Hvad siger tallene? En ny undersøgelse viser, at Man skal ikke
|
|
- Anne Marie Karlsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 38 Hvad siger tallene? Undersøgelser og tal fylder godt i de daglige nyheder. Men der er god grund til at kigge kritisk på de taltunge nyheder, for ofte er de skæmmet af fejlslutninger. Inge Henningsen guider her læseren gennem nogle af de mest almindelige fejl, man kan støde på. Forfatter Inge Biehl Henningsen er lektor emeritus Matematisk Institut Københavns Universitet inge@math.ku.dk En ny undersøgelse viser, at Man skal ikke læse ret langt ind i dagens avis eller mange minutter ind i et nyhedsindslag på TV, før man bumper ind i en sætning i denne stil. Og så bliver man typisk bombarderet med tal, der skal dokumentere de påstande, der fremføres i historien. Tal giver nemlig historier en aura af præcision og vederhæftighed. Underkaster man disse taltunge historier et nærmere eftersyn, kniber det dog ofte med præcisionen. Der er nemlig mange faldgruber, når man beskæftiger sig med tal og statistik, og det kan være svært for menigmand og journalister at gennemskue. I denne artikel vil jeg præsentere eksempler på mere eller mindre hensigtsmæssig talbrug i medierne, som jeg har samlet gennem tiden. At min primære kilde er Politiken er selvfølgelig ikke repræsentativt, men afspejler primært mine læsepræferencer. Jeg er dog overbevist om, at der kan findes mindst lige så mange eksempler på tvivlsom talbrug i de øvrige danske medier. Årsag og sammenhæng I kvantitative analyser støder man ofte på den type fejl, hvor man forveksler sammenhæng med kausalitet og tror at finde en betydningsfuld årsagssammenhæng mellem to variable, mens sammenhængen i virkeligheden skyldes, at de begge påvirkes af den samme baggrundsvariabel. For at illustrere hvad der kan ske, når man glemmer at tage højde for sådanne komplicerende sammenhænge, vil man fx kunne se en interessant sammenhæng mellem indkomst og skostørrelse i den danske befolkning. Men det skyldes naturligvis, at mænd tjener ca. 20 % mere end kvinder, og mænd har også i gennemsnit større fødder. Derfor følges indtægt og skonummer til en vis grad ad. Oplever man også den slags falske sammenhænge i nyhederne? Ja! Fx foreslog Ulla Tørnæs som undervisningsminister, at matematiske elever i gymnasiet ikke måtte vælge et nyt sprog som andet fremmedsprog, men skulle fortsætte med det, de havde haft i grundskolen.
2 39 sprogvalget i sig selv, der er årsag til eventuelle dårlige karakterer. Man kan i øvrigt spekulere på, hvad meningen er med at lave opgørelsen, men forfatterne af rapporten var for så vidt enige med ministeren i fortolkningen, idet de skrev»men man må dog sige, at tallene er vand på møllen hos dem, som mener, at matematiske elever bør have fortsættersprog frem for begyndersprog«(undervisningsministeriets pressefunktion 4.april 2003) Hvis ikke denne påstand er direkte misvisende, så er den i hvert fald let at misforstå i retning af, at der er en direkte sammenhæng mellem valg af begyndersprog og dårlige karakterer. Hvordan kan resultaterne ellers være»vand på møllen«for dem, der vil afskaffe begyndersprog? Et aktuelt eksempel, der er udtryk for samme tankegang, kan man finde omkring de facto afskaffelsen af førtidspension for unge under 40. Her er argumentet, at udelukkelsen fra arbejdsmarkedet fører til social eksklusion. Undersøgelser viser imidlertid, at det er handicap og psykiske vanskeligheder, der fører både til udelukkelse fra arbejdsmarkedet og social eksklusion, idet manglende arbejdsmarkedsdeltagelse ikke i sig selv påvirker den sociale eksklusion nævneværdigt. Begrundelsen hentede hun i en rapport, der viste, at hvis man opgjorde studentereksamensgennemsnit i forhold til elevernes valg af andet fremmedsprog, så klarede elever med fortsættersprog sig bedre.»nye tal, der netop er offentliggjort af Undervisningsministeriet viser, at matematiske elever med begyndersprog får de dårligste karakterer.«(ulla Tørnæs, Politiken ) Foto: Colourbox Troede ministeren for alvor, at hvis elever fik fortsættersprog i stedet for begyndersprog, så fik de automatisk en bedre studentereksamen? Det er svært at forestille sig, at Ulla Tørnæs (eller i hvert fald hendes embedsmænd) ikke har haft øje for, at valg af fremmedsprog er en kompliceret proces, hvor mange faktorer herunder elevens generelle dygtighed spiller ind, og hvor der måske kan være en tendens til, at svagere elever vælger begyndersprog frem for fortsættersprog. Men hvis det er tilfældet, ændrer det jo ikke på noget at gennemtvinge et anderledes sprogvalg, for det er ikke Årsag og virkning Ovenfor så vi eksempler på sammenhænge, der kunne forklares ved tilstedeværelsen af en tredje faktor, der påvirkede de to man var i gang med at undersøge. Men nogle gange bliver årsag og virkning vendt helt om. De følgende citater er fra en undersøgelse af voksnes læsning fra 2001 af Torben Pilegaard Jensen og kolleger, hvor man bl.a. så på uddannelse og læsefærdigheder. Her står» dårlige læsefærdigheder øger risikoen for at have oplevet ordblindhed. det at være ufaglært er den mest afgørende faktor for at læse under minimumskravene.«er det virkelig den vej kausaliteten går? Prøv at sammenligne med følgende udsagn (som forfatteren selv står for) en sygeplejeuddannelse øger chancen for at man oplever at være kvinde. det at være fotomodel er den mest afgørende faktor for at se godt ud Manglende repræsentativitet I næsten alle statistiske undersøgelser prøver man at slutte fra egenskaber hos et mindre udvalg til en større population. Tænk fx på valgprognoser eller medicinske undersøgelser. I denne proces er repræsentativitet, det at det lille udvalg ligner den store population på væsentlige punkter, helt afgørende.
3 40 Manglende repræsentativitet kan ytre sig på mange måder. Nogle gange er der tale om manipulation, når man bevidst kasserer prøver og erstatter dem med andre for at få et ønsket resultat. Det kunne Politiken rapportere om i 2010, hvor den øverste chef på en boreplatform presser en ansat til at tage flere prøver og kun indrapportere dem med det laveste olieindhold til Miljøstyrelsen. Et andet problem er, når udtagelse og/eller bortfald af prøver er knyttet sammen med det spørgsmål, man er ved at undersøge som i følgende uddrag fra Politiken den 11/4-1999: Mistænkte æg havde salmonella»hvert tiende æg, der forlader de danske hønsebesætninger, er inficeret med salmonella. [ ]. Ud af de 50 besætninger, som Veterinær- og fødevaredirektoratet gennem hele vinteren har haft mistanke til uden at gribe ind har myndighederne fået svar fra 18 af besætningerne. Heraf har ti besætninger fået konstateret salmonella, mens otte har klaret frisag. Holder tallene på landsplan, svarer det til, at mere end ti procent af de dansk-producerede æg er inficeret med salmonella, «Mon ikke avisen kan være temmelig sikker på, at tallene ikke holder på landsplan? Er det et repræsentativt udvalg af besætninger, man har fået svar fra? Næppe. De oprindelige 50 besætninger må formodes at have en overgennemsnitlig chance for at levere inficerede æg, da de var udvalgt på grund af mistanke om salmonella. På den anden side må man formode, at de 18 besætninger, der faktisk har svaret, nok har troet, at det gik godt med salmonellaen. Hvordan man omsætter dette til en påstand om, at»hvert tiende æg, der forlader de danske hønsebesætninger, er inficeret med salmonella«er næsten ubegribeligt. Det er ikke nogen undskyldning at gardere sig ved at skrive»holder tallene på landsplan«. Man må have lov til at formode, at når en avis vælger at bringe en nyhed, så tror de selv på den. Skævt fra starten En anden side af repræsentativitetsproblemet er visse tværsnitsundersøgelser, hvor folk ikke har lige stor chance for komme med. Det kan fx illustreres af hospitalsindlæggelser. Hvis man vil undersøge, hvorfor folk kommer på hospitalet, nytter det ikke noget at tage alle, der er indlagt på en bestemt dag og se på deres diagnoser. Nogle sygdomme fører til længere indlæggelser end andre og disse patienter vil have en større sandsynlighed for at være indlagt på tællingsdagen. Så billedet bliver på den måde skævt, idet sygdomme med lang indlæggelsestid bliver overrepræsenteret. Et andet eksempel kan findes i Ugebrevet A4 fra den 10. august 2009, hvor man i en artikel: Socialt udsatte fylder fængslerne, konstaterede, at:»hver anden af de indsatte er blevet alvorligt svigtet som barn af sine forældre«. Undersøgelsen var baseret på 3524 personer, der var indsat i april Men denne undersøgelse lider af den samme svaghed som hospitalsundersøgelsen ovenfor. Personer med lange domme har større chance for at være med i undersøgelsen. Samtidig ved man, at der er større chance for, at socialt udsatte begår lovovertrædelser, der fører til lange fængselsstraffe. Materialet er altså ikke repræsentativt i forhold til dem, der bliver dømt. Man kan også møde forfattere, der har fået de statistiske regler galt i halsen og tror, at store datamængder opvejer manglende repræsentativitet. Det ser man fx i følgende citat, der stammer fra en undersøgelse af forsømmelser i gymnasiet fra år 2000.»Den manglende tilfældige udvælgelse af klasser opvejes rigeligt af den store mængde modtagne spørgeskemaer.«som en studerende sagde, da jeg brugte ovenstående citatet i undervisningen:»det er rart for en fysiker at vide, at det ikke gør noget, at man måler forkert, bare man gør det gange nok.«undersøg et og udtal dig om noget andet I sin fremragende bog Innumeracy har matematikeren John Allen Paulos følgende eksempel:»professor Dumholz tager tilfældigt en loppe fra en beholder på bordet, river bagbenene af den og kommanderer spring. Der sker ingenting. Efter at have gentaget forsøget en lang række gange og anvendt de relevante statistiske metoder konkluderer han med overbevisning, at lopper hører med bagbenene.«et virkeligt eksempel på, hvordan man undersøge et og udtaler sig om noget andet, kan man finde i en meget omtalt undersøgelse fra Statens Institut for Folkehelse om prostitueredes sundhed fra I rapporten konkluderes bl.a., at prostituerede har et bedre psykisk arbejdsmiljø end danske kvinder generelt. I artiklen har man brugt spørgsmålene fra en tilbagevendende landsdækkende undersøgelse af befolkningens sundhed og sygelighed (SUSY-undersøgelsen). Denne indeholder bl.a. en række spørgsmål om arbejdsmiljø, hvor det psykiske arbejdsmiljø er undersøgt ved to spørgsmål:»om personen altid eller ofte ikke når sine arbejdsopgaver«og»om man sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad man laver på sit arbejde.«disse to generelle spørgsmål adresserer helt oplagt ikke de særlige forhold, prostituerede arbejder under, og giver derfor heller ikke et retvisende
4 41 Typetal, medianer og gennemsnit Figuren til venstre viser en typisk indkomstfordeling og nogle størrelser, man kunne bruge til at karakterisere indkomst niveauet. På figuren er den typiske indkomst mindre end medianindkom sten, som igen er mindre end gen nem snits indkomsten. Det gælder erfarings mæssigt for de allerfleste indkomstfordelinger, og jo mere ulige indkom- Antal personer Antal personer sterne er fordelt, des større forskel er der. Figuren til højre viser to indkomstfordelinger med samme middelværdi. Typetal Median Middelværdi Middelværdi Indkomst Indkomst billede af prostitueredes psykiske arbejdsmiljø. Det burde være indlysende, at man i en epidemiologisk undersøgelse af specielle grupper sikrer sig, at de indikatorer/markører, man bruger, har relevans for de pågældende gruppers situation. Det er ikke nogen undskyldning, at man i forvejen har målinger på noget andet (data fra SUSY-undersøgelsen). Det bliver let som Storm P s berømte tegning, hvor en mand leder efter sine nøgler under gadelygten»fordi der er så mørkt, der hvor han har tabt dem.«tal taler ikke altid for sig selv Den daglige avis er fuld af tal, der er med til at give nyhedsformidlingen et præg af præci sion og vederhæftighed. Men tal er i virkelig heden kun informative, hvis man ved hvad de handler om. Som et eksempel kan man se på nedenstående uddrag af artiklen Provinspiger vælger børn frem for abort bragt i Politiken i maj 1998, der umiddelbart chokerede den på Frederiksberg bosiddende forfatter og flere af hendes veninder, da de læste om de næsten aborter blandt unge kvinder i kommunen:»provinspiger vælger børn frem for abort Unge piger i provinsen vælger oftere end deres med søstre i hovedstads området at gennemføre svanger ska bet, hvis de bliver gravide. [ ]Frederiksberg Kommune tegner sig for den største forskel. Her fik de årige i aborter for hver levende fødte børn. Københavns Kommune, Frederiksborg og Roskilde amter har alle over dobbelt så mange aborter som fødsler blandt teenagere. Vejle amt ligger i bund med aborter for hver børn, født af årige mødre. [..]«Nu siger artiklen faktisk ikke noget om aborttallene blandt unge på Frederiksberg. Kun om det relative antal aborter i forhold til fødsler. Angivelsen pr ser imponerende nøjagtig ud og aborttallet forekommer chokerende højt. Man kan imidlertid stille spørgsmålstegn ved om sammenligningen aborter i forhold til fødsler er særlig relevant for den almindelige avislæser og om den valgte basisværdi, pr levendefødte, er hensigtsmæssig. Et opslag i Statistisk Årbog viser, at der i 1996 var 13 fødsler og 49 aborter blandt de årige på Frederiksberg. Selvfølgelig svarer 49 aborter og 13 fødsler til aborter og fødsler. Men det budskab, der sætter sig i hukommelsen hos en person, som bare sidder og læser sin morgenavis, er meget forskellige afhængigt af hvilke forholdstal, man bruger. Artiklen er formentlig en direkte afskrift af en rapport fra Sundhedsstyrelsen eller en tilsvarende organisation. Om tallene er rigtige. Sikkert ja. Men er de informative. Helt sikkert nej. Typetal, medianer og gennemsnit Når man skal beskrive en fordeling, fx indkomsten i et land, vil man gerne kunne nøjes med et enkelt tal, som man kunne kalde middelindkomsten. Men det viser sig i praksis, at sådan en middelindkomst ikke er noget entydigt begreb. Man kan vælge at angive den typiske indkomst, altså den indkomst som flest mennesker har (i mate matikunder vis ningen kaldet typetallet). Man kan vælge at angive den midterste indkomst (medianen). Og endelig kan man vælge at angive gennemsnitsindkomsten. Men da de allerfleste indkomstfordelinger er karakteriseret ved en lang hale bestående af meget rige mennesker, så giver disse tre valg nok så forskellige resultater (se figur).
5 42 Videre læsning og kilder Anders Arnfred, Pia Vivian Pedersen, Maria Holst Algren og Knud Juel (2013): Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede. Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet Jensen, Torben Pilegaard, Andersen, Angelo og Tue Halgreen (2001): Læsefærdigheder og deltagelse i samfundslivet. AKF Forlaget og SID, København. Paulos, John Allen (1988): Innumeracy: Mathematical Illiteracy and its consequenses, Hill and Wrang, New York. Sinding et al (2000): "Rapport vedrørende elevforsømmelser i gymnasiet" Derfor bruger folk typisk det tal, der passer dem bedst. Vil man vise vel stand vælges gen nemsnitsind komsten. Vil man vise fat tigdom væl ges den typiske indkomst. Da de tre begreber typetal, medi an og gennemsnit bruges i flæng i den offentlige debat, er der rige muligheder for misforstå elser og manipulation. At journa lister heller ikke altid har styr på begre berne, viser følgende citat fra Politiken 26/6-2000:»Københavnere står i kø til ældreboliger I øjeblikket er der godt en måneds ventetid til en lille stue på et plejehjem, og det er den såkaldte medianventetid, som beskriver det almindelige forløb. Bruges almindelig matematik, er den gennemsnitlige ventetid til plejehjem længere omkring tre-fire måneder, fordi der er mennesker, der må vente endog meget længe, hvis de ønsker et helt bestemt plejehjem. Det trækker gennemsnittet op.«i første afsnit forveksles den typiske ventetid og medianvente tiden. I næste afsnit bruger journalisten ifølge artiklens eget udsagn al min de lig matematik og beregner gennem snits ventetiden. Den er i dette tilfælde større end både den typiske ventetid og medi an ven te tiden, fordi der er nogen, der venter meget længe. Hvad der er den mest relevante oplysning kom mer helt an på, fra hvis synsvinkel man ser sagen. Begge tal siger noget om ventetiden, men de måler ikke det samme, og forskellen på typetal og gennemsnit er i hvert fald bestemt af fordelingen og ikke af, om man bruger almindelig matematik eller ej. Træn din talforståelse Med den omfattende brug af undersøgelser som baggrund for nyheder i medierne, er der god grund til at udvikle sin talforståelse og kritiske sans. Det er jo ikke kun journalister og menigmand, der kan gå galt i byen i brugen af tal også fagfolkene bag undersøgelserne kan have fået dem galt i halsen. Og udover misforståelserne er der altid en fare for, at tallene bevidst fremstilles på en måde, så de er svære at gennemskue. At se opmærksomt på tal er en træningssag og ikke noget, der bare kommer af sig selv. Skal vi så ikke alle sammen til at lære mere statistik? Nej, det synes jeg egentlig ikke. At producere og formidle retvisende kvantitative opgørelser må først og fremmest påhvile de professionelle. Det er dem, der skal sørge for, at de ikke måler et og konkluderer om noget andet, at de bruger tal, der taler og ikke vrøvler, og at de ikke forveksler årsag og virkning eller finder sammenhænge, hvor der ingen er. Det kan ikke være den almindelige avislæser, der skal sidde og analysere selv banale talangivelser. Men indtil vi oplever et sådant kvalitetsløft, kan man måske bruge artiklens eksempler som inspiration til at kaste et kritisk blik på de daglige nyheder. Kig nyhederne i kortene Som forbruger af nyhedsmedier er det nyttigt at kende de relativt simple greb, som man kan bruge til at screene for de mest almindelige fejlslutninger, man ser i kvantitative undersøgelser. Sådanne fejlslutninger kan fx skyldes, at man: sammenligner usammenlignelige grupper bytter om på årsag og virkning glemmer at tage hensyn til inhomogeniteter vælger en atypisk undersøgelsesgruppe, men generaliserer resultaterne. måler en ting og konkluderer om noget andet. Når en undersøgelse er refereret i medierne, kan man som udgangspunkt starte med at spørge sig selv: Hvor mange personer har de spurgt? Hvordan er de udvalgt? Er de repræsentative? Hvad har man egentlig målt? Hvor stor usikkerhed er der på resultatet? Det er ikke altid, at man kan læse sig til svaret men så er der jo blot ekstra grund til at være kritisk!
Statistisk dannelse - også etniske børnehavebørn har krav på retvisende statistik
Statistisk dannelse - også etniske børnehavebørn har krav på retvisende statistik Oplæg i DMUK 21.11.2017 Inge Henningsen Kvantitative metoder Ikke alle ønsker at arbejde fagligt med kvantitative metoder
Læs mereØget risiko For begyndere
Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere
Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereAnalyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring
Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet handler om social ulighed i sundhed,
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereLyngallup om folkeskolen Dato: 27. marts 2012
Lyngallup om folkeskolen Dato: 27. marts 2012 Metode Feltperiode: 22. 27. marts 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereSundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner
Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereSKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014
SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De
Læs mereFØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004
FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereStatistik viden eller tilfældighed
MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereSkriftlig eksamen i samfundsfag
OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereNæsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46
KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereEn prøveform for piger?
1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. I samme periode er karaktergabet mellem
Læs mereULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI
ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse
Læs mereDen gamle togkonduktør
SANDSYNLIGHEDSREGNING OG LOGIK SVÆR Den gamle togkonduktør Grubleren En pensioneret togkonduktør går en gang i døgnet en tur med sin hund. Han kommer altid forbi broen over banen og altid på et tilfældigt
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereEvaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted
Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted I denne præsentation står besvarelserne ukommenteret. Samtlige kvantitative besvarelser er medtaget samt udvalgte eksempler på kvalitative besvarelser.
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereVentet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet
Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering
Læs mereatypisk ansat
1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs mere!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt
af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det
Læs mereSimpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen
Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereLars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.
Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt
Læs mereBOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts
BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereKapitel 5. Noget om arbejde
Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,
Læs mereLÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.
OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereEn prøveform for piger?
1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. En stigning på 6 procentpoint i perioden
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereCharlotte Møller Nikolajsen
Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING
Læs mereNotat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv
EP CEPOS Notat: 09-08- Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Resumé Denne analyse omhandler den sociale arv målt ved indkomstmobilitet. Der ses på, hvordan
Læs mereKønsproportion og familiemønstre.
Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,
Læs mereMiddelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereTil teksten var indsat et billede af fem skoleelever, der sidder og arbejder ved bærbare computere. Ingen af disse børn er klagers.
Kendelse afsagt den 21.marts 2017 Sag nr. 17-70-01085 [Faderen] mod Dagbladet Struer [Faderen] har klaget over artiklen Nu har de også seksualundervisning i matematiktimerne bragt i Dagbladet Struer den
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereCEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( )
Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster 17-5-217 Af direktør Martin Ågerup (4 51 39 29) Resumé Personer med lav indkomst i 1987 fik den største indkomstfremgang af alle indkomstgrupper frem
Læs mereHvad siger statistikken?
Eleverne har tidligere (fx i Kolorit 7, matematik grundbog) arbejdet med især beskrivende statistik (deskriptiv statistik). I dette kapitel fokuseres i højere grad på, hvordan datamateriale kan tolkes
Læs mereAnalyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny
Læs mereBORGER VS FORVALTNING
BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mere24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget.
24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:56 Vejleder : Alle vejledere er fortsat optaget. Du
Læs mereSocial arv. Temadag for Gymnasier om Uddannelse. Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet
Social arv Temadag for Gymnasier om Uddannelse 22. september 2009 Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Emne: Social arv Social arv negativ social arv social mobilitet mønsterbrydere
Læs mereProtection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget.
Protection Training Academy SAFE INSTINCT Selvforsvar for Kvinder Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Langt de fleste kvinder er sjældent bevidste
Læs mereM: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er.
Interview med Malene J: 00.27: først så skal jeg spørge om hvor gammel du er? M: 25 J: Studere eller arbejder du? M: Jeg arbejder J: Hvor er du opvokset henne? M: Køge J: Og hvilket postnummer bor du i
Læs mereVi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.
Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereDet særlige som potentiel ressource
Korallen i RUC s segl Det særlige som potentiel ressource KL s Rusmiddelkonference den 29. oktober 2015 Signe Fjordside Ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet sifj@ruc.dk The odd one out JONAS idémanden
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereGallup om juridisk abort
TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. dec. 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereEtisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek
Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereLØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS
LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Formål 2 LOPAKS 3 Begreber 6 Eksempler 6. december 2010 LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereKapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9.
Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9. klassetrin: statistisk sandsynlighed, kombinatorisk sandsynlighed og personlig
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereGuide til succes med målinger i kommuner
Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereLidt historisk om chancelære i grundskolen
Lidt historisk om chancelære i grundskolen 1976 1.-2.klassetrin Vejledende forslag til læseplan:.det tilstræbes endvidere at eleverne i et passende talmaterialer kan bestemme for eksempel det største tal,
Læs mereDrikker dit barn for meget?
Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af
Læs mereONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen
ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette
Læs mereMikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1
Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs merePå skolebænken. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mere