K O MmagasinET. magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 49 / august / 2010 JO MERE DU DELER, JO MERE FÅR DU IGEN

Transkript

1 K O MmagasinET magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 49 / august / 2010 PERSONLIG BRANDING FACEBOOK-POLITIK, TAK! ELLER NEJ TAK? JO MERE DU DELER, JO MERE FÅR DU IGEN VI TROR AT VI KAN SE OS SELV MED ANDRES ØJNE

2 TEMA: PERSONLIG BRANDING INDHOLD 7 / FACEBOOK-POLITIK, TAK! ELLER NEJ TAK? Stadig flere chefer vil styre deres medarbejdernes udskejelser på de sociale medier. Men hvorfor blande sig i hvad voksne mennesker laver på facebook, twitter eller deres egen blog? Og har arbejdsgiveren overhovedet noget at gøre i de ansattes sociale medieliv? 16 / JO MERE DU DELER, JO MERE FÅR DU IGEN Najda Pass umiddelbare reaktion var at takke nej da redaktionen opfordrede hende til at skrive om me-branding. - For jeg vil nødig have at mine blogindlæg og opdateringer på facebook fremover læses som led i en nøje kalkuleret brandingstrategi når det i virkeligheden handler om at bidrage til de store virtuelle inspirations-børser, skriver hun i dette nummer af KOM. Ved nærmere eftertanke var denne indvending jo en pointe i sig selv så derfor kan du læse Nadjas svar på redaktionens fem skarpe spørgsmål. 20 / NÅR DET ER BILLEDET DER BRANDER DIG Det er faktisk en stor tillidserklæring og lidt af et sats at lade sig portrættere lade sig se gennem et andet menneskes øjne og træde frem som den kunstneren ser. Når først billedet er der, er det uden for den portrætteredes rækkevidde at styre hvordan det opfattes. Læs en kunsthistorikers betragtninger over billeder der brander personer og virksomheder. 29 / NÅ JA, CATHRINE, HUN KAN DET OG DET, MÅSKE HUN VIL VÆRE MED Personlig branding. Nogle ser rødt når de hører ordet. Nogle arbejder strategisk med det, andre absolut ikke. Nogle bruger flere timer om ugen på det, andre ingen tid. Nogle gør det for at profilere deres virksomhed, andre vil profilere sig selv. Syv kom-folk og KS ere svarer på hvordan de gør og ikke gør. 32 / STUDIESKOLEN SÆTTER FOKUS PÅ FAGSPROG Kender du Studieskolen? Den udbyder mere end 30 forskellige sprog, heriblandt dansk. Og man kan vælge både skræddersyede kurser og undervisningshold. I oktober afholder KS, DI og Studieskolen i samarbejde et arrangement Lost in translation?

3 LEDER TEKST / PER LINDEGAARD HJORTH, FORMAND FOR KOMMUNIKATION OG SPROG FOTO / CARSTEN SNEJBJERG HAR VI BRUG FOR ET FACEBOOK-POLITI? Dette nummer af KOM handler blandt andet om personlig branding og brug af sociale medier. Du har formentlig tilbragt en skøn sommerferie sammen med familie og venner og haft mulighed for at slappe af og lade op til anden halvdel af Selv om vi i større eller mindre grad har rykket stikket ud til arbejdslivet eller jobsøgningerne for en kort periode, er jeg overbevist om, at vi alle i ferien har brugt sociale medier som Facebook, Twitter, Linkedin eller andre for måske blot at følge med i kollegers og venners liv uden for sommerparadiset eller for at bygge videre på den personlige branding. Men adskiller din brug af sociale medier i sommerferien sig markant fra den måde, du bruger disse medier på, når du ikke er på ferie, altså når du er på din arbejdsplads? Jeg tror det næppe. Vi bør imidlertid være opmærksomme på, at der er en stigende tendens til, at grænserne mellem, hvornår vi er privatpersoner og hvornår vi er en del af et arbejdsfællesskab, bliver mere og mere udviskede. Jeg er dog ikke et øjeblik i tvivl om, at du som medlem af KS er meget bevidst om dette og derfor agerer i overensstemmelse hermed, når du ytrer dig på de sociale medier. Jeg er heller ikke et øjeblik i tvivl om, at de moderne medier har været med til at rykke grænserne for, hvad der anses for legitimt at ytre sig om på nettet. Men er det en udvikling, vi bifalder? Kan en arbejdsgiver blande sig i, at man som privatperson udtrykker sig om personlige eller politiske forhold eller bare er lidt mere bramfri på nettet? Der har inden for de seneste par år været omtalt flere Facebook-fadæser, hvor mange mener, at grænserne for, hvad man kan tillade sig at skrive i det offentlige rum, klart er blevet overtrådt. Disse fadæser har blandt andet fået mange virksomheder til at formulere en politik på området. Men er det nødvendigt? Jeg mener, at brugen af sociale medier rejser så mange etiske spørgsmål, der trænger til at blive afklaret. Derfor vil jeg opfordre medlemmer af KS til at danne en netværksgruppe med det formål at drøfte de etiske spørgsmål i forbindelse med brug af sociale medier og komme med anbefalinger til virksomhederne om eventuelle retningslinjer for medarbejderes brug af sociale medier. Et andet område, hvor de sociale medier har haft en afgørende betydning for udviklingen, er personlig branding, der i dag af mange betragtes som et selvstændigt fagligt område. De sociale medier udmærker sig først og fremmest ved, at et budskab kan spredes langt hurtigere og til en betydelig større målgruppe end tidligere. Det kan jo i sig selv også være det, det skaber det faglige område. Men er personlig branding eller me-branding et helt nyt fænomen, eller er det nye i fænomenet den platform, der bruges? Når vi i dag betragter et af de mange malerier med Christian IV, der afbilder ham som enten den store statsmand eller krigshelten, tænkte de færreste i 1600-tallet på, at han var god til personlig branding. Eller hvad med Simon Spies? I 1970 erne talte ingen om, at han var god til personlig branding. Han var god til markedsføring eller bare excentrisk. Jeg synes, at dette emne er rigtig spændende og glæder mig til at læse og høre mere om det, så jeg også bedre kan forstå dette faglige område. Per Lindegaard Hjorth Formand KOM magasinet ISSN: Medlemsblad for Forbundet Kommunikation og Sprog Bladet er medlem af Danske Specialmedier Redaktion Per Lindegaard Hjorth (ansvarshavende) Anne Nimb (redaktør) KOM magasinet 2010 Nr. Deadline Udgivelse 50/ /09 24/09 51/ /10 05/11 Annoncer DG Media a/s Telefon Fax epost@dgmedia.dk Årsabonnement 8 stk. 500 kroner for ikke-medlemmer Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning. Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning. Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC) Grafisk design og produktion Falk og musen grafisk design Tryk PR Offset Oplag eksemplarer Distribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli juni 2009 Adresse Hauser Plads 20, 3. sal 1127 København K. Telefon info@kommunikationogsprog.dk Hjemmeside: Postgiro Ekspedition Mandag-torsdag Fredag Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog Gl. Strand København K. Telefon

4 UPDATE HER FÅR DU EN OPDATERING MED NYHEDER FRA OG KOMMUNIKATION OG SPROGS UGENTLIGE NYHEDSBREV. PÅ HJEMMESIDEN KAN DU FØLGE MED I NYHEDERNE HVER DAG, OG DU KAN TILMELDE DIG NYHEDSBREVET. LØNTILSKUD BØR TÆLLE SOM ARBEJDE Regeringen og Dansk Folkepartis beslutning om at nedsætte dagpengeperioden kommer til at give problemer for en stor gruppe ledige som i dag har et job med løntilskud, hvad enten det er i det private eller det offentlige. - Man er nemlig også ledig og bruger af sin optjente dagpengeperiode når man er i løntilskud. Løntilskud tæller ikke som arbejde i den sammenhæng. Det gør det til gengæld i ledighedsstatistikken, for her er de mange der er i løntilskudsjob og anden aktivering, ikke med i statistikkerne. Og det holder jo ikke, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth. Han opfordrer til at løntilskudsjob fremover kommer til at tælle som arbejde, og at man således optjener dagpengeret mens man er i løntilskud. Som det fungerer i dag, går der typisk op til seks måneder fra det tidspunkt hvor en person registreres som ledig, til en aftale om ansættelse i løntilskud i en periode på mellem 6-12 måneder kommer i stand. Hvis aftalen fører til en fast ansættelse, er operationen lykkedes, og alle er glade. Hvis løntilskudsjobbet derimod ikke fører til fast ansættelse, hvilket ofte er tilfældet især i det offentlige bliver den ledige bombet tilbage til udgangspunktet og skal begynde forfra i sin målrettede jobsøgning. - Når dagpengeperioden sættes ned fra fire til to år, bliver den ledige udsat for et helt urimeligt ekstra pres fordi der i mange situationer vil være gået op til 18 måneder, og så er der kun seks måneder tilbage inden der skal bankes på kommunens dør for at søge om kontanthjælp. Det kan ingen vel se det hensigtsmæssige i, siger Per Lindegaard Hjorth. Følg KS-medlemmernes debat om løntilskudsordningen på artiklerne på CV-RYTTERE FÅR HURTIGERE JOB END KARAKTERSTRÆBERE Danske studerende knokler for at fylde erhvervserfaring på cv et, så for de studerende er det old news at vejen til drømmejobbet afhænger af erhvervserfaring snarere end af gode karakterer. Påstanden bliver nu bakket op af en ny rapport, Det frie valg eller det frie fald? overgangen fra studium til job der er udarbejdet af Rambøll for Akademikernes Centralorganisation (AC). En af rapportens hovedkonklusioner er netop at studierelevant arbejde mindsker chancen for at nyuddannede kommer ud i ledighed. Rapporten undersøger overgangen fra studium til job med sigte på hvad det er der afgør om en nyuddannet bliver ledig eller får job med det samme. Selvom rapporten konkluderer at studierelevant arbejde tæller mere end gode karakterer i jobsøgningen, mener formanden for AC, Erik Jylling at man skal passe på ikke at generalisere. - Det er ikke så sort-hvidt. Mange af respondenterne har faktisk haft studierelevant arbejde. Men hvis man skal vælge mellem et studiejob eller topkarakter, så ser det ud til at studierelevant arbejde er den bedste strategi lige nu og her. Analysen indikerer at arbejdsgiverne efterspørger medarbejdere der er nyttige fra dag ét. De vil altså hellere ansætte en kandidat med masser af praktisk erfaring end en teoretisk generalist, siger Erik Jylling, formand for AC. HVIS DU BLIVER OPSAGT UNDER BARSEL, KAN DU FÅ DIN LØN Hvis du bliver opsagt mens du er barsel, og i den periode hvor du kun er på dagpenge, så skal du kæmpe for at få din rigtige fulde løn i opsigelsesperioden. Det kan nemlig godt betale sig. Et KS-medlem har netop fået tre måneders løn ud af at protestere over at skulle være på dagpenge i opsigelsesperioden. I efteråret 2009 blev medlemmet opsagt under sin barselsorlov. På opsigelsestidspunktet var hun netop gået fra løn under barsel og over på barselsdagpenge. Virksomhedens aktiviteter var blevet solgt til anden side, og der var ikke nogen medarbejdere der skulle med over i den nye virksomhed. Så opsigelsen i sig selv kom ikke som den helt store overraskelse. Men medlemmet blev overrasket da hun så pludselig ikke fik løn i sin opsigelsesperiode. Det gjorde alle hendes kollegaer der ikke var på barsel, nemlig. Sammen med KS har hun protesteret, og nu er der så indgået et forlig der giver hende ret til fuld løn i opsigelsesperioden under hendes barsel.

5 TJEK DIN BONUS PÅ DET FF-KORT DU FÅR SOM KS-MEDLEM 4/5 HVAD BLIVER DU SÅ NÅR DU ER FÆRDIG? Hvad laver en account manager? En juniormarkedskonsulent, en commercial business manager? De mange stillingsbetegnelser kan virke uoverskuelige når nye dimittender skal ind på arbejdsmarkedet. I en undersøgelse foretaget af Forbundet Kommunikation og Sprog blandt studerende på Copenhagen Business School er det afklaring i forhold til jobmarkedet der står højest på ønskelisten når de studerende nærmer sig slutningen af deres studium. Men det går også den anden vej. Jeg vil gerne høre om arbejdsmarkedets krav i forhold til hvad jeg kan bidrage med for eksempel hvad chefen forventer sig af en nyuddannet medarbejder, siger en af de studerende og fortsætter: - Mange af de stillingsopslag der kunne være relevante for mig, indeholder ofte titlerne cand.comm. eller journalist, men det kunne da godt være at jeg med min cand.ling.merc.-uddannelse også kunne bruges i stillingen Konsulent Anne Møller fra Kommunikation og Sprog råder de studerende til ikke at hænge sig i titlerne når jobjagten går ind. Fokuser på det du kan, og det du har lært igennem din uddannelse, i praktik eller ved relevant studiearbejde, siger hun. Kommunikation og Sprog afholder i løbet af efteråret flere jobprofilarrangementer hvor du kan få svar på nogle af de spørgsmål du måtte have i forhold til arbejdsmarkedet. Følg med i kalenderen på Som medlem hos Kommunikation og Sprog har du også mulighed for at deltage i flere karrierenetværk via Medlemsnettet. Ved hjælp af bonusberegneren på forbrugsforeningens hjemmeside kan du se hvor meget bonus et medlemskab af Forbrugsforeningen kan give. I 2009 var rekorden kroner. På bonusberegnerens hjemmeside får du et overblik over de besparelser og anvendelsesmuligheder som forbrugsforeningens betalingskort tilbyder. KS-formand Per Lindegaard Hjorth var for nylig til repræsentantskabsmøde i Forbrugsforeningen. - Forbrugsforeningen er en sund forretning som jeg vil opfordre KS-medlemmerne til at bruge. Et medlemskab kan give fordele som kan betale det faglige kontingent flere gange. På repræsentantskabsmødet hørte vi om et medlem som i 2009 fik en bonus på kroner. Året før var rekorden kroner. Så der er noget at gå efter, siger formanden. Se bonusberegneren HISTORISK MANGE HØJTUDDANNEDE ANSAT I DE DANSKE VIRKSOMHEDER De sidste år har der været en stærk stigning af højtuddannede ansat i de små og mellemstore virksomheder. Fra 2001 til 2007 er antallet af højtuddannede årsværk i virksomhederne steget fra til Især de små og mellemstore virksomheder med under ti ansatte aftager markant flere højtuddannede. For alle virksomheder er andelen af højtuddannede steget fra 15 procent i 2001 til 28,7 procent i I de små virksomheder med en til ni ansatte er andelen der har højtuddannede, steget fra 10,8 procent. til 25,6 procent. Det viser en ny rapport, InnovationDanmark 2009 som Videnskabsministeriet i samarbejde med Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) netop har offentliggjort. Samtidig viser en helt ny effektmåling af videnpilotordningen fra CBS at små virksomheder får op til 1,1 millioner kroner i gevinst ved at ansætte deres første akademiker i virksomheden. - Ved at ansætte højtuddannede kan virksomhederne skabe forskning og få vigtig ny viden som de kan omsætte til udvikling og innovation. Det er positivt, for det er de virksomheder der forsker og udvikler, der kommer bedst ud af krisen, siger formand for Rådet for Teknologi og Innovation Lars Mikkelgaard-Jensen. HAR KS DE RIGTIGE OPLYSNINGER OM DIG? Har du husket at fortælle os hvis du har skiftet job, er flyttet eller har fået ny adresse? Det er vigtigt at vi har de rigtige oplysninger om dig, for så kan vi bedre sikre os at du får de informationer fra os som er relevante. Hvis du har opdateringer der skal foretages, kan du selv gøre det på KS Medlemsnet som du kommer ind på via Du skal bruge et log-in, men det kan du meget nemt bestille via hjemmesiden hvis du ikke allerede har det. FÅ PENGE TIL AKTIVITETER Alle medlemmer, klubber, netværk, faglige foreninger og andre aktive i Kommunikation og Sprog kan udbyde arrangementer til medlemmerne og få dækket udgifter på op til kroner. For at få penge til en aktivitet må aktiviteten ligge inden for KS rammer. Det vil sige at den skal have et fagligt, et fagforeningsmæssigt eller et netværksdannende formål. Derudover skal aktiviteten være åben for alle medlemmer i KS. I søger om penge ved at udfylde Skema til anmodning om aktivitetspenge og sende det til aktiviteter@kommunikationogsprog.dk. Du kan regne med hurtig tilbagemelding fra KS.

6 TEKST / ANNE NIMB FOTO / GITTE SOFIE HANSEN, DJ PERSONLIG BRANDING Q&A deres suverænitet eller kompetencer på internettet - og det var så op til deres og min personlighed om vi kunne finde sammen i et fornuftigt samarbejde. Det samme gælder, hvis man skal arbejde med andre i store, multinationale virksomheder. Man bliver konstant vurderet efter hvad man har at byde på og i hvilke sammenhænge andre finder én anvendelig. Q: Hvordan kan vi skille os ud når vi alle gør det samme? A: Personlig branding er til en start ikke for alle. Det er for de mennesker der vil noget med at synliggøre sig. Etnologen Karen Schousboe har i rapporten Slangen i Paradiset opdelt os i fire grupper: hverdagsmenneskene, de ængstelige, panikerne og de foretagsomme. Hverdagsmenneskene udgør op mod 80 procent, og de får det hele til at fungere, men de ønsker ikke ændringer. De næste to grupperinger har for mange blokeringer, og det betyder at det er en forholdsvis lille gruppe af foretagsomme der vil brande sig ved at vise hvad de kan gøre for andre og i samspil med andre. Julius Cæsar er citeret for at I sidste ende er det umuligt ikke at blive hvad andre anser dig for at være. Det er derfor, at personlig branding er en social aktivitet. Alene kan man intet. Man skal have andre med. PETER HORN, LEDELSESRÅDGIVER OG FORFATTER TIL EN RÆKKE BØGER OM PERSONLIG BRANDING DU BYGGER DIT PERSONLIGE BRAND VED AT VÆRE NOGET FOR ANDRE Q. Hvorfor tror du det er blevet mere nødvendigt at være bevidst om sit personlige brand? A: Verden har orienteret sig mod større enheder. Det betyder at vi fra at leve i den lokale landsby med et begrænset antal mennesker er flyttet til den globale landsby med næsten syv milliarder mennesker. Det skaber andre behov for synlighed end før hvor man jo kendte blandt andet præsten, bageren, smeden og degnen. Der var man bagerens knejte eller degnens tøs, og så opbyggede man et personligt brand ved at være en vedvarende del af gadebilledet. I dag er der en mere virtuel tilgang til begrebet synlighed: de fleste af de mennesker vi beskæftiger os med, har vi aldrig mødt i det virkelige liv. Rent arbejdsmæssigt kan det være mennesker vi på et eller andet tidspunkt skal skabe et arbejdsmæssigt fællesskab med uden at vi nogensinde interagerer fysisk. Det var for eksempel tilfældet for mig, da jeg arbejdede på bogen Personal Branding, der er på engelsk og internationalt rettet. Flere der bidrog med cases eller research, havde jeg søgt ud fra Q: Hvor skal man begynde hvis man gerne vil arbejde med sit personlige brand? A: Definitionen på personlig branding er den offentlige gengivelse af personlighed og dine færdigheder i den udformning, der fremmer dine mål bedst muligt. Samtidig siges også at vore forudsætninger er ved at være så ens, at det, der adskiller os mest, er vores personlighed. Faktisk skal man starte med sin vision, fortsætte med mission, strategi og implementering. Laver man en tidslinje, er det en god ide at tegne sig selv om 15 år og derefter gå tilbage til nutiden. De færreste vil ane hvor de er om 15 år, men det er en god rettesnor for om man skal gå til højre eller til venstre i livet og i reglen kan man med en vis sandsynlighed se tre år frem. Ud over det skal man lave sin personlige varedeklaration det er jo altid godt at kende sit indhold og finde ud af om varen skal blandes på en anden måde og sin personlige markedsanalyse, der jo er tæt på Julius Cæsars citat. Personlig branding opbygges ved at være noget for andre. I stedet for at prale af et opnået resultat på jobbet hjælper man kollegaen med at kunne nå samme resultater. I stedet for selv altid at score på boldbanen giver man andre muligheden. Men det forhindrer ikke at man tænker smart og kan sine målgrupper, sine opinionsdannere og beslutningstagere. Nu nævntes før at man skal kunne være noget for andre. Det omfatter også at man har styr på sin etik og moral altså både hvad man bør og hvad man gør. Q: Hvem har Danmarks stærkeste personlige brand, og hvorfor er det ham/hende? A: Vi er som samfund blevet så stærkt segmenterede at vi er nødt til at forholde os til de forskellige grupperinger og hvem den enkelte gruppering anser for sit stærkeste brand. Disse kåringer er sjældent stabile. I politik kan det være SF s Villy Søvndal, i erhvervslivet A.P. Møller- Mærsks Nils Smedegaard Andersen, blandt skuespillere og kunstnere Mads Mikkelsen og Susanne Bier. Generelt hælder de stærke brands mere og mere mod Andy Warhols 15 minutters berømmelse medmindre vi fokuserer på de brands der er samfundsinstitutionelle som f.eks. kongehuset. Det er som i den lokale landsby. De er der på livstid.

7 6/7 PERSONLIG BRANDING TEKST / ANDERS KLEBAK ILLUSTRATION / MAJ RIBERGÅRD FACEBOOK-POLITIK, TAK! ELLER NEJ TAK? STADIG FLERE CHEFER VIL STYRE DERES MEDARBEJDERNES UDSKEJELSER PÅ DE SOCIALE MEDIER. MEN HVORFOR BLANDE SIG I HVAD VOKSNE MENNESKER LAVER PÅ FACEBOOK, TWITTER ELLER DERES EGEN BLOG? OG HAR ARBEJDSGIVEREN OVERHOVEDET NOGET AT GØRE I DE ANSATTES SOCIALE MEDIELIV?

8 Berlingske har en, Hewlett Packard har en, Venstre har en. En social mediepolitik med mere eller mindre restriktive regler for hvordan ansatte skal gebærde sig på nettet. Og meget tyder på at fænomenet breder sig. Virksomhederne kæmper nemlig for at undgå at blive den næste der rammer forsiden med en ny Okman sagen hvor pressen glubende kastede sig over en pressemedarbejder fra Venstre der kaldte en kioskdame fra Folketinget for psykisk syg på sin Facebook-profil. Især Facebook hvor godt 2,3 millioner danskere har en profil, giver dybe panderynker for ledere rundt om i landet. For eksempel har både Politiet og Forsvaret haft vanskeligheder med at holde deres folk i geledderne på det digitale netværk. Tolv betjente fra Nordjyllands Politi meldte sig ind i en gruppe der støttede rydningen af spillestedet 1000fryd i Aalborg. Afghanistan-soldater har offentliggjort billeder i det digitale forsamlingshus hvor de poserer med våben i bedste Rambo-stil, hvilket har vakt forargelse. Og der er masser af andre eksempler at tage af. - Ingen ønsker at blive knyttet sammen med den slags bommerter, så køen ved rådgivningsskranken er blevet længere, fortæller Mikael Lemberg. Han er Facebook-konsulent i firmaet Komfo og rådgiver blandt andet virksomheder i at udarbejde retningslinjer for deres ansattes færden i de sociale medier. Og ifølge ham giver det god mening at ledelsen blander sig i medarbejdernes ytringer på de digitale netværk. Et par fortalelser fra en ansat kan nemlig lynhurtigt klæbe fast på virksomhedens image. - Hvis du går hjem i aften og skriver en racistisk opdatering på din profil, så vil folk ikke nødvendigvis skelne imellem om du var på arbejde eller hjemme da du skrev det, siger han. Og næste skridt er at en eller anden måske pressen, måske en blogger kobler ansat og arbejdsplads sammen. Det kan betyde mange dages hårdt arbejde for kommunikationsafdelingen hvis den racistiske udtalelse kommer fra en medarbejder i en virksomhed der fylder noget i landskabet. - I sådan en situation er det ikke muligt at sige: Det har ikke noget med os at gøre. Man er tvunget til at gå ud og forsvare hvorfor man overhovedet har ansat en person med de holdninger, forklarer han. Nødvendigt at blande sig I Danmark har der allerede været et par sager hvor folk er blevet fyret for udtalelser på deres private blogs blandt andet en kirkegårdsleder i Vordingborg hvis bramfrie sprog på bloggen ikke

9 8/9 faldt i menighedsrådets smag. Den første reelle Facebook-fyring har vi dog stadig til gode, fortæller Mikael Lemberg (der ikke tæller Venstres pressemedarbejder som en fyring). Men den kommer, lover han. - Problemet er at det er blevet meget sværere nærmest umuligt at sætte klare rammer for hvornår man er repræsentant for arbejdspladsen, og hvornår man er en privatperson, siger Mikael Lemberg. Den traditionelle skelnen mellem fritid og arbejdsliv dur ikke længere, og de ansatte har selv aktivt fjernet store sten i de mure der holdt de to sfærer adskilt. Dels ved at invitere chefer og kollegaer indenfor på Facebook. Dels ved at bruge Facebook i arbejdstiden. - Kigger man bare et års tid tilbage, handlede debatten om hvorvidt medarbejderne skulle have lov til at bruge Facebook på kontoret. Det var alt man behøvede at bekymre sig om, fortæller Mikael Lemberg. - Nu er vi kommet til et punkt hvor det både er rimeligt og nødvendigt at ledelsen tager et skridt ind i medarbejderens privatliv gennem en social mediepolitik, siger han. Claus Dahl er IT-iværksætter, men har også en velbesøgt blog Classy.dk hvor han blandt andet skriver om sociale medier. Han har som sådan ikke noget imod sociale mediepolitikker bortset fra at flere af dem tager et forkert udgangspunkt. - Det er muligt at holde privatliv og arbejde hver for sig, siger han. Og udgangspunktet må være om den ansatte ønsker at blande de to ting sammen eller ej. Det handler om respekt for de ansatte og tillid til at de selv kan navigere i de nye medier, forklarer han. - Lige så snart du kalder det en Facebook-politik, lægger du din klamme hånd over medarbejderens sociale medieliv uden at de selv har bedt om det, siger han. Det hører ikke hjemme i en moderne virksomhed med selvledende medarbejdere, mener han. Hvis Claus Dahl var virksomhedsleder, ville budskabet lyde: - Det står dig frit for at adskille dit arbejde fra dit sociale medieliv. Men hvis du ikke kan finde ud af det, hvis du begynder at snakke om din arbejdsplads på nettet, så bliver vi nødt til at lave nogle retningslinjer. - Er medarbejderne selv interesserede i at bruge deres Facebookprofiler eller blogs aktivt i deres arbejde, kan det være en glimrende ide at lave nogle retningslinjer for hvordan det skal foregå, mener han. Samme gamle regler Men når nu aviserne allerede har skrevet spalte op og ned om Facebook-fadæser, er der så ikke noget der tyder på at man ikke kan have tillid til folk? At mange danskere inklusive soldater, kirkegårdsledere, betjente og topprofessionelle kommunikatører fra Venstre ikke har forstået hvad man kan og ikke kan på de sociale medier?

10 DET ER IKKE GODT FOR SAMARBEJDET AT LEDELSEN TVINGER REGLER NED OVER HOVEDET PÅ FOLK, SPECIELT IKKE NÅR DET HANDLE OM DERES PRIVATLIV - Det fremgår af nogle af de sager der har været fremme, at der er mange der ikke har fattet det endnu, medgiver Claus Dahl. Men han tilføjer at der ikke er nogen forskel på hvad man kan foretage sig på Facebook og på andre offentlige steder. Det har aldrig været en god ide at omtale sin arbejdsplads negativt. Venstres pressemedarbejders udskejelser ville formentlig være set som bramfri humor hvis det var de rigtige hundrede mennesker hun havde ramt. Men hun havde åbenbart ikke forstået at det var et offentligt forum hun talte i, vurderer han. - Uanset om du arbejder for Netto eller en politisk organisation, har du jo ingen ret til at rakke ned på din arbejdsplads. De regler har altid været der. Hvis du som talsmand for en organisation stiller dig op stangvissen og optræder ubehøvlet, så dur du ikke til det job. Større er mystikken ikke. Claus Dahl mener at medarbejdere er i deres gode ret til at udtrykke sig personligt, politisk og bramfrit på nettet uden at ledelsen skal gå i panik. Igen så længe deres udtalelser ikke har med arbejdet at gøre. - Hvis jeg var arbejdsgiver og en ansat dummede sig på en måde hvor det ikke drejede sig om arbejdspladsen, ville jeg lægge afstand og sige at det er et privat menneske der udtaler sig privat, siger han. Berlingske gik for langt Da Berlingske Tidende i foråret lancerede et sæt Guidelines til sociale medier, fik journalisterne kaffen i den gale hals. Flere beskrev det som indgreb i deres ytringsfrihed og stejlede over at reglerne mere end antydede at journalisterne som udgangspunkt var repræsentanter for Berlingske i det øjeblik de loggede på Facebook. Både Berlingskes retningslinjer og Hewlett Packards sociale mediepolitik kan findes på nettet ved googlesøgning. Og der er markante forskelle i formuleringerne. Selvom du agerer som privatperson i sociale medier, vil dine opdateringer kunne blive opfattet som et udtryk for dit professionelle virke. (...) Skriv kun ting på sociale medier, der kan tåle at blive offentliggjort, står der i Berlingskes retningslinjer. Hos Hewlett Packard er tonen anderledes åben: Privatliv og arbejdsliv smelter mere og mere sammen og kan i visse situationer være svære at adskille. HP hverken forventer eller forlanger, at man benytter Facebook til arbejdsformål, og det er eksempelvis fuldstændig op til den enkelte at beslutte, om arbejdskontakter skal tilføjes Facebook netværket eller ej. Mikael Lemberg mener også Berlingske-ledelsen er gået for restriktivt til værks i sine guidelines. - Det virker som om disse regler er blevet kastet foran medarbejderne uden varsel. Og der er for meget fokus på skal frem for bør, siger han. En social mediepolitik skal ifølge Mikael Lemberg sammensættes i fællesskab mellem ledelse og ansatte. Det er ikke godt for samarbejdet at ledelsen tvinger regler ned over hovedet på folk, specielt ikke når det handle om deres privatliv. Samtidig skal politikken ikke fokusere på restriktioner, men snarere være en guide til fornuftig omgang med de nye medier. Begrænsninger for de ansatte er ikke gavnligt for virksomheden, siger han. Som medarbejder er man dog nødt til at acceptere en vis grad af indgreb i privatsfæren, men man skal ikke lægge sig fladt ned på maven og sige: Værsgo at invadere mit privatliv til ledelsen. - Det er en byttehandel. Medarbejderne skal have noget til gengæld, siger han. Og når man bliver bedt om at afgive noget af sit privatliv, er det kun fair at man også får lov til at tage sit privatliv med på arbejde.

11 10/11 HVAD SKAL DIT MAGASIN? Det er fantastisk at lave magasiner, men det skal også være lønsomt. Hos Mediegruppen er vi specialister i at skabe magasiner, som er interessante for både læsere og afsendere, uanset om formålet er at sælge, informere, underholde, skabe loyalitet eller noget helt femte. Ring i dag og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig og dit magasin. DIALOG Magasiner behøver ikke at være envejskommunikation. Find ud af, hvad sms-respons, mails, konkurrencer, læserbreve etc. kan gøre for dig. MÅLGRUPPE Kreative individualister eller konforme masser. Mediegruppen ved, hvordan du skriver til læserne på den rigtige måde uanset hvem din målgruppe er. DESIGN Gennem design, billedvalg og -beskæring, brug af farver etc. skal dine læsere føle sig velkomne og i godt selskab med dit magasin i hånden. WEB Dit magasin kan skabe liv og aktivitet på et website. Vi kan få det til at ske helt automatisk, hver gang magasinet udkommer. DISTRIBUTION Man kan gøre alt det rigtige i den redaktionelle proces og alligevel ende på en europalle på et lager. Distribution er en af de store faldgruber i magasinproduktion. Få hjælp til at få styr på den. RING PÅ OG BESTIL ET SERVICETJEK AF DIT MAGASIN ANALYSE OG WORKSHOP DESIGN PRODUKTION DISTRIBUTION POLICY JOURNALISTIK OG INDHOLD FRA PRINT TIL INTERNET DIALOG OG MÅLING MEDIEGRUPPEN BEVÆGER MENNESKER Vejle Porschevej 12 DK-7100 Vejle København Wildersgade 10A DK-1408 København K T F info@mediegruppen.net

12 PERSONLIG BRANDING TEKST / JOHN DE SUMMER-BRASON FOTO / CARSTEN SNEJBJERG BLÅ BOG JOHN DE SUMMER-BRASON. ER 51 ÅR, JOURNALIST DJ, BA I FILM- OG MEDIEVIDENSKAB. KURSUSLEDER PÅ KALØ OG ESBJERG HØJSKOLE. TIDLIGERE ANSÆTTELSER I TEATER- OG MEDIEVER- DENEN. FORFATTER TIL BERØMMELSENS ANATOMI (BØRSEN, 2004), DER HAR GJORT HAM TIL EFTERSPURGT OPLÆGSHOL- DER OM PERSONLIG BRANDING.

13 12 / 13 9 RÅD TIL PERSONLIG BRANDING BRUG BLOGS OG VÆR ÆGTE. GØR DET MODSATTE AF ANDRE, OG KOM JOURNALISTERNE I FORKØBET. DET ER NOGLE AF DE GODE RÅD OM PERSONLIG BRANDING SOM KAN FÅS FRA DE HELT TUNGE DRENGE OG DE HURTIGE DAMER.

14 Tidligere var det vigtigt at udvise nærmest selvudslettende loyalitet over for arbejdsgiveren. Det er det ikke længere. Den konkurrencedrevne globalisering gør at hverken arbejdsgivere eller fagfolk er interesserede i for ømme bindinger. Moderne virksomheder er ofte moderne brands hvor der bliver kæmpet for omdømme og tiltrækningskraft indtil den sidste reklamekrone. Det åbner for øget brug af personlig branding. Personlig branding eller omdømmebeherskelse, som nordmændene kalder det, er blevet et must. Inden for socialpsykologien tales der om at man kun er en personlighed eller et brand om man vil i kraft af den betydning omgivelserne tildeler en. Men hvordan opnår man så betydning? Hvordan opnår man at den rigtige arbejdsgiver eller målgruppe begynder at interessere sig for en? Svaret ligger lige for, nemlig ved at finde ud af hvad man er god til. Gøre det man er god til, på en god måde. Og frem for alt: få æren for det man er god til. Mange vil her tænke: Nu gælder det om at komme på tv jo før, jo bedre! Og det er ikke helt forkert. Flere personlig brandingrådgivere har netop tv-træning på programmet. Det er dog samtidig en stor sandhed at de færreste af os opnår ret megen tv-tid nogensinde. Martin Thorborg der med Jubii og SPAMfighter har opnået gurustatus blandt iværksættere, har en løsning på det problem: 1. BLOG DIT BRAND [Martin Thorborg] Mit bedste råd er at blogge enten at videoblogge eller at skrive. Det afhænger af hvordan man er som person. Hvis man er meget ligefrem og har meget at sige, så er videoblogging, som jeg gør det på Thorborg. tv, meget effektfuldt. Men det afhænger selvfølgelig af hvilket personlig brand man ønsker at bygge op. Er ens image seriøs forretningsmand, er det måske lige freestyle nok at tage sin iphone og råbe ind i den. Det handler om at finde en vinkel på sin profession, finde sin målgruppe og finde ud af hvad de laver. Resultatet er at man gennem sin videoblog bliver indekseret af Google og igen tilgængelig for journalister der googler meget i deres research. Pludselig er man på. Martin Thorborg har aldrig haft problemer med at finde ud af hvad han ville, efter at han tidligt i karrieren kvittede politiet. Men for dem der går efter medieeksponering, kan en manglende afklaring af mission og vision være fatal. Et manende eksempel er Rigmor Zobel der efter at have været markedsført som et dydsmønster og hårdtarbejdende rollemodel for unge erhvervskvinder har mødt store udfordringer efter narkodom og jetset-venner i fængsel. Rollemodellens problem var at hendes brandbuilding ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for foræringerne fra en rig baggrund og faldgruberne i et løssluppent jetset-liv. 2. VIS VELVILJE OVER FOR OMGIVELSERNE [Ida Borch] Hvis man skal beskæftige sig med personlig branding, skal man foretrække retorikkens etos-model frem for en merkantil tilgang, siger lektor Ida Borch der er cand.mag. i retorik, pædagogik og sprogpsykologi og underviser i personlig branding på CBS. Man skal nemlig være meget opmærksom på at den personlige troværdighed forbliver intakt. I denne sammenhæng synes jeg at de aristoteliske dyder er mere interessante end en ren brandingtilgang. Dyderne er faglig dygtighed, social kompetence og velvilje over for omgivelserne, som på græsk hedder ennoia og betyder intention eller mening. Ennoia er det modsatte af paranoia. Ennoia handler om velvilje over for omgivelserne. Den traditionelle branding stopper med de to første. Men etos er uhyre vigtig. 3. BLIV ANERKENDT, IKKE KENDT [Souleima Gourani] Der er andre personlig branding-forkyndere som tænker det samme: Det handler ikke om at blive kendt. Det handler om at blive anerkendt! udtaler Soulaima Gourani der er MBA, rådgiver store virksomheder og er forfatter til Tag magten over din karriere : Det handler om at blive kendt for det som er vigtigt for dig. Kommer du i de kulørte blade, skal du som professionel lige stoppe op. For den form for omtale genererer ikke omsætning. Når et brand bliver stort, betyder alene størrelsen at det kan være vanskeligt at styre! Samtidig oplever vi et trendskifte. Vi vil ikke længere have noget stort og flot som er blingbling. Personlig branding handler om evnen til at bygge tillidsfulde relationer. At jeg selv foretrækker at bo på Nørrebro selv om min indtægt kunne kvalificere mig til stederne nordpå, er en af de måder jeg brander mig selv på. 4. VÆR AUTENTISK [Lotus Turèll] At autenticiteten i brandet er kritisk, bekræfter Lotus Turèll, datter af en Danmarks nok stærkest brandede kulturskikkelser. Med en ny afgangseksamen fra filmog medievidenskab og en række pr-projekter for DR og Roskilde Festivalen tegner Lotus selv til at blive en af fremtidens

15 14 / 15 brandingeksperter: De personer der har påhæftet succesrige, troværdige brands, er ikke spændt bag en ustyrlig facadebaseret pr-vogn de er bare deres brand. Magien opstår når et autentisk brand kommunikeres dygtigt (verbalt, viralt, visuelt). Det er sjældent man devalueres som brand ved at fejle som den man er. Men fejler man og derved viser sig som en anden end det brand man profilerer sig som, da er markedet ikke nådigt. Med det rigtige, det autentiske brand kan man skabe sig en smidig ramme for egen arbejdsunikke position, som jo er det der gør det personlige brand interessant som kommunikationsværktøj. 5. STYR OMTALEN HEN MOD DET DU KAN [Jens Romundstad] Er der nogen der har skabt sig et personlig brand, men også oplevet de styringsproblemer som følger med et stærkt brand, så er det HR-chefen Jens Romundstad, HD, der i senhalvfemserne charmerede sig igennem som Biker-Jens i Robinson Ekspeditionen på TV3: Mange af deltagerne så nytte af den eksponering programmet medførte. For de fleste var det mest logiske at henvende sig ved kilden til eksponeringen: TV3. Fælles for alle tv-løfterne var at de ikke blev til noget. Langsomt døde rampelyset ud. Mit råd til alle dem der opnår tv-eksponering, er at styre omtalen hen mod det man kan, især ens komparative konkurrencefordele. Men hvordan klarer man det uge efter uge når TV3 trækker tiden ud? Jeg begyndte en foredragsturné. Jeg knoklede som besat aften efter aften og uge efter uge. Hver eneste uge havde jeg forsider i provinsaviserne omkring disse foredrag. De bekræftede at jeg havde leveret god underholdning, men også var civiløkonom og kunne være alvorlig. Strategien var pull i stedet for push. Jeg ser ofte kendte profiler som render journalisterne på dørene med historier som er for små. Det skal man aldrig gøre. Man skal kende sin besøgelsestid og kun mobilisere sig i medierne med et styret formål. 6. FIND JOURNALISTERNES YNDLINGSORD [Martin Thorborg] Blogging kan være et stærkt pull-medie. Martin Thorborg: Anja Lysholm, forfatter til Hvem er du utro?, ville gerne i medierne. Jeg anbefalede hende at blogge op til julefrokosterne. Der gik en uge eller fjorten dage, så ringede begge frokostbladene for at lave artikler hvor Anja, der er eksperten, kunne fortælle hvordan konen derhjemme kunne undgå at manden lavede sidespring! Det at overveje meget hvilke ord journalister vil bruge, og så bruge dem i sine overskrifter, det fungerer rigtig godt. 7. BRUG DE SOCIALE MEDIER MED PRÆCISION [Uffe Just] At kombinationen af hjemmesider, blogging og sociale medier kan revolutionere din tilstedeværelse i det offentlige rum, er alle personlig brandingspecialister enige om. Med sociale medier forstår man fællesskaber på internettet hvor man kan dele sine tanker, fotos og videoer. Her er der ingen gate-keepers som ved de ordinære medier. Det giver muligheder. Civiløkonomen Uffe Just, der senest med bureauet BrandNEW Identity har en yderst struktureret tilgang til personal branding, peger på LinkedIn.com som et overset og derfor interessant medie: På LinkedIn kan man segmentere målgrupper. Man kan skabe relationer til de målgrupper man finder interessante. Rent fagligt kan man målrette budskaber til folk med eksakt profil. Overordnet er LinkedIn ret interessant fordi vi taler om erhvervsmæssige profiler. LinkedIn stod på et tidspunkt stille. Nu vokser det rigtig meget, og med personal branding opbløder man fint den vel kolde erhvervsmæssige stemning som præger LinkedIn. Uffe Just er ikke den som springer over hvor gærdet er lavest. Som personal branding-konsulent lader han og meddirektøren Henrik Wenøe kursister gennemgå et intensivt NLP-forløb for at finde deres brandingkerne, inden de gennemgår et syvtrinsprogram som munder ud i emner som stemme og kropssprog, personal brand-strategi, medie- og pr-strategi. 8. VÆR KONCENTRERET AFSPÆNDT SOM ROVDYRET [Morten Grunwald] I begyndelsen var Ordet, hedder det. Og står man foran at skulle holde en tale eller gøre en god performance til en jobsamtale, er det afgørende at have ordet i sin magt. Morten Grunwald, der har brilleret som skuespiller, teaterdirektør og filmkonsulent, fremhæver to forhold som skal være i orden før man møder sit publikum: Mit råd er, forbered dig omhyggeligt, lær det udenad du vil sige. Og så spænd af! ikke slap af, men vær koncentreret afspændt som rovdyret lige før det springer! Dette er sagt af en mand der ikke blot er nået til tops inden for de kreative fag, men undervejs har udvist excellent målgruppebeherskelse. Som Benny i Olsen-Banden var han aldrig sen til at promovere højvandsbukserne, de storternede jakker og det fjogede grin. Som teaterdirektør har han omvendt været den intellektuelle kulturpersonlighed der i stilige jakkesæt kunne byde for eksempel Royal Shakespeare Theatre velkommen til København. Grunwalds ekstreme brillemode har været med til at sikre medieopmærksomheden ikke blot på manden, men bestemt også de store, dristige projekter han har stået i spidsen for. At tankegangen er gængs blandt CEO inden for showbiz, forstår man når man lader stafetten gå videre til Zentropa Films flamboyante direktør, Peter Aalbæk Jensen. 9. GØR DET MODSATTE AF DE ANDRE [Peter Aalbæk Jensen] I virkeligheden var jeg bare selskabsryger, forklarer Peter Aalbæk Jensen, der ikke har noget imod tilnavnet Ålen på spørgsmålet om hvorfor han har tillagt sig vanen med altid at skulle have en pulserende cigar med i fotografernes blitzlys. Under et af mine første interview var jeg så nervøs at jeg instinktivt greb efter cigaren, så det så ud som om jeg havde styr på det hele. Senere forstod jeg at jeg med cigarrøgen gav fotograferne et flot lys at arbejde med. Billedet komponerer sig med andre ord om dig. Denne effekt stivede mig voldsomt af i offentligheden. Man kan gøre ubeskriveligt meget med små virkemidler. Da jeg trådte ind i branchen, var jeg den eneste der gik i jakkesæt. Da alle på et tidspunkt gik i jakkesæt, gik jeg ikke i jakkesæt. Hvis alle går i korte bukser, går jeg i lange bukser og omvendt. Det handler om at skille sig ud fra mængden. I Sverige har vi en producent med et stort overskæg hvor spidserne er vokset så de peger opad. Han er en stille mand. Men alle i branchen husker ham. Tænk lige over det, siger Peter Aalbæk Jensen der er en central skikkelse bag den berømmelse dansk film har opnået de senere år.

16 PERSONLIG BRANDING TEKST / NADJA PASS FOTO / CARSTEN SNEJBJERG

17 16/17 Generøsitet som kodeord i branding: JO MERE DU DELER, JO MERE FÅR DU IGEN MIN UMIDDELBARE REAKTION VAR AT TAKKE NEJ DA REDAKTIO- NEN OPFORDREDE MIG TIL AT SKRIVE OM ME-BRANDING MIN STRATEGI FOR BRANDING AF MIG SELV. FOR JEG VIL NØDIG HAVE AT MINE BLOGINDLÆG OG OPDATERINGER PÅ FACEBOOK FREM- OVER LÆSES SOM LED I EN NØJE KALKULERET BRANDINGSTRA- TEGI, NÅR DET I VIRKELIGHEDEN HANDLER OM AT BIDRAGE TIL DE STORE VIRTUELLE INSPIRATIONS-BØRSER. MEN VED NÆRMERE EFTERTANKE VAR DENNE INDVENDING JO EN POINTE I SIG SELV SÅ DERFOR KAN DU HER LÆSE MINE SVAR PÅ REDAKTIONENS FEM SKARPE SPØRGSMÅL. 1. Hvad er dit brands styrke? Og svaghed? Den største styrke er vist at jeg slet ikke tænker på mig selv som et brand, og jeg blev ret overrasket da I spurgte om jeg ville skrive om min personlige brandingstrategi. For sådan en har jeg slet ikke. Jeg ved godt at jeg tit er meget synlig fordi jeg blogger, Facebook-opdaterer, klummer og foredrager så meget. Men jeg gør det ikke med henblik på at brande mig selv. Jeg gør det for at inspirere. Vække tanker ved at dele gode link, eftertanker og aha-oplevelser. Jeg sætter selv stor pris på dem der gider gøre sig den ekstra umage at dele deres perspektiver med mig. Og jeg vil gerne give mindst lige så meget til gengæld. Jeg tænker meget på det som én stor tanke- og ideudvekslingsbørs hvor vi alle sammen bidrager og bliver rigere på ideer, nuancer, viden og perspektiver. Det handler mest af alt om at være generøs om at dele sit guld med andre i stedet for at holde det hele for sig selv. Men nu hvor I spørger, kan jeg da godt se at det samtidig virker mebrandende. For undervejs har jeg fået et kolossalt og meget varieret netværk af virtuelle livliner. Vi trækker på hinanden når vi har brug for et råd, et fagligt perspektiv eller en mental opstrammer. Vi er på hinandens radar. Og det er et meget kærkomment fælles frynsegode. Til gengæld er mit me-brand helt håbløst set ud fra et professionelt brandingperspektiv. Jeg kan hverken elevator-pitche, koge mit virke ned til hårdtslående USP er eller holde mig inden for cv-skabelonerne. Jeg er lige præcis den slags brand man ville trække frem til skræk og advarsel på side ét i Marketing for Begyndere. Men den svaghed ser jeg nu alligevel selv som en styrke. For på sin egen uhåndgribelige måde siger det alligevel en masse om hvem jeg er, hvad jeg mener, og hvad jeg kan. For ærligt talt hvis man har brug for en tekstforfatter der kan skære tingene ud i pap, er det jo alligevel ikke mig man skal spørge. Man skal spørge mig hvis man står med en fastkørt problemstilling, eller hvis man skal have udviklet noget helt nyt fra grunden og ikke ved hvordan man skal gribe det an. Eller hvis man sidder med noget alle andre kalder lavinteresse. Så er der brug for eksplorative tilgange, intuition, nysgerrighed og mærkelige krydskoblinger. Og den slags er bare ikke så ligetil. Nogle elsker det, andre er komplet uforstående. Og det er o.k. med mig. Jeg synes alligevel det er sjovest at lege med de første. 2. Hvad opnår du ved flere gange dagligt på Facebook/ egen hjemmeside at statusopdatere med smalltalk som har en faible for at knække friske grønne asparges. Synes simpelthen det er så elegant designet fra naturens side, at de automatisk knækker lige præcis dér, hvor de skal knække? Taget ud af en sammenhæng opnår jeg jo ikke særlig meget, og det er heller ikke meningen. Men når nu I trækker lige den ud, er det selvfølgelig sjovt at filosofere lidt over det: Timingaspektet og den fælles sanselighed Jeg skrev den i de allerspædeste forårsdage hvor man bare må have asparges. Og derfor

18 NADJA PASS: JEG ER LIGE PRÆCIS DEN SLAGS BRAND MAN VILLE TRÆKKE FREM TIL SKRÆK OG ADVARSEL PÅ SIDE ÈT I MARKETING FOR BEGYNDERE. MEN DEN SVAGHED SER JEG NU ALLIGEVEL SELV SOM EN STYRKE vidste jeg at der nok var mange andre der skulle have asparges samme aften. Det er sjovt at ramme en fælles stemning og dermed indfange et strejf af tidsånden og bidrage til det moderne, virtuelle fællesskab. Jeg oplever ofte at vi på Facebook vækker og forstærker hinandens sanser. Jeg synes det er synd hvis nogen går glip af aspargessæsonen. Og jeg blev glad da en veninde ansporede mig til at cykle en tur gennem junibyen med vibrerende næsebor for indfange syrenernes duft. For jeg havde travlt og havde slet ikke været ude endnu den dag, så ellers havde jeg ikke vidst at netop den dag var syrenduftedagen. På samme måde bliver jeg vildt glad når mine Facebook-venner deler deres begejstring for musik, film, politik og poesi med mig så jeg får udvidet min horisont på de fronter. Vi pirrer hinandens sanser og udvider vores fælles universer. Den ekstra krølle Der er en verden til forskel på bare at konstatere at man skal ha asparges, og så at folde tanken ud så den også giver andre en lille ekstraoplevelse. I dette tilfælde er det en kombination af synæstesi og noget lidt naturvidenskabeligt der forhåbentlig tilføjer de grønne asparges nogle ekstra dimensioner. Delene i den store helhed Alene står aspargeserne lidt nøgent, men det sjove ved Facebook-opdateringer er jo netop at de indgår som hver deres lille del af en ret omfattende større helhed. Hvis man har fulgt en person længe, får man virkelig et show-don t-tell-agtigt indblik i deres tankerækker, optik og kompetencer. De behøver ikke at sige at de er gode til deres arbejde, ved meget om film eller er sympatiske mennesker det ser man tydeligt af deres daglige praksis. Man begynder også at kende hinandens særheder. For eksempel driller folk mig med at jeg har en faible for ordet faible. Så når jeg bruger netop det ord, er det en implicit hilsen til mine venner. De blandede sfærer Nu handler denne opdatering om mad, men lidt senere skrev jeg nok noget retorisk fagnørdet, diskuterede demokrati, syntes det var synd for prinsesse Madeleine, anbefalede en ny vinbar, trak en pointe ud af en artikel eller sendte et eksotisk pust fra Istanbul. Og det miks er i virkeligheden ret afgørende. Det er en klassisk fejl at tro at man kan me-brande sig ved kun at skrive om sine faglige præstationer. Det virker krampagtigt, og man går glip af Facebooks største styrke nemlig at vi derinde er til stede som hele mennesker på godt og ondt. Umiddelbart og ofte meget ærligt. Hvis man først prøver at styre det for strategisk, virker det modsat hensigten. 3. Hvilken vægt og betydning tillægger du traditionelle mediers (printaviser og tv) interesse for eller opmærksomhed på dig? Jeg befinder mig på det min ven Sten Jauer kalder det personlige arbejdsmarked hvor man ikke har et stort firma i ryggen til at garantere for ens kvaliteter, men bliver hyret på en kombination af sine personlige og faglige kompetencer. Og derfor skal man bestemt ikke kimse ad andres blåstemplinger. Det betyder helt klart noget at der også er andre der synes man er ekspert. Jeg siger nu ofte nej til at medvirke. For jeg har ikke lyst til at udtale mig om hvad som helst, men holder mig til de emner hvor jeg ligger

19 18/19 inde med nogle særlige vinkler, perspektiver, erfaringer og nuancer jeg synes er markant undereksponerede i debatten. Og det er selvfølgelig også en slags strategi. 4. Når det kommer til kontant indtjening, har dit brand så en hverdagsagtig rugbrødsside og en mere fancy og mindre indbringende flødeskumsside? Lad os hellere kalde det rugbrødslagkage. For alt hvad jeg laver, krydsbefrugter hinanden. Det andre kalder rugbrødsarbejde, kan føles som at danse rundt i flødeskum, for uanset hvad jeg roder mig ud i, følger der næsten altid det frynsegode med at jeg får lejlighed til at dykke dybt ned i et område jeg ellers intet vidste om før. Og det har gennem tidens løb været alt fra energi til erhvervskvinders ambitioner, ventetiden i Kastrup, statens arbejdspladser, Martini, videnskabsformidling, turisme, design, øjenskygger, nanoteknologi og demokrati. Samtidig er jeg privilegeret ved at møde en masse eksperter og samarbejde med en masse spidskompetente folk undervejs. Og de fleste af dem møder jeg i tidens løb i helt andre konstellationer. Omvendt kræver det I kalder mine fancy flødeskumsprojekter, ofte benhård disciplin og mange afsavn. Og de er ikke så fancy endda. De handler mere om at bidrage med noget meningsfyldt. Så det hele er rugbrød og flødeskum i skøn forening. Noget tjener jeg penge på, og det finansierer så at jeg bruger meget store dele af min tid og energi på at knokle på deciderede underskudsforretninger. Det balancerer meget godt i det store perspektiv. 5. Hvilke personlige brands synes du i øvrigt ;-) gør det godt og hvorfor? Uh, den er svær. For jeg kender mange gode eksempler, men de vil nødig nævnes i denne sammenhæng. Det hænger sammen med mit svar på det første spørgsmål. De gør det jo netop godt fordi de ikke tænker på det som me-branding, men ligesom mig gør det for at in- LIDT SENERE SKREV JEG NOK NOGET RETORISK FAGNØRDET, DISKUTEREDE DEMOKRATI, SYNTES DET VAR SYND FOR PRINSESSE MADELEINE, ANBEFALEDE EN NY VINBAR, TRAK EN POINTE UD AF EN ARTIKEL ELLER SENDTE ET EKSOTISK PUST FRA ISTANBUL. OG DET MIKS ER I VIRKELIGHEDEN RET AFGØRENDE. DET ER EN KLASSISK FEJL AT TRO AT MAN KAN ME-BRANDE SIG VED KUN AT SKRIVE OM SINE FAGLIGE PRÆSTATIONER BLÅ BOG NADJA PASS, CAND.MAG. I RETORIK. SELVSTÆNDIG KULTUR- ANALYTIKER, FOREDRAGSHOLDER, BLOGGER OG KOMMUNI- KATIONSKONSULENT. HAR I DE SENERE ÅR FOR EKSEMPEL UNDERSØGT ERHVERVSKVINDERS AMBITIONER FOR BE- SKÆFTIGELSESMINISTERIET OG PROTOCOL OG UNDERSØGT FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FOR STATENS CENTER FOR KOMPETENCE OG KVALITETSUDVIKLING. SKRIVER KLUMMER I SAMVIRKE OG HAR NETOP SAMMEN MED ANTROPOLOGEN ANDREAS LLOYD STARTET BEVÆGELSEN BORGERLYST, DER GØR DET SJOVERE OG MERE SPONTANT AT BRUGE VORES STEMMER OG HANDLEKRAFT. spirere, dele og nuancere. Og den balance risikerer man meget nemt at forrykke hvis man pludselig bliver hyldet som me-brand især i Danmark hvor janteloven stadig ikke er mere udryddet end at der følger skepsis og latterliggørelse med hvis man alt for strategisk prøver at brande sig selv. Men selv uden konkrete eksempler er nøgleordene enkle: jo mere generøse og jo mere alsidige, jo bedre. Der er også en vigtig balancegang mellem det personlige, det professionelle og det private. De personlige perspektiver fungerer klart bedst. Og anlægger man dem på henholdsvis det professionelle og det private, kan det sagtens fungere fint. Men det er vigtigt at man samtidig formulerer dem på en måde der vækker en mere generel gen- eller erkendelse hos vennerne. Så faktisk tror jeg det ville være en god idé helt at droppe begrebet me-branding der smager lidt amerikansk og 90 er-agtigt i en tid hvor tidsånden kalder på inderlighed, nærvær, deling og tankevækkere. Ordet me-branding forvirrer fordi marketingjargonen antyder at det skal være kort, klart, højlydt, kontant og konstant. Mens det i virkeligheden er besjælet og behjertet smalltalk der fungerer bedst.

20 PERSONLIG BRANDING TEKST / ANNE-GRETE STAHL, KUNSTHISTORIKER