ocial- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 S ocial- og Sundhedsudvalget dvalgets ansvarsområde omfatter Aktivitetsområde Sundhed Aktivitetsområde Borgerservice Aktivitetsområde Ældre Aktivitetsområde Voksenhandicap Nedenfor fremgår udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter og udvalgets andel af antal fuldtidsstillinger i kommunen. dvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter = 34,9 % dvalgets andel af antal fuldtidsstillinger =21,8 %

2 Tabel 1 Social- og sundhedsudvalgets regnskab Opr. Hele kr. Ompl. Till.bev. Korr. Regnskab Afvigelse ift. opr. Afvigelse ift. korr. Forbr. % korr. dgifter - i alt ,61 Indtægter - i alt I ,15 Netto - i alt N ,75 Aktivitetsområde Sundhed ,43 I ,20 Aktivitetsområde Borgerservice ,08 I ,47 Aktivitetsområde Ældre ,43 I ,73 Aktivitetsområde Voksenhandicap ,85 Kilde: Opus den 24. februar 2017 I ,88 Regnskabsresultat for havde i et oprindeligt udgifts på 849,4 mio. kr. og et oprindeligt indtægts på 74,4 mio. kr. samt et korrigeret udgifts på 884,3 mio. kr. og et korrigeret indtægts på 75,5 mio. kr. Samlet set er der et merforbrug på 31,8 mio. kr. (netto) i forhold til det oprindelige og et mindreforbrug på 2,0 mio.kr. (net to) i forhold til det korrigerede. Det dækker over et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. på udgiftssiden og en mindreindtægt på 1,4 mio. kr. på indtægtssiden i forhold til det korrigerede. Af nedenstående tabel fremgår de tillægsbevillinger, der er blevet givet i løbet af på udvalgets område.

3 Tabel 2 - Tillægsbevillinger vedr. Hele kr. Bemærkning Beløb Overført fra til nderstøttelse af seniorbofællesskaber 369 Ældrepuljen 299 Projekt Demensmidler 89 Klippekortmodellen 243 Budgetopfølgning I pr. 31. marts Flytning af til praksiskonsulent til Ø (kt. 4) i forbindelse med samling af udgifter på området -92 Flytning af til myndighedspersoner under Sundhed til Visitationen under Ø i forbindelse med samling af udgifter på området Flytning af investerings i forbindelse med projekt Selvhjulpne borgere og stærke fællesskaber fra Sundhed til projektområdet under Ø Flytning af fra ældreområdet til myndighedspersoner til Visitationen under Ø i forbindelse med samling af udgifter på området Tillægsbevilling fra Ø til finansiering af merforbrug på VoksenHandicap-området Budgetopfølgning II pr. 30. juni Fortsættelse af kræftforløbskoordinatorfunktionen beløb overføres til Ø (sundhed kt. 4) -75 Samling af drifts for specialiserede indsatser for børn, unge og voksne under SS 50 Tillægsbevilling fra Ø til finansiering af merforbrug på VoksenHandicap-området Tillægsbevilling fra Ø til afregning af kommunal hjemmepleje Tillægsbevilling fra Ø til busdrift 350 Tillægsbevilling fra Ø til hjælpemidler 500 Tillægsbevilling fra Ø til salg af hjemmeplejeydelser Budgetopfølgning III pr. 30. september -610 Omplacering af midler fra puljen til sundhedsfremme og forebyggelse til Visitationen (Ø) -100 Omplacering af overskydende midler fra SHS-teamet til Visitationen (Ø) -130 Omplacering af mindreforbrug på Elever til Visitationen (Ø) -380 Øvrige: -74 dmøntning af indkøbsbesparelse på inkontinenshjælpemidler -109 Rettelse vedr. ældremilliard 35 Tillægsbevillinger - i alt = opjustering af tet / - = nedjustering af tet

4 Aktivitetsområde Sundhed Aktivitetsområdet omfatter: Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Genoptræning Vederlagsfri fysioterapi Forebyggende indsats for ældre og handicappede Tabel SS3. Regnskab på aktivitetsområdet Sundhed kr. / -pl /I Opr. Ompl. Tillægs bev. Korr. Regnskab Afvigelse ift. opr. Afvigelse ift. korr. Sundhed - dgifter i alt Sundhed - Indtægter i alt I Sundhed - Netto i alt N Funktion Profitcenter /I Aktivitetsbest. medfin. af sundhedsvæsenet Kommunal genoptr. og vedligeholdelsestræning I I Kommunal Finansiering Genoptræning Svanepunktet Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut I Sundhedsfremme og forebyggelse Andre sundhedsudgifter I Andre sundhedsudgifter Akt. indenfor sundhedsfremme/foreb Kommunal Finansiering SHS-team Budgetvedtagelse Projekter Forebyggende indsats for ældre og handicappede I I Aktivitets-og forebyg.center Skovgården I Samlet set viser regnskabsresultatet vedrørende aktivitetsområdet et mindreforbrug på 5,3 mio. kr. ift. det korrigerede for.

5 Aktivitetsområde Sundhed Aktivitetsområde Sundhed omfatter bl.a. kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF), Genoptræningscentret Svanepunktet og Aktivitets- og Forebyggelsescentret Skovgården. Området udviser et samlet regnskabsresultat på 165,2 mio. kr. (netto), svarende til en forbrugsprocent på 96,9 pct. I forhold til oprindeligt har området på udgiftssiden haft et mindreforbrug på 0,7 mio. kr., og i forhold til korrigeret har området haft et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. På indtægtssiden har området haft merindtægter for 2,9 mio. kr. ift. oprindeligt og merindtægter på 0,9 mio. kr. i forhold til korrigeret. Samlet set har aktivitetsområdet haft et mindreforbrug på 5,3 mio. kr. (netto) i forhold til korrigeret. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet ( ) Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) har et korrigeret på 139,2 mio. kr. og et forbrug på 134,8 mio. kr. (netto), hvilket giver et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. Mindreforbruget kan tilskrives en forsinkelse i afregningen af KMF fra Region Hovedstaden grundet IT-problemer i forbindelse med overgang til den nye sundhedsplatform. Der er i Regnskab hensat 3,8 mio. kr. til restafregning af forsinket aktivitet fra i Det er usikkert, om der kommer yderligere aktivitet fra til afregning i 2017, ud over det hensatte beløb, som i givet fald vil skulle rummes indenfor det afsatte Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning ( ) Området indeholder kommunal finansiering af Ambulant specialiseret genoptræning samt Genoptræningscentret Svanepunktet. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning har i et samlet korrigeret på 15,4 mio. kr. (netto) og et forbrug på 15,5 mio. kr. (netto), hvilket giver et merforbrug på 0,2 mio. kr. (afrundet). Merforbruget kan henføres til merudgifter til kommunal finansiering af borgernes ambulante specialiserede genoptræning. Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut ( ) Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut har i et korrigeret på 6,9 mio. kr. og et forbrug på 6,6 mio. kr. (netto), hvilket giver et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Andre sundhedsudgifter ( ) Funktionen Andre sundhedsudgifter har i et korrigeret på 5,1 mio. kr. (netto) og et forbrug på 4,4 mio. kr. (netto), hvilket giver et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Funktionen indeholder udgifter til kommunal finansiering af Ventedage (somatik og psykiatri) i forbindelse med færdigbehandlede patienter, der venter på at komme hjem fra hospitalerne, samt udgifter til hospiceophold. Ventedage-området har været udfordret i 2015, men har igennem hele været fulgt tæt og har via en stor indsats for hjemtagning af færdigbehandlede patienter resulteret i et mindreforbrug på 0,6 mio. kr., hvilket samtidig er en regnskabsmæssig forbedring siden 2015 på 1,9 mio. kr. Denne store indsats og dermed mindreforbrug skal dog ses i sammenhæng med merforbruget på Rehabiliteringen på Ældreområdet. Budget og regnskab til hospiceophold går i nul i. Funktionen indeholder endvidere og udgifter til SHS-team, Aktiviteter indenfor sundhedsfremme, projekter samt begravelseshjælp og kørsel til læge/speciallæge mv. Disse øvrige områder har et samlet korrigeret på 2,5 mio. kr. (netto) og et forbrug på 2,5 mio. kr. (netto). Forebyggende indsats for ældre og handicappede ( ) Aktivitets- og Forebyggelsescenter Skovgården har i et korrigeret på 4,0 mio. kr. (netto) og et forbrug på 3,9 mio. kr. (netto), hvilket giver et mindreforbrug på 0,1 mio. kr.

6 Aktivitetsområde Borgerservice Området omfatter udbetaling af førtidspension, personlige tillæg, boligsikring, boligydelse m.m. dgifterne er overførselsudgifter, og de indgår derfor ikke i kommunens serviceramme. Sagsbehandling og udbetaling af førtidspensioner, boligsikring og boligydelse varetages af dbetaling Danmark. Kommunen afholder kun udgifter svarende til den kommunale medfinansiering. Personlige tillæg administreres i Ydelse under Jobcentret. Administrationen af efterlevelseshjælp overgik til dbetaling Danmark i Samlet set viser regnskabsresultatet for aktivitetsområdet et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. (netto) ift. korrigeret, jf. tabel SS4. Tabel SS4: Regnskab på aktivitetsområdet Borgerservice. I kr./-pl Opr. Omplacering (BO II) Korr. Regnskab Afvigelse ift. Opr. Afvigelse ift. Korr. Forbr. % jf. Korr. Borgerservice mv. - udgifter i alt Borgerservice mv. - indtægter i alt Borgerservice mv. - netto I N Funktion Profitcenter Førtidspension, kommunal medfinansiering (forskellige satser) /I Personlige tillæg m.v Personlige tillæg m.v. I Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering I I Sociale formål Boligydelse til pensionister kommunal medfinansiering Boligydelse til pensionister I kommunal medfinansiering Boligsikring - kommunal medfinansiering Boligsikring - kommunal medfinansiering I Kilde: Opus datatræk pr Note: Afrunding til kr. kan give mindre afvigelser i tabellen.

7 Førtidspension tilkendt 1. juli 2014 eller senere samt Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering Funktion vedrører den årlige kommunale Korr. for områderne er i alt på 11,6 mio. kr., og medfinansieringsandel af førtidspensioner på den nye regnskabsresultatet for områderne er på 8,3 mio. kr. ordning, som har været gældende siden 1. juli (netto). Som figur SS.1 illustrerer, så vedrører hovedparten af udgifterne den del af ordningen, hvor Den kommunale medfinansieringsandel udgør henholdsvis 20, 60, 70 eller 80 pct. af bruttoudgiften til kommunen finansierer 80 pct. af den samlede udgift. førtidspensionen. Figur SS1: Fordeling af kommunal medfinansieringsandel af den nye førtidspensionsordning. 0% 3% 6% Førtidspension, 20 pct. kommunal medfinansiering Førtidspension, 60 pct. kommunal medfinansiering Førtidspension, 70 pct. kommunal medfinansiering 91% Førtidspension, 80 pct. kommunal medfinansiering Kilde: KMD OPS datatræk pr Dertil kommer mellemkommunale udgifter og indtægter, som andrager i alt 3,3 mio. kr. (netto), som er bogført på funktion De to områder udviser et samlet mindreforbrug på i alt 3,7 mio. kr. I løbet af er antallet af førtidspensionister på den nye ordning steget fra 48 til 81 faktiske personer, og området har ultimo således 63 helårspersoner, jf. tabel SS.5 nedenfor. Forvaltningen arbejder på en prognose for forventet afgang på sigt. På Beskæftigelses- og Erhvervsudvalgets område arbejder forvaltningen aktivt for at tilgangen til førtidspension begrænses mest muligt. Når borgerne kommer i andre forløb end førtidspension, forventes udgifterne til førtidspension at falde. Tabel SS5: dvikling i antal faktiske personer på førtidspension samt helårspersoner i. Kilde: KMD OPS LIS Budgetstøttelister (jan-dec ). Note: Opgørelsen er eksklusiv borgere på invaliditetsydelse.

8 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 Funktionen dækker udgifter til de forskellige typer af førtidspensioner, der er tilkendt før 1. juli Regnskabsresultatet for området er på 87,0 mio. kr. (netto). Ved opfølgning II blev tet reduceret med 0,8 mio. kr. som følge af forventede færre helårspersoner. Som det fremgår af tabel SSxx så faldt antallet af faktiske personer på den gamle ordning særligt i løbet af 1. halvår, mens den faldende tendens fladede ud i 2. halvår. Antallet af helårspersoner på den gamle ordning blev dermed ikke reduceret i samme omfang som forudsat ved BO II. Området kommer ud af med et merforbrug på 0,3 mio. kr. Det samlede antal faktiske førtidspensionister på den gamle ordning er faldet fra 828 personer til 740 personer i løbet af, og området har ultimo således 769 helårspersoner, jf. tabel SS.5 ovenfor. Den primære årsag til, at antallet af førtidspensionister falder, er, at de overgår til folkepension Personlige tillæg Funktionen dækker udgifter og indtægter til personlige tillæg til førtidspensionister, der modtager førtidspension jf. den gamle ordning, dvs. førtidspensioner, der er tilkendt før 1. juli De personlige tillæg vedrører blandt andet tilskud til fodbehandling, fysioterapi, kiropraktor- og psykologbehandling, medicin, tandlægebehandling, tandproteser og varmetillæg, som er de personlige tillæg, der andrager flest udgifter. I perioden har udgifterne til personlige tillæg varieret ml. 2,5-2,8 mio. kr. (netto). I regnskab var udgiften på det næstlaveste niveau i perioden, jf. figur SS.2 nedenfor. Oprindeligt er på 2,9 mio. kr. (netto). Det samlede regnskabsresultat for personlige tillæg er på 2,6 mio. kr. (netto), og området kommer således ud af med et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. (netto) i alt. Figur SS.2: dviklingen i udgifterne til personlige tillæg (i hele kr.; -pl; netto) Kilde: KMD OPS datatræk pr R2012 R2013 R2014 R2015 R Siden 2012 er antallet af borgere, der modtager personlige tillæg faldet fra 938 til 829, om end antallet har været svagt stigende siden Figur SS.3: dviklingen i antal borgere, der modtog personlige tillæg i Borgere i R2012 Borgere i R2013 Borgere i R2014 Borgere i R2015 Borgere i R Kilde: KMD OPS datatræk pr Note: Borgerne kan godt have modtaget flere typer af tillæg i hvert regnskabsår.

9 Selvom antallet af modtagere steg svagt fra 2015 til, så er den gennemsnitlige udgift pr. borger faldet i samme periode, jf. tabel SS.6 nedenfor. Tabel SS.6: Personlige tillæg - gennemsnitsudgift pr. modtager i perioden (i hele kr.; -pl; netto). R2012 R2013 R2014 R2015 R Kilde: KMD OPS datatræk pr Sociale formål, efterlevelseshjælp. Området dækker den kommunale medfinansiering af udgifter til efterlevelseshjælp. Ligesom i 2015 har én borger modtaget efterlevelseshjælp i. Regnskabsresultatet for området er på kr., hvilket betyder, at området kommer ud af med et mindreforbrug på kr Boligydelse til pensionister kommunal medfinansiering dgifterne dækker den kommunale medfinansiering af boligydelser til beboere på plejecentre eller kollektive bofællesskaber, lejere i én- og to-familiehuse samt tilskud/lån til andelshavere. Oprindeligt til boligydelse var på 17,1 mio. kr. (netto). Regnskabsresultatet for er på 17,2 mio. kr. (netto), og området har et merforbrug på under 0,1 mio. kr. (netto). Figur SS.4 nedenfor illustrerer udviklingen i udgifterne til boligydelse i perioden Fra 2013 til 2014 steg udgifterne fra 14,6 mio. kr. til 17,3 mio. kr., og udgifterne ser ud til at have stabiliseret sig på et niveau på over 16,7 mio. kr. de seneste tre år. Figur SS.4: dviklingen i udgifterne til boligydelser (i hele kr.; -pl; netto). I kr./ - pl Kilde: KMD OPS datatræk pr R2012 R2013 R2014 R2015 R Boligsikring kommunal medfinansiering dgifterne dækker den kommunale medfinansiering af boligsikring, som dels ydes som boligsikringslån i ejerboliger til førtidspensionister m.fl., dels ydes til boligsikring til byfornyelse m.v. for lejere og dels boligsikring i andelsboliger for førtidspensionister m.fl. Budget til boligsikring var på 10,8 mio. kr. (netto). Regnskabsresultatet for er på 11,5 mio. kr. (netto), og området har således et merforbrug på 0,7 mio. kr. (netto). Som det fremgår af figur SS.5 nedenfor, så har udgifterne til boligsikring været støt stigende siden 2013.

10 Figur SS.5: dviklingen i udgifterne til boligsikring (i hele kr.; -pl; netto) R2012 R2013 R2014 R2015 R Kilde: KMD OPS datatræk pr

11 Aktivitetsområde Ældre Aktivitetsområdet omfatter: Hjemmehjælp Hjemmesygepleje Hjælpemidler og hjælpemiddeldepot Rehabiliteringscenter Plejecentre og aktivitetscenter Køkken Lillevang Samlet set viser regnskabsresultatet vedrørende aktivitetsområdet et merforbrug på 5,7mio. kr. i forhold til det korrigerede for. Tabel SS.7. Regnskab på aktivitetsområdet Ældre kr. i P/L Opr. Ompl. Tillægsbev. Korr. Regnskab Afvigelse ift. opr. Afvigelse ift. korr. Ældre - udgifter i alt Ældre - indtægter i alt I Ældre - netto N Funktion Profitcenter /I Busdrift Ældreboliger Seniorbofællesskab Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede I Tværfagligt team - Ældre I Elever I Projekter Pleje- og daghjem betalinger t/f myndigh I I Diverse, ældreområdet I

12 Budgetvedtagelse 2014 og 2015 Budgetvedtagelse Hjemmehjælp I Mad, vask, indkøb Personlig hjælper, særlig service I Hjplejeydelser betaling t/f myndigheder I Demografi - Hjemmepleje Afregning hjemmepleje Rehab Svanepunkt I Kommunale plejecentre I Lillevang I Plejecenter Svanepunkt I Plejecenter Solbjerghaven I Køkken - Lillevang I Aktivitetscenter - Lillevang I Plejecenter Ryetbo I Hjemmeplejen I Hjemmesygepleje I

13 Forebyggende indsats for ældre og handicappede Pleje- og daghjem betalinger t/f myndigh I I Aktivitetscentre I Aktivitetscenter - Lillevang I Aktivitets-og forebyg.center Skovgården Aktivitetscentret Gedevasevang Plejehjem og beskyttede boliger Pleje- og daghjem betalinger t/f myndigh I I I Diverse, ældreområdet I Plejecentre Køkken - Lillevang Plejecenter Ryetbo Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring I Hjælpemidler I Demografi Hjælpemidler Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning Rådgivning og rådgivningsinstitutioner

14 Hjælpemiddeldepotet Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) Pleje- og daghjem betalinger t/f myndigh Øvrige sociale formål Øvrige sociale formål Frivilligcenter Furesø OPS den 24. februar 2017 Busdrift ( ) Der er i et korrigeret på 2,0 mio. kr. og et forbrug på 2,0 mio. kr. Der er således et regnskabsresultat i balance. Ældreboliger ( ) Der er et korrigeret på 0,4 mio. kr. til seniorbofællesskab. Der er et mindreforbrug på 0,2 mio. kr., som søges overført til 2017 til fortsættelse af indsatsen med at etablere bofællesskaber. Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ( ) Funktionsområdet er det mæssigt største under ældreområdet. I er det korrigerede på 227,9 mio. kr. (netto), mens forbruget er på 229,7 mio. kr. (netto). Der er således et merforbrug på 1,8 mio. kr. (netto), som dækker over merudgifter på 0,1 mio. kr. og mindreindtægter på 1,7 mio. kr. Funktionsområdet dækker plejecentrene, køb og salg af plejeboligpladser, hjemmepleje og hjemmesygepleje. Dertil kommer elever og projekter. Elever Der er et korrigeret på 5,4 mio. kr. til elever og et forbrug på 4,8 mio. kr. (netto) svarende til et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Projekter Der er et samlet korrigeret på -6 mio. kr. til projekter (netto), hvilket dækker over et indtægts på 8,8 mio. kr. og et udgifts på 2,2 mio. kr. En stor del af udgiftstet er fordelt på øvrige områder på ældreområdet, hvor udgifterne er afholdt. Netto har der på projekterne været et forbrug på -6,6 mio. kr. på dette område, hvilket giver et samlet mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Køb og salg af plejebolig- og daghjemspladser I er der et samlet til køb af pladser i andre kommuner på 26,2 mio. kr. og et indtægts for salg af pladser på 20,6 mio. kr. Nettotet er således på 5,6 mio. kr. Området har været udfordret hele året og der blev ved opfølgning II varslet et merforbrug på 1,9 mio. kr. og ved opfølgning III et merforbrug på 1,2 mio. kr. Budgettet for køb blev opjusteret med 0,3 mio. kr. ved opfølgning III. Regnskabsresultatet er et merforbrug på 0,8 mio. kr., hvilket er et bedre resultat end varslet. Budgettet for køb af plejeboligpladser er samlet på funktionsområde (Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede), hvilket også gælder udgifterne bortset fra udgifter til køb af pladser på private plejehjem, som fremgår af funktionsområde (Plejehjem og beskyttede boliger). Budget og forbrug vedrørende køb af daghjemspladser fremgår af funktionsområde (Aktivitets- og samværstilbud 104). Budgettet for salg af plejeboligpladser er lagt på funktionsområde (Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede). Det bemærkes, at indtægter for salg af dagtilbudspladser fremgår af funktionsområde (Forebyggende indsats for ældre og handicappede). Køb af plejeboligpladser i andre kommuner I beløber udgifterne til køb af plejeboligpladser i andre kommuner sig til 22,7 mio. kr., hvoraf de 2,4 mio. kr. er udgifter til køb af pladser på private plejehjem (se funktionsområde Plejehjem og be-

15 skyttede boliger). Der er et samlet korrigeret for køb af plejeboligpladser på 24,1 mio. kr. Således er der et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. Der er i teret med køb af 38,8 helårspladser, mens der i blev købt 37,1 helårspladser. Der var i en stor afgang i løbet af året og en beskeden tilgang af købte pladser. Indsatsen med at reducere køb af pladser i andre kommuner har således båret frugt. Salg af plejeboligpladser til andre kommuner Indtægterne ved salg af plejeboligpladser til udenbys borgere er i på 17,3 mio. kr. Dertil kommer indtægter for salg af pladser på Lillevangs dagtilbud på 0,3 mio. kr. i, som fremgår af funktionsområde Forebyggende indsats for ældre og handicappede. De samlede indtægter i beløber sig således til 17,6 mio. kr. Der er et korrigeret på 20,6 mio. kr. og regnskabsresultatet udviser således mindreindtægter på 3,0 mio. kr. I har der været en væsentligt større afgang af borgere end tilgang af nye borgere. Der er i solgt 31,2 helårspladser, mens der var teret med salg af 36,2 pladser. Nedenfor i tabel SS.8 er vist antal plejecenterpladser til Furesøborgere i perioden Det fremgår af tabellen, at antallet af solgte pladser ligger nogenlunde stabilt i 2015 og, mens der er et fald i antal købte plejecenterpladser til Furesøborgere. Antallet af pladser til Furesøborgere øges i 2019, hvor udbygningen på det selvejende plejecenter Ryetbo har helårseffekt. Tabel SS.8:Plejecenterpladser til Furesøborgere Pladser på plejecentre i kommunen Salg af pladser til udenbys borgere Køb af pladser til Furesøborgere i andre kommuner og regionen Antal pladser til Furesøborgere Anm. Anført antal helårspladser i kommunen. Køb af pladser omfatter ikke daghjemspladser. Hjemmehjælp Området Hjemmehjælp har et korrigeret på i alt 67,3 mio. kr. (netto) og et samlet forbrug på 66,9 mio. kr. (netto) svarende til et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. (netto). Hjemmehjælpsområdet indeholder til betaling for visiterede hjemmehjælpsydelser. Dette gælder til betaling af visiteret hjemmehjælp udført af kommunal, private leverandører, herunder personlige hjælpere samt støtte til mad, vask og indkøbsordning. Mindreforbruget (netto) kan hovedsageligt tilskrives merindtægter på salg af hjemmeplejeydelser, dvs. hjemmeplejeydelser til andre kommuners borgere, der opholder sig her i kommunen. Rehabiliteringscentret Svanepunktet I har Rehabiliteringscentret et korrigeret netto på 16,8 mio. kr., mens forbruget er på 17,3 mio. kr. Der er således et merforbrug på 0,5 mio. kr. Merforbruget må tilskrives den overbelægning, som der har været i perioder af og som er en konsekvens af strategien med hurtigst muligt at hjemtage borgerne fra hospitalerne. Dette har ført til et mindreforbrug på under aktivitetsområde Sundhed på ventedage for færdigbehandlede på hospitalerne (jf. funktionsområde Andre Sundhedsudgifter ). Kommunale plejecentre I er der et korrigeret for de kommunale plejecentre på 66,0 mio. kr. (netto) og et forbrug på 67,2 mio. kr. (netto) svarende til et merforbrug på 1,2 mio. kr. Merforbruget kan primært henføres til, at der i har været en ekstraordinær udgift til døgnvagt på Plejecenter Lillevang. Køkken Lillevang Der er i et korrigeret udgifts for køkkenet på 8,8 mio. kr. og et korrigeret indtægts på 7,9 mio. kr. I har der været afholdt udgifter for 9,2 mio. kr., mens de indkomne indtægter beløber sig til 8,3 mio. kr. Regnskabet viser et nettoresultat i balance med tet. Selvejende plejecenter Ryetbo

16 Det selvejende plejecenter Ryetbo har et korrigeret på 41,2 mio. kr. (netto) og et forbrug på 41,6 mio. kr. (netto) svarende til et merforbrug på 0,4 mio. kr. Merforbruget kan henføres til slutafregning af regnskab for Endeligt regnskab for Ryetbo for forelægges i forbindelse med Budgetopfølgning I for Bemærk, at ejendomsudgifter vedr. Ryetbo er placeret under funktion Plejehjem og beskyttede boliger. Hjemmepleje (udfører) Kommunal hjemmepleje (udfører) har et korrigeret på 9,2 mio. kr. (netto). Budgettet for den aktivitetsbaserede del af hjemmeplejen indeholder et indtægts på visiterede timer og sygeplejeydelser (visiterede ydelser) på 45,0 mio. kr. og et tilsvarende udgifts til udførelse af visiterede ydelser på tilsvarende 45,0 mio. kr. Grundet en højere aktivitet (flere visiterede timer hjemmehjælp) end forudsat i tet blev indtægterne for visiterede ydelser på 53,7 mio. kr., mens udgifterne blev på 55,4 mio. kr., hvorfor udførerdelen havde merudgifter for 1,7 mio. kr. Hovedårsagen til merforbruget (1,2 mio. kr.) skal ses i en tilpasset afregningspris (i forbindelse med handlingsplan for visiterede timer i ), som har været vanskelig at tilpasse aktiviteten efter rettidigt, samt et højt sygefravær, hvilket forklarer 0,7 mio. kr. d over den aktivitetsbaserede del, kommer der et fast til ledelse og administration af hjemmeplejen. Der er et korrigeret på 9,2 mio. kr. og et regnskab på 9,4 mio. kr., hvilket gav et merforbrug på 0,2 mio. kr. Hjemmesygepleje Der er et korrigeret på 15,4 mio. kr. til hjemmesygeplejen og et forbrug på 15,3 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Forebyggende indsats for ældre og handicappede ( ) Funktionsområdet omfatter Aktivitetscenter Lillevang og den selvejende institution Gedevasevang. Der er i et korrigeret på 8,2 mio. kr. og et forbrug på 7,8 mio. kr. Der er således et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., som hovedsageligt vedrører indtægter vedr. udenbys borgeres brug af Lillevangs dagtilbud. Kommunale aktivitetscentre Aktivitetscenter Lillevangs forbrug (netto) i er på 6,0 mio. kr., hvilket svarer til det korrigerede. Det er således et regnskabsresultat i balance. Indtægter fra udenbys borgeres brug af Lillevangs dagtilbud beløber sig til 0,3 mio. kr. i (jf. Pleje- og daghjem betalinger t/f myndigheder). Det bemærkes, at Aktivitets- og Forebyggelsescenter Skovgården er flyttet til aktivitetsområde Sundhed, funktionsområde (Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte). Selvejende aktivitetscenter Gedevasevang Det selvejende aktivitetscenter gedevasevang har et korrigeret på 2,2 mio. kr. (netto) og et forbrug på 2,2 mio. kr. Afregning af regnskab sker i forbindelse med Budgetopfølgning I for 2017, hvorfor forbrug svarer til det udbetalte driftstilskud. Plejehjem og beskyttede boliger ( ) Funktionsområdet omfatter køb af pladser på private plejehjem, ejendomsudgifter på det selvejende plejecenter Ryetbo samt beboeres betaling for husleje, el og varme på Ryetbo (samlet under betegnelsen Diverse ældreområdet ). Det korrigerede for er på 1,8 mio. kr. (netto), mens forbruget er på 4,4 mio. kr. (netto). Merforbruget kan i vid udstrækning forklares med, at udgifter til køb af pladser på private plejehjem (2,4 mio. kr.) er bogført på dette funktionsområde, mens tet ligger på funktionsområde Dertil kommer mindreindtægter for beboernes betaling for husleje, el og varme på Ryetbo (0,2 mio. kr.). Selvejende plejecenter Ryetbo (ejendomsudgifter) Det selvejende plejecenter Ryetbos ejendomsudgifter er placeret under denne funktion, men skal ses sammen med plejecentrets øvrige placeret ovenfor under funktion Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede. Ejendomsudgifterne er teret til 3,2 mio. kr. Endeligt regnskab for Ryetbo behandles i forbindelse med Budgetopfølgning I for Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring ( ) Området omfatter hjælpemidler på myndighedsområdet og hjælpemiddeldepotet. I er det oprindelige for hjælpemidler på 21,0 mio. kr. fordelt med et udgifts på 22,2 mio. kr. og et indtægts på 1,2 mio. kr. Området har været udfordret gennem hele og ved opfølgning II blev tet øget. Det korrigerede netto i er på 22,4 mio. kr. Ved opfølgning III blev varslet et merforbrug på 1,3 mio. kr. Det samlede nettoforbrug i er på 24,8

17 mio. kr. svarende til et merforbrug på 2,4 mio. kr. i forhold til korrigeret i. Merforbruget kan primært henføres til en forskydning af udgifter fra 2015, som er afregnet i. Fordelingen af udgifter til hjælpemidler fremgår af figur SS.6 nedenfor. Figuren viser, at hjælpemidler efter servicelovens 112 udgør over 60 pct. af udgifterne svarende til 16,3 mio. kr. Figur SS.7 viser en fordeling af udgifterne til hjælpemidler efter servicelovens 112. Det fremgår af figuren, at ortopædiske hjælpemidler og inkontinenshjælpemidler hver udgør omkring en femtedel af udgifterne. Øvrige hjælpemidler tegner sig dog for den største andel med 34 pct. og omfatter bl.a. senge og madrasser, kørestole, hjælpemidler til børn. Figur SS.6: Fordeling af udgifter til hjælpemidler i 1% Støtte til køb af bil 1% 1% 4% 4% 5% 10% 2% 3% 3% Støtte til køb af øvrige iht. SL 114 Optiske synshjælpemidler 5% Arm- og benproteser Servicelovens 112 Hjælp til boligindretning 62% Støtte til individuel befordring Forbrugsgoder (Servicelovens 113) Køb af konsulentbistand Hjælpemiddel til lager Lønudgifter hjælpemiddeldepot Figur SS.7: Fordeling af udgifter til hjælpemidler efter servicelovens 112 () Ortopædiske hjælpemidler 34% 21% Inkontinenshjælpemidler Stomihjælpemidler 11% 15% 18% Diabeteshjælpemidler Øvrige hjælpemidler Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning ( ) Der er et korrigeret på 0,8 mio. kr. til plejevederlag og et forbrug på 1,3 mio. kr. svarende til et merforbrug på 0,5 mio. kr. Plejevederlag gives til pårørende familiemedlemmer til pasning af syge og døende og er en lovbunden ydelse.

18 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner ( ) Hjælpemiddeldepotet har hidtil været placeret under dette funktionsområde. Det er i regnskab flyttet til funktionsområde (Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring) Aktivitets- og samværstilbud ( 104) ( ) Der er i afholdt udgifter til den regionale institution Solgavens dagtilbud på 1,3 mio. kr. svarende til 11,3 helårspladser. Budgettet i er på 2,1 mio. kr. svarende til 14,8 helårspladser. Der er et mindreforbrug på 0,8 mio. kr., hvilket primært må tilskrives en ændret visitationspraksis. Øvrige sociale formål ( ) Funktionsområdet afholder udgifter til Frivilligcenter Furesø og støtte til indkøbsbus samt støtte til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18. Forbruget i er på 0,6 mio. kr., hvilket svarer til tet.

19 Aktivitetsområde Voksenhandicap Aktivitetsområdet omfatter: Dag og botilbud samt støtteforanstaltninger til voksne handicappede, udsatte og borgere med psykiatriske lidelser. Kompenserende specialundervisning indenfor tale-, høre-, og synsområdet. Den særlige ungdomsuddannelse ST. Behandlingstilbud til misbrugere. Samlet set viser regnskabsresultatet vedrørende aktivitetsområdet et merforbrug på 0,5 mio. kr. ift. det korrigerede for. Merforbruget i forhold til det korrigerede er sammensat af en merudgift på 2,1 mio. kr. og en merindtægt på 1,6 mio. kr. Der er ved årets Budgetopfølgninger tilført 32,7 mio. kr. til aktivitetsområdet. Dette er sket som opretning på baggrund af stor aktivitetsstigning i 2015, som er videreført med helårseffekt i. Tabel SS.9. Regnskab på aktivitetsområdet Voksenhandicap Aktivitetsområde Voksenhandicap /I Opr. Ompl. Tillægsbev. Korr. Regnskab Afvigelse ift. opr. Afvigelse ift. korr. Voksenhandicap udgifter i alt Voksenhandicap indtægter i alt Netto Specialpædagogisk bistand til voksne ngdomsuddannelse for unge med særlige behov (ST) Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede (BPA) Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede (BPA) Forebyggende indsats for ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf. 110 og 109) Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf. 110 og 109) Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede I I I Behandling af stofmisbruger e Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108)

20 Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) Beskyttet beskæftigelse (pgf ) Beskyttet beskæftigelse (pgf ) Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) I I I I Sociale formål Sociale formål I Øvrige sociale formål Figur SS.8: Nettoudgiftsudviklingen på aktivitetsområde Voksenhandicap 2012 til tallene er opgjort i løbende priser, og opgjort uden refusion i særlig dyre enkeltsager, da denne er flyttet til Ø i perioden. I løbet af årene 2012 til er udgifterne til voksenhandicap området steget med ca. 50 mio. kr. Denne udgiftsstigning kan helt overvejende tilskrives Botilbudsområdet, og til dels BPA-området. Den største del af de ekstra tilførte midler til tet i er derfor også placeret på de områder. Sammen med udgifterne til dagtilbud, udgør botilbud og BPA ordningerne de store udgiftsområder indenfor Voksenhandicap.

21 Figur SS.9: Nettoudgifter fordelt på aktiviteter. i kr. Botilbud og BPA tegner sig for 2/3 af udgifterne. Og der er her de dyreste enkeltforanstaltninger findes. Figur SS.10. dgiften pr. helårsborger pr. aktivitet. i kr. Kvalitetsudvikling og udviklingstendenser Ikke mindst på baggrund af de senere års udgiftsudvikling på voksenhandicapområdet, er der iværksat en række initiativer til at sikre bedre styring og større gennemsigtighed på området. Forvaltningen arbejder med en flerårig kvalitetsudviklingsstrategi, som blev startet op i 2015 med udgangspunkt i en konsulentrapport for området. De iværksatte initiativer omfatter

22 Et kvalitetsudviklingsprojekt hvor de væsentligste elementer er et administrationsgrundlag og et nyt samlet Serviceniveau for voksenhandicapområdet, som Byrådet vedtog i begyndelsen af. En faglig udviklingsplan som skal sikre ensartet sagsbehandling En handleplan for mæssig balance Aktivitetsområdet er organiseret i Myndighedsområde, som har ansvaret for køb af foranstaltninger hos eksterne samt indtægtstet ved salg af pladser på egne tilbud. dførerområdet som har drifts- og ansvaret for kommunens egne bo-, dag- og støttetilbud. Endelig konteres driftstilskuddet til Fontænehuset på aktivitetsområdet I løbet af har kommunens eget udførerområde fået tilført 4 mio. kr. Dette er sket som led i den hjemtagelsesstrategi, der arbejdes med på området. Pengene skal styrke egen tilbudsvifte, så flere borgere kan få et tilbud i nærområdet. En af udvidelserne i tilbudsviften er, at der i marts blev etableret et nyt 107 midlertidigt botilbud med 3 pladser. Målgruppen er fortrinsvis unge, som ved et kortere ophold kan gøres parate til at komme i egen bolig. Bostøttekorpset er ligeledes blevet opnormeret, så flere borgere kan få støtte af kommunens egne medarbejdere, og køb af eksterne støtte-kontaktpersons timer kan minimeres. I de år hvor nye tilbud etableres er det vanskeligt at opnå en synlig besparelse, da der er ofte etableringsomkostninger og en tomgangsperiode, indtil borgerne er hjemtaget helt til egne tilbud. Mindreforbruget på Egne tilbud skal derfor ses i sammenhæng med merforbruget på Køb af foranstaltninger. Tabel SS.10: Nettoregnskab fordel på organisationsområder. i kr. Kr Oprindeligt Korrigeret Regnskab Afvigelse til korrigeret Køb af foranstaltninger (Myndighedsområdet) Egne tilbud (dførerområdet) Salg af pladser Fontænehuset Total Voksenhandicap Mindreforbruget vedr. Fontænehuset skyldes den kommunale momsafløftning. Fontænehuset har fået udbetalt hele sit driftstilskud. I det følgende er regnskabet på de enkelte funktioner gennemgået. Botilbud dgifter til botilbud konteres på 3 funktionsområder botilbud efter almenboligloven, længerevarende botilbud og midlertidige botilbud. Siden etableringen af de Sociale Tilsyn i 2014 er der kommet ekstra fokus på, at et tilbuds Servicelovsparagraf også skal være i overensstemmelse med den paragraf, borgerens bolig reelt er etableret efter. Det har afdækket, at rigtig mange 107 og 108 botilbud i virkeligheden er etableret som Almenboliger med støtte efter 85. Konteringsmæssigt har det betydning, fordi de 3 paragraffer har hvert sit funktionsområde, og efterhånden som kommunerne har fået de rigtige paragraffer på plads, flyttes udgifterne rundt mellem funktionsområder. Det gør sig også gældende for de tilbud, som Furesø Kommune selv driver. dgifterne til botilbud må derfor ses under ét. I har Furesø Kommune samlet haft udgifter til botilbud på 134,7 mio.kr. Botilbud udgør dermed 56 procent af de samlede udgifter indenfor aktivitetsområdet, og er den største enkeltaktivitet. Til sammenligning var udgiften til området i 2015 på 124,5 mio. kr. inklusiv borgerne i Furesø Kommunes egne botilbud har der i været, hvad der svarer til 179 helårspersoner på botilbud, samme tal for 2015 er 188. Der er

23 dermed færre borgere i botilbud, men til en højere samlet udgift. Specialpædagogisk bistand til voksne ( ) Området dækker over kompenserende specialundervisning indenfor syns-, tale- og høreområdet. Furesø Kommune driver ikke selv tilbud af denne type. Forløbene kan være meget forskellige i længde og indhold. dover undersøgelser og undervisning, konteres ligeledes kørsel af borgerne. Der er i regnskab konteret udgifter for i alt 2,0 mio. kr. dgifterne omfatter borgere i alderen 18 til 98. Sammenlignet med 2015 har der været et mindre fald i udgifterne på denne funktion. Men flere borgere har modtaget ydelser. I 2015 fik 141 borgere ydelser indenfor specialpædagogisk bistand til voksne, mens der var 186 borgere i. ngdomsuddannelse for unge med særlige behov ( ) Her konteres udgifterne til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (ST). dover selve uddannelsesudgiften afholdes udgifter til støtte til elevtransport. Og der er betalt 0,5 mio. kr. til -Sjælsø, som varetager screening og indstilling af eleverne. nge, der ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse i de almene tilbud, har ret til at få en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (ST). Der ses stor variation i målgruppen. Hovedparten af eleverne bor i Furesø Kommune, men enkelte har deres ST i tilknytning til et boophold et andet sted i landet. Der har i været 49 helårselever, hvilket er 3 mere end i dgiften i er på 14,7 mio.kr., hvilket er på niveau med 2015 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ( ) Her konteres kommunens udgifter til Borgerstyret Personlig Assistance, almindeligvis forkortet BPA. Der er i betalt 24,7 mio. kr. vedr. de 21 helårsborgere, som har haft en BPA ordning i løbet af året. I 2015 var udgiften 21,8 mio. kr.. Forskellen er ikke udelukkende et udtryk for en udgiftsstigning, da der i har været fokuseret på at få forbedret det administrative set up omkring ordningerne. Der indgår derfor restafregninger fra 2015 i regnskabet for. 5 af ordningerne er bevilget efter 95,3 i Serviceloven. Kommunerne er ikke forpligtet til at tilbyde borgerne støtte efter denne paragraf. Ankestyrelsen har i 2015 truffet principafgørelse om, at timer der bevilges efter denne bestemmelse skal have en bestemt aktivitet som formål, det er således ikke indenfor paragraffen lovmedholdeligt at tildele overvågningstimer. Det har der dog været en praksis for i Furesø Kommune. Forvaltningen er derfor i gang med at revisitere sagerne, så de kan bringes i overensstemmelse med lovgivningen. Forebyggende indsats for ældre og handicappede ( ) På dette funktionsområde konteres udgifter til aflastning, støtte i eget hjem efter 85, herunder botilbud hvor borgerens bolig er etableret efter Almenboligloven. Endelig konteres to mindre områder, nemlig behandlingstilbud efter 102 og generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. De samlede nettoudgifter for området er på 46,9 mio. kr. På området konteres købte foranstaltninger hos eksterne leverandører på 35,5 mio. kr. til ovenstående områder. Indtægter vedr. salg af pladser på egne tilbud på 5,5 mio. kr.. Samt driftsudgifter på egne tilbud for 16,9 mio. kr. dgifterne på 35,5 mio. kr. til købte foranstaltninger fordeler sig på 26,5 mio. kr. til botilbud. Yderligere 7 mio. kr. til individuel pædagogisk støtte i borgerens eget hjem, hvor dette ikke er i tilknytning til en botilbudslignende form. 1,5 mio. kr. til aflastning. Og endelig 0,5 mio. kr. til behandlingstilbud efter 102 og generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. De 16,9 mio. kr. i eget udførerområde er fordelt med 0,7 til fælles ledelse samt elevløn, og 16,2 mio. kr. til forskellige støttetilbud i borgers eget hjem; Bostøttekorpset, kontaktordningen samt de særlige bostøttetilbud til hhv. misbrugere og autister. For yderligere regnskabsbemærkninger vedr. botilbud se det indledende afsnit Indtægten for salg af pladser på 5,5 mio. kr. vedrører pladser på Svanepunktet, Langkærgård samt Overgangsboligerne. dgifterne til driften af disse tilbud er konteret under funktionsområde

24 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring ( ) Fra Regnskabs er udgifterne til kørsel efter Servicelovens 117 blevet opdelt. Hvor hele kommunens udgift før blev konteret under Center for Social og Sundhed, konteres nu udgifterne vedr. borgere under Voksenhandicap nu på Center for Børn og Voksne. Kørsel efter 117 er kommunen ikke forpligtet til at tilbyde. Der har været afholdt udgifter for 0,2 mio. kr. i. Hvilket forventes reduceret til 2017 og frem. Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) dgifter til borgere der tager ophold på herberg, samt kvinder der tager ophold på krisecenter uden medfølgende børn konteres på denne funktion. Kvinder på krisecenter med børn konteres under Børn og Skole dvalget. Der har været afholdt udgifter for netto 1,4 mio. kr. Kommunerne modtager 50 % refusion af udgifterne fra staten. Sammenlignet med 2015 er nettoudgiften til denne type ophold steget med ca. 50 %. 21 borgere har i kortere eller længere tid opholdt sig på et botilbud for personer med særlige sociale problemer, hvilket er samme antal som sidste år. dgiftsstigningen må henføres til varigheden af de enkelte ophold. Alkoholbehandling og behandling af alkoholskadede ( ) Furesø Kommune driver ikke selv tilbud, men har en samarbejdsaftale med Brydehuset i Ballerup. dgifterne til alkoholrelateret behandling var i 3,5 mio. kr. Til sammenligning var udgiften i ,1 mio. kr. Behandling af stofmisbrugere ( ) Furesø Kommune har ikke selv tilbud til stofmisbrugsbehandling. Det er primært Brydehuset og KABBs i Glostrup, som bruges. Til behandling af stofmisbrugere har der i været afholdt udgifter for 3,2 mio. kr. I 2015 var udgiften 3,5 mio. kr. Botilbud længerevarende ophold ( ) I er der anvendt 58,5 mio. kr. på funktionsområdet. Her konteres alene udgifter vedr. køb af botilbudspladser hos eksterne leverandører. For yderligere regnskabsbemærkninger vedr. botilbud se det indledende afsnit Botilbud midlertidig ophold ( ) På funktionsområdet er konteret 48,3 mio. kr. netto. Beløbet udgøres af driftsudgifter på 17,5 mio. kr. til Furesø Kommunes egne botilbud. dgifter til køb af botilbudspladser hos eksterne leverandører på 32,0 mio. kr., og indtægter vedr. beboeres egenbetaling for husleje, el, varme mm. på 1,2 mio. kr. Der har i været fokus på, at alle borgere i et 107 botilbud skal betale egenbetaling efter reglerne i Serviceloven. Det har betydet at, der sammenlignet med regnskab 2015 er indtægtsført dobbelt så meget egenbetaling. For yderligere regnskabsbemærkninger vedr. botilbud se det indledende afsnit Kontaktperson og ledsageordninger ( ) Her konteres udgifter til den almindelige ledsageordning efter 97, samt den særlige ledsageordning for døv-blinde efter 98. Der er i anvendt 1,6 mio. kr. til ledsageordninger, i forhold til 2015 er det et fald på knap 20 %. Der er samtidig sket et fald i registrerede helårsbrugere af ordningen. Ordningen er borgerstyret, de fleste, som er visiteret til ordningen, anvender den løbende, men der er også borgere, som kun sporadisk anvender deres bevilgede timer. Beskyttet beskæftigelse ( ) Der er i anvendt 6,2 mio. kr. til beskyttet beskæftigelse. På området afholdes både udgifter til eksternt købte foranstaltninger og til Furesø Kommunes eget 103 tilbud på Lynghuset. Sammenlignet med 2015 er udgiften på området faldet med omkring 1 mio. kr.. Mens aktivitetsniveauet har været nogenlunde konstant. Aktivitets- og samværstilbud ( ) På området afholdes udgifter til hhv. eksternt købte foranstaltninger og Furesø Kommunes egne tilbud på Lynghuset, Skiftesporet og Lyspunktet. Den samlede udgift til området i regnskab er på 27,5 mio. kr. Sammenlignet med 2015 er der en lille stigende tendens både i udgifter og antal borgere som modtager ydelsen. 203 helårsborgere har i været i 104 aktivitets- og samværstilbud.