og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste"

Transkript

1 Risikoafdækning Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Tema >> Jens Schjerning, LandboSyd, AgroMarkets >> John Jensen, LandboNord, AgroMarkets >> Christina Fensholt- Hansen, LandboSyd Risikostyring og afdækning er kommet meget i fokus det seneste års tid på grund af de store udsving, der er i råvarepriserne. Udsving i priser er én af årsagerne til, at det er nødvendigt at afdække risikoen i en virksomhed. Risikodefinition Risiko kommer fra det italienske ord; riscare, som betyder at sætte noget på spil. Den danske definition er: fare eller usikkerhed om udfaldet. Risiko skabes via prisudsving, ændringer i udbud og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Dermed er det blevet mere tydelig for den enkelte virksomhed, hvor sårbar den egentlig er. Mht. risiko ser vi 2 typer af markedsdeltagere: Spekulanter: Deltager som søger at profitere på de finansielle markeder i form af spekulative finansielle positioner Hedger: Producenter eller andre som udelukkende bruger de finansielle markeder til at eliminere deres risici. Hvilken type er du/i? 50 Produktionsøkonomi Svin

2 I den professionelle verden omtaler man i det daglige risikostyring som Risk Management. Der er mange industrielle virksomheder, som bruger Risk Management dagligt til at minimere risiko. Der er også lavet analyser, der viser, at fornuftig brug af Risk Management bidrager til øget værdiskabelse for virksomheden. Derfor er det naturligt, at mange virksomheder anser Risk Management som et vigtigt område, der i fremtiden skal styrkes. Mulighederne for at skabe værdi opstår primært ved at have et samlet overblik over forretningernes væsentligste risici og de dertilhørende afdækningsmuligheder. I takt med strukturudviklingen i landbruget bliver risikostyring mere og mere nødvendig. Risikoidentifikation Vi ønsker at klassificere de enkelte risici i virksomheden ud fra indvirkning, dvs. hvor kraftig effekt eksempelvis udsving i råvarepriser har på bundlinien. Effekten af udsving afhænger bl.a. af produktionssammensætning, graden af selvforsyning, effektivitet mv. Derudover skal hvert risikoelement tillægges en sandsynlighed, som er et mål for hvor sikre, vi er på, at en given ændring i f.eks. råvarepriserne indtræffer. Denne sandsynlighed vil blandt andet afhænge af systematisk risiko, usystematisk risiko og historiske udsving i priserne. På et landbrug er der nogle inputrisici: soja, korn, el, olie mv. Outputrisici stammer fra svinepriser, mælkepriser, overskydende salgsprodukter mv. Hertil kommer underliggende risici, som er renter, valutarisiko, ejendoms- og jordpriser mv. Det, der er interessant, er, hvor stor sandsynligheden er for, at priserne svinger med X? Og hvordan samvarierer (korrelerer) de enkelte ting i forhold til hinanden eller evt. mangel på samme? Risikoanalyse Der findes flere analyser/beregningsmetoder til risikomål. Et af de mest anvendte modeller er VaR (Value at Risk). VaR viser følgende: Vi kan med X procent sikkerhed sige, at vi ikke vil tabe mere end Y kroner indenfor de næste N dage/år. Modellen tager udgangspunkt i historiske data. På disse historiske data beregnes almindelige statistiske afkast, dvs. Log-afkast, gennemsnitlig afkast og volatilitet (standardafvigelse). Modellen forudsætter, at afkast er normalfordelte. Modellen angiver ikke det maksimale tab, men kun risikoen gennem kvantitativ statistisk analyse. Dvs. den medtager ikke politisk risiko, likviditetsrisiko og regulativ risiko. Systematisk risiko er den risiko, der følger af en generel usikkerhed i økonomien - f.eks. inflationsrate, økonomisk politik osv. Usystematisk risiko er risiko, der er specifik for det enkelte aktiv. Produktionsøkonomi Svin 51

3 I tabel 1-3 er der vist en svinebedrift, som sælger for 18 mio. kr. svin (netto dvs. salg minus køb), køber for netto 1,55 mio. kr. soja og 3,8 mio. kr. hvede. Når vi skriver netto hvede, er det forbrug minus evt. egen avl. Virksomheden har en gæld på 90 mio. kr., som udelukkende er variabelt forrentet. Vi har sat en sandsynlighed på 95 pct. Det vil sige, at med 95 pct. sikkerhed kommer der ikke større gevinst eller tab. Men kaster vi terningen 100 gange, vil de 5 af udfaldene udvise større tab eller gevinst. Modellen beregner et ugentligt, månedligt og et års VaR. For en landbrugsvirksomhed er det mest interessant at se på et år. Tabel 1. Svin + råvarer + 100% F1 Positioner Volatilitet VaR årlig Ønsket VaR-niveau 0,95 Svin kr. 1,80% kr. Soja kr. 3,64% kr. Hvede kr. 2,66% kr. Euribor Rente kr. 1,95% kr. Råvarer i alt kr. Finans kr. Årlig Partiel VaR kr. VaR med korrelationer kr. Tabel 2. Svin + råvarer + 67% F1 + 33% CHF Positioner Volatilitet VaR årlig Ønsket VaR-niveau 0,95 Svin kr. 1,80% kr. Soja kr. 3,64% kr. Hvede kr. 2,66% kr. CHF kr. 0,64% kr. Euribor Rente kr. 1,95% kr. LIBOR CHF kr. 8,42% kr. Råvarer i alt kr. Finans kr. Årlig Partiel VaR kr. VaR med korrelationer kr. Vi kan i tabel 1 se, at salg af svinekød kan svinge med +/- 3,8 mio. kr. pr. år, hvede kan svinge med 1,2 mio. kr. pr. år, soja 0,7 mio. kr. pr. år og den variable rente 0,9 mio. kr. pr. år. Ved variabel forrentet finansiering er der ingen kursrisiko. Samlet får vi en partiel VaR på års basis på 6,6 mio. kr. Beregner vi en korrelation mellem de enkelte data, fremkommer der et VaR med korrelationer på 4,2 mio. kr. Det vil sige, at virksomheden med 95 pct. sandsynlighed ikke taber mere end 4,2 mio. kr. på et år. Dette tal er altså mindre end partiel VaR. Det betyder, at svin, soja, hvede og renter i dette tilfælde samvarierer/ korrelerer med hinanden. Dvs. at hvis svinenoteringen falder, falder nogle af de andre faktorer også, således at den samlede risiko trods alt mindskes en smule. Ser vi nærmere på tabellen, er summen af råvarer og finansiering vist i højre side. Råvarer viser en partiel VaR på 5,7 mio. kr. og finansiering 0,9 mio. kr. Råvarerisikoen er således 6 gange højere end finansieringsrisikoen trods 100 pct. variabel 52 Produktionsøkonomi Svin

4 finansiering. I det daglige oplever vi, at 80 pct. (skøn) af tiden bruges på at diskutere finansiering og ikke afdækning af risiko ved råvarerne. Det seneste år er dagsorden dog blevet en anden. I tabel 2 ses det, at selv en tredjedel finansiering i CHF ikke får VaR på finansieringen til at overstige VaR på råvarerne. Faktisk skal yderligere en tredjedel af finansiering ske i JPY, før VaR på råvarerne er mindre end VaR på finansieringen, jf. tabel 3. Spørgsmålet er, om nogen ønsker denne risiko? VaR modellen kan altså give en landbrugsvirksomhed et risikomål på de enkelte dele, samt et mål for hele virksomhedens risiko. Indsatsen skal naturligvis ligge der, hvor risikoen er størst. I en svinevirksomhed er det råvarer, og det er her 80 pct. af tiden skal bruges og ikke på finansieringen. En svineproduktionsvirksomhed dør ikke af, at renten stiger 2 pct. (når renten stiger, skyldes det i øvrigt gang i økonomien, hvorved indtjeningen i forvejen må være god), men af, at man flere år i træk oplever dårlige svineafregninger og høje foderpriser og/eller en forkert disponering af råvarerne. Partiel VaR er de enkelte VaR i virksomheden sammenlagt uden hensyntagen til korrelationen mellem dem. I VaR med korrelationer er der taget hensyn til korrelationerne. Tabel 3. Svin + råvarer + 33% F1 + 33% CHF + 33% JPY Positioner Volatilitet VaR årlig Ønsket VaR-niveau 0,95 Svin kr. 1,80% kr. Soja kr. 3,64% kr. Hvede kr. 2,66% kr. CHF kr. 0,64% kr. JPY kr. 1,45% kr. Euribor Rente kr. 1,95% kr. LIBOR CHF kr. 8,42% kr. LIBOR JPY kr. 10,23% kr. Råvarer i alt kr. Finans kr. Årlig Partiel VaR kr. VaR med korrelationer kr. Produktionsøkonomi Svin 53

5 Risikostyring/ risikohåndtering Lad os kigge på risikoevalueringen, som afhænger af investeringsstrategi og investeringspolitik (valuta, råvarer, jordpriser, renter, sikkerhedsniveau mv.), indvirkning på bundlinien, økonomisk styrke og konjunkturforecast. På råvarerne skal der altid beregnes en nettodisposition. Dvs. hvor meget dyrkes i marken og hvor meget forbruges. Derved fremkommer enten over- eller underskud af råvaren. Det er udelukkende denne nettodel, som skal afdækkes. Se tabel 4 for et eksempel. Når der opstår langsigtede købssignaler (vi kommer ikke ind på trendmodeller), skal der købes på lang sigt, typisk 9-18 måneder, ud fra det som virksomheden netto mangler. Når der fremkommer salgssignaler, skal nettooverskud sælges (typisk raps og evt. korn), og foderet skal købes løbende. Det skal altid tilsigtes, at der disponeres fysisk, men kan dette ikke lade sig gøre, skal der anvendes finansielle kontrakter i form af futures. Ikke at bruge futures til kommerciel afdækning er en lang større risiko end ikke at foretage sig noget. På finansieringssiden skal de samme øvelser foretages. Hvor stor en andel af lånene, der bør lægges i finansiering i fremmed valuta, vil afhænge af bundlinierisikoen. Med hensyn til renten dvs. om man bør vælge fast eller variabelt forrentede lån, skal dette fastlægges ud fra langsigtede konjunkturmodeller. Vi anser det ikke for en større risiko at ligge alt i variabelt finansierede lån, når den langsigtede konjunkturmodel ligger i nedtrend, som den har gjort siden Man kan nemt få bygget risiko på sin virksomhed, hvis man begynder at spekulere. En del har de seneste år brugt aktier, eksotiske valutaer mv. Hvis de indtastes i VaR modellen, stiger risikoen eksplosivt. Er det så det, man vil? Vi mener klart, at en professionel virksom- Tabel 4. Opgørelse af netto positioner Færdigfoder Heraf korn Heraf soja Husdyrproduktion og foderforbrug 850 årssøer tons 950 tons 205 tons smågrise tons 775 tons 220 tons slagtesvin tons tons 700 tons Samlet forbrug tons tons tons Markplan 460 ha Udbytte pr. ha Samlet mængde 60 ha raps kg 180 tons 100 ha vinterbyg kg 650 tons 300 ha vinterhvede kg tons Samlet raps 180 tons Samlet foderkorn tons Netto positioner (forbrug minus udbytte i marken) Foderkorn Mangler tons Sojaskrå Mangler tons Raps Salg 180 tons En del af foderkornet anvendes til hjemmeblanding og ligges på lager i høst. Resten byttes mod færdigfoder. Hele avlen kan lægges på eget lager. 54 Produktionsøkonomi Svin

6 hed kun beskæftiger sig med kommerciel afdækning, som har til formål at mindske virksomhedens risiko. Forskellen på en kasino - og en intelligent strategi De fleste vil selvfølgelig påstå, at de har en intelligent strategi, når de handler. Fakta er dog det modsatte. Omkring 95 pct. af de strategier, som anvendes ved indkøb af foder, lån i fremmed valuta osv., er såkaldte kasinostrategier. En kasinostrategi er en strategi, hvor man tjener penge, hvis det går som forventet, men også taber tilsvarende, hvis tingene udvikler sig ugunstigt. Et eksempel på en kasinostrategi er svineproducenten, som står i høst og skal købe foder. Prisen er steget meget, og han er noget betænkeligt ved at købe foder nu for; Kan foderet virkelig blive ved med at være så dyrt? Falder prisen tilbage som ønsket/ forventet, vil svineproducenten selvfølgelig tjene penge ved kun at have købt på kort sigt. Skulle prisen i stedet fortsætte op, ja, så står han/ hun med et stort tab. Sidst i artiklen er der et eksempel på en kasinostrategi. Den gode og intelligente strategi bygger modsat ovenstående på princippet om at tjene penge, når markedet udvikler sig som forventet og ikke tabe, når markedet udvikler sig modsat. Nogen vil sikkert spørge Kan man virkelig det? Tager vi udgangspunkt i den tidligere beskrevne situation, hvor priserne er steget kraftig, og man er i tvivl om, det virkelig kan fortsætte. Måden at ændre strategien fra en En kasinostrategi er en strategi, hvor man tjener penge, hvis det går som forventet, men også taber tilsvarende, hvis tingene udvikler sig ugunstigt. Produktionsøkonomi Svin 55

7 kasinostrategi til en intelligent strategi er simpel. Det er i orden kun at købe fysisk på kort sigt svarende til eksempelvis 3 måneder, men hvis trendmodellerne viser op på alle niveauer, er det ikke i orden ikke at afdække de sidste 9 måneder i futuremarkedet ved at købe future svarende til det resterede nettobehov. Hvor er det så, denne strategi bliver intelligent? Jo, hvor man tidligere tabte penge, hvis prisen mod forventning fortsatte op, tjener vi her tilsvarende på futurene, efterhånden som foderet bliver dyrere, hvilket betyder, at vi reelt ikke taber penge, hvis prisen fortsætter op. Hvad så hvis prisen bryder ned, som man havde ønsket/ forventet? Løsningen er at sælge futurene, når trenden vender, og prisen begynder at falde. Så drager vi fordel af de faldende priser, da vi kun har købt fysisk på kort sigt. Det, som adskiller en kasinostrategi fra en intelligent strategi, er med andre ord, at vi ved en intelligent strategi altid har en plan, hvis tingene udvikler modsat forventet, og at vi dermed hurtig får dæmmet op for den ugunstige udvikling. Bytteforhold/difference mellem korn og foder Som nævnt tidligere i denne artikel er det uhyre vigtigt, at man får disponeret korrekt mht. foder og råvarer. Når man er færdigfoder- købende og dermed også korn- sælgende i en eller anden udstrækning, er det klart, at jo større andel korn man selv avler i forhold til sit færdig-foderforbrug, jo mindre sårbar er man. Mange indgik tidligt sidste år det, de selv anså for at være gode kornkontrakter med foderstoffirmaerne i niveauet kr. pr. hkg korn. De fleste var overbeviste om, at de havde gjort en god handel og havde ikke på det tidspunkt forestillet sig, hvad der skete i høst En himmelflugt på kornpriser som følge af knaphed i markedet og en deraf følgende meget høj pris på færdigfoder! Set i bagklogskabens klare lys var der alt for stor risiko i at sælge korn og købe foder på to forskellige tidspunkter. Ordet bytteforhold eller differencen mellem korn og færdigfoder kom med ét på alles læber. I tabel 5 ses eksempler på, hvordan differencen ændres og bliver lavere, jo højere kornpriser vi har. Dette er under forudsætning af, at der ikke er tilsvarende prisstigninger på soja, vitaminer og mineraler. Disse indgår dog i væsentlig lavere andele og skal dermed også stige forholdsvis meget, hvis det skal kunne mærkes på foderets salgspris. Alt dette fører os tilbage til risikoafdækning ved køb af færdigfoder. Foretag altid foderkøb og kornsalg samtidig! Handler man på et tidspunkt, hvor vi har en lav pris på korn, vil man tilsvarende kunne handle færdigfoder til billige penge handler man på et tidspunkt, hvor vi har en høj pris på korn, vil man skulle betale mere for sit færdigfoder, men til gengæld vil man kunne opnå en højere afregning for sit korn. Vær altid opmærksom på bytteforholdet. Som tidligere nævnt er det vigtigt at lave en opgørelse over, hvor meget korn man selv avler i forhold til den Tabel 5. Differencen, korn/foder, falder i takt med en stigende kornpris. Kornpris Kornandel i foder Soja og andet minimum Salgspris foder Difference 130 kr. 94,25 kr. 76,20 kr. 170,45 kr. 40,50 kr. 160 kr. 116,00 kr. 76,20 kr. 192,20 kr. 32,20 kr. 190 kr. 137,75 kr. 76,20 kr. 213,70 kr. 23,70 kr. 56 Produktionsøkonomi Svin

8 Foretag altid foderkøb og kornsalg samtidig! mængde, man skal købe tilbage i form af færdigfoder. Den resterende mængde kan så afdækkes i form af futures som tidligere beskrevet. Oplevelse fra 2007 Svineproducent: 500 årssøer med salg af 30 kg grise. Markdrift: 110 ha med kornafgrøder med gennemsnitlig 50 hkg pr. ha = hkg korn til salg Foderforbrug: hkg færdigfoder, hvoraf ca. 73 pct. er korn = hkg korn i foder-blandinger. Han indgår i november 2006 en kontrakt med et foderstoffirma om at sælge sin høst til 115 kr. pr. hkg. Han vælger at vente med sin handel af færdigfoder. Da vi når frem til høst 2007, begynder priserne for alvor at stige, men han mener, at priserne må falde igen efter høst. Det gør de bare ikke. Han handler foder i november måned til 198 kr. pr. hkg i gennemsnit for sofoder. En difference mellem korn og foder på 83 kr. Han kunne på det tidspunkt have fået 160 kr. pr. hkg for sit korn. Alene på kornhandelen taber han ( )*5.500 hkg = kr. Han kan kun få 3 måneders kontrakt på færdigfoder og pr. 1. marts i år er han ude og lave kontrakt på endnu dyrere foder. Strategien (eller mangel på samme!) har kostet denne producent op mod kr. Samtidig er den varslede noteringsstigning udeblevet eller forsinket, og der har været et fald i værdien af besætningen. Faktorer som alle trækker i den forkerte retning. Hvad gør jeg som landmand for at få det bedste mulige resultat Afdæk de risikofaktorer som gælder i dit tilfælde Læg sammen med dine rådgivere en klar strategi Følg markedet - rådfør dig hvis du kommer i tvivl Handel med korn og færdigfoder skal ske samtidig Ideen i risikostyring er: FORVENT ALT! FORBERED DIG PÅ DET UTÆNKELIGE! Produktionsøkonomi Svin 57

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER NOTAT NR. 1303 Det anbefales at svineproducenter handler foder og råvarer mindst to gange om året for at mindske prisudsving i forhold til årets gennemsnitspris,

Læs mere

Finans & Råvarer HVORFOR RISIKOSTYRING I LANDBRUG AAGE MAAGENSEN 4/3 2014

Finans & Råvarer HVORFOR RISIKOSTYRING I LANDBRUG AAGE MAAGENSEN 4/3 2014 HVORFOR RISIKOSTYRING I LANDBRUG AAGE MAAGENSEN 4/3 2014 KONTAKT Troels Schmidt Økonom, Cand. Polit. Rådgiver og Skribent Råvareanalytiker Afdækning ved køb og salg Handels- og risikostrategier Finansiering

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

LMO Fagland. 23. november Hans Fink Cheføkonom, LMO

LMO Fagland. 23. november Hans Fink Cheføkonom, LMO LMO Fagland 23. november 2016 Hans Fink Cheføkonom, LMO Dagsorden Vegetabilske og animalske råvarer VaR beregninger - overrasker alle Strategi så lykkes det Dagens anbefaling Superhøje lager tal Hvede,

Læs mere

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan

Læs mere

Risikostyring ved køb og salg af afgrøder

Risikostyring ved køb og salg af afgrøder Risikostyring ved køb og salg af afgrøder Planteavlskongres 18. januar 2017 v/ John Jensen Analytiker & handelsrådgiver Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Analytiker

Læs mere

Korn NUMMER 7 28. AUGUST 2014. Markeds- og økonomiorientering. Købssignal på foderhvede

Korn NUMMER 7 28. AUGUST 2014. Markeds- og økonomiorientering. Købssignal på foderhvede NUMMER 7 28. AUGUST 2014 Markeds- og økonomiorientering Korn Købssignal på foderhvede Agromarkets udsendte tirsdag d. 26/8-14 købssignal på færdigfoder til svin, slagtekalve og lavproteinblandinger til

Læs mere

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise

Læs mere

Risikoledelse i praksis

Risikoledelse i praksis i praksis Kvægkongressen i Herning Den 26. februar 2008 V/ Kristian Hedeager Nielsen Udviklingschef på LandboFyn Mælkeproducentens indtjenings- og kapitalforhold Historisk - Stabil indtjening på et lavere

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Århus, den 19. maj 2015

Århus, den 19. maj 2015 Århus, den 19. maj 2015 Styrk dine kompetencer - også som forretningsmand Stadig flere landmænd må erkende, at man også skal være forretningsmand, hvis man vil have en sund landbrugsvirksomhed. 34-årige

Læs mere

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning AgroMarkets LandboThy Okt. 2015 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Landbrugets udfordring Økonomi svineproduktion Akkumuleret underskud 10 år minus

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Kontaktdata. Spidskompetencer. Handelsrådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde Rådgivning handel Analyse

Kontaktdata. Spidskompetencer. Handelsrådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde Rådgivning handel Analyse Kontaktdata Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Rådgivning handel Analyse Handelsrådgiver John Jensen Vi reagerer alle forskelligt ELLER Dagsorden Risiko som begreb og beregningsmulighed Risiko som begreb

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

VELKOMMEN. til Handels ERFA KHL marts 2012. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning.

VELKOMMEN. til Handels ERFA KHL marts 2012. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning. VELKOMMEN til Handels ERFA KHL marts 2012 Kontakt data Handels Rådgiver John Jensen Telefon 0045 9624 1889 Mobil 0045-4073-0189 Mail: joj@landbonord.dk Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråd, bestyrelsesarbejde

Læs mere

Trends og tendenser // risikostyring

Trends og tendenser // risikostyring Trends og tendenser // risikostyring Risikostyring et must i fremtidens landbrug Per Sveistrup Finansrådgiver Bjørn Asmussen Råvarerådgiver Risikostyring Finansiel risikostyring i Landbruget Billeder af

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Råvarer Fodermøde SI centret

Råvarer Fodermøde SI centret Råvarer Fodermøde SI centret Kontakt data Cheføkonom Klaus Moltesen Ravn Spidskompetencer - Handels Rådgivning - Gårdråd - Strategi vedrørende risikoafdækning - Skribent AgroMarkets - Foredragsholder -

Læs mere

Planteavlen Vi har vilje til at give viden værdi

Planteavlen Vi har vilje til at give viden værdi Planteavlen 2017 17.00 Strategi for køb og salg v/ Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen, KHL 17.15 Brug af futures og optioner i landbruget v/ Regnskabsassistent Kristian Markstrøm Dahl, KHL 17.30

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

AgroMarkets Refinansieringsmøde Østdansk Landboforening okt. 2014. v/jens Schjerning

AgroMarkets Refinansieringsmøde Østdansk Landboforening okt. 2014. v/jens Schjerning AgroMarkets Refinansieringsmøde Østdansk Landboforening okt. 2014 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Risiko Håndsoprækning CHF på minimum 9 kr? Euro

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Hvordan handler du? Disposition

Hvordan handler du? Disposition Forbedring af handelstalentet Planteseminar 2007 Landbocentret Følle Konsulent S. Jacob Winther Nymand, Landscenter Planteproduktion Produktionsøkonomi 2007 Handelsevner Risikoafdækning Hvordan handler

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret

Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000 Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo

Læs mere

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Økonomisk analyse. drejer sig om mennesker. og menneskers adfærd!

Økonomisk analyse. drejer sig om mennesker. og menneskers adfærd! Økonomisk analyse drejer sig om mennesker og menneskers adfærd! citat: økonom Karsten Laursen Kritik af den økonomiske fornuft Dagens emner: Råvaremarkedet Business Cyclen Rentemarkedet Forventninger til

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

KHL SvineRådgivning Fodermøde 08-06-2015

KHL SvineRådgivning Fodermøde 08-06-2015 09-06-2015 KHL SvineRådgivning Fodermøde 08-06-2015 John Jensen Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 5-2008

ØkonomiNyt nr. 5-2008 ØkonomiNyt nr. 5-2008 Kontrakter Futures Det finansielle marked Kontrakter, -salg og køb. Handelsaftaler vedr. varer i relation til en landbrugsbedrift får større og større betydning, dels fordi prisudsvingene

Læs mere

Orientering fra råvaremarkederne og forventning til udviklingen. Juni 2016

Orientering fra råvaremarkederne og forventning til udviklingen. Juni 2016 Orientering fra råvaremarkederne og forventning til udviklingen Juni 2016 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings

Læs mere

NYHEDSBREV. Risikostyring og beliggenhed. Effekten under nedture. 31 Oktober Kære læser

NYHEDSBREV. Risikostyring og beliggenhed. Effekten under nedture. 31 Oktober Kære læser NYHEDSBREV Risikostyring og beliggenhed Kære læser Med dette nyhedsbrev starter vi et nyt fokus som du fremadrettet vil se i vores nyhedsbreve: Risikostyring. Risikostyring er ret afgørende for dine profitter,

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde.

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde. 06-02-2014 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014 John Jensen Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

VELKOMMEN. til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde

VELKOMMEN. til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde VELKOMMEN til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012 Kontakt data Handels Rådgiver John Jensen Telefon 0045 9624 1889 Mobil 0045-4073-0189 Mail: joj@landbonord.dk Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Landmandens Fokus. Produktion Renteudviklingen Råvareprisudvikling

Landmandens Fokus. Produktion Renteudviklingen Råvareprisudvikling Landmandens Fokus Produktion Renteudviklingen Råvareprisudvikling Tilgang til de finansielle markeder 10% tjener penge - 90% leverer Er du bedre end gennemsnittet? Der er ingen nemme penge. (Kommerciel

Læs mere

Østdansk LandbrugsRådgivning Årsmøde økonomi marts 2011

Østdansk LandbrugsRådgivning Årsmøde økonomi marts 2011 Østdansk LandbrugsRådgivning Årsmøde økonomi marts 2011 Konjunktur, renter & råvare Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Økonomiudvalget til orientering

Økonomiudvalget til orientering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko.

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko. Kom godt i gang med RiBAY Risikostyring ved hjælp af RiBAY består af følgende seks trin: 1. Indtastning af systemvariable og budgettal 2. Indtastning af Køb og salg 3. Kalibrering af udgangspunktet for

Læs mere

Råvarehandel med basis i Levende råvare (Live Stock) - forudsætninger og forståelse. Nationalmuseet den 19. januar 2009

Råvarehandel med basis i Levende råvare (Live Stock) - forudsætninger og forståelse. Nationalmuseet den 19. januar 2009 Råvarehandel med basis i Levende råvare (Live Stock) - forudsætninger og forståelse Nationalmuseet den 19. januar 2009 Det handler om mad Program Præsentation af Danish Crown Råvarehandel i historisk perspektiv

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE

ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE SEGES, den 1. oktober 2015 Mai-Britt Soo Mortensen Økonomi og Virksomhedsledelse ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE VELKOMST Hovedformål

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Kreditsituation I Generelt lidt bedre end for et år siden dog med undtagelse af svinebrug med lav selvforsyning

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi gældende fra 1. juli 2013 Udkast Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r Her kan du læse om aktieoptioner, og hvordan de kan bruges. Du finder også eksempler på investeringsstrategier. Aktieoptioner kan være optaget til handel

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

LMO SvineRådgivning Fodermøde Viborg John Jensen

LMO SvineRådgivning Fodermøde Viborg John Jensen LMO SvineRådgivning Fodermøde Viborg 25-06-2015 John Jensen Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings produkter

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

Obligationsbaserede futures, terminer og optioner

Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Her kan du læse om obligationsbaserede futures, terminer og optioner, og hvordan de bruges. Du finder også en række eksempler på investeringsstrategier.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 2. juni 2010 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - rapportering Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det værst tænkelige udfald

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

TEST AF KOINTEGRATION MELLEM VERDENSMARKEDET OG DANMARK, SAMT MELLEM RÅVARER

TEST AF KOINTEGRATION MELLEM VERDENSMARKEDET OG DANMARK, SAMT MELLEM RÅVARER TEST AF KOINTEGRATION MELLEM VERDENSMARKEDET OG DANMARK, SAMT MELLEM RÅVARER NOTAT NR. 1512 Analyse af svinepriser og råvarepriser viser ingen sammenhæng mellem input og output for de danske svineproducenter.

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Tournaround Taktisk og strategisk planlægning

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Lidt om LMO planteavl 45 planteavlskonsulenter Mark- og gødningsplan EU-ansøgning Markbesøg

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r

I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r Her kan du finde generel information om råvareoptioner, der kan handles gennem Danske Bank. Råvarer er uforarbejdede eller delvist forarbejdede varer,

Læs mere

Uge Resumé fra agrocom.dk

Uge Resumé fra agrocom.dk Uge 08 2014 agrocom.dk's forventninger (2 til 4 mdr.) Forventet siden I pris Pris i dag Gevinst Hvede (marts 14) Uge 06 2014 192,00 198,75 4% Sojaskrå (maj 14) Uge 39 2013 $410,00 $435,00-6% Renten (30

Læs mere

NYHEDSBREV. Max Drawdown og Duration - Kongetallene

NYHEDSBREV. Max Drawdown og Duration - Kongetallene NYHEDSBREV Max Drawdown og Duration - Kongetallene Kære læser Vi fortsætter i dette nyhedsbrev vores fokus på Risikostyring. I sidste måneds nyhedsbrev beskrev vi hvorfor God risikostyring er afgørende

Læs mere

Handel med præmiekontrakter i DLG. v/ Henrik Christensen, DLG Øst

Handel med præmiekontrakter i DLG. v/ Henrik Christensen, DLG Øst Handel med præmiekontrakter i DLG v/ Henrik Christensen, DLG Øst 1 2 Præmiekontrakter på foderhvede & raps - Et værktøj mere til værktøjskassen - Et værktøj I kender fra salg af raps Præmiekontrakter Præmiekontrakter

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 \ 1 / 16 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 4 Smågriseproducenter... 4 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere