Det tidligere Projektrådgivningen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det tidligere Projektrådgivningen"

Transkript

1 CISU og dviklingspolitikken Det tidligere Projektrådgivningen STÆRKE civilsamfund ER EN NØGLE TIL bæredygtig UDVIKLING FOR VERDENS FATTIGSTE Et holdningspapir om Danmarks særlige rolle i at støtte stærke civilsamfnd og aktivt medborgerskab i dviklingslandene VEDTAGET på generalforsamlingen i CISU - CIVILSAMFUND I UDVIKLING 28. april 2012 Folkelig organisering og rettigheder En stærk folkelig organisering sikrer et dynamisk og ligeværdigt mod- og medspil til staten og markedet. Det er en vigtig del af grndlaget for et velfngerende samfnd og for bæredygtig og fattigdomsbekæmpende økonomisk vækst. Civilsamfndets organisationer og bevægelser er rammen for social dialog, for borgernes bestræbelser på at sikre deres rettigheder, kæmpe for en retfærdig fordeling af samfndets ressorcer og forbedre deres daglige livsvilkår - d fra deres egne prioriteringer og mål. I kraft af sin historie og tradition for et stærkt civilsamfnd har Danmark og de danske folkelige foreninger nogle særlige fordsætninger som partnere, der fremmer, inspirerer og nderstøtter folks egne lokale organiseringer. Det mener CISU - Civilsamfnd i Udvikling: Stærke civilsamfnd er en fordsætning for menneskers aktive deltagelse i samfndets processer, for oplevelsen af medborgerskab og for folks mlighed for at tage et praktisk og politisk medansvar for samfndets dvikling. Civilsamfndet og dets organisationer er derfor ikke blot nyttige instrmenter til at nå regeringers, donorers og internationale dviklingsorganisationers mål. Uafhængig folkelig organisering har en værdi i sig selv. Det danske dviklingssamarbejde må derfor ikke sigte alene mod statsopbygning og økonomisk vækst. At styrke civilsamfndet og borgernes egne organiseringer skal være et selvstændigt og centralt mål.

2 CISU og dviklingspolitikken 1. Folkelig organisering er et mål i sig selv Civil organisering og adgangen til aktiv deltagelse i samfndets processer er en fordsætning for en langsigtet, bæredygtig dvikling. Stærke, afhængige og mangfoldige civilsamfnd er derfor et centralt mål for dviklingssamarbejdet Stærke civilsamfnd er med til at sikre den politiske, sociale, kltrelle og økonomiske dvikling gennem en bred mangfoldighed af roller i samfndet. At være en del af et fællesskab er i sig selv en forbedring af menneskers livsvilkår. En mangfoldighed af stærke fællesskaber styrker tillid, gensidighed og netværk mellem mennesker. Mange aktører i den internationale bistandsverden har stærkt foks på de folkelige organisationers roller som vagthnd over for staten og virksomhederne og som leverandør af serviceydelser på statens vegne. Det er vigtige opgaver, men andre og ligeså betydningsflde roller er: At modvirke splittelse og konflikter og at styrke social dialog og samfndets sammenhængskraft. Folkelig organisering fremmer aktivt medborgerskab, hvor folk forsvarer deres rettigheder og tager medansvar for samfndsdviklingen lokalt, nationalt og internationalt. Folkelig organisering på alle niveaer kan ddanne til demokrati og deltagelse, skabe dialog og bygge broer som modvægt mod både atoritære regimer og mod folkelige fællesskaber båret af had, racisme, intolerance og vold. Civilsamfndet er en kilde til forbedret praksis, innovation, samarbejde på tværs af sektorer og traditionelle skel samt til nye ideer dviklet gennem diskssion, forhandling og samarbejde om praktisk dførelse af opgaver mellem mennesker og grpper i samfndet. Civilsamfndet er omdrejningspnktet for kampen for bæredygtige løsninger, hernder beskyttelse af miljø og klima og en retfærdig fordeling af materielle, kltrelle og sociale ressorcer. Ikke mindst i mellemindkomstlande, hvor store befolkningsgrpper fortsat lever i ekstrem fattigdom. Civilsamfndets organisationer kan medvirke til at skabe retfærdighed og danner legitime rammer for protest og oprør mod ndertrykkelse, retfærdighed og lighed. Det mener CISU - Civilsamfnd i Udvikling: Den danske regering skal give civilsamfndsindsatserne en mere central placering i dviklingspolitikken samt aktivt nderstøtte og dvikle civilsamfndets mangfoldige roller som et mål i sig selv. De danske folkelige foreninger skal medvirke til at styrke folks egne organiseringer på alle niveaer som et vigtigt mål for deres partnerskaber og dviklingsindsatser. CISU - Civilsamfnd i Udvikling skal argmentere stærkere for civilsamfndets betydning og kapacitetsopbygge medlemsforeningerne til bedst at styrke civilsamfndet i de lande, de arbejder i. CIVILSAMFUNDETS MANGFOLDIGE ROLLER: Aktivt medborgerskab Strategisk service Empowerment Kltrmøde Uddannelse til demokrati

3 2. Vi skal dvikle civilsamfndets legitimitet, råderm og mangfoldighed Borgere i dviklingslandene skal sikres retten og evnen til at organisere sig frit og til at modstå pres både pres fra repressive regimer og indirekte pres fra donorernes krav om harmonisering og samordning I mange lande hæmmes civilsamfndets dfoldelsesmligheder af repressive regimer. Nogle steder sker det som en reaktion mod, at de folkelige organiseringer trer etablerede magtstrktrer. Andre steder laves restriktive ngo-lovgivninger bl.a. med henvisning til, at civilsamfndsorganisationerne mangler legitimitet. Sikring af civilsamfndets råderm og afhængighed skal være en central del af det danske dviklingssamarbejde. De danske folkelige foreninger kan med deres eget eksempel inspirere deres partnere til at være repræsentative, åbne omkring deres dagsorden og finansielle forhold samt ansvarlige i forhold til deres målgrppe og medlemsbase. Presset på civilsamfndet kommer paradoksalt nok også fra bistandssystemet selv. Donorlandene og modtagerlandenes regeringer er enige om, at dviklingsindsatserne skal effektiviseres, samordnes og tilpasses nationale planer og prioriteter. Det er positivt og ønskværdigt i forhold til stat-til-stat samarbejdet, og når civilsamfndets organisationer arbejder på vegne af staten. Men harmonisering og samordning kan samtidig lede til ensartethed og kontrol. Regeringer og donorer må derfor stadig respektere civilsamfndets mangfoldighed og borgernes legitime ret til at forfølge deres egne prioriteter og mål. De mangfoldige landsbyfællesskaber, spare- lånegrpper, interesseorganisationer, lobbygrpper, kooperativer, ngdomsbevægelser, trossamfnd, fagforeninger og andre folkelige organiseringer passer ikke nødvendigvis ind i regeringens planer og prioriteter. Men de dfylder en helt central rolle i skabelsen af et velfngerende, bæredygtigt og retfærdigt samfnd. Civilsamfndets afhængighed og mangfoldighed bør derfor forsvares og dvikles som et vigtigt selvstændigt mål for partnerskaber og civilsamfndsstøtte. Det mener CISU - Civilsamfnd i Udvikling: Den danske regering skal aktivt nderstøtte civilsamfndet både i Danmark og i modtagerlandene og lægge pres på lande, der ndertrykker et frit og afhængigt civilsamfnd. De danske folkelige foreninger skal forsvare deres partnere mod pres og medvirke til at styrke partnernes legitimitet, transparens og ansvarlighed samt motivere dem til at indgå i netværk med andre organisationer. CISU - Civilsamfnd i Udvikling skal styrke medlemsforeningerne i dette arbejde gennem et forstærket foks på fortalervirksomhed, partnerskab, legitimitet og organisationsdvikling. Styrke identitet Økonomisk samarbejde Konfliktløsning Vagthnd Mellemfolkelig solidaritet Udvikle alternativer

4 3. Sådan kan de danske, folkelige organisationer bidrage Det danske civilsamfnd kan spplere og komplementere det dviklingssamarbejde, som finder sted på regeringsplan og via de mltilaterale organisationer Gennem vores historie og tradition har Danmark og de danske folkelige foreninger en særlig fordsætning for at nderstøtte folks egne, frivillige organiseringer som platform for kampen for rettigheder og lige adgang til ressorcer og indflydelse. De danske foreninger kan: Fremme mellemfolkelig forståelse og solidaritet gennem det direkte møde mellem engagerede mennesker på tværs af for eksempel nationale, sociale, etniske og kltrelle skel. Afspejle deres egen mangfoldighed i valget af partnere ofte langt fra de store byer og blandt marginaliserede eller dsatte befolkningsgrpper den plads i nationale planer og politikker. Det styrker en bred civil organisering. Med deres eget eksempel være med til at fremme legitimitet, transparens og demokratisk kontrol i civilsamfndets organiseringer og styrke partnernes mligheder for at kræve deres ret til at eksistere og handle. Brge deres faglige, tekniske og organisatoriske viden til dvikling af konkrete praktiske dviklingsindsatser, styrkelse af kampen for rettigheder, sikring af langsigtet bæredygtighed, fndraising osv. Fremme partnernes og dviklingslandenes interesser gennem internationale netværk og egne stærke lobbyog informationsindsatser i Danmark, Eropa og globalt. Styrke menneskers selvorganisering i modsætning til organisationer for bestemte grpper. Igen med deres eget eksempel. Styrke den personlige sikkerhed for samarbejdspartnere, der mange steder er nder pres fra myndigheder og andre aktører, og motivere dem til en fortsat indsats. Den danske regering kan nderstøtte disse aktiviteter både gennem sine egne politikker og fndingstrktrer og gennem påvirkning af det internationale dviklingssamarbejde. Det mener CISU - Civilsamfnd i Udvikling: Den danske regering skal sikre, at der både i Danmark, i EU og i partnerlandene er støttemligheder, som fremmer bred folkelig deltagelse, folkelig organisering og kapacitetsopbygning af civilsamfndets organisationer. De danske folkelige foreninger skal dvikle deres egne bidrag til partnerskaberne med afsæt i deres særlige kompetencer, i samarbejde med andre foreninger og med respekt for partnernes prioriteringer og mål. De skal samtidig knne dokmentere og ikke mindst videreformidle deres indsats til den danske offentlighed. CISU - Civilsamfnd i Udvikling skal styrke sit foks på at kapacitetsdvikle medlemsforeningerne til at tilføre en bred vifte af værdier i ligeværdige partnerskaber samt stimlere en forstærket oplysningsvirksomhed i Danmark. Kampen for rettigheder Social dialog Tillid og sammenhængskraft Netværk Praktisk fagligt samarbejde Økonomisk vækst

5 baggrnden for dette papir CISU - Civilsamfnd i Udvikling har darbejdet dette dviklingspolitiske holdningspapir for at skabe et klart mandat for bestyrelsens og sekretariatets dviklingspolitiske indsats. Papiret er blevet til efter grndig debat med medlemsforeningerne og er godkendt på foreningens generalforsamling 28. april 2012 Et klart mandat til bestyrelsen CISUs bestyrelse ønsker at tale med en stærk stemme i den danske og internationale debat om dviklingspolitikken. Derfor er der brg for et klart mandat fra medlemsforeningerne, så bestyrelse og medarbejdere ved, hvad der er opbakning til. Dette papir beskriver CISUs grndlæggende holdning, og hvad vi selv skal gøre for at nå disse mål. Samtidig rmmer papiret en række klare anbefalinger til regering og Folketing samt til de danske folkelige foreninger. Konteksten: Nye politiske rammer i Danmark og internationalt Lige n er tendensen i den internationale bistandsverden, at bistanden skal være mere effektiv, og at regeringer og befolkninger i dviklingslandene skal have meget stærkere indflydelse på, hvordan bistanden bliver brgt. Det er vi i CISU fldstændig enige i. Der er også en stigende forståelse for, at civilsamfndet har en afgørende rolle i dviklingsarbejdet. Det er vi også enige i. I Danmark har regeringen spillet d med en ny dviklingsstrategi og ny lov om dviklingssamarbejdet, som ligger i forlængelse af de internationale tendenser. Det vil formentlig betyde, at flere danske dviklingsmidler vil gå via mltilaterale organisationer eller direkte til -landenes regeringer og civilsamfnd. Civilsamfndets mangfoldighed CISU er enig i hovedtrækkene i regeringens og Folketingets nye politikker. Men vi ser en heldig tendens til, at civilsamfndet og de folkelige organisationers rolle bliver redceret til, at de skal være vagthnde over for regeringen og virksomhederne og levere serviceydelser på bestilling fra regeringer og donorer. Det er vigtige opgaver, men hvis vi stopper hér, begår vi en stor fejl. Vi overser en lang række andre fnktioner og roller, som et levende, mangfoldigt og afhængigt civilsamfnd dfylder i et velfngerende samfnd. Hold fast i civilsamfndets centrale rolle i dviklingssamarbejdet CISU vil derfor arbejde målrettet på styrke det danske civilsamfnds deltagelse i dviklingssamarbejdet, forsvare civilsamfndenes mangfoldighed og råderm i dviklingslandene samt sikre adgang til gode fndingmekanismer. Dette dviklingspolitiske holdningspapir skal danne grndlag for denne indsats.

6 om cis - civilsamfnd i dvikling CISU - Civilsamfnd i Udvikling er en sammensltning af flere end 275 folkelige foreninger i Danmark, der alle er engagerede i dviklingssamarbejde - enten som deres hovedformål eller som en del af derers aktiviteter. Indtil april 2012 hed vi Projektrådgivningen. Så beslttede generalforsamlingen af skifte navn. CISU dbyder årligt ca. 70 faglige krser og fyraftensmøder til medlemmerne. Fyraftensmøder er gratis, mens heldags- og weekendkrser koster hhv. 200 kr. og 400 kr. CISU har darbejdet en lang række træningsmaterialer og faglige papirer om bl.a. projektplanlægning, partnerskaber og fortalervirksomhed. Materialerne står til rådighed for alle via hjemmesiden CISU administrerer Projektpljen på vegne af Danida. Pljen støtter de folkelige foreningers projekter i dviklingslandene med op til 5 mio. kr. I 2011 godkendte vi indsatser for i alt 101,3 mio. kr. Medlemsforeningerne får adgang til gratis rådgivning om, hvordan projekter og aktiviteter kan tilrettelægges, om strategi og organisationsdvikling, om samarbejde med partnere i dviklingslandene og meget mere. Udgifterne til rådgivning og krser dækkes via tilskd fra Danida. Den politiske indsats på vegne af medlemmerne finansieres alene via medlemskontingenter og andre egen-indtægter. CISU repræsenterer sine medlemsforeninger i NGO FORUM og en række tværgående råd og dvalg. Desden arbejder vi på at fremme medlemsforeningernes intereresser i forhold til Udenrigsministeriet og Folketinget. CISU medarbejdere rejser jævnligt i partnerlandene i Afrika, Asien og Latinamerika. Læring og erfaringer bliver stillet til rådgighed for bl.a. medlemsforeningerne, det øvrige bistandsmiljø samt de danske ambassader. Gennem krser og faglig rådgivning dvikler CISU medlemsforeningernes faglige kompetencer med henblik på at fremme jævnbyrdige partnerskaber og styrke de værdier danske foreninger tilfører partnerskaberne. Varige forandringer i dviklingslandene fordsætter også ændringer i Danmark. Derfor støtter CISU oplysning, kampagner og holdningsbearbejdning i Danmark via krser, rådgivning og vores egen Oplysningsplje. Det tidligere Projektrådgivningen CISU - Civilsamfnd i Udvikling Klosterport 4 A, 3 sal 8000 Århs C T: Projektrådgivningen Klosterport Kontoret er 4 åbent A, 3 sal alle 8000 hverdage Århs Telefontid: C T: Kl Kontoret er åbent alle hverdage Telefontid: Kl

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet

Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Positionspapir nr. 4 Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Projektrådgivningen vil fremme: Partnerskaber mellem aktive eller potentielle civilsamfundsorganisationer i Nord og Syd, hvor: Fundamentet

Læs mere

Generalforsamling 2012

Generalforsamling 2012 Til dagsordenens punkt 4 Forslag til politisk ramme og prioriteringer for Projektrådgivningens Bestyrelse 2012-13 (Vedtages af Projektrådgivningens Generalforsamling 28. april 2012) Forslagsstiller: Bestyrelsen

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Break out session 2: Hvordan kommer vi i gang med collective impact?

Break out session 2: Hvordan kommer vi i gang med collective impact? Break ot session 2: Hvordan kommer vi i gang med collective impact? Hvordan kommer man i gang, og hvordan skaber man en fælles dagsorden? Helle Oldrp Jensen (Ungogsndlivskraft) Lisbeth Trinskær, Ubberp

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

EUROPA FOR BORGERNE EU STØTTE:

EUROPA FOR BORGERNE EU STØTTE: WWW.KULTURSTYRELSEN.DK EU STØTTE: EUROPA FOR BORGERNE 2014-2020 Hvad er Kulturstyrelsens rolle? Europa for Borgerne er et EU-program, hvor der kan søges midler til at fremme medborgerskab, demokratisk

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

NOTER FRA STRATEGIDAG

NOTER FRA STRATEGIDAG NOTER FRA STRATEGIDAG Et fyldt lokale af både rådsmedlemmer, ansatte frivillige og almindelige medlemmer. INTRO V. ANDREAS & HELLE - Kernen i strategien: fællesskaber - AAI er i gang med ny strategi. I

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

EUROPA FOR BORGERNE 2014-2020 EU STØTTE:

EUROPA FOR BORGERNE 2014-2020 EU STØTTE: WWW.SLKS.DK EU STØTTE: EUROPA FOR BORGERNE 2014-2020 Hvad er Slots- og Kulturstyrelsens rolle? Europa for Borgerne er et EU-program, hvor der kan søges midler til at fremme medborgerskab, demokratisk deltagelse

Læs mere

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse.

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse. Strategi 2015-2018 Rettigheder til, i og gennem uddannelse. 1 1. Introduktion AXIS er en organisation, der er vokset ud af et frivilligt engagement og solidaritetsarbejde i 1980 erne og 1990 erne, i primært

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Generalforsamling 2014. Bilagssamling til CISUs

Generalforsamling 2014. Bilagssamling til CISUs Generalforsamling 2014 Bilagssamling til CISUs Generalforsamling 2014 Til dagsordenens punkt 2 Bestyrelsens beretning 2013-2014 Generalforsamlingen skal godkende den samlede beretning, som består af to

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger om samfundsansvar i globale værdikæder Introduktion Danske virksomheder møder et stigende forventningspres på området for samfundsansvar i

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Indkaldelse til Projektrådgivningens generalforsamling 28. april 2012 med efterfølgende middag

Indkaldelse til Projektrådgivningens generalforsamling 28. april 2012 med efterfølgende middag Indkaldelse til Projektrådgivningens generalforsamling 28. april 2012 med efterfølgende middag Årets hovedtema: Projektrådgivningen under forandring: Ny lov, ny udviklingsstrategi, nye støtteformer: I

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Fremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen

Fremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen Fremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen Opsamling på medlemsmøder 18. og 19. sept. 2012 24. sept. 2012 / Tune Nyborg CISU står over for en række ændringer i vores aftale med Udenrigsministeriet

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund

Læs mere

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam Styrelsens anbefaling IBIS styrelse indstiller til Generalforsamlingen, at IBIS søger om observatørstatus i Oxfam International. Observatørperioden

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Brugerundersøgelse SWOT. Konklusioner. Civilsamfund på hovedet. Styrker og svagheder Muligheder og trusler

Brugerundersøgelse SWOT. Konklusioner. Civilsamfund på hovedet. Styrker og svagheder Muligheder og trusler Brugerundersøgelse SWOT Konklusioner Civilsamfund på hovedet Styrker og svagheder Muligheder og trusler Baggrund På baggrund af kvalita?ve interview med 3 CISU rådgivere samt 5 forskellige udviklingsorganisa?oner

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

Skanderborg Kommunes. Personalepolitik

Skanderborg Kommunes. Personalepolitik Skanderborg Kommunes Forord En god arbejdsplads kommer ikke af sig selv. Det kræver den rette arbejdskultur samt kompetente medarbejdere og ledere, der vil fællesskabet og det har vi i Skanderborg Kommune.

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

`Sf[a`S^ efdsfwy[ f[^ TW] _bw^ew SX ha^v [ ` dw dw^sf[a`wd

`Sf[a`S^ efdsfwy[ f[^ TW] _bw^ew SX ha^v [ ` dw dw^sf[a`wd `Sf[a`S^ efdsfwy[ f[^ TW] _bw^ew SX ha^v [ ` dw dw^sf[a`wd H;=;H?D=;D @kd_ (&'& National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Udgivelsesdato: 23. jni 2010 Udgave, oplag: 1. dgave, 500 stk.

Læs mere

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen. Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

DIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel

DIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel DIEH strategi 2016-18 Danmarks førende alliance inden for etisk handel DIEH strategi 2016-18 Denne strategi gælder indtil 2018, hvor DIEH kan fejre sit 10 års jubilæum. DIEHs kerneopgave og værdi Visionen

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Hvad skal vi bruge udbud og konkurrenceudsættelse til?

Hvad skal vi bruge udbud og konkurrenceudsættelse til? Hvad skal vi bruge udbud og konkurrenceudsættelse til? Danske Parkdage i Varde Anette Friis Mobil 42601902 11. September 2013 Hvem er Formation Consult?! Dedikeret samarbejdspartner hvor kompetencer og

Læs mere

HR SURVEY 2017 ved OHRC og COK. HR Survey Øjebliksbillede af opgaver, prioriteter og udfordringer for HR i kommunerne

HR SURVEY 2017 ved OHRC og COK. HR Survey Øjebliksbillede af opgaver, prioriteter og udfordringer for HR i kommunerne HR SURVEY 2017 ved OHRC og COK HR Survey 2017 Øjebliksbillede af opgaver, prioriteter og udfordringer for HR i kommunerne Om undersøgelse I samarbejde med Offentlige HR Chefer (OHRC) tager COK igen i år

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

DFS Strategi. Bestyrelsens forslag til strategi for DFS Skal vedtages på repræsentantskabsmøde d

DFS Strategi. Bestyrelsens forslag til strategi for DFS Skal vedtages på repræsentantskabsmøde d 6. januar 2012 Strategi for DFS DFS Strategi Bestyrelsens forslag til strategi for DFS Skal vedtages på repræsentantskabsmøde d. 12.04.2012 www.dfs.dk Nyt logo: DFS nye logo er funderet på fire hjørnesten:

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati

En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark. Brancheorganisation under Kooperationen

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark. Brancheorganisation under Kooperationen Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Brancheorganisation under Kooperationen Formåls paragraf for brancheforeningen Brancheforeningen fungerer som forum for virksomhederne, hvor de kan udveksle erfaring

Læs mere

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen 14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis

Læs mere

PERSONALEPOLITIK. Skanderborg Kommune

PERSONALEPOLITIK. Skanderborg Kommune PERSONALEPOLITIK Skanderborg Kommune FORORD Vi bestræber os hver dag på, at alle medarbejdere og ledere trives og er engagerede i at skabe værdifulde resultater til fælles bedste i samspil med hinanden,

Læs mere

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...

Læs mere

Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer 2. Formål Foreningens formål er: - at fastholde og fremme

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd - at tage ansvar for hinanden.. Det nye er, at man gør det til en metode

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere