnets kendskab
Læs mereVURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE
PIRLS 2011 VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE Louise Rønberg roenberg@dpu.dkdk Center for Grundskoleforskning, DPU Definition af læseforståelse Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation
Læs mereProceedings of Methods XIII
Barry Heselwood / Clive Upton (eds.) Proceedings of Methods XIII Papers from the Thirteenth International Conference on Methods in Dialectology, 2008 PETER LANG Internationaler Verlag der Wissenschaften
Læs merev. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter
Undervisning i nabosprog, præsentation af undervisningsoplæg til ungdomstrinnet, Oslo d. 23.3. 2011 v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Målet med nabosprogsundervisning er at udvikle receptive
Læs mereKompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august
Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation
Læs mereDanske børns sprogtilegnelse
Språkløftet, Oslo, 27.-29. september 2007 Danske børns sprogtilegnelse Dorthe Bleses (Kan downloades fra www.sdu.dk/cfb) Danske børns sprogtilegnelse! Hvor ens er børnene? Hvilken indflydelse har det danske
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Læs mereSnak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.
12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog
Læs mereAndre evalueringsmetoder
Engelsk Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Andre evalueringsmetoder Undervisningsministeriet 3. kl. Elevplan Silkeborg Kommune Funder Skole Hvordan anvendes metoden
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013.
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelser vedr. bacheloruddannelsen i dansk: Rettelserne er understreget. 22.
Læs merePeriode Emne Beskrivelse Mål
Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde
Læs mereJunior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus
Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig
Læs mereDansk sproghistorie 12
Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon
Læs mereSprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereNational sprogscreening af EUD-elever. Læsevejleder og testudvikler Mads Vesterager / evidencenter
National sprogscreening af EUD-elever Læsevejleder og testudvikler Mads Vesterager Madsen @ventures / evidencenter Formål med testen Måling af den enkelte elevs læseforståelse, lytteforståelse og skriftlige
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereOm opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?
Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereHvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning
Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning Revideret diasoplæg Dette oplæg svarer til en del af indholdet i kapitel 1 i Bo Steffensen:
Læs mereT-1.24; Spil læg 3 til.
T-1.24; Spil læg 3 til. Faglige mål: Addition. At SPØRGE og SVARE i, med, om matematik. At omgås SPROG og REDSKABER i matematik. Lektionsmål: * Kan adderer med 2 og 3. * Stiller spørgsmål, der er relevante
Læs mereRettelserne er markeret med understregning. 13. Socialisations- og institutionsforståelser (Culturalization and Institutional Analysis)
Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og arabisk 2011 samt bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog 2011 Gælder for studerende indskrevet
Læs mereKære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.
Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen. Dette hæfte er en informationskilde og forhåbentlig også en hjælp til dig som forælder i forhold til den store opgave, dit barn i de kommende år
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereNordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier
Nordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier Sabine Kirchmeier & Eva Skafte Jensen Sammenfatning I denne artikel fremlægges resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse udført i sommeren 015. Formålet
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
ÅRSPLAN FOR 8.klasse i skoleåret 2012-2013 PÅ AHI INTERNATIONALE SKOLE. Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereLærervejledning. Ordliste Dialog Variationer Strukturer Samtaler Opgaver. Alle kapitlernes ordliste og dialog er som en hjælp oversat til engelsk.
Lærervejledning Direkte Dansk 1 er et undervisningsmateriale for voksne udlændinge, som skal lære dansk på DU 3, modul 1. Intentionen med bogen er at skabe mulighed for at udøve en højintensiv sprogundervisning
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereSkriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i engelsk
BEGRÆNSER Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i engelsk Stine Fuglsang Engmose Denne artikel præsenterer overvejelser om skriftsprogets rolle i den tidlige engelskundervisning. Barnets begrænsede
Læs mereCensorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve
Maj 2018 Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx Analog prøve Den skriftlige eksamen i fransk er først og fremmest en sproglig prøve, som skal give eksaminanderne
Læs mereDu skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereÅBNE HOLD EFTERÅR 2010
ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog
Læs mereDansk sproghistorie 10
Dansk sproghistorie 10 800-200: den nordiske kontekst Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 15. november 2010 i dag opfølgning de nordiske sprog tekst 2: runeindskrift på trææske
Læs mereTotal Er du... Procent Antal Dreng 89% 50 Pige 11% 6 Total 100% 56
Er du... Dreng 89% 50 Pige 11% 6 100% 56 Hvilket klassetrin går du på? 4 25% 14 5 13% 7 6 18% 10 7 9% 5 8 21% 12 9 14% 8 100% 56 Hvor tilfreds er du samlet set med din skole? Meget tilfreds 23% 8 Tilfreds
Læs mereNational sprogscreening af EUD-elever. Læsevejledere Birgit Faber og Mads Vesterager / evidencenter
National sprogscreening af EUD-elever Læsevejledere Birgit Faber og Mads Vesterager Madsen @ventures / evidencenter Program Formål niveauer opbygning testmål kvalitetssikring Eksempler på testens opgaver
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogsamarbejde på nye betingelser Jørn Lund Sprog i Norden, 2000, s. 104-111 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereTværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er
Læs mereIndhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget
SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet
Læs merefor matematik pä B-niveau i hf
for matematik pä B-niveau i hf 014 Karsten Juul TEST 1 StikprÅver... 1 1.1 Hvad er populationen?... 1 1. Hvad er stikpråven?... 1 1.3 Systematiske fejl ved valg af stikpråven.... 1 1.4 TilfÇldige fejl
Læs mereÅrsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015
Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015 Af Katja Dollerup Schmidt Poulsen Børnene der modtager dansk-undevisning på den Skandinaviske Skole i Maputo er spredt
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau C
Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven
Læs mereAt en film er humoristisk betyder, at den er sjov og måske lidt fjollet eller skør. Ulvene og fårene i filmen kan snakke.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereKarakteristik og undervisning af elever med læseforståelsesvanskeligheder
Karakteristik og undervisning af elever med læseforståelsesvanskeligheder Præsentation af igangværende ph.d.-projekt, FUA s jubilæumskonference, 2012 Hanne Trebbien Daugaard Projektet er en del af Language
Læs mereDen lille sprogkunstner. Audiologopædisk Forening. Anders Højen. Hvor svært kan det være? Lær et sprog!
Den lille sprogkunstner Audiologopædisk Forening 12.04.2010 2010 1 Hvor svært kan det være? Lær et sprog! 2 1 Begyndelsen i mors mave Sprogtilegnelsen begynder i mors mave Hører kun lave frekvenser Baggrundsstøj
Læs mereProgram: 1. Repetition: p-værdi 2. Simpel lineær regression. 1/19
Program: 1. Repetition: p-værdi 2. Simpel lineær regression. 1/19 For test med signifikansniveau α: p < α forkast H 0 2/19 p-værdi Betragt tilfældet med test for H 0 : µ = µ 0 (σ kendt). Idé: jo større
Læs mereDansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog?
Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Hvor godt forstår den unge generation af danskere og svenskere hinanden? Ikke særlig godt, ifølge en undersøgelse foretaget i Malmø og København i efteråret
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereSNAK Spillet om dansk talesprog
SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5
Læs mereUdvikling og stimulering af talt og skrevet sprog 15
Indhold Forord 9 Indledning 10 DEL I TEORETISK BAGLAND Udvikling og stimulering af talt og skrevet sprog 15 Kapitel 1. Sprogstimulering i teori og praksis 16 Læring, sprog og forebyggelse..........................
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser
Læs mereFaglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.
Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen
Læs mereCD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet
CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereindgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18
d a n s k i v e r d e n indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18 indgang 2009.indd 2 12/10/09 11.18 d a n s k i v e r d e n m o d e r s m å l - s e l s k a b e t s å r b o g 2 0 0 9 f o r l a g e t v a n d k
Læs mereHVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank
HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede
Læs mereRollespil Lærespil Den gode stol. Tal om klasseregler og trivsel på skolen og i klassen. Have samtale med den enkelte elev.
ÅRSPLAN I DANSK 2. KLASSE 2013/2014 Lærer: Boushra Chami Uge Emne Formål og aktiviteter 33 34 35 36 Repetition af alfabetet: Hvilke er vokaler/konsonanter? Bogstavernes - form og lyd Arbejde med stavelser,
Læs mereProblem 1: Trykbevidsthed
Page 1 of 5 04/20/09 - Sammen satte ord - fra et fonetisk perspektiv Retskrivningsordbogen har en enkelt regel hvor skrivemåden gøres afhængig af udtalen. Det drejer om 18? om hvorvidt en ordforbindelse
Læs mereLURE BOG FOR TOSPROGEDE
Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav
Læs mereIT og Ordblindhed, projektets formål
Ordblindes It støtte brug af til it støtte ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen
Læs mereLæseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk
Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk
Læs mereTyskere kan ikke forstå dansk eller kan de?
Tyskere kan ikke forstå dansk eller kan de? Steffen Höder Intersproglig kommunikation forudsætter en kodeoverlapning mellem to eller flere taleres førstesprog. Artiklen går ud fra, at denne overlapning
Læs mereDe nationale tests måleegenskaber
De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
Læs mereKiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereDansk som andetsprog (basis) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (basis) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin 5 Basisundervisning 5 Fælles Mål Dansk som andetsprog (basis) 2 1 Fagets
Læs mereBegrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)
Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi
Læs mereFormålet med dansk: Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale læse skrive. (Uddybning af mål se årsplan og Fælles mål).
Evaluering DA april 2012 Dansk i DA april 2012. Karin Tychsen Formålet med dansk: Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale læse skrive. (Uddybning af mål se årsplan og Fælles mål). Alle bogstaver
Læs mereelever sig bedre i de Nationale test
SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder
Læs mere