Beskæftigelses- og erhvervsanalyse af sundhedsbranchen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelses- og erhvervsanalyse af sundhedsbranchen"

Transkript

1 Beskæftigelses- og erhvervsanalyse af sundhedsbranchen Projektleder Ann Louring Roldan Projektkonsulent Gitte Piil Eriksen Seniorkonsulent Orla Skrubbeltrang Sundhedsområdet Storstrøms ErhvervsCenter Vordingborg Juni 2005

2 Indhold INDHOLD INDLEDNING AFGRÆNSNING OG METODE RESUMÉ OG ANBEFALINGER HOVEDKONKLUSIONER Beskæftigelsesmæssige satsningsområder Samlet vurdering af rekrutteringsbehov DISKUSSION OG ANBEFALINGER ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESSTRUKTUREN PÅ SUNDHEDSOMRÅDET I STORSTRØMS AMT DET OFFENTLIGE SUNDHEDSOMRÅDE Det amtslige sygehusvæsen Privatpraktiserende sundhedsområde under sygesikringen Kommunernes omsorgs- og plejesektor PRIVATE MEDICO-VIRKSOMHEDER I STORSTRØMS AMT SAMLET OVERSIGT OVER SUNDHEDSOMRÅDET I STORSTRØMS AMT BESKÆFTIGELSE OG REKRUTTERING PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Opsamling på forventninger til beskæftigelsen Den generelle beskæftigelsessituation i Storstrøms amt VIRKSOMHEDERNES FORVENTNINGER TIL BESKÆFTIGELSE OG REKRUTTERING POSITIVE FORVENTNINGER Mangel på bestemte typer af arbejdskraft Praktiserende læger og tandlæger Plejesektoren Medico-virksomhedernes brug af højt uddannede medarbejdere Medico-virksomhedernes behov for produktionsmedarbejdere RESULTATER FRA SPØRGESKEMAERNE Ubesatte jobs i virksomhederne i Storstrøms amt Virksomhedernes mangel på bestemte former for arbejdskraft Konsekvenser for virksomhederne af mangel på arbejdskraft Virksomhedernes rekrutteringspraksis i forhold til transporttid Situationen i dag i forhold til året før Virksomhedernes vurdering af ansvar for mangel på arbejdskraft Virksomhedernes egne initiativer for at modvirke mangel på arbejdskraft Virksomhedernes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Virksomhedernes behov for efteruddannelse BESKÆFTIGELSESPOLITISKE PERSPEKTIVER TEKNOLOGISKE LØSNINGER TIL AT REDUCERE BEHOV FOR SPECIALISTER

3 5.2 FASTHOLDELSE OG TILTRÆKNING AF HØJT UDDANNEDE STØTTE TIL MEDICO-INDUSTRI STORSTRØM SOM SUNDHEDSREGION WELLNESS-OMRÅDET REFERENCER OG KILDER BILAG 1: DATAGRUNDLAG BILAG 2: SUNDHEDSBRANCHENS BESKÆFTIGELSE: PRIVATE BILAG 3: SUNDHEDSBRANCHENS BESKÆFTIGELSE: AMTET BILAG 4: SUNDHEDSBRANCHENS BESKÆFTIGELSE: KOMMUNER BILAG 5: OVERSIGTSSKEMA BILAG 6: SPØRGESKEMA TIL BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSEN

4 1 Indledning Sundhedsområdet kan i de kommende år blive et af de helt store vækstpotentialer i dansk økonomi. I Storstrøms amt spiller sundhedsområdet allerede i dag en vigtig beskæftigelsesmæssig rolle først og fremmest på grund af det store antal beskæftigelsesmuligheder i den offentlige sektor. De beskæftigelsespolitiske aktører har derfor en naturlig interesse i at vurdere, om der også i Storstrøms amt ligger et beskæftigelsespolitisk potentiale i dette område, som kan styrkes og udnyttes. Der er ikke tidligere foretaget en særlig eller grundig analyse af beskæftigelses- og erhvervsstrukturen indenfor sundhedsområdet i Storstrøms amt. Det har således kun i begrænset omfang været muligt at arbejde med området, som et særligt beskæftigelsesmæssigt vækstområde, ligesom det ikke har været muligt for AF-Storstrøm at målrette vejlednings- og aktiveringsindsatsen for ledige mod eventuelle nye beskæftigelsesområder inden for branchen. Storstrøms ErhvervsCenter har med denne analyse ønsket at få et overblik over beskæftigelsen indenfor sundhedsområdet herunder at vurdere potentialet for, om private virksomheder kan omstille deres produktion til området, og at undersøge virksomhedernes rekrutterings- og beskæftigelsessituation. Formålet er, at en beskæftigelses- og erhvervsanalyse af sundhedsområdet kan være med til at skabe en større klarhed over, hvilke kompetencer virksomhederne inden for området efterspørger på nuværende tidspunkt, og hvilke kompetencer virksomhederne kan forventes at efterspørge i fremtiden. Beskæftigelses- og erhvervsanalysen er finansieret af Arbejdsmarkedsrådet for Storstrøms amt. Beskæftigelses- og erhvervsanalysen af sundhedsbranchen beskriver og analyserer erhvervs- og beskæftigelsesstrukturen blandt amtets virksomheder offentlige og private som er relateret til sundhedsområdet. Analysen inddrager både de private virksomheder i amtet, der allerede leverer ydelser (produkter/service) til omsorgs- og sundhedssektoren, og de private virksomheder, der ikke på nuværende tidspunkt leverer ydelser til sundhedssektoren, men som skønnes at kunne drage fordel af omstilling/diversifikation af den nuværende produktion til en produktion rettet mod omsorgs- og sundhedssektoren. Analysen af virksomhedernes rekrutterings- og beskæftigelsessituation inddrager blandt andet de nuværende og fremtidige arbejdskraftbehov (mængde, geografisk placering og kompetenceprofiler), eventuelle nuværende og forudsete fremtidige rekrutteringsproblemer, samt eventuelle behov for opkvalificering af medarbejderstaben. 4

5 Analysen af virksomhedsstrukturen beskriver eksisterende medico 1 /sundhedsklynger i amtet samt den samlede struktur af sundhedssektoren, særlige kompetenceområder og potentielle fremtidige beskæftigelsesmuligheder. 1.1 Afgrænsning og metode Diskussionen af sundhed som et vækstpotentiale er baseret på en meget bred definition af sundhedsområdet. Det betyder, at sundhedsområdet i denne afgrænsning typisk ikke kan genfindes i den almindelige måde at beskrive beskæftigelses- og erhvervsstrukturen på 2. Den primære målgruppe for denne undersøgelse og specielt dataindsamlingen i forbindelse med analysen er: Private virksomheder, som sælger produkter eller ydelser til det offentlige sundhedsområde, eller som har potentiale for at omlægge sin produktion hertil Det offentlige sundhedsvæsen primært sygehussektoren Den offentlige pleje og omsorg primært hjemmeplejen og institutioner for ældre Der er i undersøgelsen lagt stor vægt på at få kortlagt omfanget og sammensætningen af den del af den private sektor i Storstrøms amt private medico-relaterede virksomheder som producerer ydelser og/eller produkter til (den offentlige del af) sundhedsområdet 3. Herunder er der lagt vægt på at kortlægge omfanget af beskæftigelsen i virksomheder, som i dag ikke producerer til sundhedsområdet, men som har et potentiale i forhold til at satse på denne sektor. Disse virksomheder er omfattet af interviewdelen af undersøgelsen. Inden for sundhedsområdet er der en hastigt voksende underskov af små private virksomheder små behandlere, motionscentre, livsstilscentre m.v. Sammen med private sundhedscentre, kursteder, genoptræningscentre og lignende, kan denne del af sundhedssektoren samles under 1 Med medico menes virksomheder, der beskæftiger sig med eller leverer til medicinalindustrien. Medico/Sundhedsområdet består af alle de virksomheder, der indgår i produktionen af varer og serviceydelser til sundhedsområdet. Virksomhederne fordeler sig over hele værdikæden fra leverandører af viden og råstoffer til de endelige produkter, der når forbrugeren, jf. afsnit 2.1. Rapporten sætter fokus på de private virksomheder inden for Medico/Sundhed, som fremstiller produkter eller tjenesteydelser. Apotekersektoren og den professionelle sektor, herunder læger og tandlæger, inddrages i det omfang, de påvirker rammebetingelser for de ovennævnte virksomheder. 2 I den 6-cifrede brancheopdeling vil man alene kunne genfinde hospitalssektoren, læger, speciallæger og andre sundhedsspecialer i privat praksis, samt omsorgssektoren (hjemmehjælp og institutioner for ældre) 3 Virksomhederne er udvalgt i TDC s Navne og numre database (www.nnerhverv.dk) efter produktsortiment og ydelse. 5

6 begrebet wellness-industrien. Området er indtil videre kun i begrænset omfang udbygget i Storstrøms amt, og det er kun i sporadisk omfang beskrevet i den kvantitative beskrivelse af det samlede sundhedsområde. Wellness-industrien inddrages dog i diskussionerne som en mulighed for at skabe nye beskæftigelsesområder inden for sundhedsområdet. Sygehusene i Storstrøms amt er ejet af Amtet. Efter sammenlægningen af sygehusene i amtet til Storstrømmens Sygehus dækkes rekruttering til alle 4 sygehus-enheder fra Næstved. Sygehuset har netop analyseret beskæftigelses- og kompetencesituationen, og det har derfor været muligt at få et godt overblik over beskæftigelsessituationen på sygehusområdet. Sygehusområdet indgår i interviewdelen af undersøgelsen. Privatpraktiserende fysioterapeuter, læger og tandlæger indgår i diskussionerne og i den beskrivende del af analysen. Situationen for denne del af sundhedssektoren er primært belyst gennem samtaler med de respektive faglige foreninger og de ansvarlige for administrationen af sygesikringen i Storstrøms Amt 4. Derudover refereres til to publikationer fra Sundhedsstyrelsen, som er afslutningen på et analysearbejde Sundhedsstyrelsen iværksatte i foråret 1999 på baggrund af bidrag fra en styregruppe, der har bestået af tandplejens interessenter 5. Den privatpraktiserende del af sundhedssektoren indgår ikke i interviewdelen af undersøgelsen. De pågældende virksomheder fungerer kun i begrænset omfang som arbejdsgivere for andre faggrupper, og de pågældende specialister i privat praksis er ikke selv en del af målgruppen for den arbejdsmarkedspolitiske indsats. Apoteker, materialister og lignende private virksomheder, som varetager salg af bl.a. medicin, naturmedicin og lignende er ikke medtaget i analysen. Det samme gælder alternative behandlere. Pleje og omsorg over for ældre varetages af kommunerne. Der er udvalgt et antal kommuner til brug for undersøgelsen, som fordeler sig i hele amtet. Der er i udvælgelsen lagt vægt på at kunne afdække evt. lokale egnsforskelle, og kommunerne er udvalgt, så de dækker et repræsentativt geografisk udsnit af amtet, svarende til de nye storkommuner efter kommunalreformen. Den kommunale pleje og omsorg indgår i interviewdelen af undersøgelsen. Den forebyggende del af sundhedssektoren, som ligger i kommunerne bl.a. sundhedsplejen indgår ikke i analysen. 4 Amtet har bl.a. stillet de kvantitative oplysninger om privat praksis til rådighed for undersøgelsen. 5 Reference 1 og 2 i kildefortegnelsen. 6

7 Dataindsamlingen er foregået dels ved besvarelser af et spørgeskema 6, dels ved individuelle interviews af de personaleansvarlige i de private virksomheder, i kommunerne og på Storstrømmens Sygehus. Oplysningerne herfra er suppleret og komplementeret af oplysninger og vurderinger, der er fremkommet i netværksmøderne og andre møder i regi af projektet Sundhed som Vækstgenerator 7. Der er foretaget interviews med 12 private virksomheder (7 har ikke ønsket at deltage, ikke været til at træffe eller har ikke overholdt indgåede aftaler om gennemførelse af interview). Informationer for nogle af disse virksomheder er dog inddraget i undersøgelsen gennem virksomhedernes deltagelse i netværks- eller styregruppemøder, samt gennem opfølgende telefoninterviews. For Storstrømmens Sygehus vedkommende er der udfyldt to spørgeskemaer, og der er gennemført et længere interview med den hovedansvarlige for rekrutteringen. Endelig er der gennemført interviews med 6 kommuner (3 har ikke ønsket at medvirke). Interviewene er gennemført i perioden marts-april Hovedparten af interviewene er foretaget af en ekstern underleverandør 8, resten af Storstrøms ErhvervsCenter. De statistiske beregninger er lavet på baggrund af spørgeskemaerne. De uddybende kvalitative oplysninger fra interviewene samt information, der er kommet frem under netværks- og styregruppemøder, gennem telefoninterview etc., indgår i de kvalitative beskrivelser og diskussioner i de relevante afsnit. 6 Spørgeskemaet er gengivet i bilag 4. Det er konstrueret på basis af rapporten Rekrutteringssituationen i Storstrøms Amt, januar 2004 (reference 3 i kildefortegnelsen). Formålet har været muligheden for at kunne sammenligne med den nævnte tidligere undersøgelse. Der er dog sket enkelte rettelser og justeringer af spørgeskemaet efter drøftelse med AF-Storstrøm (reference 4 i kildefortegnelsen). 7 Sundhed som vækstgenerator er iværksat i samarbejde mellem Næstvedegnens Erhvervsudviklingsråd og Storstrøms Erhvervscenter. Formålet er at fremme og udvikle mulighederne for at skabe øget vækst i regionen med sundhedsbranchen som løftestang. 8 KommuneKonsulenten, Analysebureau 7

8 2 Resumé og anbefalinger Sundhedsområdet spiller en stor beskæftigelsesmæssig rolle i Storstrøms amt. Der er ca personer beskæftiget på de offentlige og private virksomheder i branchen, som den er afgrænset i denne undersøgelse. Det svarer til 12 % af samtlige arbejdspladser i regionen. Godt halvdelen af beskæftigelsen findes i den kommunale plejesektor nemlig medarbejdere. Denne gruppe består dels af faguddannet arbejdskraft sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere m.v. og dels indgår der et stort antal ikkeuddannede medarbejdere i gruppen. Sygehusene i Storstrøms amt beskæftiger ca medarbejdere. Godt 400 af disse har en lang videregående uddannelse (læger og jordmødre), godt har en mellemlang videregående uddannelse (sygeplejersker, fys/ergo, bioanalytikere m.v.), mens resten består af andet sundhedspersonale, lægesekretærer/administrativt personale, rengøringspersonale m.v. Lægepraksis, tandlæger, fysioterapeuter m.v. under sygesikringen beskæftiger knap 800 medarbejdere, hvoraf 2/3 består af de pågældende specialister, mens resten består af forskellige typer af hjælpepersonale. De private medico-virksomheder, der indgår i undersøgelsen, beskæftiger ca medarbejdere. Der er ikke foretaget en systematisk kortlægning af sammensætningen af beskæftigelsen i disse virksomheder, men medarbejderne består typisk af ikke-faglærte og faglærte medarbejdere inden for produktion og distribution. Det er dog ikke alle medarbejderne i disse virksomheder, der er beskæftiget med medico skønsmæssigt er ca. 10 % af medarbejderne direkte beskæftiget med produktion eller distribution relevant for medico. Endelig vurderes det, at ca. 200 personer er beskæftiget som private behandlere, vejledere, i motionscentre m.v. Langt den overvejende del af arbejdspladserne inden for sundhedsområdet er offentlige. Kun hver tiende arbejdsplads er privat. Hertil kommer et mindre antal private virksomheder, som ikke har medico i fokus i dag, men som har et produktionsområde, der forholdsvis let vil kunne omstilles til medicoproduktion. Syv virksomheder med knap 400 beskæftigede har markeret, at de ville være interesseret i en sådan omlægning. 8

9 2.1 Hovedkonklusioner Generelt har de deltagende virksomheder i undersøgelsen positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i det kommende år. Men specielt for de offentlige virksomheder, er vurderingerne naturligvis usikre begrundet i omstruktureringen af den amtslige og kommunale sektor. De private virksomheder forventer at øge beskæftigelsen i det kommende år med 9 %. Det svarer til, at beskæftigelsen i de medico-relaterede virksomheder øges med mere end 100 medarbejdere i det kommende år. Det er ikke beskrevet præcis, hvilke typer af medarbejdere, det drejer sig om, men det vil typisk være produktionsmedarbejdere ikke-faglærte eller faglærte. Ingen af virksomhederne forventer et fald i beskæftigelsen. Kommunerne har også en positiv forventning til udviklingen i beskæftigelsen i plejesektoren i det kommende år, men kommunernes usikkerhed er dog stigende over tid. Ingen kommuner venter et fald i beskæftigelsen, og med den forventede demografiske udvikling i amtet med et stigende antal ældre, må det efter de personaleansvarliges vurdering forudses, at der bliver et stigende behov for plejepersonale uanset ændringerne i kommunegrænserne. Forventningerne til udviklingen i beskæftigelsen inden for sygehussektoren i amtet er til gengæld usikker. Amtets sygehusvæsen er allerede i gang med omlægninger som forberedelse til overflytningen af opgaven til Region Sjælland. En samling af forskellige specialer på forskellige sygehuse i den nye region kan betyde oprettelse af nye stillinger nogle steder på sygehusene i Storstrøms amt, og til gengæld flytninger eller nedlæggelser andre steder. Både sygehusene, privat praksis og plejesektoren rapporterer om problemer med at besætte visse typer af job. På sygehusområdet er der især mangel på visse former for højtuddannede (læger især speciallæger og sygeplejersker). Også kemikere til laboratorierne er vanskelige at rekruttere og fastholde. Der kan fremover opstå mangel på bioanalytikere. Det er ligeledes vanskeligt at rekruttere læger til privat praksis 9 både alment praktiserende læger og speciallæger. Vanskelighederne er størst, jo længere væk fra uddannelsesbyerne, man kommer. Det er en situation, der i de kommende år kan forventes at blive forstærket. Alderssammensætningen blandt de 170 alment praktiserende læger i amtet betyder, at forholdsvis mange vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende år. Der vil derfor være et stigende behov for at tiltrække nye læger til amtet. En tilsvarende situation nævnes for tandlægeområdet. Det er allerede vanskeligt at tiltrække unge tandlæger til f.eks. Lolland både til privat praksis og til kommunale tandlægeklinikker. 9 Der er for øjeblikket tre ledige lægepraksis på Lolland, hvoraf den ene netop er vikarbesat. 9

10 Plejesektoren rapporterer især om vanskeligheder med at rekruttere social- og sundhedsassistenter. Det gælder i hele amtet, men problemerne slår stærkest igennem på Lolland-Falster. Også her betyder alderssammensætningen af medarbejdergruppen, at en stor del vil forlade arbejdsmarkedet i de kommende år. Kommunerne benytter dog også mange ikkefaglærte i plejesektoren, og for denne gruppe er der ikke de store rekrutteringsproblemer. Derimod er det generelt vanskeligt at fastholde medarbejderne i plejesektoren, og der er derfor en stor omsætning af personale. De private medicovirksomheder rapporterer ikke om problemer med at rekruttere ikke-faglært og faglært arbejdskraft, men næsten hver fjerde af de deltagende virksomheder nævner, at de forgæves har forsøgt at rekruttere medarbejdere med en højere uddannelse. Det er ikke nærmere præciseret, hvilke typer af arbejdskraft/uddannelse, det drejer sig om. Både de offentlige og de private virksomheder placerer typisk ansvaret for rekrutteringsvanskelighederne uden for virksomheden selv. Sygehusvæsenet og den kommunale plejesektor lægger hovedansvaret på uddannelsessystemet sygehusvæsenet peger dog også på det politiske ansvar. De private virksomheder placerer hovedansvaret hos politikere og de ledige Beskæftigelsesmæssige satsningsområder Analysen peger på en række områder, hvor det gennem en særlig indsats vil være muligt at øge beskæftigelsespotentialet i sundhedsområdet i Storstrøms amt. Wellness Wellness er hastigt voksende både internationalt og i Danmark. Det vurderes, at der er en stor og stigende betalingsvillighed i befolkningen til at købe ydelser inden for området. Den voksende andel af ældre og ofte ældre med en god økonomi (arbejdsmarkedspension, opsparing i fast ejendom m.v.) tyder i sig selv på en stigende efterspørgsel efter ydelser fra wellness-industrien. Wellness-industrien dækker over alt fra små behandlere, motionscentre, sundhedscentre, kursteder, livsstilscentre og genoptræning til luksuriøse hoteller. Kursteder placeres traditionelt i yderområder med god infrastruktur, gode muligheder for at rekruttere arbejdskraft, smuk natur og historiske bygninger. Store dele af Storstrøms amt vil med fordel kunne udnyttes til forskellige typer af kur og helsecentre. Forskellige interessenter undersøger for øjeblikket muligheden for at etablere et eller flere kursteder på Lolland-Falster. 10

11 Det beskæftigelsesmæssige potentiale i udbygning af wellness forstærkes af, at en stor del af de arbejdspladser, der skabes i sektoren, er til serviceopgaver, som ikke forudsætter megen uddannelse. Det vil derfor være arbejdspladser, som vil kunne komme nogle af de grupper på arbejdsmarkedet til gode, der i dag har de største problemer med at finde arbejde. Endvidere vil arbejdspladserne blive skabt uden for byerne i de dele af amtet, der har de største vanskeligheder ved at opretholde beskæftigelsesmulighederne. Der kan opstå behov for at oprette en særlig uddannelse kurassistent til området. Det kan medvirke til at kvalificere arbejdsområdet og fastholde medarbejderne. Denne uddannelse findes allerede i Tyskland, hvor der er lang tradition for kurophold og sygdomsforebyggelse. Der er derfor oplagte muligheder for at udbygge det igangværende samarbejde med Tyskland på sundhedsområdet. Forebyggelse og genoptræning Et potentielt voksende beskæftigelsesområde, som ligger i tilknytning til wellness, er den offentlige forebyggelse og genoptræning. Det er dokumenteret, at befolkningen i Storstrøms amt har forholdsvis flere helseproblemer end i andre dele af landet 10. Især problemerne i forhold til rygning og overvægt er alvorlige, og amtet har landets højeste udgifter til behandling af hjerte- karsygdomme 11. Ansvar for forebyggelse og genoptræning overgår med kommunalreformen i stort omfang til kommunerne fra Samtidig er der indlagt økonomiske incitamenter til, at kommunerne kan investere i området. Hvis kommunerne vælger at sætte fokus på øget ansvar for egen sundhed ikke alene gennem forskellige kampagner, men også ved oprettelse af genoptrænings- og livsstilscentre med fokus på forebyggelse, vil der opstå behov for at rekruttere medarbejdere hertil. Erfaringer fra igangværende lignende aktiviteter viser, at det vil være relevant at knytte egentlige forskerstillinger til sådanne centre, lige som der vil være behov for højtuddannede medarbejdere til løbende at følge, dokumentere og vurdere resultaterne af det forebyggende og genoptrænende arbejde. Endvidere vil der være behov for faguddannet sundhedspersonale og forskellige typer ikke-faglærte medarbejdere. 10 Kilde: reference Kilde: reference 11 11

12 Omlægning af produktionen hos eksisterende virksomheder Analysen viser, at der er et potentiale til at omlægge produktionen til medico-området hos nogle af virksomhederne i amtet. Hertil kommer, at der udover disse formentlig vil være en række andre virksomheder, som vil kunne omlægge en ledig kapacitet til en sådan produktion. Eksempelvis vil det være muligt, at omlægge produktionen hos nogle af amtets virksomheder inden for jern og metal til plastområdet. Der kan peges på to forhold, som kan være forudsætningen for, at virksomhederne går igang med en sådan omstilling: 1. Virksomhederne skal være i stand til at arbejde sammen om at påtage sig opgaver som underleverandører i forhold til de store hospitaler eller de store virksomheder inden for medico eksempelvis virksomhederne i Medicon Valley. Det er i dag snarere reglen end undtagelsen, at de store hospitaler og de store virksomheder vælger at lægge sine ordrer hos én underleverandør, og for de fleste af de relevante virksomheder i Storstrøm amt vil disse ordrer være for omfattende til, at virksomheden selv kan løfte opgaven. Det er derfor afgørende, at de forholdsvis små medicovirksomheder i Storstrøms amt finder ud af at arbejde sammen og danne klynger eller konsortier, som kan gå ind i konkurrencen om de pågældende opgaver. 2. En række plastvirksomheder peger på, at en omlægning af produktionen forudsætter efteruddannelse af medarbejderne. Det samme behov vil naturligvis i endnu større omfang være til stede i metalvirksomheder, som vælger at omlægge produktionen til plast. Virksomhederne rapporterer, at det er vanskeligt at sikre medarbejdernes nødvendige efteruddannelse. Efteruddannelsen inden for plast findes udelukkende i Jylland, og det er vanskeligt at motivere de kortuddannede medarbejdere til at rejse efter en given uddannelse. Der er derfor behov for at få etableret de nødvendige grund- og efteruddannelser på Sjælland. Innovation, udvikling, skuffeprojekter Specielt de kvalitative udsagn, der er indhentet som led i analysen, peger på, at der ligger et beskæftigelsesmæssigt potentiale i at styrke innovation og udvikling i medico-virksomhederne. På den ene side peger en række virksomheder på, at de ligger inde med idéer skuffeprojekter til udvikling af virksomheden, som de ikke får ført ud i livet på grund af mangel på tid, manglende 12

13 viden om, hvor virksomheden kan hente hjælp til at udvikle idéen, eller manglende viden om, hvilken type af medarbejder, der eventuelt kan ansættes til at varetage en sådan udviklingsopgave. På den anden side nævner en forholdsvis stor andel af virksomhederne, at de forgæves har forsøgt at rekruttere en medarbejder med en højere uddannelse. Der er i denne undersøgelse ikke påvist noget samspil mellem medico-virksomhederne i Storstrøms amt og de relevante uddannelses- og vidensinstitutioner Samlet vurdering af rekrutteringsbehov Indenfor sundhedsområdet i Storstrøms amt er der, eller kan der, forventes rekrutteringsvanskeligheder i forhold til følgende medarbejdergrupper: Læger og tandlæger i yderområderne Sygeplejersker Bioanalytikere Faguddannet plejepersonale Hvis de beskæftigelsesmæssige potentialer udnyttes fuldt ud, kan der forventes et stigende behov for: Servicepersonale til kur og helsecentre Forebyggelsespersonale inkl. forskere Produktionspersonale (plastvarer, laboratorieudstyr og industrimaskiner til medico) Højt uddannede / akademikere 2.2 Diskussion og anbefalinger Vanskelighederne ved at rekruttere lægefaglige medarbejdere er ikke specielle for Storstrøms amt. Det er et landdækkende problem, som blandt andet hænger sammen med, at uddannelseskapaciteten på området i en årrække var for lille. Det er imidlertid et særligt problem for Storstrøms amt, at det i en generel mangelsituation typisk vil være de dele af landet, der ligger længst væk fra uddannelsesbyerne, der især kommer til at mærke problemerne. Den stigende mangel på praktiserende læger og speciallæger i amtets yderområder vil derfor blive et større og større problem. Det er ikke realistisk på kort sigt at tiltrække flere læger, så der er behov for at udvikle nye ideer til at reducere behovet for læger. En idé er at sætte fokus på større brug af teknologiske hjælpemidler indenfor sundhedssektoren, der muliggør at patienterne kan undersøges i nærområdet f.eks. på et sundhedscenter, men kan diagnostikeres i konference med 13

14 en kvalificeret speciallæge, der sidder et helt andet sted. Teknologiske løsninger kan være med til at mindske behovet for speciallæger. En mangel på læger i yderområder kan yderligere skabe eller forstærke det problem, at det er vanskeligt at tiltrække og fastholde såvel virksomheder som borgere til det pågældende lokalområde. Derfor er det vigtigt at udnytte alle også teknologiske muligheder for gennem rationalisering at begrænse behovet for speciallæger. Ansvaret for at implementere brugen af teknologiske diagnosticeringsløsninger i yderområder ligger hos de sundhedspolitiske myndigheder. Det vil typisk skulle ske i et tæt samspil mellem sundhedsstyrelsen, ledelsen af de relevante sygehuse, de politisk ansvarlige i amt (og senere region) og de lokale politikere i kommunerne Der er ligeledes vanskeligheder ved at rekruttere medarbejdere med mellemlange videregående uddannelser inden for sundhedsområdet (især sygeplejersker). Storstrøms amt har et godt fundament i de mellemlange sundhedsuddannelser på CVU-Syd. Dette fundament kan udnyttes yderligere som led i et initiativ for at gøre amtet til en sundhedsregion. Ved at øge uddannelseskapaciteten på sygeplejerskeområdet skabes grundlag for, at flere af de faguddannede bliver boende, hvor de er uddannede, og dermed er til rådighed for arbejdsmarkedet i Storstrøms amt. Oprettelse af en international sygeplejerskeuddannelse i Storstrøms amt giver mulighed for at tiltrække nye grupper til uddannelsen flygtninge og indvandrere, udenlandske udvekslingsstuderende og danske studerende fra andre dele af landet. Ansvaret for oprettelse af international sygeplejerskeuddannelse ligger hos uddannelsesinstitutionerne (CVU-Syd), sundhedsministeriet og lokale politikere Efteruddannelse af ikke-uddannede og visse grupper af faguddannede inden for pleje og omsorg, er et vigtigt indsatsområde. Det kan medvirke til at løse nogle af sektorens arbejdsmiljøproblemer, det kan medvirke til at fastholde medarbejderne og begrænse omsætningen af personale, og det kan medvirke til at øge arbejdsområdets status og den faglige stolthed blandt de ansatte. Samtidig kan Storstrøms amt ved bevidst at satse på efteruddannelsen markere sig og tiltrække kursister fra andre dele af landet. Der er taget initiativ til at få oprettet et Plejeomsorgsakademi i Storstrøms amt. Akademiet skal tilbyde en horisontal (som ikke flytter medarbejderen til en anden faggruppe) efteruddannelse til pleje- og omsorgspersonale både i og uden for regionen. Det forudsættes, at der oprettes overnatningsmuligheder i forbindelse med akademiet. 14

15 Ansvar for oprettelse af efteruddannelse for pleje og omsorg ligger hos de relevante uddannelsesinstitutioner og kommunerne med politisk opbakning fra de lokale politikere Rekruttering af højt uddannet, højt kvalificeret arbejdskraft hænger tæt sammen med mulighederne for at tilbyde attraktive jobs. Der er taget en række initiativer for at skabe job med forskningstilknytning, som kan være med til at tiltrække kvalificerede medarbejdere til regionen. På det primære sundhedsområde har Storstrømmens Sygehus netop fået status som universitetshospital. Der er oprettet særlige kompetencecentre for kræft, og der er sat fokus på forskning. Det kan ligeledes være relevant at etablere job med forskningstilknytning i en eventuel udbygning af kommunernes sundhedscentre. Roskilde Universitet har placeret forskerstillinger indenfor wellness og leisure management på CEUS i Nykøbing F, og Storstrøms ErhvervsCenter har taget initiativ til at få etableret en uddannelsesstilling som ErhvervsPh.D i fællesskab for en række plastvirksomheder i amtet. Imidlertid bliver mange af de ansatte med en lang videregående uddannelse bag sig boende uden for amtet. Det gælder ansatte på såvel de offentlige som de private virksomheder i amtet. Det medfører, at de pågældende medarbejdere er forholdsvis hurtige til at opsige deres job på virksomhederne i amtet, hvis der viser sig jobmuligheder i kortere afstand til deres bopæl. Der kan være mange årsager til, at specielt højtuddannede medarbejdere vælger at pendle til deres job i Storstrøms amt: (1) En eventuel ægtefælle er i forvejen beskæftiget tæt ved bopælen, (2) manglende fagligt/socialt miljø og kontakt med personer med tilsvarende uddannelsesmæssig baggrund, og (3) manglende information og viden om amtets lokalområder som attraktive bosætningsområder. Ansvar for oprettelse af attraktive job med forskningstilknytning, uddannelsesstillinger for læger og tandlæger ligger hos sundhedsstyrelsen, amtet, sygehusledelsen og lokale politikere Ansvar for oprettelse af andre jobmuligheder med forskningstilknytning (herunder ErhvervsPh.D) ligger hos de pågældende arbejdsgivere, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og erhvervsfremmestyrelsen Ansvar for faglige/sociale miljøer, lokale netværk og klubber, netværk om formidling af ægtefællejob ligger hos virksomheder og de pågældende ansatte selv, men skal understøttes af eksempelvis a-kasser. Specielt netværk om formidling af ægtefællejob er en opgave, hvor AF, kommuner og erhvervsfremmesystemet skal spille en aktiv rolle Ansvar for information og PR om det lokale områdes attraktivitet specielt målrettet mod personer, som pendler ind i amtet, ligger hos kommuner, turistforeninger m.v. 15

16 Som nævnt er wellness-industrien et potentielt udviklingsområde, som specielt i Storstrøms amt og måske især på Lolland-Falster kan være med til at skabe beskæftigelse. I tilknytning hertil ligger der et beskæftigelsesmæssigt udviklingsområde i udbygning af den offentlige forebyggelse og genoptræning. Ansvar for etablering af kursteder, livsstilscentre m.v., som skal grundlægge en udbygning af wellness-industrien i Storstrøms amt, ligger hos de relevante investorer. Det er imidlertid afgørende, at en satsning på området understøttes af en erhvervspolitisk strategi og at konkrete initiativer støttes af kommuner, lokale politikere, virksomheder og eventuelle godsbesiddere Ansvar for oprettelse af forebyggelses- og genoptræningscenter ligger (fra 2007) hos kommunerne og bør ske i tæt samarbejde med sygehuse, amt (og senere region) og lokale behandlere Ansvaret for at sikre, at der tilknyttes forskning og dokumentation til forebyggelse og wellness, evt. etablering af kompetencecentre ligger i et samarbejde mellem aktører (kommuner, uddannelsesinstitutioner, institutioner og virksomheder inden for sundhed og wellness) Medico-virksomhederne i Storstrøms amt har muligheder for i højere grad at satse på den medicorelevante del af deres produktion. Samtidig er der en række virksomheder i regionen, der forholdsvis let kan omlægge dele af deres produktion til medico. Endelig vurderes det, at nogle af regionens metalvirksomheder med fordel kan omlægge deres produktion til plast generelt og specifikt til plast rettet mod medico. Virksomhederne har behov for at blive understøttet i etablering af netværk og klynger, der vil gøre dem bedre rustet til at indgå som underleverandører til dels de store virksomheder indenfor medico-området og dels til de store offentlige institutioner på sundhedsområdet. Erfaringer fra andre dele af landet viser, at tilknytning af en tovholder til sådanne netværk er afgørende for, om samarbejdet giver succes. En forudsætning for, at virksomhederne kan indgå i en omstilling af produktionen, er, at virksomhederne og deres ansatte kan trække på den nødvendige efteruddannelse. 16

17 Ansvar for at støtte virksomhederne i etablering og vedligeholdelse af klynge- og netværkssamarbejde ligger hos erhvervsråd og erhvervscentre 12. Det sker i tæt samarbejde med de pågældende virksomheder Ansvar for at undersøge og vurdere virksomhedernes behov for grund- og efteruddannelse inden for plastområdet på Sjælland ligger hos plastindustrien i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, fagforeninger og AF Medico-virksomhederne har kun begrænset erfaring med at beskæftige højtuddannede medarbejdere, og samtidig rapporterer en række virksomheder om, at de har udviklingsopgaver, som bliver liggende i skuffen, fordi virksomheden ikke har tid til at videreudvikle en eventuel idé, og fordi virksomheden ikke har viden om, eller tiltro til, at den pågældende udviklingsopgave kan løses af medarbejdere med en for virksomheden utraditionel, lang uddannelse. Der er et naturligt grundlag for at intensivere arbejdet med at koble virksomheder med særlig behov for at få udviklet skuffeprojekter sammen med højtuddannede (akademikere), som ofte har nogle af de kompetencer generelle kvalifikationer i form af IT-kendskab, kommunikation, sprog, projektledelse, planlægning, styring og udviklingsopgaver som virksomhederne efterspørger. Herved ligger indsatsområdet i forlængelse af en mangeårig arbejdsmarkedsindsats (senest fornyet med iværksættelsen af Beskæftigelsesministeriet Akademikerkampagne i 2004) og en mangeårig indsats for at lette virksomhedernes adgang til at kunne udnytte og omsætte uddannelses- og forskningsinstitutionernes viden (senest fornyet med Vidensskabsministeriets initiativ fra 2005 om videnpiloter ). Ansvar for at bistå virksomhederne i at finde og videreudvikle skuffeprojekter ligger hos erhvervsfremmesystemet i tæt samarbejde med erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, AF m.v. Storstrøms Erhvervscenter har taget initiativ til intensivere løsning af denne opgave Ansvar for at kobling og matchning mellem virksomheder med opgaver til højtuddannede og ledige med kompetence og kvalifikationer til at løse de pågældende opgaver ligger hos AF og de relevante faglige organisationer i tæt samarbejde med de aktører i erhvervsfremmesystemet, der varetager det opsøgende arbejde (Storstrøms Erhvervscenter) 12 Storstrøms Erhvervscenter har taget initiativ til at skabe forudsætning for etablering af netværk/klynge inden for medico/sundhed. Initiativ er nærmere beskrevet i afsnit

18 3 Erhvervs- og beskæftigelsesstrukturen på sundhedsområdet i Storstrøms amt I beskæftigelses- og erhvervsanalysen er sundhedsbranchen defineret bredt. Sundhedsbranchen dækker sygehuse, plejesektoren, medicinalindustrien og alle de virksomheder, der på den ene eller anden måde leverer til medicinalindustri eller sygehuse, behandlere, praktiserende læger, tandlæger og distributører, men også hele forebyggelses- og velvære sektoren (kaldet wellness) fra kursteder til motionscentre. Det er dog kun det etablerede sundhedsvæsen, der systematisk er medtaget i selve analysen, mens hele området er medtaget i diskussioner. Beskrivelsen af erhvervsstrukturen for sundhedsområdet Storstrøms amt medtager derfor Storstrømmens Sygehus, privat praksis under sygesikringen, plejesektoren i kommunerne og de private medico-virksomheder. 3.1 Det offentlige sundhedsområde Det amtslige sygehusvæsen Storstrømmens sygehus består af sygehusene i Næstved, Nykøbing F., Nakskov og Fakse 13. Den fælles sygehusledelse, som er placeret i Næstved, varetager personalefunktionen, så rekruttering og planlægning for de 4 sygehuse foregår centralt. Sygehuset beskæftiger sundhedspersonale; læger, sygeplejersker, bioanalytikere, ergo- og fysioterapeuter, plejepersonale samt tandlæger. Desuden varetages en lang række funktioner af andre faggrupper. I alt er der ca ansatte 14 og driftsbudgettet er ca. 1,4 milliarder. Storstrømmens Sygehus' ledelse 15 er placeret i Næstved, og en omstrukturering af sygehusvæsenet og kompetenceafdækning for hele personalegruppen er netop foretaget med henblik på omskoling /videreuddannelse, opgaveglidning, primær- sekundær sundhedstjeneste, fleksibilitet og mobilitet. Desuden har to personer med direkte ansvar for rekruttering af personale udfyldt spørgeskemaer. For sygehusenes vedkommende er 100 % af beskæftigelsen dermed dækket ind i analysen. 13 Sygehuset i Stege er omdannet til sundhedscenter fra 1/ Der er først for ganske nyligt blevet ansat en leder af centret og personale- og rekrutteringssituation er ikke afklaret. Centret indgår derfor ikke i undersøgelsen. 14 Bilag 3 giver en mere detaljeret beskrivelse af sammensætningen af medarbejdergruppen. 15 Består af tre personer; Sygehusdirektør Jens Peter Steensen, Sygeplejefaglig Vicedirektør Bente Drachmann Jørgensen og Økonomisk Vicedirektør Arne Henriksen. Personaleansvaret varetages hovedsagligt af Bente Drachmann Jørgensen, som også er interviewet til nærværende analyse. 18

19 3.1.2 Privatpraktiserende sundhedsområde under sygesikringen Denne sektor består af praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter og tandlæger. De fleste arbejder alene eller i kontorfællesskaber med andre i samme faggruppe. Nogle har ansatte klinikassistenter, sygeplejersker og kontorpersonale, men de fungerer i meget begrænset omfang som arbejdsgivere, og er ikke systematisk medtaget i analysen. Relevante brancheforeninger er medtaget i diskussionen ud fra interview med disse 16. Behandlere, læger og tandlæger er ikke interviewet separat, men er repræsenteret via brancheforeninger Kommunernes omsorgs- og plejesektor Plejesektoren varetages af kommunerne, og det sundhedsfaglige personale består hovedsagligt af sundhedsassistenter/ sygehjælpere samt enkelte sygeplejersker. Desuden beskæftiges en række andre faggrupper såsom kontor og service, og kommunerne har også ansvaret for skoletandplejen. Hele plejesektoren i Storstrøms amt beskæftiger omkring personer 18. Storstrøms amt består af 24 kommuner i den nuværende struktur, men efter kommunalreformen vil området bestå af 6 nye storkommuner. Da der næsten ikke er forskelle imellem kommunernes normering, er forskelle i deres rekrutteringsmønster søgt belyst gennem udvælgelse af geografisk spredte kommuner. Det er lykkedes, at få spørgeskemabesvarelser fra 6 kommuner, som også dækker geografien i de nye storkommuner undtagen Vordingborg området (se nedenstående kort 1). Der er desuden hentet en del information fra flere kommuner via telefonsamtaler. Besvarelserne i analysen dækker 34 % af de ansatte inden for plejesektoren i kommunerne i Storstrøms amt. 16 Bilag 3 giver en mere detaljeret oversigt. 17 Tandlægernes kredsformand i Storstrøms amt, Dansk Tandlægeforening, Sundhedsforvaltningen (Chef for det Præhospitale område, Henrik Agerlin Pedersen og Kvalitetschef, Overlæge Preben Cramon), Overlæge Torben Cordtz, Folkesundhedscentret samt en større fysioterapeutklinik i Næstved er medtaget i diskussionen. 18 Udgangspunktet for beregningen af den samlede beskæftigelse i den kommunale plejesektor er vist i bilag 4. 19

20 Kort 1: Kommunerne i Storstrøms Amt. Der er 24 kommuner i amtet. Fra 1. januar 2007 vil disse kommuner sammen med yderligere tre kommuner uden for Storstrøms amt indgå i 6 nye større kommuner. De røde punkter angiver de kommuner, der har udfyldt spørgeskemaer til analysen, dækkende 34 % af de ansatte i sektoren. 3.2 Private medico-virksomheder i Storstrøms amt Der findes 39 private firmaer i Storstrøms amt, som på nuværende tidspunkt kan karakteriseres som helt eller delvis medico. Der findes enkelte kompetenceklynger i amtet indenfor henholdsvis plastproduktion (Rødby og Vordingborg-området), naturlægemidler og plejeartikler (Stege og Næstved) samt hjælpemidler (Næstved) (se kort 2), mens andre områder repræsenteres af en enkel eller få virksomheder. De fleste firmaer er meget små, og 10 virksomheder har under 5 ansatte. I alt beskæftiger disse 39 virksomheder ca personer 19, men langt fra alle er beskæftiget med medico. Af de større virksomheder er 9 filialer med hovedkvarter i andre dele af landet eller i udlandet, og det er hovedsagligt produktion, der finder sted i Storstrøms amt. Desuden findes der et større antal behandlere, vejledere, motionscentre m.v. De fleste drives af kun en enkelt person, mens andre har få ansatte, og dette segment er ikke systematisk medtaget i analysen. 19 Oversigt over beskæftigelsen og liste over de medico-relaterede virksomheder er givet i bilag 2. 20

Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked

Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Rambøll Management Arbejdsmarkedsstyrelsen Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Oktober 2005 Arbejdsmarkedsstyrelsen Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Forår 2005 Rambøll

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Social- og sundhedsassistenter på sygehusene - en faglig ressource

Social- og sundhedsassistenter på sygehusene - en faglig ressource Social- og sundhedsassistenter på sygehusene - en faglig ressource Social- og sundhedssektoren, FOA Fag og Arbejde januar 2007 1 Social- og sundhedsassistenter kan løse flere opgaver på sygehusene Jeg

Læs mere

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 23. november 2006 Sag nr. 1101-324497 Dok.nr. 2006-21284 Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 1. En ambitiøs strategi for kompetenceudvikling

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000

Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000 PLS RAMBØLL Management Marts 2001 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000 PLS RAMBØLL Management Marts 2001 Indhold Side

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Udarbejdet af IT-Branchen i samarbejde med de regionale IT-Fora Indhold:

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune. Virksomhedsbarometer

En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune. Virksomhedsbarometer En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune Virksomhedsbarometer for perioden 1. juli - 31. december 2014 2 Indledning Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser blandt kommunens

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herning, oktober 2014 HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herværende notat er udarbejdet

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Projektets titel og kontaktoplysninger

Projektets titel og kontaktoplysninger Projektets titel og kontaktoplysninger Titel Hørsholm Roterer Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail, og CVR/SE nummer LO Storkøbenhavn Projekt & Analyse C. F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Tlf: 33 25

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 212 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Pengeinstitutter på skrump 4 Mindre bevægelser i pensions- og forsikringsselskaber 4 IT eneste område i vækst

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Energi og miljø I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland oplandsrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Thy-Mors I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 FOKUS DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout og opsætning: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 12 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Metalindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

De store infrastrukturinvesteringer

De store infrastrukturinvesteringer De store infrastrukturinvesteringer Oplæg Femern Belt Development Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen 17. september 2013 Større infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere April 2015 Hvad ved vi om højtuddannede i SMV erne? Tre ud af fire private virksomheder i Danmark har færre end 10 ansatte. Af disse har 1 ud

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 29 Forsikrings- og pensionsområdet FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FORSIKRING & PENSION AMALIEGADE 7 AMALIEGADE 1 1256 KØBENHAVN K. 1256 KØBENHAVN K. Beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere