LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : Team Planlægning Dato... : Ref... : KIMPL

Transkript

1 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : Team Planlægning Dato... : Ref.... : KIMPL R E F E R A T af orienterende møde om Lokalplanforslag 249 Sted: Stuckenbergsalen, Kulturhuset Dato: Mandag den 24. november 2015, kl. 19:00-21:00 Deltagere: Formanden for Byplanudvalget: Simon Pihl Sørensen Fra kommunalbestyrelsen: Mette Hoff, Søren P. Rasmussen Mødedato : Mødenr... : Fra forvaltningen: Direktør Bjarne Markussen, Trine Tybjerg, Mads Henrik Lindberg Christiansen, Sidsel Poulsen, Thilde Mørup Christensen, Kim Pløhn (ref.) Henrik Dorn-Jensen fra Rambøll. Kim Risager fra Arkitema. Jesper Jørgensen fra KPC Jan Bo Rollmann Madsen fra KPC. Ca 60 borgere. (Alle spørgsmål og bemærkninger er samlet under det sidste punkt i referatet.) 1. Velkomst ved formand for Teknik- og Miljøudvalget Simon Pihl Sørensen Simon byder velkommen, og fortæller om processen så langt. Mødet er en del af denne proces, og Simon opfordrer til at sende høringssvar ind. Høringen slutter den 11. december. 2. Lokalplan, kommuneplantillæg og miljørapport ved byplanarkitekt Thilde Mørup Thilde gennemgår lokalplanen: Områdets placering, områdets funktion i dag, den bymæssige sammenhæng og skala, fremtidig anvendelse, udstykning, vej- og adgangsforhold, bebyggelsens omfang og ydre fremtræden, skiltning, ubebyggede arealer og hegning. Thilde gennemgår derefter de overordnede tematikker i miljørapporten, herunder de trafikale forhold, støj, skygge og påvirkninger på bymiljøet. Til sidst fortæller Thilde om lokalplanen i relation til kommuneplantillæget.

2 2 3. Uddybning af de trafikale forhold i fremtiden ved Henrik Dorn-Jensen fra Rambøll Henrik Dorn-Jensen fortæller om de trafikale forhold, med fokus på de tre hovedområder: Trafikafvikling, trafiksikkerhed og varelevering. Derefter gennemgår han forslag til udformning af trafikløsningerne. 4. Gennemgang af de arkitektoniske tanker Kim Risager fra Arkitema Kim Risager gennemgår projektet og dets arkitektoniske, funktionelle og æstetiske aspekter. 5. Thilde Mørup Christensen fortæller, at byplanudvalget i næste uge skal beslutte, om der skal udsendes en fornyet høring om den alternative løsning for varelevering 6. Spørgsmål, kommentarer og bemærkninger (herunder refereret emnevist) Byggeriet generelt (funktion, omfang, ejerforhold osv.) Borger spørger til om man behøver at bygge på hele grunden, og hvorvidt man kunne grave noget af det ned. Simon Pihl Sørensen svarer, at man kunne begrænse byggefeltet, men at man så skulle bygge højere. Funktionerne boliger og detailhandel gør det uhensigtsmæssigt at bygge under jorden. Borger spørger til, om man kunne lave det hele om til boliger, og droppe supermarkedet. Senere bemærker en anden borger, at hvis man ikke tillod et supermarked, ville mange af problemerne knyttet til trafik og parkering forsvinde. Simon Pihl Sørensen svarer, at man bliver nødt til at forholde sig til, hvad der kan lade sig gøre. Det vil i denne sammenhæng ikke kunne lade sig gøre at få en privat investor til at lave ungdomsboliger, uden detailhandelsdelen. Det er der ikke penge til. Man skal derfor have nogle andre funktioner med. Jesper Jørgensen (KPC) understreger, at det er pengene der driver projektet, og at byggeriet derfor skal have virksomhederne for at kunne bygge ungdomsboliger. Borger spørger til, om Føtex i Storcenteret lukker, hvis det bliver Føtex der åbner i området. Jesper Jørgensen (KPC) svarer, at det ikke er sikkert, at det ender med en aftale med Føtex. Hvis det sker, har en dialog med Føtex afklaret, at der så vil være tale om to forskellige butikker med forskellige kundegrupper, og at afdelingen i Storcenteret derfor stadig vil være der. Borger spørger til om, der kan være flere butikker? Jesper Jørgensen (KPC) svarer, at der minimum bliver to butikker, men at der også kan komme flere. Det afhænger af dialogen med butikkerne. Der er ingen kontrakter endnu. Der kunne eventuelt komme to mindre dagligvarebutikker, eller ét større supermarked og en eller flere mindre butikker. Borger spørger til, hvem man kan forestille sig kommer til at eje huset. Jesper Jørgensen (KPC) svarer, at der er en privat investor, men at det i praksis vil være butikkerne, der driver det. Ungdomsboligerne vil være almene, og vi er i dialog med et alment boligselskab. Borger spørger til den trappe, der ligger udenfor huset på østsiden. Kim Risager (Arkitema) svarer, at det er en trappe for beboerne og andre, at den vil være åben og at det grønne areal derfor er tilgængeligt for alle. Trappen kan tænkes mere som en rampe, da der blandt andet skal være cykelparkering ovenpå taget.

3 3 Borger spørger til hvor mange ungdomsboliger der skal være. Jan Bo Rollmann Madsen (KPC) svare, at der forventes ca boliger, afhængig af størrelse og arealudnyttelse. Boger ønsker information om hvor mange meter, der præcist er fra husgavl til husgavl over Frem fra den nye bebyggelse til Jægergården. (Ref: tegningsbilag vedlagt på hjemmesiden) Borger spørger til, om man kan gøre noget for at sænke bygningshøjden ved de huse, der ligger tættest på byggeriet. Borger kommenter på byggeriets fremtoning i Lyngby Hovedgade, hvor byggeriet er højere end de tilstødende bygninger. Borgeren mener, at byggeriet med dette ikke opnår en harmoni i gadebilledet. Kim Risager (Arkitema) svarer, at der er mange bygninger i forskellig højde langs Lyngby Hovedgade, og at det derfor stadig kan give et harmonisk gadebillede, som ikke nødvendigvis er en gade med helt ens bygningshøjder. Hvis man kigger på, hvordan byggeriet møder de andre tilstødende bygninger i de tilstødende områder, ser man, at byggeriet skaber en overgang mellem lav bebyggelse og højere bebyggelse i Lyngby Hovedgade. Borger kommenterer på det æstetiske udtryk af byggeriet, og mener, at de røde og hvide farver ikke passer ind i gadebilledet. Kim Risager (Arkitema) svarer, at bygningsillustrationerne er et nedslag i processen, og ikke det færdige billede. Det vigtigste er, at vi søger at bruge de materialer og farver der findes i området, samtidig med at byggeriet er tidstypisk og moderne. Borger spørger til hvor meget teknikhusene på taget fylder. Hertil bliver svaret, at de ikke fylder meget (2,5 meter i højden, trukket ind til midten af bygningen), og at de skal integreres i bygningens arkitektur. Borger kommenterer, at når man planlægger byggeri, der rykker tæt på folk lejligheder/boliger, burde ejerne af lejlighederne/boligerne få kompensation tilsvarende den fald i ejendomsværdi, der måtte komme på grund af byggeriet. Simon Pihl Sørensen svarer, at der ikke er noget, der tyder på, at der ligger en værdiforringelse knyttet til dette projekt. Områdets nuværende funktion med bilhandler og mekaniker trækker heller ikke den nuværende ejendomsværdi op. Borger spørger til, hvor man planlægger at supermarkedet, skal have indgang i byggeriet?. Jan Bo Rollmann Madsen (KPC) svarer, at indgangen vil ligge ved krydset Lyngby Hovedgade/Gyldendslavej langs facaden ud mod Lyngby Hovedgade. Borger efterlyser information om afstanden mellem nedkørslen til p-kælder og Jægersborgvej. (Ref: tegningsbilag vedlagt på hjemmesiden) Borger spørger til udmatrikulering - hvad er det, betyder det noget for skatten? (Ref: Det betyder ikke noget for skatten, men det kan have betydning for byggeretten. Udmatrikulering forventes dog ikke at ske i den nærmere fremtid, men er blot en mulighed, der er skrevet ind i lokalplanen.) Trafik og parkering Borger påpeger at Frem er en privat fællesvej, og at den er meget hullet og i dårlig forfatning, og dermed ikke sat i stand til at klare det den projekteres til at klare af trafik gennem dette projekt.

4 4 Borger spørger ind til, om der er taget højde for den øgede trafik på grund af letbanen, i udarbejdelsen af trafikanalysen. Henrik Dorn-Jensen svarer, at det er der. Borger spørger, om man har vurderet 0-scenariet med den nye signalindstilling ved de trafikale beregninger. Henrik Dorn-Jensen svarer, at det er den eksisterende signalindstilling, der med i beregningerne i 0-scenariet. Borger spørger til, hvorfor der ikke bliver særligt meget mere kø på Lyngby Hovedgade, selv om der kommer en øgning i biltrafikken. Henrik Dorn-Jensen svarer, at det er rigtig, og at det ikke er nemt at pege på én forklaring på det, men at der er mange ting, der spiller sammen, og at der derfor kan være en øgning i trafikken generelt, uden at der bliver mere kø på Lyngby Hovedgade. Borger spørger ind til vejen, der fører ind til p-kælderen. Den er ret snæver, og hvem ejer egentlig vejen? Hertil bliver svaret, at der bliver én bane ind og én ud, og at det klares inden for det eksisterende vejareal. Simon Pihl Sørensen tilføjer, at der ikke anlægges vej, hvor vi ikke må. Borger kommenterer, at hvis denne vej skal anlægges, så skal man tage noget af en matrikel som kommunen ikke ejer. Borgeren spørger senere om de trafikale forslag og analyser kan lægges ovenpå matrikelkortet. Hertil svares, at løsningerne er udarbejdet på baggrund af de matrikler der eksisterer, og at der ikke bliver anlagt vej hvor vi ikke må. (Ref: Ejerforhold af vejareal er ikke relevant i forbindelse med ændringer i indretningen af vejarealer. Vejmyndigheden skal sikre, at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til den trafik, som kører på vejen, samt at vejen er indrettet jf. vejreglerne, og kan derfor, i samarbejde med politiet, træffe afgørelse om, hvordan vejareal skal indrettes. Tegningsbilag med oversigt over vejareal er vedlagt på hjemmesiden) Mette Hoff spørger til hvilken betydning for trafikafviklingen det vil have at lave en lysregulering vedhåbets Alle/Jægersborgsvej? Henrik Dorn-Jensen svarer, at det altid sænker trafikken at have signalregulering. Især i forbindelse med kø vil signalregulering kunne hjælpe på at de billister fra Håbet alle kan komme ud på Jægersborgvej, men det kan skabe yderligere belastning på Jægersborgvej. Borger kommenterer, at også Gyldendalsvej har behov for et lyskryds. Søren P. Rasmussen spørger til, om man burde lave analyser i et større område, da lyskrydsene er forbundet i et langt system. Ændringer i forbindelse med et lyskryds vil kunne påvirke andre kryds i en dominoeffekt. Henrik Dorn-Jensen svarer, at alle trafikberegningerne er lavet på baggrund af kommunens trafikmodel som indeholder alle lyskryds i kommunen, og at de har set på de ændringer der kommer i de nærmeste kryds. Borger spørger til hvorfor 0-scenariet har mindre kø ved Lyngby Hovedgade? Henrik Dorn-Jensen svarer, at køen i dag er længere end 0-forslaget. Noget bliver bedre, noget bliver værre, og forlængelsen af Firskovvej har noget at sige for dette scenarie. Borger mener, at der ikke er hold i Rambølls konklusion om, at projektscenariet ikke vil påvirke trafikken væsentligt i forhold til 0-scenariet. Henrik Dorn-Jensen svarer, at det afgørende er spidstimen om morgenen, og der vil der være kø ved 0-scenariet, som ikke vil blive særligt større i projektscenariet.

5 5 Borger spørger til hvor bred vejen ind til Frem bliver. Henrik Dorn-Jensen svarer, at vejen bliver ca. 6,5 meter tilsvarende en bane i hver retning med lav hastighed. Borger spørger til, hvad man har beregnet bredden af vendeplads i Frem til. Henrik Dorn-Jensen svarer, at bredden bliver vejbredden og fortov. Borger mener, at løsningen for varelevering med lastbiler der bakker ind er en meget dårlig idé. Hertil bliver svaret fra flere hold, at det ikke er den bedste idé, og at alternativet vil være langt bedre. Teknik og Miljø udvalget skal i næste uge tage stilling til om de i stedet vil anbefale en alternativ løsning for varelevering, og det vil så blive sendt i fornyet høring. Borger spørger til hvordan fordelingen af de lastbiler på Gyldendalsvej bliver i løbet af døgnet. Borgeren påpeger, at de måske vil være klumpet sammen i løbet af morgentimerne, og at der måske derfor vil være støj knyttet til dette om morgenen. Henrik Dorn-Jensen svarer, at det er svært at forudsige helt nøjagtigt hvor mange eller hvornår der kommer lastbiler, fordi vi ikke ved hvilke butikker der kommer. Simon Pihl Sørensen svarer, at varelevering på bestemte tidspunkter kunne være en mulighed for at undgå et scenarie, der skaber støj eller trafikproblemer. Borger spørger til, hvordan man vil styre tilkørsel af lastbiler, når der kun er plads til to lastbiler i varegården. Hertil bliver svaret, at det er et potentielt problem generelt alle steder hvor der kun er plads til et vist antal biler. Hvis det bliver et realistisk scenarie, vil man kunne se på måder at undgå det på, men det er svært at forudsige nu, hvornår og hvor mange lastbiler der vil komme. Borger spørger til, om der kommer megen forurening og støj i forbindelse med de to vendepladser og p-kælderen. Borgeren spørger, om nedgang til p-kælderen kan få en anden placering. Henrik Dorn-Jensen svarer, at nedkørslen bliver nødt til at være der hvor den er i forslaget, på grund af de trafikale forhold. Der kommer ikke megen trafik i forbindelse med vendepladsen det er en standard løsning for de få tilfælde hvor biler skal have mulighed for at vende, men ikke noget der skaber megen trafik. Borger spørger til hvordan man vil sikre overholdelse af tomgangsreglementet? Hertil bliver svaret, at det vil være på sædvanlig vis med skiltning. Borger spørger til, om det forhold, at indgangen til butikken ligger ud til hovedgaden, måske vil gøre, at folk impulsivt tager om hjørnet til Gyldendalsvej, for at komme til kælderen. Kunne man fx lave skiltning om indkørsel forbudt for uvedkommende? Hertil bliver svaret, at planen er at lave dynamisk p-henvisning til parkerings kælderen, der viser hvor mange ledige pladser der er i kælderen osv. Dette, og skiltning i øvrigt, vil gøre, at der ikke er nogen tvivl om hvor indgangen til p- kælderen ligger. Borger spørger til, om projektet vil gøre p-pladserne på Frem ved Jægergården ubrugbare. Hertil bliver svaret at projektet vil kunne påvirke nogle af p-pladserne, men det vil der skulle tages stilling til i forbindelse med detailprojekteringen. Borger kommenterer, at når man får parkeringslicens, bør det være en forudsætning, at man har et sted man må parkere. En anden borger kommenterer, at der med projektscenariet vil blive parkeringskaos, hvilket der næsten allerede er. Simon Pihl Sørensen svarer, at parkering er en udfordring generelt, som vi arbejder med at finde løsninger på.

6 6 Borger kommenterer, at allerede i dag er det anbefalet, at man tager over til Cowi og parkerer, hvis der ikke er p-pladser andetsteds i nærheden. Hvad gør man i fremtiden hvis kælderen er fuld? Hertil bliver svaret, at p-normen for byggeriet svarer til den anvendelse der er, og at den ikke er specielt høj da byggeriet primært består af ungdomsboliger. Støj, skygge og andre miljøpåvirkninger Borger spørger om tekniktårne der giver 2,5 m ekstra højde på bygningen var med på skyggediagrammet. Thilde Mørup Christensen svarer, at de ligger trukket tilbage midt inde på bygningen, og derfor kun giver skygge på bygningen. Borger spørger om der er lavet skyggemålinger af alle årstider. Hertil bliver svaret at der er. Skyggemålinger er lavet i en 3D-model, hvor man kan hente målinger af et hvilket som helst tidspunkt på året og døgnet. Borger vil gerne se hvordan skyggediagrammet ser ud en sommeraften i tiden. (Ref: bilag vedlagt på hjemmesiden) Borger spørger til støjgener i forbindelse med nedkørsel til kælderen. Hertil bliver svaret, at der ikke er noget der tyder på at støjet stiger 1db. Det er dygtige fagfolk der har udført støjanalyserne. De er blevet gjort i et tænkt scenarie, hvor mange af de projekter der også er medtaget, ikke vil ses før om tyve år, og nogle af dem måske ikke vil blive gennemført. Borger foreslår, at man kunne sætte støjmålere op, og lave eventuelle tiltag dersom støjniveauet skulle stige over acceptabelt niveau. Andet Borger kommenterer på tidligere argumentation i forbindelse med byggeriet, om at det er med til at opretholde Lyngby som en attraktiv by ved at tilføre folk og liv, og påpeger, at ikke alle vil have en by med mange folk. Men at nogle derimod foretrækker stille og rolige byer. Mette Hoff kommenterer på at denne lokalplanproces er i krydsfeltet mellem byudvikling i et større perspektiv, og de borgere der bliver ramt af de konkrete projekter. Det gælder om at have en grundig og god proces, hvor man sikrer en balancegang mellem de to. På den ene side skal konkrete behov imødeses, på den anden skal byen som helhed kunne udvikle sig og svare på mere overordnede behov og problemstillinger. Borger kommenterer, at det ville være en stor glæde hvis bøgeskoven, der tidligere lå mellem Jægersborgvej og motorvejen, som blev fældet for at blive erstattet af en bøgehæk og platantræer, fik lov til at vokse op igen. De træer der står der nu, må også gerne få blive, da det har en stor værdi at man kan se ud på noget grønt. REF: Skyggediagrammer og andre efterspurgte faktuelle oplysninger er samlet i et bilag til dette referat og offentliggjort på hjemmesiden.

7 Skitse af kommende bebyggelse og foreløbig vejudformning. Rev: Lyngby-Taarbæk Kommune december 2015

8 Vejareal: Privatfællesvej Vejareal: Offentlig vej Rev: Lyngby-Taarbæk Kommune december 2015

9