Globaliseringens økonomiske konsekvenser for Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Globaliseringens økonomiske konsekvenser for Danmark"

Transkript

1

2 Globaliseringens økonomiske konsekvenser for Danmark

3 Magtudredningen Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag, og i en skriftserie, som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 Frank Rasmussen og Peder Andersen Globaliseringens økonomiske konsekvenser for Danmark Magtudredningen

5 Globaliseringens økonomiske konsekvenser for Danmark Magtudredningen og forfatterne, 2004 ISBN: Omslag: Svend Siune Tryk: AKA-PRINT A/S, Århus Magtudredningen c/o Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Universitetsparken 8000 Århus C Danmark Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og CopyDan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser.

6 Forord Dette skrift indgår som en del af den danske magtudredning. Arbejdet er foregået i Det Økonomiske Råds Sekretariat og er blevet beriget af kommentarer fra og diskussioner med kolleger og formandskabet for Det Økonomiske Råd, som i Dansk Økonomi, efterår 2001 havde et kapitel emnemæssigt forbundet med nærværende arbejde om globaliseringen og det danske arbejdsmarked. Ligeledes har tidligere udgivelser fra formandskabet om blandt andet international handel været til stor inspiration. Endelig takker vi medlemmer af forskningsledelsen for Magtudredningen, Peter Munk Christiansen og Torben Beck Jørgensen, for kommentarer. Synspunkter og vurderinger i skriftet er alene forfatternes ansvar. København, juni 2002 Frank Rasmussen og Peder Andersen

7 Indhold Kapitel 1. Indledning...9 Kapitel 2. International handel...13 Internationalisering Handelsliberaliseringer Handelsblokke Udvikling i udenrigshandel Samhandelspartnere Eksportens sammensætning på varegrupper Eksporten fordelt på prisintervaller Nye muligheder: e-handel og digitale produkter Handel i tilknytning til multinationale selskaber Outsourcing og vertikal handel Sammenfatning Kapitel 3. Direkte investeringer og andre kapitalstrømme...34 Motiver bag udenlandske direkte investeringer Konsekvenser Investeringsmønstre Erfaringer med udenlandske direkte investeringer Andre kapitalstrømme med speciel vægt på porteføljeinvesteringer Sammenfatning Kapitel 4. Teknologiske forandringer, specialisering og konkurrence...51 Teknologiske forandringer Acceleration i produktivitet som følge af IT-investeringer Specialisering Produktmarkedsintegration Dereguleringer Er der tegn på skærpet konkurrence? Sammenfatning Kapitel 5. Globalisering og dens konsekvenser for arbejds marked og uddannelse...67 Udvikling i beskæftigelsesmuligheder Lønudvikling... 69

8 Er stigende ledighed i Europa og øget indkomstulighed i USA to sider af samme sag? Hvordan påvirker handel arbejdsmarkedet? Hvordan påvirker teknologiske forandringer arbejdsmarkedet? Andre forklaringer Hvad er den mest sandsynlige forklaring på skill-bias? Globaliseringens konsekvenser for arbejdsmarkedet i øvrigt Uddannelse Ledighed som konsekvens af skill-biased efterspørgsel efter arbejdskraft Sammenfatning Kapitel 6. Globaliseringen og velfærdsstaten...89 Velfærdsstatens opgaver Instrumenter Udbygning af velfærdsstaten Hvad betyder globaliseringen for velfærdsstaten? Bliver velfærdsstatens opgaver større eller mindre? Hvilke instrumenter kan fortsat anvendes? Konklusion: Er velfærdsstaten under pres? Kapitel 7. Oversigt og sammenfatning International handel Direkte investeringer og andre kapitalstrømme Teknologiske forandringer, specialisering og konkurrence Globalisering, arbejdsmarkedet og uddannelse Globaliseringen og velfærdsstaten Hovedresultater Litteratur Om forfatterne...112

9 Kapitel 1 Indledning Globaliseringen den globale økonomiske integration og landenes større gensidige afhængighed af hinanden har påkaldt sig en enorm opmærksomhed i de seneste år. Specielt er der en stigende bekymring for, at økonomisk integration kan have en negativ side i form af øget ulighed fremkaldt af mere vidtrækkende markedskræfter. Nogle mener på den baggrund, at globaliseringen er gået for vidt. Over for dette står de betydelige gevinster, der af forskellige grunde kan opnås ved en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. At bremse globaliseringstendenserne er derfor næppe den bedste måde at løse de fordelingsmæssige konsekvenser af globaliseringen på. Men som enhver anden forandring stiller globaliseringen samfundet over for både nye muligheder og udfordringer. I dette skrift beskrives forskellige aspekter af globaliseringen, og specielt hvad den betyder for Danmark. Fokus er på ændrede økonomiske strukturer og konsekvenserne heraf. Globaliseringen skal dog anskues som en langt bredere proces, der også har en politisk og kulturel dimension, men som ikke behandles videre her. Med dette udgangspunkt kommer globaliseringen til at dække over en række forhold, der på den ene eller anden måde fører til en mere integreret verdensøkonomi og derved øger den gensidige afhængighed i den økonomiske udvikling mellem lande. På den måde kan globaliseringen betragtes som en proces, der gradvist fører til en mere integreret verdensøkonomi altså ikke en ny tilstand, der fundamentalt har ændret økonomiske strukturer. En beskrivelse af globaliseringen kan ske ud fra forskellige tilgange: Igangsættende faktorer (for eksempel politiske beslutninger og teknologiske fremskridt). Direkte konsekvenser (for eksempel stigning i handel, udenlandske direkte investeringer og outsourcing). Indirekte og afledte konsekvenser (blandt andet skærpet konkurrence, nemmere overførsel af teknisk og ledelsesmæssig knowhow, indkomstulighed og mere begrænsede muligheder for offentlig intervention, der kan sætte indretningen af velfærdsstaten under pres). 9

10 Globaliseringens økonomiske konsekvenser for Danmark De igangsættende faktorer har både politisk og teknologisk karakter. De politiske beslutninger er først og fremmest resultatet af internationale forhandlinger, der har ført til afvikling af handelsbarrierer, liberalisering af kapitalbevægelser og harmonisering af regler mv. Dertil kommer nationale beslutninger om dereguleringer og privatiseringer, som delvist er affødt af globaliseringen, der har øget kravet til afkast. De teknologiske forandringer er primært kommet til udtryk ved markante fald i omkostninger på transport, information og kommunikation og har derved blandt andet reduceret omkostninger ved handel. Generelt er konsekvensen af de politiske beslutninger og teknologiske forandringer større mobilitet for varer, kapital og arbejdskraft, og væsentlige kendetegn ved globaliseringen knytter sig til den større mobilitet. For det første har handelsomfanget været stigende, især i 1960 erne og igen i 1990 erne. For det andet er ejerskab af virksomheder på tværs af grænser nærmest eksploderet det seneste årti. For det tredje er de finansielle markeder blevet mere integrerede. Endelig er arbejdskraften blevet en anelse mere mobil. Afledt af denne udvikling er en række følger, som kan opdeles i gevinster og tab i forbindelse med globaliseringen (eller muligheder og udfordringer). Gevinster omfatter en mere effektiv udnyttelse af ressourcer som følge af komparative fordele, skærpet konkurrence og et bredere udbud på varemarkederne. Skærpet konkurrence er dog ikke givet, da der også er en øget risiko for karteldannelse med negative afledte konsekvenser. Andre tab knytter sig blandt andet til pres på velfærdsstaten, da skattekilder kan forsvinde, og øget ulighed som konsekvens af skift i efterspørgslen efter forskellige typer af arbejdskraft. Sidstnævnte forhold kan blandt andet henføres til handel med lavtlønslande, der har et stort udbud af billig ufaglært arbejdskraft, og ny teknologi, der gør, at kvalifikationer værdisættes anderledes. Også andre forhold, og ikke nødvendigvis relateret til globaliseringen, har betydning for den relative aflønning af forskellige typer af arbejdskraft, herunder fald i mindsteløn og fald i organisationsgrad. Meget tyder på, at teknologiske forandringer har været mest afgørende for skift i den relative efterspørgsel. Dette er også tilfældet i Danmark, men i modsætning til mange andre lande er uligheden ikke steget i Danmark. Det skyldes, at udbuddet af kvalificeret arbejdskraft er fulgt med skiftet i efterspørgslen. Uddannelse kan nemlig være en vigtig lighedsskabende faktor. Et mere ensartet uddannelsesniveau vil alt andet lige også give en mere lige fordeling af indkomster. Handel med lavtlønslande har således ikke afgørende konsekvenser for den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Derimod har regional økono 10

11 Indledning misk integration blandt lande, der ligner hinanden med hensyn til indkomstniveau og strukturer (for eksempel EU), større betydning. Her sker en indirekte påvirkning af arbejdsmarkedet via skærpet konkurrence på varemarkedet, der sætter grænser for, hvor høje lønkrav virksomheder kan honorere, og øget jobmobilitet i form af, at arbejdspladser nemt kan flytte sig via direkte investeringer og outsourcing, uden at arbejdskraften nødvendigvis følger med. Disse forhold betyder, at efterspørgslen efter arbejdskraft bliver mere lønfølsom altså ikke et egentligt skift i efterspørgslen efter arbejdskraft på samme måde, som handel med lavtlønslande giver anledning til. Denne udvikling kan indebære en svækkelse af arbejdstageres og fagforeningers forhandlingsposition og endvidere indebære en ændret industristruktur med konsekvenser for efterspørgslen efter forskellige typer af arbejdskraft. Indikationer på, at fagforeninger kan have mistet indflydelse, findes blandt andet i, at organisationsgraden er faldet i 1980 erne og erne i de fleste industrialiserede lande, mere decentrale overenskomstforhandlinger i en række lande og endelig en tendens til en mindre grad af jobbeskyttelse. Nogle af skriftets hovedresultater kan sammenfattes i følgende punkter: International arbejdsdeling giver væsentlige gevinster, men kan føre til øget ulighed. Generelt er der kun en beskeden påvirkning af arbejdsmarkedet via handel, udenlandske direkte investeringer og outsourcing. Lavtlønslande har ikke stor betydning i denne sammenhæng. Dog rammes visse ufaglærte grupper, især tekstilarbejdere. Teknologiske fremskridt er i langt højere grad end handel årsag til ulighed på arbejdsmarkedet. Økonomisk integration på regionalt plan blandt lande, der ligner hinanden, er af stor betydning, da en overvejende del af handel og direkte investeringer er med lande, der ligger tæt på. Øget økonomisk integration kan betyde, at fagforeninger mister indflydelse. Politiske beslutninger har betydning for globaliseringsprocessen, direkte via liberaliseringer mv. (blandt andet frihandelsaftaler) og indirekte via offentlig regulering, forsknings- og uddannelsespolitik mv. Men langt hen ad vejen styres udviklingen af mere eksterne forhold, specielt den teknologiske udvikling, end af direkte politiske beslutninger. 11

12 Globaliseringens økonomiske konsekvenser for Danmark Indretningen af velfærdsstaten er under pres, da globaliseringen både påvirker risici og forvridningstab i forbindelse med finansiering af ordninger, der skal afdække risici. Sidst i skriftet findes en sammenfatning med en mere uddybende gengivelse af vigtige resultater. 12

13 Kapitel 2 International handel International handel er en vigtig kilde til økonomisk vækst og udvikling. Alligevel er handel i perioder blevet forhindret blandt andet ud fra betragtninger om at beskytte den hjemlige økonomi og opretholde selvforsyning. Denne protektionistiske tendens er i løbet af de fire seneste årtier vendt, således at varemarkederne i de industrialiserede lande er blevet gradvist mere integrerede gennem en proces, der har ført til, at der i dag på mange områder næsten er frihandel. Afgørende for det stigende handelsomfang er også den teknologiske udvikling, der har mindsket omkostninger ved handel og har ført til nye muligheder for handel og produktion. Afvikling af handelsbarrierer er sket i erkendelse af de oplagte gevinster, der for eksempel fremkommer ved en mere effektiv udnyttelse af ressourcer, når lande specialiserer sig i at producere det, som de er bedst udrustet til i kraft af arbejdsstyrkens sammensætning, adgang til råvarer, teknologi, kapitalapparatets størrelse mv. International handel skærper også konkurrencen, blandt andet fordi udenlandske producenter nemmere kan trænge ind på markeder, hvor konkurrencen i forvejen er utilstrækkelig, og fordi et mere varieret vareudbud gør det nemmere for forbrugere at finde erstatninger til for dyre varer. Netop et stigende omfang af handel med ensartede varer er kendetegnende for udviklingen i handelsmønstret mellem de industrialiserede lande. Et andet vigtigt kendetegn er, at halvfabrikata i dag fylder væsentligt mere i den samlede handel end tidligere, hvilket også i sig selv er med til at forklare det stigende handelsomfang, da en vare i produktionsprocessen kan krydse landegrænser flere gange, inden den er færdigproduceret. Handel har ikke kun konsekvenser for den samlede indkomst i samfundet, men også for indkomstfordelingen. Dette forhold er nærmere behandlet i kapitel 6, der beskriver globaliseringens påvirkning af arbejdsmarkedet, mens dette kapitel mere direkte er fokuseret på handelsmønstre. Internationalisering 1 Siden 1960 er udenrigshandlen i de industrialiserede lande typisk vokset mere end dobbelt så hurtigt som BNP, jf. tabel 2.1. En sådan forskel i vækstrater bevirker, at omfanget af eksport og import i forhold til BNP fordobles over en 40-års periode, givet at eksportpriser vokser i samme takt 13

14 Globaliseringens økonomiske konsekvenser for Danmark Tabel 2.1. Udvikling i BNP og varehandel, mængder (procent årlig vækst) BNP Varehandel Australien 5,1 3,4 3,5 3,6 2,5 5,7 6,7 Canada 5,3 4,6 3,1 2,4 9,2 6,5 6,1 8,6 Danmark 4,6 2,5 2,0 2,2 7,8 3,3 3,7 4,5 Frankrig 3,5 2,3 1,6 7,0 4,7 5,4 Italien 5,8 3,6 2,2 1,4 11,4 5,0 4,1 4,6 Japan 10,1 4,6 3,9 1,3 16,0 7,2 5,4 3,6 Norge 4,4 4,7 2,4 3,4 9,1 5,5 4,0 6,3 Sverige 4,4 2,0 2,1 1,4 7,2 2,9 4,5 6,0 Tyskland 4,4 2,9 1,9 2,6 9,9 5,2 4,3 4,5 UK 3,0 2,4 2,9 2,0 4,0 5,1 5,0 USA 4,6 3,6 3,3 3,1 7,3 6,7 5,0 8,7 Anm.: Handel er opgjort som gennemsnittet af eksport og import. Kilder: OECD, Economic Outlook og egne beregninger. som øvrige priser i samfundet og en BNP-vækstrate på omkring to procent. Dette er netop også, hvad mange industrialiserede lande har oplevet fra 1960 til i dag, jf. tabel 2.2. I den henseende er Danmark en undtagelse, idet varehandlen i hele perioden har udgjort godt en fjerdedel af BNP. For Danmarks vedkommende er der altså tilsyneladende ikke sket en stigning i omfanget af handel i forhold til landets økonomiske størrelse. Det skyldes dog ikke mangel på vækst i eksport og import selvom Danmark har oplevet mindre stigninger i handlen end øvrige lande men derimod det for- Tabel 2.2. Varehandel (procent af BNP) Australien 15,7 21,0 13,0 11,5 13,6 13,4 17,3 Canada 12,8 17,0 14,5 18,0 24,1 22,0 37,0 Danmark 24,0 30,7 26,9 23,3 26,8 24,3 29,0 Frankrig 14,2 15,5 9,9 11,9 16,7 17,1 23,4 Italien 9,7 14,4 10,0 12,8 19,3 15,9 22,0 Japan 5,1 12,5 8,8 8,3 11,8 8,4 9,3 Norge 21,8 25,5 24,9 27,6 30,8 28,8 28,7 Sverige 23,6 21,2 18,8 19,7 25,0 23,5 33,9 Tyskland 15,9 19,9 14,5 16,5 21,6 24,0 28,0 UK 27,3 29,8 15,3 16,5 20,3 20,6 21,9 USA 5,6 6,1 3,4 4,1 8,8 8,0 10,0 Ekstra-EU-15 6,8 9,3 7,6 7,6 10,7 Anm.: Handel er opgjort som gennemsnittet af eksport og import. Ekstra-EU-handel er den handel, som EU-lande har med ikke-eu-lande. Kilder: Feenstra (1998) opdateret på baggrund af OECD, Economic Outlook, og OECD, Monthly Statistics of International Trade. 14

15 International handel hold, at priserne i Danmark generelt er vokset dobbelt så hurtigt som eksportpriserne. 2 Trods dette hører Danmark fortsat til blandt de mest åbne økonomier. Der findes dog lande, der er betydeligt mere åbne. I EUlandene Belgien og Irland (ikke vist i tabellen) udgør eksport og import som andel af BNP mere end 50 procent, se for eksempel Det Økonomiske Råd (1997). Små lande har naturligt nok et større omfang af udenrigshandel end store lande, da der i store lande foregår handel mellem forskellige regioner, der ikke tæller med som udenrigshandel, hvilket ville have været tilfældet, hvis de udgjorde selvstændige nationer. Derfor er det heller ikke overraskende, at USA og Japan fremstår som relativt lukkede områder med et omfang af handel på under ti procent af BNP. Ekstra-EU-handel (dvs. EU-landes handel med ikke-eu-lande) har heller ikke et større omfang. Derimod er det bemærkelsesværdigt, at USA næsten har tredoblet sin andel (men fra et lavt udgangspunkt), mens Japan er blevet endnu mere lukket. Størst fremgang i udenrigshandlen oplevede de fleste industrialiserede lande i 1960 erne, en periode kendetegnet ved høj økonomisk vækst. Hertil kommer, at eksporten og importen også voksede betydeligt hurtigere end BNP i sammenligning med efterfølgende perioder. Afmatningen i erne påvirkede også udenrigshandlen, og vækstraterne i eksport og import, der typisk havde ligget omkring ti procent i 1960 erne, blev halveret. Først i det seneste årti har mange industrialiserede lande igen haft høje vækstrater i udenrigshandlen især i forhold til BNP, og for USA s vedkommende er væksten endog kraftigere end i 1960 erne; Japan er en undtagelse med en meget ringe handelsudvikling. Noget tyder på, at de industrialiserede lande er kommet ud over den stagnation i udviklingen i udenrigshandlen, som indtraf i 1970 erne, og at den økonomiske integration bliver stadig tættere. Set over en længere årrække er internationaliseringen i dag ikke et nyt fænomen, jf. Krugman (1995). I perioden fra omkring forrige århundredeskifte op til 1. verdenskrig var der også en kraftig vækst i den internationale handel. Faktisk er eksporten og importen i forhold til BNP for nogle lande herunder Danmark og Storbritannien endnu ikke nået op på samme niveau som dengang, mens det først er sket for andre lande inden for de seneste år. Udviklingen siden 1960 må i nogen udstrækning derfor betragtes som en tilbagevenden til samme åbenhed, som prægede verdenen før verdenskrigene. Dette er dog ikke hele historien. Der er en række grunde til, at den økonomiske integration har et større omfang, end den tilsyneladende ser ud til at have, jf. Feenstra (1998). For det første fylder serviceerhverv væsentligt 15

16 Globaliseringens økonomiske konsekvenser for Danmark mere, og serviceydelser handles ikke internationalt i samme omfang som industrivarer. For det andet kan større åbenhed nødvendiggøre en større offentlig sektor, der kan afbøde stød udefra. Måles udenrigshandlen i forhold til værditilvæksten i industrien, fås da også et andet billede af en meget mere integreret verdensøkonomi, jf. tabel 2.3. Især skal det bemærkes, at Danmark der siden 1960 erne med opbygningen af sin velfærdsstat har fået en stor offentlig sektor her kommer til at fremstå som en betydeligt mere åben økonomi, hvis integration i den globale økonomi over tid også er steget. Tabel 2.3. Varehandel (procent af værditilvækst i vareproducerende erhverv) a Australien 27,2 35,6 24,4 25,6 32,4 38,7 55,8 Canada 29,7 39,4 37,6 50,5 65,5 69,8 Danmark 47,4 66,2 60,2 65,9 90,0 85,9 106,3 Frankrig 18,5 23,3 16,8 25,7 44,0 53,5 73,9 Italien 14,4 21,9 19,2 26,0 43,1 43,9 59,3 Japan 10,2 23,9 15,3 15,7 25,8 18,9 21,2 Norge 46,2 55,2 60,0 73,2 70,9 74,8 80,3 Sverige 42,5 37,5 39,7 48,8 72,9 73,1 110,4 Tyskland 22,7 29,2 24,6 31,1 48,5 57,8 82,2 UK 61,5 76,3 33,8 40,7 52,6 62,8 71,9 USA 14,3 13,2 9,6 13,7 30,9 35,8 34,5 a) Tal for Danmark, Frankrig, Italien, Storbritannien. Sverige og Tyskland vedrører Anm.: Handel er opgjort som gennemsnit af eksport og import. De vareproducerende erhverv omfatter landbrug, fiskeri og råstofudvinding; industri; energi- og vandforsyning samt bygge- og anlægsvirksomhed. Kilder: Feenstra (1998) opdateret på baggrund af Eurostat Yearbook og Verdensbanken, World Development Indicators. Handelsliberaliseringer Verdenshandlen blev efter 1. verdenskrig alvorligt svækket af en række protektionistiske foranstaltninger. Før 1. verdenskrig havde der ikke været nogen kvantitative begrænsninger på handel af betydning, men sådanne kom til at påvirke store dele af verdenshandlen, idet de indførte restriktioner svarede til temmelig høje toldsatser, jf. tabel 2.4 og Crafts (2000). Told på importvarer, som allerede havde været udpræget og endda stigende frem til 1. verdenskrig, blev yderligere hævet. Som en undtagelse opkrævede Storbritannien ikke told før 1. verdenskrig. Siden afslutningen på 2. verdenskrig er der løbende gennemført handelsliberaliseringer. 3 Det er ikke muligt præcist at afgøre, hvor betydningsfuldt afvikling af enkelte handelsrestriktioner har været, blandt andet fordi 16

17 International handel Tabel 2.4. Handelsbarrierer: Gennemsnitlig told på industrivarer og dækningsgrad for handelskvoter mv. (procent) erne Post UR a Told Frankrig Tyskland Italien Spanien UK EU 5,7 4,6 USA ,6 3,0 Handelskvoter mv. Frankrig 0 58 Tyskland Italien Spanien 0 UK 0 8 EU 11,6 3,8 USA ,1 2,1 a) Efter Uruguay-runden. Anm.: Dækningsgrad for handelskvoter indikerer, hvor stor andel af et lands egen import, der er under lagt handelskvoter mv., se for eksempel Daly & Kuwahara (1998). Kilde: Crafts (2000). det er svært at kvantificere, hvor snærende begrænsningerne egentlig har været. Men der er næppe tvivl om, at de største fremskridt i retning af fri handel fandt sted i 1960 erne, hvor de fleste industrialiserede lande tiltrådte IMF s artikel VIII, som indebærer, at et land forpligter sig til ikke at lægge begrænsninger på betalinger, der vedrører betalingsbalancens løbende poster. Dertil kommer etableringen af EF i 1960 og de efterfølgende handelsaftaler med andre lande. Det betragtelige fald i handelsbarrierer i efterkrigsperioden betyder, at verdenshandlen i dag givetvis er mere fri end for et århundrede siden, jf. Bordo et al. (1999). Også i de seneste år er udviklingen gået i retning af mindre told på såvel landbrugsvarer som industrivarer, jf. tabel 2.5. Forskellen på toldsatserne er også blevet mindre. Dette kommer til udtryk i en mindre variation i de anvendte satser målt ved en standardafvigelse (SD). Opgørelsen viser, at landbrugsvarer generelt pålægges mere told end industrivarer. Af de viste lande er Australien en undtagelse. En væsentlig større forskel er dog, at standardafvigelsen på toldsatserne er betydeligt større for landbrugsvarer end for industrivarer. Det peger på, at told på landbrugsvarer anvendes betydeligt mere selektivt, og at tolden på industrivarer er mere ensartet. På samme måde kan det konstateres, at USA har lidt lavere toldsatser på land 17

18 Globaliseringens økonomiske konsekvenser for Danmark Tabel 2.5. Handelsbarrierer (værdisats, procent) Alle varer Primære Industri År Gns. SD Gns. SD Gns. SD Australien ,8 11,9 2,5 4,8 11,7 12, ,7 8,2 1,2 2,2 6,8 8, ,3 7,4 1,2 2,2 6,4 7, ,0 6,7 1,2 2,2 6,0 7,1 Canada ,7 7,0 4,7 5,8 9,7 6, ,1 24,2 14,2 49,3 8,9 6, ,1 27,2 16,5 55,7 7,0 6, ,9 8,0 4,0 12,2 6,4 6, ,5 26,5 16,1 54,9 5,1 6, ,1 25,7 15,6 54,1 4,9 6,0 EU ,7 6,3 10,3 10,6 6,9 3, ,7 5,8 10,3 8,8 5,5 3, ,0 5,6 9,4 8,1 4,8 3, ,6 5,9 9,8 8,1 4,1 3,9 Japan ,7 7,7 8,9 10,5 4,5 8, ,6 9,3 9,8 11,3 5,5 11,7 Norge ,0 15,2 4,9 30,5 6,2 8, ,1 16,5 5,1 29,9 3,9 11,5 USA ,9 7,0 5,5 10,9 6,0 5, ,6 14,9 9,2 28,3 5,7 6, ,2 11,8 6,4 25,1 4,9 5, ,8 11,6 6,1 24,7 4,5 5,5 Anm.: Gns. og SD angiver henholdsvis gennemsnittet og standardafvigelsen på satser. Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators. brugsvarer end EU, men til gengæld varierer de betydeligt mere. Det peger på, at USA anvender satserne en del mere selektivt og derfor rammer bestemte produkter, mens EU har mere ensartede satser. Den stigende økonomiske integration skyldes ikke alene fjernelse af handelsbarrierer og faldende transportomkostninger. Andre forklaringer er nok mere betydningsfulde. Blandt andet er lande blevet mere ens i størrelse i økonomiske henseende, hvilket i sig selv muliggør mere handel. Det er klart, at hvis al indkomst var koncentreret i et enkelt land, ville der ikke være nogen muligheder for handel. Der er endvidere empirisk belæg for, at handel mellem to lande afhænger af produktet af indkomsterne i landene og afstanden i økonomisk forstand mellem dem. En fordobling af indkomsten i to lande vil da ikke blot fordoble handelsomfanget, men faktisk lede til en firdobling, se for eksempel Feenstra (1998). I perioden frem til 1. verdenskrig er det også værd at bemærke, at importvarer generelt blev pålagt mere og mere told, samtidig med at verdenshandlen var i kraftig fremgang. 18

19 International handel Handelsblokke Handelsliberaliseringer har i nogen udstrækning fundet sted i forbindelse med etablering af regionale handelsblokke, blandt andet med det formål at opmuntre til mere handel, og der findes en række arrangementer, der rækker fra uformelle diskussioner om forhold, der påvirker handelssituationen til frihandelsaftaler, og dannelse af egentlige toldunioner med fælles eksterne toldsatser. Praktisk talt alle lande deltager i sådanne arrangementer, men på verdensplan dominerer handelsblokke med deltagelse af industrialiserede lande. De to vigtigste, EU og NAFTA, står bag mere end halvdelen af verdens handel, jf. tabel 2.6. Både EU s og NAFTA s andel af verdens handel er faldet de seneste årtier. Dette er en naturlig følge af, at u-lande og nye markedsøkonomier kan eksportere mere, efterhånden som de vokser og åbner op for handel. Omfangsmæssigt er APEC (oprettet 1989) den største regionale handelsblok med deltagelse af 21 lande, herunder USA, Japan og Kina, omkring Stillehavet. Tabel 2.6. Blokkens totale eksport (procent af verdens eksport) APEC (21) 35,3 33,7 38,9 46,3 45,3 EU (15) 45,6 41,0 44,1 39,8 35,5 NAFTA (3) 21,7 16,6 16,2 16,8 18,4 ASEAN (10) 2,2 3,9 4,3 6,3 6,1 MERCOSUR (4) 1,7 1,6 1,4 1,4 1,5 Anm: Nogle lande deltager i flere handelsblokke. For eksempel er USA medlem af både APEC og NAFTA. Tal i parentes angiver antal medlemmer. De respektive geografiske tilhørsforhold er Stillehavet, Europa, Nord- og Mellemamerika, Sydøstasien og Sydamerika. Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators. De store regionale handelsblokke har en overvejende del af deres eksport inden for selve blokken (såkaldt intra-eksport i modsætning til ekstrahandel), jf. tabel 2.7. Det drejer sig om godt halvdelen for både EU og NAFTA. Betragtes udviklingen i eksporten inden for de enkelte blokke, er det ikke oplagt, at handlen skulle være blevet mere rettet mod øvrige deltagerlande. I EU ligger en mindre del af eksporten i dag i forhold til for 10 år siden inden for EU, mens der i den forudgående periode havde været en stigende tendens. For NAFTA har der været en mere jævn stigning i intraeksport. Opgørelse af intra-handel og ekstra-handel kan i nogen grad være påvirket af forhold som konjunktur og olieprisstigninger. I de seneste år har USA opslugt meget eksport. 19

20 Globaliseringens økonomiske konsekvenser for Danmark Tabel 2.7. Eksport inden for blokken (procent af totale eksport) APEC 57,9 57,9 68,5 72,0 69,7 EU 59,5 60,8 65,9 62,4 55,2 NAFTA 36,0 33,6 41,4 46,2 51,7 ASEAN 22,3 17,2 18,9 24,3 20,4 MERCOSUR 9,4 11,6 8,9 20,3 25,1 Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators. Dannelse af handelsblokke har ført noget ny handel med sig og ikke blot omdirigeret handel fra lande uden for blokken, se for eksempel Det Økonomiske Råd (1997) for en analyse hvad angår EU. En del ville dog være kommet under alle omstændigheder som resultat af Uruguay-rundens beslutning om at afvikle told på stort set alle industrivarer. Eksistensen af handelsblokke kan dog have været med til at sikre denne udvikling mod frihandel. Udvikling i udenrigshandel Handelsliberaliseringer plus andre forhold som lavere transportomkostninger har ført til, at omfanget af international handel har nået samme høje niveau som omkring forrige århundredeskifte, før protektionistiske foranstaltninger blev iværksat. Men handel har på en række andre måder ændret karakter, således at globaliseringen den globale økonomiske integration og landenes større gensidige afhængighed af hinanden kan være blevet mere omfattende, hvorved handel i dag er forbundet med andre velfærdsgevinster og har andre konsekvenser, for eksempel for løndannelsen, end tidligere. I dette afsnit drøftes intra-industriel handel, dvs. handel med ensartede varer og ofte mellem lande, der ligner hinanden. Forekomsten af handel med ensartede varer begrundes med dels stordriftsfordele i produktionen, dels præference for en varieret forbrugssammensætning, se Helpman & Krugman (1985). Mulighed for handel betyder, at produktionen af en bestemt vare kan henlægges til et enkelt land, hvorved der kan være en gevinst, der overstiger transportomkostninger. Velfærdsgevinsten kan også bestå i et bredere udbud af varer, som forbrugeren kan vælge fra. Der har været udvikling i retning af stadig mere intra-industriel handel, og størstedelen af de industrialiserede landes handel må i dag betegnes som intra-industriel, jf. tabel 2.8, der viser graden af intra-industriel handel. Omkring forrige århundredeskifte var handel i langt højere grad baseret på import af råstoffer i den ene retning og eksport af standardiserede industri 20

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

KAPITEL III GLOBALISERING OG DET DANSKE ARBEJDSMARKED. Dansk Økonomi efterår 2001. III.1 Indledning

KAPITEL III GLOBALISERING OG DET DANSKE ARBEJDSMARKED. Dansk Økonomi efterår 2001. III.1 Indledning Dansk Økonomi efterår 2001 KAPITEL III GLOBALISERING OG DET DANSKE ARBEJDSMARKED III.1 Indledning Større international arbejdsdeling kan have konsekvenser for arbejdsmarkedet Økonomisk integration påvirker

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 1. november

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Danmark i den globale økonomi 1

Danmark i den globale økonomi 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 2005 Danmark i den globale økonomi 1 1. Globaliseringsprocessen Globalisering er en proces, der indebærer øget samarbejde, samhandel

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

På kanten af arbejdsmarkedet en del af samfundet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

På kanten af arbejdsmarkedet en del af samfundet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker På kanten af arbejdsmarkedet en del af samfundet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere