HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER?

Transkript

1 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER?

2 SIDE 2 FORORD HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? Arbejdsskadeloven er moderniseret. Betingelserne for hvornår en arbejdsskade kan anerkendes er lempet. Dermed er der gjort op med mange års urimeligheder om erstatninger. Men alt for mange udsættes stadig for arbejdsskader. Og medlemmerne af 3F har en langt større risiko for at blive skadet, end andre på arbejdsmarkedet. Det skyldes ikke mindst, at mange udfører et hårdt fysisk arbejde. Arbejdsskader har ofte store menneskelige omkostninger og kan være ensbetydende med økonomisk ruin. Derfor arbejder vi i 3F aktivt for sunde og sikre arbejdspladser. Vi vil forebygge at skaderne sker. Men når skaden er sket, ja så skal der naturligvis ydes en retfærdig erstatning. I håndbogen Hvad skal man gøre når skaden er sket? gennemgår vi reglerne om arbejdsskader fra A til Z. INDHOLD Kapitel 1 side 4 Hvad skal man gøre, når skaden sker? Ulykker Hvorfor er det vigtigt at sikre beviset med det samme? Erhvervssygdomme Kapitel 2 side 8 Hvornår kan man få erstatning? Arbejdsskadeloven Ulykker Erhvervssygdomme Erstatningsansvarsloven og Arbejdsmiljøloven Kapitel 3 side 12 Anmeldelse af arbejdsskader Ulykker Arbejdsgiverens pligt til at anmelde Erhvervssygdomme Læger og tandlægers pligt til at anmelde Arbejdsbetingede dødsfald Beskrivelse af arbejdsforholdene Kapitel 4 side 18 Erstatninger efter Arbejdsskadeloven Sygebehandling, medicin, genoptræning og hjælpemidler Méngodtgørelse Erstatning for tab af erhvervsevne Overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald Erstatning for tab af forsørger Godtgørelse til efterladte Kapitel 5 side 24 Sagens gang i Arbejdsskadestyrelsen og i Ankestyrelsen Ulykker Erhvervssygdomme Sagen kan hastebehandles Valg af speciallæge Obduktion Klage Genoptagelse Kapitel 6 side 30 Erstatning ved civilt søgsmål Ulykker Erhvervssygdomme Sagens gang ved civilt søgsmål Forældelse Økonomiske krav Tabt arbejdsfortjeneste Svie og smerte Udgifter Méngodtgørelse Erstatning for tab af erhvervsevne Overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald Erstatning for tab af forsørger Godtgørelse til efterladte Kapitel 7 side 36 Arbejdsskadens mange aspekter Erstatningssagen Tilskadekomnes økonomi Den menneskelige belastning De helbredsmæssige følger

3 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? SIDE 3 Bogen er skrevet til det medlem, der udsættes for en arbejdsskade, men vil også kunne bruges af den tillidsvalgte, der hjælper en skadet kollega med at finde rundt i 'arbejdsskadejunglen'. Vi håber, at håndbogen vil være en hjælp - både i arbejdet for et bedre arbejdsmiljø, og når der skal rejses erstatningssag. Ulla Sørensen forbundssekretær 3F Arbejdsfastholdelse Værktøjer til arbejdsfastholdelse Sociale kapitler Delvis sygemelding 28 aftale Hjælpemidler og arbejdspladsindretning Personlig assistance Revalidering Fleksjob Kapitel 8 side 42 Arbejdsmarkedspensioner ALKA Private forsikringer Kapitel 9 side 46 Adresser og nyttige henvisninger Arbejdsskadestyrelsen Ankestyrelsen Arbejdsmedicinske klinikker Arbejdstilsynet Arbejdsmiljøinstituttet Nyttige henvisninger OBS Denne pjece gælder for arbejdsulykker, der er sket efter 1. januar 2004 og for erhvervssygdomme, der er anmeldt efter 1. januar Alle tidligere skader bliver vurderet efter den gamle arbejdsskadelov (lov nr af 17. december 1998 med senere ændringer). ( Udgivet af Fagligt Fælles Forbund Redaktion: Anne Marie Bryde, Lisbeth Vidal, Ida Bang Andersen, Erwin Næs, Thora Brendstrup Grafisk tilrettelæggelse: Lars Thomsen Tryk: Jønsson og NKN Foto; Kaj Bonne Mortensen, Harry Nielsen, Thomas Willads og Niels Nyholm 1. udgave, januar 2005 Varenr. 5000

4 SIDE 4 KAPITEL 1 Kapitel 1

5 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? KAPITEL 1 SIDE 5 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? ULYKKER Den, som kommer til skade, er overladt til sine kollegers og andres hjælp. Det er meget vigtigt, at der reageres med det samme, for hurtig hjælp er dobbelt hjælp! Ring derfor 112 og brug ikke andre telefonnumre - ved alvorlige ulykker. En hurtig indsats sikrer, at den tilskadekomne får bedst mulig hjælp. Desuden kan der hurtigt tages initiativer til at ændre de skadelige forhold. I bør sørge for at have en aftale med ledelsen om, at sikkerhedsrepræsentanten altid skal være med til at udarbejde ulykkesrapporter. Hermed sikrer I jer, at det bliver de rigtige oplysninger, som kommer med i rapporten. Det er også en fordel at have en aftale om, at I får genpart af alle oplysninger, arbejdspladsvurderinger (APV-beskrivelser), rapporter, sikkerhedsudvalgsreferater, udtalelser fra Arbejdstilsynet mv. samt kopi af beviser af enhver art. Sikkerhedsrepræsentanten/tillidsrepræsentanten/ kollegerne bør derfor sikre sig følgende At Arbejdstilsynet bliver tilkaldt ved alvorlige ulykker, og at det sker inden forholdene omkring ulykken ændres! At politiet informeres om ulykken. At tilskadekomne straks undersøges på skadestue eller hos læge af hensyn til behandling og af hensyn til dokumentation for sammenhænge mellem skaden og følgerne. At der udarbejdes en rapport over, hvordan ulykken skete. Og husk, at en rapport ikke er det samme som en anmeldelse! Hvis I og arbejdsgiveren har forskellige opfattelser af, hvordan ulykken er sket, skal I sørge for, at jeres mening kommer med i rapporten. Når politiet optager rapport, kan det anbefales, at rapporten ikke underskrives her og nu, men gennemgås nøje sammen med sikkerhedsrepræsentant/tillidsrepræsentant/ fagforening og kun underskrives, hvis den er korrekt. Politirapporten kan ofte være mangelfuld i forhold til den forklaring, tilskadekomne bagefter fortæller. Hverken den tilskadekomne, vidner eller sikkerhedsrepræsentanter bør udtale sig om skyld. Tilskadekomne har ret til at læse politirapporter fra sagen, men har ikke krav på at få kopi af rapporterne. I de fleste tilfælde udleverer politimesteren dog kopi af rapporterne. Det er vigtigt at være opmærksom på følgende forhold At I sikrer jer, at der bliver taget fotos af ulyk-

6 SIDE 6 KAPITEL 1 kesstedet. Det er ikke altid muligt at få klarhed over, hvordan ulykkesstedet så ud, når Arbejdstilsynet kommer, da tingene kan være ændret i mellemtiden. Der bør hos enhver sikkerhedsrepræsentant/sikkerhedsgruppe være et tilgængeligt fotografiapparat. Det er uden betydning, om der er dato på fotoet. Hvis der ikke er et fotografiapparat til rådighed, skal I anmode politiet om at tage de fornødne fotos, og I bør sikre jer, at de gør det! At I sikrer jer navne, adresser og telefonnumre på vidner. Det er vigtigt, at dette bliver gjort straks, når ulykken er sket. Det sker nemlig ofte, at vidner glemmer, hvad de så - blandt andet fordi de føler, at det er ubehageligt senere at skulle vidne. Sørg så vidt muligt for at vidnerne laver en skriftlig redegørelse om, hvad de så! Kolleger, der kan fortælle om den daglige arbejdsgang, om defekte maskiner har været påtalt, om der er givet instruktion mv. er også vigtige at få navne på. Det er vigtigt, at kollegerne er behjælpelige og ikke overlader situationen til arbejdsgiveren alene. At I sikrer jer tegninger af ulykkesstedet og af de maskiner, der evt. har været anvendt ved ulykken. Man kan henvende sig til kommunen og få en kopi af virksomhedens tegninger, sådan at man kan tegne ulykkesstedet nøjagtigt ind. Samtidig skal man sikre sig maskinernes data, der skal være stemplet på maskinen. Det er også vigtigt at få oplyst leverandør og evt. reparatør af maskinen. At I sikrer jer, at arbejdsgiveren foretager anmeldelse til Arbejdstilsynet og til det forsikringsselskab, hvor arbejdsgiveren har tegnet arbejdsskadeforsikring, og at I vedlægger eventuelle tilføjelser til anmeldelsen (se kapitel 3 om anmeldelsesregler). At I hjælper med at kontakte fagforeningen, der kan rådgive tilskadekomne og sikre, at den tilskadekomne oplyses om muligheden for civilt søgsmål. Anlæggelse af civilsag bør overvejes i alle tilfælde, hvor der er mistanke om, at arbejdsgiveren eller andre er ansvarlig for skaden. Man bør især være opmærksom i de tilfælde, hvor der er et stort indtægtstab som følge af skaden (se kapitel 6). At sagen tages op i sikkerhedsudvalget og indgår i arbejdspladsvurderingen (APV) mv., så lignende situationer undgås, og at arbejdsmiljøet forbedres. HVORFOR ER DET VIGTIGT AT SIKRE BEVISET MED DET SAMME? Fordi det er en forudsætning for at få erstatning efter Arbejdsskadeloven, at det kan bevises, at der virkelig er sket en ulykke på arbejdet, og at ulykken har givet nogle følger. Måske har ulykken ikke øjeblikkelige følger, men de kan opstå senere, hvor man så skal kunne bevise, at der har været tale om en arbejdsskade. Fordi det er en forudsætning ved civilt søgsmål mod arbejdsgiveren, at man kan bevise, at det er arbejdsgiveren, som er skyld i ulykken. Det gælder også, hvis andre end arbejdsgiveren er OBS Det er ikke jeres eller kollegernes opgave at finde ud af, hvem der er skyld i ulykken! Men det er jeres opgave at medvirke til at sikre beviserne. OBS Selv om det er en kollega, der er årsag til ulykken, kommer denne ikke til at betale erstatning. Det sker kun, hvis der er tale om grov uagtsomhed, eller hvis vedkommende har gjort det med vilje.

7 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? KAPITEL 1 SIDE 7 skyld i ulykken - fx ved trafikulykker der sker, mens man er på arbejde. Fordi det efter blot få timer kan være svært at finde ud af, hvad der virkelig skete! Lysten og motivationen til at huske kan også blive mindre, jo længere tid der går. Arbejdsgiveren har også haft mulighed for at fremkomme med sine teorier om, hvorfor ulykken skete! Disse teorier kan let påvirke opfattelsen af ulykken. Og i nogle tilfælde sker det, at arbejdsgiveren sletter sporene efter ulykken. Fordi den skyldige - hvis der er en skyldig - måske vil prøve at slette sporene - gerne under dække af, at ulykken ikke skal ske igen. Nogle gange prøver arbejdsgiveren, inden Arbejdstilsynet kommer, at fjerne eventuelle ulovligheder. Fordi det er vigtigt, at der straks bliver foretaget en omhyggelig undersøgelse af, hvordan og hvorfor ulykken skete, sådan at man er sikker på at gøre det rigtigt, når fremtidige ulykker skal forebygges. ERHVERVSSYGDOMME Sikkerhedsrepræsentant, tillidsrepræsentant eller kolleger : Kan hjælpe med at kontakte fagforeningen, som kan rådgive tilskadekomne og hjælpe med sagen i Arbejdsskadestyrelsen mv. Fagforeningen kan også hjælpe med at udfylde skemaer og at indsamle oplysninger i sagen. Fx kan der i en rygsag være tale om at veje og tælle antal af løft gennem en hel arbejdsdag. OBS Arbejdsgiveren skal altid være dækket af en lovpligtig forsikring mod arbejdsskader. Ved civilt søgsmål er arbejdsgiveren tillige oftest dækket af en ansvarsforsikring. Arbejdsgiveren kommer derfor som regel ikke selv til at betale. Kan hjælpe med at sikre, at den tilskadekomne gennem fagforeningen rådgives om muligheden for civilt søgsmål. Et civilt søgsmål bør overvejes i alle tilfælde, hvor der er mistanke om, at arbejdsgiveren eller andre er ansvarlig for skaden. Man bør især være opmærksom i de tilfælde, hvor der er et stort indtægtstab som følge af skaden (se kapitel 6). Kan hjælpe med at udarbejde grundige arbejdsbeskrivelser af de arbejdsforhold, der kan være årsag til sygdommen. Arbejdsbeskrivelserne bør indeholde oplysninger om de skadelige udsættelser m.h.t. mængder, tid, tekniske data, tegninger og fotos. Kan hjælp med at sikre, at følgende materialer fremskaffes, så de kan indgå i sagen i Arbejdsskadestyrelsen og evt. i en civil sag mod arbejdsgiveren: arbejdsbeskrivelser og andet relevant materiale fra sikkerhedsudvalg, arbejdspladsvurderinger (APV), oplysninger fra bedriftssundhedstjeneste (BST) eller anden arbejdsmiljørådgiver, Arbejdstilsyn (målinger, udtalelser mv.) Kan hjælpe med at sagen tages op i sikkerhedsudvalget med henblik på at drøfte, hvordan lignende skader forebygges, og hvordan viden om skaden kan indgå i arbejdspladsvurderingerne (APV). Dette kan ske, uden at den tilskadekomnes private og helbredsmæssige forhold indgår i sagen. Ligesom ved ulykker er det en forudsætning for at få erstatning efter Arbejdsskadeloven, at der er beviser for, at det er arbejdet, der er årsagen til sygdommen. Endvidere kan der også ved erhvervssygdomme kræves erstatning ved civilt søgsmål mod arbejdsgiveren (se kapitel 6). Det kræves dog, at der kan skaffes bevis for, at arbejdsgiveren har overtrådt Arbejdsmiljølovens regler.

8 SIDE 8 KAPITEL 2 Kapitel 2

9 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? KAPITEL 2 SIDE 9 HVORNÅR KAN MAN FÅ ERSTATNING? Man kan kun få erstatning, hvis der er tale om en arbejdsskade, der er anerkendt efter Arbejdsskadeloven, eller hvis det er bevist, at det er arbejdsgiverens eller andres ansvar, at skaden er sket. ARBEJDSSKADELOVEN Ulykker Ved en ulykke forstås efter Arbejdsskadeloven en personskade, forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Skaden skal være sket som en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Eksempler En chauffør omkommer ved en trafikulykke i arbejdstiden. En stilladsarbejder falder ned fra stilladset og kommer til skade med sin ryg. En rengøringsassistent falder over ledningen til støvsugeren og kommer til skade med sit knæ. En chauffør springer ned fra sin lastbil. Han lander forkert på det ene ben og overriver et ledbånd i det ene knæ. En omsorgsmedhjælper får pludseligt smerter i ryggen, da hun løfter en patient ud af sengen. En kartonnagearbejder får et kraftigt smæld i venstre skulder, efter at hun i 2 1 /2 time har arbejdet med ilægning og fratagning af papemner samt afrivning af disse. En bygningsarbejder skal frigøre et dæksel fra hugsiddende stilling. Dækslet sidder fast, men giver pludseligt efter. Han falder bagover og slår ryggen i faldet. En rengøringsassistent løfter en tung affaldssæk og får under løftet et knæk i ryggen. En medarbejder får tennisalbue efter i 3 dage at have rengjort vægge med højtryksspuler.

10 SIDE 10 KAPITEL 2 ERHVERVSSYGDOMME Ved en erhvervssygdom forstår man sygdomme, som er opstået efter længere tids skadelig påvirkning på arbejdet. Arbejdsskadeloven opdeler erhvervssygdomme i 2 kategorier De, der er på fortegnelsen over erhvervssygdomme (listen). De, der ikke er på fortegnelsen over erhvervssygdomme, og som kun kan anerkendes efter forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsens Erhvervssygdomsudvalg. Fosterskader kan forekomme i begge kategorier. Eksempler En skovarbejder har hovedsagelig arbejdet med fældning af træer og får ødelagt sin ryg af at slæbe og løfte på træer. En ansat på en medicinalvirksomhed får astma ved udsættelse for enzymer. En eksem, der forværres pga. skadelig påvirkning i arbejdet. En ansat i fiskeindustrien får tennisalbue efter mange års hårdt filletteringsarbejde. ERSTATNINGSANSVARSLOVEN OG ARBEJDSMILJØLOVEN KAN I VISSE TILFÆDE OGSÅ GIVE ERSTATNING I en række tilfælde kan der som supplement til sagen i Arbejdsskadestyrelsen rejses erstatningssag mod arbejdsgiveren eller anden ansvarlig. Sagen kan også rejses, selv om skaden ikke anerkendes efter Arbejdsskadeloven. Eksempler En industriarbejder mister en finger, fordi afskærmning mangler på maskinen. En bygningsarbejder kommer til skade, fordi han ikke har fået instruktion om, hvordan arbejdet skal udføres. En specialarbejder får eksem efter udsættelse for epoxy under arbejde, hvor beskyttelsen ikke har været tilstrækkelig, og hvor det samtidig ikke har været undersøgt, om epoxy kunne erstattes af noget andet. En rengøringsassistent får eksem efter udsættelse for sundhedsskadelige rengøringsmidler under arbejdet, hvor beskyttelsen ikke har været tilstrækkelig. En specialarbejder får karpaltunnelsyndrom efter ugers arbejde med håndholdt lufthammer 6 timer om dagen. Se iøvrigt kap.6.

11 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? KAPITEL 2 SIDE 11

12 SIDE 12 KAPITEL 3 Kapitel 3

13 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? KAPITEL 3 SIDE 13 ANMELDELSE AF ARBEJDSSKADER HVEM ER OMFATTET AF ARBEJDSSKADELOVEN? For at være omfattet af Arbejdsskadeloven skal man være i et af følgende ansættelsesforhold Lønnet ansættelse. Aftalte arbejdsopgaver, også selv om udførelsen er frivillig og ulønnet. Udførelse af ansattes tillidshverv. HVORDAN ANMELDER MAN EN SKADE TIL ARBEJDSTILSYNET OG TIL ARBEJDSSKADESTYRELSEN? Ulykker Arbejdsgiveren har pligt til At anmelde ulykken til Arbejdstilsynet, hvis der er mindst én dags fravær ud over tilskadekomstdagen - altså hvis den tilskadekomne også er syg næste dag, eller hvis han/hun senere bliver sygemeldt. At anmelde ulykken til sit forsikringsselskab, hvis ulykken forventes at medføre krav på ydelser efter loven. Eksempel på ydelser efter loven kan være betaling af fysioterapi, betaling af medicinudgifter eller betaling af transport i forbindelse med behandling. At anmelde ulykken til forsikringsselskabet, hvis den forventes at få varige følger, eller hvis den tilskadekomne ikke har genoptaget arbejdet på 5 ugers dagen for ulykkens indtræden. Der findes kun ét anmeldelsesskema, som arbejdsgiveren skal udfylde, uanset om anmeldelsen kun skal ske til Arbejdstilsynet, eller om ulykken også skal anmeldes til forsikringsselskabet. Arbejdsgiver kan vælge at anmelde ulykken elektronisk, hvis virksomheden er tilsluttet EASY, der er et elektronisk anmeldesystem. Uanset om der anmeldes elektronisk eller på papirblanket, er der ingen forskel på de oplysninger, arbejdsgiveren skal afgive, og der er heller ingen forskel på, hvem der skal anmeldes til. Anmeldelse på papirblanket Vælger arbejdsgiveren at anvende papirblanketten, skal Grøn side sendes til Arbejdstilsynet, hvis skaden har medført mindst én dags fravær ud over tilskadekomstdagen. Anmeldelsen skal sendes snarest og senest 9 dage efter første fraværsdag. Anmeldelsen bruges alene til myndighedernes forebyggende arbejde, herunder statistik.

14 SIDE 14 KAPITEL 3 Vær opmærksom på, at anmeldelse til Arbejdstilsynet ikke er ensbetydende med, at skaden er anmeldt til forsikringsselskabet! Blå side sendes til arbejdsgiverens forsikringsselskab. Anmeldelsen skal ske i de tilfælde, hvor det må formodes, at tilskadekomne har krav på erstatning. Det gælder fx, hvis man har haft udgifter til behandling eller medicin eller forventes at få varige følger. Anmeldelse skal også ske, hvis tilskadekomne har været syg i 5 uger. Anmeldelsen skal ske snarest og senest 9 dage efter første fraværsdag eller senest 9 dage efter udløbet af de 5 ugers sygdom. Dødsfald skal anmeldes straks til Arbejdstilsynet og inden 48 timer til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsgiveren skal ikke have samtykke eller fuldmagt fra tilskadekomne for at anmelde til forsikringsselskabet. Tilskadekomne kan dog siden bede Arbejdsskadestyrelsen om ikke at behandle sagen. Er der krav om godtgørelse for varigt mén, om erstatning for erhvervsevnetab, eller er der tale om, at tilskadekomne ikke har genoptaget arbejdet 5 uger efter skadens indtræden, skal forsikringsselskabet videresende anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen, som er den offentlige myndighed, der afgør, om der er tale om en arbejdsskade. Det er også Arbejdsskadestyrelsen, der fastsætter erstatningen. Selve udbetalingen af erstatning foretages af forsikringsselskabet. Medicin, behandlingsudgifter, transportudgifter og briller kan udbetales direkte af forsikringsselskabet uden om Arbejdsskadestyrelsen. Lyserød side er en kopi til virksomheden/sikkerhedsorganisationen. Bemærk, at bagsiden er udformet, så den kan bruges til intern undersøgelse af ulykken med henblik på drøftelse i sikkerhedsudvalget og ved udarbejdelse af arbejdspladsvurdering (APV). Grå side skal udleveres til tilskadekomne Elektronisk anmeldelse, EASY Gennem de elektroniske anmeldelser via EASY kan arbejdsgiveren og dermed sikkerhedsorganisationen udtrække data om anmeldelserne til brug for virksomhedens egne statistikker. Det betyder, at man kan få en samlet oversigt over de ulykker, der er sket på virksomheden i en given periode, med alle relevante oplysninger (ulykkesbeskri- OBS Det er forsikringsselskabet, der vurderer, om der er brug for lægeerklæring. Det anbefales dog, at man altid beder forsikringsselskabet om at indhente lægeerklæring med det samme, da det kan være vigtigt, at der allerede fra starten foreligger lægeoplysninger, der dokumenterer, at der er sket en skade. Sørg for at ulykken anmeldes til forsikringsselskabet, også selv om der ikke søges erstatning her og nu. Hvis de helbredsmæssige forhold forværres, kan sagen nemlig genoptages.

15 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? KAPITEL 3 SIDE 15 velse, hvornår ulykken er sket, hvilke personer, der er blevet ramt mv.). Denne mulighed kan være et nyttigt redskab i det forebyggende arbejde. Arbejdsgiveren skal give virksomhedens sikkerhedsorganisation (sikkerhedsrepræsentanten) adgang til anmeldelsen. I EASY kan virksomheden supplere anmeldelsen med bilag. Det betyder, at virksomheden kan foretage en yderligere beskrivelse af ulykken og bruge anmeldelsen som et redskab til at forebygge, at der sker tilsvarende ulykker. Når der anmeldes gennem EASY, skal arbejdsgiveren give den tilskadekomne en kopi af anmeldelsen. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde ulykken, men tilskadekomne eller fagforeningen kan også anmelde, hvis arbejdsgiveren nægter. Det er meget vigtigt at der sker anmeldelse inden for 1 år fra skadesdatoen. Man kan risikere at miste retten til ertstatning, hvis sagen anmeldes for sent (også selv om det er arbejdsgiverens skyld). Kun i ganske særlige tilfælde gives dispensation fra 1 års fristen. Hvis tilskadekomne eller fagforeningen anmelder, sendes anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen. Det er ikke et krav, at man anvender blanketten (kravet om at anmelde på en særlig blanket gælder kun arbejdsgiverne). Erhvervssygdomme Læger og tandlæger har pligt til At anmelde erhvervssygdommen - uanset, om den er konstateret, eller om lægen blot har mistanke om, at der er tale om en erhvervssygdom. Anmeldelsen skal ske, så snart lægen eller tandlægen er blevet bekendt med lidelsen og den formodede sammenhæng med arbejdet. Ved anmeldelse af erhvervssygdomme anvendes et skema, der er udformet som et blanketsæt med 4 ens eksemplarer. Også her er der mulighed for elektronisk anmeldelse (EASY). Der er ikke forskel på de oplysninger, der skal afgives i forhold til anmeldelsesblanketten. Lægen skal ikke have samtykke eller fuldmagt fra tilskadekomne for at anmelde til Arbejdsskadestyrelsen. Tilskadekomne kan dog siden bede Arbejdsskadestyrelsen om ikke at behandle sagen. Gul side sendes af lægen eller tandlægen til Arbejdstilsynet. OBS Det er vigtigt, at tilskadekomne og sikkerhedseller tillidsrepræsentanten er med ved udfyldelse af anmeldelsen - elektronisk eller på papir. Det skal nemlig sikres, at ulykken er beskrevet korrekt fra starten. Hvis det viser sig, at der er fejl eller mangler ved anmeldelsen, er det vigtigt, at man straks reagerer og sender Arbejdsskadestyrelsen supplerende oplysninger til sagen. Man bør aldrig vente og se tiden an! OBS Skaden er først anmeldt, når tilskadekomne har modtaget et kvitteringsbrev fra forsikringsselskabet! Dette gælder uanset, om der er anmeldt via papirblanket eller elektronisk via EASY. Hvis man ikke har hørt fra forsikringsselskabet, bør man rykke og selv være aktiv for at sikre, at skaden er anmeldt.

16 SIDE 16 KAPITEL 3 Blå side sendes af lægen til Arbejdsskadestyrelsen. Lyserød side er til lægen. Grå side er til tilskadekomne. Den tilskadekomne eller fagforeningen kan også anmelde erhvervssygdommen. Det er vigtigt at anmeldelsen foretages inden ét år efter, at erhvervssygdommen er konstateret. Kun i ganske særlige tilfælde vil Arbejdsskadestyrelsen dispensere fra 1 års fristen. Først når den tilskadekomne får besked fra forsikringsselskabet/arbejdsskadestyrelsen, er det sikkert, at sagen er anmeldt. Ved tvivl kan man få fagforeningen til at undersøge spørgsmålet. Arbejdsbetingede dødsfald Den læge, der tilkaldes i anledning af dødsfald, skal indberette til politiet, når dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde, eller når lægen har mistanke om, at dødsfaldet kan skyldes en erhvervssygdom. Dette gælder også, hvis dødsfaldet sker under hospitalsindlæggelse. Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes inden 48 timer. Beskrivelse af arbejdsforholdene Uanset hvem, der anmelder den formodede erhvervssygdom, skal der udarbejdes en beskrivelse af nuværende og tidligere arbejdsforhold. Det har stor betydning, at man selv beskriver sine arbejdsforhold. Ingen kender dem bedre. Det bør gøres hurtigst muligt, og sikkerhedsrepræsentanten, fagforeningen og arbejdsmedicinsk klinik bør inddrages i beskrivelsen. Ved mistanke om erhvervssygdom anbefales det, at der som det første henvises til undersøgelse på arbejdsmedicinsk klinik. Se adresser i adresselisten. Praktiserende læge kan henvise til undersøgelse. I de fleste amter kan fagforeningerne også henvise. På arbejdsmedicinsk klinik kan sammenhængen mellem sygdom og arbejdsforhold belyses. Det er ofte en fordel, at det er arbejdsmedicinsk klinik, der står for anmeldelsen, fordi de er eksperter på området. Klinikken vil samtidig med anmeldelsen sende kopi af resultaterne af undersøgelsen til Arbejdsskadestyrelsen og til den tilskadekomnes læge. Lægerne på arbejdsmedicinsk klinik er eksperter i at udspørge om arbejdsforhold og til at vurdere om de konkrete arbejdsforhold kan have ført til sygdommen. Klinikken kan også vejlede omkring arbejdsskift. Da det er meget vigtigt, at sagen er beskrevet grundigt, kan det anbefales, at tilskadekomne forbereder sig til samtalen på arbejdsmedicinsk klinik. Det kan være vanskeligt pludselig at skulle udtale sig om antal af løft, antal af bevægelser, OBS Det gør ikke noget, at både arbejdsgiveren, lægen og den tilskadekomne sammen med fagforeningen anmelder. Hellere flere anmeldelser end ingen!

17 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? KAPITEL 3 SIDE 17 vægtforhold, lokalets indretning mv., hvis man ikke hjemmefra har forberedt sig. Arbejdsskadestyrelsen anser normalt journalen fra arbejdsmedicinsk klinik som et afgørende dokument i sagen. Det kan derfor få alvorlige følger for sagen, hvis der er fejl eller mangler, fordi man har givet forkerte oplysninger. Følgende forhold bør beskrives meget grundigt - enten via arbejdsmedicinsk klinik eller via supplerende beskrivelser til Arbejdsskadestyrelsen Hvad består arbejdet af. Hvilke stoffer og materialer arbejdes der med. Hvilke forhold udføres/udførtes arbejdet under: lokalernes indretning, udsugning osv. En beskrivelse af arbejdsgangen - evt. ved hjælp af arbejdspladsvurderingen (APV). Tidspunktet for det første tegn på sygdommen. Hvorfor mener man, at der er en sammenhæng mellem arbejde og sygdom. Andre kolleger, der har haft tilsvarende klager. Har Arbejdstilsynet/BST eller anden arbejdsmiljørådgiver undersøgt nuværende eller tidligere arbejdspladser? Hvis ja, så bed dem om at sende de relevante rapporter og vedlæg disse rapporter ved arbejdsbeskrivelsen. Man kan evt. også bede Arbejdstilsynet om at lave en vurdering af de arbejdsforhold, der har medført erhvervssygdommen. Fagforeningen kan kontakte Arbejdstilsynet. Beskrivelsen fra Arbejdstilsynet kan have stor betydning i sager om civilt søgsmål.har sikkerhedsudvalget drøftet problemer vedrørende de forhold, som kan have medført erhvervssygdommen, så medsend kopi af mødereferater. Virksomheden kan evt. få hjælp fra bedriftsundhedstjenesten (BST) eller fra anden arbejdsmiljørådgiver. Bemærk dog, at sikkerhedsudvalget bør drøfte dette forinden. Hos BST eller anden arbejdsmiljørådgiver findes ofte både måleudstyr og fotografisk udstyr, som kan beskrive de skadelige påvirkninger. Beskrivelsen af arbejdsforholdene skal sendes til Arbejdsskadestyrelsen og bør medtages ved evt. undersøgelser på arbejdsmedicinsk klinik. Når sagen behandles i Arbejdsskadestyrelsen, er det en god idé at tilskadekomne får hjælp i fagforeningen til at besvare spørgeskemaer mv., sådan at der ikke opstår misforståelser eller sker fejl. Fagforeningen kan også hjælpe med at sikre, at Arbejdsskadestyrelsen har de nødvendige oplysninger om fx løftemængder, udsættelse for farlige stoffer mv.

18 SIDE 18 KAPITEL 4 Kapitel 4

19 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? KAPITEL 4 SIDE 19 ERSTATNING EFTER ARBEJDSSKADELOVEN (Lov om arbejdsskadesikring) Arbejdsskadeloven giver mulighed for erstatning til den tilskadekomne (eller til de efterladte, hvis der er tale om dødsfald) som følge af en arbejdsskade. Der gives kun erstatning, hvis Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt skaden. Arbejdsskadestyrelsen skal normalt inden 1 år efter anmeldelsen træffe afgørelse om anerkendelse og erstatning - herunder om betaling af behandlingsudgifter. Sygebehandling, medicin, genoptræning og hjælpemidler mv. Forsikringsselskabet kan selv træffe afgørelse om betaling af disse udgifter. Men hvis forsikringsselskabet ikke mener, at de skal betale udgifterne, må de ikke selv træffe afgørelse. Forsikringsselskabet skal da i stedet skrive til tilskadekomne og oplyse, at man kan kræve, at selskabet sender sagen til Arbejdsskadestyrelsen, der så afgør betalingsspørgsmålet. Man har kun krav på at få dækket udgifterne, hvis arbejdsskaden anerkendes! Hvis forsikringsselskabet ikke betaler udgifterne straks fra skadens start, bør man gemme kvitteringerne. Hvis arbejdsskaden anerkendes, fremsender man herefter kvitteringerne til forsikringsselskabet. Man har nemlig krav på at få dækket udgifterne med tilbagevirkende kraft fra skadens start! Arbejdsskadestyrelsen skal inden 1 år efter anmeldelse træffe afgørelse om dækning af de fremtidige udgifter til medicin og behandling. Ved afgørelsen får skadelidte evt. et éngangsbeløb til dækning af de fremtidige udgifter. Briller og andre hjælpemidler Hjælpemidler er fx briller, kontaktlinser, høreapparat, proteser, kørestol. Der kan ydes erstatning for ødelagte hjælpemidler, hvis skaden er sket under visse omstændigheder At hjælpemidlet er anvendt under arbejdet. At hjælpemidlet er beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår. Det er ikke en betingelse for at opnå erstatning for ødelagte hjælpemidler, at der i øvrigt er sket en ulykke/begivenhed i lovens forstand. Eksempel En landbrugsmedhjælper taber som følge af

20 SIDE 20 KAPITEL 4 arbejdet brillerne i en høstak. Brillerne kan ikke findes. Brillerne må anses for bortkommet og kan betales. Også beskadigelse, som skyldes længere tids påvirkning af hjælpemidlet, kan udløse erstatning, fx slibeskader på briller. Der gives kun erstatning til hjælpemidler så som proteser, briller, høreapparat, ortopædisk fodtøj mv., der alle har til formål at erstatte eller bedre funktionen af en legemsdel. Der gives fx ikke erstatning for ødelagt arbejdstøj. Behandling eller genoptræning Udgifter, der ikke betales af sygesikringen, kan dækkes. Det kan fx være fysioterapeutisk behandling, lægeordineret kiropraktorbehandling eller akupunktur udført af en læge. Det er en betingelse, at lidelsen anerkendes som en arbejdsskade, og at behandlingen anses for relevant og har helbredende formål. Medicinudgifter Betaling af udgifter til medicin mv. sker under forudsætning af, at skaden anerkendes, og udgiften ikke dækkes af sygesikringen. Dette gælder også for smertestillende medicin. Der betales også et engangsbeløb for fremtidige udgifter til helbredende behandling i form af medicin mv. Psykologbehandling Udgiften kan dækkes i særlige tilfælde. Ved længerevarende forløb bør man søge forhåndstilsagn i Arbejdsskadestyrelsen. Dog kan akut psykologhjælp efter fx væbnet overfald dækkes ved efterbevilling. Tolkeudgifter Oversættelser, for eksempel nødvendige oversættelser af erklæringer og tolkeudgifter ved lægeundersøgelser, betales ud fra en konkret vurdering. Rejseudgifter Rejseudgifter i forbindelse med nødvendig behandling eller genoptræning kan dækkes. Der betales også for rejseudgifter til undersøgelser, som Arbejdsskadestyrelsen har bedt om. Den tilskadekomne skal så vidt muligt benytte offentlige transportmidler (tog - (standard) eller bus). Hvis man ikke kan benytte offentlige transportmidler, kan taxa eller egen bil benyttes. Benyttes egen bil, betales kilometerpenge efter statens regler. Tabt arbejdsfortjeneste Der ydes normalt ikke tabt arbejdsfortjeneste efter Arbejdsskadeloven. Dog betaler forsikringsselskabet, hvis der er tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med en undersøgelse, som Arbejdsskadestyrelsen har bedt om. Der betales kun, hvis fraværet er mindst 2 timer. I disse særlige tilfælde gives endvidere time- og dagpenge efter statens takster (diæter). Man kan klage over afgørelser om betaling af behandlingsudgifter. Méngodtgørelse Arbejdsskadestyrelsen fastsætter méngraden på grundlag af skadens helbredsmæssige alvor og ind- OBS Man kan miste sin ret til erstatning, hvis man ikke møder op til undersøgelse eller ikke sørger for at få udarbejdet de lægeerklæringer, som Arbejdsskadestyrelsen beder om. Det samme gælder, hvis man ikke deltager i genoptræning eller ikke vil lade sig indlægge på hospital.

21 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? KAPITEL 4 SIDE 21 flydelse på helbredet. Hvis der ikke i lægeerklæringen er en god og konkret beskrivelse af de ændringer, som skaden har medført i familie- og fritidslivet, er det vigtigt, at man, inden der træffes afgørelse, i et brev til Arbejdsskadestyrelsen beskriver disse. Arbejdsskadestyrelsen sørger normalt for, at man får tilsendt kopi af lægeerklæringerne, inden der træffes afgørelse. Tal evt. med den praktiserende læge om, hvad der står i erklæringerne, og få hjælp hos fagforeningen til at skrive brev, hvis du har kommentarer til oplysningerne. Det kan være godt at få ægtefælle eller kæreste til at hjælpe med at beskrive ændringerne, da man ofte ikke selv lægger mærke til dem! Méngraden skal være 5%, før der udbetales godtgørelse. Méngodtgørelsen udbetales som et skattefrit éngangsbeløb. Erstatningen fastsættes uafhængigt af indtægt og erhverv. Hvis skaden er sket efter det fyldte 40. år, nedsættes beregningen af méngodtgørelsen efter særlige bestemmelser. 100% méngodtgørelse giver en godtgørelse på kr. (pr ) Taksterne reguleres hvert år. Godtgørelsen skal udbetales senest 4 uger efter afgørelsen. Pengene udbetales gennem forsikringsselskabet. Man kan klage over afgørelsen om varigt mén. Erstatning for tab af erhvervsevne Hvis arbejdsskaden har medført en dokumenteret varig indtægtsnedgang på 15% eller derover, gives der erstatning for tab af erhvervsevne. Er der en klar og varig nedsættelse af erhvervsevnen, kan der gives erstatning, også selv om lønnedgangen er knap 15%. Arbejdsskadestyrelsen tager udgangspunkt i, hvordan arbejds- og indtjeningsmulighederne vil være efter skaden. Ifølge Arbejdsskadeloven skal der normalt være tale om en varig tilstand, før der kan træffes afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Ved erstatningsudmålingen skal der tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for på længere sigt at skaffe sig erhvervsarbejde. Først når tilskadekomne eventuelt igennem en længere periode har forsøgt at tilpasse sig de problemer, som skaden har medført, kan en mere sikker bedømmelse af erhvervsevnetabet foretages. Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsskadestyrelsen træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Et typisk tilfælde er, hvor tilskadekomne er under revalidering. Arbejde til lavere løn Hvis tilskadekomne på grund af arbejdsskaden får et arbejde til en lavere løn, kan der gives erstatning. Lønnedgangen skal dog være på 15% eller mere. Eksempler Tilskadekomne har fået nyt arbejde til lavere løn. Tilskadekomne er gået ned i tid som følge af arbejdsskaden. Tilskadekomne er gået fra faglært til ufaglært arbejde med lønnedgang. Tilskadekomne er gået fra akkordarbejde til timelønnet arbejde med lønnedgang. Revalidering Hvis tilskadekomne er under revalidering, og det ikke er muligt at vurdere den endelige erhvervsevne, kan der træffes en midlertidig afgørelse og tilkendes en løbende erstatning for tab af erhvervsevne. I sådanne tilfælde tager Arbejdsskadestyrelsen udgangspunkt i en vurdering af den tilskadekomnes aktuelle tab af erhvervsevne. Hvis der er tilkendt midlertidig erhvervsevnetabserstatning under revalidering, tager Arbejdsskadestyrelsen sagen op igen, når revalidering er afsluttet, og det fremtidige erhvervsevnetab kan vurderes.

22 SIDE 22 KAPITEL 4 Fleksjob Hvis tilskadekomne er henvist til fleksjob, tilkender Arbejdsskadestyrelsen erstatning på baggrund af en konkret bedømmelse af, hvad den tilskadekomne ville eller burde kunne tjene ved egen arbejdsindsats. Når erstatningen skal beregnes, skal man ikke medtage den del af lønindtægten, der skyldes offentlige tilskud. Lønnen i fleksjob har altså ingen betydning for vurderingen af erstatningen. Førtidspension Der kan tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne, hvis førtidspensionen er givet udelukkende eller delvis som følge af arbejdsskaden. I sådanne tilfælde vil Arbejdsskadestyrelsen lægge vægt på oplysningerne i pensionsakterne og begrundelsen for den tilkendte førtidspension. Arbejdsskadestyrelsen er ikke bundet af pensionsmyndighedernes vurdering af erhvervsevnenedsættelsen. Efterløn I visse tilfælde kan der gives erstatning ved overgang til efterløn. Skaden kan her eventuelt være dråben, der medførte, at tilskadekomne valgte at søge efterløn. Der skal i hver enkelt situation træffes en afgørelse, der afspejler arbejdsskadens reelle følger og sammenhængen med beslutningen om at gå på efterløn. Efterlønnere, der udnytter deres mulighed for arbejde, kan ved arbejdsskade som efterlønner også tilkendes erstatning. Beregning af erstatningen Selvrisiko Tilskadekomne vil ifølge loven kun kunne få dækket 4/5 af indtægtstabet. Den maksimale årsløn er kr. - 4/5 svarer til kr. (pr ). Taksterne reguleres hvert år. Årsløn Ved beregningen af årslønnen før skaden tages der normalt udgangspunkt i den skattepligtige indkomst i de sidste 12 måneder før skaden. Heri medgår arbejdsmarkedspension, feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, skifteholdstillæg, bonus og betaling for overarbejde. Hvis lønnen før skaden har været meget usædvanlig (høj, lav eller meget overarbejde mv.), kan Arbejdsskadestyrelsen selv foretage et skøn over indtægten. Når afgørelsen om erhvervsevnetab kommer, er det vigtigt at kontrollere, om årslønnen er korrekt. Hvis årslønnen er forkert, bør man klage. Det kan dreje sig om mange penge! Erhvervsevnetabsprocent Når Arbejdsskadestyrelsen skal fastsætte erhvervsevnetabsprocenten, skal Arbejdsskadestyrelsen tage udgangspunkt i, hvad tilskadekomne kunne have tjent, hvis skaden ikke var sket. Det er derfor vigtigt, at tilskadekomne indsender dokumentation for, hvad vedkommende ville eller kunne have tjent, hvis skaden ikke var sket. Fagforeningen, kolleger eller tillidsrepræsentant kan være gode hjælpere til fremskaffelse af dokumentation. Hvis skaden har medført overgang til fleksjob, efterløn eller pension, kan man ikke anvende indtægten derfra som udgangspunkt for beregning, da der ikke er tale om arbejdsindtægt. Sådanne sager vurderes individuelt. Når afgørelsen om erhvervsevnetab modtages, er det vigtigt at kontrollere, om den er korrekt. Hvis afgørelsen er forkert, bør man klage. Det kan dreje sig om mange penge! Få hjælp i fagforeningen!

23 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? KAPITEL 4 SIDE 23 Eksempel Årsløn (indtægten de sidste 12 måneder før skaden) kr. Indtægten opreguleret til afgørelsestidspunkt (foretages af Arbejdsskadestyrelsen) kr. Kunne have tjent kr. Tjener nu kr. Erhvervevnetabsprocent 50% Beregning af den årlige erstatning 50% af 4/5 af kr kr. Erstatninger på 50% og derover udbetales som en løbende månedlig ydelse, men kan efter ansøgning omsættes til et éngangsbeløb for de første 50% s vedkommende. I så fald nedsættes den løbende månedlige ydelse tilsvarende. Hvis man vælger at få den løbende månedlige erstatning omsat til et éngangsbeløb, vil beløbet for fx en 52 årig kvinde, der får 50% erhvervsevnetab, udgøre kr. Løbende erhvervsevnetabserstatning, der reguleres en gang årligt, gives frem til overgang til folkepensionsalderen. Løbende månedlige erstatninger kan nedsætte sociale ydelser, fx førtidspension. Løbende månedlige erstatninger er skattepligtige. Der betales dog ikke arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Erhvervsevnetabserstatning under 50% udbetales altid som et skattefrit éngangsbeløb. Dog udbetales midlertidig erhvervsevnetabserstatning som løbende månedlig ydelse. Overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald Hvis en arbejdsskade har medført døden, får den efterladte ægtefælle/registrerede partner et éngangsbeløb på kr. (pr ). Taksterne reguleres hvert år. En samlever (papirløst ægteskab) er også berettiget til overgangsbeløbet, hvis samlivet har bestået i mindst 2 år før dødsfaldet. Det er desuden en betingelse, at de to boede sammen på skadetidspunktet. Erstatning for tab af forsørger Hvis den efterladtes muligheder for at forsørge sig og familien er forringet, er der ud over overgangsbeløbet mulighed for at få erstatning for tab af forsørger. Ved bedømmelse af, om betingelserne er opfyldt, vil Arbejdsskadestyrelsen undersøge den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv. Man vil her lægge vægt på den efterladtes alder, uddannelse, helbred, beskæftigelsesmuligheder, forsørgelsespligter og andre økonomiske forhold. Erstatningen fastsættes til højst 10 år og udbetales løbende med et årligt beløb på højst 30% af den afdødes årsindtægt. Beløbet kan højst udgøre kr. (pr ). Taksterne reguleres hvert år. Ydelsen ophører under alle omstændigheder, når den efterladte selv overgår til folkepension. Til efterladtes børn under 18 år udbetales et årligt beløb på 10% af afdødes årsløn. Beløbet kan højst udgøre kr. (pr ). Taksterne reguleres hvert år. Der er mulighed for at få forlænget ydelserne ud over de 18 år op til 21 år, hvis den unge er under uddannelse. Beløbet hæves til 20%, hvis den anden forsørger også dør. Godtgørelse til efterladte Hvis dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller er sket ved grov uagtsomhed, kan der sammen med de andre dødsfaldserstatninger gives en godtgørelse til den eller de, der stod den afdøde særligt nær. Godtgørelsen til hver enkelt person fastsættes skønsmæssigt og udgør maksimalt kr. pr. person. Al udbetaling af erstatning efter loven sker gennem arbejdsgiverens forsikringsselskab.

24 SIDE 24 KAPITEL 5 Kapitel 5

25 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? KAPITEL 5 SIDE 25 SAGENS GANG I ARBEJDSSKADESTYRELSEN OG I ANKESTYRELSEN Arbejdsskadestyrelsen er en offentlig myndighed og skal derfor bruge de bestemmelser, der gælder i Lov om Retssikkerhed, i Offentlighedsloven samt i Forvaltningsloven, når en sag behandles. Det betyder, at den tilskadekomne har ret til at se alle papirer i sin sag, har ret til at udtale sig i sagen og har krav på at få gennemskuelige og konkret begrundede afgørelser. Tilskadekomne kan få udleveret kopi af interne lægekonsulentudtalelser, men først når der er truffet afgørelse i sagen.når papirer i en sag sendes fra én myndighed til en anden myndighed, bliver papirerne offentlige. Det betyder, at tilskadekomne har ret til at se alle de papirer, der bliver sendt til sagen fra andre myndigheder - også selv om papirerne ikke tidligere har været offentlige (fx interne notater i kommunen). Normalt kan man få aktindsigt i papirer fra Arbejdstilsynet, men hvis der i sagen er rejst straffesag, har man ikke ret til at få papirerne. Forsikringsselskabet skal bede om tilskadekomnes samtykke, hvis der skal indhentes lægelige oplysninger i sagen. I Arbejdsskadestyrelsen behandler man sagerne ved et såkaldt stiltiende samtykke. Det betyder, at man ikke spørger den tilskadekomne, når der skal indhentes oplysninger til sagen. Tilskadekomne kan på ethvert tidspunkt bede Arbejdsskadestyrelsen om at stoppe behandlingen af sagen. Sagens behandling i øvrigt er beskrevet i Lov om Arbejdsskadesikring og de tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Bemærk, at Arbejdsskadestyrelsen som hovedregel skal træffe én samlet afgørelse i sagen senest 1 år efter anmeldelsen. Det betyder, at der i afgørelsen på samme tid skal tages stilling til både anerkendelse og erstatninger. Ulykker Hvis en ulykke ikke er omfattet af loven, skal Arbejdsskadestyrelsen senest 3 måneder efter modtagelse af anmeldelsen give besked om, at sagen er afvist. Hvis Arbejdsskadestyrelsen ikke kan overholde fristen, skal tilskadekomne have besked. Når ulykken er anmeldt, skal man sikre sig, at oplysningerne i anmeldelsen er rigtige. Hvis der står noget, der er forkert eller noget mangler, skal man sørge for, at Arbejdsskadestyrelsen straks får besked. Det gør man bedst ved at skrive et brev eller en til Arbejdsskadestyrelsen. Man kan hjælpe i sagen ved at sørge for, at

26 SIDE 26 KAPITEL 5 Arbejdsskadestyrelsen får besked om, hvor den tilskadekomne er undersøgt og behandlet, og om hvad der i øvrigt sker for tilskadekomne - fx revalidering, fleksjob eller måske pension. Arbejdsskadestyrelsen vil sørge for, at oplysninger og dokumentation indhentes. Hvis de lægelige oplysninger ikke er fyldestgørende eller måske er for gamle, kan Arbejdsskadestyrelsen bede om en speciallægeundersøgelse. Forsikringsselskabet betaler for de undersøgelser, som Arbejdsskadestyrelsen mv. har bedt om. Se kapitel 4.. Offentlige myndigheder, praktiserende læger og lignende har pligt til at udlevere oplysninger, når Arbejdsskadestyrelsen henvender sig om en konkret personsag. Arbejdsskadestyrelsen må kun bede om oplysninger, der vedrører arbejdsskadesagen Det er vigtigt, at tilskadekomne får hjælp ved udfyldelsen af spørgeskemaer fra Arbejdsskadestyrelsen. Fagforeningen kan hjælpe med udfyldelse af skemaerne. Inden Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse, skal tilskadekomne have besked, om, at sagen nu vil blive afgjort, så man evt. kan indsende kommentarer. Det kaldes partshøring. Hvis der er vigtige oplysninger i sagen, som tilskadekomne ikke har kendskab til i forvejen, sender Arbejdsskadestyrelsen kopi af disse oplysninger samt en oversigt over al post i sagen. Fagforeningen kan hjælpe med at læse denne oversigt og de øvrige papirer i sagen. Den tilskadekomne kan give fagforeningen fuldmagt til at modtage sagsakter og til at indsende kommentarer. Fagforeningen hjælper med at udforme en fuldmagt. Det er meget vigtigt, at den tilskadekomne sammen med fagforeningen gennemgår sagen og sender evt. kommentarer, før afgørelsen træffes. Det gælder både oplysninger om selve ulykken, men også oplysninger om følgerne - både de helbredsmæssige og de arbejdsmæssige. Man bør ikke vente og først sende sine kommentarer til Arbejdsskadestyrelsen, hvis afgørelsen er negativ! Når afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen kommer, anbefales det, at den tilskadekomne straks henvender sig til fagforeningen og evt. til sikkerhedsrepræsentanten, sådan at man i fællesskab kan finde ud af, om man skal klage over afgørelsen. Fristen for at klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er modtaget. Husk, at 4 uger ikke er det samme som en måned! Erhvervssygdomme For erhvervssygdomme er fristen for Arbejdsskadestyrelsens afvisning af sagen 6 måneder, når der er tale om sygdom på listen over anerkendte erhvervssygdomme. For erhvervssygdomme uden for listen er fristen for afvisning 2 år. Hvis Arbejdsskadestyrelsen ikke kan overholde fristen, skal den tilskadekomne have besked. Når Arbejdsskadestyrelsen modtager anmeldelse om en erhvervssygdom, skal man sikre sig, at styrelsen ikke træffer afgørelse, før sagen er grundigt belyst - både hvad angår arbejdsforhold og sygdom. Hvis det er den praktiserende læge, der har anmeldt, bør man gå til fagforeningen og få hjælp til at få sagen udsat, indtil undersøgelse på arbejdsmedicinsk klinik har fundet sted. Det kan ofte være en god idé, at den praktiserende læge eller fagforeningen henviser til undersøgelse på arbejdsmedicinsk klinik. Det kan også være, at man skal finde gamle oplysninger frem om tidligere arbejdsforhold, der kan have medvirket til sygdommen, eller få fat på kolleger, der kan hjælpe med oplysninger. Også her bør tilskadekomne få hjælp til at få udsat sagen i Arbejdsskadestyrelsen. Ifølge Arbejdsskadeloven er der en liste over de erhvervssygdomme, som man er enige om kan

27 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? KAPITEL 5 SIDE 27 skyldes arbejdet. Det er de såkaldte Listesygdomme, der er opført i en bekendtgørelse om Fortegnelse over erhvervssygdomme. Eksempler Tennisalbue efter kraftfuldt ensidigt gentaget arbejde (EGA). Nikkeleksem efter udsættelse for nikkel på arbejdet. Lænderyglidelse efter 8-10 års arbejde med løft på 8-10 tons dagligt For at få en listesygdom anerkendt skal det være dokumenteret, at tilskadekomne i et nærmere bestemt omfang har været udsat for stoffet, materialet eller belastningen - og skadelidte skal have den sygdom, der svarer dertil. Hvis begge krav er opfyldt, antager Arbejdsskadestyrelsen, at sygdommen skyldes arbejdet, og skaden kan anerkendes. Kun hvis Arbejdsskadestyrelsen eller arbejdsgiveren kan bevise det modsatte (fx tennisalbue efter tennis, nikkeleksem som 12 årig efter uægte smykker eller tidligere lænderyglidelse efter sportsskade), kan der blive tale om afvisning. Nye sygdomme kan optages på listen, når der er grundig dokumentation for sammenhæng mellem arbejde og sygdom. Listen revideres mindst hvert 2. år. Også sygdomme uden for listen kan anerkendes. Bevisbyrden for tilskadekomne er dog for sådanne sygdomme skrappere, og sagerne kan kun anerkendes efter forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsens Erhvervssygdomsudvalg. Man har ikke ret til at kræve sin sag forelagt Erhvervssygdomsudvalget, men man kan foreslå det. Arbejdsskadestyrelsen sender brev med kopi af de vigtigste papirer og en oversigt over post i sagen, når sagen er klar til afgørelse. Det er vigtigt, at tilskadekomne sammen med fagforeningen læser sagens papirer igennem og straks indsender oplysninger eller rettelser, hvis der er forkerte oplysninger i sagen. Man bør ikke vente og se tiden an! Sagen kan hastebehandles Hvis der er tale om, at tilskadekomne er alvorligt syg, kan man bede Arbejdsskadestyrelsen om at hastebehandle sagen. Valg af speciallæge Arbejdsskadestyrelsen kan vælge at sende tilskadekomne til undersøgelse hos en speciallæge. Arbejdsskadestyrelsen sender da 3 forskellige forslag til lægevalg, men man er ikke bundet af forslagene og kan bede om at blive undersøgt af en helt anden læge. Som hovedregel skal det være en læge fra ens eget amt. Forbundet kan vejlede fagforeningen i valget af speciallæge. Dødsfald og obduktion Når en læge har mistanke om, at en patient er død pga. en erhvervssygdom, skal lægen kontakte politiet, der giver besked til Embedslægen. Sammen foretager de en særlig vurdering (et ligsyn). Det er vigtigt, at de pårørende fortæller lægen, hvis der er tale om en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes inden 48 timer. Mener politiet og Arbejdsskadestyrelsen, at døden kan skyldes en erhvervssygdom, skal de vurdere, om der skal foretages en særlig obduktion på Retsmedicinsk Institut (det er ikke nok, at der sker almindelig obduktion på hospitalet). Det er vigtigt, at der sker obduktion, hvis der er mistanke om, at døden skyldes en erhvervssygdom. Ofte kan obduktionen være den afgørende faktor for, at dødsfaldet anerkendes som en følge af en erhvervssygdom, og obduktionen er dermed afgørende for erstatning til de efterladte.

28 SIDE 28 KAPITEL 5 I tvivlstilfælde bør fagforeningen eller de pårørende straks kontakte sygehuset og Arbejdsskadestyrelsen for at sikre, at der foretages den særlige obduktion på Retsmedicinsk Institut. Henvendelsen skal ske meget hurtigt. De pårørende har ret til at nægte obduktion, men derved kan erstatningssagen skades. Klage Afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen skal indeholde en forståelig begrundelse og en konkret forklaring med henvisning til den lovgivning, afgørelsen handler om. Man har mulighed for at skrive eller ringe til Arbejdsskadestyrelsen og få en forklaring på afgørelsen. Man kan klage over enhver afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen Ordene klage og anke dækker over det samme. Der kræves ikke et særligt skema, når man klager over en afgørelse Man kan blot inden de 4 uger efter datoen for modtagelsen af afgørelsen skrive til Arbejdsskadestyrelsen, at man er utilfreds med afgørelsen. Arbejdsskadestyrelsen skal genvurdere deres egen afgørelse. De kan ændre eller fastholde afgørelsen. Hvis Arbejdsskadestyrelsen ændrer afgørelsen, får tilskadekomne en ny afgørelse. Hvis Arbejdsskadestyrelsen fastholder deres afgørelse, sendes sagen til Ankestyrelsen sammen med Arbejdsskadestyrelsens kommentarer. I klagen bør man også forholde sig til Arbejdsskadestyrelsens egen begrundelse og gøre klart, hvorfor og på hvilke punkter afgørelsen er forkert. Arbejdsskadestyrelsen giver en frist for kommentarer, når de genvurderer deres egen afgørelse. Hvis man ikke kan overholde fristen, skal man bede om udsættelse eller give besked om, at man venter med at sende kommentarer, til sagen er oversendt til Ankestyrelsen. Hvis Ankestyrelsen har givet frist for kommentarer, og man ikke kan overholde fristen, er det vigtigt at søge om at få fristen udsat. Hvis der kommer nye oplysninger til sagen, når den behandles i Ankestyrelsen, får man tilsendt kopi af de nye oplysninger. Det er vigtigt, at tilskadekomne også selv sørger for at orientere Ankestyrelsen, hvis der er nye oplysninger i sagen. Selv om man klager over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, kan man få erstatningen udbetalt efter de sædvanlige regler. Dette gælder dog ikke, hvis det er arbejdsgiverens forsikringsselskab der klager. OBS Klage skal ske inden 4 uger fra datoen for modtagelse af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. 4 uger er ikke det samme som en måned! Det er ingen undskyldning, at man har været på ferie og derfor ikke har kunnet overholde fristen, eller at man troede, at en anden skrev for en. Det er derfor vigtigt, at tilskadekomne og fagforeningen har en klar aftale om, hvem der har ansvar for at reagere i sagen. For at overholde klagefristen kan man i første omgang nøjes med blot at skrive, at man klager over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Man behøver ikke at begrunde sin klage. Derefter skal man så hurtigt

29 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? KAPITEL 5 SIDE 29 Arbejdsgiveren kan klage over, at den anmeldte arbejdsskade anerkendes som omfattet af loven. Arbejdsgiveren betragtes kun som part i sagen vedr. anerkendelse og kan derfor kun få aktindsigt i papirer, der vedrører hans arbejdsplads. Arbejdsgiveren ser derfor ikke de lægelige oplysninger i sagen. Det er forsikringsselskabet, der er part i resten af sagen, og arbejdsgiveren kan derfor ikke blande sig i erstatningerne. Genoptagelse af sagen i Arbejdsskadestyrelsen Man kan søge om at få sin sag genoptaget i Arbejdsskadestyrelsen inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor den første afgørelse blev truffet. Afgørelsestidspunktet kan godt være forskelligt for tidspunktet for afgørelse om méngodtgørelse og afgørelse om erhvervsevnetabserstatning. Genoptagelse om godtgørelse for varigt mén og erhvervsevnetabserstatning kan ske, hvis der er sket væsentlige forandringer i forhold til sagen, da den blev afgjort. Der er i visse tilfælde mulighed for at gå ud over denne 5-års frist. Arbejdsskadestyrelsen kan af sig selv forlænge fristen. Man kan også selv søge om at få fristen forlænget, fordi man fx kan forudse, at der vil ske noget i forhold til arbejdsskaden efter de 5 år. Arbejdsskadestyrelsen kan fastsætte en ny frist for genoptagelse af sagen. Hvis en sag ikke er anerkendt, kan den genoptages inden for 5 år efter afvisningen. Man skal dog være opmærksom på, at det kan være svært at få sagen genoptaget og anerkendt, med mindre der er nye og ændrede oplysninger om arbejdsforhold, diagnoser eller lignende. Fristen på 5 år gælder ikke for sygdomme, der på et senere tidspunkt kommer på listen over anerkendte erhvervssygdomme. Hvis genoptagelsen drejer sig om méngodtgørelse, er det en god idé at vedlægge dokumentation for, at der er sket en helbredsmæssig forværring siden den første afgørelse. Der kan fx være grund til at søge om genoptagelse af erhvervsevnetab i de tilfælde, hvor arbejdsskaden har medført, at tilskadekomne pga. skaden senere er overgået til et arbejde med lavere løn eller til fx efterløn, fleksjob eller pension. Her er det en god idé at vedlægge dokumentation for, at indtjeningen er forringet, eller at de sociale forhold har ændret sig siden den første afgørelse, og på hvilken måde man mener, at ændringerne er en følge af arbejdsskaden. som muligt indsende brev med begrundelse, så Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen er klar over, hvorfor man mener, at afgørelsen er forkert. Man bør oplyse, hvordan ens forhold er - både helbredsmæssigt og arbejdsmæssigt. Jo bedre redegørelse, jo større mulighed er der for, at Ankestyrelsen ændrer afgørelsen.

30 SIDE 30 KAPITEL 6 Kapitel 6

31 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? KAPITEL 6 SIDE 31 ERSTATNING VED CIVILT SØGSMÅL Der er ved arbejdsskader mulighed for at rejse krav om erstatning ved at anlægge civilt søgsmål mod arbejdsgiveren gennem byretten. Dette sker gennem Erstatningsansvarsloven og Arbejdsmiljøloven. Det er fagforeningen/forbundet, der afgør, om der kan ydes advokatbistand i sagen. Civilt søgsmål kan anlægges samtidig med, at arbejdsskadesagen behandles i Arbejdsskadestyrelsen efter Arbejdsskadeloven. Civilt søgsmål kan gennemføres i arbejdsskader, hvor der er mistanke om, at arbejdsgiveren eller andre (fx ved trafikulykker) har ansvar for, at der er sket en arbejdsskade. I henhold til Arbejdsmiljøloven er det arbejdsgiverens pligt at sørge for, at arbejdet er tilrettelagt sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Hvis det kan bevises, at arbejdsskaden er sket pga. arbejdsgiverens manglende overholdelse af Arbejdsmiljøloven, kan der tilkendes erstatning. Det kan dog ofte være svært at bevise, at arbejdsgiveren er ansvarlig for, at arbejdsskaden er sket. Det er dommeren, der afgør, om det er bevist, at arbejdsgiveren har ansvar for arbejdsskaden. Arbejdsgiverens forsikringsselskab kan dog anerkende ansvaret på arbejdsgiverens vegne, og så bliver der normalt ikke tale om at rejse sag i retten. Det anbefales, at tilskadekomne altid drøfter med fagforeningen, om der bør rejses erstatningskrav gennem civilt søgsmål. I en del sager kan erstatningen fra det civile søgsmål være større end erstatningen fra Arbejdsskadeloven, og derfor kan der være tale om en supplerende erstatning til sagen fra Arbejdsskadestyrelsen. Der kan også være tale om tilfælde, hvor Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen ikke har anerkendt arbejdsskaden, men hvor det kan bevises, at arbejdsgiveren er ansvarlig for skaden. I disse tilfælde får tilskadekomne hele erstatningen gennem Erstatningsansvarsloven. Ulykker Arbejdsmetoden Arbejdsgiveren er ansvarlig og erstatningspligtig, hvis der fx er noget i vejen med arbejdsmetoden, fx at man udsættes for farlige dampe, støv og røg, rystelser, støj. Instruktion Arbejdsgiveren skal give en grundig instruktion om, hvorledes arbejdet skal udføres. Fx skal en skovarbejder instrueres om, at han ikke må bruge motorsav, når han står på en stige. En havnearbejder skal

32 SIDE 32 KAPITEL 6 instrueres om, at der ikke må være skævt træk i løftewiren og en procesoperatør skal instrueres om, at man altid skal slukke for maskinen og ikke må stikke hænderne ind i maskinen for at rette et bånd, når maskinen kører. Tilsyn Arbejdsgiveren har pligt til at føre tilsyn med, at instruktionen bliver overholdt. Det er ikke nok at sige til en jord- og betonarbejder, at der skal anvendes sikkerhedsfodtøj eller sige til en ansat i fiskeindustrien, at der skal anvendes skærehandske. Arbejdsgiveren skal sikre sig, at sikkerhedsfodtøjet og skærehandsken rent faktisk bliver anvendt. Arbejdsstedet eller arbejdsredskabet Arbejdsgiveren er også ansvarlig, hvis der er noget i vejen med arbejdsstedet eller arbejdsredskabet. Arbejdsgiveren er ansvarlig, når en ansat glider på et gulv, der er glat fx pga. olie, når en stige mangler gummidupper, eller når en farlig maskine mangler afskærmning. Arbejdsgiveren er ikke ansvarlig, hvis ulykken skyldes et hændeligt uheld, dvs. hvis hverken arbejdsgiveren, kollegerne eller andre har gjort noget forkert, eller hvis en ansat fx falder på gulvet, og der ikke er noget i vejen med gulvet (hverken glat, vådt, fedtet eller hullet). Arbejdsgiveren er heller ikke ansvarlig, hvis man selv er skyld i skaden. Erhvervssygdomme Erhvervssygdomme kommer ikke fra dag til dag, men udvikler sig ofte snigende og langsomt - fx en bronkitis som følge af indånding af giftige dampe på en spånpladefabrik eller nakke-skulderlidelse efter længere tids ensidigt og gentaget tempoarbejde ved montagearbejde eller andet præcisionsarbejde. Der kan rejses civilt søgsmål, hvis det kan bevises, at det er arbejdsgiverens ansvar, at sygdommen er opstået, og at arbejdsforholdene har været medvirkende til, at tilskadekomne er blevet syg. Også her vurderes ansvaret udfra, om arbejdsgiveren har overholdt de bestemmelser og forskrifter, der er beskrevet i Arbejdsmiljøloven. Arbejdsgiveren er ansvarlig, hvis det kan bevises, at arbejdet fra arbejdsgiverens side kunne og burde have været tilrettelagt mere hensigtsmæssigt. Det kan fx være tilfældet, hvis en pakkearbejder får en tennisalbue som følge af belastning i form af kraftfulde ensidigt gentagne bevægelser (EGA). Arbejdsgiveren vil her kunne være ansvarlig, hvis det kan bevises, at arbejdet kunne og burde have været tilrettelagt mere hensigtsmæssigt. Dokumentation kan fx skaffes gennem rapporter fra Arbejdstilsynet, herunder evt. påbud, referater fra sikkerhedsudvalget, undersøgelser fra bedriftssundhedstjenesten (BST) eller fra anden arbejdsmiljørådgiver. Det kan dog ofte være svært at bevise, at arbejds- OBS Det er vigtigt at fastslå, at en kollega, der er årsagen til ulykken, normalt ikke vil blive draget til ansvar. Ansvaret overføres til arbejdsgiveren. Kun hvis kollegaen med fuldt overlæg har udført den skadende handling, kan kollegaen idømmes ansvar. I mange sager får den tilskadekomne ingen erstatning, fordi sagen ikke kan opklares eller ansvaret bevises, bla. fordi kollegerne er bange for selv at komme til at betale erstatningen, eller fordi kollegerne synes, det er synd for arbejdsgiveren, at han skal betale erstatning.

33 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? KAPITEL 6 SIDE 33 giveren er ansvarlig for, at sygdommen er opstået. En dårlig ryg kan have mange årsager. Tungt og akavet løftearbejde er måske kun en af dem. For medarbejdere, der har arbejdet på flere forskellige arbejdspladser, kan det være svært at bevise, hvilken arbejdsplads der er årsagen til sygdommen. Det kan også være svært at bevise, at arbejdspladsen ikke har været sundhedsmæssigt forsvarligt indrettet. Det vil som regel være nødvendigt at have måleresultater fra Bedriftssundhedstjenesten (BST) eller anden arbejdsmiljørådgiver, påbud fra Arbejdstilsynet om udsugning, brug af masker mv. Det er dommeren, der afgør, om det er bevist, at arbejdsgiveren har ansvar for sygdommens opståen. Sagens gang ved civilt søgsmål Ulykken sker/sygdommen konstateres Beviserne sikres i samarbejde med tilskadekomne, sikkerhedsrepræsentanterne og fagforeningen: Der kan indhentes rapporter fra Arbejdstilsynet mv. og evt. politirapporter. Der kan også være tale om en intern ulykkesrapport fra virksomheden, tegninger og fotos af ulykkesstedet/arbejdsstedet/ arbejdsmetoden, referater fra sikkerhedsudvalg, arbejdspladsvurdering (APV), tekniske data og evt. undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk klinik. Ved erhvervssygdomssager kan det være vigtigt, at der er grundige beskrivelser af, hvorledes arbejdet er foregået. Det kan være et godt supplement til beskrivelsen, hvis det er muligt at supplere med fotos, brugsanvisninger mv. Det er også vigtigt at dokumentere de følger, der er sket, fx dokumentation fra kommunen og arbejdsgiveren for udbetalte sygedagpenge og lægelige udtalelser om sygdommen Forældelse for sagsanlæg Man skal gøre krav på erstatning hurtigst muligt. Der skal være indgivet stævning inden 5 år fra skadedatoen. For erhvervssygdommes vedkommende gælder 5 års fristen fra den dag, man har fået besked om, at sygdommen skyldes arbejdet. Det vil sige, at der skal være anlagt retssag eller være indgået forlig, inden der er gået 5 år. Der kan ikke gøres undtagelse fra 5-års reglen! Man må altså ikke vente, til sagen i Arbejdsskadestyrelsen er afsluttet. Økonomiske krav Tabt arbejdsfortjeneste Man kan få tabt arbejdsfortjeneste, indtil man kan genoptage arbejdet i væsentligt samme omfang som før skaden. Hvis man ikke kan genoptage arbejdet i væsentligt samme omfang, kan man få tabt arbejdsfortjeneste, indtil Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om erhvervsevnetab, også selv om der er tale om en midlertidig afgørelse. Arbejdsskadestyrelsen har et kontor, der på opfor- Arbejdsgiveren har normalt en forsikring (en frivillig erhvervsansvarsforsikring), der dækker erstatningsbeløbene. Man kan derfor roligt hjælpe sin kollega med at få opklaret, hvad der virkelig skete.

34 SIDE 34 KAPITEL 6 dring af parterne i en civil sag, udtaler sig om følgerne efter skaden (det såkaldte P-kontor ). Gebyr for en sådan udtalelse er kr. (pr ). For beregning af tabt arbejdsfortjeneste skal der afleveres lønsedler for de sidste 3 måneder, inden ulykken skete/sygdommen blev konstateret. Hvis den tilskadekomne kunne have forventet en større indtægt i sygeperioden, fx meget overarbejde, skulle have arbejdet på akkord/bonus, kan man fremsende kollegernes lønsedler for sygeperioden. Lønsedlerne skal bruges til beregning af den indtægt, der ville have været. Der skal også afleveres opgørelser fra kommune og arbejdsgiver, da sygeløn og sygedagpenge fratrækkes, inden kravet gøres op. Af den mistede løn har den tilskadekomne desuden krav på feriepenge og hvis arbejdspladsen er overenskomstdækket, bidrag til arbejdsmarkedspension samt søgnehelligdagspenge. Svie og smerte Svie- og smertegodtgørelse kan man normalt få, mens man er syg og under helbredende behandling. Det skal fremgå af en lægeerklæring, hvor lang tid den tilskadekomne har været under behandling. Taksten for svie og smerte er 145 kr. pr. dag (pr ). Taksterne reguleres hvert år. Der betales også svie og smerte for lørdage og søndage! Beløbet er skattefrit. Svie og smertegodtgørelse kan ikke overstige kr. (pr ). Taksterne reguleres hvert år. Udgifter Har den tilskadekomne haft udgifter i forbindelse med skaden, kan disse medtages i erstatningskravet. Det kan fx være udgifter til ødelagt tøj, helbredende behandling, der hverken betales af sygesikringen eller af arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring, udgifter til børnepasning og kørsel til behandling mv. Der skal fremsendes kvittering/dokumentation for disse udgifter. Der kan betales for fremtidige udgifter til fx medicin, behandling, transport mv. Godtgørelse for varigt mén Hvis der er tale om varigt mén, kan der gives godtgørelse i form af et éngangsbeløb. Modpartens forsikringsselskab foreslår en méngrad. Denne kan eventuelt sendes videre til vurdering i Arbejdsskadestyrelsens P-kontor. Der tages endvidere hensyn til de ulemper, arbejdsskaden har påført den tilskadekomne i familie- og fritidslivet. Ved en méngrad på 100% udgør godtgørelsen kr.(pr ). Taksterne reguleres hvert år. Ved en lavere méngrad nedsættes beløbet forholdsmæssigt. I særlige tilfælde kan méngodtgørelsen fastsættes til et højere beløb. Godtgørelsen nedsættes efter nærmere regler, hvis tilskadekomne var fyldt 40 år ved skadens indtræden. Hvis der samtidig udbetales méngodtgørelse gennem Arbejdsskadeloven, fratrækkes denne godtgørelse i beløbet fra den civilretslige sag. Det betyder i OBS Der skal betales skat af tabt arbejdsfortjeneste, feriegodtgørelse samt af søgnehelligdagspenge og af evt. renter. Disse beløb beskattes normalt i det år, hvor udbetalingen finder sted.

35 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? KAPITEL 6 SIDE 35 praksis, at der ikke kommer penge til udbetaling, da taksterne er ens i de to love. Erhvervsevnetabserstatning Hvis skaden har medført varig nedsættelse af den tilskadekomnes evne til at skaffe sig arbejde ved indtægt, kan der tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne. Erhvervsevnetabet beregnes i procent og gives kun, hvis tabet er på 15% eller derover. Erstatningen udbetales altid som et skattefrit éngangsbeløb. Der gælder særlige regler for unge under 15 år. Erstatningen aftrappes procentvis, hvis tilskadekomne var fyldt 30 år, da skaden skete. Erstatningen kan højst udgøre kr. (pr ). Taksterne reguleres hvert år. Hvis der samtidig udbetales erhvervsevnetabserstatning gennem Arbejdsskadeloven, fratrækkes denne erstatning i beløbet fra den civilretslige sag. Overgangsbeløb Ved dødsfald på grund af arbejdsskaden kan den efterlevende ægtefælle eller samlever kræve et overgangsbeløb på kr. (pr ) Taksterne reguleres hvert år. Hvis særlige omstændigheder gør sig gældende, og hvis der ikke er ægtefælle eller samlever, kan beløbet tilkendes en anden efterladt person. Hvis der samtidig udbetales overgangsbeløb gennem Arbejdsskadeloven, fratrækkes dette beløbet i den civilretslige sag. Det betyder i praksis, at der ikke kommer penge til udbetaling, da taksterne er ens i de to love. Erstatning for tab af forsørger Ved dødsfald på grund arbejdsskaden kan ægtefælle eller samlever kræve erstatning for tab af forsørger. Erstatningen udgør 30% af den erstatning, som afdøde ville have fået ved 100% tab af erhvervsevne, dog mindst kr. (pr ), med mindre der foreligger særlige omstændigheder. Taksterne reguleres hvert år. Der kan også kræves erstatning til den afdødes børn. Erstatningen svarer til summen af de bidrag, som kunne have været pålagt afdøde, hvis vedkommende havde været bidragspligtig. Var afdøde eneforsørger, forhøjes erstatningen med 100%. Hvis der samtidig udbetales forsørgertabserstatning gennem Arbejdsskadeloven, fratrækkes denne erstatning i beløbene fra den civilretslige sag. Godtgørelse til efterladte Hvis dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller sket ved grov uagtsomhed, kan der til efterladte udbetales en særlig godtgørelse, der beløber sig til ca kr. Godtgørelsen kan udbetales til flere end én efterladt. Hvis der samtidig udbetales godtgørelse gennem Arbejdsskadeloven, fratrækkes denne godtgørelse i beløbet fra den civilretslige sag. Genoptagelse Det er særdeles vanskeligt at få en afsluttet sag genoptaget, men det kan ske i særlige tilfælde, hvis sagens faktiske omstændigheder har ændret sig væsentligt. Få hjælp fra din fagforening! OBS Der er forskelle i beregningsmetoderne for erhvervsevnetab efter Erstatningsansvarsloven og efter Arbejsskadeloven. I nogle sager er der derfor ekstra erstatning via Erstatningsansvarsloven (differenceerstatning).

36 SIDE 36 KAPITEL 7 Kapitel 7

37 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? KAPITEL 7 SIDE 37 ARBEJDSSKADEN OG DE SOCIALE FØLGER Gode råd til den, der hjælper sin kollega. I enhver arbejdsskadesag er der to parter, nemlig den tilskadekomne og arbejdspladsen. Der er derfor to systemer, der skal inddrages. TILSKADEKOMNE Erstatning (Arbejdsskadestyrelsen og civilt søgsmål) Fagforeningen Arbejdsmedicinsk klinik Kommunen ARBEJDSPLADSEN Sikkerhedsrepræsentanter mv. Arbejdstilsyn Bedriftssundhedstjeneste - BST (eller anden arbejdsmiljørådgiver) Fagforening Ved arbejdsskader er det vigtigt, at man sørger for, at den tilskadekomne får hjælp, og at arbejdspladsen forebygger, sådan at lignende skader ikke opstår. Denne pjece omtaler udelukkende forholdene for den tilskadekomne. Arbejdsskadesagens mange aspekter for den tilskadekomne For den, der kommer til skade, er der mange spørgsmål og spekulationer, der trænger sig på. Det er vigtigt, at den tilskadekomne får støtte og hjælp til at løse de mange problemer, der opstår. Man må derfor forholde sig til flere aspekter på samme tid. Erstatning og forsikringer Sygedagpenge Den menneskelige belastning De helbredsmæssige følger Arbejdsfastholdelse Erstatningssagen Man skal hjælpe med at kontrollere, om skaden er anmeldt, og se efter, at oplysningerne i anmeldelsen og sagen i øvrigt er fyldestgørende og korrekte. Afgørelser efter Arbejdsskadeloven skal vurderes og drøftes, og der skal evt. klages. Samtidig kan fagforeningen hjælpe med at vurdere, om der skal anlægges civilt søgsmål mod arbejdsgiveren.

38 SIDE 38 KAPITEL 7 Forsikringer Det kan være afgørende, at tilskadekomne så tidligt som muligt får hjælp til at få undersøgt og afklaret sine økonomiske forhold. Det er økonomisk svært, når man overgår fra løn til sygedagpenge. Derfor bør tilskadekomne straks tage kontakt til kommunen med henblik på evt. supplerende kontanthjælp og drøftelse af muligheder i øvrigt. En del har tegnet private forsikringer, der dækker ved indtægtsnedgang. Mange tænker ikke på denne forsikring, så det kan være vigtigt at spørge til forsikringer og evt. private pensionsordninger og hjælpe med at kontakte de forskellige forsikringsselskaber eller pensionsordninger. Det er vigtigt at undersøge, om arbejdsgiveren har tegnet supplerende forsikringer. Husk også at spørge, om tilskadekomne har tegnet forsikring mod kritisk sygdom. Det kan være enten gennem private ordninger eller gennem pensionskassen. På længere sigt kan der blive tale om udbetaling af helbredsbetingede ydelser fra den pensionskasse, der er knyttet til arbejdspladsen. Se mere i kapitel 8. Sygedagpenge Ved sygdom er der forskellige bestemmelser i overenskomsterne om ret til løn i sygeperioden. Når sygdommen skyldes arbejdsskade, gælder der i visse tilfælde særlige regler. Det er vigtigt, at tilskadekomne sammen med tillidsrepræsentant eller fagforeningen undersøger, hvor længe der er ret til løn fra arbejdsgiver. Når lønnen ophører, kan man normalt få sygedagpenge fra kommunen. Det er dog under forudsætning af, at lægen mener, at der er grundlag for sygemeldingen. Man kan som hovedregel højst få sygedagpenge i 52 uger (de 2 første uger, hvor man er syg tæller ikke med i opgørelsen af de 52 uger). Løn under sygdom tæller med i de 52 uger. Der er særlige muligheder for forlængelse af perioden med sygedagpenge. Perioden kan bla. forlænges, hvis Arbejdsskadestyrelsen endnu ikke ved 52 ugers sygdom har truffet afgørelse om erhvervsevnetabserstatning. Sygedagpenge fra kommunen kan højst udgøre kr. pr. uge (pr ). Man kan klage over kommunens afgørelser om sygedagpenge. Klagefristen er 4 uger. Kommunen skal mindst hver 8. uge vurdere den syges situation for at afklare, om sygemeldingen og retten til sygedagpenge kan fortsætte. Kommunen skal også undersøge, om andet skal iværksættes for at hjælpe den tilskadekomne videre og til at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Senest efter 6 måneders sygemelding skal kommunen i samarbejde med den syge udarbejde en skriftlig opfølgningsplan. Hvis sygdommen har betydning for arbejdet, skal kommunen inddrage arbejdsplads, praktiserende læge og fagforening med flere ved udarbejdelse af planen. Af hensyn til økonomien er det også vigtigt, at eventuelt civilt søgsmål startes så hurtigt som muligt. Det er eneste mulighed for at få dækket tabt arbejdsfortjeneste, når lønnen fra arbejdsgiveren ophører. Den menneskelige belastning En alvorlig og længerevarende arbejdsulykke eller erhvervssygdom har omkostninger på mange planer. Især er ventetid og uvished om fremtiden en belastning. Det er vigtigt, at den tilskadekomne har fagforeningen bag sig. Det kan ofte være en fordel at inddrage ægtefællen, når sikkerheds- /tillidsrepræsentanten og fagforeningen hjælper tilskadekomne, da forandringen og uvisheden påvirker hele familien. Det er vigtigt, at de tillidsvalgte og fagforeningen tager problemerne åbent op. Både den tilskadekomne og familien kan belastes voldsomt, når der er usikkerhed om helbred, roller

39 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? KAPITEL 7 SIDE 39 og økonomi. Det hjælper og letter, hvis tilskadekomne og familien får støtte til at komme gennem krisen ved tid og omsorg og ved, at man lægger øre og skulder til. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt med psykologbehandling. De helbredsmæssige følger Hvis der er uklarhed om, hvad man fejler, er det vigtigt, at man snarest muligt bliver undersøgt og eventuelt bliver henvist til speciallæge. Det er vigtigt, at man spørger lægen, hvilke former for behandling der kan mindske følgerne af sygdommen. Det kan fx dreje sig om fysioterapi, kiropraktisk behandling, afspænding eller motion- og træning i motionscenter. Nogle læger glemmer at henvise til undersøgelser og behandling og udskriver bare smertestillende medicin - eller giver kun indsprøjtninger - og følger ikke op med forslag til aktiv behandling. Læge, fysioterapeut og andre behandlere kan også rådgive om, hvordan man bedst lever med sit handicap og derved undgår yderligere følgevirkninger. I den sammenhæng har mange glæde af at tale med andre i samme situation via patientforeninger og selvhjælpsgrupper eller ved at blive henvist til smerteklinik. Man kan også selv bidrage til, at skaden får færrest mulige følgevirkninger, ved at man deltager i behandling, optræning og kontakt til arbejdspladsen under sygemeldingen. Det er vigtigt, at den tilskadekomne opmuntres og støttes til hurtigst muligt at komme i gang igen, så snart sygdommen tillader det. Arbejdsfastholdelse Det er vigtigt, at den, der kommer ud for en skade, bevarer sit arbejde eller bliver omskolet til andet arbejde. På mange arbejdspladser er der aftaler om, at den sygemeldte kontaktes, som en håndsrækning - ikke som kontrol! Den tilskadekomne har selv ansvar for at følge behandlinger mv. og må i samarbejde med arbejdspladsen og kommunen afklare, hvordan arbejdet kan genoptages. Kommunen har pligt til at samarbejde med den tilskadekomne og arbejdspladsen om arbejdsfastholdelse, eventuelt i form af delvis sygemelding, arbejdsprøvning, virksomhedsrevalidering eller evt. fleksjob. Praktiserende læge og fagforeningen kan også være vigtige samarbejdspartnere, når tilskadekomne skal tilbage i arbejde. Mange kommuner, arbejdspladser og fagforeninger har aftaler om, at man orienterer hinanden og tilbyder den tilskadekomne, at man i fællesskab drøfter mulighederne. Man kan sammen belyse sagen og blive enige om, hvad der videre skal ske. Hvem gør hvad, og hvordan følges der op på aftalen? Det aftales ved såkaldte rundbordssamtaler. Det gamle ordsprog om, at hurtig hjælp er dobbelt hjælp, gælder stadig! Det er en kendt sag, at jo længere tid man går syg, uden at der lægges planer for tilbagevenden til arbejdspladsen, jo oftere går det galt: Det er ikke godt både at være langtidssyg og at miste sit job. Det er langt fra altid sikkert, at man kan få førtidspension. Førtidspension kan først gives, når det har vist sig, at personen ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet. Alle muligheder for at blive på arbejdsmarkedet skal være forsøgt, før der kan tilkendes førtidspension. Der er mange muligheder for, at den tilskadekomne kan forblive på arbejdsmarkedet trods sygdom. I det følgende skal nævnes nogle af de mest anvendte værktøjer. Sociale kapitler Mange overenskomster har særlige kapitler, hvor der gives muligheder for særlige aftaler om ansættelse af kolleger med nedsat erhvervsevne.

40 SIDE 40 KAPITEL 7 Ansættelse efter de sociale kapitler sker efter lokal forhandling. Det er forskelligt, hvordan de sociale kapitler er udformet i overenskomsterne. Delvis sygemelding Hvis den syge i en periode pga. sygdom har vanskeligt ved at klare arbejdet på fuld tid, kan delvis sygemelding være en mulighed. Fordelen er her, at man i modsætning til fuld sygemelding bevarer tilknytningen til arbejdspladsen. Ved delvis sygemelding bliver en person, som normalt er i fuldt arbejde, sygemeldt en del af arbejdstiden, dog mindst 4 timer pr. uge. Der kan også være tale om delvis raskmelding, hvor en person, som har været fuldt sygemeldt i en periode, begynder at arbejde nogle timer om ugen, måske for at starte langsomt op igen for at undgå overbelastning eller for at se, hvor meget man kan klare. Eksempel En pakkeriarbejder med dårlig ryg sygemeldes på halv tid i en kortere periode, mens det afklares, om hun kan omplaceres, og om der skal iværksættes virksomhedsrevalidering og/eller fleksjob. Eksempel En rengøringsassistent har været sygemeldt i en længere periode pga. et brækket ben. Hun bliver herefter delvis raskmeldt i en periode for ikke at overbelaste benet ved opstart på arbejde. 28 aftale Hvis den syge har pådraget sig en langvarig eller kronisk sygdom, er der mulighed for en 28 aftale ifølge 28 i Sygedagpengeloven. Aftalen udarbejdes i samarbejde med virksomheden, kommunen og den praktiserende læge. Sygdommen skal skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage pr. år. Aftalen kan også laves for en kortere, nærmere afgrænset periode, hvis man skal indlægges eller gå til ambulant behandling. Aftalen medfører, at arbejdsgiver i de første 2 ugers sygefravær får refunderet et beløb, der svarer til de dagpenge, den syge ville have været berettiget til. Eksempel En bygningshåndværker har pådraget sig en astmalidelse og har hyppigt sygefravær. 28 aftalen medfører, at arbejdsgiver får refusion fra 1.dag, når sygefraværet skyldes astmalidelsen. Bygningshåndværkeren har derved større mulighed for at fastholde sit job. Hjælpemidler og arbejdspladsindretning Hvis hjælpemidler, særlig arbejdsindretning eller mindre tilpasninger af arbejdspladsen kan medvirke til, at den syge kan fastholdes på arbejdsmarkedet, kan Arbejdsformidlingen bevilge disse. Der er tale om en pulje, som skal sikre en hurtig indsats til personer, som har tilknytning til arbejdsmarkedet, og som er medlem af en arbejdsløshedskasse. Kommunen kan også i visse tilfælde bevilge hjælpemidler. Eksempel En buschauffør, som har beskadiget hoften, får bevilget et specielt drejesæde, så hun uden problemer kan komme ud og ind fra bussens førersæde. Personlig assistance Hvis den syge har brug for hjælp til at udføre bestemte arbejdsfunktioner, men ellers i øvrigt kan klare et job, kan Arbejdsformidlingen bevilge tilskud et antal timer, så man kan få hjælp til de arbejdsopgaver, som volder besvær. Der kan også bevilges personlig assistance til nødvendig efter- og videreuddannelse til erhvervsaktive personer. Den personlige assistance kan enten gives af en person,

41 HVAD SKAL MAN GØRE, NÅR SKADEN SKER? KAPITEL 7 SIDE 41 der allerede er ansat i samme firma, eller af en person udefra. Eksempel En gartner, som har fået en høreskade, får tolkebistand i forbindelse med personalemøder, instruktion og kurser. Revalidering Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan gives, for at en person med nedsat arbejdsevne kan fastholdes i arbejde eller komme ind på arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at få revalidering, at arbejdsevnen er begrænset pga. fysiske, psykiske eller sociale årsager. Det er kommunen, der bevilger revalidering. Formålet med revalidering er, at den syges muligheder for at kunne forsørge sig selv og sin familie forbedres. Der kan være tale om forskellige former for revalidering, fx virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller et egentligt uddannelsesforløb på revalideringsydelse. Kommunen bevilger revalidering på baggrund af en ressourceprofil, der udarbejdes i samarbejde med den syge. Ressourceprofilen indeholder beskrivelse af helbred, uddannelse, tidligere arbejdserfaringer mv. Eksempel En 35 årig murerarbejdsmand med alvorlig slidgigt i ryggen får revalidering til uddannelse som teknisk assistent. Eksempel En 40 årig montrice med tennisalbuer får revalidering til pædagog. Fleksjob Hvis den syge ikke kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, og revalidering ikke kan komme på tale, kan fleksjob være en mulighed. Kommunen bevilger fleksjob. Det sker på baggrund af den såkaldte ressourceprofil (se revalidering). Ved fleksjob er der tale om en stilling på særlige vilkår hos en privat eller offentlig arbejdsgiver. Personen får udbetalt løn for 37 timers arbejde fra arbejdsgiveren. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud på 1/2 eller 2/3 af lønnen. Tilskuddet fastsættes i forhold til personens begrænsning i arbejdsevnen. Der aftales særlige vilkår for stillingen. Som udgangspunkt er der tale om arbejde på fuld tid, men man kan dog i hvert enkelt tilfælde aftale konkrete skånehensyn. Fx kan arbejdsindsatsen tilrettelægges, så man arbejder fuldt effektivt på nedsat tid eller holder pauser i løbet af dagen. I begge tilfælde får personen løn for 37 timer. Personer, der er bevilget fleksjob, kan ikke modtage arbejdsløshedsdagpenge og gå på efterløn. I stedet er der mulighed for ledighedsydelse og fleksydelse, hvis de konkrete betingelser er opfyldt. Det vil ofte være en fordel, hvis der kan etableres fleksjob på den arbejdsplads, hvor man allerede er ansat. Velviljen og forståelsen er som regel størst hos de, som kender den syge i forvejen. Også derfor er det vigtigt, at man bevarer tilknytningen til arbejdspladsen, og at arbejdsforholdene afklares hurtigst muligt, hvis man pga. sygdom ikke længere kan klare sit job. Eksempel En 52 årig truckfører med lænderyglidelse og slidgigt i nakken får fleksjob som aftenpedel på en folkeskole. Han er fritaget for tunge løft og har mulighed for at holde pauser efter behov. Eksempel En 49 årig kvindelig medarbejder fra fiskeindustrien med dårlige knæ og skulderlidelse får fleksjob som medhjælper i en skolefritidsordning. Hendes ugentlige arbejdstid er nedsat, og hun er fritaget for at deltage i sportsaktiviteter.

42 SIDE 42 KAPITEL 8 Kapitel 8