Bæredygtig Naturressourceforvaltning i Latinamerika

Transkript

1 Bilag A Programdokument Bæredygtig Naturressourceforvaltning i Latinamerika Revideret version

2 Resumé Land og sektor Programtitel Mål Målgruppe Latinamerika med fokus på Honduras, Nicaragua og Bolivia. Civilsamfundsstyrkelse, skovforvaltning og turisme Bæredygtig naturressourceforvaltning i Latinamerika Udviklingsmål Fattigdom blandt lokalbefolkningen i og omkring tropiske, biodiversitetsrige skove i Latinamerika er reduceret og det nuværende skovareal bevaret gennem bæredygtig naturressourceforvaltning. Delmål 1) Bæredygtig skovforvaltning skaber sociale og miljømæssige forbedringer og et anstændigt indtægtsgrundlag for lokalbefolkningen i og omkring tropiske skove i Honduras, Nicaragua og Bolivia. 2) Bæredygtig turisme skaber sociale og miljømæssige forbedringer og et anstændigt indtægtsgrundlag for lokalbefolkningen i og omkring tropiske skove i Honduras og Nicaragua. Fattige mennesker som lever i og omkring, påvirker eller bliver påvirket af, beskyttede skovområder, med specielt fokus på oprindelige folk og lige deltagelse af kvinder og mænd Overordnede resultater Resultat 1 Målgrupper og partnere er styrkede gennem organisatorisk kapacitetsopbygning til at fungere som demokratiske aktører i civilsamfundet. Resultat 2 Målgrupper og partnere er teknisk kapacitetsopbyggede indenfor bæredygtig skovforvaltning og turisme. Resultat 3 Bæredygtige produkter indenfor skovforvaltning og turisme nyder stigende efterspørgsel Resultat 4 Centrale nationale og internationale regler og vilkår for bæredygtig skovforvaltning og turisme er forbedrede pga. succesfuld fortalervirksomhed. Resultat 5 Netværksdannelse blandt målgrupper, partnere og ligesindede organisationer har styrket deres politiske empowerment og faglige kapacitet. Resultat 6 Oprindelige folk er styrket organisatorisk og legalt med øgede muligheder for frit at udøve deres individuelle og kollektive rettigheder til fordel for bæredygtig udnyttelse af deres traditionelle territorier i regnskoven. Resultat 7 Kvinder og mænds lige rettigheder i Nepenthes programarbejde respekteres således, at begge køns adgang til deltagelse i beslutningsprocesser, kontrol over ressourcer og muligheder for at gøre brug af disse er forbedrede. Resultat 8 Målgrupper og partnere har forbedret kapacitet til at analysere og tilpasse sig klimaforandringer. Resultat 9 Nepenthes strategier, retningslinier, procedurer og organisering er revideret og tilpasset programtilgangen på tværs af foreningen. Forudsætninger og risici Udvalgte forudsætninger - Der er stabile, legale og økonomiske rammer for bæredygtig skovforvaltning og bæredygtig turisme - Myndighederne i fokuslandene følger gældende lovgivning og er

3 åbne overfor at indgå i dialog med Nepenthes og dets partnere omkring udviklingstiltag. - Internationale og nationale udviklingsaktører i de pågældende lande er åbne over for harmonisering og samordning indenfor klima, skov og rettigheder, herunder for oprindelige folk. Udvalgte risici - Den illegale træhandel forstærkes uden at myndighederne på nationalt og lokalt niveau griber ind - Turismestrømmen svigter indsatsområdet grundet statens manglende formåen til at skabe acceptable rammer for en tryg ferie. - Der forekommer trusler mod regnskovens integritet f.eks. via udvidelse af landbrugszonen, minedrift, olieudvinding eller indtrængen af nybyggere - Indgåelse af kommercielle kontrakter forhindres eller kompliceres ved partners utilstrækkelige adgang til optagelse af lån på rimelige vilkår. Partnerorganisationer Ansøgt beløb Implementeringsperiode Forskellige civilsamfundsorganisationer, inklusiv professionelle NGOer og repræsentative interesseorganisationer såsom skovkooperativer, oprindelige folks organisationer og ungdomsgrupper. DKK millioner (ud af et totalt programbudget på DKK millioner) 3 år 1. februar 2010 til 28. februar iii

4 Indholdsfortegnelse Forkortelser Introduktion Nepenthes erfaring Udvikling af programkoncept Regional, national og sektor kontekst Regional kontekst Programmets geografiske fokus Sektor kontekst skov Sektor kontekst turisme Programmets mål Udviklingsmål Programmål og indikatorer Overordnet strategi for bæredygtig naturressourceforvaltning Komponent for bæredygtig skovforvaltning Komponent for bæredygtig turisme Metodiske tilgange og aktivitetsområder Overordnede programtilgang og aktivitetsområder Organisationsudvikling Fortalervirksomhed Virksomhedsudvikling og kommercialisering Naturressourceforvaltning og certificering Tværgående hensyn Oprindelige folk Køn og ligestilling Forebyggelse af og tilpasning til klimaforandringer Målgruppe og partnere Målgruppe Samarbejdspartnere Oplysningsvirksomhed i Danmark Resultater og indikatorer Budget Management og organisering Organisatorisk struktur og ansvarsfordeling i Nepenthes Organisering og ansvarsfordeling i udviklingslandet Administrative procedurer og finansiel forvaltning Forudsætninger og risici Forudsætninger Risici Monitorering og vurdering af forudsætninger og risici Monitorering, læring, afrapportering og evalueringer Monitoreringssystem Erfaringsudveksling og læring Afrapportering Reviews og evalueringer iv

5 Vedlagte Bilag A. Aktuelle programdokument B. LFA C. Budget D. Strategier i. Strategi for bæredygtig skovforvaltning ii. Strategi for bæredygtig turisme iii. Strategi for oprindelige folk iv. Strategi for køn og ligestilling v. Udkast til strategi for klima vi. Udkast til strategi for oplysning vii. Endelige udkast til Strategi for CSR og virksomhedssamarbejde E. Oversigt over Partnere til Programmet F. Organigram (Nepenthes, Projektafdelingen, Programmet) G. Stillingsbeskrivelser for udsendte medarbejdere H. Nepenthes Folkelige forankring I. Best Practice-monitoreringsredskabet J. Oversigt over monitoreringsset-up K. Nepenthes vedtægter (2008) L. Nepenthes Projektafdelings Forretningsplan (marts 2009) M. Forretningsorden for det eksterne Projektudvalg (marts 2008) N. Nepenthes procedurer og retningslinier 1 (maj 2009) O. Årsberetning og revisionsprotokollat Vil blive opdateret når retningslinier og afrapporteringsprocedurer og -formater for programaftaler foreligger fra UM/HUC. 1

6 Forkortelser ACDI ANPFOR CANTUR-RSJ CEJIS CGTCEW CH-CFV COATLAHL CONICEFV CONESFORGUA COONAPIP CSR CTC FDB FSC FUCAGUA GEF ICF IHT INTUR IPADE IWGIA LFA MSC NGO PES PMS PREMACA PROCORREDOR PRSP RAAN RAAS RECOTURH REDD SLIMF TCO WTO WWF Agence Canadienne de Développement International Asociación Nacional de Productores Forestales Capitulo de Olanchito Cámara Nicaragüense de la pequeña y mediana industria Turística Río San Juan Center for Juridiske og Sociale Undersøgelser Hovedkongressen for Emberá- og Wounaan-folkets Kollektive Landområder Consejo Hondureño para la Certificación Forestal Voluntario Cooperativa Regional Agroforestal, Colón, Atlántida, Honduras Limitada Consejo Nicaragüense para la certificación Forestal Voluntario Consejo Nacional de Estándares de Manejo Forestal Sostenible para Guatemala Coordinadora Nacional de Pueblos Indígenas de Panamá Corporate Social Responsibility Cámara de Turismo de La Ceiba Forenede Danske Brugsforeninger Forest Stewardship Council Fundación Calentura y Guaimoreto Global Environmental Facility Statsskovvæsenet i Honduras, Instituto de Conservación Forestal Instituto Hondureño de Turismo Instituto Nicaragüense de Turismo Instituto Para El Desarollo y la Democracia International Working Group for Indigenous Affairs Logical Framework Approach Most Significant Change Non-governmental Organisation Payments for Environmental Services Proyecto de Manejo Sostenible Programa de Apoyo al Medio Ambiente en Centro América Proyecto de Gestión Sostenible de Recursos Naturales y Cuencas del Corredor Biológico Mesoamericano en el Atlántico Hondureño Poverty Reduction Strategy Paper Región Autónoma del Atlántico Norte Región Autónoma del Atlántico Sur Red de Comunidades Turísticos de Honduras Reducing Emissions from Deforestation and degradation Small and Low Intensity Managed Forests Tierras Comunitarias de Origen World Tourism Organization Verdensnaturfonden 2

7 1. Introduktion 1.1. Nepenthes erfaring Nepenthes har over 20 års erfaring med udviklingsarbejde i Mellemamerika med fokus på naturressourceforvaltning samt oprindelige folk. Dette har inkluderet gennemførelse af projekter inden for skovforvaltning, landbrug, skovlandbrug, turisme, miljøundervisning, og kollektive rettigheder. På skovforvaltningsområdet har Nepenthes lang erfaring med at styrke skovgrupper og skovkooperativer organisatorisk og teknisk, således at de bliver i stand to at forvalte deres ressourcer bæredygtigt. Ligeledes har Nepenthes ekstensiv og succesfuld erfaring med at give skoven værdi for lokalbefolkningen gennem støtte til forvaltnings- og hugstplaner, opbygning af tømmerproduktioner, virksomhedsudvikling og kommercialisering. Afsætningen af forarbejdede tømmerprodukter fra Honduras til det nationale og danske marked gennem innovative samarbejder med den private sektor (f.eks. COOP, FDB og Merkur) er en erfaring og tilgang som kan repliceres og udbygges til skovforvaltningsaktiviteter i Nicaragua og Bolivia, og derigennem skabe synergieffekter i form af erfaringsudveksling og videreudvikling af produkter og markedsandele. Samtidig kan erfaringen med virksomhedsudvikling, kommercialisering og samarbejdet med den private sektor overføres til arbejdet med bæredygtig turisme, som står overfor mange, lignende udfordringer og muligheder. Nepenthes omfattende arbejde og kapacitetsopbygning indenfor FSC-certificering er i ovenstående sammenhæng en afgørende faktor for bæredygtig skovforvaltning, idet skovgrupperne får en række fordele, enten i form af en bedre afmærket skov, et mere stabilt salg og i nogle tilfælde højere priser for deres tømmer. Støtten til FSC-certificering lokalt suppleres med fortalervirksomhed nationalt i forhold til at få FSC accepteret og inkorporeret i den nationale lovgivning som det er lykkedes i Honduras samtidig med at Nepenthes arbejder på internationalt plan med at gøre FSC-certificering mere tilgængelig for små og fattige skovbrugere en indsats som er bredt anerkendt i FSC International. Denne ekstensive erfaring med certificeringsordninger, -standarder og - principper kan anvendes i arbejdet for at udvikle nationale standarder for bæredygtig turisme i hhv. Honduras og Nicaragua. Nepenthes har arbejdet med bæredygtig turisme i fem år i Honduras og har derudover 15 års erfaring med planlægning og formidling af bæredygtige rejser til Latinamerika gennem afdelingen Nepenthes Nature Tours. Nepenthes har styrket lokalbefolkningen til at organisere sig i forhold til turismeaktiviteter således, at de bliver bedre i stand til at deltage i og få udbytte af turismen i deres område. Dette har bl.a. afstedkommet dannelsen af et fungerende netværk af turismekomiteer, RECOTURH. Nepenthes har opbygget erfaring med udvikling og markedsføring af turismeprodukter og styrkelse af samarbejdet mellem turoperatører i byerne og småvirksomheder i landsbyerne. Ligeledes har Nepenthes i den sammenhæng nogen erfaring med miljømonitorering af turismens indvirkning på de beskyttede områder. Samtidig har erfaringen også vist, at flere af de NGO er som har fået uddelegeret ansvaret for forvaltningen af de beskyttede områder ofte ikke har interesse i at samarbejde konstruktivt med lokalbefolkningen, hvorfor udbygningen af en bæredygtig turisme der tilgodeser lokalbefolkningen ofte kræver en 3

8 tredje samarbejdspartner, f.eks. en interesseorganisation som et turismekammer. Arbejdet med bæredygtig turisme i Honduras vil som nævnt blive suppleret med erfaringerne fra kommercialisering af skovforvaltningsaktiviteterne og videreført til turismeaktiviteter i Nicaragua. Samtidig vil erfaringerne fra bæredygtig turisme i de to lande danne grobund for et solidt fortalervirksomhedsarbejde for skabelsen af nationale og regionale standarder for bæredygtig turisme og et yderligere fokus på at øge lokalbefolkningens udbytte af turismen. Nepenthes har ligeledes omfattende erfaring med supplerende aktiviteter til diversificering af målgruppens indtægtsgrundlag såsom landbrug og skovlandbrug, - en erfaring som vil blive yderligere suppleret ved skabelsen af alliancer med andre aktører. Derudover har Nepenthes udpræget erfaring med miljøbevidstgørelse af voksne, børn og unge, hvilket vil blive videreført specielt i forbindelse med turismeaktiviteterne. Som en integreret tilgang til arbejdet indenfor bæredygtig skovforvaltning og bæredygtig turisme har Nepenthes mange års succesfuld erfaring med at støtte og kapacitetsopbygge partnerorganisationer og målgrupper indenfor strategisk og organisatorisk udvikling samt fortalervirksomhed, således at de bliver styrket til at repræsentere deres medlemmers interesser og agere som civilsamfundsaktører i forhold til myndighederne. Gennem partnerorganisationerne og de organiserede målgrupper arbejder Nepenthes i den sammenhæng med begrebet overskudsdeling af skovforvaltnings- og turismeaktiviteterne således, at indtægterne herfra kommer både organisationerne samt den bredere lokalbefolkning til gode, og dermed når ud til de fattigste som ikke er i stand til at deltage direkte; på denne måde forhindres skævvridning i lokalsamfundet. Endelig skal det nævnes at Nepenthes tilgang til partnerskaber, kapacitetsopbygning og tekniske rådgivning er meget værdsat af partnerne, og at den netop afsluttede Kapacitetsvurdering af Nepenthes vurderede, at Nepenthes partnerskabstilgang byggede på en høj grad af visionsfællesskab med partneren, gensidig anerkendelse og respekt, og at den tekniske rådgivning som Nepenthes yder til partnerne er god og i visse tilfælde unik Udvikling af programkoncept Gennem de sidste 3-4 år har Nepenthes udviklet og konsolideret sit strategiske fokus i udviklingsarbejdet. Formålet med dette har været at specialisere sig og dermed forbedre kvaliteten og resultaterne af arbejdet for fattige mennesker, som lever i og omkring tropiske skovområder, samt styrke Nepenthes tillægsværdi (value added) til dette arbejde. Det strategiske fokus koncentrerer sig således omkring bæredygtig skovforvaltning og bæredygtig turisme, hvor Nepenthes rådgivere bidrager med faglige input indenfor skovforvaltning, FSC-certificering, turismeplanlægning, organisationsudvikling, fortalervirksomhed, virksomhedsudvikling og kommercialisering. Samtidig er projekter, der udelukkende har fokuseret på f.eks. miljøundervisning eller oprindelige folk, langsomt blevet faset ud. 2 Kapacitetsvurdering af Nepenthes, endelig version, ref.nr: 104.N.264.A, august

9 Programtilgangen åbner op for en række muligheder for kvalitativ og omkostningseffektiv synergieffekt via støtte til erfaringsudveksling og læring mellem partnere på tværs af (projekt-)indsatser og lande, og ikke mindst muligheden for at styrke og udvide fortalervirksomhedsarbejdet i Syd med stærkere tilknytning til Nepenthes globale lobbyarbejde i foreningsregi. Samtidig er programaftalen en kærkommen lejlighed til at tilpasse de administrative og økonomiske rammer til en mere konsolideret og sammenhængende indsats med større fleksibilitet i gennemførelsen og i brugen af ressourcerne. Således præsenterer nærværende programdokument Nepenthes overordnede program for bæredygtig naturressourceforvaltning i Latinamerika, som forventes gennemført med overvejende Danida-finansiering (både eksisterende projektbevillinger og en ny programbevilling), samt i mindre omfang egenfinansiering baseret på samarbejde med det private erhvervsliv. Med udgangspunkt i den opdaterede Civilsamfundsstrategi og på baggrund af adskillelige møder, diskussioner og aftaler mellem Danida og Nepenthes i løbet af sommeren og efteråret 2008, præsenterede Nepenthes i december 2008 et programkonceptpapir, og indsendte efterfølgende i maj 2009 et udkast til programdokument, budget samt diverse bilag. For at sikre partnernes inddragelse i og indflydelse på udviklingen af programmet blev der i juni 2009 afholdt en større workshop i Honduras, med deltagelse af samtlige programmets partnere, som sidenhen blev fulgt op af en egentlig revision af program- LFA en i samarbejde med partnerne. Workshoppen opnåede følgende resultater 3 : o De overordnede linjer for Nepenthes program blev formidlet til, og diskuteret med, partnere, målgrupperepræsentanter og andre relevante aktører; inkl. programmets mål, strategier, tilgange, geografi, tidsramme og koordinering. o Fælles interesseområder/-temaer 4 blev identificeret blandt partnerne og målgrupperepræsentanter, og handlingsplaner og aktiviteter blev udviklet med speciel fokus på mulighederne for at styrke erfaringsudveksling, koordinering og fortalervirksomhed. o Ideer og erfaring blev udvekslet, og netværk blev dannet blandt deltagerne på workshoppen. Med udgangspunkt i det i maj indsendte udkast til programdokument, budget og medfølgende bilag rekvirerede Danida en omfattende kapacitetsanalyse af Nepenthes samt forundersøgelse af programplanerne, som blev gennemført i perioden april til juli Kapacitetsanalysen konkluderede at: Nepenthes er en miljø- og udviklingsorganisation, der kombinerer en kvalificeret professionel projektafdeling med en frivilligafdeling, der 3 Et uddybende konceptpapir for workshoppen blev udviklet og kan rekvireres sammen med en overordnet afrapportering fra workshoppen. 4 Følgende temaer blev prioriteret af deltagerne: bæredygtig skovforvaltning, bæredygtig turisme, kommercialisering, certificering, skovlandbrug, oprindelige folks rettigheder, samt klima og payment for environmental services. 5

10 er baseret på engagement, kreativitet og faglighed om en fælles relevant målsætning. Overordnet er det teamets vurdering, at Nepenthes har en god ledelsesmæssig og faglig kapacitet til at administrere og implementere et programsamarbejde med Danida og partnerne 5. Forundersøgelsen konkluderede at: Oplægget i programdokumentet er fundet støtteværdigt. Det fokuserer på to komponenter inden for Nepenthes særlige ekspertise og er i overensstemmelse med såvel UMs strategier som Nepenthes egne strategier. 6 På ovenstående baggrund udgør ansøgningsskemaet, nærværende programdokument, budget, LFA og andre bilag Nepenthes reviderede Programansøgning, som søger at tage højde for input fra partnere og målgruppe samt anbefalingerne fra kapacitetsanalysen og forundersøgelsen. 2. Regional, national og sektor kontekst 2.1. Regional kontekst På verdensplan lever mindst 800 mio. fattige mennesker i og omkring de tilbageværende naturskove. Fælles for disse mennesker er, at de lever for under 1 US dollar om dagen og er helt eller delvist afhængige af skovene for deres subsistens. De mennesker, som lever i tropiske naturskove er således generelt nogle af de fattigste og mest marginaliserede mennesker på verdensplan. Samtidig udgør denne befolkningsgruppe en risiko for naturskovene i udviklingslandene på grund af eksempelvis høje fødselstal, der medfører konvertering af regnskov til landbrug og deraf stigende pres på skovressourcerne. Disse udfordringer forstærkes af svag lokal organisering af civilsamfundet, usikre ejerskabsforhold til jord og begrænset kapacitet til at forvalte naturressourcerne bæredygtigt. Latinamerika er et typisk eksempel på dette. Dog er Latinamerika i mange henseender også kendetegnet ved tilstedeværelsen af en lovgivning for forvaltning af naturressourcerne og lokalbefolkningens rettigheder og civilsamfundets deltagelse i den sammenhæng, hvilket koblet med internationale konventioner og gunstige internationale processer, som f.eks. FN s klimaforhandlinger, sætter nogle juridiske rammer at spille op imod. Det er netop udformningen og implementeringen af disse rammer, der er én af udfordringerne, idet rettigheder fortsat overtrædes og skovområder stadig ryddes. Dette er ikke kun et problem for de mennesker, som lever af skovens ressourcer, men også for verdens miljø som sådan. Latinamerikas biosfære har en væsentlig indflydelse på jordens klima. Fældning og afbrænding af verdens regnskovsarealer medfører således 5 Kapacitetsvurdering af Nepenthes, endelig version, ref.nr: 104.N.264.A, august Appraisal af Nepenthes programdokument Bæredygtig naturressourceforvaltning i Latinamerika, ref.nr: 104.N.264.A, august

11 en markant udledning af drivhusgasser, der i dag svarer til ca. 18 % af klodens samlede udledning. 7 Disse problemer har Nepenthes søgt at bekæmpe de sidste 25 år dels gennem udviklingsarbejde i Latinamerika, og dels gennem lobbyvirksomhed i Danmark og internationalt. Med dette program ser Nepenthes en ny mulighed for at intensivere indsatsen for at bevare verdens skove og styrke de mennesker, som er afhængige af skovens ressourcer, gennem en strategisk indsats, der knytter de lokale aktiviteter i Latinamerika tættere til det globale politiske niveau, og udvider muligheder for at opbygge stærke alliancer og netværk blandt civile og private aktører i Latinamerika og globalt. Den generelle politiske udvikling i både Honduras og Nicaragua har dog det seneste års tid har været stærkt bekymrende. Den politiske situation i Honduras, som i væsentligt omfang har mindsket den økonomiske aktivitet, herunder den internationale og nationale turisme, skønnes dog at være ved sin afslutning. På baggrund af den sidste måneds udvikling, hvor der er en stigende international konsensus om, at resultatet af præsidentvalget den 29. november accepteres, forekommer det rimeligt at antage, at Honduras ved Nepenthes' programstart omkring februar 2010 allerede er tæt på en normalisering af den politiske situation. Anderledes kunne det se ud for Nicaraguas vedkommende, hvor den politiske krise synes under forværring. Den polarisering, der i øjeblikket finder sted mellem regeringen og de mange sociale, internationale aktører kan nødvendiggøre en yderligere fokusering på forholdet til de regionale regeringer, såvel i RAAN som i Río San Juan, som er de to områder, hvor Nepenthes p.t. er aktiv med projektstøtte. Det være sagt, er Nepenthes' program dog kun udsat for risici i begrænset omfang derved, at vi støtter civilsamfundsorganisationer og samtidig har et entydigt skov- og naturressourcefokus. Den lobbyvirksomhed, der foretages og i fremtiden vil blive foretaget, angår ligeledes især specifikke temaer inden for klima og naturressourceforvaltning. Og det er ikke dér, regeringen synes at have sit hovedfokus. Situationen i både Nicaragua og Honduras monitoreres løbende og Nepenthes er til enhver tid klar til at foretage ønskelige og nødvendige justeringer af sine aktiviteter, antagelser og sin risikovurdering, hvor dette kunne være nødvendigt eller opportunt Programmets geografiske fokus På den baggrund har programmet to primære indsatsområder bæredygtig skovforvaltning og bæredygtig turisme og et geografisk fokus på Honduras, Nicaragua og Bolivia som primære fokuslande, da potentialet for udvikling, promovering og implementering af bæredygtig skovforvaltning og bæredygtig turisme vurderes at være favorable. Nepenthes har som nævnt solid erfaring fra Honduras og Nicaragua indenfor 7 Danmark i Latinamerika Muligheder og partnerskaber, s. 16 7

12 bæredygtig skovforvaltning, samt erfaring med bæredygtig turisme fra Honduras og er i den forbindelse i færd med at opbygge tilsvarende erfaring i Nicaragua gennem et allerede bevilget enkeltprojekt. Derudover vil programmet inkludere opstart af programaktiviteter og udvikling af partnerskaber i Bolivia som det tredje fokusland. Inddragelsen af Bolivia som fokusland er begrundet i tilstedeværelsen af store problemer med illegal tømmerhugst i Bolivias lavland, hvor de indianske folks territorier krænkes ustandseligt, i hvilken sammenhæng Nepenthes kan spille en vigtig rolle indenfor styrkelse af civilsamfundet i forhold til bæredygtig naturressourceforvaltning, fattigdomsbekæmpelse og forebyggelse af klimaforandringer gennem bæredygtig indtægtsgivende skovvirksomhed. Fokus, vægtning og omfang af programaktiviteter i de forskellige lande kan aflæses i afsnit 9 omhandlende programmets resultater, samt i afsnit 10 om budgettet. Derudover vil programmet inkludere mindre indsatser i andre lande i det omfang der er strategiske muligheder, behov for regionale indsatser eller erfaringer og resultater at bygge videre på. Dette kan inkludere støtte til det nationale FSC-initiativ i Guatemala, idet CONESFORGUA pt. er en integreret del af Nepenthes eksisterende regionale projekt med målsætning om at påvirke det internationale FSC-system til fordel for småskovejere. Sådanne mindre indsatser kan også indbefatte støtte til samarbejdspartnere i Panama, hvor Nepenthes har omfattende erfaring og succes med kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed for oprindelige folks territoriale rettigheder, og hvor mulighederne for at sikre ratificering af ILO Konventionen 169 samt bæredygtig finansiering af de oprindelige folks samlende organisation COONAPIP vurderes at være fordelagtige. Ligeledes er Costa Rica et oplagt land for erfaringsudveksling i forbindelse med bæredygtig turisme. I alle tilfældene vil indsatserne blive tilrettelagt således at de både baseres på og tilfører erfaring, viden, kapacitet og strategiske muligheder til partnerorganisationer og målgrupper i de tre fokuslande Sektor kontekst skov De nationale udviklingsplaner (Planes Nacionales de Desarrollo 8 ) for Nicaragua og Bolivia, samt Honduras PRSP 9 vurderer skovsektoren som central i forbindelse med bekæmpelse af vandmangel, jorderosion og oversvømmelser. Dettes skal bl.a. ske via en bæredygtig forvaltning og udnyttelse af skovene og i samarbejde med og respekt for oprindelige folks rettigheder. Ydermere definerer landenes udviklingsplaner skov som én af de væsentligste økonomiske sektorer til reduktion af fattigdom. Dette skal ske via bæredygtig skovforvaltning og i alliance mellem den private sektor, landsbyer og oprindelige folk. Dette er blevet understøttet af konkrete lovgivninger som præsenteres nedenfor. Samtidig er der i alle tre landes udviklingsplaner fokus på generelt, at forbedre legale og økonomiske rammer for små og mellemstore virksomheder inkl. forbedret adgang til låntagning og afklaring af jordrettigheder. Alt sammen områder der vil have en positiv 8 Plan Nacional de Desarrollo Humano Nicaragua; Plan Nacional de Desarrollo Bolivia ERP Honduras

13 effekt på bæredygtig udnyttelse af skovene, da det vil gøre det nemmere at oprette småvirksomheder og forbedre rammerne for kommercialiseringen af skovprodukter. I Nicaragua dækkede skovarealet i 2005 ca. 40% af landets territorium ( km²), hvilket er en indskrænkning på 10% siden Tallene på landsplan dækker over, at der i nogle områder af Nicaragua sker en netto-forøgelse af skovarealet, mens der i Atlanterhavsregionen sker en meget omfattende og hurtig ødelæggelse af landets oprindelige regnskove som følge af landbrugets fremmarch med nybyggere. Det vurderes at mindst 27% af naturskovene er forsvundet i perioden Nicaragua har med den seneste bæredygtige skovpolitik fra januar 2009 sat fokus på at en bæredygtig skovforvaltning er direkte relateret til fattigdomsbekæmpelse (se lov 462). I Honduras viser vedtagelsen af den nye skovlov i 2008, samt oprettelsen af en ny skovstyrelse ICF (Instituto de Conservación Forestal), et fornyet fokus på at få skovsektoren til at fungere optimalt, samt at bekæmpe korruptionen og den udbredte illegale tømmerhugst i landet. Dette understreges ved, at ICF kommer på finansloven og dermed ikke længere er afhængig af indtægterne fra afgifter og tilladelser, der opkræves af skovejere og tømmerindustrier. Den nye skovlov prioriterer ydermere certificering af skove som et vigtigt redskab i bestræbelsen på at opnå en bæredygtig skovforvaltning. Det er dog endnu ikke klart hvordan certificeringen konkret vil blive brugt. Honduras skovareal dækkede i 2005 ca. 41% af landets territorium ( km²), hvilket er blevet indskrænket med 37,1% siden Tabet af naturskov er vurderet til at udgøre 11% mellem Skovarealet er delt op i løvskov og fyrreskov, hvoraf fyrreskoven er langt den vigtigste for landets økonomi, idet 95% af skovsektorens bidrag til BNP er baseret på udnyttelse af fyrreskovene, selvom de kun udgør 30% af skovarealet. 12 I Bolivia er der med Evo Morales og MAS ved magten kommet endnu mere fokus på især udviklingen af bæredygtig community forestry med henblik på at hjælpe den oprindelige befolkning ud af fattigdommen 13. Dette understreges i den nationale udviklingsplan for Bolivia. I Bolivia er knapt 59 mio. hektar eller ca. halvdelen af landarealet dækket af skov, hvoraf ca. halvdelen er tropisk lavlandsregnskov. Godt 41 mio. hektar er udpeget til at være permanent skovdækket, mens 17,6 mio. hektar eller 12,1% af landarealet udgøres af beskyttede områder. Fra 1990 til 2005 er det træbevoksede areal reduceret med 4 mio. hektar fra 65 til 61 mio. hektar, eller næsten hele Danmarks areal. Dette har resulteret i en udledning på hele 1,4 mia. tons CO 2, eller ca. 20 gange Danmarks udledning hvert år i perioden Kilde: Earth Trends 11 Kilde: Earth Trends 12 Kilde:FAO, Status Report of Tropical Forest Management, Viceministeriet for jordrettigheder i Bolivia 14 Kilde: FAO, Global Forest Resources Assessment,

14 Lovgivningen, der regulerer skovsektorerne i de tre lande, er generelt i overensstemmelse med relevante internationale aftaler, men er samtidig meget restriktiv overfor dem der lovligt forsøger at udnytte potentialet i skovsektoren. Yderligere er lovgivningen målrettet regulering af større skovoperationer, der gennemføres af tømmerindustrier eller tømmerhandlere, der har den nødvendige kapital til at finansiere udarbejdelsen af forvaltningsplaner, hugsttilladelser, afgifter, miljøkonsekvensanalyser og evt. en uafhængig certificering. Myndighederne med ansvar for at overvåge og facilitere overholdelsen af lovgivningen, er generelt underfinansieret og medarbejderne har ofte ikke den nødvendige kompetence, erfaring og/eller interesse i at sætte sig igennem overfor de ofte meget magtfulde interesser, der står bag den illegale tømmerhugst. Korruption er udbredt i skovsektorerne i de tre lande. Kombinationen af restriktiv lovgivning og manglende kontrol betyder, at den illegale skovhugst i alle tre lande er større end den legale. Denne situation problematiseres yderligere i Nicaragua af, at der i 2006 blev vedtaget et hugststop (veda forestal), der stadigvæk er gældende, og som i praksis har gjort det vanskeligt at udnytte skov lovligt og bæredygtigt i store dele af landet. Det er dog lykkes de lokale myndigheder i den nordlige autonome region (RAAN) at få sat lidt gang i den lovlige del af sektoren på baggrund af orkanen Felix' hærgen i 2007, bl.a. med opnåelse af regeringens tilladelse til eksport af stormfældet træ 15, - en åbning som Nepenthes målgrupper også udnytter med henblik på at generere indtægter. I de tre lande er skovsektoren reguleret af både en skovlovgivning og en miljølovgivning og dermed af to statslige myndigheder, der typisk hører ind under to forskellige ministerier (hhv. miljø og landbrug). Skovmyndigheden godkender forvaltningsplaner og hugstplaner samt indkræver afgifter for hugsttilladelser, men i tilfælde hvor hugsten foregår i eller omkring et beskyttet område kræves der desuden godkendelse fra miljømyndigheden. Det er forskelligt fra land til land, hvordan dette foregår, men der er typisk ikke klare retningslinier for miljømyndighedernes behandling af tilladelser til skovforvaltning, hvorfor resultatet kan være uforudsigeligt og uigennemskueligt specielt for små skovejere/-brugere. De større private skovejere og tømmerindustrierne er generelt relativt godt organiseret i alle tre lande og påvirker aktivt udviklingen af skovsektoren til egen fordel. Derimod er de små/mindre private skovejere/-brugere ofte svagt organiserede med yderst begrænset lederkapacitet, økonomi og ringe eller ingen koordination mellem landsbyer til påvirkning af love og regler for landsbybaseret bæredygtig skovforvaltning. Dette er også påvirket af, at landsbyerne som oftest befinder sig i isolerede områder af landet med utilstrækkelig infrastruktur og dermed begrænset adgang til markedet. Landsbygruppernes få menneskelige og finansielle ressourcer forhindrer denne gruppe i at gøre sine rettigheder gældende på lige fod med de større skovejere. I Bolivia, hvor de oprindelige folk, som er Nepenthes målgrupper, er organiserede i territoriale enheder, er koordinering mellem landsbyerne dog relativt stærkere end i Nicaragua og Honduras. 15 I henhold til Regionalregeringens Disposición Administrativa af 13. august 2008 og Daniel Ortegas dekret af 22. august

15 En lang række donorer er til stede i de tre lande Danida, USAID, SIDA, Cooperación Española, ACDI, GTZ, WB, UNDP, GEF mfl. aktører der støtter stort set alle sektorer inkl. skov- og miljøsektorerne. Ofte er støtten dog af politisk/strategisk karakter frem for til selve implementeringen af de selv samme strategier og politikker. Koordinering mellem donorerne er ofte fraværende eller utilstrækkelig til at sikre synergi og undgå modsatrettede aktiviteter. Danidas miljøprogram i Mellemamerika, hvis fokus er på regional miljøpolitik samt specifikke indsatser i Guatemala og Honduras, arbejder ikke direkte med skovforvaltning og certificering, men byder på muligheder for finansiering indenfor forskning og fortalervirksomhed, samt støtte gennem kreditter inden for landbrug til mikrovirksomheder i Guatemala og Honduras. Programmet er forholdsvis nyt i Honduras, mens det har fungeret snart 2 år i Guatemala. I Bolivia yder Danida betydelig støtte til styrkelse af indianske folks rettigheder og organisationer, samt til naturressourceforvaltning gennem miljøsektorprogrammet. Nepenthes er i løbende dialog med ambassaderne i henholdsvis Managua og La Paz, og de forskellige programmer i regionen, mens et egentligt samarbejde har været vanskeligere at etablere denne udfordring vil blive taget op igen i forbindelse med programmet. Fokuslandenes primære bidrag i form af CO 2- udslip skyldes skovrydning og i tæt tilknytning hertil kvægdrift. Nationale strategier til begrænsning af klimaforandringer må således inkludere nationale strategier for bæredygtig skovforvaltning. Nepenthes program kan bidrage til at udvikle nationale strategier i samarbejde med målgruppen og nationale myndigheder med respekt for oprindelige folks rettigheder Sektor kontekst turisme Turisme forbliver en af verdens største økonomiske sektorer, der i stigende grad bidrager til vækst i flere landes BNI, i nogle tilfælde med over 10%. 16 Turisme er også et erhverv, som lokalbefolkningen i og omkring biodiversitetsrige skove overvejer som alternativ og supplerende indtægtskilde. Men overvejelserne bliver ofte ved tanken, da størstedelen af lokalbefolkningen ikke har erfaring, viden og kapital til at etablere sig i sektoren. Således må de ofte nøjes med at se på, når et stigende antal turister passerer i området, hvor de bor, for at opleve kulturen og naturrigdommen. Globalt set var stigningen i antallet af internationale turister i 2008 på 2% (i alt 924 mio. turister), hvilket pga. den finansielle krise er under forventet og 5% lavere end stigningen i Dog fremhæver World Tourism Organization (WTO) på trods af krisen bl.a. Honduras og Nicaragua (samt Panama) som destinationer med yderst positive resultater i Honduras modtog turister i 2008 (8% stigning), hvilket generede 630,8 mio. US$, 5,3% af BNI eller 9,1% af landets eksportværdi, hvilket gør turisme til landets 3. vigtigste økonomiske sektor efter rimesser og maquilas UNWTO: World Tourism Organization Barometer, January

16 Nicaragua modtog turister i 2008 (7,2% stigning), hvilket genererede 276,2 mio. US$, 20,6% af landets eksportværdi, hvilket gør turisme til den 2. vigtigste økonomiske sektor efter kaffe. Hertil kommer der f.eks. i Honduras dagsbesøgende og krydstogtgæster, der ikke betegnes som turister og derfor ikke medregnes i disse statistikker. Fælles for landene er, at turisterne hovedsageligt kommer fra Latinamerika, Nordamerika og Europa med oplevelser og ferie som motiv for besøget. Turismesektoren er således af stor økonomisk betydning i landene. Det er derfor ikke uden grund, at landenes regeringer prioriterer turisme højt. I landenes nationale udviklingsplaner eller nationale turismestrategier fremgår turismesektoren som en prioriteret sektor med stor mulighed for at stimulere små virksomheder, skabe jobs, rural udvikling og reducere fattigdom. Landenes strategier og planer fokuserer på en bæredygtig turisme, hvor øko-turisme og landsbyturisme med prioritering af oprindelige folks deltagelse på forskellig vis fremhæves til at sikre økonomisk diversificering og social udvikling med respekt for naturen. Programmer og investeringer er i nogle tilfælde påbegyndt for at skabe incitament til at investere i sektoren gennem tiltag indenfor markedsføring, infrastruktur, kapacitetsopbygning og indkomstskabende aktiviteter. 18 Derudover har f.eks. kommunen i La Ceiba i Honduras følgende vision: I år 2015 er La Ceiba den mest underholdende, sikre og gæstfrie øko-turisme hovedstad i Mellemamerika, baseret på en bæredygtig udvikling, der styrker befolkningens livskvalitet. 19 Regeringens program for Ruta del Agua i Río San Juan provinsen i det sydlige Nicaragua har til formål at iværksætte en turistrute, som muliggør økonomisk, sociokulturel og miljømæssig bæredygtighed på rejsemålet 20. Turismen i landene foregår i praksis imidlertid stadigt overvejende inde for rammerne af masseturisme med fokus på traditionelle destinationer som koloniale byer, arkæologiske sites, tilgængelige naturparker og dyreliv, caribiske øer eller strandressorter. Beslutninger styres ofte af kapitalstærke investorer, og det er vanskeligt for landsbygrupper og oprindelige folk at komme igennem. Således bærer prioriteringerne præg af, at der endnu er langt fra tegnebrættet til reel handling og konkrete skridt for at virkeliggøre disse visioner. Lovgivningen og rammerne for turisme motiverer umiddelbart ikke investeringer fra små virksomheder, idet f.eks. finansieringsmuligheder, skatteregler og akkrediteringsordninger er svært tilgængelige. I Nicaragua f.eks. tildeles hoteller stjerner ud fra kriterier om bl.a. markerede parkeringspladser og asfaltering, samt belysning og bredde af gange, hvilket hverken tilskynder eller værdsætter landsbyturisme og små virksomheder, hvor turister måske slet ikke kan ankomme i bil eller foretrækker et lavt energiforbrug Estrategia Nacional de Desarrollo Sostenible del Sector de Turismo en Honduras ( ), Plan Nacional de Desarrollo, Nicaragua ( ), Plan Maestro de Turismo Sostenible de Panamá ( ), Plan Nacional de Desarrollo, Bolivia ( ) Program til Støtte og Gennemførelse af Den Nationale Udviklingsplan komponent 2 Støtte til turistsektoren, Ruta del Agua, Departamento de Río San Juan PO 1702/SF-NI. 21 Sistema nacional de calidad turística de Nicaragua 12

17 Potentialet for bæredygtig turisme eksisterer i form af natur- og kulturattraktioner og turisters stigende interesse for at dreje af the beaten track og søge anderledes oplevelser. Dog er der i sektoren endnu et stykke vej, for at små initiativer og de mindre velstillede kan deltage i eller få direkte eller indirekte gavn af turisme. Dette fordrer bl.a. en erkendelse af samarbejdsnødvendigheden blandt aktører på flere niveauer, således at forretningsfolk fra privatsektoren allierer sig med conservationists fra NGOerne, og landsbyer og oprindelige folk bliver inddraget i beslutninger og offentlige institutioners planlægning og investeringer. Aktørerne er afhængige af hinanden for at skabe bæredygtighed og sammen udvide og forbedre udbud og produktkvalitet. I øjeblikket er turismesektoren kendetegnet ved manglende fælles planlægning, markedsføring, koordinering og monitorering. I Honduras og Nicaragua kan det bl.a. opleves, hvordan kapitalstærke investorer ofte udenlandske bygger hotelressorter på attraktive placeringer, der får jordpriserne til at stige og tvinger lokalbefolkningen tættere på beskyttede naturparker, hvor de er med til at udvide landbrugsgrænsen og trække tømmer ud, hvilke i sidste ende giver dårlige vilkår for de dyr og planter, turisterne er kommet for at se. Således er samarbejde nødvendig for på lang sigt at kunne skabe bæredygtighed for alle partere, hvilket kræver en styrkelse af især civilsamfundet og dets organisationer for at kunne deltage i sektoren, indgå et samarbejde og kræve sine rettigheder overfor staten og den private sektor. Rammerne for turisme fastlægges i høj grad af IHT (Instituto Hondureño de Turismo) i Honduras, og INTUR (Instituto Nicaragüense de Turismo) i Nicaragua. De er alle medlem af WTO. Ligeledes udarbejdes turismeplaner på provins- og kommuneniveau. Den private sektor i landene (hoteller, restauranter, turoperatører m.fl.) kan være organiseret på nationalt og lokalt plan i turismekamre, der ofte fokuserer på markedsføring, finansieringsmuligheder og events, men som ofte er relative svage. Derudover spiller NGOerne og oprindelige folks organisationer i mange tilfælde en vigtig rolle, idet de arbejder med udvikling og forvalter territorium netop dér, hvor turistattraktionerne findes. Flere NGOer har forvaltningsansvar i beskyttede områder og er desuden ofte medlem af turismekamrene eller tilbyder serviceydelser og produkter til turister. Landsbyer omkring naturparker og turistattraktioner er ofte organiseret i komiteer, råd og netværk, og involverer sig i turisme efter interesse og muligheder. Turismeudviklingen sker dog i alt for begrænset omfang i et samarbejde mellem disse aktører. Således vil en styrket alliancedannelse, også med andre udviklingsinstitutioner i det pågældende område, der arbejder med turisme eller sektorer, der direkte eller indirekte påvirker turisme, såsom landbrug, finansiering, sundhed m.fl., gavne. Af disse institutioner bør bl.a. nævnes Danidas regionale miljøprogram PREMACA og PMS indsatsen i Nicaragua, PROCORREDOR finansieret af EU og hollandske SNV i Honduras, samt spaniernes Araucaria-indsats i Nicaragua indenfor bl.a. turisme. Turismesektoren i landene nyder godt af og markedsfører sig på bl.a. store naturrigdomme og oprindelige folks kulturer, som f.eks. garífunaer i Honduras, ramaer i Nicaragua (samt tacanaer i Bolivia og kunaer i Panama). Derudover er det en sektor med stort potentiale for at styrke kvinders økonomiske aktivitet og deltagelse i beslutninger, idet serviceerhverv er dominerende og typisk tiltrækker kvinder. Dog tager sektoren ikke altid hensyn til oprindelige folks kollektive rettigheder og territorier, og udviser ej heller respekt for lokale kulturelle traditioner eller de lokales ret til at deltage i planlægningen af 13

18 turisme. I lande som Nicaragua (og Bolivia og Panama) med mange kulturelle attraktioner respekteres de oprindelige folks territoriale rettigheder ikke altid. Og den økonomiske fordeling efterlader ofte ingen eller yderst begrænsede indtægter til oprindelige folks egne organisationer, med hvilke de ville kunne forvalte og beskytte deres territorier. Der findes tilfælde af HIV/AIDS i indsatslandene. Dog er antallet relativt begrænset i Nicaragua, men højere i Honduras. Turisme er ikke identificeret som årsag til smitte og spredning af HIV/AIDS, men det er naturligvis vigtigt, at aktører i turismesektoren tænker i bevidstgørelse omkring forebyggelse af HIV/AIDS-spredning og i den forbindelse specielt af sexturisme. 22 Yderligere er miljøbevarelse ikke højt på prioriteringslisten, når der investeres og sektoren bidrager ikke altid med at udbrede en miljøbevidstgørelse, der sikrer naturen og reducerer klimaforandringer. WTO vurderer, at turismesektoren på globalt plan er ansvarlig for 5% af al CO 2 -udslip, hvilket ses som et betydeligt bidrag, men overkommeligt at imødekomme over tid med tilpasning og ny teknologi. Selvom transporterhvervet bidrager betydeligt til dette udslip, er det vigtigt fortsat at arbejde for, at turister kommer til udviklingslande og besøger landområder, idet deres økonomiske bidrag muliggør tiltag mod klimaneutralitet samt reduktion i skovfældning og andre aktiviteter, der pt. resulterer i store CO 2 -udslip Programmets mål Nepenthes program for bæredygtig naturressourceforvaltning har fokus på sammenhængen mellem fattigdom, skovrydning og klimaforandringer, og dermed behovet for økonomiske alternativer samtidig med, at civilsamfundet styrkes til selv at handle. Nedenstående er det langsigtede udviklingsmål (10 år +), som Nepenthes vil bidrage til sammen med andre aktører, mens programmålene er fastsat for programmets første fase og således vil blive monitoreret og forventes opfyldt i løbet af implementeringen Udviklingsmål Fattigdom blandt lokalbefolkningen i og omkring tropiske, biodiversitetsrige skove i Latinamerika er reduceret og det nuværende skovareal bevaret gennem bæredygtig naturressourceforvaltning. Indikatorer Antallet af fattige mennesker der lever for under 2 USD om dagen i og omkring tropiske skove i Honduras, Nicaragua og Bolivia er reduceret. Bæredygtig naturressourceforvaltning bidrager til bevaring af det nationale tropiske skovareal i Honduras, Nicaragua og Bolivia

19 Som det fremgår af afsnit 2 bidrager programmets indsats mod fattigdom, skovrydning og klimaforandringer til opfyldelse af de nationale udviklingsplaner i hhv. Honduras, Nicaragua og Bolivia, hvorfor programmet forventes at støtte op om regeringernes indsats, dog med udpræget fokus på civilsamfundets deltagelse og rettigheder. Ligeledes bidrager programmet til opfyldelse af følgende 2015 mål: Mål 1 Halvere fattigdommen Mål 3 Sikre kvinder ligestilling Mål 7 Sikre et bæredygtigt miljø Mål 8 Skabe et globalt partnerskab for udvikling 3.2. Programmål og indikatorer Målene for den første treårige fase (februar 2010 februar 2013) af Nepenthes program for Bæredygtig naturressourceforvaltning i Latinamerika er fokuseret på de to strategiske indsatsområder bæredygtig skovforvaltning og bæredygtig turisme som vurderes at kunne levere konkrete resultater indenfor fattigdomsreduktion, begrænse skovrydning og mindske klimapåvirkninger gennem nedsættelse af CO 2 -udslip: 1) Bæredygtig skovforvaltning skaber sociale og miljømæssige forbedringer og et anstændigt indtægtsgrundlag for lokalbefolkningen i og omkring tropiske skove i Honduras, Nicaragua og Bolivia. 2) Bæredygtig turisme skaber sociale og miljømæssige forbedringer og et anstændigt indtægtsgrundlag for lokalbefolkningen i og omkring tropiske skove i Honduras og Nicaragua. Indikatorer (feb feb. 2013): 40% af målgruppen oplever 100% øgede indtægter som resultat af involvering i bæredygtig skovforvaltning og bæredygtig turisme dog minimum 1 USD pr. dag. Overskud administreres og fordeles på baggrund af fælles skriftlige strategier for forbedring af sociale og miljømæssige forhold iblandt målgruppen. Målgruppens strategier for bæredygtig naturressourceforvaltning bidrager til bevaring eller forøgelse af skovarealet svarende til en reducering af CO2-udslip med mindst 1,8 mio. ton CO2 om året i perioden Forudsætninger for udregning: Programmet medvirker direkte til at beskytte et skovareal på sammenlagt mindst ha i de tre lande, en gennemsnitlig afskovningsrate på 2%/år i de skovområder programmet dækker og en biomasse volumen på 150 m 3 /ha (hvilket er meget konservativt), og en ratio mellem volumen og tør biomasse på 2:1. 15

20 4. Overordnet strategi for bæredygtig naturressourceforvaltning Nepenthes arbejder for, at fattige lokalbefolkninger skal få kontrol over og adgang til skovenes ressourcer. Det er den fattige del af lokalbefolkningerne, som lider mest under konsekvenserne af skovrydning, idet disse befolkningsgrupper er meget afhængige af skovens ressourcer og samtidig er de vigtigste aktører for skovenes bevarelse. I mange tilfælde giver bæredygtig naturressourceforvaltning den bedste og mest langsigtede anvendelse af ressourcerne. Med bæredygtig naturressourceforvaltning forstås en anvendelse af skovenes ressourcer, som giver et fornuftigt økonomisk afkast, samtidig med at skovenes bæreevne ikke overskrides under hensyn til biodiversiteten og den sociale og kulturelle kontekst. Ligeledes bidrager bæredygtig naturressourceforvaltning direkte til reduktion i CO 2 -udslip, samtidig med at det er en vigtig strategi til forebyggelse af klimaforandringer. I tråd med Danidas Civilsamfundsstrategi er Nepenthes overordnede strategi, at styrke civilsamfundet til at deltage aktivt og få indflydelse på, og ejerskab til udviklingsprocesser, der direkte påvirker deres liv. Således kapacitetsopbygges lokale organisationer med fokus på skovforvaltning eller turisme i samspil med landsbyernes øvrige organisationer, samt andre relevante aktører og myndigheder. Hermed styrkes udviklingen af fælles planer for forvaltning af naturressourcerne og dermed muligheden for at skabe en økonomisk udvikling til bekæmpelse af fattigdommen, samt at fremme og udøve fortalervirksomhed og internationalt lobbyarbejde i forbindelse med de lovmæssige rammer for implementeringen af samme. Målgruppens organisationer og Nepenthes partnere kapacitetsopbygges endvidere i den nødvendige faglige viden og tekniske færdigheder til implementering af planer for bæredygtig skovforvaltning eller bæredygtig turisme samt markedsføring og kommercialisering af tømmer eller turismeprodukter. I den sammenhæng skal fremhæves Nepenthes succesfulde CSR-samarbejde med det private erhvervsliv (bl.a. COOP og Merkur) og andre eksterne institutioner (FDB), som gennem både direkte aftagning af FSC-mærkede produkter og egentlig finansiel støtte til programmet dermed påtager sig deres samfundsmæssige ansvar (se evt. afsnit 10 om budgettet). Denne erfaring vil blive videreudbygget i de andre skovforvaltningsaktiviteter i Nicaragua og Bolivia, og vil ligeledes blive tilpasset turismeaktiviteterne, og dermed åbne op for skabelsen af synergieffekter i form af øgede markedsandele nationalt og internationalt samt indtægter lokalt. Gennem bæredygtig skovforvaltning eller bæredygtig turisme genereres økonomisk indtægt for målgruppen. Naturressourcerne, som er målgruppens livsgrundlag, bevares og medfører samtidig en reducering af det CO 2 -udslip som følger af fældning og afbrænding af verdens regnskovsarealer. Således reduceres fattigdommen lokalt og skaber grundlag for sociale forbedringer i landsbyerne, i hvilken sammenhæng Nepenthes erfaring viser at systemer for overskudsdeling kan være afgørende for at sikre forbedringer for de fattigste. 16