SELVEVALUERING Og han har aldrig levet, Som klog på det er blevet, Han først ej havde kær. Han Herreders Ungdomsskole

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SELVEVALUERING 2013. Og han har aldrig levet, Som klog på det er blevet, Han først ej havde kær. Han Herreders Ungdomsskole"

Transkript

1 Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2013 Og han har aldrig levet, Som klog på det er blevet, Han først ej havde kær N F S Grundtvig Udarbejdet af Linda Hornstrup Maj 2013

2 Indhold Indledning... 2 Hvad er faglighed og læring?... 3 Metode... 4 Hvordan arbejder vi med faglighed på HHU?... 4 A. Lærernes tilgang... 5 B. Elevernes oplevelse... 5 C. Resultat af spørgeskemaundersøgelsen... 5 Konklusion... 8 Litteratur... 8 Indledning Emnet for selvevalueringen på HHU i 2013 er fagligt engagement, som er det tredje punkt i skolens værdigrundlag: Seriøsitet og højt fagligt engagement ruster den enkelte elev til at træffe kvalificerede valg og giver mod og evne til at udfordre verden. Vi vil derfor, at eleverne erkender medansvaret for egen læring og bidrager positivt til undervisningen, hvori de udfordres og udvikles. Interessen kommer bl.a. af skolens bestræbelser på at markere en skarpere profil og en nysgerrig - hed over for, hvordan vi arbejder med netop dette punkt i vores hverdag. Når vi taler om fagligt engagement menes der fra skolens side ikke kun boglig faglighed, men faglighed i hele fagpaletten. 2

3 Hvad er faglighed og læring? Han Herreders Ungdomsskole bygger den Grundtvig-Kold ske skoletradition, hvis læringssyn kan sammenfattes i sætningen: Først oplive, dernæst oplyse. Udtrykket menes at stamme fra Kristen Kold, der med sin banebrydende pædagogik gjorde op med den sorte (latin-)skole. Kold lagde vægt på, at eleverne skulle kunne se en mening med det, de skulle lære, og at de skulle opleve sig anerkendt og holdt af. 1 På forsiden citeres Grundtvig fra sangen Nu skal det åbenbares, og her har Grundtvig fat i noget af den samme pointe, nemlig, at man kun kan lære noget, hvis man holder af det man skal lære om, eller mere moderat udtrykt, er interesseret i det. Den russiske psykolog Vygotskij ( ) taler om zonen for nærmeste udvikling og med det mener han, at der for alle elever er noget, de mestrer, noget de ikke mestrer, og at zonen for udvikling ligger et sted derimellem. Zonen for nærmeste udvikling befinder sig lige uden for det, man kan, men ikke så langt væk, at det opleves som uoverskueligt se fig. 1. Det sætter foks på et stort mantra i den danske skole, nemlig undervisningsdifferentiering, der blev et krav i folkeskoleloven fra Læringsprocesser skal tage udgangspunkt i, hvad eleverne allerede kan og bygge videre på det, og dermed er det slut med one size fits all. Fig. 1 I den danske skole er der fra centralt hold lavet planer for, hvad eleverne på de forskellige klassetrin skal lære, og det er så op til læreren at tilrettelægge og formidle dette stof, så eleverne kan tilegne sig det. Når man taler om undervisning og læring, er det lavet utallige undersøgelser, der skal underbygge, hvordan man skaber de bedste læringsbetingelser. Feltet er komplekst, men mange undersøgelser peger på, at læreren er den enkeltfaktor, der har størst betydning for elevernes udbytte af undervisningen. 2 Af andre faktorer kan nævnes elevernes sociale baggrund, klassestørrelser, undervisningsmidler, mængden af lektier mm. Når man taler om læreren, handler det om vedkommendes kompetencer inden for: a) Relationer b) Klasserumsledelse c) Didaktik. En dygtig lærer har altså fokus på alle elever og bestræber sig på at have gode relationer til alle, han/hun sætter en demokratisk og tydelig dagsorden i klasserummet, og vedkommende går til undervisningen med didaktisk mangfoldighed (og undervisningsdifferentiering), lydhørhed og villighed til at justere undervejs for at skabe gode læringsprocesser ved bl.a. at reflektere over egen praksis

4 Metode Til selvevalueringen er der foretaget kvalitative interviews med tre lærere og tre af deres elever ud fra et ønske om at belyse, hvordan de tre lærere indtænker engagement, undervisningsdifferentiering og fagli g- hed i deres fag, og hvordan det opleves fra elevernes side. De tre fag er matematik, english first og spring fokus. De tre fag er valgt ud fra et ønske om at dække både noget af det nye på skolen (english first), noget klassisk fagligt (matematik) og noget fra vores valgfagsblok (spring fokus). Det er klart, at der på den måde er foretaget et valg, idet mange andre fag og lærere kunne være valgt, og det måske ville have givet andre resultater. Derfor er der også foretaget en kvantitativ undersøgelse blandt alle elever om deres oplevelse af skolens faglighed, lærernes engagement samt deres eget engagement og udbytte af undervisningen. Hvordan arbejder vi med faglighed på HHU? Som værdigrundlaget er udformet ses en bevægelse fra at ansvaret for det faglige engagement starter hos læreren, hvorefter det formuleres, at eleverne skal tage med-ansvar for egen læring. Der påhviler læreren et tydeligt ansvar for at træde i faglig og personlig karakter for at leve op til denne værdi. Faglighed er billedlig talt bålet, mens engagementet er tændstikken, der skal tænde det. Engagement forklares i Den danske ordbog således: det at være meget interesseret, optaget eller følelsesmæssigt involveret i noget eller nogen. Det er dermed tydeligt, at lærerens faglighed OG personlighed ideelt set går hånd i hånd, når denne værdi skal praktiseres. Fig. 2 kan give et lille overblik over hvordan værdipunktet kan lokaliseres i vores hverdag. Fig. 2 4

5 A. Lærernes tilgang De tre interviewede lærere giver alle udtryk for, at de anser det for vigtigt, at de er engagerede i deres fag. Dette engagement giver sig fx udslag i, at lærerne interesserer sig for nye tiltag inden for faget, tager på kurser og i det hele taget udvikler egne færdigheder og tilgange inden for deres fag. De er overbeviste om, at deres udstråling i faget smitter af på eleverne. Lærerne mener også, at det er vigtigt med variation i undervisningen for at fastholde elevernes interesse. Jeg forsøger at give dem en sejr en gang i mellem, og jeg roser dem faktisk meget, det tror jeg er vigtigt citat, lærer 1. Undervisningsdifferentiering er en indlysende ting for især matematiklæreren og springlæreren, mens det for engelsklæreren i denne klasse ikke er et tema, eftersom klassen er ret homogen. I både matematik og spring er det vigtigt for lærerne at kende elevernes forudsætninger, så de ved, hvor de skal sætte ind for at sikre elevens udvikling. Konkret foregår denne observation i starten af skoleåret, hvorefter der mere eller mindre eksplicit formuleres mål for den enkelte elev. I undervisningen kan differentieringen foregå ved at eleverne springer forskellige spring eller i matematik arbejder alene uden for lokalet, mens læreren tager sig af de elever, der har svært ved opgaverne. Alle tre siger, at det vanskeligste ved deres job er de elever, der ikke gider deres fag. De elever, der af den ene eller anden grund ikke deltager eller er motiverede i timerne udfordrer lærerne, og på et eller andet tidspunkt kan læreren nå dertil, at man lader eleven sejle sin egen sø: Jeg sætter dem ovre i et hjørne, så de ikke forstyrrer de andre citat, lærer 2. Inden da er dog gjort en del krumspring for at forsøge at nå dem, men på et tidspunkt slipper tålmodigheden og de gode ideer op, og så ender eleven på bænken. Lærerne tror, at deres elever bliver udfordret i timerne, men de laver ikke målinger på det undervejs i skoleåret. Det beror således på lærerens fornemmelse mere end målbare fakta. B. Elevernes oplevelse Eleverne, der blev interviewet, har alle en oplevelse af, at deres lærere er engagerede i deres fag. Dette ser de fx på lærerens udstråling og begejstring, når de præsenterer, hvad der skal arbejdes med og i lærernes vilje til at ville hjælpe, når noget er svært. Der er respekt for lærernes faglige kunnen, og deres imødekommenhed og engagement bliver både set og påskønnet. Engagementet fra elevernes side er knap så udtalt, siger eleverne, når man spørger dem. Nogen eller ligefrem mange er faktisk engagerede i de fag, der er undersøgt, men engagementet kommer ikke så tydeligt til udtryk. Om det faktum, at ikke alle elever bliver fanget af undervisningen, siger en elev: Det kan ikke være lærerens skyld. En anden elev oplever ikke de ikke-engagerede elever som en hæmmende faktor for hans læring. De får ikke så meget ud af undervisningen, mener han: Men det er fordi, de ikke er interesserede, det kan man ikke gøre noget ved. Eleverne oplever i varierende grader, at der bliver sat individuelle læringsmål for dem. En elev siger, at klassen som helhed altid ved, hvor de er på vej hen og hvorfor de skal lave en bestemt opgave, men at hun ikke oplever særlige mål for hende. De elever, der får sat personlige læringsmål oplever dette som meget motiverende for deres læringsproces. De tre interviewede elever oplever generelt, at de bliver udfordret i fagene, og som det fremgår af nedenstående tabel, er det i store træk et generelt billede. C. Resultat af spørgeskemaundersøgelsen Eleverne har alle udfyldt et spørgeskema med 7 spørgsmål. Svarene skulle angives på en skala fra 1 5, og scoren er den gennemsnitlige score. 5

6 SPØRGSMÅL SCORE KOMMENTAR FORDELING AF SVAR 1 Har skolens faglighed spillet ind, da du valgte skolen frem for andre skoler? 1 = nej, 3 = lidt, 5 = ja 2,4 Det fremgår, at eleverne ikke i nævneværdig grad vælger skolen pga. dens faglige profil. Der er over 25 % der svarer nej til dette spørgsmål, og kun 1 elev, der svarer klart ja. 2 Hvordan vil du karakterisere lærernes faglighed? 1 = lav, 3 = normal, 5 = høj 3,3 Elevernes svar ligger fra middel og op. Der er kun 5 % af eleverne, der mener, at lærernes faglighed er under middel, og ingen, der mener, den er lav. 3 Hvordan vil du karakterisere lærernes engagement i undervisningen? 1 = lav, 3 = normal, 5 = højt 3,5 Her ligger scoren lidt højere, med flere svar i højeste kategori. Stadig ingen, der mener lærernes engagement er lavt, og kun 5 %, der mener engagementet er under middel. 4 Påvirker lærernes engagement/mangel på engagement dit eget engagement? 1 = nej, 3 = lidt, 5 = ja 3,3 Der er ca. 22 % af eleverne, som ikke mener, at lærernes engagement påvirker deres eget engagement. Dette er fa k- tisk overraskende og kan dække over enten meget selvmotiverende elever, eller elever, der uanset lærernes krumspring ikke interesserer sig for undervisningen. 6

7 5 Påvirker de andre elevers engagement/mangel på engagement dit eget engagement? 1 = nej, 3 = lidt, 5 = ja 3,7 Lidt flere elever oplever, at deres klassekammeraters engagement påvirker deres eget engagement. Dette er ikke så overraskende, eftersom man i teenageårene er meget afhængig og påvirkelig af sine kammerater. 6 Føler du, at du bliver udfordret og lærer noget boglige fag? 1 = nej, 3 = en gang i mellem, 5 = ja 3,2 15 % af eleverne oplever ikke, at de blive udfordret i deres boglige fag. Langt hovedparten krydser af ved 3 og 4, hvilket er udtryk for, at der sker læring, dog ikke altid. 7 8 Føler du, at du bliver udfordret og lærer noget valgfag? 1 = nej, 3 = en gang i mellem, 5 = ja Svarer dit udbytte til det, du havde regnet med? 1 = nej, 3 = lidt, 5 = ja 3,3 17 % af eleverne oplever ikke udfordringer og læring i valgfagene. Dertil kan man indvende, at der også er valgfag, hvor læringen ikke er så synlig, fx i glaskunst. Til gengæld er der flere elever, der angiver svaret 4 og 5, og dermed udtrykker større tilfredshed med udbyttet. 3,7 For 17 % af eleverne gælder det, at udbyttet ikke svarer det det, de havde forventet. Dette resultat bør give stof til eftertanke. 7

8 Konklusion Fagligt engagement på HHU er i denne undersøgelse forsøgt indkredset både kvalitativt og kvantitativt. De to undersøgelser giver anledning til nogle betragtninger og mulige fokuspunkter fremover. For flere af de indkredsede parametre (se side 3) ser undervisningen på HHU ud til at leve op til kravene. Lærerne interesserer sig for eleverne og deres udgangspunkt for læring, de anvender deres faglige ballast til at differentiere deres undervisning, og i interviewene gav lærerne udtryk for, at de gerne vil reflekte re over deres egen praksis. Eleverne oplever generelt det faglige niveau og lærernes engagement som godt (normalt til højt), hvilket fremgår af både interviews og spørgeskemaundersøgelsen. Det som stikker ud, er den gruppe af elever, der ikke oplever at de bliver udfordret i timerne, som ikke mener, de altid lærer så meget, og som generelt ikke synes, at udbyttet på skolen svarer til deres forven t- ninger. Disse elever kan meget vel være de samme elever, som lærerne oplever som forstyrrende og umotiverede, og som derfor ender på bænken både fysisk og mentalt. Her er grund til at stoppe op og overv e- je en ekstra gang, om alle pædagogiske muligheder er afprøvet. Individuelle læringsmål og løbende evalueringer er et sted, man kan sætte ind. Hvis man vil sikre sig, at alle elever lærer noget, er det vigtigt, at man ved, hvad man skal lære, og at læreren ikke bare tror, men ved, om undervisningen har den ønskede effekt. Dette sammen med en generel tydelighed fra lærernes side om, hvad klassen skal og ikke skal altså klasserumsledelse kan være med til at skabe gode læringsmiljøer. Generelt er der meget få disciplinære problemer på skolen, så noget tyder på, at lærerne allerede er gode klasserumsledere. Endelig kan man se, at det ikke er skolens faglighed, som eleverne vælger skolen for. Spørgsmålet kan være upræcist stillet, men kan i hvert fald give anledning til overvejelser i forhold til, hvordan skolen ønsker at fremstille sig selv og hvilke historier, der kan tiltrække elever. Der synes at være en diskrepans mellem skolens historie om faglighed og elevernes præferencer, når de vælger efterskole. Litteratur Hjemmeside om forskellige pædagogiske retninger: Publikationen: Hvad ved vi om god undervisning? Fra Dafolo: 8

Uddannelsesplan for praktikken på. -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Uddannelsesplan for praktikken på. -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer Uddannelsesplan for praktikken på Han Herreders Ungdomsskole -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav

Læs mere

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole I skoleåret 2011-2012 har skolens bestyrelse besluttet at der skal evalueres på den boglige profil: Fra skolens værdigrundlag: Vi lægger vægt på at lære både individuelt og i fællesskaber. Et godt læringsmiljø

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Dygtige elever holdes nede i skolen

Dygtige elever holdes nede i skolen DI og Danske Skoleelever Maj 2014 Dygtige elever holdes nede i skolen Det er ikke let, at sidde på forreste række i den danske folkeskole. En ny undersøgelse foretaget af Danske Skoleelever og Dansk Industri

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2014-2015 Indledning Sorø Husholdningsskole (SH) har i slutningen af skoleåret 2014/2015 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL. Side 1 af 5

SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL. Side 1 af 5 SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL Side 1 af 5 Værdigrundlag: SELVEVALUERING PÅ OSTED FRI- OG EFTERSKOLE SKOLEÅRET 2015/2016 Det fremgår af 1, stk. 1 i lov om frie

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012

Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012 1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012 Formålet med aftagerundersøgelsen

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2012/13

Selvevaluering skoleåret 2012/13 Selvevaluering skoleåret 2012/13 Indhold Værdigrundlag... 2 Vores værdigrundlag og overordnede pædagogiske målsætninger lyder således:... 2 Selvevaluering... 2 Selvevaluering for skoleåret 2012-2013:...

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Skoledagen styres af elevernes læring

Skoledagen styres af elevernes læring LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016 Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og

Læs mere

Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4

Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Fra visioner til handlinger. Status.

Fra visioner til handlinger. Status. Fra visioner til handlinger. Status. Livet er fuldt af valg, og disse er aldrig ligegyldige heller ikke i arbejdslivet. Som bekendt lever vi et forandringssamfund, hvor der konstant opstår og stilles nye

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

De samlede kvantitative data, en kort kommentar til evalueringen samt eventuel handleplan offentliggøres på UCL hjemmesiden.

De samlede kvantitative data, en kort kommentar til evalueringen samt eventuel handleplan offentliggøres på UCL hjemmesiden. Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 97% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes

Læs mere

Opfølgning på evaluering af :

Opfølgning på evaluering af : Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke

Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke Vi har i Dagtilbud Sydvest valgt, at lave en fælles afrapportering af punkterne 1-5 + 8. I Birkebo og Ålykke har de 2 børnehuse fælles pædagogisk leder

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Evaluering af elektroniske læremidler

Evaluering af elektroniske læremidler Evaluering af elektroniske læremidler Evaluatorer: JM, AN Evalueringens genstandsfelt: Der evalueres på den enkelte lærers brug af elektroniske læreprogrammer samt den kvalitative vurdering af disse. Der

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014 Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2014 Bevægelsesglæde Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2014 1. Indledning En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens hverdag, er idræt og

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk

Læs mere

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:

Læs mere

Evaluering brobygning

Evaluering brobygning or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Selvevaluering Sorø Fri Fagskole

Selvevaluering Sorø Fri Fagskole Selvevaluering Sorø Fri Fagskole Skoleåret 2015-2016 Indledning Sorø Fri Fagskole (SFF) har i slutningen af skoleåret 2015/2016 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Dansk 9. klasse Du har generelt deltaget aktivt i timerne!

Dansk 9. klasse Du har generelt deltaget aktivt i timerne! Evaluering af den samlede undervisning 15-16 Langelands Efterskoles profil er kreativ, og vores elever har alle stor interesse i et af vores 4 linjefag musik, teater, kunst og film. Vi har i skoleåret

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Dagtilbud og Skole. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015. Skolerapport Askov-Malt

Dagtilbud og Skole. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015. Skolerapport Askov-Malt Dagtilbud og Skole Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport Askov-Malt Side 1 ud af 14 sider BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældre til elever i skoler Vejen 2015 Askov-Malt Skole Antal beelser:

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Lokal rapport Ansager Skole - Forældre til elever i 0.-9. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider

Lokal rapport Ansager Skole - Forældre til elever i 0.-9. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Selvevaluering 06/07

Selvevaluering 06/07 Selvevaluering 06/07 Vi har i dette skoleår valgt at foretage en evaluering på sætningen fra vores værdigrundlag:.. med en demokratisk grundholdning. Vi ønsker at undersøge, hvorvidt vi i vores hverdag

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Trivselsundersøgelse BRK 2016 Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:

Læs mere

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Uddannelsesplan Langelands Efteskole Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Værdigrundlag. Vi flytter unge!

Værdigrundlag. Vi flytter unge! Værdigrundlag Vi flytter unge! Værdigrundlag Refleksion Personlig og social udvikling Faglig udvikling KERNEOPGAVE KLAR til læring, uddannelse og job Nøgleord: Kvalitet Troværdighed Anerkendelse Trivsel

Læs mere