Hvad siger tallene? En ny undersøgelse viser, at Man skal ikke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad siger tallene? En ny undersøgelse viser, at Man skal ikke"

Transkript

1 38 Hvad siger tallene? Undersøgelser og tal fylder godt i de daglige nyheder. Men der er god grund til at kigge kritisk på de taltunge nyheder, for ofte er de skæmmet af fejlslutninger. Inge Henningsen guider her læseren gennem nogle af de mest almindelige fejl, man kan støde på. Forfatter Inge Biehl Henningsen er lektor emeritus Matematisk Institut Københavns Universitet En ny undersøgelse viser, at Man skal ikke læse ret langt ind i dagens avis eller mange minutter ind i et nyhedsindslag på TV, før man bumper ind i en sætning i denne stil. Og så bliver man typisk bombarderet med tal, der skal dokumentere de påstande, der fremføres i historien. Tal giver nemlig historier en aura af præcision og vederhæftighed. Underkaster man disse taltunge historier et nærmere eftersyn, kniber det dog ofte med præcisionen. Der er nemlig mange faldgruber, når man beskæftiger sig med tal og statistik, og det kan være svært for menigmand og journalister at gennemskue. I denne artikel vil jeg præsentere eksempler på mere eller mindre hensigtsmæssig talbrug i medierne, som jeg har samlet gennem tiden. At min primære kilde er Politiken er selvfølgelig ikke repræsentativt, men afspejler primært mine læsepræferencer. Jeg er dog overbevist om, at der kan findes mindst lige så mange eksempler på tvivlsom talbrug i de øvrige danske medier. Årsag og sammenhæng I kvantitative analyser støder man ofte på den type fejl, hvor man forveksler sammenhæng med kausalitet og tror at finde en betydningsfuld årsagssammenhæng mellem to variable, mens sammenhængen i virkeligheden skyldes, at de begge påvirkes af den samme baggrundsvariabel. For at illustrere hvad der kan ske, når man glemmer at tage højde for sådanne komplicerende sammenhænge, vil man fx kunne se en interessant sammenhæng mellem indkomst og skostørrelse i den danske befolkning. Men det skyldes naturligvis, at mænd tjener ca. 20 % mere end kvinder, og mænd har også i gennemsnit større fødder. Derfor følges indtægt og skonummer til en vis grad ad. Oplever man også den slags falske sammenhænge i nyhederne? Ja! Fx foreslog Ulla Tørnæs som undervisningsminister, at matematiske elever i gymnasiet ikke måtte vælge et nyt sprog som andet fremmedsprog, men skulle fortsætte med det, de havde haft i grundskolen.

2 39 sprogvalget i sig selv, der er årsag til eventuelle dårlige karakterer. Man kan i øvrigt spekulere på, hvad meningen er med at lave opgørelsen, men forfatterne af rapporten var for så vidt enige med ministeren i fortolkningen, idet de skrev»men man må dog sige, at tallene er vand på møllen hos dem, som mener, at matematiske elever bør have fortsættersprog frem for begyndersprog«(undervisningsministeriets pressefunktion 4.april 2003) Hvis ikke denne påstand er direkte misvisende, så er den i hvert fald let at misforstå i retning af, at der er en direkte sammenhæng mellem valg af begyndersprog og dårlige karakterer. Hvordan kan resultaterne ellers være»vand på møllen«for dem, der vil afskaffe begyndersprog? Et aktuelt eksempel, der er udtryk for samme tankegang, kan man finde omkring de facto afskaffelsen af førtidspension for unge under 40. Her er argumentet, at udelukkelsen fra arbejdsmarkedet fører til social eksklusion. Undersøgelser viser imidlertid, at det er handicap og psykiske vanskeligheder, der fører både til udelukkelse fra arbejdsmarkedet og social eksklusion, idet manglende arbejdsmarkedsdeltagelse ikke i sig selv påvirker den sociale eksklusion nævneværdigt. Begrundelsen hentede hun i en rapport, der viste, at hvis man opgjorde studentereksamensgennemsnit i forhold til elevernes valg af andet fremmedsprog, så klarede elever med fortsættersprog sig bedre.»nye tal, der netop er offentliggjort af Undervisningsministeriet viser, at matematiske elever med begyndersprog får de dårligste karakterer.«(ulla Tørnæs, Politiken ) Foto: Colourbox Troede ministeren for alvor, at hvis elever fik fortsættersprog i stedet for begyndersprog, så fik de automatisk en bedre studentereksamen? Det er svært at forestille sig, at Ulla Tørnæs (eller i hvert fald hendes embedsmænd) ikke har haft øje for, at valg af fremmedsprog er en kompliceret proces, hvor mange faktorer herunder elevens generelle dygtighed spiller ind, og hvor der måske kan være en tendens til, at svagere elever vælger begyndersprog frem for fortsættersprog. Men hvis det er tilfældet, ændrer det jo ikke på noget at gennemtvinge et anderledes sprogvalg, for det er ikke Årsag og virkning Ovenfor så vi eksempler på sammenhænge, der kunne forklares ved tilstedeværelsen af en tredje faktor, der påvirkede de to man var i gang med at undersøge. Men nogle gange bliver årsag og virkning vendt helt om. De følgende citater er fra en undersøgelse af voksnes læsning fra 2001 af Torben Pilegaard Jensen og kolleger, hvor man bl.a. så på uddannelse og læsefærdigheder. Her står» dårlige læsefærdigheder øger risikoen for at have oplevet ordblindhed. det at være ufaglært er den mest afgørende faktor for at læse under minimumskravene.«er det virkelig den vej kausaliteten går? Prøv at sammenligne med følgende udsagn (som forfatteren selv står for) en sygeplejeuddannelse øger chancen for at man oplever at være kvinde. det at være fotomodel er den mest afgørende faktor for at se godt ud Manglende repræsentativitet I næsten alle statistiske undersøgelser prøver man at slutte fra egenskaber hos et mindre udvalg til en større population. Tænk fx på valgprognoser eller medicinske undersøgelser. I denne proces er repræsentativitet, det at det lille udvalg ligner den store population på væsentlige punkter, helt afgørende.

3 40 Manglende repræsentativitet kan ytre sig på mange måder. Nogle gange er der tale om manipulation, når man bevidst kasserer prøver og erstatter dem med andre for at få et ønsket resultat. Det kunne Politiken rapportere om i 2010, hvor den øverste chef på en boreplatform presser en ansat til at tage flere prøver og kun indrapportere dem med det laveste olieindhold til Miljøstyrelsen. Et andet problem er, når udtagelse og/eller bortfald af prøver er knyttet sammen med det spørgsmål, man er ved at undersøge som i følgende uddrag fra Politiken den 11/4-1999: Mistænkte æg havde salmonella»hvert tiende æg, der forlader de danske hønsebesætninger, er inficeret med salmonella. [ ]. Ud af de 50 besætninger, som Veterinær- og fødevaredirektoratet gennem hele vinteren har haft mistanke til uden at gribe ind har myndighederne fået svar fra 18 af besætningerne. Heraf har ti besætninger fået konstateret salmonella, mens otte har klaret frisag. Holder tallene på landsplan, svarer det til, at mere end ti procent af de dansk-producerede æg er inficeret med salmonella, «Mon ikke avisen kan være temmelig sikker på, at tallene ikke holder på landsplan? Er det et repræsentativt udvalg af besætninger, man har fået svar fra? Næppe. De oprindelige 50 besætninger må formodes at have en overgennemsnitlig chance for at levere inficerede æg, da de var udvalgt på grund af mistanke om salmonella. På den anden side må man formode, at de 18 besætninger, der faktisk har svaret, nok har troet, at det gik godt med salmonellaen. Hvordan man omsætter dette til en påstand om, at»hvert tiende æg, der forlader de danske hønsebesætninger, er inficeret med salmonella«er næsten ubegribeligt. Det er ikke nogen undskyldning at gardere sig ved at skrive»holder tallene på landsplan«. Man må have lov til at formode, at når en avis vælger at bringe en nyhed, så tror de selv på den. Skævt fra starten En anden side af repræsentativitetsproblemet er visse tværsnitsundersøgelser, hvor folk ikke har lige stor chance for komme med. Det kan fx illustreres af hospitalsindlæggelser. Hvis man vil undersøge, hvorfor folk kommer på hospitalet, nytter det ikke noget at tage alle, der er indlagt på en bestemt dag og se på deres diagnoser. Nogle sygdomme fører til længere indlæggelser end andre og disse patienter vil have en større sandsynlighed for at være indlagt på tællingsdagen. Så billedet bliver på den måde skævt, idet sygdomme med lang indlæggelsestid bliver overrepræsenteret. Et andet eksempel kan findes i Ugebrevet A4 fra den 10. august 2009, hvor man i en artikel: Socialt udsatte fylder fængslerne, konstaterede, at:»hver anden af de indsatte er blevet alvorligt svigtet som barn af sine forældre«. Undersøgelsen var baseret på 3524 personer, der var indsat i april Men denne undersøgelse lider af den samme svaghed som hospitalsundersøgelsen ovenfor. Personer med lange domme har større chance for at være med i undersøgelsen. Samtidig ved man, at der er større chance for, at socialt udsatte begår lovovertrædelser, der fører til lange fængselsstraffe. Materialet er altså ikke repræsentativt i forhold til dem, der bliver dømt. Man kan også møde forfattere, der har fået de statistiske regler galt i halsen og tror, at store datamængder opvejer manglende repræsentativitet. Det ser man fx i følgende citat, der stammer fra en undersøgelse af forsømmelser i gymnasiet fra år 2000.»Den manglende tilfældige udvælgelse af klasser opvejes rigeligt af den store mængde modtagne spørgeskemaer.«som en studerende sagde, da jeg brugte ovenstående citatet i undervisningen:»det er rart for en fysiker at vide, at det ikke gør noget, at man måler forkert, bare man gør det gange nok.«undersøg et og udtal dig om noget andet I sin fremragende bog Innumeracy har matematikeren John Allen Paulos følgende eksempel:»professor Dumholz tager tilfældigt en loppe fra en beholder på bordet, river bagbenene af den og kommanderer spring. Der sker ingenting. Efter at have gentaget forsøget en lang række gange og anvendt de relevante statistiske metoder konkluderer han med overbevisning, at lopper hører med bagbenene.«et virkeligt eksempel på, hvordan man undersøge et og udtaler sig om noget andet, kan man finde i en meget omtalt undersøgelse fra Statens Institut for Folkehelse om prostitueredes sundhed fra I rapporten konkluderes bl.a., at prostituerede har et bedre psykisk arbejdsmiljø end danske kvinder generelt. I artiklen har man brugt spørgsmålene fra en tilbagevendende landsdækkende undersøgelse af befolkningens sundhed og sygelighed (SUSY-undersøgelsen). Denne indeholder bl.a. en række spørgsmål om arbejdsmiljø, hvor det psykiske arbejdsmiljø er undersøgt ved to spørgsmål:»om personen altid eller ofte ikke når sine arbejdsopgaver«og»om man sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad man laver på sit arbejde.«disse to generelle spørgsmål adresserer helt oplagt ikke de særlige forhold, prostituerede arbejder under, og giver derfor heller ikke et retvisende

4 41 Typetal, medianer og gennemsnit Figuren til venstre viser en typisk indkomstfordeling og nogle størrelser, man kunne bruge til at karakterisere indkomst niveauet. På figuren er den typiske indkomst mindre end medianindkom sten, som igen er mindre end gen nem snits indkomsten. Det gælder erfarings mæssigt for de allerfleste indkomstfordelinger, og jo mere ulige indkom- Antal personer Antal personer sterne er fordelt, des større forskel er der. Figuren til højre viser to indkomstfordelinger med samme middelværdi. Typetal Median Middelværdi Middelværdi Indkomst Indkomst billede af prostitueredes psykiske arbejdsmiljø. Det burde være indlysende, at man i en epidemiologisk undersøgelse af specielle grupper sikrer sig, at de indikatorer/markører, man bruger, har relevans for de pågældende gruppers situation. Det er ikke nogen undskyldning, at man i forvejen har målinger på noget andet (data fra SUSY-undersøgelsen). Det bliver let som Storm P s berømte tegning, hvor en mand leder efter sine nøgler under gadelygten»fordi der er så mørkt, der hvor han har tabt dem.«tal taler ikke altid for sig selv Den daglige avis er fuld af tal, der er med til at give nyhedsformidlingen et præg af præci sion og vederhæftighed. Men tal er i virkelig heden kun informative, hvis man ved hvad de handler om. Som et eksempel kan man se på nedenstående uddrag af artiklen Provinspiger vælger børn frem for abort bragt i Politiken i maj 1998, der umiddelbart chokerede den på Frederiksberg bosiddende forfatter og flere af hendes veninder, da de læste om de næsten aborter blandt unge kvinder i kommunen:»provinspiger vælger børn frem for abort Unge piger i provinsen vælger oftere end deres med søstre i hovedstads området at gennemføre svanger ska bet, hvis de bliver gravide. [ ]Frederiksberg Kommune tegner sig for den største forskel. Her fik de årige i aborter for hver levende fødte børn. Københavns Kommune, Frederiksborg og Roskilde amter har alle over dobbelt så mange aborter som fødsler blandt teenagere. Vejle amt ligger i bund med aborter for hver børn, født af årige mødre. [..]«Nu siger artiklen faktisk ikke noget om aborttallene blandt unge på Frederiksberg. Kun om det relative antal aborter i forhold til fødsler. Angivelsen pr ser imponerende nøjagtig ud og aborttallet forekommer chokerende højt. Man kan imidlertid stille spørgsmålstegn ved om sammenligningen aborter i forhold til fødsler er særlig relevant for den almindelige avislæser og om den valgte basisværdi, pr levendefødte, er hensigtsmæssig. Et opslag i Statistisk Årbog viser, at der i 1996 var 13 fødsler og 49 aborter blandt de årige på Frederiksberg. Selvfølgelig svarer 49 aborter og 13 fødsler til aborter og fødsler. Men det budskab, der sætter sig i hukommelsen hos en person, som bare sidder og læser sin morgenavis, er meget forskellige afhængigt af hvilke forholdstal, man bruger. Artiklen er formentlig en direkte afskrift af en rapport fra Sundhedsstyrelsen eller en tilsvarende organisation. Om tallene er rigtige. Sikkert ja. Men er de informative. Helt sikkert nej. Typetal, medianer og gennemsnit Når man skal beskrive en fordeling, fx indkomsten i et land, vil man gerne kunne nøjes med et enkelt tal, som man kunne kalde middelindkomsten. Men det viser sig i praksis, at sådan en middelindkomst ikke er noget entydigt begreb. Man kan vælge at angive den typiske indkomst, altså den indkomst som flest mennesker har (i mate matikunder vis ningen kaldet typetallet). Man kan vælge at angive den midterste indkomst (medianen). Og endelig kan man vælge at angive gennemsnitsindkomsten. Men da de allerfleste indkomstfordelinger er karakteriseret ved en lang hale bestående af meget rige mennesker, så giver disse tre valg nok så forskellige resultater (se figur).

5 42 Videre læsning og kilder Anders Arnfred, Pia Vivian Pedersen, Maria Holst Algren og Knud Juel (2013): Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede. Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet Jensen, Torben Pilegaard, Andersen, Angelo og Tue Halgreen (2001): Læsefærdigheder og deltagelse i samfundslivet. AKF Forlaget og SID, København. Paulos, John Allen (1988): Innumeracy: Mathematical Illiteracy and its consequenses, Hill and Wrang, New York. Sinding et al (2000): "Rapport vedrørende elevforsømmelser i gymnasiet" Derfor bruger folk typisk det tal, der passer dem bedst. Vil man vise vel stand vælges gen nemsnitsind komsten. Vil man vise fat tigdom væl ges den typiske indkomst. Da de tre begreber typetal, medi an og gennemsnit bruges i flæng i den offentlige debat, er der rige muligheder for misforstå elser og manipulation. At journa lister heller ikke altid har styr på begre berne, viser følgende citat fra Politiken 26/6-2000:»Københavnere står i kø til ældreboliger I øjeblikket er der godt en måneds ventetid til en lille stue på et plejehjem, og det er den såkaldte medianventetid, som beskriver det almindelige forløb. Bruges almindelig matematik, er den gennemsnitlige ventetid til plejehjem længere omkring tre-fire måneder, fordi der er mennesker, der må vente endog meget længe, hvis de ønsker et helt bestemt plejehjem. Det trækker gennemsnittet op.«i første afsnit forveksles den typiske ventetid og medianvente tiden. I næste afsnit bruger journalisten ifølge artiklens eget udsagn al min de lig matematik og beregner gennem snits ventetiden. Den er i dette tilfælde større end både den typiske ventetid og medi an ven te tiden, fordi der er nogen, der venter meget længe. Hvad der er den mest relevante oplysning kom mer helt an på, fra hvis synsvinkel man ser sagen. Begge tal siger noget om ventetiden, men de måler ikke det samme, og forskellen på typetal og gennemsnit er i hvert fald bestemt af fordelingen og ikke af, om man bruger almindelig matematik eller ej. Træn din talforståelse Med den omfattende brug af undersøgelser som baggrund for nyheder i medierne, er der god grund til at udvikle sin talforståelse og kritiske sans. Det er jo ikke kun journalister og menigmand, der kan gå galt i byen i brugen af tal også fagfolkene bag undersøgelserne kan have fået dem galt i halsen. Og udover misforståelserne er der altid en fare for, at tallene bevidst fremstilles på en måde, så de er svære at gennemskue. At se opmærksomt på tal er en træningssag og ikke noget, der bare kommer af sig selv. Skal vi så ikke alle sammen til at lære mere statistik? Nej, det synes jeg egentlig ikke. At producere og formidle retvisende kvantitative opgørelser må først og fremmest påhvile de professionelle. Det er dem, der skal sørge for, at de ikke måler et og konkluderer om noget andet, at de bruger tal, der taler og ikke vrøvler, og at de ikke forveksler årsag og virkning eller finder sammenhænge, hvor der ingen er. Det kan ikke være den almindelige avislæser, der skal sidde og analysere selv banale talangivelser. Men indtil vi oplever et sådant kvalitetsløft, kan man måske bruge artiklens eksempler som inspiration til at kaste et kritisk blik på de daglige nyheder. Kig nyhederne i kortene Som forbruger af nyhedsmedier er det nyttigt at kende de relativt simple greb, som man kan bruge til at screene for de mest almindelige fejlslutninger, man ser i kvantitative undersøgelser. Sådanne fejlslutninger kan fx skyldes, at man: sammenligner usammenlignelige grupper bytter om på årsag og virkning glemmer at tage hensyn til inhomogeniteter vælger en atypisk undersøgelsesgruppe, men generaliserer resultaterne. måler en ting og konkluderer om noget andet. Når en undersøgelse er refereret i medierne, kan man som udgangspunkt starte med at spørge sig selv: Hvor mange personer har de spurgt? Hvordan er de udvalgt? Er de repræsentative? Hvad har man egentlig målt? Hvor stor usikkerhed er der på resultatet? Det er ikke altid, at man kan læse sig til svaret men så er der jo blot ekstra grund til at være kritisk!

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Statistik viden eller tilfældighed

Statistik viden eller tilfældighed MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1 Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Hvad siger statistikken?

Hvad siger statistikken? Eleverne har tidligere (fx i Kolorit 7, matematik grundbog) arbejdet med især beskrivende statistik (deskriptiv statistik). I dette kapitel fokuseres i højere grad på, hvordan datamateriale kan tolkes

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet handler om social ulighed i sundhed,

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9.

Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9. Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9. klassetrin: statistisk sandsynlighed, kombinatorisk sandsynlighed og personlig

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse

Læs mere

Da jeg underskrev afgangsbeviserne, blev jeg både stolt, rørt og bekræftet.

Da jeg underskrev afgangsbeviserne, blev jeg både stolt, rørt og bekræftet. Dimissionstalen 2012 Kære afgangselever Da jeg underskrev afgangsbeviserne, blev jeg både stolt, rørt og bekræftet. For at underbygge dette, vil jeg starte med en lille historie fra den tænkte verden,

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Seminar: Øget Ulighed hvorfor? Fredag 26/9-2014, kl. 9-15. Netværk

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Metode til beregning af karakterer for service og kvalitet på sygehuse. Notat af 26. september 2006

Metode til beregning af karakterer for service og kvalitet på sygehuse. Notat af 26. september 2006 Metode til beregning af karakterer for service og kvalitet på sygehuse. Notat af 26. september 2006 I Regeringens debatoplæg Et åbent og gennemsigtigt sundhedsvæsen fra 2003 redegøres for brug af et overordnet

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Ved et folketingsvalg eller en folkeafstemning spørger man alle stemmeberettigede, og kun en del af dem stemmer.

Ved et folketingsvalg eller en folkeafstemning spørger man alle stemmeberettigede, og kun en del af dem stemmer. Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Statistik Statistik er bearbejdning af talmaterialer, der ofte indeholderstore mængder af tal. De indsamles og registreres i mange forskellige sammenhænge

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted I denne præsentation står besvarelserne ukommenteret. Samtlige kvantitative besvarelser er medtaget samt udvalgte eksempler på kvalitative besvarelser.

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Kønsproportion og familiemønstre.

Kønsproportion og familiemønstre. Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,

Læs mere

Social arv. Temadag for Gymnasier om Uddannelse. Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet

Social arv. Temadag for Gymnasier om Uddannelse. Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Social arv Temadag for Gymnasier om Uddannelse 22. september 2009 Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Emne: Social arv Social arv negativ social arv social mobilitet mønsterbrydere

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Prostitution og tvivlsom statistik

Prostitution og tvivlsom statistik Kommentarer til rapport fra Statens Institut for Folkesundhed om klinikprostitution i Danmark. Prostitution og tvivlsom statistik Inge Henningsen. Januar 2014 Hvor utgangspunktet er galest blir tidt resultatet

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Den gamle togkonduktør

Den gamle togkonduktør SANDSYNLIGHEDSREGNING OG LOGIK SVÆR Den gamle togkonduktør Grubleren En pensioneret togkonduktør går en gang i døgnet en tur med sin hund. Han kommer altid forbi broen over banen og altid på et tilfældigt

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål Emner Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Formål 2 LOPAKS 3 Begreber 6 Eksempler 6. december 2010 LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder. Dette tema lægger forskellige vinkler på temaet biografen. Udgangspunktet er således ikke et bestemt matematisk område, men et stykke virkelighed, der bl.a. kan beskrives ved hjælp af matematik. I dette

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt

brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt brikkerne til regning & matematik statistik 2+ preben bernitt brikkerne til regning & matematik statistik 2+ 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-33-6 2009 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere