Danske Banks legitimitetskrise. En undersøgelse af hvorfor New Standards blev genstand for omfattende kritik i medierne og i offentligheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Banks legitimitetskrise. En undersøgelse af hvorfor New Standards blev genstand for omfattende kritik i medierne og i offentligheden"

Transkript

1 Danske Banks legitimitetskrise En undersøgelse af hvorfor New Standards blev genstand for omfattende kritik i medierne og i offentligheden Marc Bennedsgaard Vejleder: Elisabeth Hoff-Clausen Kommunikation K2 Dato: 27/1-2014

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Præcisering af problemformulering... 5 Metode... 7 Kapitelgennemgang... 7 Analysestrategi... 7 Valg af empiri... 8 Valg af teori Danske Banks rolle under finanskrisen Danske Banks tiltag Lanceringen af New Standards New Standards-strategien New Standards-kampagnen Mediernes dækning af Danske Bank efter lanceringen af strategien Danske Banks image Imageundersøgelsen RepTrak TM CEM Institute-Voxmeters undersøgelse af privatbankkundemarkedet Projektets teoretiske afsnit Indledning Organisationers sociale legitimitet Introduktion af legitimitetsbegrebet i en organisatorisk sammenhæng Hvordan organisationer opnår samt bibeholder legitimitet Organisationers legitimitetskriser Krisekommunikation som terminologisk kontrol Betydningen af mediernes vinkling af historier i krisesituationer Delkonklusion Analyse Analyse af Danske Banks rolle under finanskrisen Analyse af strategi og kampagne ift. Hearits teori vedr. organisationers legitimitetskriser Analyse af mediernes dækning af New Standards Danske Banks strategi

3 Reklamefilmen Grunden til at New Standards bliver genstand for kritik Modtagelsen i befolkningen Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag

4 Indledning Problemfelt Det er efterhånden mange år siden, at den tidligere chef for Finanstilsynet, Eigil Mølgaard, som følge af de talrige bank- og finanskrak i slutningen af 80 erne og frem til midten af 90 erne, udtalte, at Danske Bank relativt set var ufejlbarlig. Dengang var der en aura af respekt omkring Danske Bank, der gennem sin konservative og redelige ageren havde oparbejdet et ry som landets mest velrenommerede bank. Ansvarlighed, kompetence og soliditet var nøglebegreber, der alle indgik i offentlighedens opfattelse af banken. I perioden op til finanskrisen foretog Danske Bank imidlertid en række kritisable dispositioner, hvilket resulterede i, at banken som følge af finanskrisens indtog oplevede massive økonomiske tab. Danske Banks problemer var så omfattende, at der en overgang var fare for at banken ville kollapse, og Folketinget iværksatte derfor en række initiativer, der skulle holde hånden under finanssektoren, og i særdeleshed Danske Bank. Det var dog ikke kun bankens økonomiske situation, der blev udfordret i tiden under den finansielle krise. Danske Bank havde udvist en adfærd, der disharmonerede med bankens kerneværdier, og som en konsekvens heraf led bankens omdømme betydelig skade. Eksempelvis oplevede Danske Bank et fald i Berlingske Business Magasins Imageanalyse 2009 på hele 131 pladser. I 2008 var banken blevet placeret på en fornem 6. plads, men i 2009 var denne placering skiftet ud med en bundplacering som nr. 137 ud af 140 virksomheder (Berlingske Business, d. 30/4-2009). Folkestemningen havde dermed vendt sig mod banken, og banken følte sig nødsaget til at reagere. I løbet af de følgende år lancerede Danske Bank derfor en række kampagner, heriblandt Din mening -, Bedre Bank -, Gul -, samt Stå Stærkere -kampagnen, men tiltagene ændrede imidlertid ikke på befolkningens opfattelse af banken. Derudover leverede banken stadig svage økonomiske resultater. På baggrund heraf præsenterede Danske Bank d. 31. oktober 2012 en ny strategi ved navn New Standards, der ifølge banken indbefattede de mest omfattende ændringer for banken i 130 år. Banken ville indføre nye standarder for brancheførende rådgivning samt for automatisering og digitalisering af bankforretninger, hvilket skulle forbedre kundetilfredsheden markant. Strategien indebar dog samtidig omfattende filiallukninger, afskedigelse af medarbejdere frem mod 2015 samt et nyt kundeprogram, der prisdifferentierede bankens produkter på baggrund af kundernes forretningsomfang. Sidstnævnte tiltag betød, at kunder der havde et mindre engagement 3

5 ville opleve prisstigninger, mens kunder der havde et større forretningsomfang ville opnå besparelser. Den 15. november 2012 lancerede Danske Bank en reklamekampagne, der bar samme titel som strategien. Kampagnen illustrerede det forhold, at verden havde forandret sig, og at Danske Bank således opererede i en ny normal, der krævede nye standarder (i denne henseende var reklamekampagnen et forsøg på at legitimere strategien). Kampagnen havde til formål at støtte op omkring strategien, forbedre bankens image og få genetableret tilliden til banken (Information, d. 5/ ; Kommunikationsforum, d. 11/ ). En reklamefilm, der i manges øjne blev betegnet som visuelt flot udformet, udgjorde omdrejningspunktet i reklamekampagnen. I filmen indgår en række temaer, der skildrer den nye normal, vi lever i, og som banken agerer inden for. I filmen indgår således sekvenser, der viser Occupy Wall Street-demonstrationer, et smeltende isbjerge, en professionel løber med benproteser, et barn, som sidder med en ipad, et lesbisk par der kysser samt en kvinde til et møde, der, omgivet af mandlige kollegaer, sidder med sit barn på skødet. Den storstilede strategi og reklamevideo blev, til bankens store overraskelse, genstand for massiv kritik i medierne samt offentligheden. Banken blev med strategien beskyldt for at negligere dens samfundsmæssige ansvar ved i høj grad at fokusere på at levere sollide afkast til aktionærerne, og banken blev med dens kampagnevideo beskyldt for at være hyklerisk, idet kritikerne hævdede, at der var en diskrepans mellem filmens indhold og bankens reelle adfærd. Banken gav udtryk for at den ville noget med samfundet, mens fokus dog i virkeligheden var på aktionærerne. Kritikken kunne tydeligt aflæses i Reputation Institutes samt Voxmeters imageundersøgelser, hvor banken oplevede markante fald. New Standards blev ligeledes lanceret i otte andre lande, og der var responsen positiv. Dette fik Danske Banks daværende kommunikationsdirektør, Eva Hald, til at konkludere, at der alene var tale om et dansk issue (Kommunikationsforum, d. 11/ ). I denne opgave ønsker jeg at belyse, hvordan det kan være, at bankens strategi og reklamevideo blev genstand for så omfattende kritik i de danske medier, samt hvorfor Danske Bank efterfølgende scorede så lavt i imagemålingerne. For at undersøge dette spørgsmål har jeg valgt at inddrage teori vedrørende organisationers sociale legitimitet. En organisations legitimitet hviler på en betragtning omkring, hvorvidt offentligheden oplever, at der er overensstemmelse mellem organisationens og samfundets værdier. Hvis organisationens handlinger disharmonerer med samfundets værdier, risikerer organisationen at 4

6 opleve en legitimitetskrise. Under en legitimitetskrise vil folk have en tendens til at være skeptiske over for en organisations strategiske kommunikation, da denne vil blive opfattet som et forsøg på at skjule organisationens reelle og mere lyssky hensigter. Jeg vil således undersøge, hvorvidt Danske Banks rolle i forbindelse med finanskrisen har influeret på, hvordan New Standards blev modtaget i Danmark. Derudover vil jeg inddrage teori, der fremhæver vigtigheden af at opnå terminologisk kontrol under en krise. Ifølge denne teori er det under en krise altafgørende for en organisation, at det er organisationens perspektiv, der vinder gehør i mediedækning. Jeg vil undersøge, hvilket perspektiv der dominerer mediebilledet efter lanceringen af strategien og reklamefilmen. Dette vil jeg gøre ved at give en grundig karakteristik af en række mediers dækning (Berlingske, Jyllands-Posten, Politiken, Information, Ekstra Bladet og BT) af strategien og reklamefilmen. Denne beskrivelse vil jeg derefter sammenstille med teorien. Afslutningsvis inddrager jeg teori omkring framing, der fremhæver, hvorfor det er vigtigt at opnå terminologisk kontrol. Ifølge framingteorien har mediernes vinkling af nyhedshistorierne stor betydning for den offentlige meningsdannelse. Jeg vil således undersøge, hvorvidt mediernes dækning har haft betydning for befolkningens opfattelse af Danske Bank. Samlet set ønsker jeg at belyse nedenstående problemformulering. Problemformulering Hvordan kan det være, at lanceringen af Danske Banks strategi New Standards samt den dertilhørende reklamefilm blev genstand for omfattende kritik i medierne, og fik betydelige negative konsekvenser for bankens image? Præcisering af problemformulering New Standards -strategien bestod af en række tiltag, og disse blev kun delvist præciseret d. 31. oktober 2012, da banken præsenterede strategien. I januar måned blev kundeprogrammet således også præsenteret, og da dette tiltag også hører under strategien, har jeg valgt også at medtage dette. Den dertilhørende reklamekampagne, der blev lanceret d. 15. november, bestod foruden reklamefilmen af annoncer, en reklamehjemmeside samt plakater i filialerne og i gadebilledet. Jeg afgrænser mig dog fra at belyse den samlede kampagne. Jeg vælger udelukkende at fokusere på reklamefilmen for at indsnævre opgavens fokus. Og derudover mener jeg, at det er fyldestgørende, 5

7 da mediedækningen primært fokuserede på dette kampagneelement. Når kampagnebegrebet anvendes, refererer jeg dermed til dette element. Med medierne henviser jeg helt konkret til mediedækningen i Berlingske, Jyllands-Posten, Politiken, Information, Ekstra Bladet samt BT i perioden fra d. 31 oktober 2012 til d. 1. februar Når der refereres til Danske Banks image henvises til to imagemålinger fra maj 2013 foretaget af Reputation Institute samt Voxmeter. Grunden til at jeg afgrænset mediedækningen fra d. 31. oktober til d. 1. februar skal ses i sammenhæng med, at der i perioden derefter blev indsamlet data til imageundersøgelserne. 6

8 Metode Kapitelgennemgang For at læseren kan danne sig et bedre overblik over opgaven, vil jeg kort beskrive, hvordan den er bygget op. I opgavens indledende kapitel præsenteres problemfeltet samt problemformuleringen, og derudover bruger jeg plads på at præcisere problemformuleringen. Efterfølgende beskriver jeg de metodiske refleksioner, som jeg har foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af projektet. Dette indbefatter helt konkret valg af analysestrategi, empiri og teori. For at jeg kan besvare opgavens problemformulering på mest hensigtsmæssig vis, belyser jeg dernæst bankens rolle op til og under finanskrisen. Efter at have beskrevet Danske Banks problematiske ageren i forbindelse med den finansielle krise, beskriver jeg kort, hvilke tiltag banken iværksatte for at tilbageerobre befolkningens gunst. Dette leder naturligt frem til beskrivelsen af Danske Banks strategi New Standards samt den dertilhørende reklamevideo. Derefter fokuserer jeg på mediernes dækning af strategien og reklamevideoen, inden jeg afslutningsvis inddrager to imagemålinger, der undersøger befolkningens opfattelse af banken. For at forklare hvorfor Danske Bank blev genstand for så omfattende kritik og efterfølgende scorede så lavt i ovenstående imageundersøgelser, inddrager jeg dernæst teori vedrørende organisationers sociale legitimitet. Derudover baserer jeg også mit teoriafsnit på teori, der mere eksplicit fremhæver vigtigheden af at opnå terminologisk kontrol under en krise. Teoriafsnittet afrundes med en kort introduktion af framingbegrebet, der betoner, hvilken betydning mediernes vinkling af nyhedshistorier har ift. befolkningens opfattelse. Ved at sammenstille opgavens datagrundlag med teorien søger jeg at finde svar på hvorfor lanceringen af strategien og reklamevideoen fik så store konsekvenser for bankens image. Jeg sammenfatter projektets væsentligste slutninger i opgavens konklusion. Analysestrategi I opgavens metodiske afsnit er det vigtigt at gøre sig overvejelser omkring, hvilken strategi der lægges til grund for undersøgelsen af problemformuleringen. I denne opgavesammenhæng finder jeg det relevant at benytte mig af den såkaldte abduktive/retroduktive (begreberne anvendes synonymt) analysestrategi. Ligesom ved anvendelsen af den induktive metodologi tages der afsæt i det empiriske, og efterfølgende forsøger man at identificere det, der ligger bag det, man har observeret. Det gælder således om at komme bag om det observerede fænomen og finde frem til, hvilke underliggende mekanismer, der forårsager fremkomsten af fænomenet (Pedersen 2006: 151-7

9 152). Buch-Hansen og Nielsen skriver, at den retroduktive metodologi er: betegnelsen for en slutningsform, som med udgangspunkt i et manifest fænomen eller en given handling ræsonnerer frem til, hvilke nødvendige mulighedsbetingelser og dybe årsagssammenhænge, der efter alt at dømme må eksistere, for at fænomener eller handlinger kan finde sted (Buch-Hansen og Nielsen 2005: 102). I opgaven beskriver jeg Danske Banks rolle før og under finanskrisen, bankens tiltag efter finanskrisen, New Standards -strategien og kampagnen, mediernes dækning af New Standards samt flere imageundersøgelser. Jeg kan på baggrund heraf konstatere, at New Standards blev genstand for massiv kritik, men jeg kan imidlertid ikke med sikkerhed forklare, hvorfor dette var tilfældet. Derfor inddrager jeg teorien vedrørende organisationers sociale legitimitet samt teorien vedrørende krisekommunikation som terminologisk kontrol. Med disse teorier ønsker jeg at bevæge mig om bag de faktiske kendsgerninger og ræsonnere mig frem til, hvorfor mediernes dækning af New Standards var udpræget kritisk. Desuden viser imagemålingerne, at banken oplevede historiske fald. Årsagerne til dette kan ligeledes ikke observeres direkte, og derfor søger jeg ved hjælp af framingteorien efter velbegrundede hypoteser til at forklare de robuste empiriske observationer. Valg af empiri I dette afsnit vil jeg uddybe, hvilke overvejelser jeg har gjort mig i forbindelse med udvælgelsen af opgavens datagrundlag. I denne opgavesammenhæng vurderer jeg, at det er afgørende at belyse Danske Banks ageren før og under finanskrisen for at afklare, hvorfor lanceringen af strategien fik så fatale følger for banken. Derfor har jeg udarbejdet et afsnit, der skal forsøge at forklare Danske Banks rolle op til og under krisen. Til dette formål har jeg benyttet mig af oplysninger fra DR-dokumentaren Sikke en fest, men da denne dokumentarserie, visse steder, er blevet beskyldt for at være for ensidig i sin udlægning af sagen (Berlingske Business, d. 24/1-2013), har jeg ligeledes benyttet oplysninger fra den såkaldte Rangvid-rapport. Afsnittet hvor jeg beskriver mediernes dækning af Danske Banks strategi og reklamefilm, finder jeg ligeledes særlig relevant. Dette skal ses i lyset af, at offentligheden primært tilegner sig viden omkring en krise gennem nyhedsmedierne, samtidig med at offentlighedens opfattelse i høj grad præges af, hvordan en krise udlægges (Kim & Cameron 2011: 829). Afsnittet baserer sig på nyhedsartikler fra Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten samt Politiken. Jeg 8

10 har valgt at inddrage artikler fra ovenstående landsdækkende aviser, idet disse har belyst strategien og kampagnen indgående, og da de samtidig når ud til et bredt publikum. Selvom de danske avisers oplagstal falder støt, hører hjemmesiderne på landsplan til blandt de mest besøgte sites (Danske Medier Research, d. 21/1-2014). Der kan således argumenteres for, at valget af netop disse nyhedsmedier sikrer, at artiklerne når ud til et stort antal personer fra forskellige segmenter i den danske befolkning. Desuden konstruerer de enkelte nyhedsmedier i en vis udstrækning supplerende udlægninger af Danske Banks strategi og kampagne. Ved at inddrage førnævnte nyhedsmedier er det dermed intentionen at give et mere nuanceret og retvisende billede af mediedækningen 1. I forbindelse med indsamlingen af artikler har jeg, ved brug af Infomedia, foretaget en grundig gennemgang af samtlige artikler, der relaterer sig til Danske Bank. Det betyder helt konkret, at jeg, fra strategien blev offentliggjort og frem til tilblivelsen af imageanalyserne, på baggrund af over artikler har udvalgt de artikler, som jeg vurderede havde størst relevans i denne opgavesammenhæng. Velvidende at jeg med et så omfangsrigt udgangspunkt ikke har været i stand til at afdække samtlige aspekter af debatten, mener jeg alligevel, at jeg har indfanget essensen af pressedækningen. Selvom jeg bevæger mig på metaplan, har jeg fundet det særligt vigtigt at være konkret i min beskrivelse af mediernes dækning, og derfor eksemplificerer jeg undervejs i afsnittet mediernes dækning ved at inddrage citater og udtalelser. I afsnittet inddrager jeg også tredje del af DR-dokumentaren Sikke en fest, idet dette program affødte en voldsom kritik af Danske Bank. Som det vil fremgå af analysen, mener jeg, at dokumentaren og den efterfølgende debat, bidrog til at intensivere kritikken af strategien og kampagnen, og derfor er sagen programmet aktuelt. Derudover beskriver jeg også kort Facebookbrugernes massive kritik af reklamekampagnen, da denne blev startskuddet for den efterfølgende mediedebat. Da det af opgavens problemstilling fremgår, at Danske Banks image forværres betragteligt, finder jeg det nødvendigt at redegøre for, at dette rent faktisk har været tilfældet. Derfor inddrager jeg to imagemålinger, der blev offentliggjort i starten/midten af maj Voxmeters samt Reputation Institutes imageundersøgelser belyser den almene befolknings syn på banken., og sammenlagt skal undersøgelserne illustrere nogle klare tendenser ift. befolkningens opfattelse af banken. 1 For en uddybende forklaring af vigtigheden af at inddrage flere kilder henvises til Yin 2013:

11 Valg af teori I dette afsnit vil jeg beskrive, hvorfor jeg har valgt at inddrage de udvalgte teorier, og derudover vil jeg forholde mig kritisk til de enkelte teorier. Jeg vil endvidere gøre mig overvejelser omkring, hvilke andre teorier der er relevante ift. den valgte problemstilling, samt hvorfor jeg har afgrænset mig fra disse perspektiver. Helt konkret finder jeg afsnittet vedrørende organisationers sociale legitimitet særlig relevant i denne opgavesammenhæng, idet teorien kan fungere som en form for fortolkningsramme i forhold til at forstå, hvorfor Danske Bank blev genstand for omfattende kritik som følge af finanskrisen, og hvorfor bankens strategi og dertilhørende reklamevideo fik en så hård medfart i offentligheden. For at en organisation kan opnå/bevare legitimiteten, er det, ifølge den amerikanske retoriker Keith Michael Hearit, nødvendigt for organisationen at blive opfattet som kompetent og samfundsmæssig ansvarlig. I debatten vedrørende Danske Banks rolle under finanskrisen har kritikerne netop betvivlet bankens kompetencer og samfundsmæssige ansvarlighed. Hvis en organisations handlinger disharmonerer med det omkringliggende samfunds værdier, risikerer organisationen at opleve en legitimitetskrise, og i tilfælde heraf vil banken, ifølge Hearit, forsøge at reetablere legitimiteten ved at distancere sig fra den illegitime adfærd og derefter skabe identifikationer med de værdier, som organisationen er blevet beskyldt for at have overtrådt. Jeg mener overordnet set, at Danske Banks tiltag (strategien samt kampagnen) skal ses i lyset heraf. Teorien er således ligeledes velegnet til at analysere, hvilke overvejelser der ligger bag bankens strategi og dertilhørende kampagne. Som jeg beskrev ovenfor, kan teorien dog også være med til at forklare, hvorfor New Standards affødte massiv kritik. Hvis en organisation befinder sig i en legitimitetskrise reduceres organisationens retoriske kapacitet, og organisationen vil få svært ved at trænge igennem med sin strategiske kommunikation, idet offentligheden vil være skeptisk over for denne. I stedet vil tiltagene blive opfattet som forsøg på at skjule organisationens reelle, og mere lyssky, hensigter (Ashforth & Gibbs 1990; Hearit 1995; Massey 2004). Det er vigtigt at have dette for øje for at forstå, hvorfor New Standards fik massiv kritik. Selvom Hearit, som jeg baserer en betydelig del af teoriafsnittet på, erkender, at en legitimitetskrise kan begrænse en organisations muligheder for at trænge i gennem med sit budskab, betoner han stadig forestillingen omkring, at en krise håndteres og løses på kommunikativ vis. Hoff-Clausen skriver, med henvisning til bl.a. Hearit, at: While these scholars acknowledge how a crisis of trust might impact rhetorical agency, the presumption still seems to remain that the party whose 10

12 trustworthiness is under public scrutiny may resolve the situation by artistic means (Hoff-Clausen 2013: 431). Som det også vil fremgå af denne opgave, mener jeg, at der er grund til at anfægte Hearits antagelse herom. For at nuancere teoriafsnittet inddrager jeg således også andre teoretikeres perspektiver, heriblandt Ashforth & Gibbs samt Massey. Ifølge Hearit og Courtright er kriser karakteriseret ved at være åbne for flere tolkninger, og for en organisation der befinder sig i en krise, gælder det om, at det er organisationens protodefinition /fortolkning af krisen, der vinder gehør i offentligheden. Under en krise foregår der således en kamp mellem forskellige aktører om at opnå terminologisk kontrol, idet dette er afgørende for at kunne løse en krise. Jeg mener, at mediedebatten, efter bankens lancering af strategien, vidner om, at en række aktører har forsøgt at (re)definere den offentlige forståelse af sagen, og at der dermed har eksisteret konkurrerende udlægninger af bankens strategi og kampagne. Jeg finder det derfor relevant at anskue mediedebatten ved hjælp af denne teori. Man kan dog problematisere teorien, idet den, ligesom teorien vedrørende organisationers legitimitet, konsekvent betragter en krise ud fra et organisatorisk perspektiv, og samtidig forudsætter at organisationer der befinder sig i kritiske situationer kan løse en krise ved hjælp af strategisk kommunikation. Teorien kan dermed kritiseres for at negligere det som Ashforth og Gibbs betegner som substantive management og i stedet fokusere for meget på det der betegnes symbolic management. Framingteorien kan medvirke til at forklare, hvorfor det er altafgørende at opnå terminologisk kontrol under en krise. Ifølge teorien, som jeg anvender, influerer mediernes vinkling af historier i betydelig udstrækning på offentlighedens meningsdannelse. Framingbegrebet kan dermed kaste lys over, hvorfor befolkningens opfattelse af banken blev betydeligt forværret som følge af lanceringen af New Standards og den efterfølgende pressedækning. Man kan imidlertid forholde sig kritisk til, hvorvidt befolkningen blot er passive modtagere af mediernes budskab. Tidligere har den herskende opfattelse også været, at medierne alene havde en dagsordenssættende funktion medierne kunne bestemme, hvad vi skulle have en holdning til, men ikke hvilken holdning vi skulle have. I en dansk sammenhæng konkluderer Togeby på baggrund af det omfattende forskningsprojekt Magtudredningen, at medierne har en betydelig indflydelse på befolkningens dagsorden og holdninger, men at mediernes magt også kan overdrives (Togeby et al. 2004: 229). Entman fremhæver da også, at selvom måden hvorpå medierne vinkler en historie har betydning for, hvordan store dele af publikum vil fortolke historien, vil den dog ikke have en universel effekt på alle. International forskning viser imidlertid også, at det enkelte medies troværdighed har altafgørende betydning for, hvilken effekt framingen vil have (Coombs & Holladay 2010: 193). 11

13 Jeg vil nu beskrive, hvilke andre teoretiske perspektiver der er relevante i forhold til at belyse min problemstilling. Tillids- samt troværdighedsbegrebet er to begreber, der er yderst relevante i denne opgave, og som er blevet omtalt flittigt i debatten vedrørende Danske Banks rolle under finanskrisen samt i forbindelse med lanceringen af New Standards. Hoff-Clausen skriver, at begreberne er tæt forbundne, men at de dog adskiller sig fra hinanden ved, at tillid er en indstilling af positive forventninger til andre menneskers handlen og retter sig mod fremtiden, mens troværdighed er en kvalitet, vi tillægges eller vurderer hos andre ud fra indtryk af fortidige handlinger og aktuel fremtræden (Hoff-Clausen 2010: 55). Jeg mener, at disse begreber er nært beslægtet med legitimitetsbegrebet, og jeg syntes med rimelighed, der kan argumenteres for, at organisatorisk legitimitet er en forudsætning for, at en organisation opfattes som troværdig, og at der er tillid til organisationen. For at undgå dobbeltkonfekt og pga. legitimitetsbegrebets førnævnte anvendelsesmuligheder, har jeg valgt at fokusere på dette, men det udelukker dog ikke, at de andre begreber berøres. 12

14 Danske Banks rolle under finanskrisen I dette afsnit vil jeg beskrive Danske Banks situation under den finansielle krise. Jeg mener, at dette afsnit er vitalt ift. besvarelsen af problemformuleringen, idet mediernes samt befolkningens reaktion på New Standards skal ses i lyset heraf. I 1990 erne og perioden efter 2000 foretog Danske Bank en større international ekspansion gennem en række opkøb og fusioner. Ekspansionen kulminerede i 2005 med opkøbene af National Irish Bank og Northern Bank. Danske Bank opbyggede sideløbene med væksten på de udenlandske markeder et betydeligt indlånsunderskud, som i 2008 sammenlagt var på 350 mia. kroner. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med, at banken fulgte en forretningsmodel med en utrolig høj gearing af egenkapitalen. 2 Danske Banks gearing var på over 33 i 2008 (Udvalget om finanskrisens årsager 2013: 210), hvilket var højere end den gearing man oplevede hos investeringsbanken Lehmann Brothers, der som bekendt kollapsede d. 15. september Da det samlede indlån var betydeligt lavere end det samlede udlån oparbejdede banken et indlånsunderskud, som nødvendiggjorde behovet for en høj grad af markedsfinansiering. Denne markedsfinansiering gav banken betydelige likviditetsudfordringer i efteråret 2008 som følge af den finansielle krise. For efter at Lehmann Brothers gik ned, frøs markederne til, og det blev i denne sammenhæng vanskeligt at fremskaffe udenlandsk valuta særligt US Dollar. Dette forhold var problematisk, idet en betydelig andel af Danske Banks finansiering var baseret på adgangen til US Dollar (et beløb der svarer til over 100 mia. kroner). Sideløbende med dette oplevede banken, særligt i forbindelse med de irske og nordiske aktiviteter, massive økonomiske tab (Udvalget om finanskrisens årsager 2013: ). Danske Bank havde således bragt sig i en situation, hvor der en overgang var fare for, at banken ville kollapse (Sikke en fest 2012: 3:3). Med en balance der næsten svarer til 200 pct. af det danske bruttonationalprodukt, ville det påvirke hele samfundet, hvis banken gik ned banken var too big to fail. Som den daværende politiske ordfører for Socialdemokratiet, Henrik Sass Larsen, senere berettede i DR s dokumentarserie Sikke en fest, var der fare for, at dankortautomaterne ville lukke ned. Det såkaldte Rangvid-udvalg, der i 2012 fik til opgave at afdække finanskrisens årsager, konkluderede ligeledes: Der er ikke tvivl om, at banken havde bragt sig i en sårbar position, som, 2 Gearing er et udtryk for størrelsesforholdet mellem en virksomheds gæld og dens egenkapital. 13

15 givet bankens størrelse, kunne ryste den finansielle stabilitet i Danmark, hvis risiciene materialiserede sig (Udvalget om finanskrisens årsager 2013: 21). For at undgå at situationen eskalerede, og at risiciene dermed materialiserede sig, iværksatte folketingets partier initiativer i form af en bankpakke, der havde til formål at holde hånden under de danske banker herunder i særdeleshed Danske Bank. Den 10. oktober 2008 blev den såkaldte Bankpakke 1 vedtaget, og den indebar en statsgaranti for alle indskud i de pengeinstitutter, der tilmeldte sig ordningen. Med bankpakken blev der igen etableret tillid til Danske Bank på interbankmarkedet, og banken var dermed ikke længere afskåret fra adgangen til valuta, herunder US Dollar. Dette sikrede Danske Bank vitale tocifrede milliardlån hos Den Amerikanske Centralbank samt ATP, der forvalter den danske befolknings obligatoriske pensionsopsparing. Som Rangvid-udvalget skriver, løftede bankpakken samt de nationale og internationale likviditetsfaciliteter Danske Bank ud af den truende likviditetsklemme, der fulgte i kølvandet på Lehmann Brothers kollaps (Udvalget om finanskrisens årsager 2013: 208). 3 Den finansielle krises udvikling havde offentlighedens bevågenhed, og mediedækningen fokuserede i særdeleshed på bankernes risikobetonede adfærd og rådgivning, bankledelsernes lønforhold, grådigheden der kendetegnede branchen samt den udprægede fokus på vækst (Hoff-Clausen 2013: 434). På grund af Danske Banks position og situation var det naturligt, at fokus i høj grad var på netop denne bank, og opmærksomheden blev ikke mindre som følge af, at danske bank endte med at have omkring 350 millioner i klemme som følge af IT Factorys konkurs d. 1. december 2008 (Berlingske, d. 16/3-2013). Det var imidlertid ikke kun bankens økonomiske situation, der blev udfordret under finanskrisen. Danske Banks ageren før og under krisen harmonerede ikke med bankens kerneværdier, og som følge heraf led bankens omdømme betydelig skade. Folkestemningen havde dermed vendt sig mod banken, og banken fandt det nødvendigt at reagere. 3 Det er endvidere relevant at bemærke, at Bankpakke 2 blev vedtaget d. 3. februar 2009 blev, og den gjorde det muligt for banksektoren samlet set at låne op til 75 mia. kroner. Danske Bank så sig i denne forbindelse nødsaget til at optage lån på 26 mia. kroner (Politiken, d. 29/ ). 14

16 Danske Banks tiltag I erkendelse af at Danske Bank havde udvist en adfærd, der ikke stemte overens med de værdier, som tidligere kendetegnede banken, valgte banken i midten af 2009 at fjerne sit velkendte slogan: Gør det, du er bedst til det gør vi. Kort efter, og som reaktion på den voldsomme modgang, lancerede Danske Bank kampagnen Din mening, der forsøgte at gøre op med bankens arrogante ry, ved at invitere tilfredse såvel som utilfredse danskere til at ytre sig om banken i et forum på bankens hjemmeside. Kampagnen, der ifølge Danske Bank skulle fungere som et dialogbaseret initiativ 4, blev i pressen modtaget som et tiltrængt tiltag fra bankens side af. For at vise at Danske Bank havde lyttet til de i alt indlæg på bankens forum, iværksatte banken i efteråret 2009 kampagnen Bedre bank, der indbefattede 23 konkrete ting, som banken i fremtiden ville gøre anderledes. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt tiltagene reelt løste de kritikpunkter, som debattørerne tillagde betydning (Hoff-Clausen 2013: 441). I efteråret 2010 valgte Danske Bank, over en periode på 5 uger, at erstatte bankens velkendte hvide og blå logo med et gult og sort Netto-inspireret logo. Med kampagnen forsøgte Danske Bank at fortælle omverdenen, at bankens produkter og services var billige, ligesom banken prøvede at fremstå mindre selvhøjtidelig (Berlingske Business, d. 20/9-2010). Kampagnen ændrede kortvarigt folks opfattelse af banken, hvilket kom til udtryk ved, at befolkningen havde en mere positiv prisopfattelse af banken under og lige efter kampagnen. Derefter var det dog igen billedet af Danske Bank som en dyr bank, der var fremherskende i befolkningen. I foråret 2011 lancerede banken kampagnen Stå stærkere, der skulle udbrede bankens nye slogan, der bar samme navn. Kampagnen (og sloganet) havde til formål, på mere ydmyg vis, at overbevise folk om, at de som kunder i Danske Bank stod stærkere, når de vigtige valg i hverdagen skulle træffes, således at banken kunne vende kundeafgangen til en kundefremgang (Berlingske Business, d. 31/3-2011). Senere samme år indgik Danske Bank en samarbejdsaftale med det danske fodboldlandshold, hvilket betød, at Danske Bank blev ny hovedsponsor for holdet. Ingen af tiltagene havde imidlertid den ønskede effekt, og i efteråret 2012 så Danske Bank sig derfor nødsaget til at præsentere en ny strategi samt en dertilhørende imagekampagne med titlen New Standards. 4 Det er dog i høj grad tvivlsomt, hvorvidt kampagnen i virkeligheden lagde op til dialog, idet bl.a. udformningen af Danske Banks forum indskrænkede deltagernes handlemuligheder og således obstruerede det dialogiske aspekt (For nuancering og kritik af kampagnen henvises til Hoff-Clausen 2013). 15

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank August 2011 www.sparekassenfaaborg.dk Overskud i 1. halvår 2011 Sparekassen igen i plus Sparekassen Faaborgs regnskab for første halvår af 2011 viser mange positive tendenser.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011 ÅRSREGNSKAB 20 Pressemøde Peter Straarup Ordførende direktør. februar 2011 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af Lasse Skjoldan, Frederik Meincke, Nicolai Cohrt Mejlvang, Bibi Bæk Nielsen og Thomas Lehmann Waaben Toft.

Rapporten er udarbejdet af Lasse Skjoldan, Frederik Meincke, Nicolai Cohrt Mejlvang, Bibi Bæk Nielsen og Thomas Lehmann Waaben Toft. Rapporten er udarbejdet af Lasse Skjoldan, Frederik Meincke, Nicolai Cohrt Mejlvang, Bibi Bæk Nielsen og Thomas Lehmann Waaben Toft. Med analysen CEO Superbrands 2014 sætter Infomedia for andet år i træk

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om salg og markedsføring af garantiobligationer 19. juni 2009 Ubp/FT Spørgsmål AC. Af Børsen den

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Fremtidens bankrådgivning

Fremtidens bankrådgivning Fremtidens bankrådgivning Tonny Thierry Andersen, Bankdirektør og chef for Personal Banking Finansforbundets rådgivningskonference, d. 13. maj 2013 Executive summary Kunderne ændrer adfærd. Det stiller

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt NOTAT 24. juni 2009 09/03070-1 /lkl-dep Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om Roskilde Bank Spørgsmål AK Ministeren bedes redegøre for

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com Præsentationsteknik for dem som søger kapital www.connectdenmark.com Søger man kapital må man være i stand til at præsentere sin idé for alle! I den periode hvor virksomheden søger kapital, vil det være

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Danske Banks resultat i de første tre kvartaler af 2014: 10,1 mia. kr. efter skat Forventningerne til årets resultat opjusteres

Danske Banks resultat i de første tre kvartaler af 2014: 10,1 mia. kr. efter skat Forventningerne til årets resultat opjusteres Til redaktionen Koncernkommunikation Holmens Kanal 2-12 1092 København K Telefon 45 14 56 95 30. oktober 2014 Danske Banks resultat i de første tre kvartaler af 2014: 10,1 mia. kr. efter skat Forventningerne

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Vi har mange helte. En opbyggelig historie om employer branding med organisatoriske forhindringer

Vi har mange helte. En opbyggelig historie om employer branding med organisatoriske forhindringer Vi har mange helte En opbyggelig historie om employer branding med organisatoriske forhindringer Vi har mange helte Spar Nord i få ord og tal!!jyllands ældste pengeinstitut!!børsnoteret 1990!!250.000 kunder!!1.550

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

[1] AP Pensions tilbud i september november 2012 til aktive tidligere FSP- medlemmer om pr. 1. januar 2013 at vælge sig over i AP Netlink.

[1] AP Pensions tilbud i september november 2012 til aktive tidligere FSP- medlemmer om pr. 1. januar 2013 at vælge sig over i AP Netlink. [1] Redegørelse til Finanstilsynet FSP/AP Pension, januar 2011 medio 2013 Finanssektorens Pensionskasses (FSP) tilbud til medlemmerne inklusive pensionisterne om omvalg fra Gennemsnitsrente med ydelsesgaranti

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Fremgang i Sampension

Fremgang i Sampension PRESSEMEDDELELSE, 17. august 2015 Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2015 Fremgang i Sampension Adm. direktør i Sampension, Hasse Jørgensen: 2015 har på mange måder været godt for Sampension og kunderne. Øgede

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Spar tusindvis af kroner på banklånet

Spar tusindvis af kroner på banklånet Spar tusindvis af kroner på banklånet ankerne har meldt ud, at de ikke behandler alle kunder ens. ankkunderne opfordres derfor til at se sig godt for, hvis de ikke vil betale for meget for deres lån. Der

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Konkursen i Tønder Bank kom som et lyn fra en klar himmel. Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker for din bank? Af Louise Kastberg, 12. november 2012 03 Bliver

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE

Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE I efteråret 2013 blussede debatten om ytringsfrihed op i Odense kommune efter, BUPL Fyn succesrigt satte fokus på den udbredte tavshedskultur

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK INDHOLD: AFDRAGSCHOK Stor boliggyser på vej...4 EU-bombe under boligmarkedet...6

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank Er du godt kørende? De positive resultater fortsætter Sparekassen har fundet melodien. Regnskabet for årets første ni måneder viser et overskud på 17,7 mio. kr. før skat og en

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

DEN POLITISEREDE LEDER OG VIRKSOMHED. En pamflet af strategi- og forskningsdirektør Billy Adamsen

DEN POLITISEREDE LEDER OG VIRKSOMHED. En pamflet af strategi- og forskningsdirektør Billy Adamsen DEN POLITISEREDE LEDER OG VIRKSOMHED En pamflet af strategi- og forskningsdirektør Billy Adamsen SIDE 1 Er alt politik? Jean Luc Nancy, fransk filosof DEN POLITISEREDE VIRKSOMHED NY TID, NY KOMMUNIKATION

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør!

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! AGENDA Kl. 18.00 Velkomst ved Guvernøren Kl. 18.10 Kort intro af Access PR og Karin Lund-Frank Kl. 18.20 Hvorfor fokus på branding og image? PR organisation og PR aktivitetskalender

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Tema: Net Promotor Score (NPS)

Tema: Net Promotor Score (NPS) Tema: Net Promotor Score (NPS) 5 gode råd om hvordan man kan forbedre virksomhedens kundetilfredshedsresultater Klaus Lund & Partnere ApS Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93 DK-2820 Gentofte +45 70 26 29

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere