Strategisk Trafikledelse i Aalborgområdet

Transkript

1 Aalborg Kommune Strategisk Trafikledelse i Aalborgområdet Mål og strategi Januar 2000

2 Aalborg Kommune Strategisk Trafikledelse i Aalborgområdet Mål og strategi Januar 2000 Dokument nr Revision nr. 5 Udgivelsesdato 6. jan Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JTH ELH JTH

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 2 Den trafikale situation Indtil vejkapaciteten over Limfjorden øges Paralleltunnelen etableres Lindholmlinien etableres Kollektiv trafik 6 3 Mål for Strategisk Trafikledelse 7 4 Systemopbygning Trafikinformation Signalstyring Overvågning 12 5 Indsatsområder Det hidtidige arbejde Tiltag på kort sigt Tiltag på længere sigt Udviklingsaktiviteter 27 6 Det videre arbejde 31

4 2 1 Baggrund Nordjyllands Amt, Nordjyllands Trafikselskab, Vejdirektoratet, Aalborg Kommune og Aalborg Politi overvejer, hvordan der mest hensigtsmæssigt kan etableres en fælles trafikledelse for den nuværende og den fremtidige trafik i Aalborgområdet. Som udgangspunkt for en fælles trafikledelse skal der opstilles mål og strategi med udgangspunkt i de trafikale udfordringer, som parterne står overfor i de komme nde år. På parternes møde, 8. juni 1999, aftaltes, at Aalborg Kommuner skulle beskrive de trafikale scenarier, der forventes at være relevante for Aalborgområdet. Aalborg Kommune udarbejdede således notatet "Forslag til mål og strategi", rev. 3, 10. okt. 1999, der efterfølgende er anvendt i en høringsrunde blandt parterne som grundlag for at koordinere forslag til mål og strategi for de problemstillinger, som parterne mener er relevante. Som opsamling af høringsrunden udsendtes notatet "Mål og strategi", rev. 4., 21. dec. 1999, med ønske om eventuelle kommentarer fra parterne inden 5. jan I nærværende notat er resultatet af høringsrunden og kommentarer til 4. revision af notatet indarbejdet. Den trafikale situation nu og i fremtiden er beskrevet med udgangspunkt i de omfattende trafikberegninger, der er foretaget som grundlag for udarbejdelse af Aalborg Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan. I afsnit 3 er opstillet forslag til mål for en fælles strategisk trafikledelse. I afsnit 4 og 5 er opstillet forslag til henholdsvis systemopbygninger og indsatsområder. I afsnit 6 skitseres et forslag til organisering af det videre arbejde.

5 3 2 Den trafikale situation Motorvejene og hovedlandevejene i Nordjylland er de nationale og internationale vejforbindelser. De forbinder regionscenteret med det øvrige land og færgehavnene i Hirtshals og Frederikshavn. Hovedparten af disse veje vil inden for få år være omlagt som motorveje. Den fjordkrydsende trafik kan enten anvende den nationale motorvej gennem Limfjordtunnelen eller den regionale, rutenummerede vej via Limfjordsbroen og Aalborg By. Imidlertid vokser biltrafikken i Aalborgområdet som andre steder i landet, dels som følge af øget bilejerskab, dels som følge af en øget bilanvendelse.den fjordkrydsende trafik anvendes ofte som indikator for den samlede trafikudvikling i Aalborgområdet, idet over 90 % af trafikken, der benytter Limfjordsbroen eller -tunnelen har mål og/eller udgangspunkt i Aalborg Kommune. I perioden steg den fjordkrydsende trafik med 10% således, at der i dag er knap biler pr. døgn, der krydser fjorden. Ifølge Kommunens Trafik- og Miljøhandlingsplan forventes denne trafik at kunne stige yderligere, således at knap biler pr. døgn vil krydse Limfjorden i år Heraf forventes biler pr. døgn at anvende Limfjordstunnelen. En så stor trafikmængde skønnes at medføre, at den gennemsnitlige hastighed på motorvejen vil være km/t i spidstimer, og selv små forstyrrelser vil få trafikken til at bryde sammen med store kødannelser til følge. Dette vil være til gene for trafikanterne og miljøet samt modvirke de regionale ønsker om udvikling af Nordic Link som en effektiv transportkorridor gennem Jylland. Aalborg Kommune har analyseret kommuneplanens hovedstruktur og effekter af etablering af alternative nærbaneløsninger for ad den vej at finde løsninger, der kan imødekomme den forventede trafikbelastning, men har erkendt, at der formentlig bliver behov for at anlægge en 3. vejforbindelse over Limfjorden inden år 2015, såfremt trafikken vokser som forventet. På grundlag af omfattende trafikberegninger er det vurderet, at to større vejprojekter er aktuelle: Paralleltunnelen langs østsiden af den nuværende tunnel Lindholmlinien gennem byens vestlige del

6 4 Den trafikale situation i Aalborgområdet forventes derfor at være præget af 3 fortløbende scenarier i den kommende årrække: 1 Trafikken vokser fortsat uden at vejkapaciteten over Limfjorden øges 2 Paralleltunnelen etableres som en udvidelse af Limfjordstunnelen 3 Lindholmlinien etableres som en 3. Limfjordsforbindelse 2.1 Indtil vejkapaciteten over Limfjorden øges På Vesterbro er der allerede i dag problemer med afvikling af trafikken. Disse problemer forventes imidlertid kun øget relativt beskedent, da stigningen i trafikken frem mod 2015 primært forventes at ske i tunnelen (+57% ~ biler/døgn) og i mindre grad over Limfjordsbroen - Vesterbro (+18% ~ biler/døgn). Trafikstigningerne i forbindelse med, at trafikken i større omfang end i dag søger til tunnelen, betyder, at trafikken stiger på tværforbindelserne, især via Østre Allé og Nyhavnsgade (+20-30%). Gennem Limfjordstunnelen og over Limfjordsbroen vil risikoen for kødannelser og hastighedsreduktioner gradvist øges og brede sig til større dele af døgnet. Tilsvarende forhold kan gøre sig gældende andre steder, f.eks. på regionale adgangsveje til og fra motorvejsanlægget. Det frygtes desuden perioder med totalt trafiksammenbrud. Trafikanterne vil have behov for advarsel om risikoen for trafiksammenbrud, så vidt muligt inden disse opstår. Myndighederne vil derfor have behov for at kunne overvåge og informere om trafiktilstandene og evt. iværksætte beredskabsplaner. Mange fjordkrydsende trafikanter vil føle et stadigt hyppigere behov for information om, hvilken forbindelse, der er mest hensigtsmæssig at anvende, f.eks. via variable informationstavler langs vejene, via Internettet eller via udstyr i bilen. Der vil samtidig være behov for at reducere den samlede vejtrafik i myldretiden. I forbindelse med den indledende høring om Kommunens Trafik- og Miljøhandlingsplan er der foretaget en række trafik- og kapacitetsberegninger for at belyse de forventede trafiktilstande og behovet for kapacitetsudvidelser i det overordnede vejnet i Aalborgs bygader. Resultaterne heraf er beskrevet i notatet: "Supplerende vurderinger af kapaciteten på vejnettet 2015", rev. 2, 14. apr Specielt på Vesterbro, hvor kapaciteten ønskes holdt på det nuværende niveau for at tilgodese bustrafikken og for at begrænse biltrafikken gennem

7 5 strækningen, kan der til stadighed forventes problemer i krydsene ved Urbansgade og ved Borgergade, hvor der allerede i dag er problemer og kun kan peges på begrænsede forbedringsmuligheder. På de øvrige bygader er identificeret en række kryds, der er mere eller mindre følsomme over for trafikstigninger. I ovenstående notat er der imidlertid anvist udbygningsløsninger og muligheder for en forbedret signalstyring, der synes at kunne modvirke de aktuelle problemer i store dele af døgnet også i år Paralleltunnelen etableres Anlæg af Paralleltunnelen vil udvide trafikkapaciteten, således at hastighedsniveauet på motorvejen vil svare til det nuværende. Til gengæld øges trafikbelastningen på tværforbindelserne gennem byen og Limfjordsbroen vil kun blive aflastet i beskedent omfang. Dermed aflastes de centrale byområder ikke nævneværdigt. Mange potentielle trafikanter på Limfjordsbroen vil føle et behov for information om, hvilken forbindelse, der er mest hensigtsmæssig at anvende. Det vil her være relevant at kunne modtage informationen fra variable tavler langs vejsiden, fra Internettet eller fra udstyr i bilen. Der vil samtidig være behov for at reducere den samlede vejtrafik over Limfjordsbroen. Eventuelt kan der etableres busprioritering og -baner over broforbindelsen, således at en del af den potentielle brotrafik tvinges via Limfjordstunnelen. Beregninger viser, at etablering af busbaner på Limfjordsbroen og f.eks. på Vesterbro på strækningen mellem Øster Allé og Vingårdsstræde vil øge bustrafikkens fremkommelig betydeligt, men samtidig flytte ca. en trediedel af biltrafikken væk fra strækningen. I en sådan situation vil bilisterne behov for information om trafiktilstandene øges til længere perioder af døgnet. 2.3 Lindholmlinien etableres Anlæg af en tunnel i Lindholmlinien giver gode muligheder for at aflaste de centrale byområder trafikalt. Der vil i så fald være gode muligheder for at øge fremkommeligheden for den kollektive trafik over Limfjordsbroen. Til gengæld øges trafikbelastningen i lokalområderne mod vest. Lindholmlinien vil kun aflaste Limfjordstunnelen i beskedent omfang. Paralleltunnelen forventes imidlertid at sikretilstrækklig kapacitet, således at der opnås god fremkommelighed på de fjordkrydsende vejforbindelser øst og vest om Aalborg. Såfremt der etableres busbaner på Limfjordsbroen kan bilister føle et behov for information om hvilken af de 3 forbindelser, der er mest hensigtsmæssig at

8 6 anvende, f.eks. via variable tavler langs vejsiden, via Internettet eller via udstyr i bilen. 2.4 Kollektiv trafik Som beskrevet i Kommunens Trafik- og Miljøhandlingsplan har passagertallet i den kollektive trafik været stagnerende i de seneste år. Det skyldes blandt andet stigningen i bilejerskabet med øget trafik til følge. Det medfører samtidig, at busserne får vanskeligereved at overholde køreplanerne, fordi busserne sidder fast i bilkøerne. Den kollektive trafiks markedsandel i forhold til biltrafikken forventes samtidig at falde i perioden frem mod DSB, Nordjyllands Amt, Nordjyllands Trafikselskab, Aalborg Kommune og Banestyrelsen har overvejelser om jernbanens fremtidige anvendelse, herunder en eventuel etablering af en nærbane. I DSB undersøges mulighederne nærmere. En rapport herom ventes i efteråret De vejstrækninger, der er vigtigst for den kollektive trafik, på grund af de største passagermængder er: Bykernen - Universitetet i sydøst. Bykernen - City Syd i sydvest. Bykernen - Nørresundby (via Limfjordsbroen) - Vodskov i nordøst. I årene forventes en ny Kollektiv Trafikhandlingsplan at blive udarbejdet for Aalborgområdet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Trafikselskab. Det er hensigten at tilføre den kollektive trafik et kvalitetsløft gennem øget trafikinformation og -regularitet. Busdriften på hovedstrækningerne forventes bl.a. at blive vurderet i f.t.: Indsættelse af ekspresbusser og frekvensøgninger. Ændret arbejdsdeling mellem bybusser og regionalbusser. Forbedring af fremkommelighed (busspor, busprioritering). For terminaler og stoppesteder forventes blandt andet at skulle arbejdes med: Bedre information, herunder elektronisk on line information. Af andre tiltag nævnes: Busprioriteringsudstyr i alle busser og regionalbusser. Elektronisk billettering. Bedre information, herunder forbedret elektronisk information i busser.

9 7 3 Mål for Strategisk Trafikledelse Vejmyndighederne i Aalborgområdet har en række fælles mål for trafikinformation og -ledelse. Den overordnede målsætning for Aalborg Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan er i lighed med intentionerne i Amtsvejvæsenets Vejplan at sikre en bæredygtig udvikling ved afvejning af behovet for gode transportmuligheder og begrænsning af trafikkens miljøgener. Vejdirektoratets Distriktskontor Nord har ansvaret for trafikledelsen på statsvejene bl.a. i Nordjyllands Amt og arbejder p.t. med visioner og målsætninger for området. Nordjyllands Amt, Nordjyllands Trafikselskab, Vejdirektoratet, Aalborg Kommune og Aalborg Politi ønsker at arbejde for fælles mål bl.a. gennem en strategisk trafikledelse i et samarbejde mellem vej- og transportmyndigheder, trafikselskaber, Politi, taxiselskaber, varedistributører og andre relevante parter med ansvar og interesse for trafikken i Aalborgområdet. Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter, T.I.C., ser samtidig - ud fra et nationalt og internationalt perspektiv - muligheden for at udvikle og forbedre data og driftsrutiner til brug for trafikinformation i et regionalt samarbejde med lokale vejmyndigheder, politi og nyhedsmedier. Der er enighed om, at områdets trafikstrømme så vidt muligt skal styres gennem en fælles trafikledelse ud fra efterspørgslen og ved hjælp af trafikinformation, trafikregulering og andre virkemidler med henblik på at holde transportsystemet tilgængeligt, flydende og sikkert og for at begrænse forurening og forbedre transporteffektivitet samt rejsekomfort. Konkret skal den strategiske trafikledelse understøtte de fælles mål vedrørende fremtidige hovedproblemer, specielt i forbindelse med den fjordkrydsende trafik og i forbindelse med dennes påvirkning af den øvrige trafikafvikling i Aalborgområdet. Målsætningen for den Strategiske Trafikledelse er derfor at skabe: Forbedret og tidssvarende overblik over den aktuelle trafiksituation gennem forbedret trafikinformation

10 8 Forbedrede muligheder for at vælge hensigtsmæssige transportruter gennem forbedret trafikinformation Forbedrede muligheder for overflytning af trafikanter til hensigtsmæssige transportformer bl.a. gennem forbedret trafikinformation Forbedret trafikafvikling og øget fremkommelighed gennem forbedret signalstyring En målsætning for politi og vejmyndigheder kunne endvidere være at skabe: Forbedrede muligheder for at påvirke trafikanternes overholdelse af færdselsregler af væsentlig betydning for trafiksikkerheden ved på sigt at gennemføre overvågning af overholdelse af hastighedsbegrænsninger og stopregler i signalregulerede kryds.

11 9 4 Systemopbygning Trafikledelsens væsentligste virkemidler er henholdsvis trafikinformation og regulering af trafikken v.h.a. signalstyring. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der opbygges systemer, der er velegnede til at varetage disse funktioner også i fremtiden. 4.1 Trafikinformation Funktionsmæssig opbygning Hver af parterne indsamler og bearbejder i dag informationer, som er af relevans for andre parter i området. Informationerne ligger i vidt forskellig form og ofte på en måde, der ikke umidde lbart er egnet til at videregive til andre. For at data skal kunne stilles til rådighed for andre parter, må disse: være bearbejdede og ligge i en sådan form, at de kan bruges af andre, være opdaterede, være kvalitetssikrede på et sådant niveau, at de ikke giver anledning til misforståelser eller fejl hos de øvrige parter. Hvis en vejbestyrelse eksempelvis stiller oplysninger om vejarbejder til rådighed for andre, skal informationerne være i en form, der er direkte forståelig for andre, og vejbestyrelsen har ansvaret for, at informationerne løbende opdateres, så de afspejler de faktiske forhold eller planer. Et samarbejde omkring trafikinformation forudsætter således, at de enkelte parter foretager en bearbejdning af de informationer, der stilles til rådighed for andre. I princippet vil udvekslingen af informationer kunne ske mellem to parter ad gangen. Eksempelvis vil en af parterne kunne hente oplysninger om aktuelle og planlagte vejarbejder hos en anden part i området. En sådan udveksling af informationer vil være naturlig i de tilfælde, hvor kun to af parterne har brug for informationen.

12 10 Såfremt flere parter har brug for den samme information, og såfremt der er brug for en samlet bearbejdning af informationerne fra flere parter, vil der imidlertid være behov for en koordineret opsamling og bearbejdning af data. Hvis eksempelvis alle vejbestyrelserne i området indrapporterer og opdaterer oplysninger om deres aktuelle og planlagte vejarbejder, vil disse informationer kunne behandles og præsenteres på en fælles form. Aalborg Kommunes webapplikation på adressen er et eksempel på en sådan lø sning. Tilsvarende kunne hver af parterne indrapportere data vedrørende den aktuelle trafiksituation. Disse informationer kunne samles og præsenteres i form af et kort, der med farve angiver belastningen på vejnettet (rød farve kunne f.eks. angive kapacitetsudnyttelse over 90%) eller de aktuelle forsinkelser på strækninger. Oplysninger om demonstrationer, glatføre, trafiksignaler ude af drift, færdselsuheld osv. kunne præsenteres på tilsvarende måde i et Geografisk Informations System (GIS), og den samlede oversigt kunne via relevante medier stilles til rådighed for alle interesserede parter. En stor del af de nødvendige trafikinformationer kan opsamles ved automatisk detektering af data om trafikken, f.eks. trafikmængder og hastigheder. Andre data kan genereres manuelt, f.eks. ved decentrale indmeldinger om vejarbejder fra de enkelte vejmyndigheder, mens information om f.eks. trafikuheld formentlig må formidles via en fælles central for at sikre den fornødne sikkerhed for, at meldingerne er korrekte og opdaterede. Information til brugerne kan således ske fra decentrale kilder og eventuelt formidles fra en fælles central. Således kan standardiserede og koordinerede meddelelser gives til trafikradio, lokalradio og -tv, via Internettet, DK-TMC, tekst-tv, voice response system m.v. og ved besvarelse af telefoniske henvendelser. Data vil også kunne stilles til rådighed for eksterne brugere, f.eks. taxiselskaber og større transportører. Ved at stille den koordinerede og bearbejdede information til rådighed for myndighederne, vil disse også væsentligt kunne forbedre kvaliteten af deres information til kunderne/brugerne. En fælles central for trafikinformation kan eventuelt på sigt oprettes hos én af parterne, eller der kan eventuelt etableres en ny, fælles trafikinformationscentral. Dette vil formentlig ikke være relevant før der er fundet tilstrækkelige ressourcer til at foretage de nødvendige indberetninger fra vejnettet Teknisk opbygning Etablering af et integreret system for trafikinformation vil primært kræve ressourcer til udvikling, uddannelse, drift m.v. Derimod kræves der ikke nødvendigvis store investeringer i fysiske anlæg. Trafikinformation formidles i dag via f.eks. radio, tv, Tekst TV, Internet, DK- TMS, mobiltelefoni og variable tavler langs vejsiden. Det er imidlertid

13 11 vanskeligt at forudsige udviklingstakten og den økonomi, der bliver forbundet med anvendelse af kommende medier i køretøjerne f.eks. i form af information via computerskærme eller via informationsflader integreret i køretøjernes forruder som der p.t. eksperimenteres med. Det er imidlertid unødvendigt på forhånd at fastlægge, hvilke medier, der skal anvendes på sigt. Det, der er vigtigt, er at sikre, at de nødvendige trafikinformationer er tilgængelige uanset hvilket medie, der finder anvendelse i den givne situation. Først og fremmest skal parterne anvende ensartede datadefinitioner i de databaser, som indgår i systemet, således at det bliver enkelt at udveksle data mellem disse databaser. Det vil også være nødvendigt at aftale fælles standarder for datadefinitioner og form i de overførte data. Udvekslingen af data mellem parterne bør foregå efter fælles og standardiserede kommunikationsprotokoller. Ved tilkobling af eksisterende systemer kan det være nødvendigt at etablere specielle interfaces, der "oversætter" me ddelelser mellem systemerne. Ved etablering af fremtidige TIsystemer i området bør det sikres, at systemerne er åbne og er i stand til at kommunikere med de øvrige parter i åbne og standardiserede protokoller. Internettet giver i dag gode muligheder for dataudveksling. Kommunikationen af forskellige datatyper kan uden problemer foregå over de eksisterende net, f.eks. ved ISDN-opkoblinger (Integrated Services Digital Network), der overfører digitale data over telefonnettet. Dette vil for de fleste dataudvekslinger være en relativt billig løsning. Såfremt systemet på sigt skal overføre data med stor hyppighed (f.eks. overførsel af on-line data), vil man f.eks. kunne etablere fast opkoblede linier. 4.2 Signalstyring Funktionsmæssig opbygning En hensigtsmæssig trafikregulering i Aalborgområdet vil fortsat være baseret på signalstyring ved trafikknudepunkter på Kommunens og Amtets veje. Signalstyringen forventes imidlertid at kunne forbedres og optimeres gennem: Samordning af signalanlæg Detektering af trafikmængder og -tilstande Detektering og prioritering af kollektiv trafik Koordinering, der tager hensyn til broåbninger. Koordinering, der tager hensyn til nødvendig styring i forbindelse med jernbaneskæringer i niveau, og gerne information, hvor der er mulighed for at lede bilister uden om veje med sænkede jernbanebomme. Koordinering med rutehenvisningssystemer

14 12 Etablering af udrykningsruter, hvor signalregulerede kryds rømmes v.h.a. grønt lys før udrykningskøretøjer ankommer Særlige signalprogrammer for rømning efter større kultur-arrangementer som f.eks. fodboldkampe m.v Teknisk opbygning Det er ved udbygning og forbedring af den eksisterende signalregulering hensigtsmæssigt at anvende åbne og standardiserede grænseflader. Gerne gennem en national standardisering. Det forventes samtidig at være hensigtsmæssigt, at detektering af data til brug for signalreguleringen kan bringes på en form, således at disse data kan anvendes i forbindelse med information om trafikmængder og -tilstande. 4.3 Overvågning Funktionsmæssig opbygning Den seneste tids accept af automatiseret overvågning af trafikanternes overholdelse af hastighedsbegrænsningerne og overholdelse af stoppligten i signalregulerede kryds kan give nye og forbedrede muligheder for at påvirke trafikanternes til overholdelse af færdselsregler af væsentlig betydning for trafiksikkerheden Efter ønske fra Folketinget gennemfører Rigspolitiet forsøg med automatiseret overvågning, fotografering og bødeudskrivning forskellige steder i Danmark. Såfremt forsøgene falder positive ud og når den fornødne lovgivning herefter er på plads, kan systemerne foreslås taget i brug i Aalborg i et samarbejde mellem Amt, Kommune og Politi Teknisk opbygning Gennem detektering af køretøjer ved hjælp af induktionsspoler eller andre sensorer kan der foretages registrering af hastighedsovertrædelser eller kørsel frem mod rødt i signalregulerede kryds. Ved hjælp af opsat videoudstyr og anvendelse af edb-programmer for genkendelse af nummerplader kan den fornødne sanktion i form af udskrivning af bøder o.lign. automatiseres i væsentligt omfang.

15 13 5 Indsatsområder Forbedringen af trafikledelsen i Aalborgområdet er en kompliceret proces, der må løbe over en lang årrække. Der skal bl.a. udvikles standarder for kommunikation mellem parterne, udvikles fælles strategier for kommunikationen til trafikanterne, samt opbygges fælles systemer for modtagelse og behandling af data fra parterne og for styring af trafikken. Endvidere skal systemerne for dataopsamling udbygges. Der er dog en række muligheder for at forbedre trafikledelsen allerede på kort sigt. Visse forbedringer kan gennemføres af de enkelte parter hver for sig, mens andre forbedringer alene kan gennemføres ved et samarbejde mellem to eller flere parter. Sådanne initiativer vil væsentligt kunne forbedre forholdene for trafikanterne i området på kort sigt og synliggøre indsatsen på dette område. Samtidig vil sådanne aktiviteter være nødvendige for at udbygge den praktiske viden og erfaring som grundlag for den videre udbygning af trafikledelsen i Aalborgområdet. I det følgende er omtalt en række mulige aktiviteter, der kan gennemføres eller påbegyndes inden for de nærmeste år. Aktiviteterne er opdelt i: tiltag på kort sigt (her-og-nu forbedringer), der inden for de kommende 2 år vil kunne forbedre trafikledelsen i området. tiltag på længere sigt, der vil kunne gennemføres inden for de kommende 5 år. udviklingsaktiviteter, der bør igangsættes allerede nu for at sikre udviklingen af et sammenhængende system for trafikledelse i fremtiden. Der kan her skelnes mellem aktiviteter i Aalborgområdet og udviklingsaktiviteter, der også er relevante for resten af landet. Det er ikke muligt at foretage en entydig opdeling af aktiviteterne i disse tre grupper. Mange af de kortsigtede løsninger vil kunne videreudbygges og må betragtes som skridt mod udviklingen af et mere sammenhængende system for trafikledelse i Aalborgområdet. Omvendt vil mange af udviklingsaktiviteterne - som det vil fremgå af det følgende - kræve tiltag allerede på kort sigt. Forslagene til tiltag på kort sigt er vist i figur 5.1 og beskrevet i afsnit 5.2

16 14 Forslag til tiltag på længere sigt er vist i figur 5.2 og beskrevet i afsnit 5.3 Forslag til udviklingsaktiviteter er vist i figur 5.3 og beskrevet i afsnit 5.4 De forventede interessenter er i alle figurer vist med grå signatur. Forslagene er opdelt i emnerne: trafikinformation, overflytning af trafikanter, signalstyring og overvågning. Inden for hvert emneområde er de foreslåede aktiviteter opstillet i en prioriteret rækkefølge, der eventuelt kan justeres løbende.

17 15 Figur 5.1 Tiltag på kort sigt Tiltag på kort sigt Aalb. Kom., Teknisk Forvaltning Aalb.Kom.Forsyningsvirksomhederne Nordjyllands Amts Vejvæsen Nordjyllands Trafikselskab Vejdirektoratet Aalborg Politi Aalborg Nærradio og TV, Nordjyllands Radio, Regional Tv Bus&Tog-samarbejdet DSB Banestyrelsen Trafikinformation: 1) via lokalradioer ( ) _ 2) _ 3) via andre fælles medier ( ) 4) om trafiktilstande i bygader _ _ _ 5) via variable tavler ved vej _ _ 6) om vejarbejder via Internet _ _ _ 7) om arrangementer af betydning for trafikafviklingen 8) til trafikselskaber om vejarbejder _ 9) Vintervarsling _ _ 10) om pludselige hænde lser Overflytning af trafikanter: 11) Rejseplanlægger _ _ 12) Pendlerkontor _ _ 13) Publikumsinf. v. stoppested _ _ _ 14) Kombinationsrejser _ 15) Parkér & Cykl ( ) _ ( ) _ 16) Interaktivt cykelstikort Signalstyring: 17) Busprioritering ( ) _ 18) Broåbninger 19) Koordinering med tog _

18 16 Figur 5.2 Tiltag på længere sigt Tiltag på længere sigt Aalb. Kom. Teknisk Forvaltning Aalb.Kom.Forsyningsvirksomhederne Nordjyllands Amts Vejvæsen Nordjyllands Trafikselskab Vejdirektoratet Aalborg Politi Aalborg Nærradio og TV, Nordjyllands Radio, Regional Tv Bus&Tog-samarbejdet DSB Banestyrelsen Trafikinformation: 20) via lokalradioer _ 21) 22) via web om trafiktilstande, vejarbejder m.v. _ _ 23) om trafiktilstande i bygader _ _ 24) om trafikuheld _ _ Overflytning af trafikanter: 25) Publikumsinf. v. stoppesteder og terminaler 26) Drift af Pendlerkontor _ _ Udvidelse af signalstyring: 27) Busprioritering _ 28) Udrykningsruter ( ) ( ) 29) Særlige signalpr ogrammer Eventuel etablering af overvågning: 30) Hastighedsovervågning _ _ 31) Rødkørselsovervågning _

19 17 Figur 5.3 Udviklingsaktiviteter Udviklingsaktiviteter Aalb. Kom. Teknisk Forvaltning Aalb.Kom.Forsyningsvirksomhederne Nordjyllands Amts Vejvæsen Nordjyllands Trafikselskab Vejdirektoratet Aalborg Politi Aalborg Nærradio og TV, Nordjyllands Radio, Regional Tv Bus&Tog-samarbejdet DSB Banestyrelsen Trafikinformation: 32) Standardisering af trafikmeldinger 33) Organisering af trafikmeldinger om hændelser 34) Forberedelse af realtidsinformation om kollektiv trafik Signalstyring: 35) Fastlæggelse af grænseflade mellem busser og signalanlæg 36) Fastlæggelse af beregningsmodel for effekter af signalstyring _ _ _ _ _ _ _ _ _ 5.1 Det hidtidige arbejde Parterne har gennem de seneste år samarbejdet om og etableret en række projekter til brug for trafikledelse i Aalborgområdet. Bl.a. kan nævnes følgende Trafikinformatik-projekter: QUO VADIS -systemet til brug for ruteinformation om de fjordkrydsende vejforbindelser Trafikstyringsanlæg ved Limfjordstunnelen Køvarslingssystem med dynamisk hastighedsbegrænsning på motorvejen Busprioritering for forsinkede busser på Citybuslinien og linie 10/11 Parkeringsinformationssystem for Midtbyen Videoovervågning af motorvejen inkl. Limfjordstunnelen fra Politiets 112- alarmcentral Automatiseret hændelsesdetektering i Limfjordstunnelen

20 18 Der er endvidere indledt et samarbejde mellem Aalborg Politi og Rigspolitichefen om brug af et nyt 112 alarmtransmissionssystem, der ved brug af et interaktivt GIS, kan anvendes til at lokalisere alarmer og hændelser. Aalborg Kommune har desuden i foråret 1999 indviet Aalborg Trafikinfo, Fase 1, hvor der formidles information om trafiksituationen i Aalborgområdet via Internettet på adressen: " Her tilbydes bl.a. realtidsinformation om afgangstider for tog, om positioner og afgangstider for busserne på linie 10/11, om udbuddet af ledige parkeringspladser samt om vejarbejder v.h.a. et Geografisk Informations System, GIS. Herudover har Aalborg Kommune netop igangsat følgende aktiviteter, der forventes gennemført i sidste del af 1999/primo 2000: Etablering af en Short Message Service, SMS, hvor abonnenter hos et teleselskab f.eks. kan tilbydes realtidsinformation om ledige parkeringspladser, buslinierne 10/11 og evt. vejarbejder v.h.a. mobiltelefoni. Projektet er igangsat i et samarbejde med Sonofon. Evaluering, forbedring og udbygning af Aalborg Trafikinfo, Fase 2, herunder: - Forberedelse af SMS om vejarbejder for brugere af mobiltelefon, hvor abonnementet er gratis og uafhængigt af teleselskaber. - web-side med prognose for ledige parkeringspladser. - Offentliggørelse af Vejdirektoratets web-side med information om trafiktilstande på de fjordkrydsende forbindelser baseret på data fra QUO VADIS og evt. med billeder fra videokameraer. - Forslag til system for information om trafiktilstande. Tilmelding til der er et samarbejde startet af Hillerød Kommune og Krak, om via Internettet at kunne tilbyde en GISbaseret oversigt over mulige samkørselspartnere for trafikanter med udgangspunkt eller mål i kommunen. Implementering af et nyt signalovervågningssystem, der bl.a. skal tilpasses QUO VADIS. Projektbeskrivelse for forbedring af Kommunens signalstyring med en første etape på Vesterbro. 5.2 Tiltag på kort sigt I dette afsnit beskrives en række forbedringer, der vil kunne gennemføres i løbet af 2000/2001, og som forventes at kunne forbedre trafikledelsen i området umiddelbart og for relativt begrænsede midler. Mange af disse forbedringer vil

21 19 kunne udbygges yderligere og suppleres i de kommende år og må betragtes som de næste skridt mod en mere omfattende forbedring af trafikledelsen i området Trafikinformation Forbedring af trafikinformation via lokalradioer (1) De trafikmeldinger, der udsendes i Aalborgområdet stammer primært fra Aalborg NærRadio (ANR), Nordjyllands Radio, Aalborg TV og Regional TV. Disse informationer kan være upræcise og tilfældige. Informationerne kan formentlig forbedres, såfremt vejbestyrelserne, de kollektive trafikselskaber samt Aalborg Politi foretager en koordineret og standardiseret indmelding til nærradioerne og de lokale tv-stationer. I første fase drøftes muligheder for forbedringer med de relevante radio- og tvstationer bl.a. gennem kortlægning af de nuværende informationsflows. Fælles information via (2) Aalborg Kommune har etableret en web-adresse, der kan anvendes som fælles informationsplatform for Aalborg-området. Web-adressen fungerer primært som fælles indgang til eksisterende web-sider med trafikinformation, der er relevant for Aalborg-området. På længere sigt kan siden anvendes til at integrere informationer fra parterne i området. Web-siden gennemgås og justeres i fornødent omfang under hensyn til parternes interesser. Desuden foretages en fælles planlægning af kommende udviklingsaktiviteter for Det forudsættes, at parterne fortsat kan opretholde egne web-sider. Fælles medieflader (3) Aalborg Kommune og primært Vejdirektoratet tilbyder trafikinformation for Aalborgområdet via forskellige andre elektroniske medier end Internettet. Også NT eksperimenterer med brug af Short Message Services (SMS) via mobiltelefoni. Det kan være hensigtsmæssigt at koordinere informationsfladerne således, at de over for publikum fremstår som fælles informationsflader, hvor det f.eks. kun er nødvendigt at huske én adresse for hvert medie. Der er samtidig behov for at sikre tilstrækkeligt pålidelige data til brug for de forskellige medier som f.eks. DK-TMC, Tekst TV, SMS og evt. et fælles Voice Response system til koordinering af telefonservices via et fælles telefonnummer. Information om trafiktilstande i bygader (4) VD har udviklet en Internetapplikation med information om trafiktilstande på ruter mod Limfjordsforbindelserne. Information om trafiktilstande er baseret på data fra QUO VADIS-systemet. VD har desuden erfaringer fra TRIM-projektet i København og evt. inden længe fra et projekt vedrørende information om trafiktilstande på Frederikssundsvej i Københavnsområdet. Aalborg Kommune

22 20 er interesseret i at udvikle et system til trafikinformation om trafiktilstande i bygader baseret på data, der detekteres i forbindelse med signalregulering. VD,, Aalborg Kommune og i mindre grad Nordjyllands Amt har formentlig en fælles interesse i at opnå erfaringer med datafangst som grundlag for visning af trafiktilstande i bygader gennem et fælles pilotprojekt for de fjordkrydsende vejforbindelser. Ruteinformation via variable tavler langs vejene (5) Aalborg Kommune vurderer, at QUO VADIS-systemet bør udbygges med to tavler i forbindelse med åbningen af motorvejen mod Hirtshals i QUO VADIS - systemet har efterhånden været i drift i flere år. Aalborg Kommune har igangsat en undersøgelse af, hvorvidt systemet giver korrekte information på strækningen Hobrovej- Vesterbro- Limfjordsbroen - Hjørringvej. Der bliver formentlig behov for at foretage en fælles konklusion på grundlag af disse resultater. Det kan måske samtidig være relevant at undersøge, hvorvidt systemet fortsat lever op til de oprindelige mål, eller om der er behov for forbedringer af f.eks. datagrundlag, beregningsalgoritmer og tavletyper. Såfremt en sådan undersøgelse igangsættes kan det måske samtidig være relevant at undersøge, om der er behov for at forberede systemet for en udvidet information for de øst- vestkørende trafikanter i Aalborg, således at ikke kun den fjordkrydsende trafik har gavn af systemet. Information om vejarbejder via Internettet (6) Aalborg Kommune har etableret en web-side under adressen: " til brug for information om vejarbejder på det overordnede vejnet i Aalborg-området. Websiden er indrettet som et Geografisk Informations System, der via en password-beskyttet myndighedsside giver myndighederne en brugervenlig mulighed for at inddatere standardiserede meldinger om vejarbejder, således at disse kan ses i GIS. Der er via desuden mulighed for at abonnere på meldingerne, der distribueres via s. Det kunne være hensigtsmæssigt at indgå aftale med Vejdirektoratet og Nordjyllands Amt om, at også disse vejmyndigheder anvender web-applikationen til at informere om egne vejarbejder. Det skal i givet fald aftales, hvordan der kan sikres en hensigtsmæssig arbejdsgang og anvendelse af databaser, således at parterne ikke skal foretage dobbelt arbejde i forbindelse med driften af egen informationsformidling. Information om arrangementer af betydning for trafikafviklingen (7) giver som nævnt under punkt (6) mulighed for at formidle dynamiske meldinger om arrangementer, der påvirker trafikafviklingen i større eller mindre dele af Aalborg-området. Det kan måske her være aktuelt at indgå aftale mellem Aalborg Kommune og Aalborg Politi om en fælles anvendelse og arbejdsdeling vedr. denne del af Internetapplikationen. Information til trafikselskaber om vejarbejder (8)

23 21 Det Geografiske Informations System på til brug for information om vejarbejder i det overordnede vejnet kan evt. suppleres af et udvidet vejnet, der også omfatter de øvrige ruter, hvor den kollektive trafik afvikles. Der vil herved relativt enkelt være etableret et informations- og planlægningsværktøj til brug for vejmyndighedernes information af Forsyningsvirksomhederne og NT, med information om de vejarbejder og øvrige aktiviteter, der påvirker den kollektive busdrift. De standardiserede meldinger, der i dag anvendes, vil samtidig kunne udvides med særlige meldinger rettet mod den kollektive trafik, som f.eks. flytning eller nedlæggelse af stoppesteder, omlæ gning af ruter m.v. Vintervarsling (9) Vintervarsling omfatter information om glat føre, saltning og snerydning. Vejdirektoratet, Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune har en fælles interesse i at koordinere vintervarslingen gennem fælles medier. Det drøftes, hvorvidt ekssisterende muligheder og værktøjer, herunder edb-systemet VINTERMAN, udnyttes i tilstrækkeligt omfang. Af hensyn til en rationel saltning og snerydning i Aalborgområdet er vejnettet opdelt i 3 kategorier, der håndteres efter faldende prioritet. For at have overblik over saltning og snerydning samt for at tilbyde publikum information om den aktuelle status, foreslår Aalborg Kommune en undersøgelse af mulighederne for at etablere en GIS-baseret Internet-applikation med de nødvendige informationer. Applikationen skal i givet fald understøttes af data fra saltningsog snerydningskøretøjer, der forudsættes udrustet med GPS-udstyr og radiokommunikationsudstyr. Såfremt de aktuelle data opsamles i en database, vil det herefter f.eks. være muligt på kort at vise, hvor, hvornår og i hvilken retning de aktuelle vejstrækninger er saltet eller ryddet for sne. Der vil bl.a. således være mulighed for at tilbyde trafikselskaber og andre interessenter direkte on-line adgang til de relevante informationer, herunder information til brug af egen driftsovervågning af entreprenører m.v. Information om pludselige hændelser (10) Det Geografiske Informations System (GIS) på er forberedt for information om pludselige hændelser bl.a. med særlige symboler for markering af trafikuheld. Denne funktionalitet er imidlertid med overlæg endnu ikke taget i brug. Det skyldes, at der er behov for en organisering og sikring af det nødvendige informationsflow inden det vil være forsvarligt at tage denne del af applikationen i brug. Det vil i dag principielt være muligt for Aalborg Politi - efter nærmere aftale - at varetage inddatering af information om pludselige hændelser som f.eks. trafikuheld. Dette kan ske, så snart politiet er på åstedet, har dannet sig et overblik over situationen og videregivet de nødvendige meldinger til Politistationen, hvor indmeldingen til GIS kan foregå. Der er imidlertid i dag ingen myndighed, der har til opgave at blive på et åsted for en trafikulykke alene for at registrere, hvornår ulykken ikke længere har trafikale konsekvenser i form af kødannelser eller lignende. Der vil derfor ikke umiddelbart være

24 22 mulighed for at opdatere informationer herom i en database og informationssystemet vil derforvære upålideligt. Aalborg Politis erfaringer med udvikling, drift og anvendelse af GIS som forsøg i forbindelse med den nye struktur for 112-alarmcentralerne synes imidlertid at give gode muligheder for udvikling og bemanding af supplerende trafikcentralfunktioner, der kan sikre de bedst mulige data til brug for information om pludselige hændelser. Med Aalborg Politi som spydspids i udviklingen af 112 -centraler i Danmark vil der samtidig være optimale muligheder for at præge og koordinere opbygningen af et nationalt system, der som en sidegevinst døgnet rundt kan sikre de bedst mulige data vedr. lokale hændelser af betydning for trafikken. Der kan derfor være behov for at gennemgå de organisatoriske og ressourcemæssige barrierer, der skal overvindes inden der evt. kan informeres systematisk om trafikuheld og andre pludselige hændelser af betydning for trafikken. (En sådan undersøgelse vil evt. kunne pege på løsninger, hvor informationssystemet i første omgang alene omfatter strækninger, der betjenes af busruter eller anden mulighed for systematisk overvågning f.eks. med assistance fra taxierne i Aalborg, der alle er udstyret med GPS og radiokommunikation.) Overflytning af trafikanter Forbedret Rejseplanlægger (11) Nordjyllands Trafikselskab deltager i Bus&Tog samarbejdets udvikling af den adressebaserede rejseplanlægger " der forventes udbygget med en GIS-løsning, hvor relevante rejseruter forventes markeret. Pendlerkontor (12) Aalborg Kommune vil undersøge muligheder for at etablere et samarbejde med virksomheder, myndigheder og andre organisationer om at igangsætte initiativer, der tilskynder de ansatte til i højere grad at bruge mere miljøvenlige transportformer i den daglige transport mellem bolig og arbejdsplads. NT og evt. Vejdirektoratet er interesserede i at drøfte sagen nærmere. Samarbejdet foreslås organiseret i et pendlerkontor, som kan fungere som formidler og koordinator for trafikoplysninger, der kan være med til at fremme brugen af de miljøvenlig transportmidler. Kontoret kan evt. lokaliseres i tilknytning til en nedenstående cykelparkeringsanlæg. Forberedelse af passagerinformation ved stoppesteder og på terminal (13) Realtidsinformation giver mulighed for ved et stoppested at overskue om der er grund til at afvente bussen. Som potentiel bilist er det ikke fristende at gå til et busstoppested og i mangel af information risikere en forgæves venten på en bus, der er forsinket eller kørt. Dette taler for at anvende realtidsinformation til

25 23 at påvirke overflytning af trafikanter fra bil til bus. NT planlægger forsøg med realtidsinformation for et antal busser. Forsyningsvirksomhederne er ligeledes interesserede i at tilbyde realtidsinformation om bybusserne, hvis der viser sig muligheder for at opnå økonomisk gunstige tilskudsordninger. Forsyningsvirksomhederne ser imidlertid de største fordele i GPS-teknologi til brug for driftsovervågning og planlægning. Der vil under alle omstændigheder være behov for at sikre, at systemerne er åbne og kan anvendes samlet uafhængig af entreprenør og lokalitet. I første fase drøftes, hvilke fælles behov, der skal behandles.. Kombinationsrejser (14) Kombinationsrejser, hvor bilen erstattes af andre transportmidler, kan medvirke til at reducere biltrafikken. At tilvejebringe omstigningspladser for kombinationsrejser kan således være et egnet virkemiddel i en samlet trafikledelse. Vejdirektoratet har i sin Rapport nr. 175, 1999 lagt op til et samarbejde med andre myndigheder om etablering af faciliteter for kombinationsrejser for herigennem at tilskynde til en bedre udnyttelse af det samlede transportsystem. I rapporten nævnes f.eks. faciliteter for Parkér&Kør og Kys&Kør. I Aalborgområdet kan etablering af sådanne faciliteter for omstigning mellem individuel og kollektiv trafik være aktuelle på længere sigt, men næppe i dag, da den kollektive bytrafiks fremkommelighed svarer til den, der er gældende for vejtrafikken. Samtidig er udbuddet af parkeringspladser ikke kritisk. Men i forbindelse med f.eks. etablering af separate busbaner over Limfjordsbroen vil den kollektive trafiks konkurrencesituation blive forbedret. Der kan derfor være grund til allerede nu at reservere relevante arealer for omstigningsterminaler i forbindelse med den kollektive trafik. For omstigningspladser til brug for samkørsel i bil kan der være behov for en vurdering og planlægning af egnede pladser og niveauet af trafikinformation f.eks. ved skæringer mellem amtsveje og motorveje i oplandet til Aalborg. Parkér&Cykl (15) Aalborg Kommune ønsker at satse på cyklen som et velegnet transportmiddel, der imødekommer Trafik- og miljøhandlingsplans intentioner. Aalborg Kommune har etableret overdækkede parkeringsmuligheder for cykler flere steder i Aalborg. Der er desuden igangsat en række forsøg på anvende cyklen som alternativ til andre transportmidler bl.a. med udlejning af pendlercykler ved Aalborg Busterminal/Banegård. Forsyningsvirksomhederne foreslår, at der i forlængelse heraf etableres flere overdækkede faciliteter for cykelparkering i tilknytning til bussernes stoppesteder. Aalborg Kommune foreslår endvidere, at der gøres forsøg med etablering af en overvåget cykelparkering ved en eller flere indfaldsveje til Aalborg, f.eks. i

26 24 nærheden af Thistedvej, nær ABC-stien mellem Thistedvej og fjorden til Limfjordsbroen. Nordjyllands Amt har ikke umiddelbart forslag til velegnede lokaliteter, der medfører amtets aktive medvirken. Interaktivt cykelstikort (16) Aalborg Kommune overvejer at etablere et interaktivt cykelstikort til brug via Kortet ønskes etableret med mulighed for en adressebaseret rutevejledning under hensyntagen til kriterier vedr. nærmeste vej, korteste vej, bilfrie skoleveje, gadebelysning etc. Kortet kan evt. kobles til vejrinformation. Det kan overvejes om kortet samtidig skal kobles til information om køreplaner for den kollektive trafik, herunder evt. Bus&Togsamarbejdets rejseplanlægger. Der har været rejst kritiske ryster om, at cyklisterne i vid udstrækning anvender smutveje og egne tolkninger af færdselsreglerne, der vil være vanskelige at indarbejde i en model, der formentlig skal afspejle en forsvarlig færdsel ad de dertil indrettede ruter. NT forventer, at der i rejseplanlæggeren inden længe indgår brug af cykel som tilbringer til stoppesteder. I rejsetidsberegningerne vil man her basere sig på et kriterie om korteste vej samt en gennemsnitshastighed Signalstyring Udvidet busprioritering (17) Aalborg Kommune har valgt at anvende GPS positionering i forbindelse med busprioritering. En sådan udbygning af busprioriteringssystemet stiller krav om koordinering af udstyr i de busser, der drives af NT og Forsyningsvirksomhederne. Parterne overvejer p.t. bl.a., om der i stedet for skal satses på en mere lav-teknologisk busprioritering ved brug af detektorspoler, der til gengæld hurtigere kan tages i anvendelse i større dele af byen. Nordjyllands Amt har kun ganske få kryds, hvor busprioirtering er aktuel, men vil i givet fald være interesseret i at drøfte en koordinering af systemer med Kommunen. Samordning med broåbninger (18) Når Limfjordsbroen har været åbnet p.g.a. skibstrafikken kan det være hensigtsmæssigt at give vejtrafikken i retning fra broen mulighed for at blive ledt væk ved at forøge gadesignalernes grøntid i de aktuelle retninger indtil trafikophobningerne er afviklet. Samordning ved jernbanebomme (19)

27 25 Når jernbanebommene anvendes på Thistedvej kan det være hensigtsmæssigt at informere trafikanterne herom v.h.a. variable informationstavler, således at de kan køre omvejen ad Viaduktvej - Stationsvej, der skærer jernbanen ude af niveau. Når der igen gives fri passage ved jernbanen kan der evt. fortsat være behov for at forlænge grøntider i de efterfølgende signalreguleringer indtil trafikophobningerne er afviklet. Samordningen kræver et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Banestyrelsen. 5.3 Tiltag på længere sigt Parternes drøftelser forventes udmøntet i tiltag på kort sigt samt tiltag, der f.eks. af økonomiske årsager bedst lader sig realisere på lidt længere sigt. Der er i det følgende endnu ikke foretaget en sådan prioritering, men blot peget på, at der sandsynligvis må forventes en række drifts- og planlægningsmæssige aktiviteter, der kan udpeges allerede nu Trafikinformation Fortsat forbedring af trafikinformation via lokalradioer (20) Der er erfaring for, at en pålidelig trafikinformation kræver en fortsat dialog mellem kilderne til informationerne og de personer, der har det daglige ansvar for at formidle trafikinformationen til publikum. Der er derfor behov for at parternes driftsfolk mødes periodisk for at udveksle erfaringer m.h.p. at forbedre den aktuelle praksis. Fortsat forbedring af (21) Parterne forventes at have behov for et forum, hvor den fælles Internetflade fortsat kan opdateres og forbedres i takt med de trafikale behov og web-mediets udvikling. Etablering af Internetside med kombineret information om trafiktilstande og hændelser (22) For at tilbyde det bedst mulige overblik over trafiksituationen etableres en webapplikation, der kan kombinere forhåndenværende information om trafiktilstande med meldinger om vejarbejder, trafikuheld m.v.. Webapplikationen programmeres med udgangspunkt i eksisterende applikationer. Etablering af et informationsystem om trafiktilstande i vejnettet (23) Informationsystemet om trafiktilstande i vejnettet udbygges med henblik på gradvist at kunne dække et overordnet prioriteret vejnet. Etablering af central til brug for trafikmeldinger om bl.a. uheld (24) På grundlag af drøftelser i første fase af samarbejdet kan der evt. hos en af parterne etableres en central til brug for meldinger om trafikuheld. Det

28 26 forventes, at der ikke er tale om en fuldtidsstilling, men om en beskæftigelse, der har høj prioritet, når der foreligger meldinger om trafikuheld, f.eks. som en delaktivitet på en 112-alarmcentral Overflytning af trafikanter Publikumsinformation om kollektiv trafik ved stoppesteder og på terminaler (25) Realtidsinformation om afgange og hændelser i den kollektive trafik forventes i de kommende år at skulle implementeres ved stoppesteder og på terminaler med henblik på at gøre den kollektive trafik mere attraktiv i henhold til kommunens Trafik- og miljøhandlingsplan. Der er endnu ikke fastlagt en tidsplan for disse aktiviteter. Aktiviteten kan afhænge af, at det nødvendige GPS-udstyr skal implementeres i busserne af andre årsager, som f.eks. til brug for busprioritering i signalanlæg og/eller i forbindelse med implementering af elektronisk billettering i den kollektive trafik. Det kunne i den forbindelse være ønskeligt, om der til brug i busserne fandtes en standardiseret edb-platform, bl.a. således at GPS udstyr kan tilsluttes uden videre. Men det gør der ikke. I forbindelse med investeringer i udstyr til busprioritering finder Aalborg Kommune, Nordjyllands Amt og Nordjyllands Trafikselskab det ønskeligt, at der først fastlægges et standardiseret grænsesnit mellem udstyr i busser og signalanlæg. I forbindelse med investeringer i udstyr til elektronisk billettering kan det desuden være ønskeligt at afvente, at der på nationalt niveau etableres et system med tilstrækkelig bred udbredelse, dels for edb-platforme i busser, dels for selve billetteringen. Der kan formentlig derfor være grund til at afvente, hvad der sker i henholdsvis hovedstadsområdet og hos DSB, hvor der er igangværende projekter vedr. elektronisk billettering. Drift af pendlerkontor (26) Såfremt, der etableres et fælles pendler-kontor i samarbejdets indledende fase, vil der formentlig være behov for en fortsat fælles drift og /eller evaluering af kontorets effekter Signalstyring Udvidelse af busprioritering (27) Prioriteringen af busser i signalregulerede kryds kan fortsat udvikles på passende vis i et samarbejde mellem vejmyndigheder og trafikselskaber og omfatte stadig større dele af busnettet.