22 centrale fund fra Ledelseskommissionens. spørgeskemaundersøgelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "22 centrale fund fra Ledelseskommissionens. spørgeskemaundersøgelse"

Transkript

1 22 centrale fund fra Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse Uddrag og fortolkninger af resultaterne fra den samlede rapport Offentlige ledere og ledelse anno 2017

2 Indledning og læsevejledning I dette dokument opsummeres de vigtigste fund fra Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse. Gennemgangen af fundene er struktureret omkring kommissionens tre temaer og behandles i rækkefølgen: ledelsesrum, lederrollen og ledelsesudvikling. Fundene er uddrag fra den samlede rapport Offentlige ledere og ledelse anno 2017, som udgør den samlede afrapportering af spørgeskemaundersøgelsens resultater. Her kan den særligt interesserede læser derfor finde mange flere resultater. I nærværende dokument er fokus på de 22 fund, som kommissionen finder vigtigst. Hvert fund understøttes af en graf, som viser resultaterne fra undersøgelsen, hvorefter resultaterne fra denne graf forklares og fortolkes. Til slut efter hvert fund præsenteres i en grå boks en opsamling og Ledelseskommissionens fortolkning af resultaterne. Kommissionen blev også i sit kommissorium bedt om at se nærmere på ledernes karakteristika. Den første del af den samlede rapport præsenterer denne beskrivelse, men vi vil ikke inddrage det specifikt her. Side 2 af 38

3 Indholdsfortegnelse Ledelsesrum Fund: Lovgivning påvirker lederne, men meget forskelligt Fund: Offentlig ledelse foregår i politisk styrede organisationer, og der er store forskelle på, hvordan lederne oplever netop det Fund: Både procesmål og resultatmål opleves som understøttende af mange ledere Fund: Dokumentationskrav fylder, og mange oplever det som begrænsende Fund: Økonomien presser de offentlige ledere Fund: Mere eksternt samarbejde, tak! På ældreområdet samarbejder 64 pct. af lederne ud af huset, og de er glade for det Fund: Er samarbejdet med personaleorganisationer understøttende? Det mener 57 pct Fund: Det oplevede handlerum føles større, når lederen er tilpas med organisationens krav. Det påvirker synet på styringstiltag positivt Fund: Selvsikre ledere delegerer til deres medarbejdere Fund: Offentlige ledere har opbakning til at løbe risici: Det gælder særligt ledere, der føler sig kompetente og trygge med organisationens krav Lederrollen Fund: De fleste ledere har overvejende en lederidentitet Fund: Hvor mange kan man egentlig være direkte leder for? Der er store variationer i ledelsesspænd mellem sektorer Fund: Topledere og ledere med stærk lederidentitet sætter mere retning Fund: Inddrager du dine medarbejdere i løsningen af ledelsesopgaverne? Det afhænger af, hvor længe du har været leder Fund: Lederne motiveres af borgerne, opgaven og deres medarbejdere Ledelsesudvikling Fund: Offentlige ledere oplever ikke, at der er tradition for at afskedige ledere, der ikke præsterer Fund: Ledelsesinformation om personale anvendes mere end andre typer af ledelsesinformation, fx om resultater og effekter Fund: Bliver brugernes meninger hørt og brugt? Ja, men mest af lederne på ungdoms- og videreuddannelsesområdet og mindst af ledere i forsvar og politi Fund: 21 pct. af de offentlige ledere med tidligere lederjob har ledererfaring fra den private sektor Fund: Ledere med lederuddannelse oplever sig selv som mere kompetente Fund: Vi skal klæde ledere af medarbejdere bedre på Fund: De første fem år af lederkarriereren fortjener særlig opmærksomhed Side 3 af 38

4 Ledelsesrum De første fund, der bliver behandlet, vedrører ledelsesrum. Ledelsesrummet udgøres både af lederens kontekst og lederens fortolkning og ageren i denne. Fokus er især på de faktorer, der kan påvirke offentlige lederes mulighed for at levere værdi til borgerne. 1. Fund: Lovgivning påvirker lederne, men meget forskelligt Lovgivning er et væsentligt rammevilkår for offentlige ledere, og selvom stort set alle regeringer siden starten af 1980 erne har haft et afbureaukratiseringsprogram, stiger mængden af formelle regler. I et ledelsesperspektiv er spørgsmålet, hvordan lovgivningen påvirker ledelsesrummet, og i hvor høj grad de offentlige ledere føler sig begrænset eller understøttet af lovgivningen i deres ledergerning. Opleves lovgivning som en sten på vejen i ledergerningen eller som medvind på cykelstien? Opfattelse af betydningen af lovgivning samt gennemsnitlig påvirkningsgrad, fordelt på fagområder Andele. Vurderer du den lovgivningsmæssige ramme som understøttende eller begrænsende for, at du kan opnå resultater med din enhed? Begrænsende Neutral Understøttende Gns. grad af påvirkning Grundskole 28% 27% 44% 4,1 Dagtilbud 22% 20% 58% 4,1 Ungdoms- & videreuddannelse 38% 19% 43% 4,2 Sundhed & psykiatri 35% 32% 33% 3,9 Ældre 38% 19% 42% 4,2 Arbejdsmarked & social 34% 24% 41% 4,3 Forsvar & politi 30% 34% 36% 4,0 Teknik, kultur, erhverv & øvrige 26% 46% 27% 3,6 Generel off. adm. 27% 43% 30% 3,7 Samlet 31% 29% 40% 4, Note: Gns. grad af påvirkning er et gennemsnit på baggrund af besvarelserne på skalaen 1 (meget lav påvirkning) til 5 (meget høj påvirkning). Side 4 af 38

5 De fleste ledere oplever, at lovgivning påvirker dem i høj eller meget høj grad som ledere, og det gælder særligt på arbejdsmarkeds- og socialområdet. Betydningen er markant mindre for ledere på teknik, kultur og erhvervsområdet. Lederne er ret uenige om, hvorvidt lovgivning er understøttende eller begrænsende for deres ledelse og deler sig i tre grupper med en overvægt af ledere, der generelt oplever lovgivning som understøttende (40 pct.) og færre, der har hhv. en neutral holdning til lovgivningen eller oplever den som begrænsende. De samlede tal dækker over ret store områdevariationer. Hvor ældre-, og ungdoms- og videreuddannelsesområderne i højeste grad oplever lovgivning som begrænsende, oplever daginstitutionslederne i højeste grad lovgivning som understøttende. Der er meget variation inden for områderne. Her tjener ungdoms- og videreuddannelsesområdet som et godt eksempel. 38 pct. opfatter lovgivningen på området som begrænsende, men 43 pct. oplever den som understøttende. Opfattelsen af, om lovgivning er begrænsende eller understøttende, handler altså ikke kun om lovgivningens omfang og indhold, men i høj grad også hvordan den enkelte leder oplever lovgivningen. Ledelsesopgaven er en oversættelsesopgave. Undersøgelsens resultater illustrerer, at det samme lovgivningsmæssige grundlag kan opfattes meget forskelligt. Det er en central ledelsesopgave, at påtage sig ansvaret for at få fx lovgivning til at give mening ned i organisationen. Det gør sig gældende for alle led i styringskæden. En del af denne opgave består også i løbende som leder at konfronterer de myter, der kan opstå fx om, hvad lovgivningsgrundlaget kræver eller hvordan det ser ud. Både ledere og medarbejdere skal forstå, hvorfor lovgivningen ser ud, som den gør. At forstå dette fører formodentligt ikke af sig selv til, at lovgivningen ses som understøttende, men det må formodes, at vi kan lære af de områder, hvor lovgivningen opfattes som understøttende og af de ledere, der formår at se lovgivningen som understøttende. Mens en stor del af ansvaret ligger hos lederne, er det centralt, at det aldrig må blive en undskyldning for at lave lovgivning, som vanskeligt kan gives mening i forhold til at skabe værdi for borgere og samfund. Kapitel 7 i den samlede rapport, s Fund: Offentlig ledelse foregår i politisk styrede organisationer, og der er store forskelle på, hvordan lederne oplever netop det At der er politikere for bordenden i offentlige organisationer er en uomgængelig og demokratisk præmis, men der er stor forskel på, om lederne ser den politiske interesse som understøttende eller begrænsende. Side 5 af 38

6 Opfattelse af betydningen af politisk interesse samt gennemsnitlig påvirkningsgrad, fordelt på fagområder Andele. Vurderer du politisk interesse som understøttende eller begrænsende for, at du kan opnå resultater med din enhed? Begrænsende Neutral Understøttende Gns. grad af påvirkning Grundskole 26% 20% 54% 3,7 Dagtilbud 21% 23% 56% 3,7 Ungdoms- & videreuddannelse 26% 30% 44% 3,5 Sundhed & psykiatri 29% 29% 41% 3,7 Ældre 26% 19% 56% 3,9 Arbejdsmarked & social 20% 25% 55% 3,9 Forsvar & politi 34% 23% 43% 4,0 Teknik, kultur, erhverv & øvrige 17% 28% 55% 3,6 Generel off. adm. 23% 29% 48% 3,8 Samlet 25% 25% 50% 3, Note: Gns. grad af påvirkning er et gennemsnit på baggrund af besvarelserne på skalaen 1 (meget lav påvirkning) til 5 (meget høj påvirkning). Lederne oplever generelt, at politikerne er interesserede i ledernes opgavevaretagelse, og ca. halvdelen af lederne oplever også denne interesse som understøttende for deres ledelse. Imidlertid siger 25 pct. af lederne, at de oplever opmærksomheden som begrænsende. Særligt inden for forsvar og politi samt på sundheds- og psykiatriområdet opleves opmærksomheden som begrænsende. I undersøgelsen siger lederne fx: Politikernes manglende tillid til ledere er i høj grad med til at forringe vilkår og arbejdsbetingelser i den offentlige sektor. Det kan være vanskeligt at samarbejde med nogle af de politikere, der tror, at de som enkeltperson skal og har ret til at styrte rundt i organisationen og sætte folk i arbejde. Det ville være en fordel, hvis man sikrede bedre uddannelse til politikere, når de bliver valgt første gang, men med løbende efteruddannelse. At politikerne blander sig i, hvad der sker i offentlige organisationer, er en præmis, men både ledere og politikere kan klædes bedre på til at håndtere denne relation. Her kan resten af den offentlige sektor lære af dagtilbuds- og ældreområderne, Side 6 af 38

7 hvor hele 56 pct. af lederne mener, at den politiske interesse understøtter deres ledelse. Det kan måske skyldes, at disse områder opprioriteres økonomisk og fagligt i disse år. Politiet har imidlertid også fået tilført ressourcer, og her opleves opmærksomheden som begrænsende af en stor del af lederne. Variationerne inden for givne sektorer tyder også på forskelle i, hvor gode lederne personligt er til at håndtere den politiske interesse i deres område. Mens ledere af medarbejdere gennemsnitligt oplever, at jo større politisk opmærksomhed, jo mindre understøttende er det, er tendensen omvendt for toplederne. Jo mere politisk interesse, jo mere understøttende oplever toplederne det. Særligt på institutionsniveauet blandt ledere af medarbejdere kan der altså være grund til at arbejde med, hvordan lederne forholder sig til politisk interesse i deres område. Undersøgelsens resultater gør det klart, at politisk interesse ikke er uvæsentligt i offentlige organisationer. Det kræver kontinuert refleksion og udvikling hos både politikere og offentlige ledere, idet de respektive roller kræver både udvikling og gensidig respekt. Politisk ledelse er også offentlig ledelse, og politikerne bør påtage sig deres del af lederskabet. Det handler ikke om at blande sig udenom, men tværtimod om at tage den politiske lederrolle på sig, og om at styre sig selv i forhold til at respektere de ansatte lederes ledelsesrum til gavn for mulighederne for at levere værdi til borgerne. Samtidig er det vigtigt at understrege, at som med lovgivning har alle led i styringskæden et ansvar for at oversætte politiske dagsordner ned i gennem organisationen. Kapitel 7 i den samlede rapport, side Fund: Både procesmål og resultatmål opleves som understøttende af mange ledere En del af kritikken af New Public Management har været rettet mod brugen af målog resultatstyring. Mens formatet for mål- og resultatstyring har varieret over tid, så har ideen om at styre på resultater og på den baggrund sætte offentlige organisationer (mere) fri, været central siden moderniseringsprogrammet fra Kritikken har været rejst mod omfanget af mål- og resultatstyring, men også mod det faktum, at mange offentlige organisationer har følt sig målt på ting, der ikke var resultater, men proces- og aktivitetsmål. Side 7 af 38

8 Opfattelse af betydningen af proces- og aktivitetsmål samt gennemsnitlig påvirkningsgrad, fordelt på fagområder Andele. Vurderer du proces- og aktivitetsmål som understøttende eller begrænsende for, at du kan opnå resultater med din enhed? Begrænsende Neutral Understøttende Gns. grad af påvirkning Grundskole 18% 33% 50% 3,4 Dagtilbud 11% 22% 66% 3,7 Ungdoms- & videreuddannelse 23% 34% 43% 3,4 Sundhed & psykiatri 30% 22% 47% 3,8 Ældre 22% 34% 43% 3,6 Arbejdsmarked & social 19% 26% 55% 3,7 Forsvar & politi 22% 37% 42% 3,5 Teknik, kultur, erhverv & øvrige 11% 38% 51% 3,4 Generel off. adm. 12% 32% 56% 3,3 Samlet 20% 30% 50% 3, Note: Gns. grad af påvirkning er et gennemsnit på baggrund af besvarelserne på skalaen 1 (meget lav påvirkning) til 5 (meget høj påvirkning). Vores undersøgelse viser, at både proces- og aktivitetsmål samt resultat- og effektmål opfattes som noget, der understøtter ledelse af et flertal af lederne. 50 pct. af lederne oplever proces- og aktivitetsmål som understøttende, mens det tilsvarende tal for resultat- og effektmål er 48 pct. Tilsvarende synes 20 pct. af lederne, at proces- og aktivitetsmål er begrænsende, mens tallet er større for resultat- og effektmål, 25 pct. Der er altså mange ledere, der er ret tilfredse med brugen af mål, og der er flere, der føler sig begrænset af resultat- og effektmål end af procesog aktivitetsmål. Side 8 af 38

9 Opfattelse af betydningen af resultat- og effektmål samt gennemsnitlig påvirkningsgrad, fordelt på fagområder Andele. Vurderer du resultat- og effektmål som understøttende eller begrænsende for, at du kan opnå resultater med din enhed? Begrænsende Neutral Understøttende Gns. grad af påvirkning Grundskole 30% 29% 41% 3,4 Dagtilbud 28% 28% 44% 3,6 Ungdoms- & videreuddannelse 28% 27% 45% 3,5 Sundhed & psykiatri 28% 24% 48% 3,8 Ældre 28% 24% 48% 3,7 Arbejdsmarked & social 19% 23% 58% 3,9 Forsvar & politi 28% 24% 48% 3,7 Teknik, kultur, erhverv & øvrige 15% 33% 53% 3,5 Generel off. adm. 8% 28% 65% 3,5 Samlet 25% 27% 48% 3, Note: Gns. grad af påvirkning er et gennemsnit på baggrund af besvarelserne på skalaen 1 (meget lav påvirkning) til 5 (meget høj påvirkning). Tallene viser store forskelle mellem områderne. Proces- og aktivitetsmål opfattes som mest understøttende på dagtilbudsområdet og mest begrænsende på sundheds- og psykiatriområdet. Tilsvarende opleves resultat- og effektmål som mest understøttende blandt lederne på arbejdsmarkeds- og socialområdet og blandt ledere inden for generel offentlig administration, mens de opfattes som mest begrænsende af ledere på grundskoleområdet. Også på sundhedsområdet opfattes resultat- og effektmål som begrænsende, og en del af utilfredsheden kan nok, som med proces- og aktivitetsmål, spores til DRG-takstsystemet. Andre områder bør være forsigtige med at indføre tilsvarende økonomiske styringssystemer baseret på (snævre) aktivitetsmål. Når proces- og aktivitetsmål set med lederøjne ikke nødvendigvis er et onde, kan det måske skyldes, at denne type mål aktuelt understøttes af bedre data end effektmål. Tilbage står, at sådan som hhv. resultat- og effektmål og proces- og aktivitetsmål ser ud i dag, så oplever lederne sig marginalt bedre understøttet af de sidste end de første. Side 9 af 38

10 Undersøgelsen viser, at mange ledere finder mål nyttige. Det er i sig selv et vigtigt fund. Det er centralt, at målene passer til den opgave, der skal varetages. Her kan både proces- og aktivitetsmål og resultat- og effektmål have deres berettigelse, afhængigt af opgaven. Det er en ledelsesopgave at formidle, hvordan målingerne giver mening for løsningen af organisationens kerneopgave. Det er imidlertid også vigtigt at understege, at anvendelsen af procesog aktivitetsmål ikke må blive en stillen sig tilfreds med mål, der ikke bidrager til at skabe værdi for borgerne. Vedr. resultat- og effektmål: kapitel 7 i den samlede rapport, s Vedr. proces- og aktivitetsmål: kapitel 7 i den samlede rapport, s Fund: Dokumentationskrav fylder, og mange oplever det som begrænsende Dagspressen beretter ofte om fagprofessionelle, der oplever, at krav om (uforståelig) dokumentation tager alt for meget tid fra kerneopgaven; at passe børn, tage sig af de syge eller at sikre lov og orden. Ledernes opfattelse af dokumentation er imidlertid mere nuanceret, om end flere ser det som begrænsende end som understøttende. Side 10 af 38

11 Opfattelse af betydningen af dokumentationsprocedurer samt gennemsnitlig påvirkningsgrad, fordelt på fagområder Andele. Vurderer du dokumentationsprocedurer som understøttende eller begrænsende for, at du kan opnå resultater med din enhed? Begrænsende Neutral Understøttende Gns. grad af påvirkning Grundskole 49% 25% 26% 3,6 Dagtilbud 33% 21% 46% 3,8 Ungdoms- & videreuddannelse 43% 28% 29% 3,5 Sundhed & psykiatri 55% 15% 30% 4,0 Ældre 49% 17% 34% 4,0 Arbejdsmarked & social 47% 14% 40% 4,0 Forsvar & politi 50% 25% 25% 3,8 Teknik, kultur, erhverv & øvrige 38% 39% 23% 3,1 Generel off. adm. 36% 36% 29% 3,3 Samlet 46% 24% 31% 3, Note: Gns. grad af påvirkning er et gennemsnit på baggrund af besvarelserne på skalaen 1 (meget lav påvirkning) til 5 (meget høj påvirkning). Dokumentationskravene påvirker lederne, men der er variationer mellem områderne. Særligt på ældre-, social og psykiatri- og arbejdsmarked og socialområdet oplever ledere, at de bliver påvirket. Når vi taler om dokumentationsoverload i den offentlige sektor, er det altså værd at huske på, at der er væsentlige forskelle mellem områderne. Til gengæld er lederne ret enige om, at dokumentation er begrænsende. Hele 46 pct. oplever dokumentation som begrænsende, og 31 pct. oplever det som understøttende. Mens vi stadig ikke ser, at mere end halvdelen oplever dokumentation som begrænsende, er tallet højt sammenlignet med fx lovgivning, hvor 31 pct. oplever det som begrænsende, eller proces- og aktivitetsmål, hvor tallet er nede på 20 pct. Her bliver det igen væsentligt at se på områdeforskelle. Mens 46 pct. af lederne på dagtilbudsområdet oplever dokumentation som understøttende, er tallet 25 pct. blandt lederne inden for forsvar og politi. Det rejser spørgsmålet: Hvad kendeteg- Side 11 af 38

12 ner dokumentation på dagtilbudsområdet sammenlignet med politi og forsvar? De to grupper oplever stort set lige stor påvirkning fra dokumentation. Det er altså ikke omfanget, der gør udslaget. Det leder os til at se på en lang række andre faktorer som fx dokumentationens substantieller karakter: Dokumenterer man noget, man kan forstå, hvad skal bruges til? Ledernes kultur: Er der ledere, der er mere indstillede på deres rolle og de krav, der stilles i offentlige organisationer? Endelig viser undersøgelsen, at en del af forklaringen nok skal findes i lederens oplevede handlerum: Ledere, der oplever at have et stort handlerum, er væsentligt mere positivt indstillede over for dokumentation end ledere, der oplever at have et lille handlerum. Selvom der skulle være noget at lære på tværs af den offentlige sektor, må dette ikke ses som en unuanceret afvisning af at reducere omfanget af dokumentationskravene i den offentlige sektor til, hvad der faktisk skaber værdi for borgerne fremadrettet, ligesom indholdet i dokumentationskravene også vil have betydning for, om det overhovedet er muligt at give decentral mening til kravene. Dokumentation er centralt for at sikre et klart ansvar ned igennem styringskæden og viden, så relevante aktører også kan ansvarliggøres. Men når det kommer til dokumentation, er det også vigtigt, at lederen påtager sig rollen som oversætter. Dokumentationen skal gøres meningsfuld for medarbejderen. Vi ved med sikkerhed, at kontrollerende styring eller decentralt uforankrede dokumentationskrav kan demotivere både ledere og medarbejdere. Det skal i videst muligt omfang forebygges. Det betyder ikke, at styring og dokumentation skal afskaffes, men derimod at begge dele ultimativt skal kunne begrundes i hensynet til værdiskabelsen for borgere og samfund, og at kommunikationen om denne betydning skal føres helt igennem til de udførende led gerne med feedbackmekanismer opad i hierarkiet. Kapitel 7 i den samlede rapport, s Fund: Økonomien presser de offentlige ledere Mens den økonomiske krise generelt opfattes som værende på retur, påvirker besparelser stadig de offentlige ledere. Lederne oplever ikke, at ressourcer og serviceforventninger stemmer overens. 86 ledere nævner i et fritekstfelt besparelser som en faktor, der påvirker deres dagligdag. De siger fx: Der er en disharmoni mellem krav/forventninger og ressourcer til rådighed, hvilket gør, at ledelseseffekten ikke er optimal, og at den offentlige leder er brandslukker fremfor udviklings- og resultatleder. Det er ikke attraktivt, at skulle håndtere besparelser konstant. Jeg oplever, at det er økonomien, der styrer alt. Side 12 af 38

13 Vi har i selve spørgeskemaet ikke spurgt til driftsøkonomi/besparelser, men vi ser altså, at det påvirker nogle lederes muligheder for at lede. Oplevede og også reelt begrænsede ressourcer er som i de fleste andre store organisationer et grundvilkår i den danske offentlige sektor, og prioritering af ressourcerne er en vigtig ledelsesopgave. Inden for de nuværende ressourcer er der imidlertid en række tiltag, der kan gøre økonomiens begrænsende virkning mindre. Det gælder fx mere langsigtet klarhed over de ressourcemæssige rammer samt øget dispositionsfrihed inden for den samlede ramme. Det kan afværge brandslukning og tydeliggøre prioriteringsmulighederne. Det er vigtigt, at de offentlige ledere gives rum til at gentænke opgaveløsningen med fokus på, hvad der bidrager med værdi for den enkelte borger eller samfundet som sådan. Prioritering betyder ikke bare at vælge mellem opgaver, men også at man som leder påtager sig rollen som den, der ser kritisk på eksisterende modeller for opgaveløsning. Kapitel 7 i den samlede rapport, s Fund: Mere eksternt samarbejde, tak! På ældreområdet samarbejder 64 pct. af lederne ud af huset, og de er glade for det Den offentlige sektor er i en årrække blevet mødt med krav om at åbne sig mod sin omverden i form af fx øget samararbejde med private aktører (fx private udbydere af hjemmepleje), frivillige organisationer (som det fx er kravet i folkeskoleloven) og interesseorganisationer. Borgere bliver også i højere grad inddraget som medproducenter af værdi i den offentlige servicelevering. Det er imidlertid et tema, hvor der er stor variation mellem forskellige typer offentlige organisationer. Side 13 af 38

14 Opfattelse af betydningen af eksternt samarbejde samt gennemsnitlig påvirkningsgrad, fordelt på fagområder Andele. Vurderer du samarbejde med borgere, frivillige foreninger, interesseorganisationer og andre private aktører som understøttende eller begrænsende for, at du kan opnå resultater med din enhed? Begrænsende Neutral Understøttende Gns. grad af påvirkning Grundskole 8% 33% 59% 3,1 Dagtilbud 6% 39% 56% 3,0 Ungdoms- & videreuddannelse 6% 40% 54% 2,7 Sundhed & psykiatri 7% 37% 57% 2,9 Ældre 3% 24% 73% 3,8 Arbejdsmarked & social 6% 31% 63% 3,3 Forsvar & politi 10% 46% 44% 2,6 Teknik, kultur, erhverv & øvrige 10% 24% 66% 3,4 Generel off. adm. 9% 38% 53% 2,6 Samlet 7% 35% 58% 3, Note: Gns. grad af påvirkning er et gennemsnit på baggrund af besvarelserne på skalaen 1 (meget lav påvirkning) til 5 (meget høj påvirkning). I forhold til graden af samarbejdets påvirkning af ledelsen oplever mange en relativt lav påvirkning, mens enkelte områder stikker ud, fx ældreområdet. Dagtilbud er interessant, fordi lederne deler sig. 39 pct. påvirkes i lav eller meget lav grad, mens 34 pct. påvirkes i høj eller meget høj grad, og derfor ender den gennemsnitlige påvirkning på 3 på en skala fra 1 til 5. De sektorinterne forskelle kan fx skyldes kommunal regulering eller forskelle i konteksten (fx brugernes kapacitet). Eksternt samarbejde opleves generelt som understøttende. Kun 7 pct. oplever det som begrænsende. De, der samarbejder mest, oplever samarbejdet som mest understøttende. Det bliver særligt tydeligt på ældreområdet. Side 14 af 38

15 Ledelse af eksternt samarbejde fremstår som et oplagt sted at tage ved lære af de ledere og områder, hvor samarbejdet allerede fungerer. Her kan ældreområdet særligt være en inspiration. Internt i de enkelte sektorer er der tydeligvis også ledere, der mestrer samarbejdet (og har gode lokale betingelser for det), mens det er sværere for andre. En vigtig pointe er her, at det faktisk kan gøre en positiv forskel for ledelsen og dermed for resultaterne for borgerne, hvis man lykkes med sin prioritering af det eksterne samarbejde. Samarbejde kan være en måde at øge de tilgængelige ressourcer på såvel som en måde at forbedre kvaliteten af den service, der leveres. Kapitel 6 i den samlede rapport, s Fund: Er samarbejdet med personaleorganisationer understøttende? Det mener 57 pct. I de senere år har der været flere eksempler på sammenstød mellem personaleorganisationer og de offentlige arbejdsgiverrepræsentanter, men der er langt fra de centrale forhandlinger til driftslederens hverdag. I de offentlige organisationer er samarbejde med den lokale tillidsrepræsentant eller medlemmer af samarbejdsudvalgene således ofte et centralt element i at løfte ledelsesopgaven. Side 15 af 38

16 Opfattelse af betydningen af samarbejde med personaleorganisationer samt gennemsnitlig påvirkningsgrad, fordelt på fagområder Andele. Vurderer du samarbejde med personaleorganisationer som understøttende eller begrænsende for, at du kan opnå resultater med din enhed? Begrænsende Neutral Understøttende Gns. grad af påvirkning Grundskole 11% 28% 61% 3,5 Dagtilbud 6% 30% 64% 3,5 Ungdoms- & videreuddannelse 13% 34% 53% 3,3 Sundhed & psykiatri 9% 35% 56% 3,3 Ældre 10% 24% 66% 3,6 Arbejdsmarked & social 9% 32% 59% 3,3 Forsvar & politi 13% 37% 50% 3,0 Teknik, kultur, erhverv & øvrige 12% 41% 47% 2,9 Generel off. adm. 17% 37% 47% 3,0 Samlet 11% 33% 57% 3, Note: Gns. grad af påvirkning er et gennemsnit på baggrund af besvarelserne på skalaen 1 (meget lav påvirkning) til 5 (meget høj påvirkning). Ledernes oplevelser af at blive påvirket af samarbejdet med personaleorganisationer varierer ret meget. 57 pct. oplever samarbejdet som understøttende, mens 11 pct. oplever det som begrænsende og 33 pct. forholder sig neutralt til betydningen af samarbejdet. Hvis vi ser på tværs af ledere på de forskellige hierarkiske niveauer, finder vi små forskelle. Der er lidt flere topledere, der finder samarbejdet både begrænsende og understøttende sammenlignet med ledere af medarbejdere. Undersøgelsen viser, at samarbejdet med personaleorganisationerne for en del er velfungerende. Men den viser også, at det for en del ikke direkte opfattes understøttende og for en gruppe, er direkte begrænsende. Det er centralt, at også samarbejdet med personaleorganisationerne understøtter det fælles mål om at levere værdi til borgerne og samfundet som sådan. Undersøgelsen understreger, at der stadig er potentiale for at udvikle og forenkle rammerne for den institutionaliserede medarbejderinddragelse, så det lokale samarbejde kan komme til at virke endnu bedre. Side 16 af 38

17 Betydning af resultat- og effektmål Kapitel 7 i den samlede rapport, s Fund: Det oplevede handlerum føles større, når lederen er tilpas med organisationens krav. Det påvirker synet på styringstiltag positivt En væsentlig del af ledernes ledelsesrum er deres oplevelse af, at de faktisk har et handlerum til at træffe beslutninger, løbe risici og tilpasse centrale tiltag til de lokale forhold i deres organisation. Lederens oplevede handlerum er relativt stort for de fleste. På en skala fra 0-10 ligger 35 pct. fra 8-10, og gennemsnittet er 7,2. Sammenhæng mellem grad af påvirkning fra samlet styring, betydningen af resultat- og effektmål og ledernes handlerum Betydningen af resultat- og effektmål (Y-akse): -3=Meget begrænsende; 3=Meget understøttende Påvirkning af styring (X-akse): 0=Styring påvirker meget lidt; 10=Styring påvirker i meget høj grad Lille handlerum Mellem handlerum Stort handlerum Resultat- og effektmål opleves understøttende 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 8,5 9,0 9,5 10,0-1,0-1,5 Resultat- og effektmål opleves begrænsende Påvirkning af styring Note: Påvirkning af styring er et indeks lavet pba. af i hvilken grad lederne oplever, at den lovgivningsmæssige ramme, resultat- og effektmål, aktivitets- og procesmål samt dokumentationsprocedurer påvirker deres arbejde, jf. også figur på s. 16. Målet for handlerum er et samlet mål for, om lederen oplever at have opbakning til at løbe risici, at kunne oversætte centrale tiltag, træffe beslutninger inden for sit ansvarsområde, og bliver inddraget i organisationens udvikling. Målet for handlerum er skaleret fra 0-10, hvor 10 angiver et meget stort handlerum. Der er en tæt sammenhæng mellem at opleve at have et stort handlerum og at opleve, at organisationens krav er tilpas og tydelige. Ledere med et stort oplevet handlerum er markant mere positivt indstillede over for styringstiltag som fx resultat- og effektmål. I modsætning til ledere med et mindre oplevet handlerum oplever ledere med et stort handlerum heller ikke, at styringen bliver begrænsende, når den stiger over et vist niveau i omfang. Hvis ledere oplever at have handlerum til fx at tilpasse deres ledelse til styringen, opleves den som understøttende. Hvis le- Side 17 af 38

18 derne derimod ikke oplever at have et råderum til tilpasning, ses styringen som kontrollerende. Dertil kommer, at ledere, der ser rammevilkårene som understøttende, er mere tilbøjelige til at se det som attraktivt at være offentlig leder. De er mere stolte, de udøver mere visionsledelse og anerkendelse, de ser sig selv som mere kompetente, og de oplever det at samarbejde med andre interne og eksterne aktører som understøttende. Det peger på, at understøttende rammevilkår er vigtige for at kunne lykkes som leder, og her er oplevelsen af at have et handlerum helt central. Ledergerningen opleves især positivt af ledere med længere erfaring, lederuddannelse, stillinger højt i lederhierarkiet og stærk lederidentitet. Styring er både nødvendig og legitim i en politisk ledet offentlig sektor, og resultaterne understreger vigtigheden af at kombinere klart kommunikeret, tilpas regulerende styring med lokalt handlerum, så lederne rent faktisk har mulighed for at lede til gavn for borgere og samfund. Sammenholdt med undersøgelsens øvrige fund betyder det, at systematisk ledelsesudvikling (fx lederuddannelse) kræves for at undgå oplevelser af ledergerningen som svær og udfordrende. Det oplevede ledelsesrum skal systematisk udvides gennem den lokale praksis. Refleksion og læring fra mere erfarne ledere kan tydeliggøre det understøttende i rammevilkårene, og optimering af disse rammevilkår er også vigtigt for, at offentlig ledelse i endnu højere grad kan bidrage til værdiskabelse for borgerne. Vedr. handlerum og styring: kapitel 7 i den samlede rapport, s Vedr. handlerum specifikt: kapitel 8 i den samlede rapport, s Fund: Selvsikre ledere delegerer til deres medarbejdere Forskningen har vist, at det kan understøtte offentlige organisationers evne til at skabe resultater til gavn for borgere og samfund, når lederne inddrager medarbejdere i løsningen af ledelsesopgaver. Det er derfor centralt at skabe de rammebetingelser i offentlige organisationer, der gør, at lederne rent faktisk tør og vil delegere ansvar for fx arbejdsplanlægning til deres medarbejdere. Side 18 af 38

19 Sammenhæng mellem brug af distribueret ledelse og krav i organisationen Andele. Lav brug af distribueret ledelse Mellem brug Høj brug 24% 19% 57% 39% 54% 51% 20% 12% 16% 41% 34% 32% 64% 14% 22% Helt uenig Uenig Hverken eller Enig Jeg føler mig godt tilpas, med de krav der stilles til lederrollen i min organisation Helt enig Vores undersøgelse viser, at både lederens oplevelse af at være tilpas med organisationens krav til vedkommende og lederens oplevelse af, at der er opbakning til at løbe risici, hænger positivt sammen med lederens villighed til at delegere opgaver til medarbejderne. Det er interessant her at se, at lederens egen oplevelse af at have opbakning så at sige går i arv til medarbejderne. Ledere, der oplever opbakning oppefra og føler sig trygge, tør i næste led i styringskæden også i højere grad at give slip. Opbakning skal gennemsyre alle niveauer fra den politiske ledelse og nedad for at sikre delegation og en passende risikovillighed. Det er et fælles ansvar i styringskædens led. Vedr. ledelsesadfærd, herunder distribueret ledelse: kapitel 5 i den samlede rapport, s Vedr. handlerum og styring: kapitel 7 i den samlede rapport, s Vedr. handlerum specifikt: kapitel 8 i den samlede rapport, s Fund: Offentlige ledere har opbakning til at løbe risici: Det gælder særligt ledere, der føler sig kompetente og trygge med organisationens krav Med øgede krav om innovation i offentlige organisationer følger også et tydeligt behov for, at offentlige ledere tør løbe risici og får mulighed for at gøre det i deres organisationer. Side 19 af 38

20 Sammenhæng mellem at være tilpas med krav og mulighed for at løbe risici Andele. Oplever du at have opbakning fra din organisation til at løbe risici? Uenig/helt uenig Hverken eller Enig/helt enig 26% 31% 35% 15% 59% Helt uenig 30% 39% Uenig 43% 22% Hverken eller 60% 31% 9% Enig Jeg føler mig godt tilpas, med de krav der stilles til lederrollen i min organisation 76% 18% 6% Helt enig Generelt oplever lederne, at de har opbakning til at løbe risici i deres organisation. 58 pct. erklærer sig således enige eller helt enige i, at de har opbakning til at løbe risici, mens kun 2 pct. er helt uenige og 11 pct. er uenige i udsagnet. Ledere, der oplever at have et højt kompetenceniveau og er tilpas med de krav, der stilles til dem i deres organisation, oplever større opbakning til at løbe risici. Lederens følelse af opbakning hænger altså sammen med oplevelsen af egen kompetence og oplevelsen af at forstå den kontekst, man befinder sig i. Den vigtigste implikation af resultaterne er, at opbakning til risiko skal ses i sammenhæng med matchet mellem lederen og de krav, der stilles til lederrollen i en given kontekst. For at sikre kontinuert forandring i retning af mere værdiskabelse i alle led er det vigtigt at sikre begge dele som led af en konstruktiv styringsdialog. Kapitel 8 i den samlede rapport, s Lederrollen De næste fund, der bliver behandlet, vedrører lederrollen. Lederrollen indeholder både lederens identitet og adfærd. 11. Fund: De fleste ledere har overvejende en lederidentitet I disse år bølger debatten frem og tilbage mellem dem, der ønsker generelle ledere, og dem, der fremhæver betydningen af også at have en faglig identitet. Stort set alle lederne ser lederidentiteten som vigtigst: Alle grupper scorer i gennemsnit over fem på vores skala fra 0 (rendyrket faglig identitet) til 10 (rendyrket lederidentitet). Det er bemærkelsesværdigt, at gennemsnitligt 27 pct. af besvarelserne placerer sig på 5 lige midt i mellem den faglige og ledelsesmæssige identitet. Der er Side 20 af 38

21 altså en stor gruppe, særligt af ledere af medarbejdere, der ser sig selv midt mellem de to identiteter. Lederidentitet fordelt på lederniveauer Andele. På en skala fra 0 til 10 hvordan vil du da vurdere din faglige identitet i forhold til din identitet som leder? Faglig identitet er vigtigst 0 1 1% 1% Ledere af medarbejdere Ledere af ledere Topledere 2 3 1% 1% 1% 2% 1% Faglig identitet og lederidentitet er lige vigtige % 2% 2% 6% 11% 10% 14% 19% 31% 7 15% 16% 20% 8 14% 20% 26% 9 5% 13% 19% Lederidentitet 10 er vigtigst 6% 15% 25% Samfundets markante investeringer i ledelsesudvikling har således givet de offentlige ledere en klar lederidentitet, og den stigende opmærksomhed på faglig ledelse tilsiger, at mange ledere også har brug for at have blik for den faglige virkelighed, de skal lede i. Som figuren viser, balancerer den typiske leder mellem de to identiteter med tyngde i retning af ledelsesidentiteten. Den uddannelsesmæssige gruppe, der har den markant laveste lederidentitet, er ledere med en lang sundhedsfaglig uddannelse (dvs. bl.a. ledende overlæger). Denne gruppe scorer 5,3. I den anden ende finder vi ledere med lange samfundsvidenskabelige uddannelser (Djøf erne) og ledere med en mellemlang sundhedsvidenskabelig uddannelse (ofte sygeplejersker). En række af de store velfærdsområder ligger i top mht. lederidentitet: ældreområdet, arbejdsmarkeds- og socialområdet og ungdoms- og videreuddannelsesområ- Side 21 af 38

22 det scorer alle 7 eller over. I den anden ende finder vi sundhedsområdet, dagtilbud og øvrige områder. Her ligger lederidentiteten på 6,5. Udsvingene er ikke voldsomme, men dog synlige. Endelig har topledere stærkere lederidentitet end driftsledere. Mens toplederne i gennemsnit scorer 7,8, ligger ledere af medarbejdere noget lavere på 6,5. Derudover viser undersøgelsen, at lederidentiteten bliver stærkere, jo højere anciennitet lederen har som leder. Sammenfattende er lederidentitet kommet på landkortet blandt de offentlige ledere, selv om den faglige identitet stadig er relevant. Dertil viser vores undersøgelse, at lederidentitet er noget, der opbygges over tid i karriereren og i takt med, at man stiger i de hierarkiske grader. Undersøgelsen viser, at mange offentlige ledere ser sig selv i spændingsfeltet mellem en faglig identitet og en lederidentitet. Lederrollen er noget, man som leder skal være villig til at påtage sig. Hvis ikke man er det, skal lederidentitet enten udvikles, eller man må vælge et job uden personaleledelse. Alle medarbejdere skal have en leder, der påtager sig sit ledelsesansvar, så organisationerne kan levere bedst mulig værdi for borgerne. Når det er sagt, er det også vigtigt at understrege, at det også er et organisatorisk ansvar at facilitere, at lederne får rum og udviklingsmuligheder til at tage lederrollen på sig. Kapitel 3 i den samlede rapport, s Fund: Hvor mange kan man egentlig være direkte leder for? Der er store variationer i ledelsesspænd mellem sektorer Ledelsesspænd er, hvor mange mennesker en person er direkte personaleleder for, her afgrænset som antallet af personer hver leder, holder MUS eller LUS med. Eksisterende dansk forskning viser, at store ledelsesspænd gør det sværere for daginstitutionsledere at optræde som reelle personaleledere. Tilsvarende kan et lille ledelsesspænd gøre, at disse ledere får sværere ved at optræde i lederrollen, bl.a. fordi relationerne til personalet kan blive for tætte. 1 Forskellige organisationer har forskellige grænseværdier, men det er en tværgående hovedpointe, at både for store og for små ledelsesspænd kan reducere mulighederne for at lykkes som personaleleder. 1 Se: s. 110 Side 22 af 38

23 Enkelte lederes ledelsesspænd på tværs af fagområder samt områdernes gennemsnit Gennemsnit er markeret med lodret streg. Enkelte ledere er markeret med kryds. Ældre 32 Sundhed & psykiatri Grundskole Arbejdsmarked & social Ungdoms & videreuddannelse Teknik, kultur, erhverv & øvrige Generel off. administration Forsvar og politi 19 Dagtilbud Antal medarbejdere, som lederen holder MUS/LUS med Det gennemsnitlige ledelsesspænd varierer mellem områderne. Ældreområdet har det største spænd, mens forsvar og politi har det laveste. Både ældreområdet, sundheds- og psykiatriområdet, grundskoleområdet og arbejdsmarkeds- og socialområdet har et gennemsnitligt ledelsesspænd på over 20 medarbejdere per leder. Størrelsen af ledelsesspændet kan på nogle af disse områder med fordel genovervejes i lyset af, at tid til direkte personaleledelse kan være særligt vigtig på områder, hvor medarbejderne har relativt kortvarige uddannelser. Typisk har ledere af ledere og toplederne i gennemsnit har mindre ledelsesspænd end ledere af medarbejdere. Samtidig viser undersøgelsen, at jo højere ledelsesspænd en leder har, jo højere scorer lederen også på lederidentitet. Undersøgelsens resultater understreger behovet for at se nærmere på størrelsen af ledelsesspændet i en række af velfærdsstatens kernesektorer. Tærskelværdierne afhænger af opgavernes karakter, men de helt store ledelsesspænd kan ikke undgå at reducere mulighederne for at udøve nærværende personaleledelse. Til gengæld kan et lavere ledelsesspænd også betyde stejlere organisationer og give mindre rum for direkte kontakt mellem top og bund i organisationen. Side 23 af 38

24 Ledelsesspændets størrelse skal tilpasses i de organisationer, hvor det i lyset af opgavernes karakter enten er uhensigtsmæssigt lille eller alt for stort til at kunne bedrive nærværende ledelse. Her skal fokus både rettes mod opgaven og den lokale organisering. Der skal være de ledelsesressourcer til stede i organisationen, som ledelsesopgaven kræver i forhold til at levere værdi til borgerne. Kapitel 4 i den samlede rapport, s Fund: Topledere og ledere med stærk lederidentitet sætter mere retning Både dansk og international forskning viser positive resultater af visionsledelse, dvs. når lederen skaber klarhed og forståelse for enhedens fælles vision. I vores undersøgelse har vi spurgt lederne, i hvilket omfang de leder med visioner. Visionsledelse hænger sammen med at have en identitet som leder. Det handler om aktivt at påtage sig lederrollen. Sammenhæng mellem ledelsesadfærd og lederidentitet Gennemsnit. Ledelsesadfærd: 0=meget lav brug; 10=Meget høj brug Lederidentitet: 0 angiver stærk faglig identitet, 10 stærk lederidentitet Stærk faglig identitet (0-4) Stærk lederidentiet (6-7) Lige stærk faglig og lederidentitet (5) Meget stærk lederidentitet (8-10) Visionsledelse* Anerkendelse Faglig ledelse Distribueret ledelse 7,5 8,0 8,5 9,0 9,5 Brug af ledelsesadfærd Topledere udøver mere visionsledelse end leder af ledere og ledere af medarbejdere, og ledere med en masteruddannelse i ledelse udøver mere visionsledelse end ledere med andre former for efteruddannelse i ledelse. Det samme gør sig gældende for ledere med en stærk lederidentitet. Det kan både være udtryk for, at ledere, der allerede arbejder med visionsledelse, oftere opsøger muligheder for uddannelse, og at lederne uddanner sig til at blive Side 24 af 38

25 visionære ledere. Vi ved i hvert fald fra danske undersøgelser, at visionsledelse kan læres. Alle ledere skal kunne tydeliggøre, hvordan deres del af organisationen konkret skal skabe værdi for borgere og samfund. Det behøver ikke være højtravende visioner, for ledelsen skal passe til området. Men alle ledere skal skabe retning og mening, så organisationens målsætninger kan opnås ved fælles indsats. De skal kunne fortælle deres organisations lokale fortælling som en del af den samlede organisations fortælling. Kapitel 5 i den samlede rapport, s Fund: Inddrager du dine medarbejdere i løsningen af ledelsesopgaverne? Det afhænger af, hvor længe du har været leder I en del organisationer deles medarbejderne og den formelle ledelse om ledelsesopgaverne, hvilket også kaldes distribueret ledelse. Særligt når medarbejdere har et højt ekspertiseniveau eller arbejder meget selvstændigt, kan det være meningsfuldt at uddelegere en del af ledelsesopgaven. Det kan også sikre ejerskab til de organisatoriske målsætninger blandt medarbejderne. Det er især de mere erfarne ledere, der anvender denne type ledelsesadfærd. Sammenhæng mellem ledelsesadfærd og samlet ledererfaring Gennemsnit. 0=meget lav brug af ledelsesform; 10=Meget høj brug 0-4 års erfaring 5-9 år år 20+ år Visionsledelse Anerkendelse* Faglig ledelse Distribueret Ledelse* 7,5 8,0 8,5 9,0 9,5 Brug af ledelsesadfærd Når især erfarne ledere inddrager deres medarbejdere i ledelsesopgaverne, kan det skyldes, at ledere skal føle sig trygge i organisationen. Ledere, som føler sig tilpas med de krav, organisationen stiller til dem, inddrager således i højere grad deres medarbejdere. Side 25 af 38

26 Især når medarbejderne både ønsker og evner at bidrage til ledelsesopgaverne, skal lederne være klar til at inddrage dem på velovervejet vis. Her kan især yngre ledere med fordel klædes bedre på til at inddrage medarbejderne, når dette er til gavn for den værdi, organisationen skaber for borgere og samfund. Kapitel 5 i den samlede rapport, s Fund: Lederne motiveres af borgerne, opgaven og deres medarbejdere Motivation er den energi, en leder vil lægge i at opnå et bestemt mål. Motivation har vist sig at have stor betydning for arbejdsindsats og performance, og offentligt ansatte kan motiveres af mange forskellige ting. Forståelsen for, hvordan ledere motiveres, er central, hvis offentlige lederjobs skal opfattes som attraktive. Hele 20 pct. af ledere af medarbejdere, dvs. driftslederne i den offentlige sektor, finder det uattraktivt at være offentlig leder. Grundlæggende motiveres de adspurgte lederne i høj grad af at gøre noget godt for borgerne. 260 offentlige ledere har skrevet kommentarer, der kan ses som et udtryk for det. Dernæst kommer begejstringen for at kunne udøve god personaleledelse. Det nævnes af 197 ledere. Selve den organisatoriske opgave er også vigtig for lederne, både den løbende drift og de mere udviklingsorienterede opgaver. Lidt længere nede af listen finder vi motivation, der kommer fra egen arbejdssituation (indflydelse og autonomi). At kunne påvirke samfundet i positiv retning kommer også ind på top 10 blandt de begrundelser, lederne selv formulerer som vigtige for deres motivation, og det skal forstås i sammenhæng med motivationen for at gøre noget godt for borgerne, eftersom begge dele handler om at gøre en positiv forskel for andre end en selv. Side 26 af 38

27 Top 5 motivationsfaktorer 1 At gøre noget godt for borgerne 252 ledere 2 Ledelsen af mine medarbejdere 251 ledere 3 Arbejdet med min kerneopgave 224 ledere 4 Udvikling af min kerneopgave 175 ledere 5 At få mine medarbejdere til at levere 152 ledere Lederne siger fx, at det motiverer dem At gøre en forskel for medarbejdere, patienter og samfund som helhed. At give børn den bedste uddannelse. Hvis det skal være attraktivt at være offentlig leder, er det centralt, at lederne har tid til at løse deres kerneopgave, oplever bidraget til borgerne og har mulighed for at indtage rollen som personaleleder. Det kræver et tilpas stort ledelsesrum og gode mulighed for at rette blikket mod borgerne og kerneopgaven. Kapitel 3 i den samlede rapport, s Ledelsesudvikling Den tredje del af notatet behandler fund, der vedrører ledelsesudvikling. Hvis ledere ikke kontinuert prioriterer udviklingen af deres egen og ledelsesteamets udvikling, vil ledelsen over tid fremstå som mindre og mindre aktiv, hvilket hæmmer mulighederne for at realisere organisationens målsætninger. Ledelsesudvikling er nødvendig både generelt og specifikt i organisationer, hvor ledelsesopgaven ikke bliver løst. I sidstnævnte tilfælde er omplacering eller afskedigelse logiske konsekvenser, hvis der ikke sker en udvikling. Side 27 af 38

28 16. Fund: Offentlige ledere oplever ikke, at der er tradition for at afskedige ledere, der ikke præsterer Første spørgsmål er, hvad status er i forhold til offentlige ledere, der ikke præsterer. I en årrække har vi diskuteret, hvordan offentlige organisationer kan blive bedre til at udvikle eller afvikle ledere, der ikke præsterer. Fra en situation, hvor mange offentligt ansatte var tjenestemænd, har vi siden begyndelsen af 1980 erme i større og større omfang anvendt mere fleksible ansættelsesformer, ikke mindst for offentlige ledere. Lederne i undersøgelsen oplever imidlertid kun i meget begrænset omfang, at deres organisation har tradition for at afskedige ledere, der ikke præsterer. 39 pct. er uenige eller helt uenige i, at det er tilfældet. Dertil kommer 40 pct., der hverken er enige eller uenige. Kun 21 pct. erklærer sig enige eller helt enige i, at der er tradition for at afskedige ledere, der ikke præsterer, i deres organisation. Fordeling af lederes opfattelse af, hvorvidt der er en tradition i deres organisation for at afskedige ledere, som ikke præsterer Andele. I min organisation er der tradition for at afskedige ledere, som ikke præsterer. 40% 5% 16% 26% 13% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig De samlede tal dækker over relevante variationer vertikalt og horisontal i den offentlige sektor. Mens kun 17 pct. af ledere af medarbejdere er enige eller helt enige i, at der er tradition for at afskedige ledere, der ikke præsterer, er tallet 46 pct. for toplederne. Det kan være udtryk for, at omsætningshastigheden især har været stigende i de øverste ledelseslag, hvilket også kan ses i forbindelse med brugen af fx åremålskontrakter. De horisontale forskelle er især tydelige mellem på den ene side forsvar og politi, hvor hele 72 pct. af lederne angiver, at der ikke er tradition for afskedigelse, og på den anden side ældreområdet og generel offentlig administration, hvor de tilsvarende andele er hhv. 27 og 26 pct. Side 28 af 38

29 Undersøgelsen viser, at mange offentlige ledere oplever, at der ikke er tradition for at afskedige ledere, der ikke præsterer. Medmindre det er udtryk for, at disse ledere i stedet med det samme systematisk udvikles til at kunne løse ledelsesopgaven eller omplaceres til en funktion, der matcher deres kompetencer til gavn for opgavevaretagelsen, er dette problematisk. Både for medarbejdere, lederkolleger og opgavevaretagelsen. Hvis en leder ikke løser ledelsesopgaven, skal der øjeblikkeligt gøres noget, og ansvaret for at sikre udvikling, omplacering eller ultimativt udskiftning påhviler især lederens leder. Kapitel 11 i den samlede rapport, s Fund: Ledelsesinformation om personale anvendes mere end andre typer af ledelsesinformation, fx om resultater og effekter Ledelser, der lykkes med at indfri målsætningerne til gavn for borgere og samfund, kræver viden om, hvordan det går med butikken. Hvis offentlige ledere skal kunne lede efter få, men vigtige mål, kræver det, at de har adgang til information om disse mål, og at de anvender data. Brug af ledelsesinformation Andele. Som leder træffer jeg beslutninger på baggrund af ledelsesinformation om Ja Nej 86% 14% Personale 76% 24% Økonomi 51% 49% Aktiviteter og produktion 51% 49% Resultater og effekter 60% 40% Brugertilfredshed Der er flere typer relevant ledelsesinformation. 86 pct. af lederne anvender fx ledelsesinformation om personale. Et eksempel er sygefraværstal. Det er klart den form for information, der anvendes mest. Derefter kommer information om økonomi. Mens mellem 73 og 88 pct. af lederne på alle øvrige områder anvender ledelsesinformation om økonomi, skiller lederne fra politi og forsvar sig markant ud her er det kun 48 pct. af lederne, der siger, at de anvender ledelsesinformation om økonomi. Side 29 af 38

11 fakta-ark fra Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse

11 fakta-ark fra Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse 11 fakta-ark fra s spørgeskemaundersøgelse Introduktion og læsevejledning På de følgende 11 fakta-ark præsenteres i kortform 11 væsentlige historier fra s spørgeskemaundersøgelse. Historierne er suppleret

Læs mere

At sætte retning og skabe resultater sammen med og via andre. Status for ledelseskommissionen

At sætte retning og skabe resultater sammen med og via andre. Status for ledelseskommissionen At sætte retning og skabe resultater sammen med og via andre Status for ledelseskommissionen Grundpræmisserne for kommissionens arbejde Offentlig ledelse skal skabe værdi for borgerne Offentlig ledelse

Læs mere

Allan Søgaard Larsen Vejle Sommerskole 6. September 2018

Allan Søgaard Larsen Vejle Sommerskole 6. September 2018 Allan Søgaard Larsen Vejle Sommerskole 6. September 2018 Ledelseskommissionens medlemmer Allan Søgaard Larsen Ejer af investeringsselskabet Liberatio A/S Alfred Josefsen Ejer af ledelsesfirmaet Alfred

Læs mere

Ledelseskommissionens anbefalinger. Lasse Jacobsen, Kommunaldirektør Viborg Kommune

Ledelseskommissionens anbefalinger. Lasse Jacobsen, Kommunaldirektør Viborg Kommune Ledelseskommissionens anbefalinger Lasse Jacobsen, Kommunaldirektør Viborg Kommune Fokus for Ledelseskommissionens arbejde Afdække gruppen af offentlige ledere Vurdere styrker, udfordringer og rammevilkår

Læs mere

Offentlig ledelse. Allan Søgaard Larsen, Ledelseskommissionen Aftenuniversitet i Trekantsområdet, 19.marts Side 1

Offentlig ledelse. Allan Søgaard Larsen, Ledelseskommissionen Aftenuniversitet i Trekantsområdet, 19.marts Side 1 Offentlig ledelse Allan Søgaard Larsen, Ledelseskommissionen Aftenuniversitet i Trekantsområdet, 19.marts 2018 Side 1 Kommissionens medlemmer Allan Søgaard Larsen Tidligere koncernchef for Falck Alfred

Læs mere

Ledelseskommissionens anbefalinger

Ledelseskommissionens anbefalinger Ledelseskommissionens anbefalinger Borgeren skal i centrum 1) De offentlige ledere skal sikre, at værdiskabelsen for borgerne og samfundet er det centrale omdrejningspunkt for organisationen. 2) Offentlige

Læs mere

FREMTIDENS LEDELSE I LYSET AF LEDELSESKOMMISSIONENS ANBEFALINGER ODDER KOMMUNE

FREMTIDENS LEDELSE I LYSET AF LEDELSESKOMMISSIONENS ANBEFALINGER ODDER KOMMUNE AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB FREMTIDENS LEDELSE I LYSET AF LEDELSESKOMMISSIONENS ANBEFALINGER ODDER KOMMUNE Lotte Bøgh Andersen (AU og VIVE) lotte@ps.au.dk www.col.au.dk DEPARTMENT OF

Læs mere

Hvordan kan ledelseskommissionens anbefalinger bruges til

Hvordan kan ledelseskommissionens anbefalinger bruges til Hvordan kan ledelseskommissionens anbefalinger bruges til s Forudsætninger for Ledelseskommissionens arbejde Ledelse gør en forskel Offentlig ledelse er en særlig disciplin Offentlig ledelse skal skabe

Læs mere

BUPL s Lederforenings prioritering af Ledelseskommissionens anbefalinger

BUPL s Lederforenings prioritering af Ledelseskommissionens anbefalinger BUPL s Lederforenings prioritering af Ledelseskommissionens anbefalinger Lederforeningens bestyrelse (LB) har arbejdet med at prioritere Ledelseskommissionens 28 anbefalinger, og vi har udvalgt 10 anbefalinger,

Læs mere

POLITISK LEDERSKAB I STORE STRATEGISKE UDVIKLINGSPROJEKTER

POLITISK LEDERSKAB I STORE STRATEGISKE UDVIKLINGSPROJEKTER AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB POLITISK LEDERSKAB I STORE STRATEGISKE UDVIKLINGSPROJEKTER Lotte Bøgh Andersen (AU og VIVE) lotte@ps.au.dk www.col.au.dk Offentlige organisationer skal lykkes

Læs mere

Kreds Midt Træf. Hvis målet er indflydelse, hvordan forholder vi os som sygeplejersker til Ledelseskommissionens anbefalinger

Kreds Midt Træf. Hvis målet er indflydelse, hvordan forholder vi os som sygeplejersker til Ledelseskommissionens anbefalinger Kreds Midt Træf Hvis målet er indflydelse, hvordan forholder vi os som sygeplejersker til Ledelseskommissionens anbefalinger MÅL MIDDEL SAMMEN OM Den største indflydelse får vi med TRIO samarbejdet -Handlinger

Læs mere

Ledelseslyst og ledelsesglæde

Ledelseslyst og ledelsesglæde Ledelseslyst og ledelsesglæde Oplæg, Årskongres for myndighedsledere og chefer Caroline Howard Grøn, Lektor,Ph.d. INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AARHUS UNIVERSITET EVENT DATO NAVN TITEL PRÆSENTATION Lektor

Læs mere

Svarfordelinger for. alle spørgsmål. Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse

Svarfordelinger for. alle spørgsmål. Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse alle spørgsmål Svarfordelinger for Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse Bilag til hovedmaterialet fra Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse 2017 Om dette bilag Svarfordelinger for 100

Læs mere

FLEKSIBILITET OG FAGLIGHED: SAMSPIL MELLEM LEDERE OG MEDARBEJDERE

FLEKSIBILITET OG FAGLIGHED: SAMSPIL MELLEM LEDERE OG MEDARBEJDERE AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB FLEKSIBILITET OG FAGLIGHED: SAMSPIL MELLEM LEDERE OG MEDARBEJDERE Lotte Bøgh Andersen (AU og VIVE) lotte@ps.au.dk www.col.au.dk AARHUS UNIVERSITET INSTITUT

Læs mere

Et kvalitativt indblik i de offentlige lederes motivation og arbejdsvilkår Fra Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse 2017

Et kvalitativt indblik i de offentlige lederes motivation og arbejdsvilkår Fra Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse 2017 Et kvalitativt indblik i de offentlige lederes motivation og arbejdsvilkår Fra Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse 2017 Om dette materiale Et kvalitativt indblik i de offentlige lederes motivation

Læs mere

FREMTIDENS OFFENTLIGE TOPLEDER

FREMTIDENS OFFENTLIGE TOPLEDER AARHUS UNIVERSITET FREMTIDENS OFFENTLIGE TOPLEDER Lotte Bøgh Andersen www.col.au.dk Organisationerne skal lykkes (endnu) bedre med at nå deres målsætninger og dermed skabe værdi for borgere og samfund

Læs mere

KOMMUNALBESTYRELSEN OG DEN KOMMUNALE LEDELSESOPGAVE

KOMMUNALBESTYRELSEN OG DEN KOMMUNALE LEDELSESOPGAVE KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2018 KOMMUNALBESTYRELSEN OG DEN KOMMUNALE LEDELSESOPGAVE KOMMUNALBESTYRELSEN OG DEN KOMMUNALE LEDELSESOPGAVE Debatmøde 2 Ledelse i kommunerne Allan Søgaard Larsen, Ledelseskommissionen

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

POLITISK LEDELSE I DE DANSKE KOMMUNALBESTYRELSER

POLITISK LEDELSE I DE DANSKE KOMMUNALBESTYRELSER POLITISK LEDELSE I DE DANSKE KOMMUNALBESTYRELSER Kære kommunalbestyrelsesmedlemmer På Kommunalpolitisk Topmøde 2019 stiller vi skarpt på det politiske lederskab i kommunalbestyrelserne. Hvad kendetegner

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

Anbefalinger fra Ledelseskommissionen juni 2018

Anbefalinger fra Ledelseskommissionen juni 2018 Anbefalinger fra Ledelseskommissionen juni 2018 Program for lancering 11.10-11.35: Allan Søgaard Larsen formand for Ledelseskommissionen 11.35-11.45: Sophie Løhde innovationsminister 11.45-12.00: Deltagerne

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve

Læs mere

Marianne Thyrring, Ledelseskommissionen Statens arbeidsgiverkonferanse, Oslo 19. september 2018

Marianne Thyrring, Ledelseskommissionen Statens arbeidsgiverkonferanse, Oslo 19. september 2018 Marianne Thyrring, Ledelseskommissionen Statens arbeidsgiverkonferanse, Oslo 19. september 2018 Ledelseskommissionens medlemmer Allan Søgaard Larsen Ejer af investeringsselskabet Liberatio A/S Alfred Josefsen

Læs mere

FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER

FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER Politiet påbegyndte i 2012 en omfattende reform af lederstrukturen på tværs af koncernen. Man har på den baggrund skabt fundamentet for at øge ledelseskvaliteten og samtidig

Læs mere

Medarbejder og leder i nærværs organisationen

Medarbejder og leder i nærværs organisationen Medarbejder og leder i nærværs organisationen 2017 FORORD Medarbejderog ledelsesgrundlag Du sidder med Vallensbæk Kommunes medarbejder- og ledelsesgrundlag i hånden og dermed en beskrivelse af forventningerne

Læs mere

Fremtidens socialpædagogiske ledere, hvem er de og hvor kommer de fra?

Fremtidens socialpædagogiske ledere, hvem er de og hvor kommer de fra? AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Fremtidens socialpædagogiske ledere, hvem er de og hvor kommer de fra? Lotte Bøgh Andersen (AU og VIVE) lotte@ps.au.dk AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Offentlige ledere og ledelse anno 2017 Samlet afrapportering fra Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse

Offentlige ledere og ledelse anno 2017 Samlet afrapportering fra Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse Offentlige ledere og ledelse anno 2017 Samlet afrapportering fra Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse Forord og læsevejledning Velkommen til Ledelseskommissionens rapport om de offentlige ledere

Læs mere

Ledelsesgrundlag FOKUS

Ledelsesgrundlag FOKUS sgrundlag FOKUS udøves i relationer I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner Borgere og virksomheder skal opleve mødet med os som top professionelt. De skal opleve, at vores indsats er båret af energi

Læs mere

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Fakta fra undersøgelse blandt Lægeforeningens

Fakta fra undersøgelse blandt Lægeforeningens Lægeforeningen Fakta fra undersøgelse blandt Lægeforeningens medlemmer om ledelse Jr. / 217 2614 31. maj 218 Om undersøgelsen: Lægeforeningen gennemførte i oktober måned 217 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Følgegruppemøde 27. april 2017

Følgegruppemøde 27. april 2017 Følgegruppemøde 27. april 2017 28 april 2017 loua J.nr. [Indsæt J.nr.] Opsamling Ledelseskommissionens følgegruppe mødtes for første gang i Danske Regioners hus for at markere holdninger til Ledelseskommissionens

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

LEDERFORENINGENS ARBEJDSPROGRAM

LEDERFORENINGENS ARBEJDSPROGRAM LEDERFORENINGENS ARBEJDSPROGRAM 2019 2021 INDLEDNING Arbejdsprogrammet for Lederforeningen i BUPL sætter retning for Lederforeningens arbejde med fire politisk udvalgte indsatsområder, som er vedtaget

Læs mere

Velkommen til morgenmøde Fra ledelseskommission til praksis

Velkommen til morgenmøde Fra ledelseskommission til praksis Velkommen til morgenmøde Fra ledelseskommission til praksis 1 Velkommen i laboratoriet Vi brænder for ledelse! MMB morgenmøder vores laboratorium og maskinrum Folkemøde ledelseskommissionens anbefalinger

Læs mere

Ledelseskommissionens spørgeskema

Ledelseskommissionens spørgeskema Ledelseskommissionens spørgeskema I det følgende fremgår ordlyden af det spørgeskema, Ledelseskommissionen sendte ud til 4000 ledere i den offentlige sektor den 23. maj 2017. 1 Kære leder i den offentlige

Læs mere

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Talepapir 5. januar 2017 IO Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Indledende bemærkninger [Det

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Direktionens årsplan

Direktionens årsplan Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger

Læs mere

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses. Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet

Læs mere

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien 2015-2016 Økonomiudvalg Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien Koncernmål (01-01-2015-31-12-2015) Motivation Den nye udviklingsstrategi Sammen om nødvendige forandringer sætter retning på

Læs mere

Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget 1 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland God ledelse hvad er det? 4-5 Ledelsesgrundlaget 6-7 Ledelse op 8-9 Ledelse ned 10-13 Ledelse på tværs

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

Forslag ledera rsmøde 7. september 2018

Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 1 Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 Forslagsstiller: Den lokale lederforenings bestyrelse

Læs mere

Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer

Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni 2017 forretningen en politisk styret organisation relationer rehabilitering Indledning Du sidder nu med en revideret udgave af Ældre- og

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Maj 2016

Ledelsesgrundlag. Maj 2016 Ledelsesgrundlag Maj 2016 1 Indledning I efteråret 2015 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med et nyt ledelsesgrundlag for Trekantområdets Brandvæsen Alle afdelingschefer og sektionsledere har udarbejdet

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Ledelse kommissoriets anbefalinger omsat til virkelighed i Aarhus Kommune

Ledelse kommissoriets anbefalinger omsat til virkelighed i Aarhus Kommune Ledelse kommissoriets anbefalinger omsat til virkelighed i Aarhus Kommune V. Vicecenterleder Christian Bøtcher Jacobsen Kronprins Frederik Center for Offentlig ledelse v. Aarhus Universitet. Chef for HR

Læs mere

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi

Læs mere

Referat af 4. møde i følgegruppen

Referat af 4. møde i følgegruppen 01 december 2017 Referat af 4. møde i følgegruppen Følgegruppen til Ledelseskommissionen mødtes for 4. og sidste gang den 27. november 2017. Temaet for mødet var kommissionens anbefalinger om offentlig

Læs mere

Lederforeningens arbejdsprogram

Lederforeningens arbejdsprogram 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Dagsordenens pkt. 5 a: Forslag om Arbejdsprogram for Lederforeningen 2019-2021 Forslagsstiller: Lederforeningens bestyrelse Lederforeningens arbejdsprogram 2019 2021 Indledning

Læs mere

15 konkrete ledelsesinitiativer fra offentlige ledere Fra Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse 2017

15 konkrete ledelsesinitiativer fra offentlige ledere Fra Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse 2017 15 konkrete ledelsesinitiativer fra offentlige ledere Fra Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse 2017 Om dette materiale Et idekatalog med 15 konkrete ledelsesinitiativer I Ledelseskommissionens

Læs mere

Luther ledelse? - Eller fokus på fællesskab og forskellighed

Luther ledelse? - Eller fokus på fællesskab og forskellighed Luther ledelse? - Eller fokus på fællesskab og forskellighed Oplæg for Børne- og Kulturchefforeningen Hovedpointer: 1. Ledelse som samskabelse og følgeskab. 2. Fra ledelse af en kerneopgave til ledelse

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Styregruppen for Videncenter for Velfærdsledelse har opstillet en række kriterier for tildeling af midler til projekter.

Styregruppen for Videncenter for Velfærdsledelse har opstillet en række kriterier for tildeling af midler til projekter. Videncenter for Velfærdsledelse Kriterier og Temaer 21. januar 2011 For at kvalificere og målrette ansøgningerne til Videncenter for Velfærdsledelse er der opstillet en række kriterier for tildelingen

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Antal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport

Antal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport beelser: 83 3-I-1 MÅLING 217 Svarprocent: 75,5% LÆSEVEJLEDNING 1 INDHOLDSFORTEGNELSE RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER TOP OG BUND RESULTATER STØRSTE AFVIGELSER DIN ARBEJDSSITUATION

Læs mere

SYDDJURS KOMMUNE LEDELSESEVALUERING OG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 KOMMENTERET HOVEDRAPPORT

SYDDJURS KOMMUNE LEDELSESEVALUERING OG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 KOMMENTERET HOVEDRAPPORT SYDDJURS KOMMUNE LEDELSESEVALUERING OG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 KOMMENTERET HOVEDRAPPORT INDHOLDSFORTEGNELSE 5 Hovedresultater 7 Resumé 9 Centrale indikatorer på en række centrale indikatorer. Udvalgte

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel

Læs mere

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Offentlig ledelse sat på spidsen

Offentlig ledelse sat på spidsen Kronik til Politiken 10.01.2019. Offentlig ledelse sat på spidsen Af Adam Wolf, adm.dir., Danske Regioner Kristian Wendelboe, adm.dir., KL Henrik Kolind, formand for Kommunaldirektørforeningen Mona Striib,

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Det nordfynske ledelsesgrundlag

Det nordfynske ledelsesgrundlag Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer Citater fra ledelseskommissionens medlemmer 15. marts 2017 Allan Søgaard Larsen Offentlig ledelse er noget andet end privat ledelse. Kompleksiteten er højere, og entydigheden lavere, og det stiller særlige

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Vejledning ledelsesevaluering Ledere, der refererer til direktør eller centerchef

Vejledning ledelsesevaluering Ledere, der refererer til direktør eller centerchef Vejledning ledelsesevaluering Ledere, der refererer til direktør eller centerchef HR-Centret 03-10-2016 Vejledning - ledere - ledelsesevaluering 2016 Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din

Læs mere

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM GOD OFFENTLIG LEDELSE?

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM GOD OFFENTLIG LEDELSE? LEADERSHIP AND PERFORMANCE LEAPLEDELSESADFÆRD OG PERFORMANCE HVAD SIGER FORSKNINGEN OM GOD OFFENTLIG LEDELSE? NYBORG D. 2.MARTS 2018 V/ LOTTE BØGH ANDERSEN GOD OFFENTLIG LEDELSE Hvad forstås ved god ledelse?

Læs mere

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Skanderborg Kommune. Trivselsmåling Rapportspecifikationer. Skanderborg Kommune - Total Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73%

Skanderborg Kommune. Trivselsmåling Rapportspecifikationer. Skanderborg Kommune - Total Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73% Skanderborg Kommune Trivselsmåling 2015 Rapportspecifikationer Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Omdømme 6 Arbejdsopgaver

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Trivselsundersøgelse BRK 2016 Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Rundt om kerneopgaven - set fra et borgerperspektiv. Herning Kommune MED-konference 11. maj 2017

Rundt om kerneopgaven - set fra et borgerperspektiv. Herning Kommune MED-konference 11. maj 2017 Rundt om kerneopgaven - set fra et borgerperspektiv Herning Kommune MED-konference 11. maj 2017 Kerneopgaven Borgerperspektiv = Organisationsperspektiv Kommunerne storleverandør af velfærdsydelser Den

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere