Handleplan for Faxe Kommunes Indsats mod misbrug af sociale ydelser, september 2009

Transkript

1 Handleplan for Faxe Kommunes Indsats mod misbrug af sociale ydelser, september

2 Indholdsfortegnelse Forord Temarevision 2009 samt vejledning til denne Kontrolgruppe - opgaver, arbejdsmetoder og etik Afgørelser samt sanktioner Oplysning internt og eksternt Opgørelse af økonomisk gevinst ved indsatsen Bilag 2

3 Forord Faxe Kommune har besluttet at øge indsatsen mod misbrug af sociale ydelser. Økonomiudvalget i Faxe Kommune besluttede i maj 2009 at etablere en kontrolgruppe i kommunen, der skulle afdække og forebygge misbrug af offentlige ydelser. Det er kommunens pligt at sikre, at sociale ydelser bliver udbetalt på korrekt grundlag. Erfaringer fra andre kommuner har vist, at det kan betale sig at gøre en indsats på området. Det er samtidig vigtigt at signalere, at det ikke accepteres at snyde med offentlige ydelser, og at det vil få konsekvenser for de borgere, der bevidst snyder og modtager offentlige ydelser uberettiget. Temarevision 2009 Velfærdsministeriet udsendte i november 2008 et notat til samtlige kommuner, vedrørende emnet for Temarevision Temaet for 2009 var Indsats mod misbrug af sociale ydelser. Ifølge temarevisionen skal kommunerne redegøre nærmere for indsatsen mod misbrug af sociale ydelser, ved revisionen. Kommunerne skal komme med oplysninger om hvordan sager om misbruget kan behandles, og hvad der i praksis har vist sig at virke. Formålet med temarevisionen er at forebygge fejludbetalinger, og få kommunerne til efterfølgende at foretage en grundig kontrol af de velfærdsydelser der er udbetalt, hvor der erfaringsmæssigt forekommer uberettigede udbetalinger. Temarevisionen retter sig særligt imod sager vedrørende: Fiktive adresser ( enligsager ), hvor, typisk, en kvinde erklærer sig som enlig forsørger, og på den baggrund modtager sociale ydelser. Dobbeltforsørgelse ( sort arbejde ), hvor en borger typisk modtager dagpenge/kontanthjælp/sygedagpenge og har lønnet arbejde ved siden af. De to former for misbrug er dem der typisk forekommer, men i princippet omhandler temarevisonen alle former for misbrug af sociale ydelser. Temarevisonen omhandler også otte punkter, som kommunerne skal sætte fokus på, og redegøre for, ved revisionen. Fokuspunkterne omhandler: Forretningsgange Kontrol Indsamling og analyse af resultater Krav om tilbagebetaling eller sanktioner Dokumentation og afgørelser Oplysningspligt Indhentning af oplysninger med eller uden samtykke Undersøge anmeldte sager om misbrug af sociale ydelser De sociale ydelser, som temarevisionen sætter fokus på er: Børnetilskud Boligstøtte Folkepension 3

4 Førtidspension Kontanthjælp og starthjælp Sygedagpenge Velfærdsministeriet udsendte i marts 2009 en vejledning til temarevisionen, hvor de mere specifikke krav til de otte fokuspunkter bliver oplyst. Notat fra Velfærdsministeriet vedrørende Temarevision 2009, og vejledningen hertil er vedlagt som bilag. Kontrolgruppe Faxe Kommune har oprettet en kontrolgruppe med to nyansatte medarbejdere, som skal forestå kontrol og sagsbehandling i de sager, hvor der opstår mistanke om misbrug af sociale ydelser. Kontrolgruppen hører organisatorisk under Borgerservice, og er fysisk placeret i Borgerservice i Haslev, med reference til borgerservicechefen. Gruppen består af en koordinator/sagsbehandler og en sagsbehandler. Kontrolgruppens opgaver, arbejdsmetoder og etik Kontrolgruppens opgave er at modtage anmeldelser/henvendelser fra borgere og medarbejdere i kommunen, der har mistanke om misbrug af sociale ydelser. Derudover skal kontrolgruppen ved egen drift undersøge sager eller områder, hvor misbruget kan opstå. Desuden er det kontrolgruppens opgave, at komme med forslag til ændringer i sagsgang/procedure vedrørende ansøgninger om sociale ydelser, på baggrund af de erfaringer gruppen gør sig i det daglige arbejde. Hensigten er på sigt at undgå, at sociale ydelser bliver udbetalt på forkert grundlag fra begyndelsen, og at uberettigede udbetalinger stoppes så tidligt som muligt. Kontrolgruppen er kommunens repræsentant i SKATs Fair Play kontaktudvalg, og kontrolgruppen deltager i aktioner inden for dette område. De kan selv tage initiativ til aktioner eller kontroller i kommunen med hjemmel i Retssikkerhedslovens 12a. Endvidere er kontrolgruppen nærmeste kontakt for andre myndigheder, andre kommuner med videre, inden for socialt bedrageri/misbrug af sociale ydelser. Kontrolgruppen deltager i ERFA møder med andre kommuner, med henblik på at udveksle erfaringer. I det daglige vil mistanke om misbrug af sociale ydelser typisk opstå på følgende måder: En medarbejder får en konkret mistanke under det daglige arbejde Kommunen modtager en anmeldelse, typisk anonym, fra en borger i kommunen Ved at sammenkøre registre Alle mistanker kan forelægges kontrolgruppen, som vurderer om gruppen skal gå ind i sagen ud fra de foreliggende oplysninger, eller om sagen kan klares af den pågældende medarbejder selv, med hjælp fra kontrolgruppen som vil rådgive og vedlede. 4

5 Alle skriftlige, telefoniske samt personlige henvendelser vedrørende socialt bedrageri, tilgår kontrolgruppen, der efterfølgende behandler sagen. Sagerne bliver behandlet efter retningslinierne i KLs håndbog om fremgangsmåden, i sager om misbrug af sociale ydelser. Et vigtigt punkt i KLs håndbog er princippet om proportionalitet, hvor man ved at undersøge sagen, begynder med de mindst indgribende metoder for borgerne først, og derefter opbygger sagen i et nødvendigt omfang. Det er derfor kontrolgruppens opgave at sørge for, at borgerens retssikkerhed ikke bliver sat over styr, og at sagsbehandling og kontakt med borgerne forgår på en korrekt, og etisk forsvarlig måde. Det vil derfor i hver enkelt sag, nøje blive vurderet, hvilke oplysninger der er behov for at indhente. Kontrolgruppen vil, når de undersøger sagerne, benytte sig af de muligheder som lovgivningen giver ret til. Det er vigtigt, at en mistanke bliver undersøgt så grundigt som muligt inden for gældende love, så sagen bliver afgjort på et så sikkert grundlag som muligt. Det vil borgeren blive informeret om ved samtale/partshøring, og der bliver i videst muligt omfang indhentet samtykke fra borgeren. Ved samtale/partshøring af en borger deltager begge medlemmer af kontrolgruppen. Kontrolgruppen indhenter oplysninger fra FR, SKAT, CRM, KMD-SAG, E- indkomst, Acadre og andre relevante systemer til at belyse sagen. Der vil også blive indhentet oplysninger hos ansatte i kommunen, der kan have relevant viden eller oplysninger til sagen. Oplysningerne vil blive indhentet efter reglerne i Persondataloven om at videregive personfølsomme oplysninger, og efter principperne om Helhedsorienteret Sagsbehandling (HOS), der bliver beskrevet nærmere i KLs håndbog om fremgangsmåden i sager om misbrug af sociale ydelser. Der vedlægges skematisk oversigt over nye regler pr. 1. juli 2009 om reglerne i Persondatalovens 6,7 og 8 vedr. videregivelse af personfølsomme oplysninger, udfærdiget af juridisk afd. i Faxe kommune. Når kontrolgruppen indhenter oplysninger hos andre faggrupper internt i kommunen, vil de være meget opmærksomme på ikke at sætte det tillidsforhold, der skal være, mellem den enkelte ansatte og borgerne, over styr. Det er dog vigtigt af fastslå, at alle ansatte i kommunen er forpligtet til at reagere, når der opstår mistanke om misbrug af sociale ydelser. Alle i kommunen har et ansvar for at sociale ydelser kun bliver udbetalt til dem, som opfylder betingelserne for at modtage dem Ansatte i kommunen vil ikke blive anmodet om, løbende at observere og rapportere til kontrolgruppen. Kontrolgruppen vil i det daglige arbejde kontakte andre medarbejdere for at få generelle oplysninger til at behandle sagen, eller for at få be- eller afkræftet et spørgsmål. Denne kontakt kan eventuelt gå via lederen i afdelingen, som så vil svare kontrolgruppen. Kontrolgruppen vil som udgangspunkt ikke opsøge borgerne på deres bopæl eller foretage observationer mod bopælen, det er der ikke lovhjemmel til. Kontrolgruppen vil dog besigtige hus eller anden bolig, for at fastlægge om boligen ser beboet ud, hvordan tilstanden af boligen er, og om der 5

6 eventuelt er navn på postkasse eller hoveddør. Endvidere vil kontrolgruppen kontrollere parkerede biler ved forbikørsel af en bopæl, og notere registreringsnummer eller andre kendetegn. Med hjemmel i CPR-loven, vil gruppen hente oplysninger fra postvæsenet, tele- og forsyningsvirksomheder og ejere af boliger i form af logiværterklæringer. Hvis oplysningerne ikke bliver givet, eller de er forkerte, vil der med hjemmel i CPR-lovens 58 blive udstedt en bøde, hvis størrelse er vedtaget af byrådet. I tilfælde hvor en borger ansøger om hjælp, eller får hjælp, og i sager hvor der er krav om at tilbagebetale sociale ydelser, indhenter kontrolgruppen med eller uden samtykke, oplysninger til at belyse sagen. Oplysningerne hentes fra andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersonale eller personer, der handler på disses ansvar, a-kasser, pengeinstitutter og arbejdsgivere og private, der udfører arbejde for det offentlige. Det bliver gjort for at fastlægge, om en borger er berettiget til en social ydelse, eller om borgeren har modtaget en social ydelse uberettiget, som skal tilbagebetales. Oplysninger fra ovenstående institutioner/faggrupper kan indhentes med hjemmel i Retssikkerhedslovens 11a 11c. Afgørelser og sanktioner Når sagen er tilstrækkeligt belyst, og borgeren er partshørt, afgører kontrolgruppen og meddeler denne til borgeren, skriftligt med ankevejledning. Hvis borgeren anker afgørelsen, kontakter kontrolgruppen både borger og ankeinstans, og søger for at fremsende sagsakter med videre. I afgørelsen skal kommunen tage stilling til sanktioner, hvilket som udgangspunkt vil være en af følgende muligheder: Ydelsen stopper Ydelsen stopper, og der bliver krævet tilbagebetaling Ydelsen stopper, der bliver krævet tilbagebetaling og borgeren bliver anmeldt til politiet Der vil også være mulighed for, at borgeren fortsætter med at modtage ydelsen, hvis det ikke har været muligt at fastlægge i tilstrækkeligt omfang, at ydelsen blev modtaget på forkert grundlag, eller hvis mistanken har vist sig at være grundløs. Kontrolgruppen vil i hver sag vurdere, om sagen skal politianmeldes for bedrageri efter straffelovens 289 a eller Retssikkerhedslovens 12 b (grov uagtsomhed). Oplysning internt og eksternt Kontrolgruppen vil oplyse om gruppens opgaver og arbejdsmetoder både internt og eksternt. Internt i kommunen vil kontrolgruppen i opstartsfasen tilbyde besøg hos alle afdelinger med mere. Formålet er at informere om indsatsen, og besvare spørgsmål om gruppens arbejde. Handleplanen vil være tilgængelig på kommunens intranet, hvor der også løbende fremover vil blive lagt oplysninger, vedrørende gruppens arbejde, til generel information. 6

7 Efter nærmere aftale med kontrolgruppen, vil pressen blive orienteret om gruppens opstart, formål, arbejdsmetoder og så videre. Der vil også blive informeret om gruppen i lokalaviserne, og kontrolgruppens personale vil efterfølgende stå til rådighed for pressen. Det er vigtigt med en grundig og åben oplysning om kontrolgruppens arbejde, så både medarbejdere og borgere i kommunen forstår meningen med indsatsen. Håbet er at man i det daglige ønsker, at hjælpe kontrolgruppen med oplysninger i deres arbejde. Desuden forventer man, at en grundig information om kontrolgruppen vil have en præventiv effekt, og at borgere med rod i for eksempel adresseforhold, får bragt tingene i orden. Den største gevinst i indsatsen skal uden tvivl være ved den præventive indsats og ved positiv adfærdsregulering hos borgerne. Økonomisk gevinst ved indsatsen Formålet med indsatsen er at Faxe Kommune sparer penge på sociale udgifter, som bliver modtaget på forkert grundlag. Samtidig ønsker Faxe Kommune at sende det signal, at skatteindtægterne bruges på bedst mulig vis. Som nævnt vil den største økonomiske gevinst ved indsatsen, formentlig blive hentet ved den præventive indsats. Det er dog svært at opgøre den økonomiske gevinst ved en præventiv indsats, idet man i sagens natur ikke ved hvor mange der, for eksempel på grund af presseomtale, undlader at snyde sig til sociale ydelser fremadrettet. Den økonomiske gevinst ved kontrolgruppens arbejde, og de sager gruppen behandler, vil blive opgjort ved den udgift Faxe Kommune ville have haft 12 måneder frem, hvis ikke ydelserne var blevet stoppet. Dertil kommer et eventuelt tilbagebetalingkrav. Denne beregningsmetode er godkendt af KL, som også har udfærdiget et skema til at opgøre gevinsten. Erfaring viser, at der er betydelige beløb at spare, ved at gøre en indsats på området. Det er ikke unormalt at se tilbagebetalingskrav på flere hundrede tusinde kroner for en enkelt borger. Faxe Kommune anbefaler dog, at man ikke kun betragter indsatsen ud fra et økonomisk incitament, men også ud fra en generel betragtning om at kommunen ønsker at leve op til lovgivningens krav om, at det er kommunen der har til opgave at sikre, at sociale ydelser bliver udbetalt på korrekt grundlag. Det må forventes, at hele indsatsen vedrørende socialt bedrageri vil blive genstand for betydelig opmærksomhed fremover, både i pressen og blandt politikere. Det må også forventes, at kommunerne vil blive pålagt at foretage mere kontrol inden for området, når resultaterne af temarevisionen foreligger. Bilag: Skrivelse fra Velfærdsministeriet vedr. Temarevision 2009 Vejledning fra Velfærdsministreriet vedr. Temarevision 2009 Oversigtsskema over Persondatalovens 6,7 og 8 7

8 Til Kommunalbestyrelserne og De kommunale revisorer Departementet Holmens Kanal Kłbenhavn K Tlf Fax vfm@vfm.dk Temarevision Indsats mod misbrug af sociale ydelser Ifłlge bekendtgłrelse nr af 12. december 2007 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsafl ggelse og revision p Velf rdsministeriets, Besk ftigelsesministeriets og Ministeriet for flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortomr der 70, stk. 7, kan der stilles krav om, at kommunernes revisorer foretager en s rlig revision p et eller flere sagsomr der udmeldt af ministeriet, og at de udmeldte sagsomr der indg r i revisors planl gning af den samlede rlige revision af sagsomr der omfattet af bekendtgłrelsen. 26. november 2008 J.nr I henhold til tidligere aftale mellem Socialministeriet og Kommunernes Landsforening kan der hvert andet r foretages en temarevision. Temaerne for denne revision fasts ttes p skift af Besk ftigelsesministeriet og Velf rdsministeriet. For 2009 er det Velf rdsministeriet, der fastl gger temaet. Denne skrivelse indeholder retningslinjer for temarevisionen i 2009, hvor temaet vil v re kommunernes indsats mod misbrug af sociale ydelser. Baggrund Kommunerne har ansvaret for at administrere langt de fleste af de sociale ydelser og ansvaret for, at ydelserne udbetales p et korrekt grundlag. Hvis foruds tningerne for at udbetale de sociale ydelser ikke l ngere er til stede, skal kommunerne indstille udbetalingen af ydelserne og eventuelt kr ve tilbagebetaling. Det er kommunerne, der skal godtgłre, at betingelserne for at modtage ydelsen ikke l ngere er til stede. Kommunernes indsats mod misbrug af sociale ydelser retter sig hovedsageligt mod to former for misbrug. Sager, der knytter sig til fiktiv adresse (enligsager) og sager, der knytter sig til dobbeltforsłrgelse (sort arbejde). Kommunerne har i flere sammenh nge, bl.a. p KL og Arbejdsdirektoratets konference om social kontrol d. 26. maj 2008, tilkendegivet, at der efter kommunalreformen har v ret behov for at opbygge ny viden og kompetencer hos kommunale medarbejdere i forhold til en indsats mod misbrug af sociale

9 ydelser. Samtidig er der fra flere sider, herunder fra KL, igangsat initiativer, der skal give kommunerne bedre viden om, hvilke regler der g lder, hvordan kommunerne rent praktisk kan gribe indsatsen mod misbrug af sociale ydelser an, og hvad der i praksis har vist sig at virke. Som opfłlgning herp igangs tter Velf rdsministeriet denne temarevision, som skal afd kke kommunernes indsats mod misbrug af sociale ydelser. Form l Form let med temarevisionen er dels at tilskynde kommunerne til at forebygge fejludbetalinger, og dels f kommunerne til at foretage en grundig efterfłlgende kontrol med udbetaling af de velf rdsydelser, hvor der erfaringsm ssigt forekommer uberettigede udbetalinger. Fokus Konkret skal temarevisionen have fokus p fłlgende: At den enkelte kommune har tilrettelagt hensigtsm ssige og betryggende forretningsgange for udbetalingen af ydelser, og at de foreskrevne forretningsgange fłlges. At den enkelte kommune har organiseret sig hensigtsm ssigt i forhold til at opdage misbrug af sociale ydelser, herunder om den enkelte kommune har etableret et kontrolmiljł, der kan afd kke/spore misbruget. At den enkelte kommune indsamler og analyserer resultaterne som ovenn vnte kontrolmiljł generer. At den enkelte kommune ogs konkret reagerer, herunder kr ver tilbagebetaling og/eller benytter sig af de sanktioner p besk ftigelsesomr det, der er mulige, n r de indsamlede resultater indikerer misbrug af sociale ydelser. At den enkelte kommune i tilstr kkelig grad dokumenterer og begrunder afgłrelser i sager, hvor der er risiko for misbrug af sociale ydelser. At den enkelte kommune oplyser borgeren om dennes oplysningspligt. At den enkelte kommune benytter lovgivningens muligheder for at indhente oplysninger fra banker for at undersłge f lles łkonomi, ogs uden samtykke fra borgeren i tilf lde af konkret mistanke, samt benytter e- indkomst til kontrolform l. At den enkelte kommune undersłger sager, hvor kommunen har modtaget oplysninger fra en anden myndighed eller en anmeldelse fra en borger vedrłrende mistanke om misbrug af sociale ydelser. Velf rdsministeriet udsender primo 2009 en vejledning, hvor ovenn vnte punkter uddybes. Metode Alle kommuner er omfattet af temarevisionen. Revisor bedes tilrettel gge omfanget af stikprłver og revision s ledes, at der skabes klarhed over, om kommunernes indsats mod misbrug af sociale ydelser p en tilfredsstillende m de opfylder punkt 1-8 ovenfor. 2

10 Temarevisionen błr omfatte s vel en gennemgang af administrationens tilrettel ggelse (vedr. punkt 1-4) som et antal enkeltsager p minimum 15 sager, heraf minimum 5 sager, hvor kommunen har haft en konkret mistanke om misbrug (vedr. punkt 4-8). Dog kan sagsantallet v re mindre, hvis kommunen har under indbyggere. Afgr nsning af lovomr de Aftalen om temarevision omfatter de refusionsbelagte sagsomr der. Fłlgende ydelser er omfattet af temarevisionen: Błrnetilskud jf. lov om błrnetilskud og forskudsvis udbetaling af błrnebidrag. Boligstłtte (boligsikring og boligydelse) jf. lov om individuel boligstłtte. Folkepension jf. lov om social pension. Fłrtidspension jf. lov om social pension og Lov om hłjeste, mellemste, forhłjet almindelig og almindelig fłrtidspension m.v.. Kontanthj lp og starthj lp jf. lov om aktiv socialpolitik. Sygedagpenge jf. lov om sygedagpenge. Afrapportering Temarevisionen afrapporteres i revisionsberetningen for Revisor bedes redegłre fyldigt og detaljeret for de forhold, der findes ved den s rlige revision. Revisor kan i den forbindelse angive procedurer og hensigtsm ssige organiseringer, der kan fremme kommunernes indsats mod misbrug af sociale ydelser. Kommunalbestyrelsen anmodes om at besvare revisors bem rkninger, s ledes at Velf rdsministeriet oplyses om, hvilke initiativer kommunen har taget eller vil tage for at styrke indsatsen mod misbrug af sociale ydelser i forhold til de af temarevisionen omfattede ydelser. Evt. spłrgsm l til ovenst ende kan rettes til specialkonsulent Britt Bergstedt, Velf rdsministeriet, tlf / bbe@vfm.dk eller specialkonsulent Elsebeth Jarl BrunØs, tlf / ejb@vfm.dk vedrłrende generelle spłrgsm l og til fuldm gtig Palle Dam Leegaard, Velf rdsministeriet, tlf eller pdl@vfm.dk vedrłrende revisionsm ssige spłrgsm l. Med venlig hilsen Birgitte Olesen Afdelingschef 3

11 Til Kommunalbestyrelserne og De kommunale revisorer Departementet Holmens Kanal København K Vejledning til temarevision 2009 Indsats mod misbrug af sociale ydelser I slutningen af november 2008 udsendte Velfærdsministeriet et brev til kommunalbestyrelserne og de kommunale revisorer, hvor temaet for temarevision 2009 blev præsenteret. I nedenstående uddybes de 8 fokuspunkter i temarevisionen. Tlf Fax E mail vfm@vfm.dk 9. marts 2009 J.nr Generelt Udbetaling og kontrol med udbetaling af sociale ydelser sker efter reglerne i den sociale lovgivning. Generelle regler om oplysning af sociale sager og om kontrol er fastsat i i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven). Herudover har modtagere af sociale ydelser efter de enkelte love pligt til at oplyse om ændringer i deres forhold. Herudover gælder de generelle regler i forvaltningsloven. Reglerne i retssikkerhedsloven gælder både sociale ydelser på Velfærdsministeriets område som pension, boligstøtte og børnetilskud og ydelser på Beskæftigelsesministeriets område, der administreres af kommunerne herunder sygedagpenge og kontanthjælp. På beskæftigelsesområdet gælder herudover regler i lov om styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. De otte fokuspunkter De kommunale revisorer skal ved revisionen konkret undersøge følgende: 1. At den enkelte kommune har tilrettelagt hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange for udbetalingen af ydelser, og at de foreskrevne forretningsgange følges. a. Har kommunen etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange for sagsbehandling, udbetaling og regnskabsaflæggelse, jf. 28 i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriet og Ministe

12 riet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen), herunder for de anvendte EDB systemer? b. Har kommunen etableret betryggende og dokumenterede interne kontroller, jf. 28 i regnskabsbekendtgørelsen? c. Har kommunen fulgt de opstillede retningslinjer for dokumentations og kvalitetskontrol, herunder retningslinjer for personalemæssig adskillelse jf. 28 i regnskabsbekendtgørelsen 2. At den enkelte kommune har organiseret sig hensigtsmæssigt i forhold til at opdage misbrug af sociale ydelser, herunder om den enkelte kommune har etableret et kontrolmiljø, der kan afdække/spore misbruget. a. Har kommunen vedtaget politiske retningslinjer? b. Har kommunen fastlagt administrative procedurer, herunder procedurer for håndtering af oplysninger fra andre myndigheder og private, der indikerer misbrug i konkrete sager? Hvis ja, bedes det oplyst, hvorvidt procedurerne er tilstrækkelige, og om de efterleves. c. Har kommunen etableret samarbejde mellem forvaltninger/sektorer? d. Har kommunen etableret samarbejde med andre myndigheder? e. Har kommunen gennemført virksomhedskontroller? f. Har kommunen procedurer for gennemførelse af andre kontroller elektronisk eller manuelt herunder f.eks. indhentelse af tro og love erklæringer m.v. efter 22 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven), og kontrol via indkomstregisteret? g. Har kommunen nedsat en kontrolgruppe for at styrke indsatsen? h. Har kommunen udpeget ansatte særligt til at styrke indsatsen? 3. At den enkelte kommune indsamler og analyserer resultaterne som ovennævnte kontrolmiljø genererer. a. Indsamler kommunen systematisk de resultater, som genereres i kontrolmiljøet? b. Indgår de indsamlede resultater i kommunens behandling af de enkelte sager, jf. punkt 4? c. Indgår de indsamlede resultater i kommunalbestyrelsens overvejelser om fastlæggelse og ændring af generelle politiske retningslinjer og administrative procedurer jf. 15 i retssikkerhedsloven? 4. At den enkelte kommune også konkret reagerer, herunder kræver tilbagebetaling og/eller benytter sig af de sanktioner på beskæftigelsesområdet, der er mulige, når de indsamlede resultater indikerer misbrug af sociale ydelser. a. Har kommunen i sager, hvor der er en indikation af, at en borger uberettiget modtager en ydelse, oplyst sagen tilstrækkeligt til, at kommunen kan afgøre, hvilken ydelse, borgeren hidtil har haft ret til, og hvilken ydelse 2

13 borgeren aktuelt/fremadrettet har ret til jf. 10 i retssikkerhedsloven? b. Har kommunen i sager, hvor der konstateres misbrug af sociale ydelser, truffet afgørelse om, hvorvidt den udbetalte sociale ydelse helt eller delvis skal tilbagebetales? c. Har kommunen i sager, hvor der konstateres misbrug af sociale ydelser taget stilling til, om betingelserne for udbetaling af den sociale ydelse fremadrettet er opfyldt? d. Har kommunen i sager, hvor der har været en konkret mistanke om forsætlig eller groft uagtsomt socialt bedrageri, forelagt sagen for politiet til nærmere vurdering? e. Har kommunen i sager, der vedrører beskæftigelsesområdet, benyttet sig af de sanktionen, som kommunalbestyrelsen skal sætte i værk ved konstatering af, at en person mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde, herunder sort arbejde efter 40 a og 40 b i lov om aktiv socialpolitik, herunder: At nedsætte kontanthjælpen med 1/3 i 3 uger for en person med kontanthjælp på voksensats (og dennes ægtefælle) ved første gangs overtrædelse? At nedsætte kontanthjælpen med 1/3 i 20 uger for begge ægtefæller, hvis samme person inden for 12 måneder igen tages i at arbejde uden at oplyse det til kommunen, samtidig med at personen modtager kontanthjælp? At nedsætte kontanthjælpen med 1/3 i 20 uger for begge ægtefæller samtidig med, at den nedsatte hjælp gøres tilbagebetalingspligtig, hvis samme person tre eller flere gange inden for 12 måneder er taget i at arbejde uden at oplyse det til kommunen samtidig med modtagelse af kontanthjælp? At gøre 1/3 af hjælpen i 3 uger tilbagebetalingspligtig for både personen og dennes ægtefælle, hvis personen modtager kontanthjælp på ungesatsen, er gift eller samlevende med en person på starthjælp eller introduktionsydelse eller modtager starthjælp? At gøre hjælpen tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 20 uger for både personen og dennes ægtefælle, hvis samme person inden for 12 måneder igen tages i at arbejde uden at oplyse det til kommunen? At gøre hele hjælpen tilbagebetalingspligtig i 20 uger ved tredje eller flere gentagelser af at arbejde uden at oplyse det til kommunen inden for 12 måneder? f. Har kommunen, af hensyn til kontrollen med sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser, pålagt arbejdsgiveren i de virksomheder, hvor kommunen vurderer, at arbejdsgiverens registreringer er mangelfulde, at foretage daglige registreringer om de ansatte (logbog), jf. 12 a i retssikkerhedsloven? g. Har kommunen en procedure for tilbagebetaling/berigtigelse af refusionsbeløb til staten i sager om misbrug af sociale ydelser, efter regnskabsbekendtgørelsen? Hvis ja, bedes det oplyst, hvorvidt proceduren er tilstrækkelig og om den efterleves. 3

14 h. Har kommunen et overblik over omfanget af sager, hvor der er konstateret misbrug af sociale ydelser? Hvis ja, bedes kommunens oplysninger om følgende anført: Antallet af sager i 2009, hvor der blev konstateret misbrug af sociale ydelser, Bruttobeløbet for tilbagebetalingskrav rejst i 2009 (i hele kr.), En opgørelse af den fremtidige bruttobesparelse (i hele kr.) beregnet som den fremadrettet nedsættelse, herunder ophør, af den månedlige ydelse X 12 i alt for samtlige sager, hvor der blev konstateret misbrug af sociale ydelser i At den enkelte kommune i tilstrækkelig grad dokumenterer og begrunder afgørelser i sager, hvor der er risiko for misbrug af sociale ydelser. a. Har kommunen oplyst de enkelte sager tilstrækkeligt til, at kommunen kan afgøre, hvilken hjælp borgeren har ret til, jf. 10 i retssikkerhedslovens. Det gælder såvel på ansøgningstidspunktet som ved oplysning om senere ændringer. b. Har kommunen i forbindelse med oprettelse af sager, og inden der udbetales ydelser eller tilskud til en person, noteret og dokumenteret følgende i personsagen jf. 32 i regnskabsbekendtgørelsen: Personens CPR nummer eller henvisningsnummer Statsborgerforhold herunder opholdsgrundlag Bopæl Civilstand Ægtefælle og børn (ved CPR nummer og henvisningsnummer) Personens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægtsog formueforhold af betydning for tildeling eller udmåling af en ydelse, og ændring heraf. Beregningsmetode ved udmåling af en ydelse. Beregningsmetoden anses for dokumenteret ved henvisning til typekoder i kommunens edb baserede program? c. Har kommunen derudover fulgt de specifikke regler for kommunens dokumentation, der knytter sig til de forskellige ydelser og tilskud, jf i regnskabsbekendtgørelsen? d. Udsender kommunen en gang årligt en anmodning om skriftlig bekræftelse fra modtageren af ordinært og ekstra børnetilskud af modtagerens fortsatte status som enlig forsørger, jf. 2, nr. 1 3, og 3 samt 22 a i børnetilskudsloven? e. Stopper kommunen udbetalingen af børnetilskud, hvis den ikke har modtaget bekræftelsen senest en måned fra anmodningen, jf. 22 a i børnetilskudsloven? f. Undersøger kommunen i forbindelse med den årlige anmodning via folkeregistret, om der udover modtageren af børnetilskud er tilmeldt personer over 18 år på modtagerens adresse, jf. 6 i bekendtgørelse om børnetil 4

15 skud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsbekendtgørelsen)? g. Hvis der ud over modtageren er tilmeldt folkeregistret personer over 18 år på modtagerens adresse, beder kommunen da modtageren af børnetilskud om nærmere oplysninger om, hvorvidt en tilmeldt lever i et samlivsforhold med modtageren, og træffer kommunen afgørelse på grundlag heraf, jf. 6 i børnetilskudsbekendtgørelsen? h. Hvis kommunen i øvrigt finder det overvejende sandsynligt, at en ansøger eller modtager af ordinært og ekstra børnetilskud ikke opfylder betingelsen om at være enlig forsørger, anmoder kommunen da pågældende om dokumentation på konkrete områder og træffer afgørelse på grundlag heraf, jf. 7 i børnetilskudsbekendtgørelsen? 6. At den enkelte kommune oplyser borgeren om dennes oplysningspligt. a. Har kommunen oplyst de borgere, der modtager sociale ydelser om, hvilke ændringer der er relevant at give kommunen besked om, jf. 12, stk. 3 i retssikkerhedsloven, således at borgeren kan overholde sin oplysningspligt, jf. 11, stk. 2 i retssikkerhedsloven? Informationen herom til borgeren skal være skriftlig, jf. 12, stk. 3 i retssikkerhedsloven. Den skal desuden være tilstrækkelig til, at borgeren kan eller bør kunne indse, at ændringen fører til, at han eller hun ikke længere helt eller delvist har ret til ydelsen, og at han eller hun derfor bliver nødsaget til at fortælle kommunen om ændringen. 7. At den enkelte kommune benytter lovgivningens muligheder for at indhente oplysninger fra banker for at undersøge fælles økonomi, også uden samtykke fra borgeren i tilfælde af konkret mistanke, samt benytter e indkomst til kontrolformål. a. Har kommunen indhentet relevante oplysninger om økonomiske forhold om ansøger, ægtefælle/samlever og/eller andre relevante husstandsmedlemmer fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser uden samtykke både til brug for en konkret tilbagebetalingssag og til generel kontrol af sagerne på et område jf. 11 a, stk. 2 i retssikkerhedsloven? b. Har kommunen til brug for tilbagebetaling, herunder uden samtykke, også krævet bl.a. oplysninger om ansøgeren fra pengeinstitutter jf. 11 c, stk. 1, nr. 4, og 11 a, stk. 1 i retssikkerhedsloven? c. Har kommunen samkørt og sammenstillet oplysningerne om økonomiske forhold med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp, jf. 11 a, stk. 2 i retssikkerhedsloven? d. Har kommunen, i det omfang oplysningerne findes i registret, indhentet de nødvendige oplysninger, herunder om økonomiske forhold, i indkomst 5

16 registeret jf. 7 i lov om et indkomstregister samt 11 a, stk. 3 i retssikkerhedsloven? 8. At den enkelte kommune undersøger sager, hvor kommunen har modtaget oplysninger fra en anden myndighed eller en anmeldelse fra en borger vedrørende mistanke om misbrug af sociale ydelser. a. Indgår oplysninger fra andre myndigheder eller private om mistanke om uberettiget modtagelse af sociale ydelser i sagsbehandlingen på samme måde som de oplysninger, kommunen selv har tilvejebragt, jf. også punkt 2 vedrørende hensigtsmæssig organisering? b. Sender kommunen et kvitteringsbrev til de borgere, der indgiver ikkeanonyme anmeldelser om misbrug af sociale ydelser? Metode Alle kommuner er omfattet af temarevisionen. Revisor bedes tilrettelægge omfanget af stikprøver og revision således, at der skabes klarhed over, om kommunernes indsats mod misbrug af sociale ydelser, på en tilfredsstillende måde, opfylder punkt 1 8 ovenfor. Temarevisionen bør omfatte såvel en gennemgang af administrationens tilrettelæggelse (vedr. punkt 1 4) som et antal enkeltsager på minimum 15 sager, heraf minimum 5 sager, hvor kommunen har konstateret misbrug af sociale ydelser (vedr. punkt 4 8). Dog kan sagsantallet være mindre, hvis kommunen har under indbyggere. I udvælgelsen af enkeltsager skal alle seks sagsområder, som beskrevet nedenfor, være repræsenteret. Afgrænsning af lovområde Aftalen om temarevision omfatter de refusionsbelagte sagsområder. Følgende ydelser er omfattet af temarevisionen: Børnetilskud jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Boligstøtte (boligsikring og boligydelse) jf. lov om individuel boligstøtte. Folkepension jf. lov om social pension. Førtidspension jf. lov om social pension og Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Kontanthjælp og starthjælp jf. lov om aktiv socialpolitik. Sygedagpenge jf. lov om sygedagpenge. Afrapportering Temarevisionen afrapporteres i revisionsberetningen for

17 Revisor bedes redegøre fyldigt og detaljeret for de forhold, der findes ved den særlige revision. Revisor bedes i sin afrapportering udover at svare (bekræftende eller benægtende) på de anførte spørgsmål tillige oplyse, hvordan kommunen konkret håndterer det pågældende forhold. F.eks. bedes revisor under punkt 2, spørgsmål h oplyse, hvor mange og hvilke særligt ansatte, der er tale om, og revisor bedes under punkt 4, spørgsmål g, oplyse, hvilke procedurer kommunen har fastlagt for tilbagebetaling/berigtigelse af refusionsbeløb til staten i sager om misbrug af sociale ydelser, efter regnskabsbekendtgørelsen. Såfremt der gør sig særlige forhold gældende på et eller flere sagsområder bedes dette endvidere angivet. Revisor kan i forlængelse heraf angive anbefalinger til procedurer og organiseringer, der kan fremme kommunernes indsats mod misbrug af sociale ydelser. Kommunalbestyrelsen anmodes om at besvare revisors bemærkninger, således at Velfærdsministeriet oplyses om, hvilke konkrete initiativer kommunen har taget eller påtænker at tage, herunder også tidshorisont, for at styrke indsatsen mod misbrug af sociale ydelser i forhold til de af temarevisionen omfattede ydelser. Evt. spørgsmål til ovenstående kan rettes til specialkonsulent Britt Bergstedt, Velfærdsministeriet, tlf /e mail bbe@vfm.dk eller specialkonsulent Elsebeth Jarl Brunés, tlf /e mail ejb@vfm.dk. Revisionsmæssige spørgsmål bedes rettet til fuldmægtig Palle Dam Leegaard, Velfærdsministeriet, tlf eller e mail pdl@vfm.dk. Med venlig hilsen Birgitte Olesen Afdelingschef 7

18 Videregivelse af oplysninger til andre myndigheder og andre fagområder i Faxe Kommune En oplysning må kun anvendes til det formål den er indhentet. Hvis oplysningen efter videregivelse internt i kommunen anvendes til andet formål gælder samme regler som ved videregivelse til anden myndighed Følsomme ( fortrolige ) oplysninger persondatalovens 7 - racemæssig / etnisk baggrund - politisk overbevisning - religiøs overbevisning - filosofisk overbevisning - fagforeningsmæssige tilhørsforhold - helbredsmæssige forhold - seksuelle forhold Disse oplysninger kan KUN videregives hvis: - der er udtrykkeligt samtykke - videregivelsen er nødvendig for at beskytte parten eller en anden persons vitale interesser i tilfælde, hvor pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit samtykke - videregivelsen vedrører oplysninger, som er blevet offentliggjort af parten - videregivelsen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares Følsomme ( fortrolige ) oplysninger persondatalovens 8 - strafbare forhold - væsentlige sociale problemer - andre rent private forhold end nævnt i 7 f.eks.: - selvmord eller selvmordsforsøg, - ulykkestilfælde med væsentlige personlige eller sociale konsekvenser - familiestridigheder, separations- og skilsmissebegæring, adoptionsforhold - positiv alkohol- og narkotest - hjemsendelse eller bortvisning fra en arbejdsplads Disse oplysninger kan KUN videregives hvis: - der er udtrykkeligt samtykke - videregivelse sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart oversiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår - nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse som myndigheden skal træffe - videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det offentlige Indenfor det sociale område må oplysningerne kun videregives hvis: - der er udtrykkeligt samtykke - videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart oversiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår - videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling - videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsynseller kontrolopgaver Alle andre oplysninger persondatalovens 6 Disse oplysninger kan KUN videregives hvis det er nødvendigt for: - der er udtrykkeligt samtykke - at opfylde en aftale - at overholde en retlig forpligtelse - at beskytte partens vitale interesser - udførelse af en opgave i samfundets interesse - at kunne udføre en opgave den offentlige myndighed har fået pålagt at udføre - at den til hvem oplysningerne videregives kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til parten ikke overstiger denne interesse regler pr. 1. juli 2009 for videregivelse af oplysninger dok.nr