BRONIES Et kvalitativt studie af voksne My Little Pony-fans

Transkript

1 BRONIES Et kvalitativt studie af voksne My Little Pony-fans Integreret opgave i Kultursociologi og Videregående kvalitative metoder Sociologi, Københavns Universitet 4. semester, maj 2015 Eksamensnumre (Kultursociologi/Videregående kvalitative metoder): (131/3031) (104/3004) (133/3033) Antal sider inklusiv bilag: 130 Antal tegn (u. fodnoter): Antal tegn (m. fodnoter):

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING (131/3031) PROBLEMFORMULERING (104/3004) LÆSEVEJLEDNING (133/3033) DET KULTURELLE GENSTANDSFELT (131/3031) PRÆSENTATION AF FELT (104/3004) BRONIES SOM SUBKULTUR (133/3033) REKRUTTERING AF INTERVIEWPERSONER (131/3031) VIDENSKABSTEORETISK STANDPUNKT(104/3004) FOKUS PÅ INTERAKTIONER (133/3033) ET HVORFOR UDELUKKER IKKE ET HVAD (131/3031) UNDERSØGELSENS DESIGN (104/3004) INTERVIEWMETODEN (133/3033) Inden mødet med bronyen (131/3031) Interviewguide (104/3004) Forsker møder brony (133/3033) Observatør (131/3031) Hellere observationsstudie?(104/3004) ETIK(133/3033) Tillid og anonymisering (131/3031) Informeret samtykke (104/3004) Tilgang til feltet (133/3033) Transskription (131/3031) Behandling af interviewpersoner (104/3004) VALIDITET (133/3033) KULTURTEORI (131/3031) CHICAGOSKOLEN OG CCCS (104/3004) KONSTRUKTIONEN AF DET MAINSTREAM (133/3033) KONSTRUEREDE OG FLYDENDE FÆLLESSKAB (131/3031) FORBRUGSKULTUR (104/3004) REKREATIVT MARIHUANABRUG (133/3033) PRÆSENTATION AF INTERVIEWPERSONERNE (131/3031) ANALYSESTRATEGI (104/3004) FOKUS PÅ MENINGSPRODUKTION (133/3033) DET INTERAKTIONISTISKE INTERVIEW (131/3031) Facework, account og kategorisering (104/3004) Overgangen fra ulykke til lykke (133/3033) ABDUKTIV TILGANG (131/3031) TRANSSKRIBERING (104/3004) KODNING (133/3033) EN UDVIKLINGSHISTORIE (131/3031) BECOMING A BRONY (104/3004) AT SPRINGE UD SOM BRONY (133/3033)

3 11. BRONYEN OG "DE ANDRE"(131/3031) DET MAINSTREAM (104/3004) TROLL OG HATERS (133/3033) DEN VANVITTIGE BRONY (131/3031) DEN KLAMME MAND (104/3004) BRONYEN PÅ DELTID (133/3033) BRONYENS FORBRUG (131/3031) EN LIVSSTIL (104/3004) FORBRUG SOM DEMARKATION (133/3033) SUBKULTUR ELLER POSTSUBKULTUR? (131/3031) METODISKE REFLEKSIONER (104/3004) VALG AF METODE (133/3033) INTERVIEWGUIDEN VI FÅR SVAR, SOM VI SPØRGER (131/3031) SAMMENSÆTNINGEN AF INTERVIEWPERSONER (104/3004) AT FORLADE FELTET (133/3033) PERSPEKTIVERING (131/3031) KONKLUSION (104/3004) LITTERATURLISTE LITTERATUR HJEMMESIDER OG VIDEOKLIP BILAG...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG A - FÆLLES FORFORSTÅELSE...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG B - INTERVIEWGUIDES...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG C MATERIELT STIMULI - VALKYRIA...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG D - TRANSSKRIPTIONSNØGLE...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG E DE TRANSSKRIBEREDE INTERVIEWS...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG F- KODETRÆ

4 1. Indledning D. 20. februar 2015 blev Nicolaj dømt til døden. Dommeren er den konservative folketingskandidat Mads Holger og forbrydelsen: Nicolaj er brony - en voksen fan af animationsserien My Little Pony: Friendship is magic. Dommen blev udstedt i TV-programmet DR3 Bestemmer, hvor Nicolaj oprindeligt anklagede sin ven for ikke at acceptere sin hobby (Web 1). Dette er blot ét eksempel på mediernes portrættering af den relativt nyopståede subkultur, der blomstrede op i 2010 (Web 2). I Go'morgen Danmark på TV2 har værten Mikkel Kryger ligeledes svært ved at holde masken, da han skal interviewe tre bronies (Web 3). De står i fuldt kostume med ponyører og enhjørningehorn og har medbragt deres mest elskede merchandise og sat det frem i studiet. Små regnbuefarvede ponyer optager bordet foran dem. Det lyder måske bizart - det er der mange, der hævder, at det er, og fordommene florerer i stor stil. Bronies bliver kaldt pædofile, klamme og homoseksuelle, men man undres, for når op imod 10 millioner mænd og kvinder estimeres til at være bronies, så må der vel ligge mere bag (Web 2)? Det er det, vi ønsker at undersøge i denne opgave, hvor vi gennem seks kvalitative enkeltmandsinterviews vil undersøge, hvilken mening brony-subkulturen tilskrives af den enkelte danske brony. Vi vil analysere, hvordan bronies italesætter sig selv som gruppe, og hvordan dette kan relateres til postsubkulturel teori. Dette gøres ved at undersøge hvilke fortællinger, der kommer frem i interviewene, og hvem broniesene positionerer sig i forhold til. Dernæst analyseres hvilken karakter det fællesskab, de italesætter, har. Disse refleksioner er mundet ud i en problemformulering, der lyder, som følger. 2. Problemformulering Hvordan konstrueres bestemte forestillinger om det at være brony, og hvilken mening tilskrives denne subkultur af broniesene? 4

5 3. Læsevejledning Indledende vil vi præsentere vores felt samt vise, hvordan det kulturelle genstandsfelt kan kobles til subkultursbegrebet. Derefter redegøres der for, hvilken analysetradition og videnskabsteoretisk standpunkt opgaven tager afsæt i. Dette afsnit har til formål at vise, hvordan vi i opgaven benytter en moderat konstruktivistisk variation af den symbolske interaktionisme. I forlængelse heraf følger et afsnit om undersøgelsens design, hvor vi redegør for den anvendte interviewmetode, samt hvilke etiske og validitetsmæssige overvejelser vi har gjort os i forbindelse med denne. Herefter redegøres der for den kulturteori, der inddrages i opgaven. Vi vil i dette redegøre for, hvordan Sarah Thornton, Erik Hannerz og Andy Bennett forholder sig til begrebet subkultur, og herunder hvordan de både trækker på og tager afstand til et mere traditionelt subkultursbegreb. Derudover redegøres for Mike Featherstones teori om forbrug i det postmoderne samfund for senere, med inddragelse af Bennetts forståelse af livsstil, at kunne diskutere, hvorfor broniesene italesætter forbrug som centralt i subkulturen. Afslutningsvis redegøres der for Howard Beckers studie af rekreativt marihuanabrug. Efter dette afsnit følger en præsentation af interviewpersonerne, som leder op til en analysestrategi. I analysestrategien vises, hvordan vi vil have fokus på meningsproduktion og analytiske værktøjer som accounts, kategoriseringer og narrative fortællinger i interviewene. Derudover redegøres der for transskriberingsstrategi og kodning, da vi mener, at man i denne proces allerede har påbegyndt den analytiske og fortolkende fase. Analysen opdeles i tre overordnede temaer. Først vil vi undersøge, hvordan brony-subkulturen kan relateres til Beckers studie af rekreativt marihuanabrug for dernæst at analysere, hvordan det at blive brony kan ses som et konversionsnarrativ. I det næste afsnit analyseres, hvordan bronisene italesætter det at være brony og derigennem konstruerer subkulturen. I den forbindelse analyseres de positioneringer og kategoriseringer, der skabes i interviewene. Det sidste analytiske afsnit behandler brony-subkulturens flydende karakter ved at analysere, hvordan det italesættes som noget, man agerer ind og ud af. Herefter følger et diskuterende afsnit, der vil sætte den forbrugskultur, der fremstilles i interviewene, ind i en samfundsmæssig kontekst, samt et afsnit hvor vi vil diskutere de forskellige subkultursbegreber i forhold til hinanden. Inden vi bevæger os over til en perspektivering og konklusion, vil vi afslutningsvis diskutere metodiske refleksioner, vi har gjort os i forbindelse med opgaven. 5

6 4. Det kulturelle genstandsfelt Vi vil i dette afsnit afgrænse det kulturelle genstandsfelt og definere, hvad der forbindes med at være brony. Dernæst vil vi uddybe koblingen mellem bronies som genstandsfelt og subkultursbegrebet. Afslutningsvis vil vi eksplicitere, hvordan vi har rekrutteret interviewpersonerne. 4.1 Præsentation af felt Bronies er fans af My Little Pony og er en global subkultur. Betegnelsen brony er en sammentrækning af ordene bro og pony (Web 2). Dette indikerer umiddelbart, at en brony kun kan være en mand, men både mænd og kvinder bekender sig som bronies (Web 4). My Little Pony er en animeret tv-serie. Brandet stammer fra 1980'erne, men bronies beskæftiger sig med serien My Little Pony:Friendship is Magic, som er skabt af Lauren Faust og blev vist på amerikansk TV for første gang i Denne udgave af My Little Pony kaldes også 4. generation (Web 2). Til den 4. generation knytter der sig mere end blot tv-serien, idet der produceres store mængder af det, man kalder fan-fiction, hvor fans videreudvikler My Little Pony-verdenen i noveller og romaner, såvel som der produceres tegninger, kunst, musik, bamser og andet merchandise, også kendt som fan content. Ligeledes er bronies kendt for det, der kaldes cosplay, hvor man klæder sig ud som karaktererne fra My Little Pony og tager til konventioner, meetups og går de såkaldte brony-walks 1 (Web 2). Bronies mødes således fysisk, men en stor del af interaktionen foregår også virtuelt på Facebook-fansider og -grupper, debatfora, blogs og lignende. I opgaven er fokus på danske bronies. 4.2 Bronies som subkultur Vi mener, at bronies som kulturelt genstandsfelt kobler sig til subkultursbegrebet. Dog italesætter vores interviewpersoner i høj grad sig selv som en gruppe af afvigere, hvorfor dette perspektiv inddrages i analysen af subkulturens forhold til det mainstream. Det primære fokus vil altså ligge på broniesene som en subkultur. 1 Konventioner er større fanarrangementer, der både kan være udelukkende for bronies eller for større grupper af eksempelvis tegneseriefans (Erika: ). Man er klædt ud, og der kan være boder, paneldebatter o.l. omhandlende et eller flere fandoms (Morten: ). Ved et meetup mødes en gruppe af bronies og sidder sammen et offentligt sted. Det kan kombineres med en brony-walk, hvor man kan være klædt ud, og sammen med andre bronies gå i butikker og købe MLP-merchandise (Lauge:348). 6

7 Gennem interviewene konstrueres og reproduceres der i en forståelse af, hvad bronies er for et fællesskab, og hvordan det fungerer. Denne konstruktion stemmer i høj grad overens med den forståelse af subkultur, der eksisterer blandt flere postsubkulturelle teoretikere. Eksempelvis hos Thornton, der mener, at subkulturen ikke har en essens, men tilskrives én, som den samtidig skabes ud fra (Thornton 1995:10). Ligeledes kommer det til udtryk hos Hannerz, som lægger vægt på, hvordan det mainstream skal betragtes som en subkulturel repræsentation, som anvendes til at skabe mening (Hannerz 2015:24). Bennett tager også afstand til den traditionelle forståelse af subkultur og mener nærmere, at det kollektive har en konstrueret og flydende karakter (Bennett 1999:599). Som det vil fremgå af analysen, mener vi, at denne forståelse kan knyttes til broniesenes fortællinger. Vi vil fremover betegne bronies som en brony-subkultur eller blot subkultur. Vores forståelse af subkultur er postsubkulturelt inspireret, og vi ønsker dermed at markere en afstandtagen fra den traditionelle forståelse af subkulturer, som den ses hos henholdsvis den tidlige Chicago- og Birminghamskole 2. De forskellige subkultursbegreber vil vi diskutere i afsnit Rekruttering af interviewpersoner Som det fremgår af feltafgrænsningen, foregår en stor del af interaktionen blandt bronies i virtuelle fora. Af denne grund er interviewpersonerne rekrutteret via Facebook-gruppen Danish Bronies. Dette er en lukket gruppe på Facebook med omkring 800 medlemmer. Det er vores fornemmelse, at en stor del af kommunikationen blandt danske bronies sker i denne gruppe, og gruppen bliver af flere interviewpersoner beskrevet som et community (Jens: ) 3. Indledningsvis skrev vi selv et opslag på den offentlige fanside Danish Bronies, og derefter skrev vi til administratorerne, som lagde vores opslag ind i den lukkede Facebook-gruppe. Dette resulterede kun i en enkelt henvendelse, og vi henvendte os derfor direkte i private beskeder til medlemmer, som for nylig havde lagt opslag ind i gruppen. Det betyder, at vi kommer i kontakt med nogle af de mere aktive bronies, og overvejelserne forbundet med dette, vender vi tilbage til i de metodiske refleksioner. Facebook-beskederne genererede en positiv respons fra de fleste, vi henvendte os til, og herigennem fik vi interviewaftalerne. Alle interviewpersonerne bor på Sjælland. 2 Centre for Contemporary Cultural Studies ved Birminghamskolen vil i denne opgave benævnes CCCS (Williams 2011:17). 3 Transskriptionerne af vores interviews fremgår af bilag E, og vi vil fremover blot referere til navnet på transskriptionen samt linjenummer i dette bilag. Når vi refererer til et enkelt interview, er det blot et eksempel på, hvordan interviewpersonerne italesætter pågældende tematik. Der vil også kunne findes andre eksempler i vores empiri, men for overskuelighedens skyld angiver vi kun en eller to interviewpersoner pr. henvisning. 7

8 5. Videnskabsteoretisk standpunkt For at undersøge, hvordan broniesene fremstiller sig selv, har vi valgt en symbolsk interaktionistisk tilgang. Vi vil i følgende afsnit først argumentere for, hvorfor denne analysetradition udfolder analysen på en hensigtsmæssig måde. Derefter vil vi argumentere for, hvordan en moderat konstruktivistisk videnskabsteoretisk position yderligere åbner undersøgelsesfeltet op. 5.1 Fokus på interaktioner Den symbolske interaktionisme har rødder i Chicagoskolen og tager i høj grad udgangspunkt i pragmatismen herunder George H. Meads forståelse af mennesket som værende socialt (Järvinen 2005:11). Denne interaktionistiske tilgang benyttes, da vi netop mener, at den kan åbne op for, hvordan man fremstiller sig som brony. Dette er der flere grunde til. Først og fremmest mener vi ikke, at vi gennem undersøgelsen kan sætte vores forforståelse i parentes jf. Husserls begreb om epoché og opnå objektiv viden om brony-subkulturen, som man vil gøre med en rendyrket fænomenologisk analysetradition (Schiermer 2013:18;Jakobsen et al. 2010:188). Derimod vil vi nærmere gå til genstandsfeltet med den interaktionistiske forståelse af, at menneskelige handlinger er med til at konstruere selvet, situationen og samfundet (Charmaz 2014:262). Det betyder, at vi vil undersøge, hvordan forestillingen, om det at være en brony, konstrueres gennem interaktionen mellem interviewer og interviewpersoner. Centralt for den interaktionistiske metode er også fokus på fortolkning (Ibid.:265). Både broniesene og intervieweren vil konstant fortolke og forsøge at finde mening i situationen. Der er dermed en forståelse af, at man som menneske ikke ignorerer tid og sted, når man laver en påstand om, hvad og hvem man er (Gubrium 2000:102). Samme forståelse findes hos Mead, der beskriver, hvordan selvet konstrueres i relation til tiden, da det kontinuerligt forandrer sig afhængigt af den mening, vi tilskriver fortid og fremtid (Järvinen 2004:50). Herbert Blumer forklarer desuden, hvordan der i interaktionen foregår en symbolsk proces, som former menneskets adfærd. Broniesenes rolle som interviewpersoner og vores rolle som interviewere er altså en konstant proces, hvor selvet konstrueres (Charmaz 2014:266). Vi vil i vores analyse tage udgangspunkt i denne forståelse og vil med brug af analytiske værktøjer belyse, hvilke processer der ligger bag det sprog og de handlinger, som den enkelte brony benytter sig af. Dette understreger igen en afstandtagen til den fænomenologiske analysetradition. Vi er interesserede i, hvordan broniesene fremstiller sig selv og ikke i at finde subkulturens essens. Dette betyder, at empirien ikke kan tages ud af den sociale kontekst, og behandles som objektive realiteter. 8

9 5.2 Et hvorfor udelukker ikke et hvad Symbolsk interaktionisme kan udfolde sig i forskellige grader af konstruktivisme. Vi vil benytte en moderat konstruktivisme, da vi mener, at vi gennem menneskets handlinger kan opnå viden om institutioner (Järvinen 2005:11). Dette vil sige, at vi gennem en analyse af interaktionen mellem interviewer og interviewperson kan lære brony-subkulturen at kende. Ifølge Charmaz udelukker en symbolsk interaktionistisk tilgang ikke, at man stadig har en forståelse af, at der findes sociale strukturer (Charmaz 2014:265). Der lægges blot vægt på, at mennesket konstant er med til at konstruere og reproducere disse (Ibid.). Dermed anlægger vi altså ikke en stærk konstruktivistisk tilgang, hvor man har en forestilling om, at alt er konstrueret (Schwandt 2000:199f). Konkret betyder vores afsæt i den moderate konstruktivisme, at den enkelte bronys fortælling og fremstilling er en konstruktion, der sker i den enkelte situation over for intervieweren. Situation er påvirket af intervieweren som person, spørgsmål samt tid og sted. Dette betyder også, at konstruktionen af det at være brony eksempelvis foregår på en anden måde i interviewet med Thomas, da interviewet foregår hjemme hos ham med hans mor end med Simone, hvis interview foregår i mere formelle rammer på universitetet. Man skal derfor være opmærksom på, at tid og rum kan påvirke de meningstilskrivelser, der sker i interaktionen. Hvordan dette påvirker vores undersøgelse, vil vi vende tilbage til i afsnittet om validitet. Konstruktionen af de sociale strukturer, herunder brony-subkulturen, afhænger desuden af den forestilling, vi har om os selv. Vi former vores svar ud fra en forestilling om, hvordan vi fremstår over for det andet individ eller gruppe (Charmaz 2014:266). Da broniesene er inviteret til at fortælle om det at være brony, er det i interviewene i høj grad dette billede, de forsøger at leve op til. Omvendt kan man i flere tilfælde se, hvordan de forsøger at tage afstand til mere markante bronies og på den måde nærmer sig intervieweren. Disse forhandlinger og selvfremstillinger i forhold til, hvilken type brony man er, vil vi undersøge nærmere i analysen. Blumer forklarer, at den symbolske interaktionisme for Chicagoskolen ikke er en filosofi, men nærmere et perspektiv man anlægger i forskningen (Järvinen 2005:11). Dette ønsker vi også i denne opgave. Opsummerende vil det sige, at et hvorfor ikke udelukker et hvad (Ibid.:39). Selvom vi i flere dele af analysen vil undersøge fremstillingerne af broniesene som konstruktioner, mener vi stadig, at der findes en subkultur, og at vi kan få viden om den ved at undersøge, hvordan den konstrueres af broniesene. Derfor vil vi i opgaven have blik for, hvilke fremstillinger, der er på spil, men også hvad det siger om brony-subkulturen. 9

10 6. Undersøgelsens design Vi vil i følgende redegøre for designmæssige valg i opgaven. Først vil vi redegøre for fasen før interviewet og tanker i forhold til interviewguiden. Derefter følger en kort redegørelse af interviewsituationen, observatørrollen og de udfordringer, der kan være forbundet med interviewmetoden. Afslutningsvis behandles etiske og validitetsmæssige overvejelser. 6.1 Interviewmetoden Inden mødet med bronyen Norman Denzin mener, at der findes seks faser i den fortolkende proces (Denzin 2002:349). Særligt de to første faser kan bruges til at beskrive vores proces, inden vi mødte broniesene 4. Den første fase beskriver Denzin som framing af opgavens undersøgelsesspørgsmål. Denne framing bærer præg af, hvordan forskeren forholder sig til subjektet, som i dette tilfælde er broniesene (Ibid.:350). Vi havde et begrænset forhåndskendskab til subkulturen, hvilket blandt andet skyldes, at det er en forholdsvis ny subkultur i Danmark. Vi var stødt på videoklip og interviews med broniesene, og dette var i høj grad vores indgang til feltet. Før vi udformede interviewguiden havde vi set en dokumentar, læst artikler og fuldt med i internetdebatter omkring brony-subkulturen. Dette dannede i høj grad fundament for vores interviewguide og var tillige en måde at imødekomme Joseph Gusfields kriterium om, at man skal have et vist kendskab til et felt for at kunne undersøge det (Gusfield 2003:122). Den anden fase, Denzin nævner, er deconstructing prior conceptions of the phenomenon (Denzin 2002:352). For at kunne dekonstruere vores forståelse af brony-subkulturen, klarlagde vi tidligt i processen denne (bilag A). Vi mener, at når vi er eksplicitte omkring vores forforståelse af subkulturen, kan vi også bedre forholde os kritisk til den. Vi er opmærksomme på, at det er denne, der i høj grad danner grundlag for vores interviewguide Interviewguide Vi har benyttet os af semistrukturerede enkeltmandsinterviews. Interviewguiden er opbygget med en spalte med temaer, som intervieweren kan orientere sig i samt en spalte med spørgsmålene (bilag B). Hvordan de enkelte spørgsmål formuleres og rækkefølgen var op til den enkelte interviewer i forhold til, hvad der virkede mest hensigtsmæssigt i interviewsituationen. Interviewet startede med en briefing, hvor interviewperson blev informeret om interviewets formål, anonymisering og 4 Denzins beskæftiger sig yderligere med fire faser i den fortolkende proces. Disse er ikke inkorporeret i ovenstående afsnit, da vi betragter de to indledende, som værende de centrale for opgaven. 10

11 interviewets længde. Alle interview blev afsluttet med en debriefing, hvor der blev takket for deltagelsen. Selve interviewet startede med baggrundsspørgsmål for at få interviewpersonen til at tale, og så vi som interviewere kunne få en fornemmelse af, hvem vi sad overfor. I alle interviewene forsøgte vi at inkorporere de begreber, som interviewpersonen selv benyttede i starten af interviewene. Vi spurgte herefter indtil det at være brony i kronologisk rækkefølge for at høre deres historie. Dette betød, at der først var nogle spørgsmål omkring, hvordan man blev brony og den individuelle oplevelse af dette. Derefter fulgte nogle spørgsmål omkring fællesskabet i subkulturen. Efterfølgende havde vi nogle refleksive spørgsmål om, hvordan det er at være brony i dag. Afslutningsvis spurgte vi til den kønsmæssige fordeling i brony-subkulturen, som bevidst blev lagt til sidst, da vi vurderede, at de var de mest følsomme spørgsmål. Undervejs i interviewet brugte vi et materielt stimuli i form af et billede af den pony, der er maskot for Danish Bronies på Facebook (bilag C). Billedet blev brugt for at høre deres holdning til det at have en maskot, men viste sig desuden at være nyttig til at få interviewpersonerne til at tale. Interviewguiden blev revideret efter de to første interviews, da vi erfarede, at der var nogle tematikker, de første kom ind på, som vi gerne ville have de resterende interviewpersoner til at forholde sig til (bilag B) Forsker møder brony I interviewene anlagde vi en receptiv interviewerstil. Vi havde dermed fokus på at lade interviewpersonerne tale, og vi var primært lyttende (Wengraf 2001:185). Den receptive tilgang kom naturligt, da flere af vores interviewpersoner selv italesatte sociale problemer (Thomas:94-95). Man kunne derfor frygte, at den assertive stil, der er kendetegnet ved at være diskuterende og mere konfronterende, ville få dem til at være mere tilbageholdende. Vi mener heller ikke, at vi havde opnået en større indsigt med en mere assertiv tilgang, da vi ikke betragter interviewsituationen i henhold til the conduit metaphor, hvor interaktionen i sig selv negligeres (Packer 2011:53ff). Havde vi grebet det sådan an, havde vi formentlig opnået et andet billede af interviewpersonerne, men det havde ikke nødvendigvis været et bedre eller dybere billede (Järvinen 2005:30f). Den receptive interviewerstil giver os netop mulighed for at undersøge interviewpersonernes selvfremstilling uden, at disse bliver udfordret for konfronterende. Ved at anlægge et goffmansk perspektiv mener vi ydermere, at vi som interviewere samt interviewpersonerne indtager bestemte roller (Järvinen 2005:30). Vi vil i analysen vende tilbage til, hvilke forhandlinger, selvfremstillinger og facework, interviewpersonerne benyttede sig af i 11

12 interviewene. Det er også her centralt, at vi som interviewere også indtager bestemte roller i situationen. Når interviewpersonen forsøger at forhandle en fornuftig og meningsgivende social identitet frem, forsøger vi som interviewere ofte ikke at stille spørgsmålstegn ved og udfordre denne selvfremstilling på en kritisk måde (Ibid.). I forlængelse af dette vil vi som interviewere forsøge at undgå, at interviewpersonen føler sig dum eller udvidende. Dette ses eksempelvis, når interviewpersonen ikke kan svare på et spørgsmål (Jens: ;Lauge: ). Måden, vi spørger på, er med til at kategorisere interviewpersonerne. Dette ses imidlertid ikke som et problem, da kategoriseringer foregår i alle interviews og er en måde, hvorpå interviewer og interviewperson forsøger at forstå hinanden (Järvinen 2005:31f). Udover disse roller er der andre karakteristika, der kendetegner interviewsituationen, og som vi mener er med til at præge mødet mellem os og den enkelte brony. Som Martin Packer pointerer er der i interviewsituationen, i modsætning til den hverdagslige samtale, et asymmetrisk forhold mellem interviewer og interviewperson 5 (Packer 2011:48). Packer mener, at situationen er præget af, at det er intervieweren, der sætter dagsordenen og stiller spørgsmålene (Ibid.). Forholdet mellem den enkelte brony og os som forskere er altså ulige (Charmaz 2004:981). I denne sammenhæng er det værd at nævne, at vi som interviewere har indtaget en særlig attitude (Packer 2011:48f). Vi forsøgte blandt andet at holde personlige holdninger og historier tilbage, som man muligvis ville have fortalt i en hverdagslig situation. Dermed indtog vi en mere formel rolle. Interviewet bærer ligeledes præg af, at det er en samtale mellem to fremmede mennesker (Ibid.). Da vi mødte bronyen på interviewdagen, var det første gang, han/hun så os, ligesom det var første gang, vi mødte dem. Der er altså mange forskellige forhold, der er med til at karakterisere det kvalitative interview. Efter ovenstående afsnit og vores videnskabsteoretiske standpunkt står det klart, at vi som interviewere er med til at præge situationen, og det er dermed vores forståelse, at vi er medproducent af viden (Järvinen 2005:29) Observatør I fem ud af seks interviews var der observatør til stede. Dette var både en hjælp til efterfølgende at kunne diskutere interviewet, og når interviewguiden skulle revideres. I selve interviewet stillede observatøren spørgsmål, som intervieweren havde glemt eller opfølgende spørgsmål til det, 5 Vi vil i følgende afsnit ikke komme ind på alle syv punkter, som Packer mener adskiller forskning fra den hverdagslige samtale, men nævne dem vi finder relevante i forhold til vores opgave. 12

13 interviewpersonen havde sagt. Vi forsøgte at nedtone observatørens tilstedeværelse ved at præsentere det som en hjælp for intervieweren. Fysisk satte observatøren sig lidt væk eller i mellem intervieweren og interviewperson. Dette var et bevidst valg, så interviewpersonen ikke fik en følelse af, at blive udspurgt af to mennesker Hellere observationsstudie? David Silverman mener, at man bør bruge observationsstudie i stedet for interview, da interviewdata er fabrikerede (Silverman 2007:40). Blandt andet mener han, at interviewpersonen blot reproducerer det, intervieweren har sagt, og genbruger interviewerens kategoriseringer og begreber (Ibid.:43). Denne kritik har vi i vores interviews forsøgt at imødekomme ved at overtage de begreber og det sprog, som bronyen selv bruger, eller som er blevet brugt i de tidligere interviews. Derudover mener han, at det kun er individet selv, der har adgang til dets tanker og følelser (Ibid.:44). Dette betyder, at man som interviewpersonen aldrig vil emptying out the content of our head (Silverman 2007:45), når intervieweren stiller spørgsmål, men nærmere organisere en historie (Ibid.). Ved observationsstudie mener Silverman derimod, at man kan finde naturligt forekommende data ved at fokusere på, hvad mennesker gør. Hvis vi eksempelvis er interesserede i en institution, skal vi gå ud og studere den (Ibid.:51). I vores opgave mener vi dog stadig, at enkeltmandsinterview er den mest hensigtsmæssige metode. Som nævnt i afsnit 5 vil vi undersøge, hvordan mennesket konstruerer og reproducerer sociale strukturer. Vi er netop interesserede i at undersøge, hvordan den enkelte brony fremstiller og konstruerer sig selv og subkulturen. Gennem interviewet får vi adgang til de forhandlinger, fortællinger og fremstillinger, der er med til at skabe broniesenes sociale identiteter. 6.2 Etik De etiske overvejelser i denne opgave bygger på en situeret etikforståelse, hvor etiske koder betragtes som retningslinjer snarere end lovmæssigheder og afhænger af den pågældende kontekst, hvori forskningen udfolder sig (Ryen 2002:208). Ligesom Kvale betragter vi etik som en kontinuerlig proces, der løbende indgår i vores forskning omkring bronies, og som vi forholder os til i hele projektet og ikke blot i interviewsituationen (Ibid.:207). I følgende afsnit vil vi forholde os til forskellige faser i etikprocessen Tillid og anonymisering For at sikre fortrolighed mellem os som forskere og interviewpersonerne har vi indledningsvis i de respektive interviews gjort det klart, at de vil blive anonymiserede i undersøgelsen. Vi har således i 13

14 transskriptionerne anonymiseret deres navn, bopæl, arbejdsplads og andre karakteristika, som vi mente kunne føre tilbage til dem. Ligeledes er navne på venner og familie navne anonymiseret 6. Vi har dog oplevet, at det ikke har haft den store betydning for interviewpersonerne at blive anonymiseret, da flere af interviewpersonerne har gjort opmærksom på deres deltagelse i projektet på Danish Bronies. Vi har således tilstræbt anonymitet, men er blevet udfordret af den hurtige, virtuelle kommunikation, der gør sig gældende i feltet Informeret samtykke Det ligger implicit i metoden, at interviewpersonen gennem deltagelse i interviewet giver sit samtykke til at deltage i pågældende undersøgelse. Vi har dog sørget for indledningsvis at gøre det klart for interviewpersonerne, at interviewet blev optaget og senere transskriberet af forskeren, således at interviewets anvendelsesomfang var ekspliciteret fra begyndelsen og ikke kom som en overraskelse. Vi har derfor både gennem Facebook og verbalt opnået informeret samtykke fra interviewpersonerne, men samtidig må vi erkende, at interviewpersonerne aldrig kan opnå fuldt kendskab til, hvordan vi anvender den empiri, som de bidrager til Tilgang til feltet Vi har fra de indledende faser i forskningsprojekt overvejet det etiske dilemma forbundet med, hvordan vi italesætter interviewpersonerne som bronies og vores rolle som forskere, der gerne vil undersøge subkulturen. Det skyldes blandt andet, at det er en gruppe af mennesker, som er underlagt mange fordomme og ofte bliver udfordret i forhold til deres interesse for My Little Pony. Vi har i rekrutteringsfasen forholdt os til dette ved at italesætte os selv som novicer og dem som eksperter, der kunne give os en indsigt i et spændende miljø. Det skal dog ikke forstås således, at vi har forsøgt at lægge skjul på opgavens formål, tværtimod har vi været åbne omkring projektets fokus og omfang (Ryen 2002:207) Transskription Vi har desuden reflekteret over, hvordan vi gennem transskriptionerne fremstiller interviewpersonerne (Ryen 2002:207). I den forbindelse har vi korrigeret sproglige fejl, da vi mener, at der en etisk forpligtelse knyttet hertil (Oliver et al. 2005:1285). Det begrunder vi med, at 6 Vi har dog valgt ikke at anonymisere gruppens administratorer, som indgår i flere af interviewpersonernes fortællinger. Det skyldes, at vi betragter dem som offentlige personer, der deltager i interviews på TV, stiller dem selv og deres hjem til skue i en musikvideo og er meget aktive i de respektive brony-communities på nettet. 14

15 der sker en overgang fra et talt til et skriftligt narrativ, hvor det kan virke unødigt fordummende at inddrage denne form for sproglige fejl (Kvale & Brinkmann 2008:200) Behandling af interviewpersoner I de efterfølgende faser i forskningsprojekt, har vi reflekteret over måden, vi har beskrevet interviewpersonerne på, såvel som måden vi italesætter de sociale problemer og udfordringer, de har givet udtryk for, at de har haft før, de blev en del af subkulturen. Vi har i den forbindelse tilstræbt, at interviewpersonerne havde en positiv oplevelse med at deltage, hvor de følte, at deres fortællinger og udsagn ville blive behandlet respektfuldt i den videre proces (Ryen 2002:210). For at underbygge dette har vi aftalt med interviewpersonerne, at vi udsender et dokument med hovedresultaterne i undersøgelsen inklusiv en tak for deres deltagelse. Dette skal også sikre den tillid, som konstituerer, at andre forskere kan vende tilbage til feltet på et senere tidspunkt (Ibid.). Det er således primært de mikroetiske overvejelser, vi beskæftiger os med i opgaven, mens det mere makroetiske hensyn kommer til udtryk ved, at vi sikrer, at forskere vil have muligheden for at vende tilbage til feltet (Brinkmann 2010:435f). 6.3 Validitet Vi vil i det følgende fokusere på de validitetsmæssige udfordringer, der gør sig gældende i opgaven. Vi tager afsæt i det Maxwell kalder deskriptiv, fortolkende og teoretisk validitet 7. Data betragtes ikke i sig selv som værende enten valid eller ikke valid (Hammersley & Atkinson i Maxwell 2002:42). Validiteten sikres derfor ikke alene i dataindsamlingsprocessen, men primært i de efterfølgende faser i forskningsprocessen (Maxwell 2002:42f). Indledningsvis fokuserer vi på den deskriptive validitet, der knytter sig til det observerbare og faktuelle, som finder sted under interviewet (Ibid.:45f). Det drejer sig således om bearbejdningen af den indsamlede data, som vi skal gengive i overensstemmelse med interviewpersonernes udsagn, og som ikke må forvrænges eller fabrikeres (Ibid.). Den deskriptive validitet er væsentlig, da de resterende validitetsformer konstitueres af denne (Ibid.). Vi har oplevet en særlig udfordring i forhold til at sikre den deskriptive validitet i interviewet med Morten, hvor vi oplevede problemer med optageudstyret. Interviewer og observatør rekonstruerede de første 10 minutter af interviewet, men vi betragter ikke rekonstruktionen som anvendelig data og analyserer derfor ikke på det. Denne 7 Maxwell opererer derudover med generaliserbarhed og evaluerende validitet (Maxwell 2002). Dette behandles ikke nærmere opgaven. 15

16 er dog vedlagt transskriptionen, men det er tydeligt markeret, hvortil det er forskernes rekonstruktion, og hvor lydoptagelsen begynder (bilag E). Det gælder desuden for alle interviews, at vi i transskriptionsprocessen har fokuseret på at sikre den deskriptive validitet ved at gennemføre en grundig transskription, hvor pauser, nonverbale udtryk såvel som afbrydelser er markeret i henhold til transskriptionsnøglen (bilag D). Den fortolkende validitet omhandler den betydning, man tilskriver de udsagn og hændelser, som er forløbet under interviewet (Maxwell 2002:48). Forskeren betragtes her som en medkonstruktør, der udlægger interviewpersonernes fortællinger (Ibid.:49). Vi sikrer den fortolkende validitet ved kontinuerligt at finde empirisk belæg og henvise tilbage til transskriptionerne, når vi analyserer og fortolker de respektive interviews. Et eksempel herpå er, at vi i analysen betragter interviewpersonernes forestillinger om, at man bliver opdraget til, at der gælder stereotype kønsroller (Erika: ) og et pink-blue-syndrom (Lauge:445), som et udtryk for en samfundsmæssig heteronormativitet. Vi sikrer den fortolkende validitet i en sådan kontekst ved at henvise tilbage til de respektive udsagn, som vi fortolker på, såvel som vi fokuserer på, at udlægningerne er et udtryk for en gennemgående tematik i interviewet og ikke blot en perifer og enkeltstående kommentar. Desuden beskæftiger vi os med, at den inddragede empiri er relevant for det pågældende analyseafsnits tematik. Den fortolkende validitet er central, da vi anlægger et symbolsk interaktionistisk perspektiv og dermed beskæftiger os med, hvordan udsagn og meninger skal fortolkes. For at kunne sikre en valid fortolkning er det desuden nødvendigt at holde sig konteksten for øje. Dette ses eksempelvis i interviewet med Thomas, hvor moren vælger at deltage aktivt undervejs, hvilket influerer interviewsituationen 8. Moren distancerer sin søn fra at være en af de mere ekstreme bronies, og Thomas adopterer flere gange hendes ordvalg (Thomas: ). Vi kan ikke vide, hvorvidt Thomas ville have karakteriseret sig selv på en anden måde i en anden kontekst. Vi betragter dog ikke interviewet som ubrugeligt, men for at opretholde en fortolkende validitet, vil vi have denne kontekst in mente, når vi analyserer. På samme måde vil vi have in mente, at Erikas interview foregik på en café, hvor der var andre mennesker tilstede. Vi kan derfor ikke vide, om visse detaljer 8 Dette interview blev gennemført under særlige omstændigheder, da det oprindelige interview, som skulle være foregået på universitetet, blev aflyst i sidste øjeblik. Da Thomas går på efterskole langt væk og blot var hjemme på weekendbesøg, blev løsningen, at interviewet skulle foregå hos hans forældre i samme weekend. Vi var ikke på forhånd bekendte med, at moren ville være til stede under interviewet, og det var hun heller ikke i starten. Vi oplevede det derfor, som værende for svært at bede hende om at gå, da hun begyndte at deltage undervejs, fordi det foregik i hendes hjem, og de som forældre havde taget et stort hensyn ved at lade os komme på besøg. 16

17 eller historier af denne grund er blevet tilbageholdt. Dette står i kontrast til interviewet med eksempelvis Lauge eller Simone, som foregik i et lokale på universitetet. For at opretholde den fortolkende validitet, vil vi altså være opmærksomme på den kontekst, interviewet blev produceret i. I forlængelse heraf respekterer vi, at der er afvigelser i empirien, som er i uoverensstemmelse med vores teoretiske ståsted, og vi forsøger ikke at skjule disse tilfælde (Tanggaard & Brinkmann 2010:493). Den teoretiske validitet beskæftiger sig med forholdet mellem empiri og teori. Det vil sige, hvordan teorien appliceres på empirien, og hvorvidt det er en legitim måde at åbne empirien op på (Maxwell 2002:53ff). Der er derfor tale om et andet abstraktionsniveau ved denne validitetsform (Ibid.:52). Overordnet har vi gjort os teoretiske validitetsovervejelser i forhold til begrebet subkultur. Det teoretiske begreb styrer i høj grad retningen på vores opgave, og man kunne have haft andre teoretiske begreber som udgangspunkt for undersøgelsen som eksempelvis et postmoderne brud med stereotypiske kønsroller. Vi mener dog ikke, at der er et validitetsproblem med brugen af subkultur, da vi i vores undersøgelse er stødt på fællestræk mellem empirien og det teoretiske begreb. Broniesene italesætter eksempelvis selv deres fællesskab som en subgruppe, community og fællesskab (Jens: , ;Lauge: ). Vi synes derfor, at det er interessant at åbne undersøgelsen op med dette begreb. En anden teoretisk validitetsovervejelse knytter sig til brugen af Beckers studie om marihuana. Vi er klar over, at det ikke kan appliceres 1:1 på subkulturen, dertil er forskellen på marihuana og My Little Pony for stor. Vi benytter dog Beckers studie, da der er nogle ligheder mellem, hvordan nydelse knyttes til det sociale ved henholdsvis brugen af marihuana og til det at være fan af My Little Pony. Vi mener derved ikke, at der er noget validitetsproblem forbundet med at benytte studiet, da vi samtidig er klar over, at der også er dele af den, der ikke kan bruges. Vi applicerer desuden en række interaktionistiske begreber såsom konversionsnarrativ og kategoriseringer på de respektive interviews. Vi sikrer her teoretisk validitet gennem en abduktiv tilgang. Eksempelvis anvender vi et konversionsnarrativ som analytisk ramme, når interviewpersonerne selv italesætter følelsen af at springe ud som brony og følelser som skam, pinlighed og lettelse i henhold til Plummers coming-out analyse (Järvinen 2005:36). Vi mener derfor, at vi retmæssigt applicerer interaktionistiske begreber på empirien, fordi vi fokuserer på den måde, som interviewpersonerne selv italesætter det på og har det for øje i det teoretiske arbejde. 17

18 Vi anvender desuden to teorier, der kan synes modstridende. På den ene side analyserer vi interviewpersonernes fortællinger som et positivt konversionsnarrativ, der i en vis udstrækning kan betragtes som uigenkaldeligt og livsforandrende, og på den anden side italesætter vi bronies som en subkultur, der er karakteriseret ved et flydende fællesskab. Vi mener dog ikke, at disse teorier er uforenelige, da vi ikke anvender narrativet som en omfattende livsfortælling, men i stedet betragter det som en mindre variation herover. Interviewpersonerne italesætter selv, at det har været en positivt omvæltende oplevelse at blive brony, men at det samtidig er noget, som de er på deltid, og netop derfor kan det positive konversionsnarrativ suppleres af Bennetts teori om flydende fællesskaber. Interviewpersonerne tilskriver det en positiv mening, at de er blevet en del af subkulturen, og det har haft indvirkninger, som rækker ud over brony-fællesskabet eksempelvis, at de er blevet mere sociale og tolerante (Erika:206). Samtidig er det at være brony noget, som de tager på sig som personaer i subkulturen, men som de lægger fra sig i andre sociale kontekster. Vi ser det derudover som en fordel at belyse empirien med forskellige teoretiske perspektiver. 7. Kulturteori I det følgende vil vi først kort redegøre for den tidlige Chicago- og Birminghamskoles forståelse af subkultur for senere at kunne diskutere, hvordan de postmoderne teoretikere finder inspiration, men også skriver sig op mod denne. Derefter redegøres for Thornton og Hannerz' forståelse af subkultur som noget konstrueret. I forlængelse af dette gøres rede for Bennetts forståelse af, hvordan fællesskaber ud over at være konstrueret skal forstås som værende flydende. Hertil inddrages Michel Maffesoli. Efterfølgende redegøres der for Featherstones teori om forbrug i det postmoderne samfund. Afslutningsvis følger en redegørelse for Beckers studie af marihuanabrug. 7.1 Chicagoskolen og CCCS Chicagoskolen er kendt for deres empiriske arbejde, som føres tilbage til 1920 erne og 1930 erne (Williams 2011:18). En empirisk tradition som har sat sit præg på mange af Chicagoskolens arvtageres arbejde om subkultur. Fokusset på subkultur hviler i høj grad på en forståelse af afvigende eller ikke-normativ opførsel (Ibid.:21) 9. I kontrast til de tidligere psykologiske forklaringer på afvigende adfærd blev subkulturelle grupper nærmere forklaret som en reaktion på at have lav status i samfundet, hvor gruppen opfandt egne mål for at legitimere, at man ikke 9 Dette gælder eksempelvis Frederic Trashers studie af bander og Paul Gresseys studie af Taxi-dancers (Williams 2011:22f). 18

19 opfyldte samfundets kulturelle mål (Ibid.:25). I 1960 erne og 1970 erne satte CCCS fokus på kulturelle studier. Modsat Chicagoskolen lagde CCCS med afsæt i en neomarxistisk tilgang hovedvægten på sociale klasser og ideologi (Ibid.). Tre elementer var i fokus hegemoni, struktur og semiotik (Ibid.:28). I denne sammenhæng var der en klar forståelse af subkultur som en kollektiv modstand mod den gældende kulturelle hegemoni. En af de centrale forskelle mellem de to traditioner er Chicagoskolens fokus på etnografi og CCCS s fokus på semiotik 10. I slutningen af 1980 erne kom en række nye teoretikere der beskæftigede sig med subkultur heriblandt Bennett og Thornton. Disse teoretikere opstår som en kritik af Chicagoskolen og CCCS, men får også begge inspiration derfra. 7.2 Konstruktionen af det mainstream Thorntons studier om klubkultur bærer præg af en post-birmingham sensibilitet, og hun vender i stedet tilbage til Chicagoskolens empirinærhed (Thornton 1995:8;Willams 2011:32). Inspirationen kommer til udtryk i måden, hvorpå klubkultur undersøges som en subkultur indefra. Med dette menes der, at Thornton har blik for de idealer og attituder, som gør sig gældende hos de unge i klub- og ravemiljøet (Ibid.:2). Klubben beskriver Thornton som et tilflugtssted, hvor det er de unges regler, der gælder (Ibid.:11). Klubkulturen er global, men på samme tid rodfæstet i noget lokalt (Ibid.:3). Klubkulturen betragter Thornton i forlængelse heraf som en smagskultur: som centrerer sig omkring musik og forbrug af medier (Ibid.). Thornton opstiller tre modsætningsforhold, som hun mener, er med til at konstituere meninger og værdier. Én af disse er medier, da hun mener, at man ikke kan forstå en subkultur uden at identificere deres relation til medierne (Ibid:13f). Thornton anvender netop subkultursbegrebet til at beskrive kulturer, der af medierne bliver beskrevet som subkulturer (Ibid.:8). Hun opstiller et begreb om subkulturel kapital, som er et udtryk for, hvad der er hipt i subkulturen, dette kan udtrykkes gennem objekter eller kropsliggøres. Det kommer eksempelvis til udtryk gennem kunst eller en særlig frisure (Ibid.). Subkulturerne har dog ikke en essens, men bliver skabt gennem den mening, den tilskrives. Hendes undersøgelser af subkulturer går altså ikke ud på at fange subkulturerne, som de virkeligt er, men derimod at undersøge subkulturelle ideologier (Ibid.:5). En undersøgelse af subkulturelle ideologier er en undersøgelse af subkulturens egen meningstilskrivelse - både af hvem de selv er, og hvem de positionerer sig imod (Ibid.:5). 10 Særligt Dick Hebdige fra anden generation af Birminghamskolen anlægger et semiotisk fokus i sit arbejde (Hebdige 1983:105). 19

20 En anden modsætning, som Thornton identificerer, er det hippe over for det mainstream (Ibid.:3). Det mainstream betragtes som en entitet, som gruppen af clubbers definerer sig i forhold til, og det mainstream forstås derfor som en subkulturel konstruktion (Ibid.:5). Ved at konstruere det mainstream, kan man også konstruere det autentiske. Det autentiske kontra det inautentiske er det tredje modsætningsforhold, Thornton opstiller, og som er meningskonstruerende inden for subkulturen (Ibid.:3) 11. Hannerz nuancerer Thorntons forståelse af det mainstream. Han mener ligeledes, at det mainstream ikke findes som en substans, det er derimod en kommunikeret subkulturel konstruktion, der konstant skabes (Hannerz 2015:23). Hannerz opstiller en convex/concave-model, som beskriver, hvordan subkulturer både definerer sig imod et konstrueret, eksternt mainstream (convex) som hos Thornton, og et internt mainstream i subkulturen (concave) (Hannerz 2013:53). Der er personer inden for subkulturen, der ikke lever op til subkulturens præmisser og derfor betragtes som forurenende kræfter (Ibid.:54). Da subkulturen defineres ved en ekstern grænsedragning til det mainstream, må subkulturens indre meningsstruktur ændre sig i takt med, at den ydre meningsstruktur ændres (Hannerz 2015.:28). Derfor vil både det convex og det concave være konstruktioner, som specifikke medlemmer af en subkultur positionerer sig i forhold til. Ligeledes findes der ikke kun én definition af det mainstream inden for subkulturen, og den er derfor i sig selv heterogen (Ibid.:23). Det vil sige, at subkulturens måde at se sig selv på ændres i takt med, hvordan det mainstream opfattes. Det autentiske konstrueres tillige gennem konstruktionen af det mainstream. I forlængelse af Hannerz forståelse af et heterogent mainstream, er det autentiske også heterogent. Om en handling er subkulturelt autentisk afhænger dermed af, hvem der bedømmer denne handling (Ibid.:30). Der kan således være forskellige meningsstrukturer inden for en subkultur. Subkulturen ændres derved ikke kun over tid, der kan også være forskellige opfattelser af det autentiske på samme tidspunkt afhængigt af, hvilke subkultursmedlemmer der bedømmer. Hvad der er autentisk for et medlem, kan være inautentisk for et andet medlem (Ibid.:31). 11 På klubben fastholdes et hierarki omkring, hvad der er autentisk og legitimt, og autencitetsforståelsen forandres over tid. Her sondrer Thornton mellem en original og en naturlig autencitet, som noget der knytter sig til henholdsvis et smalt og et bredt kulturbegreb (Thornton 1995:30). Den originale autencitet er personificeret gennem DJ en, som styrer klubbens crowd, og den naturlige autencitet er den autencitetsforståelse, der hersker i den pågældende gruppe. Det vil vi ikke behandle nærmere, da vores fokus er på konstruktionen af det mainstream. 20

21 7.3 Konstruerede og flydende fællesskab Bennett sætter som Thornton og Hannerz spørgsmålstegn ved den traditionelle forståelse af subkultur. Han mener ikke, at man som tidligere kan forstå grupperinger som sammenhængende subkulturer, men nærmere som en serie af midlertidige samlinger, der er kendetegnet ved at have flydende grænser (Williams 2011:34). Bennett trækker derved på Maffesolis forståelse af neotribes, hvor fællesskaber ikke har samme forpligtende karakter som i moderniteten, men nærmere er stammer samlet omkring bestemte objekter, affekter og stemninger (Schiermer:8;Maffesoli 1996). Grupperingerne har ikke samme rigide form, men er nærmere et udtryk for en sindstilstand, som afspejler sig i den enkeltes livsstil (Bennett 1999:605). Bennett beskriver livsstil som et frit valg, hvor individet vælger bestemte varer og har et forbrugsmønster, som bruges i forhold til individets personlige udtryk. Dette står i kontrast til mere stabile fællesskaber, hvor subkulturen nærmere bliver a way of life (Ibid.:607). I det postmoderne samfund afspejler forbruget ikke en bestemt social klasse, men ses nærmere som en reflekteret konstruktion af de enkelte individers identitet. Derved knytter Bennetts sit livsstilsbegreb til Maffesolis forståelse af socialiteten. Bennett mener netop, at livsstile ikke skal ses som noget fast, men derimod ændres i forhold til hvilke forskellige grupper og aktiviteter individet indgår i (Ibid.:608). Ifølge Maffesoli har individet forskellige personaer, og derfor ingen egentlig kerne eller et selv. Han mener netop, at selvet er opløst i det postmoderne samfund. På dette punkt kan man kritisere Maffesoli og argumentere for, at individet stadig gør krav eller er underlagt et krav om at have et selv (Schiermer:14f) Personaerne kan sættes lig med roller, som individet indtager i forskellige sociale sammenhænge (Maffesoli 1996:76). En central forskel mellem Maffesoli og Bennett er, at Maffesoli bruger neotribes til at sammenligne 1970 erne med 1990 erne, hvorimod Bennett knytter denne til det masseforbrug, der er opstået efter 2. Verdenskrig og stadig eksisterer i dag (Bennett 1999:606f). 7.4 Forbrugskultur Featherstone har som Bennett fokus på det forbrug, der eksisterer i det postmoderne samfund. I følgende vil vi redegøre for nogle af de aspekter, Featherstone fremhæver som tendenser i nutidig forbrugskultur, og som, vi mener, kan være med til at kontekstualisere de narrativer, vi har identificeret gennem vores interviews. Et centralt aspekt er, hvordan varer er med til at markere sociale forhold (Featherstone 2007:16). Han trækker her blandt andet på Bourdieus teori om, at smag og livsstil involverer en aktiv afgrænsning i forhold til andre, der ikke har samme smag og livsstil. Individer klassificeres i høj 21