Makroøkonomisk Ugefokus

Transkript

1 Makroøkonomisk Ugefokus Uge 7 Grækenlandsfarce, negativ euro-vækst og bedre USA-detailsalg Ugen der gik Markederne fortrøstningsfulde trods fortsat græsk farce: Den græske farce fortsatte i indeværende uge, og man er efterhånden blevet lidt træt af at kommentere på aftaler og deadlines, der konstant ændrer sig. Det mest positive er dog, at Grækenland igen med armen vredet om på ryggen langsomt ser ud til at rette ind efter de nødvendige krav der skal til for at kunne tilbyde landet yderligere hjælp. Tovtrækkeriet ser imidlertid ud til at fortsætte ind i næste uge, der er masser af udfordringer forude. Den seneste udvikling har nok ikke gjort meget for at ændre på den overvejende markedsopfattelse af, at det er sandsynligt at landet må erklære sig bankerot før eller siden. I det lys var det da opløftende at aktiemarkederne holdt skindet på næsen over ugen og generelt kunne karakteriseres ved en sidelæns bevægelse over ugen. EUR blev samtidigt styrket, og obligationsrenterne steg (se figuren). Således kan man håbe på, at det i en vis udstrækning er et tegn på, at de finansielle markeder er blevet mere immune over Grækenlands-risikoen, hvilket i anden omgang kan være et vink om hvor alvorlige finansielle konsekvenser en eventuel græsk bankerot rent faktisk vil have måske er brandmurene så godt bygget op som man kan håbe på? Dog modtog finansmarkederne også andre positive input i løbet af den relativt stille nøgletalsuge. Således var der gennemgående fortsatte løfter og indikationer fra centralbankerne om, at de stadig har fokus rettet mod at yde mere støtte til økonomien. Dette var tydeligst, da Bank of England på sit rentemøde besluttede at udvide sit kvantitative opkøbsprogram med 5 mia. GBP til 325 mia. GBP. Derudover indikerede Federal Reserves chef Bernanke i en senatshøring, at der er grund til at tage den seneste bedring på arbejdsmarkedet med et gran salt, hvilket samtidigt blev tolket som at bankens pt. primære fokus på arbejdsmarkedet, betyder at man er om noget skæver i retning af behovet for nye pengepolitiske lempelser. Endelig var der som ventet ikke meget nyt fra Draghi på ECB s rentemøde, hvor han dog mest interessant opskrev bekymringen omkring de dæmpede tendenser i kreditgivningen. Man skal dog huske på, at ECB de facto er i gang med et endnu ikke afsluttet lempelsesforløb, med faldende pengemarkedsrenter og en ny 3-årig likviditetstildeling i slutningen af måneden. Så ind til videre er det fortsat især centralbankerne der leverer de positive input til finansmarkederne, hvilket jo (som før understreget) kan hindre finans- og likviditetskriser på kort sigt, men næppe er virkningsfulde nok til at trække realøkonomien i gang igen, da det kræver balancetilpasninger privat og statsligt, og på længere sigt implementering af deciderede strukturelle reformer. EUR trodser græske bekymringer Basispunkter (omvendt akse) Apr Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan årig CDS, Grækenland EUR/USD EUR/USD For full disclaimer and definitions, please refer to the end of this report.

2 Ugen der kommer USA med løft i detailsalget: I den kommende uge kommer der en stribe interessante økonomiske nøgletal fra USA, hvor vi især hæfter os ved detailsalgstal for januar 212 (tirsdag). I den forbindelse, er det især interessant om salget kan få rettet lidt op på den lidt skuffende udvikling i slutningen af 211, sådan som det er blevet foreslået af forbrugertillidsindeksene. I december var det således skuffende at detailsalget stort set kun formåede at udvise en stabil udvikling i forhold til november, og konsensus er til en stigning på,7% m/m i januar, blandt andet trukket op af både øget benzinsalg og bilsalg. Både indeksene for forbrugertillid og servicesektorens tillid (ISM) er steget på det seneste, og mere konkret har de ugentlige opgørelser af salget fra forretningskæder peget opad på det sidste (jf. figur). En del af salgsstigningen, der måles nominelt, ventes imidlertid at skyldes stigende benzinpriser, og i anden omgang er det negativt for det reale detailsalg pga. at der er mindre råderum til køb af andre varer. Vi venter derfor kun en stigning på,5%. Derfor er det da også en smule positivt, at forbrugerpriserne (fredag) som udgangspunkt kun forventes at stige med,3%, især trukket op af energipriser, men der er imidlertid en lavere stigning end hvad der er normalt for januar, og det bør i givet fald indebære et fald i årsinflationen til 2,8% fra forrige 3,%. Dermed falder inflationsraten for fjerde måned i streg. Vi ser dog en risiko for at forbrugerpriserne kan stige en anelse mere med,5% i januar netop pga. energipriserne. Den faldende totale inflation forventes dog endnu ikke at slå igennem på kerneinflationen, der er steget konstant over de seneste 14 måneder til 2,2% i december. Der ventes dog en flad udvikling i januar, og mon ikke det er toppen inden kerneinflationen påbegynder en tur nedad. Forbrugerpriserne følger efter opgørelser over importpriser (tirsdag) og producentpriser (torsdag), som typisk kan give et hint om eventuelle overraskelser. Dernæst tror vi, at opmærksomheden vil rette sig mod industrien, hvorfra vi modtager januar-produktionstal onsdag. Der forventes en ganske fornuftig fremgang på knapt 1% m/m, hvilket konkret især er blevet indikeret af den seneste arbejdsmarkedsrapport, hvor arbejdstimerne i industrien viste en pæn stigning. Ydermere vil en stigning være i overensstemmelse med bedring i industritillidsindeksene, herunder fra ISM. Man skal dog være opmærksom på at tillidsindeksenes fald i 2. halvår 211 aldrig for alvor slog igennem på den faktiske produktion, til dels som følge af midlertidige positive faktorer i sensommeren. Derfor kan man også argumentere for, at tillidsindeksstigningen blot lukker noget af hullet frem for at sende nye positive signaler på fremgang (jf. figur). Der ventes da også kun stort set uændrede værdier i de første industriindeks for februar fra New York Fed s Empire indeks tirsdag samt Philadelphia Fed s indeks torsdag. Derudover vil boligbyggeriet få en smule opmærksomhed, hvor der ventes et nyt løft i branchens tillidsindeks, NAHB (onsdag), i februar til 26 fra forrige 25 og dermed sætte nyt højeste niveau siden midt 27, om end indeksniveauet fortsat må betegnes som udtryk for overvejende pessimisme i branchen. Ser man på de konkrete tal for byggeaktiviteten, har vi da også kun set et langsom men stabilt stigende tendens over det seneste års tid, men der ventes da et nyt lille løft i påbegyndt boligbyggeri i december (torsdag). Med hensyn til boligmarkedet vil der og- USA: Forretningskæder peger detailsalget opad % m/m Chain Store Sales, Johnson Redbook Index Kernedetailsalg (ex. biler og benzin) USA: Arbejdstimer understøtter IP-vækst % m/m USA: Tillidsindeks lukker hul til faktisk IP % m/m, 3M gennemsnit % m/m Source: EcoWin -3. Feb May Aug Nov Feb May Aug Nov Feb May Aug Nov Industriproduktion Ugentlige arbejdstimer i industrien Industriproduktion Gennemsnit af Philadelphia Fed og New York Fed industribarome Indeks 1. februar 212 2

3 så være nogen fokus på torsdagens opgørelse over misligholdte lån samt tvangsauktioner for 4. fjerde kvartal fra Mortgage Bankers Association. Antallet af dårlige betalere er faldet til omkring 8% af alle lån siden toppen på ca. 1% for knapt to år siden, men der er altså fortsat langt ned til det mere normale før-krise niveau på mellem 4% og 5%. Det er naturligvis positivt, at antallet af nye dårlige betalere er faldende, men det har endnu ikke rigtigt smittet af på tvangsauktionerne, som stadig befinder sig tæt på rekordniveauet på omkring 4,5% af alle lån. Det er i bund og grund en hovedårsag til boligmarkedet har svært ved at rette sig og prisudviklingen holdes nede, og netop derfor er det også højt på den politiske dagsorden, at få en ny boligpakke igennem, som kan lempe belastningen af pressede husejere. Mange af disse har ikke haft mulighed for at refinansiere til lavere ydelser pga. negativ friværdi. Ved siden af nøgletallene vil der tirsdag aften nok være lidt fokus på Federal Reserves offentliggørelse af FOMC-referatet af januar-rentemødet. Der ventes ikke afgørende nyt her modsat det forrige decembermøde-referat, der 2. januar afslørede, at centralbanken ville fremlægge en ny kommunikationsstrategi på januar-mødet. Netop den yderligere transparens dette medførte, sænker nyhedsværdien af referatet en smule denne gang, om end det sandsynligvis vil blive gransket med henblik på nye vink om hvor tæt banken kunne tænkes at være på en ny omgang kvantitative lempelser. Ydermere vil finansminister Geithner kunne tiltrække sig opmærksomhed, når han skal igennem tre høringer (tirsdag, onsdag og torsdag) i Kongressen to kamre, hvor måske torsdagen høring om budgetsituationen kan tiltrække sig mest opmærksomhed efter diskussionen om en ny forhøjelse af gældsloftet igen ser ud til så småt at spire frem. BNP-væksten slår bak i euroområdet: I euroområdet vil fokus især være på onsdagen BNP-tal for 4. kvartal. Her ventes det at blive officielt, at økonomien skrumpede på ny efter de forrige godt to års fremgang. Der ventes et vækstfald på,3% i forhold til 3. kvartal. Faldet forventes især drevet af svagere forbrug - privat og offentligt, afspejlende den kvælende konsolideringsproces der gennemleves flere steder, især i Sydeuropa. Derudover ventes nettoeksporten dog at kunne bidrage en smule positivt til BNP-væksten, dog baseret på et svagere importben givet den svage indenlandske efterspørgsel. Blandt medlemslandene forventes der igen et negativt bidrag fra de mest gældplagede lande, men vi har jo altså også set at tysk vækst allerede er blevet indikeret ned med,25% i 4. kvartal en vækst der godt kan vise sig mere negativ givet de seneste skuffende opgørelser over detailsalg, industriproduktion samt eksport i december måned. Ser vi fremad har de økonomiske konjunkturbarometre senest peget på en bedring i BNP-væksten i begyndelsen af 212, men spørgsmålet er om det er tilstrækkeligt til at friholde euroområdet fra negativ vækst og dermed teknisk recession, sådan som vi har set det i 21 og 24 (jf. figur). Det kan vi godt tvivle på, givet at modsat dengang sidder en række eurolande allerede uhjælpeligt fast i en længerevarende recessionsperiode, og en eventuel bedring i Tyskland og måske Frankrig er sandsynligvis ikke nok til at redde hele euro-regionen fra recession. Inden BNP-tallet modtager vi tirsdag indikationer om udfaldet fra industriproduktion i euroområdet i december. Her ventes et fald i industriproduktionen på lige over 1% - et USA: Fortsat mange tvangsauktioner % af totale lån Tvangsauktioner, i alt Restancer (Delinquencies) Source: MBA Euroområdet tilbage i negativ vækst % k/k BNP, realt Industriproduktion men tillidsindeks peger på snarlig bedring % k/k Ventet fald i IP i december BNP PMI, composite-indeks % af totale lån % k/k Indeks 1. februar 212 3

4 estimat der især henter inspiration fra de svage tyske tal, som viste et fald på 2,9%, hvilket er det største fald siden bunden i januar 29 oven på finanskrisen en udvikling der blev fulgt op af Frankrig med et dobbelt så stort fald som ventet på 1,4% m/m. Vi ser derfor en risiko for en skuffelse i det aggregerede tal for euroområdet, som i anden omgang truer vækstestimatet på -,3%. Ellers vil Grækenland selvfølgelig fortsat fylde meget i billede, da kampen mod uret må ventes at fortsætte. På søndag skal det græske parlament sandsynligvis stemme om de nye budgetopstramningstiltag. Dog har EU igen bedt regeringen om inden da, at fremkomme med yderligere sparetiltag. Denne gang for at lukke et udestående budgethul på 325 mio. EUR. På onsdag er der så planlagt et nyt euro-finansministermøde, hvor der ventes en endelig afgørelse om krisepakken med videre. Endelig skal de enkelte euronationers parlamenter herefter godkende den nye krisepakke på nationalt niveau, hvor man nok især vil fokusere på Tyskland. Merkel har indikeret, at parlamentsafstemningen vil blive afholdt den 27. februar, og mon ikke den bliver vedtaget, men i processen er det interessant at iagttage tegn på forøget metaltræthed. Sideløbende vil der naturligvis også være fokus på igangsætningen af proceduren for gældsombytningen via et swap i græske statsobligationer. Rent proceduremæssigt er det ved at haste, i fald den skal være gennemført inden Grækenlands næste store forpligtelse på gamle lån falder den 2. marts. Så altså masser af bump på vejen, men det forventes dog nok stadig i bund og grund at lykkes om end det må siges, at være en meget uskøn proces. Sveriges centralbank med endnu et rentehug: Der er en udbredt forventning om, at Sveriges centralbank, Riksbanken, vil give den officielle reporente endnu et nøk nedad på torsdagens rentemøde. Således forventer vi (og konsensus) en rentesænkning på,25%-point til 1,5%. Riksbanken åbnede allerede for denne mulighed på sit forrige rentemøde, hvor den langt om længe sænkede sin rentesti, især vedrørende første halvdel af 212. Siden sidste rentemøde i december, har økonomien på balancen budt på mere negative nyheder, især relateret til industrien, hvor produktionsvæksten er på retur, samt på arbejdsmarkedet, der så småt viser tegn på en mere vedholdende tendens til stigende arbejdsløshed. Derudover er kreditvæksten fortsat faldende, og forbrugerprisinflationen er trukket kraftigt nedad på det sidste. På den anden side er der indikationer på nogenlunde stabilt privatforbrug, og industriens tillidsbarometre er (som den globale tendens) vendt rundt til det mere positive på det sidste. Endelig og nok så vigtigt så er SEK i årets begyndelse blevet styrket til niveauer der ikke er set i knapt et års tid og den gang lød den svenske officielle rente på,5%. Mere teknisk har seksmands rentekomitéen undergået en udbytning af to medlemmer siden december, og da det ikke var nogle af de to udtalte duer der blev skiftet ud, er der nok ikke det store skift i bankens søgning mod en mere lempelig pengepolitik, og samtidigt vil endnu en rentesænkning dermed signalere kontinuitet siden sidste rentemøde. SEK under styrkelsespres fra merrente %-point EURSEK (2. akse) Stærkere SEK Renteforskel EUR-SEK (12M libor) EUR/SEK Danmark - Stille uge med lidt fokus på bolig- og arbejdsmarkedet: Der er dømt vinterferie for mange danskere i uge 7, og fint i tråd med det, er der udsigt til en lidt stille uge på nøgletalsfronten i Danmark. Vi får dog et par nyheder om- 1. februar 212 4

5 kring situationen på bolig- og arbejdsmarkedet, hvor vi ligger ud mandag med den såkaldte boligudbudsstatistik for januar. Statistikken viser bl.a. udviklingen i liggetider og antallet af boliger til salg. Overordnet venter vi ikke at tallene vil ændre ved indtrykket af et boligmarked, der i det store hele ligger brak, om end med visse regionale forskelle. I december begyndte antallet af boliger til salg således at stige igen, efter en svagt aftagende tendens i månederne før, der dog formentligt primært var drevet af, at flere sælgere opgav at få solgt deres bolig. I kombination med det store antal boliger til salg, ventes indtrykket også at være, at man skal væbne sig med meget stor tålmodighed for at få solgt sin bolig. I december steg den gennemsnitlige udbudstid (de antal dage en bolig i gennemsnit har været aktive på internettet) til rekordhøjt niveau, jf. figur. Herudover venter vi også at se fortsat faldende udbudspriser, i et signal om at der er tale om 'købers marked'. Billedet indtil videre har dog været, at udbudspriserne ikke er blevet sænket tilstrækkeligt, til for alvor at trække køberne ud af busken. En overordnet pessimisme samt vanskeligere kreditgivningsbetingelser ser således ud til at holde førstegangskøberne fra markedet, til trods for de aktuelle rekordlave boligrenter. Endvidere er markedet også til en vis grad fastlåst af, at det generelt kræver at man har solgt sit hus før end at man kan købe et nyt, og det er med til at holde efterspørgslen på boligmarkedet nede. Derfor virker det også for indeværende svært at få øje på konturerne af noget der kan minde om en bedring på boligmarkedet. Ellers byder ugen på et par supplerende statistikker for situationen arbejdsmarkedet. Tirsdag offentliggøres der tal for antallet af beskæftigede lønmodtagere i 4. kvartal, og onsdag får vi resultatet af den seneste arbejdskraftundersøgelse, ligeledes for 4. kvartal. Vi mener den sidstnævnte bliver mest interessant, fordi den efter vores vurdering giver et mere retvisende billede af ledighedsudviklingen. De registerbaserede ledighedsstatistikker har således overrasket positivt ved at vise en mere stabil udvikling i arbejdsløsheden, med en svagt faldende tendens gennem de sidste måneder af 211, jf. figur. Derfor bliver det spændene at se om denne tendens også kan findes i den mere internationalt sammenlignelige husstandsundersøgelse, der også inkluderer ledige personer, der kunne tænke sig et job, som hverken modtager dagpenge eller kontanthjælp. Umiddelbart venter vi, at arbejdskraftundersøgelsen vil bekræfte vores bange anelser om, at arbejdsmarkedet er noget hårdere ramt end hvad de 'officielle' ledighedstal har indikeret. DK: Fastfrosset boligmarked Dage Boliger til salg Parcel- og rækkehuse Er stabiliteten i ledigheden reel? 1 personer Bruttoledighed Antal Udbudstider, 3m gl. gns personer AKU-ledige, sæsonkorrigeret 1. februar 212 5

6 Økonomisk kalender Dato Tid Land Indikator Periode Survey SHB Forrige 13/2/12 :5 Japan GDP Annualized 4Q P -1.3% % 13/2/12 15: EM U Italy, Germany and France to sell bills FEB UK Nationwide Consumer Confidence JAN /2/12 1:1 UK RICS House Price Balance JAN -18% % 14/2/12 3:45 USA Fed's Williams Speaks 14/2/12 8: Sverige PES Unemployment Rate JAN % 14/2/12 1:3 UK CPI (M om /YoY) JAN -%/3.6% - -.4%/4.2% 14/2/12 1:3 UK Core CPI YOY JAN 2.6% % 14/2/12 11: Italien Italy to Sell Up to EUR4 Bln 6%' 14 Bonds 14/2/12 11: EM U Euro -Zone Ind. Prod. (M om /YoY) DEC -1.4%/-1.2% -% -.1%/-.3% 14/2/12 11: Tyskland Zew Survey (Current Situation) FEB /2/12 11: Tyskland ZEW Survey (Econ. Sentiment) FEB /2/12 11:3 Belgien Belgium to Sell Bills 14/2/12 13:3 USA NFIB Small Business Optimism JAN /2/12 14:3 USA Import Price Index (M om /YoY) JAN.2%/7.1% %/8.5% 14/2/12 14:3 USA Advance Retail Sales (M om ) JAN.7% %.1% 14/2/12 14:45 USA Fed's Plosser, Lockhart Speaks on Economy 14/ 2/ 12 16: USA Geithner testifies before Senate 14/2/12 16: USA Business Inventories DEC.4% - -.3% 14/2/12 /212 EM U EU's Van Rompuy, Barroso M eet Chinese Leaders in Beijing 14/2/12 /212 Japan BOJ Target Rate 14. Feb.1% - -.1% 15/2/12 7:3 Frankrig Gross Domestic Product (QoQ/YoY) 4Q P %/% 15/2/12 8: Tyskland GDP s.a. (QOQ) 4Q A -.3%/2.% - - %/2.6% 15/2/12 1:3 UK ILO Unemployment Rate (3mths) DEC 8.4% % 15/2/12 11: EM U Euro -Zone GDP (QoQ/YoY) 4Q A -.4%/.7% - -.2%/1.4% 15/2/12 11:3 UK Bank of England Inflation Report 15/2/12 11:3 Portugal Portugal to Sell 3-M onth and 6-M onth Bills 15/2/12 13: USA M BA M ortgage Applications 1. Feb % 15/2/12 14:3 USA Empire M anufacturing FEB /2/12 15:15 USA Industrial Production (M om ) JAN.6% %.4% 15/2/12 15:15 USA Capacity Utilization JAN 78.6% % 15/2/12 16: USA NAHB Housing M arket Index FEB /2/12 2: USA M inutes of FOM C M eeting /2/12 9:3 Sverige Riksbank Interest Rate 16. Feb - - % 1.75% 16/2/12 9:3 Sverige CPI - Headline Rate (M om /YoY) JAN %/2.3% 16/2/12 9:3 Sverige SW CPI - CPIF (M om /YoY) JAN %/% 16/2/12 1: Norge GDP s.a. (QoQ) 4Q % 16/2/12 1: Norge GDP M ainland Norway s.a (QoQ) 4Q % %.8% 16/2/12 11: Frankrig France to Sell Bonds/Notes (OAT/BTAN) 16/2/12 14:3 USA Producer Price Index (M om /YoY) JAN.3%/4.1% %/4.8% 16/2/12 14:3 USA PPI Ex Food & Energy (M om /YoY) JAN.1%/2.6% - -.3%/3.% 16/2/12 14:3 USA Initial Jobless Claims 11. Feb /2/12 14:3 USA Housing Starts JAN 67K 68K 657K 16/2/12 14:3 USA Building Permits JAN 68K 68K 679K 16/2/12 15: USA Fed's Bernanke Speaks on Community Banking 16/2/12 16: USA Geithner testifies before Senate on the budget 16/2/12 16: USA M ortgage Delinquencies 4Q % 16/2/12 16: USA M BA M ortgage Foreclosures 4Q % 16/2/12 16: USA Philadelphia Fed. FEB /2/12 1:3 UK Retail Sales w/auto Fuel (M om /YoY) JAN -.2%/.6% - -.6%/2.6% 17/2/12 14:3 USA Consumer Price Index (M om /YoY) JAN.3%/2.8% % %/3.% 17/2/12 14:3 USA CPI Ex Food & Energy (M om ) JAN.2%/2.2%.2%.1%/2.2% 17/2/12 16: USA Leading Indicators JAN % - -.4% Udvalgte finansielle skøn fra Handelsbanken Capital Markets Officielle renter 1-årig statsrenter Valuta Aktuelt +3 mdr. +6 mdr. Aktuelt +3 mdr. +6 mdr. Aktuelt +3 mdr. +6 mdr. USA EUR/USD Euroland Japan USD/JPY Storbritannien EUR/GB P Schweiz EUR/CHF Danmark EUR/DKK Sverige EUR/SEK Norge EUR/NOK Analytikere: Rasmus Gudum-Sessingø, , ragu2@handelsbanken.dk Jes Roerholt Asmussen, , jeas1@handelsbanken.dk Thomas Haugaard, , thje1@handelsbanken.dk Ansvarsfraskrivelse: Kilderne anvendt i dette materiale anses for pålidelige, men Handelsbanken påtager sig ikke ansvar for, at oplysningerne er nøjagtige og fuldkomne. Analyserne i dette materiale skal ikke opfattes som tilbud om køb eller salg af de pågældende værdipapirer, valutaer og/eller finansielle kontrakter. Alle vurderinger og estimater gælder pr. den anførte dato og kan ændres uden forudgående varsel. Handelsbanken påtager sig intet ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af materialet. Enhver form for offentliggørelse eller gengengivelse af Handelsbanken materiale må kun finde sted mod forudgående aftale.