magt og sårbarhed Jane Lykkegaard Duncker ( ) en teoretisk syntese og empirisk analyse af sårbare positioners betydning for magtudøvelse

Transkript

1 magt og sårbarhed en teoretisk syntese og empirisk analyse af sårbare positioners betydning for magtudøvelse Jane Lykkegaard Duncker ( ) S p e c i a l e I n s t i t u t f o r S t a t s k u n d s k a b V e j l e d e r : J e n s P e t e r F r ø l u n d T h o m s e n A n t a l o r d : J u n i

2 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Specialets opbygning Teori Magtens første ansigt den synlige magt Magt som adfærd Magtrelationer Ressourcer Direkte og indirekte magt Magtens andet ansigt - den skjulte magt Ikke-beslutninger Anticiperet magt Mobilisering af partiskhed Beslutningsprocesser Magtbegrebet Strukturel magt Privilegerede positioner Begrænsende og muliggørende strukturer Magtforholdet mellem monetære donorer og frivillige sociale organisationer Opsamling, kritik og forventninger Den samlede magtmodel Model for den samlede teori Begrebsafklaring Specialets hypotese Forskningsdesign og metode Komparativ forskning Operationalisering Den afhængige variabel: Magt Den uafhængige variabel: Sårbar position Kontrol Casevalg Ventilen, Red Barnet Ungdom og Ungdommens Røde Kors Opsamling... 33

3 3.4 Data Interviews Databehandling Spørgeskemaundersøgelse Samlet vurdering af forskningsdesign og metode Analysestrategi Synlig magt Magtens domæne Ansøgningsprocesser Organisationens interesser Ansøgningernes udfald Interessekonflikt Monetære donorers krav Magtens omfang: Adfærdsændring Delkonklusion Skjult magt Skjule eller undgå interessekonflikt Mobilisering af partiskhed Nøgleemner holdes væk Forslag, der ikke initieres Anticiperede reaktioner Delkonklusion Strukturel magt Monetære donorers ressourcestyrke Organisationens ressourcestyrke Sårbarhed og afhængighed Delkonklusion Diskussion Konklusion Litteraturliste Appendiks A Appendiks B... 99

4 Abstract Power and vulnerability A theoretical synthesis and empirical analysis of the impact of vulnerable positions on the exercise of power Between actors of differing strength of resources, the less resourceful will be in a vulnerable position in the relation with the actor with more resources. In a vulnerable position, the actor with fewer resources becomes dependent, which boosts the other actor s degree of exercised power. This in turn makes the actor adapt to the claims of the more resourceful actor, because the actor anticipates the possible sanctions. This is the hypothesis of the thesis. This idea is a synthesis of the classic theories of Dahl and Bachrach and Baratz, as well as Lindblom s thesis on the importance of actors structural positions. I advance a new dimension of power in decision-making processes by pointing out the centrality of an actor s vulnerability in explaining the exercise of power. I use the relationship between voluntary social organizations and monetary donors in Denmark as a case to test the new dimension using a most similar systems design. The degree of the organizations vulnerability differs, which enables me to test the effect on the monetary donors extent of exercised power though the comparative design. I find that the more vulnerable position, the bigger the extent of exercised power. The case study therefore strengthens the hypothesis, and supports the need for a more complex and empirically grounded notion of power in political science. Side 1 af 98

5 1.0 Indledning Magt er allestedsnærværende. Magt er en central del af den politiske virkelighed og udgør politologiens kerne (Russel 2004: 7). Nogle gange er magten sagligt begrundet og anvendes til legitime formål. Andre gange anvendes magt til at tvinge og kontrollere folk mod deres vilje. Om magten er et onde eller et gode aflæses i politikkens resultater (Thomsen 2005: 52). I politologiske magtanalyser studeres magten ved at fokusere på beslutninger (Christensen 2003: 190), hvilket også er dette speciales fokus. Et problem ved magtstudier er, at forskere nogle gange ser magt, hvor det ikke er, og andre gange overser magten, hvor den faktisk findes (Pierson 2004: 48). Fordi magten er allestedsnærværende, er den blevet kritiseret for at være irrelevant (Busch-Jensen 2014: 69). I dette speciale er magten værd at undersøge af to årsager: Dels fordi magten er at finde et sted, hvor det ikke intuitivt forventes, nemlig subtilt i relationen mellem privilegerede og sårbare aktører. Dels fordi graden af magtudøvelse i denne relation har store konsekvenser for samfundets funktioner. Specialets magtanalyse afslører en skjult påvirkning af fordelingen af goder med værdi for samfundet. Økonomisk støtte til frivillige sociale organisationer ligner umiddelbart et gode, der gavner socialt udsatte. Frivillige sociale organisationer kan dog på grund af manglende ressourcer befinde sig i en position, hvor de er meget sårbare overfor monetære donorer. Sårbarheden medfører, at deres eksistensgrundlag afhænger af økonomisk støtte, hvorfor de frivillige sociale organisationer bliver villige til at tilpasse sig monetære donorer i frygt for slet ikke at blive støttet. Jo mere sårbar en frivillig social organisation er, desto højere grad af tilpasning. Med tilpasningen øges graden af monetære donorers magtudøvelse med konsekvenser for det frivillige sociale arbejde og dets brugere. Specialet har et direkte teoretisk sigte. Det tilføjer en yderligere dimension til det politologiske magtbegreb ved at betone vigtigheden af aktørers sårbare positioner. Det empiriske grundlag for magtdebatten er ofte mangelfuldt og ateoretisk (Christiansen & Togeby 2003: 8), og består hovedsagligt af single-casestudier uden mulighed for sammenligning og undersøgelse af magtens kontrafaktiske del (Thomsen 2005: ). Det er denne sammenhæng, specialet bidrager til. Specialets hypotese vokser ud af den politologiske magttradition. Med Dahl i spidsen argumenterede pluralisterne mod 1950 ernes eliteteori, der havde fokus på eliters magt i form af besiddelse af vigtige ressourcer og positioner (blandt andet Hunter 1953 og Mills 1956). Med Side 2 af 98

6 udgangspunkt i Webers magtdefinition (Weber 1971: 74), mente pluralisterne i stedet, at fokus skulle ligge på magtudøvelse gennem anvendelse af ressourcerne, hvor beslutningsarenaen sås som det bedste undersøgelsesområde (Merelman 1968: 457; Rose 1967: 52-53; Polsby 1980: 4). Neo-elitisterne fokuserede i stedet på det, der sker før beslutningsprocessen: undertrykkelse af holdninger (Schattschneider 1960: 105), at holde emner udenfor dagsordenen (Parenti 1970: 521) og at selve rygtet om magt kan holde folk fra at handle (Crenson 1971: 80). Bachrach og Baratz blev frontfigurerne for det, de døbte magtens andet ansigt. De udviklede Friedrichs (1941: ) begreb om anticiperede reaktioner, hvor aktører afstår fra at fremsætte forslag af frygt for magtindehaverens sanktionsmuligheder (Bachrach & Baratz 1962: 952). Det er de adfærdsorienterede community power -studier om magtens første og andet ansigt, der har fået størst betydning for den politiske videnskab og for dette speciale. De mangler dog forklaringen på de anticiperede reaktioner. Lindbloms (1977) tese giver en strukturel forklaring på, hvordan ressourcestyrke medfører privilegerede positioner, som medfører anticiperede reaktioner. Andre teoretikere supplerer med vigtigheden af ressourcer, afhængighed og sårbarhed, dog med begrænsninger: Korpi (1985) ser udelukkende på aktørers afhængighed i interdependente relationer; i magt-afhængighedsteorien, hvor en aktørs magt over en anden aktør ligger implicit i den andens afhængighed af den første (Emerson 1962: 32-33), beskrives det ikke, hvad det er, der skaber afhængigheden, og Salamon ogvan Evera (1973: 1295) finder, at manglende handling kan skyldes frygt som resultat af aktørers sårbarhed. Ingen har samlet disse aspekter og anvendt dem som forklaring på adfærd i og omkring beslutningsprocesser. Det er her mit bidrag skal findes. Med en syntese af Dahl, Bachrach og Baratz og Lindblom tilføjer jeg en dimension til debatten om magt i beslutningsprocesser, der hidtil har været overset: sårbare positioner har betydning for adfærd i og forud for beslutningsprocesser. Jeg argumenterer for, at ressourcer ikke giver magt i sig selv, men placerer ressourcestærke aktører i privilegerede positioner. På samme vis placerer mangel på ressourcer aktører i sårbare positioner. Sårbare positioner gør aktører afhængige af ressourcestærke aktørers ressourcer, hvorfor de frygter disses mulige sanktioner. Derfor sker der en tilpasning mod ressourcestærke aktørers krav i håb om at undgå omkostningsfulde sanktioner. Forholdet mellem frivillige sociale organisationer og deres monetære donorer er et oplagt område at undersøge dette på, da de frivillige sociale organisationers lille egenkapital stiller dem i en sårbar Side 3 af 98

7 position, der gør dem afhængige af eksterne donationer. Dette skaber en asymmetrisk magtrelation til donorernes fordel. Når den teoretiske syntese anvendes på dette område, bliver det muligt at opstille specialets hypotese: Frivillige sociale organisationer befinder sig i en sårbar position, hvilket gør dem afhængige af magtfulde monetære donorers økonomiske støtte. Sårbarheden indebærer, at de tilpasser sig de monetære donorers krav i frygt for ikke at få tildelt økonomisk støtte i ansøgningsprocesser. Tilpasning er en anticiperet reaktion, hvormed de frivillige sociale organisationer former deres ansøgninger eller afstår fra at fremsætte krav på grund af en formodning om sanktion. Monetære donorer er offentlige puljer samt private fonde, der støtter frivilligt socialt arbejde økonomisk. Frivillige sociale organisationer er frivillige organisationer, som arbejder inden for det sociale område. Frivillige organisationer defineres som frivilligt grundlagte, ikke profitorienterede organisationer, hvis medlemmer frivilligt har valgt deres medlemskab, og hvor en del af organisationens aktiviteter er den frivillige indsats (La Cour 2014: 456). Styrken ved at anvende frivillige sociale organisationer som testcase er, at de kan variere i graden af sårbarhed, hvormed det bliver muligt undersøge, hvilken betydning det har for graden af monetære donorers magtudøvelse. Variation i graden af sårbarhed åbner for en analyse af magtens kontrafaktiske del: hvad de frivillige sociale organisationer ville have gjort, hvis ikke de befandt sig i så sårbar en position. Undersøgelsens design er hermed et komparativt most similar systems design. 1.1 Specialets opbygning I kapitel 2 præsenteres den teoretiske ramme, der strukturerer den empiriske analyse. I kapitel 3 præsenteres specialets komparative design og metodiske valg. Det primære datamateriale udgøres af interviews. I kapitel 4, 5 og 6 forløber analysen af henholdsvis synlig, skjult og strukturel magt. Undervejs diskuteres de tre cases mod hinanden og i forhold til teori. I kapitel 7 afrundes specialet med en kort diskussion af analysens hovedfund, før jeg i kapitel 8 vurderer specialets begrænsninger og konkluderer på hypotesen. Side 4 af 98

8 2.0 Teori Magt er et af de mest omdiskuterede begreber i samfundsvidenskaberne, og det er blevet anvendt på mange forskellige måder. Det er derfor vigtigt at specificere magtbegrebet i magtanalyser. Det er hensigten med dette kapitel. Magt handler overordnet om styrke og om at udøve kontrol, men her slutter enigheden i debatten (Thomsen 2004: 84). I det nedenstående præsenterer jeg tre magtteoretikere, hvis teorier har ansporet til meget debat, samt tilføjer et strukturelt blik. Først præsenterer jeg Dahls magtteori, derefter Bachrach og Baratz for til sidst at koble Lindbloms tese på som ramme om de to andre teorier. Dermed tilføres først en og siden to dimensioner til Dahls kernedefinition. Argumentet herfor er, at teorierne hver for sig ikke giver tilstrækkelig forklaringskraft. Årsagen til magtens styrke, graden af magtudøvelse, antages hermed ikke alene at kunne forklares ud fra adfærdsteori, da et snævert magtbegreb kan forhindre en åbenhed overfor kompleksiteten i magtrelationer. Derfor tilføjes den strukturelle magt for at rette opmærksomhed mod positionelle forhold og magtstrukturers betydning. Nære forklaringer suppleres således af dybere forklaringer, hvilket giver større forklaringskraft, da dybe forklaringer ofte vil forklare de nære, og de nære forklarer udfaldet (Gerring 2001: 142; Møller 2012: 78-79). Således forventes strukturelle positioner at forklarer adfærd, der fører til magtudøvelse. Både Dahl og Bachrach og Baratz beskæftigede sig med magt i og omkring beslutningsprocesser. De undersøgte, hvem der besad magten generelt i samfundet og var uenige om svaret. De to teorier kan dog supplere hinanden, hvis flere forskellige magtrelationer antages at kunne udspille sig på samme tid (Thomsen 2004: 97). Lindblom ser ligeledes på, hvem der træffer beslutninger i et samfund, og hvad der har betydning herfor. Det er magt i og omkring beslutningsprocesser, der er omdrejningspunktet for nærværende speciale. Det betyder, at nyere bidrag til magtdebatten er valgt fra, da de ikke beskæftiger sig hermed og derfor ikke egner sig til at undersøge problemstillinger vedrørende beslutningsprocesser (Thomsen 2004: 100). Desuden har disse bidrag ganske få empiriske referencer, da empiriske analyser inden for dette felt er stort set ikkeeksisterende (Christensen 2003: 191; Thomsen 2000: 21). De traditionelle magtteorier såvel som Lindbloms magttese er dog også blevet udsat for kritik, som er relevant at se nærmere på. Derfor påpeger jeg mangler og svagheder ved teorierne, bygger oven på og samler sammen, for til sidst at udarbejde en samlet teoretisk syntese for mit speciale. Undervejs udleder jeg empirisk observerbare implikationer af teorierne, som skal undersøges for at kunne belyse specialets hypotese, der udledes i slutningen af kapitlet. Side 5 af 98

9 2.1 Magtens første ansigt den synlige magt Robert A. Dahls bog Who Governs? Democracy and Power in an American City fra 1961 er blevet en klassiker inden for moderne magtforskning. Her begyndte Dahl det empiriske studie af byen New Haven i 1955 og udgav undervejs teoretiske artikler, inden han i 1961 udgav hele studiet af magtforholdene i byen. Med bogen præsenterer han New Haven som et pluralistisk demokrati til forskel fra og i kritik af eliteteorien, som var dominerende i 1950 erne. Ifølge Dahl ligger magten ikke kun ved få eliter, men er bredere forankret. Det Dahl ønskede at undersøge var, hvem der påvirkede beslutninger i samfundet. Herunder også, hvad det betød for magtfordelingen, at ressourcer til at udøve magt var ulige fordelt, og hvordan et demokratisk system kan fungere med denne ressourceulighed (Dahl 1961: 3) Magt som adfærd Dahl påpeger med sit studie, at magt er et komplekst begreb at undersøge empirisk. Han ønskede derfor at udvikle en definition, der var så stærk, at den kunne anvendes i empiriske studier af magt (Dahl 1957: 201). Dahls definition af magt omhandler to aktører A og B, hvor A has power over B to the extent that he can get B to do something that B would not otherwise do (Dahl 1957: ). Magt er hermed noget intentionelt og aktivt og undersøges gennem udøvelsen heraf. Magt findes i situationer med interessekonflikter, hvor interesser anses som åbenlyse præferencer, der tilkendegives i den politiske arena. Magtudøvelsen består i at besejre modsatrettede interesser (Lukes 2005: 5). Det er en central pointe hos Dahl, at magt finder sted i relationelle forhold, hvorfor A s magt ikke kan måles uafhængigt af B s reaktioner (Thomsen 2005: 32). Dahl betegner de, der indgår i magtrelationer for aktører, som for eksempel kan være individer eller grupper af individer (Dahl 1957: 203). Den politologiske magttradition tager udgangspunkt i Webers definition af magt, ifølge hvilken magt er synlig og altid knytter sig til aktørers handlinger (Mortensen & Thomsen 2003: 103). Definitionen af magt som adfærdskontrol betoner, at magt medfører en forandring af B s adfærd. Magt måles derfor som ændringen i B s adfærd, der kan tilskrives A; jo større ændring, desto mere magt (Dahl 1957: 205; 1986: 54). En empirisk magtanalyse må indeholde en dokumentation af, at A er direkte årsag til B s adfærd. Det er den faktiske del af analysen. Desuden skal det vises, at B ville have gjort noget andet, hvis det ikke havde været for A s handling. Denne del af analysen er kontrafaktisk, og her kan analysen vise interessekonflikten mellem de to aktører (Dahl 1958: ). Side 6 af 98

10 2.1.2 Magtrelationer I magtstudier er det først nødvendigt at fastlægge magtens domæne. Det består af de aktører, der udøver magt og dem, de udøver magt over (Dahl 1986: 43). Herudover skal magtens grundlag, midler eller instrumenter, der anvendes til at udøve magt, omfanget af eller størrelsen på magten, samt rækkevidden af magten undersøges. En aktørs magtgrundlag består af alle de ressourcer, aktøren kan udnytte til at påvirke en anden aktørs adfærd med. Grundlaget for magten er passivt i sig selv: ressourcerne skal udnyttes, hvis aktøren vil ændre andres adfærd. Hermed udøver A ikke magt, hvis A er passiv: A skal aktivt udnytte sit magtgrundlag, før der er tale om magtudøvelse. Midler eller instrumenter til at udnytte grundlaget inkluderer ofte trusler om sanktioner. A s magt skal altid ses i forhold til B reaktioner, der betegnes som omfanget af A s magt. Nogle aktører kan være magtfulde inden for ét område, men ikke inden for et andet, hvor andre er mere magtfulde. Således er magten specifik og ikke generel. Størrelsen på A s udøvede magt kan betegnes som sandsynligheden for, at B gør noget andet end B ellers ville have gjort. Jo større sandsynlighed for, at B ændrer adfærd på grund af A er, desto større magt. Hermed skal størrelsen beskrives i forbindelse med midlerne og omfanget af magten (Dahl 1957: ) Ressourcer Etymologisk stammer det engelske power fra det latinske potere, at kunne eller være i stand til. Magt handler derfor bogstaveligt talt om besiddelsen af ressourcer eller evner, hvilket har været forståelsen allerede fra Hobbes og Smith (Thomsen 2004: 85; Korpi 1985: 33). Eliteteorien byggede ligeledes på denne anskuelse. Det kritiserer Dahl og hævder, at man ikke kan udlede en aktørs magt ud fra vedkommendes besiddelse af ressourcer. Det afgørende er i stedet, hvordan aktøren anvender disse ressourcer. En ressource er alt, der kan påvirke andre aktørers specifikke valg eller strategi (Dahl 1961: 226). Dahl fandt, at man kan opnå magt ved at have kontrol over noget, andre er afhængige af. Et eksempel i New Haven var kontrol over jobs. Arbejdsgiverne kunne true politikerne med at forlade lokalsamfundet og dermed efterlade en masse indbyggere uden arbejde. Det var ikke i politikernes interesse, da det kunne give utilfredse vælgere. Derfor gav denne trussel arbejdsgiverne mulighed for at påvirke politikernes adfærd. De gjorde det dermed mere attraktivt for arbejdsgiverne at blive i lokalområdet, og ingen mistede sit arbejde (Dahl 1961: ). Ressourcer er dog kun potentielle kilder til magt, da de kan anvendes forskelligt af forskellige aktører. Magt har at gøre med handling og ikke blot besiddelse af ressourcer. Hermed skelnes mellem potentiel og aktuel magt. Anvendelse af ressourcer er en nødvendig betingelse for at opnå aktuel magt (Dahl 1961: 282). I New Haven var fordelingen af ressourcer ulige, og økonomisk Side 7 af 98

11 velstillede grupper, og især erhvervsledere, havde særlige positioner i samfundet, hvorfra de havde indflydelse på de beslutninger, der blev truffet. Deres magt var potentiel gennem deres status og mange ressourcer af stor betydning for samfundet og dermed politikerne (Dahl 1961: 84). Potentiel magt har dermed at gøre med den mængde af ressourcer en aktør har, men ikke anvender Direkte og indirekte magt Direkte magt i beslutningsprocesser kommer til udtryk ved, at en aktør direkte fremsætter forslag, der godkendes eller succesfuldt vetoer andres forslag. Den indirekte magt kan være svær at observere, men kan ligeledes være af stor betydning, hvorfor den må forsøges afdækket (Dahl 1961: 89). Vælgere har indirekte magt i forhold til beslutninger, når politikere med direkte magt former deres forslag efter vælgernes præferencer på grund af en frygt for fald i antal stemmer (Dahl 1961: 102). Det er et udtryk for anticiperede reaktioner på baggrund af frygt for sanktion. Magten er indirekte, fordi vælgerne forholder sig passivt. Indirekte magt er lettest at observere i asymmetriske, politiske systemer (Dahl 1961: ). Det kan være gavnligt at skelne mellem at have magt og at udøve magt. Forskellen består i, om intentionen om magt er udtrykt eller tillagt. En aktør A udøver magt over en anden aktør B, når A tydeligt giver udtryk for en intention om at handle på en bestemt måde i fremtiden, hvorefter B s reaktion udløses. A har magt, når B, selvom A ikke giver udtryk for en intention, tillægger A en intention og tilpasser sin adfærd herefter. Det er således en anticiperet reaktion. De to magtformer undersøges forskelligt. Udøvelse af magt undersøges ved at se på både B s opfattelser og respons og på A s intentioner og handlinger. Når man i stedet undersøger, om A har magt, selvom den ikke udøves, skal man kun undersøge B s opfattelser af de intentioner B tillægger A og disses betydning for B s adfærd (Dahl 1986: 52-53). Således skelnes mellem direkte magt, at udøve magt, og indirekte magt, at have magt. 2.2 Magtens andet ansigt - den skjulte magt Peter Bachrach og Morton Baratz udgav i 1962 artiklen Two Faces of Power, der senere blev udgivet igen i deres bog fra 1970: Power and Poverty. I bogen undersøger de byen Baltimore og afroamerikaneres politiske indflydelsesmuligheder. Two Faces of Power er en direkte reaktion på Dahls magtbegreb, som de betegner magtens første, synlige ansigt. Ifølge Bachrach og Baratz er det vigtigt også at fokusere på skjult magt; det de kalder magtens andet ansigt. De mente ikke, at Dahls metode til at undersøge magt kunne indfange alle relevante former for magt, da magt notorisk er svært at måle. Magtudøvere vil pleje egne interesser frem for andres, hvorfor de forsøger at skjule Side 8 af 98

12 deres magtudøvelse (Bachrach & Baratz 1962: 952). Hermed er Bachrach og Baratz kritiske over for samfundseliter, der kan styre svage grupper og undergrave demokratiet. De befinder sig således, i modsætning til Dahl, inden for neo-elitismen. De kritiserer pluralisternes ensidige fokus på udøvelsen af magt i beslutningsprocesser uden at fokusere på kilderne til magt. Med dette fokus overser pluralisterne, at magt kan og ofte udøves ved at begrænse beslutningsprocesser til at handle om "sikre" emner, der er uskadelige for eliten. De to magtansigter ligner hinanden. Forskellen ligger i synligheden af A s deltagelse i beslutningsprocessen. Ifølge Dahl deltager A synligt og aktivt. Ifølge Bachrach og Baratz deltager A kun skjult ved at skabe eller opretholde værdier og regler for procedurer, der hjælper A med at holde visse emner ude af beslutningsprocessen (Bachrach & Baratz 1962: 948). På den måde kan A ikke tydeligt udpeges som magtudøvende aktør. En magtkamp kan således siges at eksistere, enten når begge aktører er klar over magtforholdet, fordi A deltager synligt og aktivt, eller når kun B er klar over magtforholdet, og A deltager skjult eller passivt (Bachrach & Baratz 1970: 50). Bachrach og Baratz mener hermed, at samfundets vigtige konflikter er skjulte, men erkendte. Hvis man konfronterede den undertrykte aktør, ville vedkommende give udtryk for sine frustrationer (Togeby 2003: 94). Det skal ses i modsætning til Lukes tredimensionelle magtbegreb, hvormed magt kommer til udtryk gennem formning af holdninger, sådan at magten er uerkendt hos aktøren, der udøves magt over (Lukes 1974: 23) Ikke-beslutninger Et af Bachrach og Baratz største bidrag er begrebet ikke-beslutninger (non-decisions). Ikkebeslutninger knytter sig til aktører, der træffer beslutninger på andres vegne, og som er enige om, hvilke emner der skal på beslutningsdagordenen (Bachrach & Baratz 1970: 43-44). Det handler om tilrettelæggelsen af beslutningsprocesser og tilsidesættelse af opstillede krav (Bachrach & Baratz 1970: 9). Ikke-beslutninger defineres som beslutninger, der resulterer i en undertrykkelse eller modarbejdelse af en latent eller åbenbar udfordring af aktørernes værdier eller interesser. Mere konkret er en ikke-beslutning en måde, hvorpå et krav om forandring af den eksisterende fordeling af fordele og privilegier i samfundet kan kvæles før det udtrykkes, forblive skjult, eller nedslås før det får adgang til den relevante beslutningsarena (Bachrach og Baratz 1970: 44), hvor det kan omsættes til bindende beslutninger. Det er beslutninger om, hvad der skal eller ikke skal træffes beslutninger om. Dermed kan aktørerne i det skjulte udøve mere magt end det ville have været muligt i officielle beslutningsprocesser (Christiansen & Togeby 2003: 9). Magtudøvelse kan således ske som forsøg på at skjule og undgå interessekonflikter ved bevidst at definere især kontroversielle Side 9 af 98

13 emner som uvedkommende. På den måde har aktørerne kontrol over, hvilke emner, der skal træffes beslutning om, uden at konflikten nødvendigvis er synlig og direkte, da de emner, der er størst uenighed om, er fjernet fra dagsordenen. De aktører, hvis interesser fjernes, bliver undertrykt, og konflikten forbliver eksisterende, men skjult (Thomsen 2000: 19). Ikke-beslutninger kan tage mange former: mere eller mindre direkte. For eksempel direkte gennem en trussel om sanktioner mod den, der initierer kravet om forandring, indirekte ved at betegne et krav som illegitimt på grund af værdier, der strider mod aktørernes værdier, eller mere indirekte ved at etablere regler og procedurer til behandlingen af et krav (Bachrach og Baratz 1970: 45-46). Ikkebeslutninger kan også tage form af skrevne og uskrevne regler, for hvad man gør eller ikke gør. Dermed kan skæve dagsordner blive noget, ingen tænker over, fordi det har været sådan længe (Thomsen 2009: 877) Anticiperet magt Bachrach og Baratz definerer indirekte magt som anticiperede reaktioner. De påpeger vigtigheden i også at medtage forslag, der ikke bringes i spil i beslutningsprocesser, fordi en aktør anticiperer, at de vil skabe modstand eller endda sanktioner (Bachrach & Baratz 1962: 952). Magtudøveren fremkalder en bestemt adfærd alene ved sin tilstedeværelse uden at være aktiv. A er passiv, men B afstår fra egne krav og interesser, fordi B anticiperer A s mulige reaktion eller sanktion. Muligheden for at sanktionere er ofte forbundet med aktørens ressourcer, og indirekte magt knyttes derfor ofte til ressourcestærke aktører (Thomsen 2004: 87). Anticiperet magt og ikke-beslutninger ligner hinanden: aktøren A har flere magtressourcer end aktøren B, og B afstår derfor fra at fremsætte krav eller forslag på grund af en frygt for, at A vil sanktionere. Det, at B afstår fra at handle, får situationen til at ligne, at A traf en ikke-beslutning, som var årsag hertil. Det eneste man dog kan sige er, at A besad magt på en måde, der ligner en ikke-beslutning, som B reagerede på (Bachrach & Baratz 1970:46). Dermed kan indirekte magt hænge sammen med ikke-beslutninger. For eksempel kan beslutningstagere frygte en ekstern, passiv og ressourcestærk aktør. Derfor tilrettelægger de dagordenen, så den bliver skævvredet. På samme måde kan aktører uden for beslutningsarenaen afstå fra at fremsætte krav eller forslag til aktører i beslutningsarenaer på grund af frygt for deres sanktion. Frygten gør det mest rationelt ikke at fremsætte krav eller forslag. Således kan den indirekte magt ikke observeres gennem udfaldet af beslutningsprocessen, men skal undersøges ved at se på, hvilke krav eller forslag, der ville være blevet fremsat, hvis aktørerne ikke frygtede Side 10 af 98

14 sanktion. Tilsyneladende stor enighed blandt aktører kan være udtryk for, at nogle aktører frygter andre aktørers sanktion (Thomsen 2005: 64-65) Mobilisering af partiskhed Med reference til Schattschneider præsenterer Bachrach og Baratz mobilisering af partiskhed, som udvikles af politiske systemer. Det er politiske systemers spilleregler, som består af værdier, overbevisninger og procedurer, der systematisk og konsekvent gavner nogle personer og grupper på bekostning af andre (Bachrach & Baratz 1970: 43). Den primære metode til at opretholde mobilisering af partiskhed er gennem ikke-beslutninger: at holde nogle emner uden for dagsordenen og tage andre med. Ikke-beslutninger kan dermed blive institutionaliseret gennem en mobilisering af partiskhed (Thomsen 2009: 877). Aktører kan begrænse beslutningsprocesser til at handle om ukontroversielle og sikre emner ved at påvirke værdier og procedurer og på den måde holde modstridende krav udenfor (Bachrach & Baratz 1962: 949). I Baltimore blev den afroamerikanske minoritetsgruppes krav om ændringer i samfundet affejet med argumentation om, at de var upatriotiske, ikke-demokratiske eller i strid med administrativ praksis. Dermed forsøgte majoriteten at holde kravene uden for dagsordenen og dermed undgå ligestilling for at kunne beholde egne privilegier (Bachrach & Baratz 1970: 63-73). Ved at se snævert på beslutningsarenaen vil man i sådanne tilfælde ikke kunne identificere den reelle magtfordeling, hvor majoriteten undertrykker minoriteten ved at mobilisere en partiskhed, der betyder, at minoritetens krav aldrig fremsættes Beslutningsprocesser Empirisk identificeres ikke-beslutninger ved at se på beslutningsprocesser, og hvilke aktører der deltager. Enten direkte eller bagved beslutningsprocessen. Gennem viden om, hvilke aktører, der bliver snydt eller forfordelt, og i hvilken grad deres interesser udtrykkes i det politiske system, kan man spore mulige mobiliseringer af partiskhed. Magt udøves ved, at en aktør skaber eller forstærker sociale og politiske værdier og praksisser, der begrænser omfanget af faktisk beslutningstagning til alene at bestå af sikre emner, der er uskadelige og kun tilgodeser den magtfulde aktørs interesser. Hvis det formås, vil andre aktører være forhindret i at tage emner op, der kan være skadelige for den magtfulde aktørs interesser. Hermed ignoreres nøgleemner, det vil sige emner, som er en reel udfordring for den magtfulde aktørs magtressourcer (Bachrach & Baratz: 1962: ; 1970: 47-48). Det er først muligt at identificere nøgleemner, når man ved nok om tilrettelæggelsen af beslutningsprocessen, ikke-beslutninger og mobilisering af partiskhed. Side 11 af 98

15 Aktører, der føler sig forurettet over at være blevet forfordelt af en mobilisering af partiskhed understøttet af ikke-beslutninger, vil skabe et emne indenfor det politiske system, hvis de åbent viser og udtrykker deres forurettelse. Aktører, der derimod skjuler deres forurettelse, vil befinde sig uden for det politiske system. Hvis ikke man kan identificere aktører, der enten åbent eller skjult føler sig forurettet, kan man ikke træffe ikke-beslutninger, da det må betyde, at der ikke er konflikt, men i stedet konsensus (Bachrach og Baratz 1970: 48-49). Beslutningsprocessen er opdelt i forskellige stadier med selektionsfiltre, hvor forslag kan falde ud af processen og dermed ikke nå frem til beslutningstagerne. Kun hvis et krav findes legitimt, vil det få seriøs opmærksomhed. Hvis ikke, kan det blive brugt til at diskreditere dem, der foreslog det. Den magtfulde aktør kan stemple andres forslag som illegitime eller forsøge at påvirke eksisterende værdier for at underminere legitimiteten af et forslag. Ydermere skal forslagene igennem administrative og proceduremæssige forhindringer. Forslag, der kommer igennem alle disse forhindringer, når frem til beslutningsarenaen (Bachrach & Baratz 1970: 58-60). Selektionsfiltrene medfører, at nogle forslag når frem til beslutningsprocessen og andre undertrykkes inden. De aktører, der fremsætter de forslag, der undertrykkes, bliver dermed frataget muligheden for at få indflydelse på udfaldet af beslutningsprocessen (Bachrach & Baratz 1970: 40) Magtbegrebet Bachrach og Baratz har ikke en klar magtdefinition, men danner et magtbegreb ud fra flere karakteristika. De er som udgangspunkt enige med Dahls definition af magt som adfærdskontrol, hvor A får B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort. I begge teorier ses magt som dominans i konflikter mellem aktører med forskellige interesser. Magt er ikke noget man besidder. Det er relationelt, da man kun kan have magt i relation til andre (Bachrach & Baratz 1970: 18-21). Et magtforhold eksisterer kun, hvis en af aktørerne truer den anden med sanktion. Muligheden for at sanktionere er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse for magt. Det giver kun A magt over B i tilfælde, hvor B er klar over, hvad der forventes af vedkommende; B opfatter sanktionen, der trues med som en trussel; B sætter højere pris på det, han ofrer ved ikke at adlyde, end det han ofrer ved at adlyde; og B er overbevist om, at A ikke vil tøve med faktisk at sanktionere. Der er først tale om magt når B ændrer adfærd efter A s krav, og jo større ændring, desto mere magt (Bachrach & Baratz 1970: 21-23), hvilket er i overensstemmelse med Dahl. I magtudøvelse er B rationel, da B selv vælger at eftergive i stedet for at trodse A s krav, fordi det er det bedste af to onder. Magtudøvelsen er relationel mellem to eller flere aktører: A truer B med sanktioner, hvis B ikke gør hvad A vil have B til, og B vælger at adlyde, fordi det er det bedste af to onder, hvilket er Side 12 af 98

16 en rationel adfærd. Autoritet adskiller sig således fra magt, ved at B eftergiver på grund af en betragtning om, at A s krav er fornuftigt sammenlignet med B s egne værdier (Bachrach & Baratz 1970:28-34). 2.3 Strukturel magt Strukturel magt kan defineres som de ressourcer sociale grupper råder over i kraft af deres placering i den sociale og økonomiske struktur (Thomsen 2001: 53). Strukturer, aktører og ressourcer bliver således forbundet med hinanden. Aktører er menneskelige individer eller grupper af individer, mens strukturer er upersonlige faktorer, der skaber handlerum for aktørerne, hvorfor økonomiske og politiske interesser kan fremspringe af de strukturelle kontekster, de indgår i (Lukes 1974: 34-35). Strukturer bliver interessante i et magtanalytisk perspektiv, når de danner ulige muligheder for handling og dermed skaber en bestemt fordeling af magt. I den strukturelle magtteori bliver det interessant, hvorfor det er A og ikke C, der får B til at gøre noget B ellers ikke ville have gjort. Det handler om de forskellige aktørers ressourcer (Thomsen 2001: 56) Privilegerede positioner I Charles E. Lindbloms bog Politics and Markets fra 1977, er et centralt tema erhvervslivets politiske rolle i markedsorienterede samfund. Lindblom udviklede her tesen om erhvervslivets privilegerede position. Tesen viser den empiriske relevans af det strukturelle magtbegreb. Lindblom er pluralist lige som Dahl og mener derfor, at magten i samfundet ikke er placeret ved en enkelt eller få eliter, men er bredere forankret. Han argumenterer derfor for, at erhvervslivet har stor betydning i samfundet. Lindblom anvender ikke direkte et magtbegreb, men beskriver et forhold mellem erhvervsliv og politikere, hvor erhvervslivet har en position, som gør, at politikerne føjer dem, hvorfor forholdet må karakteriseres som en magtrelation. Lindblom beskriver, hvordan erhvervslivet qua deres position i samfundet udøver magt, og derfor må magten betegnes som strukturel. Tesen handler om, hvem der træffer beslutninger om politik med konsekvenser for samfundets velfærd. I markedsorienterede samfund overføres en stor del af beslutningerne fra den politiske dagsorden til erhvervslivet. Det får dermed en række offentlige funktioner, der ikke kontrolleres af politikerne, herunder jobskabelse, prissætning, produktion, vækst, levestandard og økonomisk sikkerhed. Derfor bliver det vigtigt for politikerne, hvordan disse funktioner udføres af erhvervslivet, da økonomisk nød i et samfund kan vælte regeringer på grund af vælgerutilfredshed (Lindblom 1977: ). Da politikerne ikke kan tvinge erhvervslivet til at præstere, bliver de nødt til at tilskynde dem til det og stimulere præstation gennem belønning og fordele. Det er det, Lindblom betegner som erhvervslivets privilegerede position. Et privilegium er en ret eller Side 13 af 98

17 immunitet, der opnås som en særlig fordel eller tjeneste knyttet til en position eller et embede, hvormed man på grund af særlige omstændigheder ikke er underlagt almindelige regler eller straffe (Lindblom 1977: 173). Eksempler på måder at tilskynde eller belønne erhvervslivet er blandt andet gennem prestige, indflydelse, magt, skattekompensationer, eller vetoret (Lindblom 1977: 174). Erhvervslivet anses som en gruppe, der udfører funktioner, som regeringer anser som uundværlige. Derfor tildeles de en privilegeret position uden at bestikke eller afpresse politikerne. Den privilegerede position tildeles i en erkendelse af, at offentlige anliggender i markedsorienterede systemer ligger i hænderne på både regeringer og erhvervslivet, som skal samarbejde. Erhvervslivet skal inviteres indenfor i det politiske system (Lindblom 1977: 175). Lindblom kommer potentiel kritik i forkøbet og påpeger, at selvom arbejdernes ledere kunne tænkes at besidde samme positioner, forsyner de og deres forbund ikke samfundet med essentiel service. Arbejderne gør, men da deres arbejde er deres levebrød, vil de arbejde selv uden specielle tilskyndelser eller belønninger fra regeringen. De har ikke noget valg. Det har erhvervslivet, og deri ligger forskellen (Lindblom 1977: 176). Erhvervslivet lykkes dermed ofte i at fjerne store spørgsmål fra den politiske arena på grund af politikernes frygt for deres mulige sanktion Begrænsende og muliggørende strukturer Strukturer kan virke både begrænsende og muliggørende for aktørers handlinger (Giddens 1984: 25). Positioner skal forstås som positioner i sig selv og ændres dermed ikke med forskellige individer, der besætter dem. Det er positionerne, der giver individerne muligheden for at udøve magt. Ressourcer kan i denne henseende være for eksempel penge, formel myndighed og praktisk viden. Strukturel magt er en besiddelse, som fremspringer af positioner i sociale systemer. Begrænsende strukturer kan være regler, organisatoriske principper og procedurer. Disse faktorer kan i magtrelationer forhindre en aktør i at gøre noget aktøren ellers ville have gjort. Begrænsende strukturer er kun relevante i en magtanalyse, såfremt de ikke er begrænsende for alle i et samfund. Hvis de var, ville de ikke kunne skabe magtulighed. De skal begunstige nogle og begrænse andre, således at A s magt over B bunder i strukturelle faktorer, der begrænser B s muligheder for handling (Thomsen 2001: 13-15). Lindbloms tese kan sættes i sammenhæng med magtens første og andet ansigt. Ifølge Lindblom tvinges politikerne til at varetage erhvervslivets interesser, hvormed erhvervslivet udøver indirekte magt over politikerne gennem deres position (Thomsen 2001: 23). Politikerne er afhængige af erhvervslivet og deres handlinger, som muliggøres gennem deres ressourcer. Ressourcefordelingen mellem erhvervslivet og politikernes er skæv, hvormed der opstår en vedvarende dominansrelation Side 14 af 98

18 med et over-/underordnelsesforhold mellem de to aktører. Dominansrelationen er skæv til erhvervslivets fordel, fordi de besidder større ressourcestyrke end politikerne. Det, at politikerne kender til erhvervslivets ressourcestyrke gør, at den blotte tilstedeværelse af erhvervslivet får politikerne til at handle til fordel for dem gennem en anticipation og frygt for deres mulige sanktioner. Den vigtige pointe i Lindbloms tese er, at forholdet mellem politikere og erhvervslivet er karakteriseret ved en tydelig grænse for, hvor meget tvang politikerne kan anvende overfor erhvervslivet (Thomsen 2001: 24). Konstitutionelle regler forstærker denne relation og begunstiger erhvervslivets position og privilegier yderligere, da det er en af måderne, hvorpå politikerne kan tilskynde erhvervslivet til at præstere uden at udøve tvang (Lindblom 1977: 173). Hermed virker strukturerne både begrænsende og muliggørende. 2.4 Magtforholdet mellem monetære donorer og frivillige sociale organisationer Opsamling, kritik og forventninger Synlig magt Med Dahls banebrydende studie af New Haven blev magtrelationer ikke længere set som enkle, men som komplekse fænomener, der kræver meget arbejde og undersøgelse. Dahls store bidrag til magtdiskussionen er hans kernedefinition: At magt er intentionelt og aktivt og findes i bevidste interessekonflikter mellem aktører med åbenlyse præferencer, hvor magt handler om at besejre andres modsatrettede interesser. Man kan se, at der udøves magt, når B ændrer adfærd, når A er den direkte årsag til denne ændring, og når B ville have gjort noget andet end vedkommende gør, hvis det ikke havde været for A s handling. Kombineret med specialets hypotese giver dette teoretiske grundlag anledning til en række empiriske implikationer. Dahl beskæftiger sig med politiske beslutningsprocesser. I dette speciale undersøger jeg beslutningsprocesserne i ansøgningsprocesser om økonomisk støtte mellem frivillige sociale organisationer og monetære donorer. I sådanne processer har de frivillige sociale organisationer en række formål, de søger om penge til hos de monetære donorer. Donorernes beslutning varierer på et kontinuum fra afvisning til i varierende grad at imødekomme ansøgningerne. Det forventes, at monetære donorer og frivillige sociale organisationer har forskellige interesser, som er i konflikt med hinanden, og at aktørerne kender hinandens præferencer, da de er åbenlyse. Endnu en implikation er, at organisationerne på grund af donorerne ændrer adfærd og dermed afstår fra egne interesser, og at dette kan observeres. Med et kontrafaktisk analytisk greb skal det først vises, hvad de ville have gjort: deres præferencer. Dernæst skal det Side 15 af 98

19 faktiske vises: at de på grund af donorernes magt handler i overensstemmelse med dem. Hvis det gentagne gange sker, at afgørelsen af ansøgninger er i overensstemmelse med monetære donorers interesser, at frivillige sociale organisationers interesser tilsidesættes, og at organisationerne tvinges til at rette sig efter beslutningen, er det et tegn på, at de monetære donorer udøver direkte magt. Hvis donorerne har indirekte magt, vil det kunne vises, at de frivillige sociale organisationer former deres interesser, forslag og ansøgninger efter donorernes interesser på grundlag af en frygt for sanktion om ikke at få nogen penge. De frivillige sociale organisationer vil i så fald anticipere monetære donorers intention og handle efter den, uden at donorerne giver direkte udtryk for den. Derfor er det interessant at undersøge organisationernes opfattelser af donorernes intentioner, samt hvordan opfattelserne påvirker organisationernes adfærd. Dahl er blevet kritiseret for at være inkonsistent i definitionerne af potentiel og aktuel magt (Lukes 1974: 10+12). Anticiperede reaktioner er udtryk for indirekte magt, da A er passiv, men B alligevel tilpasser sig A s krav. På den måde ligner potentiel og indirekte magt hinanden, selvom indirekte magt er en form for aktuel magt. Hermed er Dahl uklar, og det er svært at skelne mellem de to magtformer. Potentiel magt foregår kun i forhold, hvor A er passiv, og B ikke bliver påvirket af A s tilstedeværelse. Potentiel magt kan dog gennem anticiperede reaktioner blive til aktuel, indirekte magt. Effekten af Dahls inkonsistente anvendelse af begreberne er, at Dahls brug af indirekte magt i forholdet mellem politikere og vælgere samt mellem politikere og erhvervsgrupper også bliver inkonsistent (Thomsen 2005: ). Dahls magtdefinition hviler desuden på en præmis om, at magt handler om synlige konflikter og direkte undertrykkelse. Dermed indeholder den ikke indirekte og skjulte påvirkningsrelationer. For selvom Dahl præsenterer anticiperede reaktioner, ligger det ikke i hans magtbegreb, at en aktør kan have magt herigennem (Morriss 1972: 464). Dahls skelnen mellem potentiel og aktuel, samt direkte og indirekte magt bliver mest ved hans overvejelser om begrænsningerne ved sin egen metode og teori, da han kun i lille grad aktivt undersøger anticiperet, indirekte og potentiel magt empirisk. Dahl kan også kritiseres for ikke at tænke på, at den, der præsenterer et forslag ikke nødvendigvis er den, der oprindeligt står bag det. Endvidere kritiseres han for ikke at se på konsekvenserne af magtudøvelsen (Morriss 1972: ) Skjult magt Bachrach og Baratz centrale bidrag til magtdiskussionen er, at de udbygger Dahls inkonsistente og upræcise begreb om indirekte magt og påpeger vigtigheden af at undersøge det og andre måder at udøve skjult magt. Deres udgangspunkt er det samme som Dahls: at magt handler om adfærd i Side 16 af 98

20 relationer mellem aktører i interessekonflikt og måles i, hvor stor adfærdsændringen hos den magtunderlagte er. Også hos dem, er magten intentionel, og muligheden for at sanktionere ligger i magtbegrebet. De præciserer dog, at det er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse for magt. Til forskel fra Dahl belyser Bachrach og Baratz det, der går forud for beslutningsprocessen. Antagelsen er, at eliter ofte vil pleje egne interesser i stedet for et fælles gode, hvilket de forsøger at skjule, da det er demokratisk problematisk (Thomsen 2005: 81). I den skjulte magt kan A skabe eller forstærke værdier og regler for procedurer, der kan begrænse beslutningsprocesser til kun at handle om "sikre" emner. Dermed undertrykker A B s krav og forslag ved at holde dem væk fra beslutningsprocessens dagsorden. På den måde får B ikke samme mulighed for at initiere forslag som A. Det bliver relevant at se på de forslag, der ikke initieres, fordi B anticiperer, at forslagene vil skabe modstand eller endda sanktion fra A. Gennem disse ikkebeslutninger opretholdes en partiskhed, der gavner A på bekostning af B, da B s forslag frasorteres. Ikke-beslutninger træffes, når der er interessekonflikt mellem A og B. Dette ses ved, at B enten åbent eller skjult føler sig forurettet. Bachrach og Baratz syn på interessekonflikters betydning for magt er dermed anderledes end Dahls, men stadig centralt: magtudøvelse kan ske som forsøg på at skjule og undgå interessekonflikter. A skal ikke nødvendigvis være klar over magtholdet mellem A og B, men før der kan være tale om en magtkamp, skal B være det. Bachrach og Baratz magtbegreb giver en række empirisk observerbare implikationer for specialet. Hvis det kan vises, at der i organisationerne findes en åben eller skjult følelse af forurettelse over afgørelserne i ansøgningsprocesserne, er det tegn på interessekonflikt mellem dem og donorerne. Denne konflikt kan søges skjult af donorerne gennem arbejde for at skabe eller forstærke værdier i samfundet. Det gør det lettere for donorerne at begrænse beslutningerne i ansøgningsprocesserne til alene at handle om, hvorvidt de frivillige sociale organisationer lever op til disse værdier. Hvis det kan vises, at organisationerne gerne ville søge om penge til visse formål, men ikke gør det af frygt for, at det vil skabe modstand hos donorerne, eller endda betyde at de slet ingen penge får, er det et tegn på anticiperede reaktioner. Det vil yderligere være tegn på, at donorerne har mobiliseret en partiskhed til ulempe for organisationerne. Bachrach og Baratz kan kritiseres for at kritisere Dahl for en række ting, han faktisk har belyst. En del af deres kritik af Dahl kan altså afvises som stråmandsargumenter. Bachrach og Baratz er endvidere inkonsistente i, hvorvidt konflikt skal være skjult eller synlig i magtforhold. Deres kritik af Dahl er, at magt kan være skjult, men samtidig siger de, at synlig konflikt er forudsætningen for Side 17 af 98

21 at kunne identificere magtudøvelse. Årsagen til denne inkonsistens kan være, at definitionen af skjult konflikt er uklar. Bachrach og Baratz kritiserer også Dahl for hans metode til måle magt, men kommer ikke selv med et alternativ og opfordrer blot til at fokusere på effekterne af beslutninger (Thomsen 2005: 82-83). Både magtens første og andet ansigt er blevet kritiseret for det ensidige fokus på magt som adfærd i relationer uden grundlag i andre faktorer og betingelser end de, der omhandler aktørerne i relationen. At A med sine personlige evner, adfærd og intentioner anses som den fulde årsag til B s adfærd. Flere teoretikere har pointeret, at det er en utilstrækkelig måde at anskue magt på, og at man med fokus alene på adfærd ikke er opmærksom på feltets mangfoldighed. Det anses i stedet som interessant at se på det, der går forud for magtudøvelsen og det, der gør en aktør i stand til at udøve magt (Thomsen 2001: 4). Nemlig at strukturelle faktorer kan etablere kausale mekanismer, der får indflydelse på menneskelig adfærd i magtrelationer Strukturel magt Erhvervslivet befinder sig, på grund af ressourcestyrke, i en privilegeret position, hvilket giver dem magt. Det er i tråd med Dahls beskrivelse af erhvervsledere i New Haven, som ifølge ham havde potentiel magt gennem deres status og økonomiske ressourcestyrke af stor betydning for samfundet. Dermed havde Dahl allerede fat i noget, som Lindblom med sin tese udviklede. Dahl hævdede dog, at man ikke kan udlede en aktørs magt ud fra besiddelse af ressourcer, men at det afgørende i stedet er anvendelsen af ressourcerne. Imidlertid har vi set, at potentiel magt ofte bliver aktiveret gennem anticiperede reaktioner, hvorved magten bliver aktuel uden direkte anvendelse af ressourcerne. Lindblom viser netop, hvordan aktører kan have magt alene gennem den strukturelle position, deres ressourcer har givet dem, og at denne magt kan udløse anticiperede reaktioner og blive til aktuel, indirekte magt. Også i Bachrach og Baratz magtanalyse er ressourcer vigtige, fordi indirekte magt ofte er knyttet til ressourcestærke aktører, og fordi muligheden for at sanktionere ofte er forbundet med en aktørs ressourcer. Det viser Lindblom i forholdet mellem erhvervslivet og politikere. Lindblom tilføjer et lag til de traditionelle magtteoretikere og viser, hvordan strukturer kan virke muliggørende for nogle aktørers handlinger. Samtidig kan konstitutionelle regler begunstige visse aktører frem for andre, hvormed strukturerne virker begrænsende for de aktører, der ikke befinder sig i en privilegeret position. I dette speciale antages det på denne baggrund, at monetære donorer udfører uundværlige velfærdsfunktioner i samfundet gennem deres donationer, der gør det muligt for frivillige sociale Side 18 af 98