Beskæftigelses- og erhvervsanalyse af sundhedsbranchen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelses- og erhvervsanalyse af sundhedsbranchen"

Transkript

1 Beskæftigelses- og erhvervsanalyse af sundhedsbranchen Projektleder Ann Louring Roldan Projektkonsulent Gitte Piil Eriksen Seniorkonsulent Orla Skrubbeltrang Sundhedsområdet Storstrøms ErhvervsCenter Vordingborg Juni 2005

2 Indhold INDHOLD INDLEDNING AFGRÆNSNING OG METODE RESUMÉ OG ANBEFALINGER HOVEDKONKLUSIONER Beskæftigelsesmæssige satsningsområder Samlet vurdering af rekrutteringsbehov DISKUSSION OG ANBEFALINGER ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESSTRUKTUREN PÅ SUNDHEDSOMRÅDET I STORSTRØMS AMT DET OFFENTLIGE SUNDHEDSOMRÅDE Det amtslige sygehusvæsen Privatpraktiserende sundhedsområde under sygesikringen Kommunernes omsorgs- og plejesektor PRIVATE MEDICO-VIRKSOMHEDER I STORSTRØMS AMT SAMLET OVERSIGT OVER SUNDHEDSOMRÅDET I STORSTRØMS AMT BESKÆFTIGELSE OG REKRUTTERING PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Opsamling på forventninger til beskæftigelsen Den generelle beskæftigelsessituation i Storstrøms amt VIRKSOMHEDERNES FORVENTNINGER TIL BESKÆFTIGELSE OG REKRUTTERING POSITIVE FORVENTNINGER Mangel på bestemte typer af arbejdskraft Praktiserende læger og tandlæger Plejesektoren Medico-virksomhedernes brug af højt uddannede medarbejdere Medico-virksomhedernes behov for produktionsmedarbejdere RESULTATER FRA SPØRGESKEMAERNE Ubesatte jobs i virksomhederne i Storstrøms amt Virksomhedernes mangel på bestemte former for arbejdskraft Konsekvenser for virksomhederne af mangel på arbejdskraft Virksomhedernes rekrutteringspraksis i forhold til transporttid Situationen i dag i forhold til året før Virksomhedernes vurdering af ansvar for mangel på arbejdskraft Virksomhedernes egne initiativer for at modvirke mangel på arbejdskraft Virksomhedernes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Virksomhedernes behov for efteruddannelse BESKÆFTIGELSESPOLITISKE PERSPEKTIVER TEKNOLOGISKE LØSNINGER TIL AT REDUCERE BEHOV FOR SPECIALISTER

3 5.2 FASTHOLDELSE OG TILTRÆKNING AF HØJT UDDANNEDE STØTTE TIL MEDICO-INDUSTRI STORSTRØM SOM SUNDHEDSREGION WELLNESS-OMRÅDET REFERENCER OG KILDER BILAG 1: DATAGRUNDLAG BILAG 2: SUNDHEDSBRANCHENS BESKÆFTIGELSE: PRIVATE BILAG 3: SUNDHEDSBRANCHENS BESKÆFTIGELSE: AMTET BILAG 4: SUNDHEDSBRANCHENS BESKÆFTIGELSE: KOMMUNER BILAG 5: OVERSIGTSSKEMA BILAG 6: SPØRGESKEMA TIL BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSEN

4 1 Indledning Sundhedsområdet kan i de kommende år blive et af de helt store vækstpotentialer i dansk økonomi. I Storstrøms amt spiller sundhedsområdet allerede i dag en vigtig beskæftigelsesmæssig rolle først og fremmest på grund af det store antal beskæftigelsesmuligheder i den offentlige sektor. De beskæftigelsespolitiske aktører har derfor en naturlig interesse i at vurdere, om der også i Storstrøms amt ligger et beskæftigelsespolitisk potentiale i dette område, som kan styrkes og udnyttes. Der er ikke tidligere foretaget en særlig eller grundig analyse af beskæftigelses- og erhvervsstrukturen indenfor sundhedsområdet i Storstrøms amt. Det har således kun i begrænset omfang været muligt at arbejde med området, som et særligt beskæftigelsesmæssigt vækstområde, ligesom det ikke har været muligt for AF-Storstrøm at målrette vejlednings- og aktiveringsindsatsen for ledige mod eventuelle nye beskæftigelsesområder inden for branchen. Storstrøms ErhvervsCenter har med denne analyse ønsket at få et overblik over beskæftigelsen indenfor sundhedsområdet herunder at vurdere potentialet for, om private virksomheder kan omstille deres produktion til området, og at undersøge virksomhedernes rekrutterings- og beskæftigelsessituation. Formålet er, at en beskæftigelses- og erhvervsanalyse af sundhedsområdet kan være med til at skabe en større klarhed over, hvilke kompetencer virksomhederne inden for området efterspørger på nuværende tidspunkt, og hvilke kompetencer virksomhederne kan forventes at efterspørge i fremtiden. Beskæftigelses- og erhvervsanalysen er finansieret af Arbejdsmarkedsrådet for Storstrøms amt. Beskæftigelses- og erhvervsanalysen af sundhedsbranchen beskriver og analyserer erhvervs- og beskæftigelsesstrukturen blandt amtets virksomheder offentlige og private som er relateret til sundhedsområdet. Analysen inddrager både de private virksomheder i amtet, der allerede leverer ydelser (produkter/service) til omsorgs- og sundhedssektoren, og de private virksomheder, der ikke på nuværende tidspunkt leverer ydelser til sundhedssektoren, men som skønnes at kunne drage fordel af omstilling/diversifikation af den nuværende produktion til en produktion rettet mod omsorgs- og sundhedssektoren. Analysen af virksomhedernes rekrutterings- og beskæftigelsessituation inddrager blandt andet de nuværende og fremtidige arbejdskraftbehov (mængde, geografisk placering og kompetenceprofiler), eventuelle nuværende og forudsete fremtidige rekrutteringsproblemer, samt eventuelle behov for opkvalificering af medarbejderstaben. 4

5 Analysen af virksomhedsstrukturen beskriver eksisterende medico 1 /sundhedsklynger i amtet samt den samlede struktur af sundhedssektoren, særlige kompetenceområder og potentielle fremtidige beskæftigelsesmuligheder. 1.1 Afgrænsning og metode Diskussionen af sundhed som et vækstpotentiale er baseret på en meget bred definition af sundhedsområdet. Det betyder, at sundhedsområdet i denne afgrænsning typisk ikke kan genfindes i den almindelige måde at beskrive beskæftigelses- og erhvervsstrukturen på 2. Den primære målgruppe for denne undersøgelse og specielt dataindsamlingen i forbindelse med analysen er: Private virksomheder, som sælger produkter eller ydelser til det offentlige sundhedsområde, eller som har potentiale for at omlægge sin produktion hertil Det offentlige sundhedsvæsen primært sygehussektoren Den offentlige pleje og omsorg primært hjemmeplejen og institutioner for ældre Der er i undersøgelsen lagt stor vægt på at få kortlagt omfanget og sammensætningen af den del af den private sektor i Storstrøms amt private medico-relaterede virksomheder som producerer ydelser og/eller produkter til (den offentlige del af) sundhedsområdet 3. Herunder er der lagt vægt på at kortlægge omfanget af beskæftigelsen i virksomheder, som i dag ikke producerer til sundhedsområdet, men som har et potentiale i forhold til at satse på denne sektor. Disse virksomheder er omfattet af interviewdelen af undersøgelsen. Inden for sundhedsområdet er der en hastigt voksende underskov af små private virksomheder små behandlere, motionscentre, livsstilscentre m.v. Sammen med private sundhedscentre, kursteder, genoptræningscentre og lignende, kan denne del af sundhedssektoren samles under 1 Med medico menes virksomheder, der beskæftiger sig med eller leverer til medicinalindustrien. Medico/Sundhedsområdet består af alle de virksomheder, der indgår i produktionen af varer og serviceydelser til sundhedsområdet. Virksomhederne fordeler sig over hele værdikæden fra leverandører af viden og råstoffer til de endelige produkter, der når forbrugeren, jf. afsnit 2.1. Rapporten sætter fokus på de private virksomheder inden for Medico/Sundhed, som fremstiller produkter eller tjenesteydelser. Apotekersektoren og den professionelle sektor, herunder læger og tandlæger, inddrages i det omfang, de påvirker rammebetingelser for de ovennævnte virksomheder. 2 I den 6-cifrede brancheopdeling vil man alene kunne genfinde hospitalssektoren, læger, speciallæger og andre sundhedsspecialer i privat praksis, samt omsorgssektoren (hjemmehjælp og institutioner for ældre) 3 Virksomhederne er udvalgt i TDC s Navne og numre database (www.nnerhverv.dk) efter produktsortiment og ydelse. 5

6 begrebet wellness-industrien. Området er indtil videre kun i begrænset omfang udbygget i Storstrøms amt, og det er kun i sporadisk omfang beskrevet i den kvantitative beskrivelse af det samlede sundhedsområde. Wellness-industrien inddrages dog i diskussionerne som en mulighed for at skabe nye beskæftigelsesområder inden for sundhedsområdet. Sygehusene i Storstrøms amt er ejet af Amtet. Efter sammenlægningen af sygehusene i amtet til Storstrømmens Sygehus dækkes rekruttering til alle 4 sygehus-enheder fra Næstved. Sygehuset har netop analyseret beskæftigelses- og kompetencesituationen, og det har derfor været muligt at få et godt overblik over beskæftigelsessituationen på sygehusområdet. Sygehusområdet indgår i interviewdelen af undersøgelsen. Privatpraktiserende fysioterapeuter, læger og tandlæger indgår i diskussionerne og i den beskrivende del af analysen. Situationen for denne del af sundhedssektoren er primært belyst gennem samtaler med de respektive faglige foreninger og de ansvarlige for administrationen af sygesikringen i Storstrøms Amt 4. Derudover refereres til to publikationer fra Sundhedsstyrelsen, som er afslutningen på et analysearbejde Sundhedsstyrelsen iværksatte i foråret 1999 på baggrund af bidrag fra en styregruppe, der har bestået af tandplejens interessenter 5. Den privatpraktiserende del af sundhedssektoren indgår ikke i interviewdelen af undersøgelsen. De pågældende virksomheder fungerer kun i begrænset omfang som arbejdsgivere for andre faggrupper, og de pågældende specialister i privat praksis er ikke selv en del af målgruppen for den arbejdsmarkedspolitiske indsats. Apoteker, materialister og lignende private virksomheder, som varetager salg af bl.a. medicin, naturmedicin og lignende er ikke medtaget i analysen. Det samme gælder alternative behandlere. Pleje og omsorg over for ældre varetages af kommunerne. Der er udvalgt et antal kommuner til brug for undersøgelsen, som fordeler sig i hele amtet. Der er i udvælgelsen lagt vægt på at kunne afdække evt. lokale egnsforskelle, og kommunerne er udvalgt, så de dækker et repræsentativt geografisk udsnit af amtet, svarende til de nye storkommuner efter kommunalreformen. Den kommunale pleje og omsorg indgår i interviewdelen af undersøgelsen. Den forebyggende del af sundhedssektoren, som ligger i kommunerne bl.a. sundhedsplejen indgår ikke i analysen. 4 Amtet har bl.a. stillet de kvantitative oplysninger om privat praksis til rådighed for undersøgelsen. 5 Reference 1 og 2 i kildefortegnelsen. 6

7 Dataindsamlingen er foregået dels ved besvarelser af et spørgeskema 6, dels ved individuelle interviews af de personaleansvarlige i de private virksomheder, i kommunerne og på Storstrømmens Sygehus. Oplysningerne herfra er suppleret og komplementeret af oplysninger og vurderinger, der er fremkommet i netværksmøderne og andre møder i regi af projektet Sundhed som Vækstgenerator 7. Der er foretaget interviews med 12 private virksomheder (7 har ikke ønsket at deltage, ikke været til at træffe eller har ikke overholdt indgåede aftaler om gennemførelse af interview). Informationer for nogle af disse virksomheder er dog inddraget i undersøgelsen gennem virksomhedernes deltagelse i netværks- eller styregruppemøder, samt gennem opfølgende telefoninterviews. For Storstrømmens Sygehus vedkommende er der udfyldt to spørgeskemaer, og der er gennemført et længere interview med den hovedansvarlige for rekrutteringen. Endelig er der gennemført interviews med 6 kommuner (3 har ikke ønsket at medvirke). Interviewene er gennemført i perioden marts-april Hovedparten af interviewene er foretaget af en ekstern underleverandør 8, resten af Storstrøms ErhvervsCenter. De statistiske beregninger er lavet på baggrund af spørgeskemaerne. De uddybende kvalitative oplysninger fra interviewene samt information, der er kommet frem under netværks- og styregruppemøder, gennem telefoninterview etc., indgår i de kvalitative beskrivelser og diskussioner i de relevante afsnit. 6 Spørgeskemaet er gengivet i bilag 4. Det er konstrueret på basis af rapporten Rekrutteringssituationen i Storstrøms Amt, januar 2004 (reference 3 i kildefortegnelsen). Formålet har været muligheden for at kunne sammenligne med den nævnte tidligere undersøgelse. Der er dog sket enkelte rettelser og justeringer af spørgeskemaet efter drøftelse med AF-Storstrøm (reference 4 i kildefortegnelsen). 7 Sundhed som vækstgenerator er iværksat i samarbejde mellem Næstvedegnens Erhvervsudviklingsråd og Storstrøms Erhvervscenter. Formålet er at fremme og udvikle mulighederne for at skabe øget vækst i regionen med sundhedsbranchen som løftestang. 8 KommuneKonsulenten, Analysebureau 7

8 2 Resumé og anbefalinger Sundhedsområdet spiller en stor beskæftigelsesmæssig rolle i Storstrøms amt. Der er ca personer beskæftiget på de offentlige og private virksomheder i branchen, som den er afgrænset i denne undersøgelse. Det svarer til 12 % af samtlige arbejdspladser i regionen. Godt halvdelen af beskæftigelsen findes i den kommunale plejesektor nemlig medarbejdere. Denne gruppe består dels af faguddannet arbejdskraft sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere m.v. og dels indgår der et stort antal ikkeuddannede medarbejdere i gruppen. Sygehusene i Storstrøms amt beskæftiger ca medarbejdere. Godt 400 af disse har en lang videregående uddannelse (læger og jordmødre), godt har en mellemlang videregående uddannelse (sygeplejersker, fys/ergo, bioanalytikere m.v.), mens resten består af andet sundhedspersonale, lægesekretærer/administrativt personale, rengøringspersonale m.v. Lægepraksis, tandlæger, fysioterapeuter m.v. under sygesikringen beskæftiger knap 800 medarbejdere, hvoraf 2/3 består af de pågældende specialister, mens resten består af forskellige typer af hjælpepersonale. De private medico-virksomheder, der indgår i undersøgelsen, beskæftiger ca medarbejdere. Der er ikke foretaget en systematisk kortlægning af sammensætningen af beskæftigelsen i disse virksomheder, men medarbejderne består typisk af ikke-faglærte og faglærte medarbejdere inden for produktion og distribution. Det er dog ikke alle medarbejderne i disse virksomheder, der er beskæftiget med medico skønsmæssigt er ca. 10 % af medarbejderne direkte beskæftiget med produktion eller distribution relevant for medico. Endelig vurderes det, at ca. 200 personer er beskæftiget som private behandlere, vejledere, i motionscentre m.v. Langt den overvejende del af arbejdspladserne inden for sundhedsområdet er offentlige. Kun hver tiende arbejdsplads er privat. Hertil kommer et mindre antal private virksomheder, som ikke har medico i fokus i dag, men som har et produktionsområde, der forholdsvis let vil kunne omstilles til medicoproduktion. Syv virksomheder med knap 400 beskæftigede har markeret, at de ville være interesseret i en sådan omlægning. 8

9 2.1 Hovedkonklusioner Generelt har de deltagende virksomheder i undersøgelsen positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i det kommende år. Men specielt for de offentlige virksomheder, er vurderingerne naturligvis usikre begrundet i omstruktureringen af den amtslige og kommunale sektor. De private virksomheder forventer at øge beskæftigelsen i det kommende år med 9 %. Det svarer til, at beskæftigelsen i de medico-relaterede virksomheder øges med mere end 100 medarbejdere i det kommende år. Det er ikke beskrevet præcis, hvilke typer af medarbejdere, det drejer sig om, men det vil typisk være produktionsmedarbejdere ikke-faglærte eller faglærte. Ingen af virksomhederne forventer et fald i beskæftigelsen. Kommunerne har også en positiv forventning til udviklingen i beskæftigelsen i plejesektoren i det kommende år, men kommunernes usikkerhed er dog stigende over tid. Ingen kommuner venter et fald i beskæftigelsen, og med den forventede demografiske udvikling i amtet med et stigende antal ældre, må det efter de personaleansvarliges vurdering forudses, at der bliver et stigende behov for plejepersonale uanset ændringerne i kommunegrænserne. Forventningerne til udviklingen i beskæftigelsen inden for sygehussektoren i amtet er til gengæld usikker. Amtets sygehusvæsen er allerede i gang med omlægninger som forberedelse til overflytningen af opgaven til Region Sjælland. En samling af forskellige specialer på forskellige sygehuse i den nye region kan betyde oprettelse af nye stillinger nogle steder på sygehusene i Storstrøms amt, og til gengæld flytninger eller nedlæggelser andre steder. Både sygehusene, privat praksis og plejesektoren rapporterer om problemer med at besætte visse typer af job. På sygehusområdet er der især mangel på visse former for højtuddannede (læger især speciallæger og sygeplejersker). Også kemikere til laboratorierne er vanskelige at rekruttere og fastholde. Der kan fremover opstå mangel på bioanalytikere. Det er ligeledes vanskeligt at rekruttere læger til privat praksis 9 både alment praktiserende læger og speciallæger. Vanskelighederne er størst, jo længere væk fra uddannelsesbyerne, man kommer. Det er en situation, der i de kommende år kan forventes at blive forstærket. Alderssammensætningen blandt de 170 alment praktiserende læger i amtet betyder, at forholdsvis mange vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende år. Der vil derfor være et stigende behov for at tiltrække nye læger til amtet. En tilsvarende situation nævnes for tandlægeområdet. Det er allerede vanskeligt at tiltrække unge tandlæger til f.eks. Lolland både til privat praksis og til kommunale tandlægeklinikker. 9 Der er for øjeblikket tre ledige lægepraksis på Lolland, hvoraf den ene netop er vikarbesat. 9

10 Plejesektoren rapporterer især om vanskeligheder med at rekruttere social- og sundhedsassistenter. Det gælder i hele amtet, men problemerne slår stærkest igennem på Lolland-Falster. Også her betyder alderssammensætningen af medarbejdergruppen, at en stor del vil forlade arbejdsmarkedet i de kommende år. Kommunerne benytter dog også mange ikkefaglærte i plejesektoren, og for denne gruppe er der ikke de store rekrutteringsproblemer. Derimod er det generelt vanskeligt at fastholde medarbejderne i plejesektoren, og der er derfor en stor omsætning af personale. De private medicovirksomheder rapporterer ikke om problemer med at rekruttere ikke-faglært og faglært arbejdskraft, men næsten hver fjerde af de deltagende virksomheder nævner, at de forgæves har forsøgt at rekruttere medarbejdere med en højere uddannelse. Det er ikke nærmere præciseret, hvilke typer af arbejdskraft/uddannelse, det drejer sig om. Både de offentlige og de private virksomheder placerer typisk ansvaret for rekrutteringsvanskelighederne uden for virksomheden selv. Sygehusvæsenet og den kommunale plejesektor lægger hovedansvaret på uddannelsessystemet sygehusvæsenet peger dog også på det politiske ansvar. De private virksomheder placerer hovedansvaret hos politikere og de ledige Beskæftigelsesmæssige satsningsområder Analysen peger på en række områder, hvor det gennem en særlig indsats vil være muligt at øge beskæftigelsespotentialet i sundhedsområdet i Storstrøms amt. Wellness Wellness er hastigt voksende både internationalt og i Danmark. Det vurderes, at der er en stor og stigende betalingsvillighed i befolkningen til at købe ydelser inden for området. Den voksende andel af ældre og ofte ældre med en god økonomi (arbejdsmarkedspension, opsparing i fast ejendom m.v.) tyder i sig selv på en stigende efterspørgsel efter ydelser fra wellness-industrien. Wellness-industrien dækker over alt fra små behandlere, motionscentre, sundhedscentre, kursteder, livsstilscentre og genoptræning til luksuriøse hoteller. Kursteder placeres traditionelt i yderområder med god infrastruktur, gode muligheder for at rekruttere arbejdskraft, smuk natur og historiske bygninger. Store dele af Storstrøms amt vil med fordel kunne udnyttes til forskellige typer af kur og helsecentre. Forskellige interessenter undersøger for øjeblikket muligheden for at etablere et eller flere kursteder på Lolland-Falster. 10

11 Det beskæftigelsesmæssige potentiale i udbygning af wellness forstærkes af, at en stor del af de arbejdspladser, der skabes i sektoren, er til serviceopgaver, som ikke forudsætter megen uddannelse. Det vil derfor være arbejdspladser, som vil kunne komme nogle af de grupper på arbejdsmarkedet til gode, der i dag har de største problemer med at finde arbejde. Endvidere vil arbejdspladserne blive skabt uden for byerne i de dele af amtet, der har de største vanskeligheder ved at opretholde beskæftigelsesmulighederne. Der kan opstå behov for at oprette en særlig uddannelse kurassistent til området. Det kan medvirke til at kvalificere arbejdsområdet og fastholde medarbejderne. Denne uddannelse findes allerede i Tyskland, hvor der er lang tradition for kurophold og sygdomsforebyggelse. Der er derfor oplagte muligheder for at udbygge det igangværende samarbejde med Tyskland på sundhedsområdet. Forebyggelse og genoptræning Et potentielt voksende beskæftigelsesområde, som ligger i tilknytning til wellness, er den offentlige forebyggelse og genoptræning. Det er dokumenteret, at befolkningen i Storstrøms amt har forholdsvis flere helseproblemer end i andre dele af landet 10. Især problemerne i forhold til rygning og overvægt er alvorlige, og amtet har landets højeste udgifter til behandling af hjerte- karsygdomme 11. Ansvar for forebyggelse og genoptræning overgår med kommunalreformen i stort omfang til kommunerne fra Samtidig er der indlagt økonomiske incitamenter til, at kommunerne kan investere i området. Hvis kommunerne vælger at sætte fokus på øget ansvar for egen sundhed ikke alene gennem forskellige kampagner, men også ved oprettelse af genoptrænings- og livsstilscentre med fokus på forebyggelse, vil der opstå behov for at rekruttere medarbejdere hertil. Erfaringer fra igangværende lignende aktiviteter viser, at det vil være relevant at knytte egentlige forskerstillinger til sådanne centre, lige som der vil være behov for højtuddannede medarbejdere til løbende at følge, dokumentere og vurdere resultaterne af det forebyggende og genoptrænende arbejde. Endvidere vil der være behov for faguddannet sundhedspersonale og forskellige typer ikke-faglærte medarbejdere. 10 Kilde: reference Kilde: reference 11 11

12 Omlægning af produktionen hos eksisterende virksomheder Analysen viser, at der er et potentiale til at omlægge produktionen til medico-området hos nogle af virksomhederne i amtet. Hertil kommer, at der udover disse formentlig vil være en række andre virksomheder, som vil kunne omlægge en ledig kapacitet til en sådan produktion. Eksempelvis vil det være muligt, at omlægge produktionen hos nogle af amtets virksomheder inden for jern og metal til plastområdet. Der kan peges på to forhold, som kan være forudsætningen for, at virksomhederne går igang med en sådan omstilling: 1. Virksomhederne skal være i stand til at arbejde sammen om at påtage sig opgaver som underleverandører i forhold til de store hospitaler eller de store virksomheder inden for medico eksempelvis virksomhederne i Medicon Valley. Det er i dag snarere reglen end undtagelsen, at de store hospitaler og de store virksomheder vælger at lægge sine ordrer hos én underleverandør, og for de fleste af de relevante virksomheder i Storstrøm amt vil disse ordrer være for omfattende til, at virksomheden selv kan løfte opgaven. Det er derfor afgørende, at de forholdsvis små medicovirksomheder i Storstrøms amt finder ud af at arbejde sammen og danne klynger eller konsortier, som kan gå ind i konkurrencen om de pågældende opgaver. 2. En række plastvirksomheder peger på, at en omlægning af produktionen forudsætter efteruddannelse af medarbejderne. Det samme behov vil naturligvis i endnu større omfang være til stede i metalvirksomheder, som vælger at omlægge produktionen til plast. Virksomhederne rapporterer, at det er vanskeligt at sikre medarbejdernes nødvendige efteruddannelse. Efteruddannelsen inden for plast findes udelukkende i Jylland, og det er vanskeligt at motivere de kortuddannede medarbejdere til at rejse efter en given uddannelse. Der er derfor behov for at få etableret de nødvendige grund- og efteruddannelser på Sjælland. Innovation, udvikling, skuffeprojekter Specielt de kvalitative udsagn, der er indhentet som led i analysen, peger på, at der ligger et beskæftigelsesmæssigt potentiale i at styrke innovation og udvikling i medico-virksomhederne. På den ene side peger en række virksomheder på, at de ligger inde med idéer skuffeprojekter til udvikling af virksomheden, som de ikke får ført ud i livet på grund af mangel på tid, manglende 12

13 viden om, hvor virksomheden kan hente hjælp til at udvikle idéen, eller manglende viden om, hvilken type af medarbejder, der eventuelt kan ansættes til at varetage en sådan udviklingsopgave. På den anden side nævner en forholdsvis stor andel af virksomhederne, at de forgæves har forsøgt at rekruttere en medarbejder med en højere uddannelse. Der er i denne undersøgelse ikke påvist noget samspil mellem medico-virksomhederne i Storstrøms amt og de relevante uddannelses- og vidensinstitutioner Samlet vurdering af rekrutteringsbehov Indenfor sundhedsområdet i Storstrøms amt er der, eller kan der, forventes rekrutteringsvanskeligheder i forhold til følgende medarbejdergrupper: Læger og tandlæger i yderområderne Sygeplejersker Bioanalytikere Faguddannet plejepersonale Hvis de beskæftigelsesmæssige potentialer udnyttes fuldt ud, kan der forventes et stigende behov for: Servicepersonale til kur og helsecentre Forebyggelsespersonale inkl. forskere Produktionspersonale (plastvarer, laboratorieudstyr og industrimaskiner til medico) Højt uddannede / akademikere 2.2 Diskussion og anbefalinger Vanskelighederne ved at rekruttere lægefaglige medarbejdere er ikke specielle for Storstrøms amt. Det er et landdækkende problem, som blandt andet hænger sammen med, at uddannelseskapaciteten på området i en årrække var for lille. Det er imidlertid et særligt problem for Storstrøms amt, at det i en generel mangelsituation typisk vil være de dele af landet, der ligger længst væk fra uddannelsesbyerne, der især kommer til at mærke problemerne. Den stigende mangel på praktiserende læger og speciallæger i amtets yderområder vil derfor blive et større og større problem. Det er ikke realistisk på kort sigt at tiltrække flere læger, så der er behov for at udvikle nye ideer til at reducere behovet for læger. En idé er at sætte fokus på større brug af teknologiske hjælpemidler indenfor sundhedssektoren, der muliggør at patienterne kan undersøges i nærområdet f.eks. på et sundhedscenter, men kan diagnostikeres i konference med 13

14 en kvalificeret speciallæge, der sidder et helt andet sted. Teknologiske løsninger kan være med til at mindske behovet for speciallæger. En mangel på læger i yderområder kan yderligere skabe eller forstærke det problem, at det er vanskeligt at tiltrække og fastholde såvel virksomheder som borgere til det pågældende lokalområde. Derfor er det vigtigt at udnytte alle også teknologiske muligheder for gennem rationalisering at begrænse behovet for speciallæger. Ansvaret for at implementere brugen af teknologiske diagnosticeringsløsninger i yderområder ligger hos de sundhedspolitiske myndigheder. Det vil typisk skulle ske i et tæt samspil mellem sundhedsstyrelsen, ledelsen af de relevante sygehuse, de politisk ansvarlige i amt (og senere region) og de lokale politikere i kommunerne Der er ligeledes vanskeligheder ved at rekruttere medarbejdere med mellemlange videregående uddannelser inden for sundhedsområdet (især sygeplejersker). Storstrøms amt har et godt fundament i de mellemlange sundhedsuddannelser på CVU-Syd. Dette fundament kan udnyttes yderligere som led i et initiativ for at gøre amtet til en sundhedsregion. Ved at øge uddannelseskapaciteten på sygeplejerskeområdet skabes grundlag for, at flere af de faguddannede bliver boende, hvor de er uddannede, og dermed er til rådighed for arbejdsmarkedet i Storstrøms amt. Oprettelse af en international sygeplejerskeuddannelse i Storstrøms amt giver mulighed for at tiltrække nye grupper til uddannelsen flygtninge og indvandrere, udenlandske udvekslingsstuderende og danske studerende fra andre dele af landet. Ansvaret for oprettelse af international sygeplejerskeuddannelse ligger hos uddannelsesinstitutionerne (CVU-Syd), sundhedsministeriet og lokale politikere Efteruddannelse af ikke-uddannede og visse grupper af faguddannede inden for pleje og omsorg, er et vigtigt indsatsområde. Det kan medvirke til at løse nogle af sektorens arbejdsmiljøproblemer, det kan medvirke til at fastholde medarbejderne og begrænse omsætningen af personale, og det kan medvirke til at øge arbejdsområdets status og den faglige stolthed blandt de ansatte. Samtidig kan Storstrøms amt ved bevidst at satse på efteruddannelsen markere sig og tiltrække kursister fra andre dele af landet. Der er taget initiativ til at få oprettet et Plejeomsorgsakademi i Storstrøms amt. Akademiet skal tilbyde en horisontal (som ikke flytter medarbejderen til en anden faggruppe) efteruddannelse til pleje- og omsorgspersonale både i og uden for regionen. Det forudsættes, at der oprettes overnatningsmuligheder i forbindelse med akademiet. 14

15 Ansvar for oprettelse af efteruddannelse for pleje og omsorg ligger hos de relevante uddannelsesinstitutioner og kommunerne med politisk opbakning fra de lokale politikere Rekruttering af højt uddannet, højt kvalificeret arbejdskraft hænger tæt sammen med mulighederne for at tilbyde attraktive jobs. Der er taget en række initiativer for at skabe job med forskningstilknytning, som kan være med til at tiltrække kvalificerede medarbejdere til regionen. På det primære sundhedsområde har Storstrømmens Sygehus netop fået status som universitetshospital. Der er oprettet særlige kompetencecentre for kræft, og der er sat fokus på forskning. Det kan ligeledes være relevant at etablere job med forskningstilknytning i en eventuel udbygning af kommunernes sundhedscentre. Roskilde Universitet har placeret forskerstillinger indenfor wellness og leisure management på CEUS i Nykøbing F, og Storstrøms ErhvervsCenter har taget initiativ til at få etableret en uddannelsesstilling som ErhvervsPh.D i fællesskab for en række plastvirksomheder i amtet. Imidlertid bliver mange af de ansatte med en lang videregående uddannelse bag sig boende uden for amtet. Det gælder ansatte på såvel de offentlige som de private virksomheder i amtet. Det medfører, at de pågældende medarbejdere er forholdsvis hurtige til at opsige deres job på virksomhederne i amtet, hvis der viser sig jobmuligheder i kortere afstand til deres bopæl. Der kan være mange årsager til, at specielt højtuddannede medarbejdere vælger at pendle til deres job i Storstrøms amt: (1) En eventuel ægtefælle er i forvejen beskæftiget tæt ved bopælen, (2) manglende fagligt/socialt miljø og kontakt med personer med tilsvarende uddannelsesmæssig baggrund, og (3) manglende information og viden om amtets lokalområder som attraktive bosætningsområder. Ansvar for oprettelse af attraktive job med forskningstilknytning, uddannelsesstillinger for læger og tandlæger ligger hos sundhedsstyrelsen, amtet, sygehusledelsen og lokale politikere Ansvar for oprettelse af andre jobmuligheder med forskningstilknytning (herunder ErhvervsPh.D) ligger hos de pågældende arbejdsgivere, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og erhvervsfremmestyrelsen Ansvar for faglige/sociale miljøer, lokale netværk og klubber, netværk om formidling af ægtefællejob ligger hos virksomheder og de pågældende ansatte selv, men skal understøttes af eksempelvis a-kasser. Specielt netværk om formidling af ægtefællejob er en opgave, hvor AF, kommuner og erhvervsfremmesystemet skal spille en aktiv rolle Ansvar for information og PR om det lokale områdes attraktivitet specielt målrettet mod personer, som pendler ind i amtet, ligger hos kommuner, turistforeninger m.v. 15

16 Som nævnt er wellness-industrien et potentielt udviklingsområde, som specielt i Storstrøms amt og måske især på Lolland-Falster kan være med til at skabe beskæftigelse. I tilknytning hertil ligger der et beskæftigelsesmæssigt udviklingsområde i udbygning af den offentlige forebyggelse og genoptræning. Ansvar for etablering af kursteder, livsstilscentre m.v., som skal grundlægge en udbygning af wellness-industrien i Storstrøms amt, ligger hos de relevante investorer. Det er imidlertid afgørende, at en satsning på området understøttes af en erhvervspolitisk strategi og at konkrete initiativer støttes af kommuner, lokale politikere, virksomheder og eventuelle godsbesiddere Ansvar for oprettelse af forebyggelses- og genoptræningscenter ligger (fra 2007) hos kommunerne og bør ske i tæt samarbejde med sygehuse, amt (og senere region) og lokale behandlere Ansvaret for at sikre, at der tilknyttes forskning og dokumentation til forebyggelse og wellness, evt. etablering af kompetencecentre ligger i et samarbejde mellem aktører (kommuner, uddannelsesinstitutioner, institutioner og virksomheder inden for sundhed og wellness) Medico-virksomhederne i Storstrøms amt har muligheder for i højere grad at satse på den medicorelevante del af deres produktion. Samtidig er der en række virksomheder i regionen, der forholdsvis let kan omlægge dele af deres produktion til medico. Endelig vurderes det, at nogle af regionens metalvirksomheder med fordel kan omlægge deres produktion til plast generelt og specifikt til plast rettet mod medico. Virksomhederne har behov for at blive understøttet i etablering af netværk og klynger, der vil gøre dem bedre rustet til at indgå som underleverandører til dels de store virksomheder indenfor medico-området og dels til de store offentlige institutioner på sundhedsområdet. Erfaringer fra andre dele af landet viser, at tilknytning af en tovholder til sådanne netværk er afgørende for, om samarbejdet giver succes. En forudsætning for, at virksomhederne kan indgå i en omstilling af produktionen, er, at virksomhederne og deres ansatte kan trække på den nødvendige efteruddannelse. 16

17 Ansvar for at støtte virksomhederne i etablering og vedligeholdelse af klynge- og netværkssamarbejde ligger hos erhvervsråd og erhvervscentre 12. Det sker i tæt samarbejde med de pågældende virksomheder Ansvar for at undersøge og vurdere virksomhedernes behov for grund- og efteruddannelse inden for plastområdet på Sjælland ligger hos plastindustrien i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, fagforeninger og AF Medico-virksomhederne har kun begrænset erfaring med at beskæftige højtuddannede medarbejdere, og samtidig rapporterer en række virksomheder om, at de har udviklingsopgaver, som bliver liggende i skuffen, fordi virksomheden ikke har tid til at videreudvikle en eventuel idé, og fordi virksomheden ikke har viden om, eller tiltro til, at den pågældende udviklingsopgave kan løses af medarbejdere med en for virksomheden utraditionel, lang uddannelse. Der er et naturligt grundlag for at intensivere arbejdet med at koble virksomheder med særlig behov for at få udviklet skuffeprojekter sammen med højtuddannede (akademikere), som ofte har nogle af de kompetencer generelle kvalifikationer i form af IT-kendskab, kommunikation, sprog, projektledelse, planlægning, styring og udviklingsopgaver som virksomhederne efterspørger. Herved ligger indsatsområdet i forlængelse af en mangeårig arbejdsmarkedsindsats (senest fornyet med iværksættelsen af Beskæftigelsesministeriet Akademikerkampagne i 2004) og en mangeårig indsats for at lette virksomhedernes adgang til at kunne udnytte og omsætte uddannelses- og forskningsinstitutionernes viden (senest fornyet med Vidensskabsministeriets initiativ fra 2005 om videnpiloter ). Ansvar for at bistå virksomhederne i at finde og videreudvikle skuffeprojekter ligger hos erhvervsfremmesystemet i tæt samarbejde med erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, AF m.v. Storstrøms Erhvervscenter har taget initiativ til intensivere løsning af denne opgave Ansvar for at kobling og matchning mellem virksomheder med opgaver til højtuddannede og ledige med kompetence og kvalifikationer til at løse de pågældende opgaver ligger hos AF og de relevante faglige organisationer i tæt samarbejde med de aktører i erhvervsfremmesystemet, der varetager det opsøgende arbejde (Storstrøms Erhvervscenter) 12 Storstrøms Erhvervscenter har taget initiativ til at skabe forudsætning for etablering af netværk/klynge inden for medico/sundhed. Initiativ er nærmere beskrevet i afsnit

18 3 Erhvervs- og beskæftigelsesstrukturen på sundhedsområdet i Storstrøms amt I beskæftigelses- og erhvervsanalysen er sundhedsbranchen defineret bredt. Sundhedsbranchen dækker sygehuse, plejesektoren, medicinalindustrien og alle de virksomheder, der på den ene eller anden måde leverer til medicinalindustri eller sygehuse, behandlere, praktiserende læger, tandlæger og distributører, men også hele forebyggelses- og velvære sektoren (kaldet wellness) fra kursteder til motionscentre. Det er dog kun det etablerede sundhedsvæsen, der systematisk er medtaget i selve analysen, mens hele området er medtaget i diskussioner. Beskrivelsen af erhvervsstrukturen for sundhedsområdet Storstrøms amt medtager derfor Storstrømmens Sygehus, privat praksis under sygesikringen, plejesektoren i kommunerne og de private medico-virksomheder. 3.1 Det offentlige sundhedsområde Det amtslige sygehusvæsen Storstrømmens sygehus består af sygehusene i Næstved, Nykøbing F., Nakskov og Fakse 13. Den fælles sygehusledelse, som er placeret i Næstved, varetager personalefunktionen, så rekruttering og planlægning for de 4 sygehuse foregår centralt. Sygehuset beskæftiger sundhedspersonale; læger, sygeplejersker, bioanalytikere, ergo- og fysioterapeuter, plejepersonale samt tandlæger. Desuden varetages en lang række funktioner af andre faggrupper. I alt er der ca ansatte 14 og driftsbudgettet er ca. 1,4 milliarder. Storstrømmens Sygehus' ledelse 15 er placeret i Næstved, og en omstrukturering af sygehusvæsenet og kompetenceafdækning for hele personalegruppen er netop foretaget med henblik på omskoling /videreuddannelse, opgaveglidning, primær- sekundær sundhedstjeneste, fleksibilitet og mobilitet. Desuden har to personer med direkte ansvar for rekruttering af personale udfyldt spørgeskemaer. For sygehusenes vedkommende er 100 % af beskæftigelsen dermed dækket ind i analysen. 13 Sygehuset i Stege er omdannet til sundhedscenter fra 1/ Der er først for ganske nyligt blevet ansat en leder af centret og personale- og rekrutteringssituation er ikke afklaret. Centret indgår derfor ikke i undersøgelsen. 14 Bilag 3 giver en mere detaljeret beskrivelse af sammensætningen af medarbejdergruppen. 15 Består af tre personer; Sygehusdirektør Jens Peter Steensen, Sygeplejefaglig Vicedirektør Bente Drachmann Jørgensen og Økonomisk Vicedirektør Arne Henriksen. Personaleansvaret varetages hovedsagligt af Bente Drachmann Jørgensen, som også er interviewet til nærværende analyse. 18

19 3.1.2 Privatpraktiserende sundhedsområde under sygesikringen Denne sektor består af praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter og tandlæger. De fleste arbejder alene eller i kontorfællesskaber med andre i samme faggruppe. Nogle har ansatte klinikassistenter, sygeplejersker og kontorpersonale, men de fungerer i meget begrænset omfang som arbejdsgivere, og er ikke systematisk medtaget i analysen. Relevante brancheforeninger er medtaget i diskussionen ud fra interview med disse 16. Behandlere, læger og tandlæger er ikke interviewet separat, men er repræsenteret via brancheforeninger Kommunernes omsorgs- og plejesektor Plejesektoren varetages af kommunerne, og det sundhedsfaglige personale består hovedsagligt af sundhedsassistenter/ sygehjælpere samt enkelte sygeplejersker. Desuden beskæftiges en række andre faggrupper såsom kontor og service, og kommunerne har også ansvaret for skoletandplejen. Hele plejesektoren i Storstrøms amt beskæftiger omkring personer 18. Storstrøms amt består af 24 kommuner i den nuværende struktur, men efter kommunalreformen vil området bestå af 6 nye storkommuner. Da der næsten ikke er forskelle imellem kommunernes normering, er forskelle i deres rekrutteringsmønster søgt belyst gennem udvælgelse af geografisk spredte kommuner. Det er lykkedes, at få spørgeskemabesvarelser fra 6 kommuner, som også dækker geografien i de nye storkommuner undtagen Vordingborg området (se nedenstående kort 1). Der er desuden hentet en del information fra flere kommuner via telefonsamtaler. Besvarelserne i analysen dækker 34 % af de ansatte inden for plejesektoren i kommunerne i Storstrøms amt. 16 Bilag 3 giver en mere detaljeret oversigt. 17 Tandlægernes kredsformand i Storstrøms amt, Dansk Tandlægeforening, Sundhedsforvaltningen (Chef for det Præhospitale område, Henrik Agerlin Pedersen og Kvalitetschef, Overlæge Preben Cramon), Overlæge Torben Cordtz, Folkesundhedscentret samt en større fysioterapeutklinik i Næstved er medtaget i diskussionen. 18 Udgangspunktet for beregningen af den samlede beskæftigelse i den kommunale plejesektor er vist i bilag 4. 19

20 Kort 1: Kommunerne i Storstrøms Amt. Der er 24 kommuner i amtet. Fra 1. januar 2007 vil disse kommuner sammen med yderligere tre kommuner uden for Storstrøms amt indgå i 6 nye større kommuner. De røde punkter angiver de kommuner, der har udfyldt spørgeskemaer til analysen, dækkende 34 % af de ansatte i sektoren. 3.2 Private medico-virksomheder i Storstrøms amt Der findes 39 private firmaer i Storstrøms amt, som på nuværende tidspunkt kan karakteriseres som helt eller delvis medico. Der findes enkelte kompetenceklynger i amtet indenfor henholdsvis plastproduktion (Rødby og Vordingborg-området), naturlægemidler og plejeartikler (Stege og Næstved) samt hjælpemidler (Næstved) (se kort 2), mens andre områder repræsenteres af en enkel eller få virksomheder. De fleste firmaer er meget små, og 10 virksomheder har under 5 ansatte. I alt beskæftiger disse 39 virksomheder ca personer 19, men langt fra alle er beskæftiget med medico. Af de større virksomheder er 9 filialer med hovedkvarter i andre dele af landet eller i udlandet, og det er hovedsagligt produktion, der finder sted i Storstrøms amt. Desuden findes der et større antal behandlere, vejledere, motionscentre m.v. De fleste drives af kun en enkelt person, mens andre har få ansatte, og dette segment er ikke systematisk medtaget i analysen. 19 Oversigt over beskæftigelsen og liste over de medico-relaterede virksomheder er givet i bilag 2. 20

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 30. november 2009 Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Siden efteråret 2008 har ledigheden været stigende inden for næsten alle

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Undersøgelse af jern og metalindustrien herunder elektronik i Sønderjylland Beskæftigelse Rekruttering Samarbejde Initiativer

Undersøgelse af jern og metalindustrien herunder elektronik i Sønderjylland Beskæftigelse Rekruttering Samarbejde Initiativer Rådsmødet 27. januar 2005 Undersøgelse af jern og metalindustrien herunder elektronik i Sønderjylland - Beskæftigelse Rekruttering Samarbejde Initiativer 1. Resumé...2 2. Baggrund for undersøgelsen...3

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE BRUG FOR FLERE Beskæftigelsesregion Nordjylland, juni 2008 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I STORE OG SMÅ SUNDHEDS- FAG Rekrutteringssituationen for bioanalytikere, ergoterapeuter,

Læs mere

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor

Læs mere

Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi

Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi A r b e j d s m a r k e d s o m r å d e t Udkast til Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf. 87 59 10 00 www.norddjurs.dk Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Udbud og Efterspørgsel

Udbud og Efterspørgsel Udbud og Efterspørgsel - En analyse af balancen mellem unges uddannelsesønsker og drømmejob og virksomhedernes behov for arbejdskraft i Mariagerfjord Kommune Resumé og udfordringer Baggrund for analysen

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Hovedkonklusioner: 68% af de kommunalt ansatte medarbejdere og 62% af de regionalt ansatte medarbejdere r, at de har gode eller meget gode

Læs mere

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Ledige lærere og sygeplejersker

Ledige lærere og sygeplejersker Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag Offentligt Ledige lærere og sygeplejersker 1. Indledning og sammenfatning Arbejdsmarkedsstyrelsen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Danmarks

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Serviceassistent-projektet økonominotat med erfaringer fra pilotprojekterne

Serviceassistent-projektet økonominotat med erfaringer fra pilotprojekterne Dato: 25.5.2016 Serviceassistent-projektet økonominotat med erfaringer fra pilotprojekterne Indledning Dette notat beskriver økonomiske forhold i Serviceassistent-projektet med udgangspunkt i pt. gældende

Læs mere

Den nordjyske IKT-branche. rekruttering og udvikling,

Den nordjyske IKT-branche. rekruttering og udvikling, Den nordjyske IKT-branche rekruttering og udvikling, juni 2007 Indledning. Denne analyse er gennemført i et samarbejde imellem IKT Forum (www.iktforum.dk), en forening for private og offentlige IKT-virksomheder,

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse 2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Resultat af review af surveyen om virksomhedernes rekrutteringssituation

Resultat af review af surveyen om virksomhedernes rekrutteringssituation NOTAT 8. december 2009 Resultat af review af surveyen om virksomhedernes rekrutteringssituation J.nr. 2009-0005996 Analyse og overvågning/ed Baggrund AMS ønskede i foråret 2009 at få gennemført et review

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

Temamøde om erhvervsudvikling

Temamøde om erhvervsudvikling Temamøde om erhvervsudvikling Indledning For at kridte banen op til arbejdet med den nye erhvervs- og vækststrategi inviterede Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07/11/2016 Byrådet til en temadrøftelse

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2012 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2012.

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked

Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Rambøll Management Arbejdsmarkedsstyrelsen Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Oktober 2005 Arbejdsmarkedsstyrelsen Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Forår 2005 Rambøll

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende Indenrigs- Dato: 10. og maj Sundhedsministeriet 2007 Kontor: Sundhedspolitisk kt. J.nr.: 2006-1537-73 Sagsbeh.: cbs/hbr Fil-navn: Notat til KL om udvidelse Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark Område: Human Resources Udarbejdet af: Camilla Skytte Behrendsen Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø E-mail: Camilla.Skytte.Behrendsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631873 Dato: 22.

Læs mere

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at Pkt.nr. 5 Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365 Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at 1. Opgavefordelingen i hjemmesygeplejen mellem sygeplejersker og

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft 16. december 2010 Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft ansat, og den udenlandske arbejdskraft udgør omkring 3 procent

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

ØKONOMISK NYHEDSBREV. December 2015

ØKONOMISK NYHEDSBREV. December 2015 ØKONOMISK NYHEDSBREV December 2015 Velkommen til Økonomisk Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om: De gunstige konjunkturudsigter. Dansk økonomi forventes at vokse i 2016, og sandsynligvis i et højere

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Flere medarbejdere til et Danmark i vækst

Flere medarbejdere til et Danmark i vækst Flere medarbejdere til et Danmark i vækst - En andengenerationsreform der skal adressere flaskehalsudfordringer på det danske arbejdsmarked Dansk økonomi er sund, og vi er endelig ude af den største økonomiske

Læs mere

Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye kommuner

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå!

Læs mere

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Baggrund og formål IT-erhvervene er blandt de erhvervsområder, der har været størst fokus på de seneste år. Forventninger til og ønske om fortsat vækst og udvikling inden

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer

Læs mere