Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I L I T T E R A T U R H I S T O R I E. September 2001

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I L I T T E R A T U R H I S T O R I E September 2001 Senest revideret august 2007

2 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på Universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Litteraturhistorie, Studienævnet for Litteraturhistorie 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i fag/fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videre studier. 3. Uddannelsen introducerer til og kvalificerer i kundskaber, færdigheder og metoder inden for faget Litteraturhistories grundlagsområder: litteratur- og kritikhistorie, litterær analyse og litteraturformidling. Uddannelsens formål er at kvalificere de studerendes viden om verdenslitteraturens historiske udvikling og æstetiske egenart og i tæt sammenhæng hermed udvikle deres fremstillings- og formidlingsmæssige evner. De studerende uddannes til videre studier ved en humanistisk kandidatuddannelse eller til at varetage funktioner i nationale og internationale sammenhænge som fx undervisningsopgaver, forlagsarbejde, kulturjournalistik, funktioner i litteratur- og kulturformidlende institutioner, og funktioner i privat og offentlig kommunikationsvirksomhed. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med litteraturhistorie som grundfag består af 2 års studier samt et tredie årsværk, der kan ligge inden for grundfaget eller udgøres af en 1-årig suppleringsuddannelse inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 5. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 6. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Litteraturhistorie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 7. Prøverne kan være interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator eller af eksaminator og én intern censor. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og én ministerielt beskikket censor. 8. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 9. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Ved regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt

3 fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator og evt. censor. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator og den studerende. 11. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 6 studerende. 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 15. februar. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, meritoverføres som dele af uddannelserne. Ved meritoverførsel af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 14. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i 2) de opnåede bedømmelser 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse 5) meritoverførte prøver 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog 7) den betegnelse uddannelsen giver ret til 8) uddannelsens enkelte elementer og samlede betegnelse oversat til engelsk. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 16. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: én ns. = 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Opgavers anførte omfang må variere med +/- 10%. Omfangsangivelsen er inkl. noter og ekskl. forside, bibliografi og eventuelle bilag. 17. Studienævnet for Litteraturhistorie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet.

4 Kapitel 4: Generelle faglige mål 18. Ved bedømmelse af samtlige skriftlige opgaver herunder bacheloruddannelsens projekt skal bedømmelse af stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i den samlede bedømmelse, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. Kapitel 5: Undervisningsformer 19. Udover holdundervisning, projektundervisning og forelæsninger vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 20. Det forudsættes, at den studerende i løbet af uddannelsens første to år tilegner sig læsefærdighed i engelsk og tysk og et tredje ikke-nordisk fremmedsprog. Andre sproglige forudsætninger kan evt. erstatte de nævnte. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 21. Bacheloruddannelsen kan afvikles på to måder: - som en 2-årig etfaglig uddannelse og en 1-årig suppleringsuddannelse - som en 3-årig etfaglig uddannelse: 22. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normal-eksamensplan Litteratur- og kritikhistorie ekstern 15 7-trinsskala 1. semester Litteraturhistoriske forelæsninger intern 5 7-trinsskala 1. semester Litteraturhistorisk emne intern 10 best./ikke best. 1. semester Kritikhistoriske forelæsninger intern 5 best./ikke best. 2. semester Kritikhistorisk og litteraturteoretisk analyse intern 10 7-trinsskala 2. semester Litteraturhistorisk felt intern 15 best./ikke best. 3. semester Tekstanalyse/teori I ekstern 25 7-trinsskala 3. semester

5 BA-projekt ekstern 20 7-trinsskala 4. semester Videnskabsteori intern 15 7-trinsskala 4. semester 3. år I alt 60 points inden for følgende prøver: Moderne litterær kultur intern 15 7-trinsskala Tekstanalyse/teori II intern 15 7-trinsskala Essayistik intern 15 7-trinsskala 5./6. semester Feltstudium intern 15 7-trinsskala A-forløb ekstern 20 7-trinsskala B-forløb intern 15 7-trinsskala Selvstuderet emne intern 15 7-trinsskala C-forløb intern 10 best./ikke best. D-forløb intern 5 best./ikke best. Seminar intern 5 best./ikke best. 23. Uddannelsens 3. år kan alternativt afvikles i form af en supplerings-uddannelse eller en individuelt tilrettelagt uddannelse efter Det Humanistiske Fakultets Studieudvalgs godkendelse. 24. For at kunne fortsætte uddannelsen skal den studerende senest i andet semester indstille sig til prøven i Litteratur- og kritikhistorie. Prøven skal være bestået senest ved udgangen af fjerde semester. De øvrige prøver kan aflægges i valgfri rækkefølge med den undtagelse, at prøven i BA-projektet først kan aflægges, når mindst fem ud af følgende syv prøver er bestået: Litteratur- og kritikhistorie; Litteraturhistorisk emne; Litteraturhistoriske forelæsninger; Kritikhistoriske forelæsninger; Kritikhistorisk og litteraturteoretisk analyse; Tekstanalyse/teori I; Det litteraturhistoriske felt. Spredningskrav på uddannelsens 5. og 6. semester: Der skal indgå minimum Moderne litterær kultur, Tekstanalyse/teori II eller B-forløb. Herudover skal enten Essayistik eller Feltstudium indgå. Der kan højst indgå ét C-forløb, ét D-forløb og ét Seminar. Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 25. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor. Der skelnes mellem faglige mål, dvs. de indholdsmæssige krav ved prøven, og eksamensbestemmelser, dvs. retningslinjerne for prøvens afholdelse og bedømmelse. Prøver og discipliner beskrives under det semester, hvori hovedeksamen i disciplinen aflægges efter studieplanen. 1. Semester 26. Undervisningen I første semester behandles basale felter inden for faget litteraturhistorie i disciplinerne Litteraturog kritikhistorie, Litteraturhistoriske forelæsninger, Litteraturhistorisk emne og Tekstanalyse/teori I.

6 Første semester indledes med 2 ugers introduktion til faget litteraturhistorie, dets discipliner, arbejdsformer og -redskaber. 27. Litteratur- og kritikhistorie Disciplinen Litteratur- og kritikhistorie introducerer til grundlagsspørgsmål ved faget litteraturhistorie og tematiserer på forskellig måde litteraturhistorien, både historisk og aktuelt. Disciplinen viser litteraturhistorien som et komplekst felt, der behandles gennem litteraturhistoriografiske og kritikhistoriske problemstillinger. Der relateres litteraturhistoriografisk til fx begreber som metahistorie, diakroni, synkroni og epokalisering, og kritikhistorisk fx til emner som retorik, poetik, genre og typologi. De litteraturhistoriske og kritikhistoriske problemstillinger behandles gennem studiet af udvalgte litterære værker fra antikken til i dag og gennem mindre, fortrinsvis gruppebaserede projektarbejder, der forbereder eksamen. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal dokumentere evne til gennem værkanalyse at diskutere væsentlige litteratur- og kritikhistoriske problemstillinger. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges efter eksaminandens valg som a) eller b), hvor a) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. a) For studerende, som aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har deltaget i undervisningen, aflægges prøven som en fri, skriftlig hjemmeopgave i et emne med tilknytning til undervisningen. Omfang 15 ns. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget ganges med de studerendes antal. Prøven kan helt eller delvis aflægges i andre medier end det skriftlige. Hvis opgaven udarbejdes i samarbejde med andre studerende og ved hel eller delvis aflæggelse af prøven i et andet medie end det skriftlige skal det aftales med vejleder og fremgå skriftligt, hvilke dele der lader sig bedømme individuelt. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala b) Alternativt aflægges prøven som en bunden, skriftlig hjemmeopgave, omfang 15 ns. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget ganges med de studerendes antal. Eksaminanden opgiver til prøven 6 litterære hovedværker, der skal have rimelig spredning mht. kronologi, sprog og genrer. Endvidere opgiver eksaminanden 4 kritikhistoriske eller litteraturhistoriske værker med tilknytning til de litterære hovedværker. Hvis opgaven udarbejdes af flere studerende i samarbejde, ganges opgivelserne med antallet af deltagere. Opgivelserne godkendes af studienævnet. Varighed: 8 dage Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala

7 28. Litteraturhistoriske forelæsninger De Litteraturhistoriske forelæsninger præsenterer kronologisk væsentlige litteraturhistoriske perioder fra antikken til i dag. Litteraturhistorien kan i forelæsningerne relateres fx til kulturhistorien, andre kunstarter eller andre videnskaber. De enkelte forelæsninger præsenterer en periode fx gennem en litteraturhistorisk fremstilling, gennem et eller flere udvalgte værker, forfatterskaber eller centrale begreber. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal på baggrund af emnevalget i opgaven i Litteratur- og kritikhistorie kunne uddrage, præsentere og diskutere centrale litteraturhistoriske synsvinkler og problemstillinger. Stk 3. Eksamensbestemmelser Prøven forudsætter, at prøven i Litteratur- og kritikhistorie er aflagt. Med baggrund i opgaven i Litteratur- og kritikhistorie består prøven i et 10 min. mundtligt oplæg til diskussion og efterfølgende dialog med eksaminator og censor. Prøven aflægges efter eksaminandens valg som a) eller b), hvor a) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. a) For studerende, som regelmæssigt har deltaget i undervisningen, afvikles prøven som beskrevet ovenfor. Forberedelsestid: Ingen Varighed: 30 min. inkl. censur Vægtning: 5 point b) Alternativt aflægges prøven som bunden, mundtlig prøve. Der opgives litteraturhistoriske fremstillinger i et omfang svarende til ns., samt 4 litterære hovedværker, som skal have en rimelig spredning mht. kronologi, sprog og genrer. Opgivelserne godkendes af studienævnet. Prøven afvikles som beskrevet ovenfor. Til forberedelsen må eksaminanden medbringe alle hjælpemidler. Forberedelsestid: 40 min. Varighed: 30 min. inkl. censur Vægtning: 5 point 29. Litteraturhistorisk emne I Litteraturhistorisk emne undersøges litteraturhistoriske problemstillinger under en selektiv og koncentreret optik, fx gennem et udvalgt værk eller et mindre udvalg af værker, gennem et forfatterskab eller i et historisk punktnedslag.

8 Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal dokumentere viden om og færdigheder i at analysere værker inden for Litteraturhistorisk emne. På baggrund af Litteraturhistorisk emne skal eksaminanden endvidere vise evne til at behandle og formidle udvalgte problemstillinger med henblik på en offentlig præsentation. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges efter eksaminandens valg som a) eller b), hvor a) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. a) For studerende, som aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har deltaget i undervisningen, afvikles prøven ved på baggrund af værkbeskrivelser og analyser foretaget i undervisningen at deltage i en offentlig og pædagogisk formidlet præsentation af Litteraturhistorisk emne. Den enkelte præsentation, som indgår i en samlet helhed, fx en udstilling, kan foretages i andre medier end det skriftlige og kan fx være en hjemmeside, en film, et værkresumé eller en udfoldet bibliografi. Præsentationen kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af præsentationen, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Hvis præsentationen ikke har skriftlig form, vedlægges en oversigt over den enkelte studerendes bidrag. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået Vægtning: 10 point b) Alternativt aflægges prøven som en bunden, skriftlig hjemmeopgave. Den bundne prøve skal behandle en litteraturhistorisk problemstilling i tilknytning til de opgivne værker og skal formidle opgaven i en specificeret præsentationsform. Omfang 10 ns. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget ganges antallet af de studerende. Eksaminanden opgiver 4-6 hovedværker og 4 sekundærværker med tilknytning til hovedværkerne. Hvis opgaven udarbejdes i et samarbejde mellem flere studerende ganges antallet af opgivne værker med antallet af deltagere. Opgivelserne godkendes af studienævnet. Varighed: 8 dage Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: 10 point 2. Semester 30. Undervisningen I andet semester videreføres og uddybes studiet i litteratur- og kritikhistorie i disciplinerne Kritikhistoriske forelæsninger og Kritikhistorisk og litteraturteoretisk analyse. Analyser af enkeltværker og arbejdet med tekstteori videreføres i Tekstanalyse/teori I.

9 31. Kritikhistoriske forelæsninger De Kritikhistoriske forelæsninger præsenterer centrale kritikhistoriske skoler, problemstillinger og hovedtekster og formidler herigennem et overblik over kritikhistorien fra antikken til i dag. Gennem hovedtekster og kritikhistorisk fremstilling og i samspil med de studerendes oplæg belyser de enkelte forelæsninger centrale teori- og begrebsdannelser. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal dokumentere viden om og evne til at præsentere og diskutere væsentlige kritikhistoriske begreber og problemstillinger. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges efter eksaminandens valg som a) eller b), hvor a) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. a) Under forudsætning af regelmæssig deltagelse i undervisningen afvikles prøven ved, at eksaminanden fremlægger en kritikhistorisk problemstilling til diskussion. I fremlæggelsen inddrages en eller flere centrale kritikhistoriske tekster, og der udarbejdes et abstract med bibliografi. Varighed: 15 min. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået Vægtning: 5 point b) Alternativt aflægges prøven som en bunden, mundtlig prøve. Prøven består i et mundtligt oplæg til diskussion af 10 min. varighed, fulgt af dialog med eksaminator og censor. Eksaminanden opgiver til prøven kritikhistoriske primærtekster og kritikhistoriske fremstillinger i et omfang på ns. Opgivelserne skal have kronologisk spredning og fordele sig med min. 200 ns. på kritikhistoriske primærtekster og resten på kritikhistoriske fremstillinger. Opgivelserne godkendes af studienævnet. Til forberedelsen må eksaminanden medbringe alle hjælpemidler. Forberedelsestid: 40 min. Varighed: 30 min. inkl. censur Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået Vægtning: 5 point. 32. Kritikhistorisk og litteraturteoretisk analyse Kritikhistorisk og litteraturteoretisk analyse udgør et forløb sammensat af maks. tre moduler. Gennem kritikhistoriske og litteraturteoretiske optikker, fx retorik, poetik, stil- og genrehistorie, belyses og analyseres i de enkelte moduler litterære tekster udvalgt fra antikken til i dag. Forbindelser og diskussionsfelter mellem de enkelte moduler formidles i mindre seminarer eller diskussioner. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal dokumentere evne til at beskrive og analysere grupper af litterære tekster under en kritikhistorisk og litteraturteoretisk synsvinkel.

10 Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges efter eksaminandens valg som a) eller b), hvor a) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. a) For studerende, som aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har deltaget i undervisningen, afvikles prøven ved en fri, skriftlig hjemmeopgave. Omfang 15 ns. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget ganges med antallet af studerende. Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala Vægtning: 10 point b) Alternativt aflægges prøven som bunden, skriftlig hjemmeopgave. Omfang 15 ns. Eksaminanden opgiver 6-9 litterære værker med en rimelig spredning i kronologi, genrer og sprog, samt i tilknytning hertil kritikhistoriske og litteraturteoretiske tekster og fremstillinger i et omfang svarende til ns. Opgivelserne godkendes af studienævnet. 3. Semester Varighed: 8 dage Vægtning: 10 point 33. Undervisningen I tredje semester undervises der i Det litteraturhistoriske felt, i Tekstanalyse/teori I og i Videnskabsteori. 34. Tekstanalyse/teori I Tekstanalyse/teori I behandler og formidler kendskab til fundamentale principper for tekstanalyse samt færdighed i at analysere litterære tekster fra antikken til i dag. I sammenhæng hermed behandles centrale ældre og nyere litteraturvidenskabelige og litteraturkritiske teoridannelser, og deres tekstanalytiske praksis belyses. Der lægges vægt på, at den studerende i varierede former opøver skriftlig udtryksfærdighed. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal vise færdighed i at analysere litterære tekster og i forbindelse hermed kritisk at kunne behandle litteraturteoretiske problemstillinger. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges efter eksaminandens valg som a) eller b), hvor a) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. a) For studerende, som aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har deltaget i undervisningen, herunder har fået godkendt én skriveøvelse i hhv. første og andet/tredje semester, afvikles prøven ved en bunden skriftlig hjemmeopgave. Omfang 20 ns. Opgaven omfatter en litterær tekstanalyse af en eller flere litterære tekster og i sammenhæng hermed en kritisk analyse af et eller flere eksempler

11 på litterær kritik eller litterære fortolkninger, der tillige placeres i deres kritikhistoriske eller litteraturvidenskabelige sammenhænge. Varighed: 14 dage Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala Vægtning: 25 point b) Alternativt aflægges prøven som en bunden, skriftlige opgave under tilsyn. Opgaven omfatter en litterær tekstanalyse af en eller flere tekster, der placeres i deres litteraturhistoriske sammenhæng, og i tilknytning hertil en kritisk analyse af et eller flere eksempler på litterær kritik eller litterære fortolkninger, der tillige placeres i deres kritikhistoriske eller litteraturvidenskabelige sammenhænge. Varighed: 8 timer Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala Vægtning: 25 point 35. Det litteraturhistoriske felt I disciplinen Det litteraturhistoriske felt behandles centrale litteraturhistoriske felter fra verdenslitteraturen. Undervisningen tilrettelægges med henblik på at undersøge og diskutere tværgående forbindelser i litteraturhistorien fra antikken til i dag. Disciplinen består af maks. seks moduler og har et omfang, der svarer til to semesterforløb. Centralt i Det litteraturhistoriske felt står studiet af enkeltværker i deres æstetiske egenart og samspillet mellem værkets indre strukturer og litteratur- og kulturhistorien, herunder den litterære institutions historie. Disciplinens moduler er tilrettelagt med henblik på behandling af udvalgte dele af verdenslitteraturen fra antikken til vore dage, og der formidles kendskab til teoretiske problemer ved studiet af de litteraturhistoriske forløb. Undervisningen tilrettelægges så der i det samlede modulforløb indgår studier af den litterære institutions historie og af mediehistorien, og så der i mindst ét ud af de seks moduler indgår studier af litteraturernes historie uden for den vestlige litteraturtradition. Forbindelser og diskussionsfelter mellem de enkelte moduler formidles i mindre seminarer eller diskussioner. Stk. 2. Faglige mål Eksamen består af op til tre opgaver, og i eksamen som helhed skal eksaminanden vise færdighed i at analysere og diskutere litterære tekster fra antikken til vore dage i sammenhæng med væsentlige litteraturhistoriske problemstillinger og i forhold til andre diskurser, herunder institutions- og mediehistoriens. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøvens delopgaver afleveres inden for samme eksamenstermin og til samlet bedømmelse. Prøven aflægges efter eksaminandens valg som a) eller b), hvor a) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Vælger den studerende andre moduler end dem, der udbydes i Det litteraturhistoriske felt, skal disse moduler i omfang og spredning tilsvare moduler og undervisning i Det litteraturhistoriske felt. Tilvalgte moduler skal godkendes af studienævnet.

12 a) For studerende, som aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har deltaget i undervisningen i seks moduler, afvikles prøven som frie, skriftlige opgaver, der tilsammen har tilknytning til tre ud af de seks moduler. Tilknytning til tre moduler kan indfries 1) gennem tre opgaver, 2) gennem to opgaver. 1. Tre mindre opgaver, der tilsammen har tilknytning til tre moduler. Omfang 5-7 ns. De skriftlige opgaver kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaverne, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget ganges med antallet studerende. 2. En større opgave, omfang ns. og én mindre opgave, omfang 5-7 ns. De skriftlige opgaver kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaverne, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget ganges med antallet af studerende. Tilsammen skal de to opgaver have tilknytning til mindst to moduler. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået b) Alternativt aflægges prøven i form af tre bundne, skriftlige hjemmeopgaver, omfang à 5-7 sider. Der opgives for hver prøve tre hovedværker og to sekundærværker. Opgivelserne skal tilsammen vise spredning i kronologi, genrer og sprog. I opgaverne skal indgå studier af den litterære institutions historie og mediehistorie, og én ud af de tre prøver skal omfatte studiet af litteraturer uden for den vestlige litteraturtradition. Opgivelserne til de tre prøver afgives samlet til godkendelse i studienævnet. Varighed: 14 dage Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået 4. Semester 36. Undervisningen Fjerde semesters undervisning udgøres af BA-projektet og Videnskabsteori. 37. BA-projekt BA-projektet fokuserer inden for en emneramme på litteraturhistoriefagets grundlagsområder: litteratur- og kritikhistorie, litteraturhistoriografi, samt tekstanalyse og tekstteori og behandler disse problemfelter i tilknytning til studiet af udvalgte forløb i litteraturen fra antikken til vore dage. Projektet kvalificerer gennem sin begrebslige emneramme til selvstændige studier i et bredt og komplekst litteraturhistorisk felt. Projektets emneramme kaster tillige metateoretiske perspektiver på litteraturhistoriefaget og dets sammenhæng med fx andre videnskaber. BA-projektet uddanner videre i teamarbejde, idet der indføres og vejledes i et projektarbejdes forløb fra idéfase over udarbejdelse af synopsis, afgrænsning af stof og genstandsområde, fremsættelse af hypoteser og anlæggelse af synsvinkler, arbejde med mundtlig fremlæggelse, opposition og konstruktiv kritik, frem til projektfremlæggelse, revision og endelig gennemskrivning.

13 Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal selvstændigt og i et integreret fagligt samspil med andre kunne arbejde med bredere litteraturhistoriske stofområder og metafaglige problemstillinger og i sammenhæng hermed indløse de krav af fremstillingsmæssig, metodisk og teoretisk art, der særligt knytter sig til litteraturhistoriske projektstudier. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Der aflægges prøve i BA-projekt, bestående af 2 dele. 1. Fri, skriftlig hjemmeopgave: Prøven afvikles ved en fri, skriftlig hjemmeopgave. Omfang 20 ns. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse (maks. 5 studerende per opgave). Omfanget ganges med antallet af studerende. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk eller et andet europæisk hovedsprog i et omfang af en halv til en hel side. Titlen på bachelorprojektet skal endvidere oversættes til dette fremmedsprog, og hvis fremmedsproget ikke er engelsk da også til engelsk.. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resuméet indgår modificerende. Hvis bachelor projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. I tilknytning til BA-projektet fremlægges i forbindelse med undervisningen flere skriftlige oplæg til diskussion, ligesom mundtlig fremlæggelse og mundtlig opposition indgår. Den fri hjemmeopgave kan delvist affattes i andre medier end det skriftlige. Hvis opgaven udarbejdes i samarbejde med andre studerende og ved hel eller delvis aflæggelse af prøven i et andet medie end det skriftlige skal det aftales med vejleder og fremgå skriftligt, hvilke dele der lader sig bedømme individuelt. 2. Mundtligt forsvar: I forlængelse af hjemmeopgaven forsvares opgaven mundtligt gennem diskussion med vejledere og censor. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Forberedelsestid ved mundtligt forsvar: Ingen Varighed af mundtligt forsvar: maks. 30 min. inkl. censur Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala Ved karaktervægtning vil den skriftlige prøve vægte 2/3 og det mundtlige forsvar 1/3 Vægtning: 20 point 38. Videnskabsteori Videnskabsteori placerer universitetsfagene i en bredere filosofisk, idéhistorisk, videnskabshistorisk, kulturel og etisk sammenhæng. Der indføres i fællesuniversitære og fælleshumanistiske problemstillinger, ligesom universitetets og humanioras historie som lærdoms-, videnskabs- og kulturinstitution præsenteres. Der formidles videnskabsteoretisk og historisk forståelse, der introduceres til moderne humanioras videnskabelige grundlagsproblemer gennem præsentation af nyere teoridannelser, metoder og forskningstraditioner, ligesom der formidles viden om de almene filosofiske, teoretiske og analytiske problemstillinger i omgangen med videnskabelig viden i forskning, undervisning og den bredere offentlighed.

14 Indføringen i videnshistorie og videnskabsteori relateres æstetikfagligt og perspektiverer og kontekstualiserer faget litteraturhistories særegne og almene teoretiske problemstillinger. Stk. 2. Faglige mål Der fordres et alment kendskab til fællesuniversitær og fælleshumanistisk videnshistorie og videnskabsteori, herunder en forståelse af universitetets og humanioras egenart og funktion som samfundsmæssig institution. Der fordres et specielt kendskab til forholdet mellem videnskabsteori, æstetikteori og litteraturteori, herunder til centrale videnskabsteoretiske brud og deres betydning for de æstetiske videnskabers og litteraturvidenskabens udvikling. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges efter eksaminandens valg som a) eller b). For begge prøveformer gælder, at den studerende efter aftale med underviser opgiver et pensum på min. 800 ns. Heraf skal min. 400 ns. bestå af primærtekster. Pensum forelægges den enkelte underviser til godkendelse. a) Prøven afvikles som en fri, skriftlig hjemmeopgave, hvis problemformulering aftales med underviseren. Opgaven skal ligge inden for horisonten af det i undervisningen gennemgåede og forholde sig til flere videnskabsteoretiske positioner og tekster. Omfang 15 ns. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse (maks. 4 studerende per opgave). Omfanget ganges med antallet af studerende. b) Alternativt aflægges prøven som en bunden, mundtlig prøve. På baggrund af et tekstuddrag stilles et eller flere tværgående spørgsmål inden for det opgivne pensum. Til forberedelsen må eksaminanden medbringe alle hjælpemidler. 3. år Forberedelsestid: 30 min. Varighed: 30 min. inkl. censur. 5. og 6. Semester På femte og sjette semester kan disciplinerne tages i valgfri rækkefølge. 39. Undervisningen Femte og sjette semester består i henhold til 24 af disciplinerne Moderne litterær kultur, Tekstanalyse/teori II, Feltstudium, Essayistik og litteraturhistoriske tilvalgsfag. 40. Moderne litterær kultur Med verdenslitteraturen som udgangspunkt afsøger disciplinen Moderne litterær kultur nyere tendenser inden for litteraturens kulturelle, institutionelle og vidensmæssige kontekster, og der

15 behandles og diskuteres teoretiske og praktiske indgangsvinkler til problemstillinger vedr. kulturog diskursanalyse. Forholdet mellem litteraturen og dens kontekster diskuteres således i en tværfaglig optik, og undervisningen kan omfatte tværinstitutionelle og tværfaglige relationer og samarbejder. I undervisningen kan indgå projektarbejde, der særligt tager udgangspunkt i og videreudvikler de studerendes selvstændige indgange til disciplinens specifikke optik. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal vise kendskab til og evne til at behandle og diskutere problemstillinger vedr. litteraturens forhold til dens kulturelle, institutionelle og vidensmæssige kontekster, herunder demonstrere evne til at analysere litteratur gennem en kulturanalytisk optik. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges efter eksaminandens valg som a) eller b), hvor a) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. a) For studerende som aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har deltaget i undervisningen, afvikles prøven som en fri, skriftlig hjemmeopgave. Omfang 20 ns. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget ganges med antallet af studerende Prøven kan aflægges helt eller delvist i andre medier end det skriftlige. Hvis opgaven udarbejdes i samarbejde med andre studerende og ved hel eller delvis aflæggelse af prøven i et andet medie end det skriftlige skal det aftales med vejleder og fremgå skriftligt, hvilke dele der lader sig bedømme individuelt. b) Alternativt udarbejder den studerende en beskrivelse af et projekt, der i omfang svarer til ét semesters undervisning. Projektet præsenterer et emne inden for Moderne litterær kulturs studieområde. Beskrivelsen af projektet forelægges studienævnet til godkendelse. Studienævnet udpeger en underviser som eksaminator. Beskrivelsen af projektet omfatter: 1) en generel beskrivelse af det valgte emne, 2) 6 for projektet repræsentative (litterære eller teoretisk-filosofiske) hovedværker, der ikke er indgået i tidligere prøver, samt i tilknytning hertil sekundærværker eller -tekster i et omfang på ca ns. Prøven består af to dele, der bedømmes som en helhed: 1) en bunden, skriftlig hjemmeopgave i et emne med tilknytning til det beskrevne projekt og de opgivne hovedværker. Omfang 25 ns. 2) En bunden, mundtlig opgave der gives i tilknytning til den oprindelige projektbeskrivelse og den skriftlige opgave. Til forberedelsen må eksaminanden medbringe alle hjælpemidler. Varighed af 1: 14 dage Forberedelsestid til 2: 40 min. Varighed af 2: 30 min. inkl. censur Ved karaktervægtning vil den skriftlige prøve vægte 2/3 og den mundtlige prøve vægte 1/3

16 41. Tekstanalyse/teori II Disciplinen Tekstanalyse/teori II formidler kendskab til et udvalgt litteraturteoretisk og -kritisk område, hvorudfra der på et videregående niveau analyseres udvalgte værker eller grupper af værker fra litteraturhistorien fra antikken til i dag. De udvalgte litteraturteoretiske og -kritiske problemstillinger behandles i dybden, og samspillet mellem litterære og teoretiske tekster betones. I undervisningen kan indgå projektarbejde, der særligt tager udgangspunkt i og videreudvikler de studerendes selvstændige indgange til disciplinens specifikke optik. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal vise kendskab til specifikke problemstillinger inden for litteraturteori og -kritik, evne til at behandle samspillet mellem litterære og teoretiske tekster, samt færdighed i selvstændigt og gennem en specifik, teoretisk synsvinkel at analysere litterære værker. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges efter eksaminandens valg som a) eller b), hvor a) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. a) For studerende, som aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har deltaget i undervisningen, afvikles prøven ved en fri, skriftlig hjemmeopgave. Omfang 20 ns. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget ganges med antallet af de studerende. b) Alternativt udarbejder den studerende en beskrivelse af et projekt, der i omfang svarer til ét semesters undervisning. Projektet præsenterer et emne inden for Tekstanalyse/teori II s studieområde. Beskrivelsen af projektet forelægges studienævnet til godkendelse. Studienævnet udpeger en underviser som eksaminator. Beskrivelsen af projektet omfatter: 1) en generel beskrivelse af det valgte emne, 2) 6 for projektet repræsentative (litterære og teoretisk-filosofiske) hovedværker, der ikke er indgået i tidligere prøver, samt i tilknytning hertil sekundærværker eller tekster i et omfang på ca ns. Prøven består af to dele, der bedømmes som en helhed: 1) en bunden, skriftlig hjemmeopgave i et emne med tilknytning til det beskrevne projekt og de opgivne hovedværker. Omfang 25 ns. 2) En bunden, mundtlig opgave der gives i tilknytning til den oprindelige projektbeskrivelse og den skriftlige opgave. Til forberedelsen må eksaminanden medbringe alle hjælpemidler. Varighed af 1: 14 dage Forberedelse til 2: 40 min Varighed af 2: 30 min inkl. censur Ved karaktervægtning vil den skriftlige prøve vægte 2/3 og den mundtlige prøve vægte 1/3

17 42. Feltstudium Gennem forelæsninger, seminarer, selvstudium og praktik-/studieophold giver feltstudiet et teoretisk og praktisk grundlag for beskrivelse og analyse af udvalgte kultur- eller uddannelsesinstitutioner i Danmark og/eller i udlandet. Undervisning: Instituttet arrangerer regelmæssigt, evt. i samarbejde med andre institutter og i et samlet omfang på ca. 15 timer, en række forelæsninger og seminarer vedr. beskrivelse og analyse af fortrinsvis litteraturformidlende kultur- og uddannelsesinstitutioner. Heri indgår en række af følgende emner og aspekter: institutions-, organisations- og forvaltningsteori, institutionshistorie og -analyse, national og international kulturlovgivning og -politik, administration og økonomi, og evt. didaktik. Forelæsninger og seminarer kan være placeret både før og efter feltstudieopholdet. Deltagelse kan erstattes ved selvstudium. Feltstudieophold: Den studerende opholder sig ved og arbejder/studerer i en udvalgt institution i et omfang svarende til min. 1 måneds fuldtidsbeskæftigelse; i forbindelse med studieophold ved en videregående uddannelsesinstitution i udlandet er varigheden som regel længere. Det er, støttet af instituttet, den studerendes opgave at kontakte den udvalgte institution og at indgå de fornødne aftaler. Studienævnet forhåndsgodkender gennem en faglærer den udvalgte institution efter skriftligt tilsagn fra denne. Institution tages i vid betydning og kan omfatte: 1) litteraturformidlende institutioner som skoler, højskoler, forfatterskoler og oplysningsforbund, 2) forsknings- og undervisningsinstitutioner som universiteter og højere læreanstalter, herunder udvekslingsprogrammer og internationale netværk, 3) kulturorganiserende og formidlende institutioner som kulturhuse, informationscentre, biblioteker og arkiver, 4) kommercielle og ikkekommercielle litteraturinstitutioner som forlag, bogklubber, tidsskrifter og udgiverselskaber, 5) litteratur- og kulturformidlende massemedier, 6) offentlig og privat konsulent- og kommunikationsvirksomhed. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal kunne beskrive og analysere en kultur- eller uddannelsesinstitution med hensyn til dens baggrund, struktur og funktion, herunder inddrage erfaringer med egne faglige kompetencers funktion inden for institutionen. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Der aflægges en prøve, som består af 2 dele: en skriftlig rapport og en bunden, mundtlig prøve. 1. Rapporten er en fri, skriftlig hjemmeopgave. Omfang 20 ns. (plus eventuelle bilag). Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse (højst tre studerende per opgave). Omfanget ganges med antallet af studerende. Rapporten skal omfatte: 1) beskrivelse af de(n) udvalgte institution(er), 2) formulering af én eller flere problemstillinger i tilknytning hertil, 3) redegørelse for erfaringer i forbindelse med feltstudiet, herunder samspillet mellem de(n) udvalgte institution(er) og den studerendes rolle og baggrund, 4) analyse og perspektivering af udvalgte problemstillinger. Den udvalgte institutions dokumentation for studieopholdets varighed og omfang skal vedlægges rapporten. Den skriftlige rapport (plus eventuelle bilag) kan efter aftale med faglærer helt eller delvis affattes i andre medier. 2. I tilknytning til rapporten aflægges en bunden, mundtlig prøve. Prøven afvikles ved at eksaminanden på baggrund af den stillede opgave og rapporten giver et 10 min. oplæg til diskussion, fulgt af dialog med eksaminator og censor. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde

18 med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. 43. Essayistik Forberedelsestid til 2: 40 min. Varighed af 2: 30 min. inkl. censur Ved karaktervægtning vil den skriftlige prøve vægte 2/3 og den mundtlige prøve 1/3 Disciplinen giver indsigt i det litteraturkritiske og litteraturhistoriske essays traditionelle og aktuelle former. Der indføres i essaygenrens historie, retorik, refleksionsform og udveksling med andre litterære og ikke-litterære genrer. Der erhverves grundlag for beskrivelse og analyse af udvalgte essays og artikler med hensyn til: 1) elementær viden om de særlige retoriske virkemidler, som finder anvendelse ved udfærdigelsen af et litteraturkritisk eller litteraturhistorisk essay, 2) essayets reflektoriske egenart, 3) forståelse af den redaktionelle virksomhed, som publikationen indgår i. Der formidles gennem workshops og skriveøvelser færdighed i essayistisk fremstilling og gennem mindre prøveforedrag færdighed i mundtlig præsentation af et litteraturkritisk eller litteraturhistorisk emne. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal vise kendskab til essayistisk og mundtlig fremstilling og behandling af litteraturkritiske eller litteraturhistoriske emner. Endvidere skal eksaminanden kunne placere litteraturkritiske eller litteraturhistoriske essays og artikler i en publikationssammenhæng. Og endelig skal eksaminanden demonstrere færdigheder i skriftlig og mundtlig fremstilling. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Der aflægges prøve, bestående af to dele i Essayistik: 1. Essay: En skriftlig hjemmeopgave i form af et litteraturkritisk eller litteraturhistorisk essay, som er stilet til et bestemt tidsskrift, aftalt med faglæreren, og af et dertil passende omfang, dog min. 8 ns. og maks. 15 ns. Der kan efter aftale med faglæreren også skrives essays med tilknytning til andre kunstarter end litteraturen. Opgaven skal desuden indeholde et kortere afsnit, i form af en profilanalyse, der kommenterer og argumenterer for essayets relation til den publikation, det stiles til. 2. Foredrag: I tilknytning til essayets emne udarbejdes et offentligt foredrag, der afholdes i instituttets regi. Varighed af 2: Min. 30 min., maks. 45 min. Ved karaktervægtning vil den skriftlige prøve vægte 2/3 og den mundtlige prøve 1/3 44. Tilvalgsfag Tilvalgsfag omfatter A-forløb ( 40), B-forløb ( 41), Selvstuderet emne ( 42), C-forløb ( 43), D- forløb ( 44) og Seminar ( 45)

19 Genstandsområdet for de litteraturhistoriske tilvalgsfag er verdenslitteraturen, samt discipliner og teorier af betydning for forståelsen af området og dets kontekster. Den studerende kan efter godkendelse af studienævnet vælge ikke-litterære emner. A-forløb består af to sammenhængende semestre, hvori en fordybende og undersøgende undervisning kan udfolde sig, bl.a. med særligt henblik på udvikling af studerendes egne projekter inden for forløbets emneramme. B-forløb, C- forløb og D-forløb, samt Selvstuderet emne er alle forløb af ét semesters varighed, hvori der aflægges prøve efter forskellige regler. Undervisningen kan i samråd mellem underviser og studerende tilrettelægges i varierede former, fx kollokvium, forelæsningsrækker og projektundervisning. 45. A-forløb Faglige mål Eksaminanden skal vise evne til selvstændigt og på højt niveau at analysere og diskutere problemstillinger inden for litteraturhistoriefagets genstandsfelt. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges efter eksaminandens valg som a) eller b), hvor a) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. a) For studerende, som aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har deltaget i undervisningen i øvelsesforløb af to semestres omfang, afvikles prøven ved en fri, skriftlig hjemmeopgave. Omfang 25 ns. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget ganges med antallet af studerende. Prøven kan helt eller delvis aflægges i andre medier end det skriftlige. Hvis opgaven udarbejdes i samarbejde med andre studerende og ved hel eller delvis aflæggelse af prøven i et andet medie end det skriftlige skal det aftales med vejleder og fremgå skriftligt, hvilke dele der lader sig bedømme individuelt. To forløb af ét semesters varighed kan i særlige tilfælde og efter studienævnets godkendelse erstatte de to semestres sammenhængende undervisning i A-forløbet. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala Vægtning: 20 point b) Alternativt udarbejder den studerende en beskrivelse af et projekt, der i omfang svarer til to semestres undervisning, og hvis emne befinder sig inden for litteraturhistoriefagets genstandsfelt. Beskrivelsen af projektet forelægges studienævnet til godkendelse. Studienævnet udpeger en underviser som eksaminator. Beskrivelsen af projektet omfatter: 1) en generel beskrivelse af det valgte emne, 2) 8-10 for projektet repræsentative (litterære eller teoretisk-filosofiske) hovedværker, der ikke er indgået i tidligere prøver, samt i tilknytning hertil sekundærværker eller tekster i et omfang på ca ns. Prøven er en bunden, skriftlig hjemmeopgave inden for emnet. Omfang 40 ns. Varighed: 1 mdr. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala Vægtning: 20 point

20 46. B-forløb Faglige mål Eksaminanden skal vise evne til at analysere og diskutere problemstillinger inden for litteraturhistoriefagets genstandsfelt. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges efter eksaminandens valg som a) eller b), hvor a) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. a) For studerende, som aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har deltaget i undervisningen i forløb af ét semesters varighed, afvikles prøven ved en fri, skriftlig hjemmeopgave. Omfang 15 ns. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget ganges med antallet af studerende. Den skriftlige opgave kan helt eller delvis erstattes af en opgave i et andet medium. Hvis opgaven udarbejdes i samarbejde med andre studerende og ved hel eller delvis aflæggelse af prøven i et andet medie end det skriftlige skal det aftales med vejleder og fremgå skriftligt, hvilke dele der lader sig bedømme individuelt. b) Alternativt udarbejder den studerende en beskrivelse af et projekt, der i omfang svarer til ét semesters undervisning og hvis emne ligger inden for litteraturhistoriefagets genstandsfelt. Beskrivelsen af projektet forelægges studienævnet til godkendelse. Studienævnet udpeger en underviser som eksaminator. Beskrivelsen af projektet omfatter: 1) en generel beskrivelse af det valgte emne, 2) 6 for projektet repræsentative (litterære og teoretisk-filosofiske) hovedværker, der ikke er indgået i tidligere prøver, samt i tilknytning hertil sekundærværker eller tekster i et omfang på ca ns. Prøven er en bunden, skriftlig hjemmeopgave inden for emnet. Omfang 15 ns. 47. Selvstuderet emne Varighed: 7 dage Alternativt til læseplanens tilvalgsfag kan de studerende vælge et selvstuderet emne under vejledning. En gruppe på mindst 3 studerende forelægger efter konsultation med en faglærer et studieprogram for studienævnet. Studieprogrammet omfatter en beskrivelse af studieområdet og dets materiale, samt en studieplan tilsvarende undervisning i ét semester. Studienævnet udpeger en underviser som vejleder og eksaminator. Vejlederen superviserer emne-gruppen ved individuel vejledning, men kan også i begrænset omfang deltage i gruppens studieprogram, fx 2-3 gange under forløbet. Faglige mål Eksaminanden skal vise evne til at analysere og diskutere problemstillinger inden for litteraturhistoriefagets genstandsfelt.

21 Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges som fri, skriftlig hjemmeopgave. Omfang 15 ns. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget ganges med antallet af studerende. Den skriftlige opgave kan helt eller delvis erstattes af en opgave i et andet medium. Hvis opgaven udarbejdes af flere studerende i samarbejde og ved hel eller delvis aflæggelse af prøven i et andet medie end det skriftlige skal det aftales med vejleder og fremgå skriftligt, hvilke dele der lader sig bedømme individuelt. Opgaven skal tillige omfatte en rapport (2-5 ns.) om studieforløbet, der samtidig kan fungere som semesterrapport. Omfanget af denne del af opgaven skal ikke ganges med antallet af deltagere. 48. C-forløb Faglige mål Eksaminanden skal vise evne til at analysere og diskutere problemstillinger inden for litteraturhistoriefagets genstandsfelt. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges efter eksaminandens valg som a) eller b), hvor a) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. a) For studerende som aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende deltager i undervisningen aflægges prøven ved undervisningsdeltagelse og i tilknytning til undervisningen i form af et mundtligt oplæg af ca. 15 min. varighed. Til oplægget udarbejdes et abstract (ca.1 ns.) med bibliografi. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: 10 point b) Alternativt aflægges prøven som en bunden, skriftlig hjemmeopgave, omfang 10 ns. Eksaminanden opgiver til prøven 6 hovedværker inden for et afgrænset, litteraturhistorisk emne, samt ns. sekundærværker eller-tekster. Opgivelserne godkendes af studienævnet. Varighed: 8 dage Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: 10 point 49. D-forløb Faglige mål Eksaminanden skal vise kendskab til og evne til at diskutere problemstillinger inden for forløbets genstandsområde.