og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste
|
|
- Johan Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Risikoafdækning Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Tema >> Jens Schjerning, LandboSyd, AgroMarkets >> John Jensen, LandboNord, AgroMarkets >> Christina Fensholt- Hansen, LandboSyd Risikostyring og afdækning er kommet meget i fokus det seneste års tid på grund af de store udsving, der er i råvarepriserne. Udsving i priser er én af årsagerne til, at det er nødvendigt at afdække risikoen i en virksomhed. Risikodefinition Risiko kommer fra det italienske ord; riscare, som betyder at sætte noget på spil. Den danske definition er: fare eller usikkerhed om udfaldet. Risiko skabes via prisudsving, ændringer i udbud og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Dermed er det blevet mere tydelig for den enkelte virksomhed, hvor sårbar den egentlig er. Mht. risiko ser vi 2 typer af markedsdeltagere: Spekulanter: Deltager som søger at profitere på de finansielle markeder i form af spekulative finansielle positioner Hedger: Producenter eller andre som udelukkende bruger de finansielle markeder til at eliminere deres risici. Hvilken type er du/i? 50 Produktionsøkonomi Svin
2 I den professionelle verden omtaler man i det daglige risikostyring som Risk Management. Der er mange industrielle virksomheder, som bruger Risk Management dagligt til at minimere risiko. Der er også lavet analyser, der viser, at fornuftig brug af Risk Management bidrager til øget værdiskabelse for virksomheden. Derfor er det naturligt, at mange virksomheder anser Risk Management som et vigtigt område, der i fremtiden skal styrkes. Mulighederne for at skabe værdi opstår primært ved at have et samlet overblik over forretningernes væsentligste risici og de dertilhørende afdækningsmuligheder. I takt med strukturudviklingen i landbruget bliver risikostyring mere og mere nødvendig. Risikoidentifikation Vi ønsker at klassificere de enkelte risici i virksomheden ud fra indvirkning, dvs. hvor kraftig effekt eksempelvis udsving i råvarepriser har på bundlinien. Effekten af udsving afhænger bl.a. af produktionssammensætning, graden af selvforsyning, effektivitet mv. Derudover skal hvert risikoelement tillægges en sandsynlighed, som er et mål for hvor sikre, vi er på, at en given ændring i f.eks. råvarepriserne indtræffer. Denne sandsynlighed vil blandt andet afhænge af systematisk risiko, usystematisk risiko og historiske udsving i priserne. På et landbrug er der nogle inputrisici: soja, korn, el, olie mv. Outputrisici stammer fra svinepriser, mælkepriser, overskydende salgsprodukter mv. Hertil kommer underliggende risici, som er renter, valutarisiko, ejendoms- og jordpriser mv. Det, der er interessant, er, hvor stor sandsynligheden er for, at priserne svinger med X? Og hvordan samvarierer (korrelerer) de enkelte ting i forhold til hinanden eller evt. mangel på samme? Risikoanalyse Der findes flere analyser/beregningsmetoder til risikomål. Et af de mest anvendte modeller er VaR (Value at Risk). VaR viser følgende: Vi kan med X procent sikkerhed sige, at vi ikke vil tabe mere end Y kroner indenfor de næste N dage/år. Modellen tager udgangspunkt i historiske data. På disse historiske data beregnes almindelige statistiske afkast, dvs. Log-afkast, gennemsnitlig afkast og volatilitet (standardafvigelse). Modellen forudsætter, at afkast er normalfordelte. Modellen angiver ikke det maksimale tab, men kun risikoen gennem kvantitativ statistisk analyse. Dvs. den medtager ikke politisk risiko, likviditetsrisiko og regulativ risiko. Systematisk risiko er den risiko, der følger af en generel usikkerhed i økonomien - f.eks. inflationsrate, økonomisk politik osv. Usystematisk risiko er risiko, der er specifik for det enkelte aktiv. Produktionsøkonomi Svin 51
3 I tabel 1-3 er der vist en svinebedrift, som sælger for 18 mio. kr. svin (netto dvs. salg minus køb), køber for netto 1,55 mio. kr. soja og 3,8 mio. kr. hvede. Når vi skriver netto hvede, er det forbrug minus evt. egen avl. Virksomheden har en gæld på 90 mio. kr., som udelukkende er variabelt forrentet. Vi har sat en sandsynlighed på 95 pct. Det vil sige, at med 95 pct. sikkerhed kommer der ikke større gevinst eller tab. Men kaster vi terningen 100 gange, vil de 5 af udfaldene udvise større tab eller gevinst. Modellen beregner et ugentligt, månedligt og et års VaR. For en landbrugsvirksomhed er det mest interessant at se på et år. Tabel 1. Svin + råvarer + 100% F1 Positioner Volatilitet VaR årlig Ønsket VaR-niveau 0,95 Svin kr. 1,80% kr. Soja kr. 3,64% kr. Hvede kr. 2,66% kr. Euribor Rente kr. 1,95% kr. Råvarer i alt kr. Finans kr. Årlig Partiel VaR kr. VaR med korrelationer kr. Tabel 2. Svin + råvarer + 67% F1 + 33% CHF Positioner Volatilitet VaR årlig Ønsket VaR-niveau 0,95 Svin kr. 1,80% kr. Soja kr. 3,64% kr. Hvede kr. 2,66% kr. CHF kr. 0,64% kr. Euribor Rente kr. 1,95% kr. LIBOR CHF kr. 8,42% kr. Råvarer i alt kr. Finans kr. Årlig Partiel VaR kr. VaR med korrelationer kr. Vi kan i tabel 1 se, at salg af svinekød kan svinge med +/- 3,8 mio. kr. pr. år, hvede kan svinge med 1,2 mio. kr. pr. år, soja 0,7 mio. kr. pr. år og den variable rente 0,9 mio. kr. pr. år. Ved variabel forrentet finansiering er der ingen kursrisiko. Samlet får vi en partiel VaR på års basis på 6,6 mio. kr. Beregner vi en korrelation mellem de enkelte data, fremkommer der et VaR med korrelationer på 4,2 mio. kr. Det vil sige, at virksomheden med 95 pct. sandsynlighed ikke taber mere end 4,2 mio. kr. på et år. Dette tal er altså mindre end partiel VaR. Det betyder, at svin, soja, hvede og renter i dette tilfælde samvarierer/ korrelerer med hinanden. Dvs. at hvis svinenoteringen falder, falder nogle af de andre faktorer også, således at den samlede risiko trods alt mindskes en smule. Ser vi nærmere på tabellen, er summen af råvarer og finansiering vist i højre side. Råvarer viser en partiel VaR på 5,7 mio. kr. og finansiering 0,9 mio. kr. Råvarerisikoen er således 6 gange højere end finansieringsrisikoen trods 100 pct. variabel 52 Produktionsøkonomi Svin
4 finansiering. I det daglige oplever vi, at 80 pct. (skøn) af tiden bruges på at diskutere finansiering og ikke afdækning af risiko ved råvarerne. Det seneste år er dagsorden dog blevet en anden. I tabel 2 ses det, at selv en tredjedel finansiering i CHF ikke får VaR på finansieringen til at overstige VaR på råvarerne. Faktisk skal yderligere en tredjedel af finansiering ske i JPY, før VaR på råvarerne er mindre end VaR på finansieringen, jf. tabel 3. Spørgsmålet er, om nogen ønsker denne risiko? VaR modellen kan altså give en landbrugsvirksomhed et risikomål på de enkelte dele, samt et mål for hele virksomhedens risiko. Indsatsen skal naturligvis ligge der, hvor risikoen er størst. I en svinevirksomhed er det råvarer, og det er her 80 pct. af tiden skal bruges og ikke på finansieringen. En svineproduktionsvirksomhed dør ikke af, at renten stiger 2 pct. (når renten stiger, skyldes det i øvrigt gang i økonomien, hvorved indtjeningen i forvejen må være god), men af, at man flere år i træk oplever dårlige svineafregninger og høje foderpriser og/eller en forkert disponering af råvarerne. Partiel VaR er de enkelte VaR i virksomheden sammenlagt uden hensyntagen til korrelationen mellem dem. I VaR med korrelationer er der taget hensyn til korrelationerne. Tabel 3. Svin + råvarer + 33% F1 + 33% CHF + 33% JPY Positioner Volatilitet VaR årlig Ønsket VaR-niveau 0,95 Svin kr. 1,80% kr. Soja kr. 3,64% kr. Hvede kr. 2,66% kr. CHF kr. 0,64% kr. JPY kr. 1,45% kr. Euribor Rente kr. 1,95% kr. LIBOR CHF kr. 8,42% kr. LIBOR JPY kr. 10,23% kr. Råvarer i alt kr. Finans kr. Årlig Partiel VaR kr. VaR med korrelationer kr. Produktionsøkonomi Svin 53
5 Risikostyring/ risikohåndtering Lad os kigge på risikoevalueringen, som afhænger af investeringsstrategi og investeringspolitik (valuta, råvarer, jordpriser, renter, sikkerhedsniveau mv.), indvirkning på bundlinien, økonomisk styrke og konjunkturforecast. På råvarerne skal der altid beregnes en nettodisposition. Dvs. hvor meget dyrkes i marken og hvor meget forbruges. Derved fremkommer enten over- eller underskud af råvaren. Det er udelukkende denne nettodel, som skal afdækkes. Se tabel 4 for et eksempel. Når der opstår langsigtede købssignaler (vi kommer ikke ind på trendmodeller), skal der købes på lang sigt, typisk 9-18 måneder, ud fra det som virksomheden netto mangler. Når der fremkommer salgssignaler, skal nettooverskud sælges (typisk raps og evt. korn), og foderet skal købes løbende. Det skal altid tilsigtes, at der disponeres fysisk, men kan dette ikke lade sig gøre, skal der anvendes finansielle kontrakter i form af futures. Ikke at bruge futures til kommerciel afdækning er en lang større risiko end ikke at foretage sig noget. På finansieringssiden skal de samme øvelser foretages. Hvor stor en andel af lånene, der bør lægges i finansiering i fremmed valuta, vil afhænge af bundlinierisikoen. Med hensyn til renten dvs. om man bør vælge fast eller variabelt forrentede lån, skal dette fastlægges ud fra langsigtede konjunkturmodeller. Vi anser det ikke for en større risiko at ligge alt i variabelt finansierede lån, når den langsigtede konjunkturmodel ligger i nedtrend, som den har gjort siden Man kan nemt få bygget risiko på sin virksomhed, hvis man begynder at spekulere. En del har de seneste år brugt aktier, eksotiske valutaer mv. Hvis de indtastes i VaR modellen, stiger risikoen eksplosivt. Er det så det, man vil? Vi mener klart, at en professionel virksom- Tabel 4. Opgørelse af netto positioner Færdigfoder Heraf korn Heraf soja Husdyrproduktion og foderforbrug 850 årssøer tons 950 tons 205 tons smågrise tons 775 tons 220 tons slagtesvin tons tons 700 tons Samlet forbrug tons tons tons Markplan 460 ha Udbytte pr. ha Samlet mængde 60 ha raps kg 180 tons 100 ha vinterbyg kg 650 tons 300 ha vinterhvede kg tons Samlet raps 180 tons Samlet foderkorn tons Netto positioner (forbrug minus udbytte i marken) Foderkorn Mangler tons Sojaskrå Mangler tons Raps Salg 180 tons En del af foderkornet anvendes til hjemmeblanding og ligges på lager i høst. Resten byttes mod færdigfoder. Hele avlen kan lægges på eget lager. 54 Produktionsøkonomi Svin
6 hed kun beskæftiger sig med kommerciel afdækning, som har til formål at mindske virksomhedens risiko. Forskellen på en kasino - og en intelligent strategi De fleste vil selvfølgelig påstå, at de har en intelligent strategi, når de handler. Fakta er dog det modsatte. Omkring 95 pct. af de strategier, som anvendes ved indkøb af foder, lån i fremmed valuta osv., er såkaldte kasinostrategier. En kasinostrategi er en strategi, hvor man tjener penge, hvis det går som forventet, men også taber tilsvarende, hvis tingene udvikler sig ugunstigt. Et eksempel på en kasinostrategi er svineproducenten, som står i høst og skal købe foder. Prisen er steget meget, og han er noget betænkeligt ved at købe foder nu for; Kan foderet virkelig blive ved med at være så dyrt? Falder prisen tilbage som ønsket/ forventet, vil svineproducenten selvfølgelig tjene penge ved kun at have købt på kort sigt. Skulle prisen i stedet fortsætte op, ja, så står han/ hun med et stort tab. Sidst i artiklen er der et eksempel på en kasinostrategi. Den gode og intelligente strategi bygger modsat ovenstående på princippet om at tjene penge, når markedet udvikler sig som forventet og ikke tabe, når markedet udvikler sig modsat. Nogen vil sikkert spørge Kan man virkelig det? Tager vi udgangspunkt i den tidligere beskrevne situation, hvor priserne er steget kraftig, og man er i tvivl om, det virkelig kan fortsætte. Måden at ændre strategien fra en En kasinostrategi er en strategi, hvor man tjener penge, hvis det går som forventet, men også taber tilsvarende, hvis tingene udvikler sig ugunstigt. Produktionsøkonomi Svin 55
7 kasinostrategi til en intelligent strategi er simpel. Det er i orden kun at købe fysisk på kort sigt svarende til eksempelvis 3 måneder, men hvis trendmodellerne viser op på alle niveauer, er det ikke i orden ikke at afdække de sidste 9 måneder i futuremarkedet ved at købe future svarende til det resterede nettobehov. Hvor er det så, denne strategi bliver intelligent? Jo, hvor man tidligere tabte penge, hvis prisen mod forventning fortsatte op, tjener vi her tilsvarende på futurene, efterhånden som foderet bliver dyrere, hvilket betyder, at vi reelt ikke taber penge, hvis prisen fortsætter op. Hvad så hvis prisen bryder ned, som man havde ønsket/ forventet? Løsningen er at sælge futurene, når trenden vender, og prisen begynder at falde. Så drager vi fordel af de faldende priser, da vi kun har købt fysisk på kort sigt. Det, som adskiller en kasinostrategi fra en intelligent strategi, er med andre ord, at vi ved en intelligent strategi altid har en plan, hvis tingene udvikler modsat forventet, og at vi dermed hurtig får dæmmet op for den ugunstige udvikling. Bytteforhold/difference mellem korn og foder Som nævnt tidligere i denne artikel er det uhyre vigtigt, at man får disponeret korrekt mht. foder og råvarer. Når man er færdigfoder- købende og dermed også korn- sælgende i en eller anden udstrækning, er det klart, at jo større andel korn man selv avler i forhold til sit færdig-foderforbrug, jo mindre sårbar er man. Mange indgik tidligt sidste år det, de selv anså for at være gode kornkontrakter med foderstoffirmaerne i niveauet kr. pr. hkg korn. De fleste var overbeviste om, at de havde gjort en god handel og havde ikke på det tidspunkt forestillet sig, hvad der skete i høst En himmelflugt på kornpriser som følge af knaphed i markedet og en deraf følgende meget høj pris på færdigfoder! Set i bagklogskabens klare lys var der alt for stor risiko i at sælge korn og købe foder på to forskellige tidspunkter. Ordet bytteforhold eller differencen mellem korn og færdigfoder kom med ét på alles læber. I tabel 5 ses eksempler på, hvordan differencen ændres og bliver lavere, jo højere kornpriser vi har. Dette er under forudsætning af, at der ikke er tilsvarende prisstigninger på soja, vitaminer og mineraler. Disse indgår dog i væsentlig lavere andele og skal dermed også stige forholdsvis meget, hvis det skal kunne mærkes på foderets salgspris. Alt dette fører os tilbage til risikoafdækning ved køb af færdigfoder. Foretag altid foderkøb og kornsalg samtidig! Handler man på et tidspunkt, hvor vi har en lav pris på korn, vil man tilsvarende kunne handle færdigfoder til billige penge handler man på et tidspunkt, hvor vi har en høj pris på korn, vil man skulle betale mere for sit færdigfoder, men til gengæld vil man kunne opnå en højere afregning for sit korn. Vær altid opmærksom på bytteforholdet. Som tidligere nævnt er det vigtigt at lave en opgørelse over, hvor meget korn man selv avler i forhold til den Tabel 5. Differencen, korn/foder, falder i takt med en stigende kornpris. Kornpris Kornandel i foder Soja og andet minimum Salgspris foder Difference 130 kr. 94,25 kr. 76,20 kr. 170,45 kr. 40,50 kr. 160 kr. 116,00 kr. 76,20 kr. 192,20 kr. 32,20 kr. 190 kr. 137,75 kr. 76,20 kr. 213,70 kr. 23,70 kr. 56 Produktionsøkonomi Svin
8 Foretag altid foderkøb og kornsalg samtidig! mængde, man skal købe tilbage i form af færdigfoder. Den resterende mængde kan så afdækkes i form af futures som tidligere beskrevet. Oplevelse fra 2007 Svineproducent: 500 årssøer med salg af 30 kg grise. Markdrift: 110 ha med kornafgrøder med gennemsnitlig 50 hkg pr. ha = hkg korn til salg Foderforbrug: hkg færdigfoder, hvoraf ca. 73 pct. er korn = hkg korn i foder-blandinger. Han indgår i november 2006 en kontrakt med et foderstoffirma om at sælge sin høst til 115 kr. pr. hkg. Han vælger at vente med sin handel af færdigfoder. Da vi når frem til høst 2007, begynder priserne for alvor at stige, men han mener, at priserne må falde igen efter høst. Det gør de bare ikke. Han handler foder i november måned til 198 kr. pr. hkg i gennemsnit for sofoder. En difference mellem korn og foder på 83 kr. Han kunne på det tidspunkt have fået 160 kr. pr. hkg for sit korn. Alene på kornhandelen taber han ( )*5.500 hkg = kr. Han kan kun få 3 måneders kontrakt på færdigfoder og pr. 1. marts i år er han ude og lave kontrakt på endnu dyrere foder. Strategien (eller mangel på samme!) har kostet denne producent op mod kr. Samtidig er den varslede noteringsstigning udeblevet eller forsinket, og der har været et fald i værdien af besætningen. Faktorer som alle trækker i den forkerte retning. Hvad gør jeg som landmand for at få det bedste mulige resultat Afdæk de risikofaktorer som gælder i dit tilfælde Læg sammen med dine rådgivere en klar strategi Følg markedet - rådfør dig hvis du kommer i tvivl Handel med korn og færdigfoder skal ske samtidig Ideen i risikostyring er: FORVENT ALT! FORBERED DIG PÅ DET UTÆNKELIGE! Produktionsøkonomi Svin 57
Risikostyring på svinebedrifter
Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål
Læs mereSTRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER
STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER NOTAT NR. 1303 Det anbefales at svineproducenter handler foder og råvarer mindst to gange om året for at mindske prisudsving i forhold til årets gennemsnitspris,
Læs mereFinans & Råvarer HVORFOR RISIKOSTYRING I LANDBRUG AAGE MAAGENSEN 4/3 2014
HVORFOR RISIKOSTYRING I LANDBRUG AAGE MAAGENSEN 4/3 2014 KONTAKT Troels Schmidt Økonom, Cand. Polit. Rådgiver og Skribent Råvareanalytiker Afdækning ved køb og salg Handels- og risikostrategier Finansiering
Læs mereSvinekongres Lav penge på at handle og hold styr på risikoen. Chefanalytiker Finansrådgiver Hans Fink
Svinekongres 2017 Lav penge på at handle og hold styr på risikoen Chefanalytiker Finansrådgiver Hans Fink Kompetencer Chefanalytiker Finansrådgiver agromarkets.dk Foredragsholder Finansstrategi Råvarestrategi
Læs mereLMO Fagland. 23. november Hans Fink Cheføkonom, LMO
LMO Fagland 23. november 2016 Hans Fink Cheføkonom, LMO Dagsorden Vegetabilske og animalske råvarer VaR beregninger - overrasker alle Strategi så lykkes det Dagens anbefaling Superhøje lager tal Hvede,
Læs mereRisikoledelse i praksis
i praksis Kvægkongressen i Herning Den 26. februar 2008 V/ Kristian Hedeager Nielsen Udviklingschef på LandboFyn Mælkeproducentens indtjenings- og kapitalforhold Historisk - Stabil indtjening på et lavere
Læs mereRisikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober
Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan
Læs mereØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.
ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland
Læs mereKontaktdata. Spidskompetencer. Handelsrådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde Rådgivning handel Analyse
Kontaktdata Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Rådgivning handel Analyse Handelsrådgiver John Jensen Vi reagerer alle forskelligt ELLER Dagsorden Risiko som begreb og beregningsmulighed Risiko som begreb
Læs mereKorn NUMMER 7 28. AUGUST 2014. Markeds- og økonomiorientering. Købssignal på foderhvede
NUMMER 7 28. AUGUST 2014 Markeds- og økonomiorientering Korn Købssignal på foderhvede Agromarkets udsendte tirsdag d. 26/8-14 købssignal på færdigfoder til svin, slagtekalve og lavproteinblandinger til
Læs mereKvægKongres Kontrakt på foderet, når priserne svinger. Hans Fink
KvægKongres 2017 Kontrakt på foderet, når priserne svinger Hans Fink Kompetencer Analytiker og Chefredaktør agromarkets.dk Foredragsholder Finansstrategi Råvarestrategi Strategi for landbrug Driftsøkonomi
Læs mereRisikostyring ved køb og salg af afgrøder
Risikostyring ved køb og salg af afgrøder Planteavlskongres 18. januar 2017 v/ John Jensen Analytiker & handelsrådgiver Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Analytiker
Læs mereMARKEDSUDSIGTER FOR FODER
MARKEDSUDSIGTER FOR FODER Danske Svineproducenters bankseminar, 23. august 2017 Jesper Pagh, Vicekoncerndirektør DLG AGENDA 1. Høst 2017: Forventninger og udsigter 2. Foderøkonomi 3. Risikoafdækning 4.
Læs mereTummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter
Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise
Læs mere10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program
10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereÅrhus, den 19. maj 2015
Århus, den 19. maj 2015 Styrk dine kompetencer - også som forretningsmand Stadig flere landmænd må erkende, at man også skal være forretningsmand, hvis man vil have en sund landbrugsvirksomhed. 34-årige
Læs merePlanteavlskongres 2009 Råvarestrategier og cyklusser i råvaremarkedet. Ved Senior Investment Manager John Jensen
Planteavlskongres 2009 Råvarestrategier og cyklusser i råvaremarkedet Ved Senior Investment Manager John Jensen Risikoafdækning i råvaremarkedet Vil råvarepriserne fortsat svinge fremover 4 års og 25-30
Læs mereValutarisiko eksempel 1
MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering
Læs merePROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors
PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et
Læs mereValutaterminskontrakter
Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereAgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning
AgroMarkets LandboThy Okt. 2015 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Landbrugets udfordring Økonomi svineproduktion Akkumuleret underskud 10 år minus
Læs mereTrends og tendenser // risikostyring
Trends og tendenser // risikostyring Risikostyring et must i fremtidens landbrug Per Sveistrup Finansrådgiver Bjørn Asmussen Råvarerådgiver Risikostyring Finansiel risikostyring i Landbruget Billeder af
Læs mereFind retningen for din bedrift
Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereVELKOMMEN. til Handels ERFA KHL marts 2012. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning.
VELKOMMEN til Handels ERFA KHL marts 2012 Kontakt data Handels Rådgiver John Jensen Telefon 0045 9624 1889 Mobil 0045-4073-0189 Mail: joj@landbonord.dk Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråd, bestyrelsesarbejde
Læs mereRåvarer Fodermøde SI centret
Råvarer Fodermøde SI centret Kontakt data Cheføkonom Klaus Moltesen Ravn Spidskompetencer - Handels Rådgivning - Gårdråd - Strategi vedrørende risikoafdækning - Skribent AgroMarkets - Foredragsholder -
Læs merePlanteavlen Vi har vilje til at give viden værdi
Planteavlen 2017 17.00 Strategi for køb og salg v/ Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen, KHL 17.15 Brug af futures og optioner i landbruget v/ Regnskabsassistent Kristian Markstrøm Dahl, KHL 17.30
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs merev/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen
Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereFodermøde SvineRådgivningen Råvareforsyning og trends. Cheføkonom Hans Fink
Fodermøde SvineRådgivningen Råvareforsyning og trends Cheføkonom Hans Fink Kompetencer Chefanalytiker Finansrådgiver agromarkets.dk Foredragsholder Finansstrategi Råvarestrategi Strategi for landbrug Driftsøkonomi
Læs mereAgroMarkets Refinansieringsmøde Østdansk Landboforening okt. 2014. v/jens Schjerning
AgroMarkets Refinansieringsmøde Østdansk Landboforening okt. 2014 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Risiko Håndsoprækning CHF på minimum 9 kr? Euro
Læs mereFAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI
Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion
Læs mereSådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret
Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise
Læs mereSammendrag. Dyregruppe:
NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger
Læs mereKursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual
Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på
Læs mereKvægøkonomisk nyhedsbrev
Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning
Læs mereHøj kvalitet og lav pris - er det muligt?
TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige
Læs mereOrientering fra råvaremarkederne og forventning til udviklingen. Juni 2016
Orientering fra råvaremarkederne og forventning til udviklingen Juni 2016 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereHvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.
Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til
Læs mereVedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl
Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...
Læs mereEn landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.
47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang
Læs mereSammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Læs mereHandleplaner og opfølgning - vejen til fokus
Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag
Læs mereØkonomiNyt nr. 7-2008
ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den
Læs mereDLGs rolle og muligheder i forhold til risikostyring. Jesper Pagh
DLGs rolle og muligheder i forhold til risikostyring Jesper Pagh DLG S FORRETNINGSMODEL HAR LANDMANDEN I CENTRUM PLANTEDYRKNING VERDENSMARKEDET SERVICE & ENERGI VEGETABILSKE PRODUKTER & AFGRØDER HUSDYRERÆRING
Læs mereNYHEDSBREV. Risikostyring og beliggenhed. Effekten under nedture. 31 Oktober Kære læser
NYHEDSBREV Risikostyring og beliggenhed Kære læser Med dette nyhedsbrev starter vi et nyt fokus som du fremadrettet vil se i vores nyhedsbreve: Risikostyring. Risikostyring er ret afgørende for dine profitter,
Læs mereHvordan handler du? Disposition
Forbedring af handelstalentet Planteseminar 2007 Landbocentret Følle Konsulent S. Jacob Winther Nymand, Landscenter Planteproduktion Produktionsøkonomi 2007 Handelsevner Risikoafdækning Hvordan handler
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereI n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r
I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r Her kan du læse om aktieoptioner, og hvordan de kan bruges. Du finder også eksempler på investeringsstrategier. Aktieoptioner kan være optaget til handel
Læs mereDisse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.
NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereHVAD ER AKTIEOPTION? OPTIONSTYPER AN OTC TRANSACTION WITH DANSKE BANK AS COUNTERPARTY.
Information om Aktieoptioner Her kan du læse om aktieoptioner, der kan handles i Danske Bank. Aktieoptioner kan handles på et reguleret marked eller OTC med Danske Bank som modpart. AN OTC TRANSACTION
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereTørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.
Af økonomirådgivere Kenneth Jensen og Henry Jespersen. Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019. I dette skriv vil vi prøve at estimere tørkens økonomiske betydning
Læs mereVarmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000
Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo
Læs mereFremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen
Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Lidt om LMO planteavl 45 planteavlskonsulenter Mark- og gødningsplan EU-ansøgning Markbesøg
Læs mereSVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug
SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret
Læs mereVelkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1
Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser
Læs mereØkonomisk analyse. drejer sig om mennesker. og menneskers adfærd!
Økonomisk analyse drejer sig om mennesker og menneskers adfærd! citat: økonom Karsten Laursen Kritik af den økonomiske fornuft Dagens emner: Råvaremarkedet Business Cyclen Rentemarkedet Forventninger til
Læs mereObligationsbaserede futures, terminer og optioner
Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Her kan du læse om obligationsbaserede futures, terminer og optioner, og hvordan de bruges. Du finder også en række eksempler på investeringsstrategier.
Læs mereEfterårskonference Risikostyring i landbruget behov og muligheder fremover
Efterårskonference Risikostyring i landbruget behov og muligheder fremover Michael Friis Pedersen, IFRO, Frederiksberg den 22. nov. 2018 22/11/2018 2 Risikostyring historisk baggrund Hvordan kan risici
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereDet grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:
Dokument nr.: 2010/00973 006 Sags nr.: 2010/00973 Finansiel politik 2018 Indledning Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende: Finansiel investeringspolitik
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...
Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af
Læs mereMarkant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion
Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,
Læs mereØkonomiNyt nr. 5-2008
ØkonomiNyt nr. 5-2008 Kontrakter Futures Det finansielle marked Kontrakter, -salg og køb. Handelsaftaler vedr. varer i relation til en landbrugsbedrift får større og større betydning, dels fordi prisudsvingene
Læs mereKHL SvineRådgivning Fodermøde 08-06-2015
09-06-2015 KHL SvineRådgivning Fodermøde 08-06-2015 John Jensen Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings
Læs mereBilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel
Bilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel Ved handel med grovfoder mellem landmænd eller maskinstation til landmænd bør aftales priser, kvalitetskrav mv. inden selve aftalen tiltrædes
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014
Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under
Læs mereLandmandens Fokus. Produktion Renteudviklingen Råvareprisudvikling
Landmandens Fokus Produktion Renteudviklingen Råvareprisudvikling Tilgang til de finansielle markeder 10% tjener penge - 90% leverer Er du bedre end gennemsnittet? Der er ingen nemme penge. (Kommerciel
Læs mereAktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen
Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Kreditsituation I Generelt lidt bedre end for et år siden dog med undtagelse af svinebrug med lav selvforsyning
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereForventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder
Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje
Læs mereEr krisen i landbruget slut?
Er krisen i landbruget slut? Plantekongres 14. januar 2014 v/ Ejnar Schultz Direktør Økonomi & Virksomhedsledelse Videncentret for Landbrug 1.000 kr. Driftsgrenenes indkomst Landbrugets driftsresultater
Læs mereI n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r
I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r Her kan du finde generel information om råvareoptioner, der kan handles gennem Danske Bank. Råvarer er uforarbejdede eller delvist forarbejdede varer,
Læs mereØstdansk LandbrugsRådgivning Årsmøde økonomi marts 2011
Østdansk LandbrugsRådgivning Årsmøde økonomi marts 2011 Konjunktur, renter & råvare Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån
Læs mereFoderplanlægning Svin - et modul i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret
Læs mereNYHEDSBREV. Max Drawdown og Duration - Kongetallene
NYHEDSBREV Max Drawdown og Duration - Kongetallene Kære læser Vi fortsætter i dette nyhedsbrev vores fokus på Risikostyring. I sidste måneds nyhedsbrev beskrev vi hvorfor God risikostyring er afgørende
Læs mereVELKOMMEN. til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde
VELKOMMEN til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012 Kontakt data Handels Rådgiver John Jensen Telefon 0045 9624 1889 Mobil 0045-4073-0189 Mail: joj@landbonord.dk Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde
Læs mereØkonomiudvalget til orientering
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel
Læs mereMålet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.
Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi gældende fra 1. juli 2013 Udkast Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle
Læs mereØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE
SEGES, den 1. oktober 2015 Mai-Britt Soo Mortensen Økonomi og Virksomhedsledelse ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE VELKOMST Hovedformål
Læs mereHD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider
1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mere06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde.
06-02-2014 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014 John Jensen Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings
Læs mereUge Resumé fra agrocom.dk
Uge 08 2014 agrocom.dk's forventninger (2 til 4 mdr.) Forventet siden I pris Pris i dag Gevinst Hvede (marts 14) Uge 06 2014 192,00 198,75 4% Sojaskrå (maj 14) Uge 39 2013 $410,00 $435,00-6% Renten (30
Læs mere