Danske Banks legitimitetskrise. En undersøgelse af hvorfor New Standards blev genstand for omfattende kritik i medierne og i offentligheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Banks legitimitetskrise. En undersøgelse af hvorfor New Standards blev genstand for omfattende kritik i medierne og i offentligheden"

Transkript

1 Danske Banks legitimitetskrise En undersøgelse af hvorfor New Standards blev genstand for omfattende kritik i medierne og i offentligheden Marc Bennedsgaard Vejleder: Elisabeth Hoff-Clausen Kommunikation K2 Dato: 27/1-2014

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Præcisering af problemformulering... 5 Metode... 7 Kapitelgennemgang... 7 Analysestrategi... 7 Valg af empiri... 8 Valg af teori Danske Banks rolle under finanskrisen Danske Banks tiltag Lanceringen af New Standards New Standards-strategien New Standards-kampagnen Mediernes dækning af Danske Bank efter lanceringen af strategien Danske Banks image Imageundersøgelsen RepTrak TM CEM Institute-Voxmeters undersøgelse af privatbankkundemarkedet Projektets teoretiske afsnit Indledning Organisationers sociale legitimitet Introduktion af legitimitetsbegrebet i en organisatorisk sammenhæng Hvordan organisationer opnår samt bibeholder legitimitet Organisationers legitimitetskriser Krisekommunikation som terminologisk kontrol Betydningen af mediernes vinkling af historier i krisesituationer Delkonklusion Analyse Analyse af Danske Banks rolle under finanskrisen Analyse af strategi og kampagne ift. Hearits teori vedr. organisationers legitimitetskriser Analyse af mediernes dækning af New Standards Danske Banks strategi

3 Reklamefilmen Grunden til at New Standards bliver genstand for kritik Modtagelsen i befolkningen Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag

4 Indledning Problemfelt Det er efterhånden mange år siden, at den tidligere chef for Finanstilsynet, Eigil Mølgaard, som følge af de talrige bank- og finanskrak i slutningen af 80 erne og frem til midten af 90 erne, udtalte, at Danske Bank relativt set var ufejlbarlig. Dengang var der en aura af respekt omkring Danske Bank, der gennem sin konservative og redelige ageren havde oparbejdet et ry som landets mest velrenommerede bank. Ansvarlighed, kompetence og soliditet var nøglebegreber, der alle indgik i offentlighedens opfattelse af banken. I perioden op til finanskrisen foretog Danske Bank imidlertid en række kritisable dispositioner, hvilket resulterede i, at banken som følge af finanskrisens indtog oplevede massive økonomiske tab. Danske Banks problemer var så omfattende, at der en overgang var fare for at banken ville kollapse, og Folketinget iværksatte derfor en række initiativer, der skulle holde hånden under finanssektoren, og i særdeleshed Danske Bank. Det var dog ikke kun bankens økonomiske situation, der blev udfordret i tiden under den finansielle krise. Danske Bank havde udvist en adfærd, der disharmonerede med bankens kerneværdier, og som en konsekvens heraf led bankens omdømme betydelig skade. Eksempelvis oplevede Danske Bank et fald i Berlingske Business Magasins Imageanalyse 2009 på hele 131 pladser. I 2008 var banken blevet placeret på en fornem 6. plads, men i 2009 var denne placering skiftet ud med en bundplacering som nr. 137 ud af 140 virksomheder (Berlingske Business, d. 30/4-2009). Folkestemningen havde dermed vendt sig mod banken, og banken følte sig nødsaget til at reagere. I løbet af de følgende år lancerede Danske Bank derfor en række kampagner, heriblandt Din mening -, Bedre Bank -, Gul -, samt Stå Stærkere -kampagnen, men tiltagene ændrede imidlertid ikke på befolkningens opfattelse af banken. Derudover leverede banken stadig svage økonomiske resultater. På baggrund heraf præsenterede Danske Bank d. 31. oktober 2012 en ny strategi ved navn New Standards, der ifølge banken indbefattede de mest omfattende ændringer for banken i 130 år. Banken ville indføre nye standarder for brancheførende rådgivning samt for automatisering og digitalisering af bankforretninger, hvilket skulle forbedre kundetilfredsheden markant. Strategien indebar dog samtidig omfattende filiallukninger, afskedigelse af medarbejdere frem mod 2015 samt et nyt kundeprogram, der prisdifferentierede bankens produkter på baggrund af kundernes forretningsomfang. Sidstnævnte tiltag betød, at kunder der havde et mindre engagement 3

5 ville opleve prisstigninger, mens kunder der havde et større forretningsomfang ville opnå besparelser. Den 15. november 2012 lancerede Danske Bank en reklamekampagne, der bar samme titel som strategien. Kampagnen illustrerede det forhold, at verden havde forandret sig, og at Danske Bank således opererede i en ny normal, der krævede nye standarder (i denne henseende var reklamekampagnen et forsøg på at legitimere strategien). Kampagnen havde til formål at støtte op omkring strategien, forbedre bankens image og få genetableret tilliden til banken (Information, d. 5/ ; Kommunikationsforum, d. 11/ ). En reklamefilm, der i manges øjne blev betegnet som visuelt flot udformet, udgjorde omdrejningspunktet i reklamekampagnen. I filmen indgår en række temaer, der skildrer den nye normal, vi lever i, og som banken agerer inden for. I filmen indgår således sekvenser, der viser Occupy Wall Street-demonstrationer, et smeltende isbjerge, en professionel løber med benproteser, et barn, som sidder med en ipad, et lesbisk par der kysser samt en kvinde til et møde, der, omgivet af mandlige kollegaer, sidder med sit barn på skødet. Den storstilede strategi og reklamevideo blev, til bankens store overraskelse, genstand for massiv kritik i medierne samt offentligheden. Banken blev med strategien beskyldt for at negligere dens samfundsmæssige ansvar ved i høj grad at fokusere på at levere sollide afkast til aktionærerne, og banken blev med dens kampagnevideo beskyldt for at være hyklerisk, idet kritikerne hævdede, at der var en diskrepans mellem filmens indhold og bankens reelle adfærd. Banken gav udtryk for at den ville noget med samfundet, mens fokus dog i virkeligheden var på aktionærerne. Kritikken kunne tydeligt aflæses i Reputation Institutes samt Voxmeters imageundersøgelser, hvor banken oplevede markante fald. New Standards blev ligeledes lanceret i otte andre lande, og der var responsen positiv. Dette fik Danske Banks daværende kommunikationsdirektør, Eva Hald, til at konkludere, at der alene var tale om et dansk issue (Kommunikationsforum, d. 11/ ). I denne opgave ønsker jeg at belyse, hvordan det kan være, at bankens strategi og reklamevideo blev genstand for så omfattende kritik i de danske medier, samt hvorfor Danske Bank efterfølgende scorede så lavt i imagemålingerne. For at undersøge dette spørgsmål har jeg valgt at inddrage teori vedrørende organisationers sociale legitimitet. En organisations legitimitet hviler på en betragtning omkring, hvorvidt offentligheden oplever, at der er overensstemmelse mellem organisationens og samfundets værdier. Hvis organisationens handlinger disharmonerer med samfundets værdier, risikerer organisationen at 4

6 opleve en legitimitetskrise. Under en legitimitetskrise vil folk have en tendens til at være skeptiske over for en organisations strategiske kommunikation, da denne vil blive opfattet som et forsøg på at skjule organisationens reelle og mere lyssky hensigter. Jeg vil således undersøge, hvorvidt Danske Banks rolle i forbindelse med finanskrisen har influeret på, hvordan New Standards blev modtaget i Danmark. Derudover vil jeg inddrage teori, der fremhæver vigtigheden af at opnå terminologisk kontrol under en krise. Ifølge denne teori er det under en krise altafgørende for en organisation, at det er organisationens perspektiv, der vinder gehør i mediedækning. Jeg vil undersøge, hvilket perspektiv der dominerer mediebilledet efter lanceringen af strategien og reklamefilmen. Dette vil jeg gøre ved at give en grundig karakteristik af en række mediers dækning (Berlingske, Jyllands-Posten, Politiken, Information, Ekstra Bladet og BT) af strategien og reklamefilmen. Denne beskrivelse vil jeg derefter sammenstille med teorien. Afslutningsvis inddrager jeg teori omkring framing, der fremhæver, hvorfor det er vigtigt at opnå terminologisk kontrol. Ifølge framingteorien har mediernes vinkling af nyhedshistorierne stor betydning for den offentlige meningsdannelse. Jeg vil således undersøge, hvorvidt mediernes dækning har haft betydning for befolkningens opfattelse af Danske Bank. Samlet set ønsker jeg at belyse nedenstående problemformulering. Problemformulering Hvordan kan det være, at lanceringen af Danske Banks strategi New Standards samt den dertilhørende reklamefilm blev genstand for omfattende kritik i medierne, og fik betydelige negative konsekvenser for bankens image? Præcisering af problemformulering New Standards -strategien bestod af en række tiltag, og disse blev kun delvist præciseret d. 31. oktober 2012, da banken præsenterede strategien. I januar måned blev kundeprogrammet således også præsenteret, og da dette tiltag også hører under strategien, har jeg valgt også at medtage dette. Den dertilhørende reklamekampagne, der blev lanceret d. 15. november, bestod foruden reklamefilmen af annoncer, en reklamehjemmeside samt plakater i filialerne og i gadebilledet. Jeg afgrænser mig dog fra at belyse den samlede kampagne. Jeg vælger udelukkende at fokusere på reklamefilmen for at indsnævre opgavens fokus. Og derudover mener jeg, at det er fyldestgørende, 5

7 da mediedækningen primært fokuserede på dette kampagneelement. Når kampagnebegrebet anvendes, refererer jeg dermed til dette element. Med medierne henviser jeg helt konkret til mediedækningen i Berlingske, Jyllands-Posten, Politiken, Information, Ekstra Bladet samt BT i perioden fra d. 31 oktober 2012 til d. 1. februar Når der refereres til Danske Banks image henvises til to imagemålinger fra maj 2013 foretaget af Reputation Institute samt Voxmeter. Grunden til at jeg afgrænset mediedækningen fra d. 31. oktober til d. 1. februar skal ses i sammenhæng med, at der i perioden derefter blev indsamlet data til imageundersøgelserne. 6

8 Metode Kapitelgennemgang For at læseren kan danne sig et bedre overblik over opgaven, vil jeg kort beskrive, hvordan den er bygget op. I opgavens indledende kapitel præsenteres problemfeltet samt problemformuleringen, og derudover bruger jeg plads på at præcisere problemformuleringen. Efterfølgende beskriver jeg de metodiske refleksioner, som jeg har foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af projektet. Dette indbefatter helt konkret valg af analysestrategi, empiri og teori. For at jeg kan besvare opgavens problemformulering på mest hensigtsmæssig vis, belyser jeg dernæst bankens rolle op til og under finanskrisen. Efter at have beskrevet Danske Banks problematiske ageren i forbindelse med den finansielle krise, beskriver jeg kort, hvilke tiltag banken iværksatte for at tilbageerobre befolkningens gunst. Dette leder naturligt frem til beskrivelsen af Danske Banks strategi New Standards samt den dertilhørende reklamevideo. Derefter fokuserer jeg på mediernes dækning af strategien og reklamevideoen, inden jeg afslutningsvis inddrager to imagemålinger, der undersøger befolkningens opfattelse af banken. For at forklare hvorfor Danske Bank blev genstand for så omfattende kritik og efterfølgende scorede så lavt i ovenstående imageundersøgelser, inddrager jeg dernæst teori vedrørende organisationers sociale legitimitet. Derudover baserer jeg også mit teoriafsnit på teori, der mere eksplicit fremhæver vigtigheden af at opnå terminologisk kontrol under en krise. Teoriafsnittet afrundes med en kort introduktion af framingbegrebet, der betoner, hvilken betydning mediernes vinkling af nyhedshistorier har ift. befolkningens opfattelse. Ved at sammenstille opgavens datagrundlag med teorien søger jeg at finde svar på hvorfor lanceringen af strategien og reklamevideoen fik så store konsekvenser for bankens image. Jeg sammenfatter projektets væsentligste slutninger i opgavens konklusion. Analysestrategi I opgavens metodiske afsnit er det vigtigt at gøre sig overvejelser omkring, hvilken strategi der lægges til grund for undersøgelsen af problemformuleringen. I denne opgavesammenhæng finder jeg det relevant at benytte mig af den såkaldte abduktive/retroduktive (begreberne anvendes synonymt) analysestrategi. Ligesom ved anvendelsen af den induktive metodologi tages der afsæt i det empiriske, og efterfølgende forsøger man at identificere det, der ligger bag det, man har observeret. Det gælder således om at komme bag om det observerede fænomen og finde frem til, hvilke underliggende mekanismer, der forårsager fremkomsten af fænomenet (Pedersen 2006: 151-7

9 152). Buch-Hansen og Nielsen skriver, at den retroduktive metodologi er: betegnelsen for en slutningsform, som med udgangspunkt i et manifest fænomen eller en given handling ræsonnerer frem til, hvilke nødvendige mulighedsbetingelser og dybe årsagssammenhænge, der efter alt at dømme må eksistere, for at fænomener eller handlinger kan finde sted (Buch-Hansen og Nielsen 2005: 102). I opgaven beskriver jeg Danske Banks rolle før og under finanskrisen, bankens tiltag efter finanskrisen, New Standards -strategien og kampagnen, mediernes dækning af New Standards samt flere imageundersøgelser. Jeg kan på baggrund heraf konstatere, at New Standards blev genstand for massiv kritik, men jeg kan imidlertid ikke med sikkerhed forklare, hvorfor dette var tilfældet. Derfor inddrager jeg teorien vedrørende organisationers sociale legitimitet samt teorien vedrørende krisekommunikation som terminologisk kontrol. Med disse teorier ønsker jeg at bevæge mig om bag de faktiske kendsgerninger og ræsonnere mig frem til, hvorfor mediernes dækning af New Standards var udpræget kritisk. Desuden viser imagemålingerne, at banken oplevede historiske fald. Årsagerne til dette kan ligeledes ikke observeres direkte, og derfor søger jeg ved hjælp af framingteorien efter velbegrundede hypoteser til at forklare de robuste empiriske observationer. Valg af empiri I dette afsnit vil jeg uddybe, hvilke overvejelser jeg har gjort mig i forbindelse med udvælgelsen af opgavens datagrundlag. I denne opgavesammenhæng vurderer jeg, at det er afgørende at belyse Danske Banks ageren før og under finanskrisen for at afklare, hvorfor lanceringen af strategien fik så fatale følger for banken. Derfor har jeg udarbejdet et afsnit, der skal forsøge at forklare Danske Banks rolle op til og under krisen. Til dette formål har jeg benyttet mig af oplysninger fra DR-dokumentaren Sikke en fest, men da denne dokumentarserie, visse steder, er blevet beskyldt for at være for ensidig i sin udlægning af sagen (Berlingske Business, d. 24/1-2013), har jeg ligeledes benyttet oplysninger fra den såkaldte Rangvid-rapport. Afsnittet hvor jeg beskriver mediernes dækning af Danske Banks strategi og reklamefilm, finder jeg ligeledes særlig relevant. Dette skal ses i lyset af, at offentligheden primært tilegner sig viden omkring en krise gennem nyhedsmedierne, samtidig med at offentlighedens opfattelse i høj grad præges af, hvordan en krise udlægges (Kim & Cameron 2011: 829). Afsnittet baserer sig på nyhedsartikler fra Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten samt Politiken. Jeg 8

10 har valgt at inddrage artikler fra ovenstående landsdækkende aviser, idet disse har belyst strategien og kampagnen indgående, og da de samtidig når ud til et bredt publikum. Selvom de danske avisers oplagstal falder støt, hører hjemmesiderne på landsplan til blandt de mest besøgte sites (Danske Medier Research, d. 21/1-2014). Der kan således argumenteres for, at valget af netop disse nyhedsmedier sikrer, at artiklerne når ud til et stort antal personer fra forskellige segmenter i den danske befolkning. Desuden konstruerer de enkelte nyhedsmedier i en vis udstrækning supplerende udlægninger af Danske Banks strategi og kampagne. Ved at inddrage førnævnte nyhedsmedier er det dermed intentionen at give et mere nuanceret og retvisende billede af mediedækningen 1. I forbindelse med indsamlingen af artikler har jeg, ved brug af Infomedia, foretaget en grundig gennemgang af samtlige artikler, der relaterer sig til Danske Bank. Det betyder helt konkret, at jeg, fra strategien blev offentliggjort og frem til tilblivelsen af imageanalyserne, på baggrund af over artikler har udvalgt de artikler, som jeg vurderede havde størst relevans i denne opgavesammenhæng. Velvidende at jeg med et så omfangsrigt udgangspunkt ikke har været i stand til at afdække samtlige aspekter af debatten, mener jeg alligevel, at jeg har indfanget essensen af pressedækningen. Selvom jeg bevæger mig på metaplan, har jeg fundet det særligt vigtigt at være konkret i min beskrivelse af mediernes dækning, og derfor eksemplificerer jeg undervejs i afsnittet mediernes dækning ved at inddrage citater og udtalelser. I afsnittet inddrager jeg også tredje del af DR-dokumentaren Sikke en fest, idet dette program affødte en voldsom kritik af Danske Bank. Som det vil fremgå af analysen, mener jeg, at dokumentaren og den efterfølgende debat, bidrog til at intensivere kritikken af strategien og kampagnen, og derfor er sagen programmet aktuelt. Derudover beskriver jeg også kort Facebookbrugernes massive kritik af reklamekampagnen, da denne blev startskuddet for den efterfølgende mediedebat. Da det af opgavens problemstilling fremgår, at Danske Banks image forværres betragteligt, finder jeg det nødvendigt at redegøre for, at dette rent faktisk har været tilfældet. Derfor inddrager jeg to imagemålinger, der blev offentliggjort i starten/midten af maj Voxmeters samt Reputation Institutes imageundersøgelser belyser den almene befolknings syn på banken., og sammenlagt skal undersøgelserne illustrere nogle klare tendenser ift. befolkningens opfattelse af banken. 1 For en uddybende forklaring af vigtigheden af at inddrage flere kilder henvises til Yin 2013:

11 Valg af teori I dette afsnit vil jeg beskrive, hvorfor jeg har valgt at inddrage de udvalgte teorier, og derudover vil jeg forholde mig kritisk til de enkelte teorier. Jeg vil endvidere gøre mig overvejelser omkring, hvilke andre teorier der er relevante ift. den valgte problemstilling, samt hvorfor jeg har afgrænset mig fra disse perspektiver. Helt konkret finder jeg afsnittet vedrørende organisationers sociale legitimitet særlig relevant i denne opgavesammenhæng, idet teorien kan fungere som en form for fortolkningsramme i forhold til at forstå, hvorfor Danske Bank blev genstand for omfattende kritik som følge af finanskrisen, og hvorfor bankens strategi og dertilhørende reklamevideo fik en så hård medfart i offentligheden. For at en organisation kan opnå/bevare legitimiteten, er det, ifølge den amerikanske retoriker Keith Michael Hearit, nødvendigt for organisationen at blive opfattet som kompetent og samfundsmæssig ansvarlig. I debatten vedrørende Danske Banks rolle under finanskrisen har kritikerne netop betvivlet bankens kompetencer og samfundsmæssige ansvarlighed. Hvis en organisations handlinger disharmonerer med det omkringliggende samfunds værdier, risikerer organisationen at opleve en legitimitetskrise, og i tilfælde heraf vil banken, ifølge Hearit, forsøge at reetablere legitimiteten ved at distancere sig fra den illegitime adfærd og derefter skabe identifikationer med de værdier, som organisationen er blevet beskyldt for at have overtrådt. Jeg mener overordnet set, at Danske Banks tiltag (strategien samt kampagnen) skal ses i lyset heraf. Teorien er således ligeledes velegnet til at analysere, hvilke overvejelser der ligger bag bankens strategi og dertilhørende kampagne. Som jeg beskrev ovenfor, kan teorien dog også være med til at forklare, hvorfor New Standards affødte massiv kritik. Hvis en organisation befinder sig i en legitimitetskrise reduceres organisationens retoriske kapacitet, og organisationen vil få svært ved at trænge igennem med sin strategiske kommunikation, idet offentligheden vil være skeptisk over for denne. I stedet vil tiltagene blive opfattet som forsøg på at skjule organisationens reelle, og mere lyssky, hensigter (Ashforth & Gibbs 1990; Hearit 1995; Massey 2004). Det er vigtigt at have dette for øje for at forstå, hvorfor New Standards fik massiv kritik. Selvom Hearit, som jeg baserer en betydelig del af teoriafsnittet på, erkender, at en legitimitetskrise kan begrænse en organisations muligheder for at trænge i gennem med sit budskab, betoner han stadig forestillingen omkring, at en krise håndteres og løses på kommunikativ vis. Hoff-Clausen skriver, med henvisning til bl.a. Hearit, at: While these scholars acknowledge how a crisis of trust might impact rhetorical agency, the presumption still seems to remain that the party whose 10

12 trustworthiness is under public scrutiny may resolve the situation by artistic means (Hoff-Clausen 2013: 431). Som det også vil fremgå af denne opgave, mener jeg, at der er grund til at anfægte Hearits antagelse herom. For at nuancere teoriafsnittet inddrager jeg således også andre teoretikeres perspektiver, heriblandt Ashforth & Gibbs samt Massey. Ifølge Hearit og Courtright er kriser karakteriseret ved at være åbne for flere tolkninger, og for en organisation der befinder sig i en krise, gælder det om, at det er organisationens protodefinition /fortolkning af krisen, der vinder gehør i offentligheden. Under en krise foregår der således en kamp mellem forskellige aktører om at opnå terminologisk kontrol, idet dette er afgørende for at kunne løse en krise. Jeg mener, at mediedebatten, efter bankens lancering af strategien, vidner om, at en række aktører har forsøgt at (re)definere den offentlige forståelse af sagen, og at der dermed har eksisteret konkurrerende udlægninger af bankens strategi og kampagne. Jeg finder det derfor relevant at anskue mediedebatten ved hjælp af denne teori. Man kan dog problematisere teorien, idet den, ligesom teorien vedrørende organisationers legitimitet, konsekvent betragter en krise ud fra et organisatorisk perspektiv, og samtidig forudsætter at organisationer der befinder sig i kritiske situationer kan løse en krise ved hjælp af strategisk kommunikation. Teorien kan dermed kritiseres for at negligere det som Ashforth og Gibbs betegner som substantive management og i stedet fokusere for meget på det der betegnes symbolic management. Framingteorien kan medvirke til at forklare, hvorfor det er altafgørende at opnå terminologisk kontrol under en krise. Ifølge teorien, som jeg anvender, influerer mediernes vinkling af historier i betydelig udstrækning på offentlighedens meningsdannelse. Framingbegrebet kan dermed kaste lys over, hvorfor befolkningens opfattelse af banken blev betydeligt forværret som følge af lanceringen af New Standards og den efterfølgende pressedækning. Man kan imidlertid forholde sig kritisk til, hvorvidt befolkningen blot er passive modtagere af mediernes budskab. Tidligere har den herskende opfattelse også været, at medierne alene havde en dagsordenssættende funktion medierne kunne bestemme, hvad vi skulle have en holdning til, men ikke hvilken holdning vi skulle have. I en dansk sammenhæng konkluderer Togeby på baggrund af det omfattende forskningsprojekt Magtudredningen, at medierne har en betydelig indflydelse på befolkningens dagsorden og holdninger, men at mediernes magt også kan overdrives (Togeby et al. 2004: 229). Entman fremhæver da også, at selvom måden hvorpå medierne vinkler en historie har betydning for, hvordan store dele af publikum vil fortolke historien, vil den dog ikke have en universel effekt på alle. International forskning viser imidlertid også, at det enkelte medies troværdighed har altafgørende betydning for, hvilken effekt framingen vil have (Coombs & Holladay 2010: 193). 11

13 Jeg vil nu beskrive, hvilke andre teoretiske perspektiver der er relevante i forhold til at belyse min problemstilling. Tillids- samt troværdighedsbegrebet er to begreber, der er yderst relevante i denne opgave, og som er blevet omtalt flittigt i debatten vedrørende Danske Banks rolle under finanskrisen samt i forbindelse med lanceringen af New Standards. Hoff-Clausen skriver, at begreberne er tæt forbundne, men at de dog adskiller sig fra hinanden ved, at tillid er en indstilling af positive forventninger til andre menneskers handlen og retter sig mod fremtiden, mens troværdighed er en kvalitet, vi tillægges eller vurderer hos andre ud fra indtryk af fortidige handlinger og aktuel fremtræden (Hoff-Clausen 2010: 55). Jeg mener, at disse begreber er nært beslægtet med legitimitetsbegrebet, og jeg syntes med rimelighed, der kan argumenteres for, at organisatorisk legitimitet er en forudsætning for, at en organisation opfattes som troværdig, og at der er tillid til organisationen. For at undgå dobbeltkonfekt og pga. legitimitetsbegrebets førnævnte anvendelsesmuligheder, har jeg valgt at fokusere på dette, men det udelukker dog ikke, at de andre begreber berøres. 12

14 Danske Banks rolle under finanskrisen I dette afsnit vil jeg beskrive Danske Banks situation under den finansielle krise. Jeg mener, at dette afsnit er vitalt ift. besvarelsen af problemformuleringen, idet mediernes samt befolkningens reaktion på New Standards skal ses i lyset heraf. I 1990 erne og perioden efter 2000 foretog Danske Bank en større international ekspansion gennem en række opkøb og fusioner. Ekspansionen kulminerede i 2005 med opkøbene af National Irish Bank og Northern Bank. Danske Bank opbyggede sideløbene med væksten på de udenlandske markeder et betydeligt indlånsunderskud, som i 2008 sammenlagt var på 350 mia. kroner. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med, at banken fulgte en forretningsmodel med en utrolig høj gearing af egenkapitalen. 2 Danske Banks gearing var på over 33 i 2008 (Udvalget om finanskrisens årsager 2013: 210), hvilket var højere end den gearing man oplevede hos investeringsbanken Lehmann Brothers, der som bekendt kollapsede d. 15. september Da det samlede indlån var betydeligt lavere end det samlede udlån oparbejdede banken et indlånsunderskud, som nødvendiggjorde behovet for en høj grad af markedsfinansiering. Denne markedsfinansiering gav banken betydelige likviditetsudfordringer i efteråret 2008 som følge af den finansielle krise. For efter at Lehmann Brothers gik ned, frøs markederne til, og det blev i denne sammenhæng vanskeligt at fremskaffe udenlandsk valuta særligt US Dollar. Dette forhold var problematisk, idet en betydelig andel af Danske Banks finansiering var baseret på adgangen til US Dollar (et beløb der svarer til over 100 mia. kroner). Sideløbende med dette oplevede banken, særligt i forbindelse med de irske og nordiske aktiviteter, massive økonomiske tab (Udvalget om finanskrisens årsager 2013: ). Danske Bank havde således bragt sig i en situation, hvor der en overgang var fare for, at banken ville kollapse (Sikke en fest 2012: 3:3). Med en balance der næsten svarer til 200 pct. af det danske bruttonationalprodukt, ville det påvirke hele samfundet, hvis banken gik ned banken var too big to fail. Som den daværende politiske ordfører for Socialdemokratiet, Henrik Sass Larsen, senere berettede i DR s dokumentarserie Sikke en fest, var der fare for, at dankortautomaterne ville lukke ned. Det såkaldte Rangvid-udvalg, der i 2012 fik til opgave at afdække finanskrisens årsager, konkluderede ligeledes: Der er ikke tvivl om, at banken havde bragt sig i en sårbar position, som, 2 Gearing er et udtryk for størrelsesforholdet mellem en virksomheds gæld og dens egenkapital. 13

15 givet bankens størrelse, kunne ryste den finansielle stabilitet i Danmark, hvis risiciene materialiserede sig (Udvalget om finanskrisens årsager 2013: 21). For at undgå at situationen eskalerede, og at risiciene dermed materialiserede sig, iværksatte folketingets partier initiativer i form af en bankpakke, der havde til formål at holde hånden under de danske banker herunder i særdeleshed Danske Bank. Den 10. oktober 2008 blev den såkaldte Bankpakke 1 vedtaget, og den indebar en statsgaranti for alle indskud i de pengeinstitutter, der tilmeldte sig ordningen. Med bankpakken blev der igen etableret tillid til Danske Bank på interbankmarkedet, og banken var dermed ikke længere afskåret fra adgangen til valuta, herunder US Dollar. Dette sikrede Danske Bank vitale tocifrede milliardlån hos Den Amerikanske Centralbank samt ATP, der forvalter den danske befolknings obligatoriske pensionsopsparing. Som Rangvid-udvalget skriver, løftede bankpakken samt de nationale og internationale likviditetsfaciliteter Danske Bank ud af den truende likviditetsklemme, der fulgte i kølvandet på Lehmann Brothers kollaps (Udvalget om finanskrisens årsager 2013: 208). 3 Den finansielle krises udvikling havde offentlighedens bevågenhed, og mediedækningen fokuserede i særdeleshed på bankernes risikobetonede adfærd og rådgivning, bankledelsernes lønforhold, grådigheden der kendetegnede branchen samt den udprægede fokus på vækst (Hoff-Clausen 2013: 434). På grund af Danske Banks position og situation var det naturligt, at fokus i høj grad var på netop denne bank, og opmærksomheden blev ikke mindre som følge af, at danske bank endte med at have omkring 350 millioner i klemme som følge af IT Factorys konkurs d. 1. december 2008 (Berlingske, d. 16/3-2013). Det var imidlertid ikke kun bankens økonomiske situation, der blev udfordret under finanskrisen. Danske Banks ageren før og under krisen harmonerede ikke med bankens kerneværdier, og som følge heraf led bankens omdømme betydelig skade. Folkestemningen havde dermed vendt sig mod banken, og banken fandt det nødvendigt at reagere. 3 Det er endvidere relevant at bemærke, at Bankpakke 2 blev vedtaget d. 3. februar 2009 blev, og den gjorde det muligt for banksektoren samlet set at låne op til 75 mia. kroner. Danske Bank så sig i denne forbindelse nødsaget til at optage lån på 26 mia. kroner (Politiken, d. 29/ ). 14

16 Danske Banks tiltag I erkendelse af at Danske Bank havde udvist en adfærd, der ikke stemte overens med de værdier, som tidligere kendetegnede banken, valgte banken i midten af 2009 at fjerne sit velkendte slogan: Gør det, du er bedst til det gør vi. Kort efter, og som reaktion på den voldsomme modgang, lancerede Danske Bank kampagnen Din mening, der forsøgte at gøre op med bankens arrogante ry, ved at invitere tilfredse såvel som utilfredse danskere til at ytre sig om banken i et forum på bankens hjemmeside. Kampagnen, der ifølge Danske Bank skulle fungere som et dialogbaseret initiativ 4, blev i pressen modtaget som et tiltrængt tiltag fra bankens side af. For at vise at Danske Bank havde lyttet til de i alt indlæg på bankens forum, iværksatte banken i efteråret 2009 kampagnen Bedre bank, der indbefattede 23 konkrete ting, som banken i fremtiden ville gøre anderledes. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt tiltagene reelt løste de kritikpunkter, som debattørerne tillagde betydning (Hoff-Clausen 2013: 441). I efteråret 2010 valgte Danske Bank, over en periode på 5 uger, at erstatte bankens velkendte hvide og blå logo med et gult og sort Netto-inspireret logo. Med kampagnen forsøgte Danske Bank at fortælle omverdenen, at bankens produkter og services var billige, ligesom banken prøvede at fremstå mindre selvhøjtidelig (Berlingske Business, d. 20/9-2010). Kampagnen ændrede kortvarigt folks opfattelse af banken, hvilket kom til udtryk ved, at befolkningen havde en mere positiv prisopfattelse af banken under og lige efter kampagnen. Derefter var det dog igen billedet af Danske Bank som en dyr bank, der var fremherskende i befolkningen. I foråret 2011 lancerede banken kampagnen Stå stærkere, der skulle udbrede bankens nye slogan, der bar samme navn. Kampagnen (og sloganet) havde til formål, på mere ydmyg vis, at overbevise folk om, at de som kunder i Danske Bank stod stærkere, når de vigtige valg i hverdagen skulle træffes, således at banken kunne vende kundeafgangen til en kundefremgang (Berlingske Business, d. 31/3-2011). Senere samme år indgik Danske Bank en samarbejdsaftale med det danske fodboldlandshold, hvilket betød, at Danske Bank blev ny hovedsponsor for holdet. Ingen af tiltagene havde imidlertid den ønskede effekt, og i efteråret 2012 så Danske Bank sig derfor nødsaget til at præsentere en ny strategi samt en dertilhørende imagekampagne med titlen New Standards. 4 Det er dog i høj grad tvivlsomt, hvorvidt kampagnen i virkeligheden lagde op til dialog, idet bl.a. udformningen af Danske Banks forum indskrænkede deltagernes handlemuligheder og således obstruerede det dialogiske aspekt (For nuancering og kritik af kampagnen henvises til Hoff-Clausen 2013). 15

Danske Banks strategi: Vi ønsker at sætte nye standarder for dét at drive finansiel virksomhed for derved at genskabe omverdenens tillid til os.

Danske Banks strategi: Vi ønsker at sætte nye standarder for dét at drive finansiel virksomhed for derved at genskabe omverdenens tillid til os. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Dansk Banks vision: Recognised as the most trusted financial partner Danske Banks mission: "Setting new standards in financial services" Danske Banks strategi: Vi ønsker at sætte nye

Læs mere

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Finanstilsynet 26. oktober 2011 Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S I dette notat perspektiveres Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Pressemeddelelse Årsrapport

Pressemeddelelse Årsrapport Pressemeddelelse Årsrapport 2009 Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Underskud på trods af fortsat flot fremgang for basisforretningen På trods af et flot

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Et samfund rigere på muligheder

Et samfund rigere på muligheder Et samfund rigere på muligheder Et samfund rigere på muligheder. August 2017 Finans Danmark og Mensch. Et samfund rigere på muligheder Fælles interesser. Når finanssektoren går sammen i Finans Danmark,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt NOTAT 24. juni 2009 09/03070-1 /lkl-dep Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om Roskilde Bank Spørgsmål AK Ministeren bedes redegøre for

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Fremtidens bankrådgivning

Fremtidens bankrådgivning Fremtidens bankrådgivning Tonny Thierry Andersen, Bankdirektør og chef for Personal Banking Finansforbundets rådgivningskonference, d. 13. maj 2013 Executive summary Kunderne ændrer adfærd. Det stiller

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar. DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com Præsentationsteknik for dem som søger kapital www.connectdenmark.com Søger man kapital må man være i stand til at præsentere sin idé for alle! I den periode hvor virksomheden søger kapital, vil det være

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S).

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S). Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 427 Offentligt [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 21. april 2016 Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011 ÅRSREGNSKAB 20 Pressemøde Peter Straarup Ordførende direktør. februar 2011 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede

Læs mere

Spar tusindvis af kroner på banklånet

Spar tusindvis af kroner på banklånet Spar tusindvis af kroner på banklånet ankerne har meldt ud, at de ikke behandler alle kunder ens. ankkunderne opfordres derfor til at se sig godt for, hvis de ikke vil betale for meget for deres lån. Der

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK Sydbank skabte en markant effekt, da banken sendte en direct mail med tilbud om en ny 18/25 konto

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder:

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder: 2. marts 2012 J.nr.: 244106 UDVIKLINGSPAKKEN NU PÅ PLADS (BANKPAKKE V) Introduktion Den 2. marts 2012 har regeringen samt V, DF, K og LA indgået aftale om en såkaldt Udviklingspakke. Udviklingspakken skal

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Realkreditten er en institution i Danmark. For det meste tager vi den for givet. Det

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank August 2011 www.sparekassenfaaborg.dk Overskud i 1. halvår 2011 Sparekassen igen i plus Sparekassen Faaborgs regnskab for første halvår af 2011 viser mange positive tendenser.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension. Forsikring & Pension 2007-2011

Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension. Forsikring & Pension 2007-2011 Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension Forsikring & Pension 2007-2011 Visionen Den overordnede vision for F&P s udvikling i perioden 2007-2011 er at skabe en stærkere forhandlingsplatform,

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Introduktion til vores nye 2021-strategi

Introduktion til vores nye 2021-strategi Introduktion til vores nye 2021-strategi Indhold Introduktion 1 Vejen mod 2021 Vores udgangspunkt 3 Syv spor Sådan når vi vores mål 2 For enden af vejen Vores målsætninger 4 Ballast til rejsen Kapitaludvidelse

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Årsrapport 2004 København, 10. februar 2005

Årsrapport 2004 København, 10. februar 2005 Årsrapport 2004 København, 10. februar 2005 Resumé af 2004 Resumé af 2004 - Bedste resultat nogensinde Overskud efter skat 14 pct. til 10,6 mia. kr. Basisindtægter stiger med 1 pct. Driftsomkostninger

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S Maj 2013 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/2012 om DONG Energy A/S Finansministerens redegørelse

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012

Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012 Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012 Mine analyser Når danske pengeinstitutter aflægger rapport om deres

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere