FællesSkolen - gør en god skole bedre

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FællesSkolen - gør en god skole bedre"

Transkript

1 2014 Skoleafdelingen Ikast-Brande Kommune Høringsmateriale Høringsperiode: til Høringssvar mailes til FællesSkolen - gør en god skole bedre Lovgivningsmæssige rammer for beslutninger omkring folkeskolereformen i Ikast-Brande Kommune. Indstillinger til beslutninger. 1

2 Indhold Indledning Vision/strategi/fælles mål for Ikast-Brande Kommune Ressourcer til FællesSkolen Modeller til finansiering Ressourcetildelingsmodellerne Undervisning og fritid Prioritering af undervisningstiden Fritidstilbud: SFO Skolebestyrelsens sammensætning Skoleårets længde (antallet af undervisningsuger for elever) Understøttende undervisning Sammenhænge mellem fagdelt og understøttende undervisning Indholdet i den understøttende undervisning Motion og bevægelse 45 minutter om dagen Lektiehjælp og faglig fordybelse En længere og mere varieret skoledag Mulighed for at oprette nye valgfag Mulighed for at etablere elite- og talentklasser Udnyttelse af nye rammer for holddannelse Etablering af samarbejde med musikskolen, det lokale foreningsliv mv Undervisningspligt gennem Musikskolen eller eliteidrætsudøvelse Placering af konfirmationsforberedelse Arbejdstiden Arbejdstidens tilrettelæggelse Arbejdet foregår som udgangspunkt på skolen Etablering af samarbejdsfora Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger med flere Kompetenceudvikling af skoleledelser Skolebuskørsel Forældrenes rolle Personalemæssige konsekvenser Øvrige fokusområder Skolestruktur Rullende indskoling Udskolingen Organisation og ledelse - skole og fritidstilbud

3 Bilag 1: Indledning Folkeskolereformen, der er vedtaget i Folketinget og som skal igangsættes fra , har tre overordnede mål for folkeskolens udvikling: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Reformen peger samtidig på tre generelle indsatsområder, som skal understøtte, at disse mål nås: En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Få klare mål og regelforenklinger Når reformen skal implementeres, vil det medføre en række forandringer for folkeskolerne i Ikast- Brande Kommune. De væsentligste af disse forandringer skal konkret besluttes af Byrådet eller efter delegation - af skolechefen eller den enkelte skole. Dette notat præsenterer de væsentligste af de beslutninger, der skal tages før skoleåret kan planlægges og igangsættes på skolerne. Notatet angiver indenfor hvert delområde kort det lovmæssige grundlag, inden der efterfølgende gives anbefalinger til den politiske beslutning. Anbefalingerne er udarbejdet af administrationen dels på baggrund af dialogmøderne mellem politikere og interessenter, der er afholdt hen over efteråret 2013 dels arbejdet i de 8 delprojektgrupper under projekt FællesSkolen. Notatet er et dynamisk dokument, der indgår i arbejdet mod den endelige beslutning, der tages i Byrådet den

4 1. Vision/strategi/fælles mål for Ikast-Brande Kommune Med reformen introduceres en ny form for målstyring. Undervisningsministeriet introducerer i løbet af 2014 nye obligatoriske mål for kvaliteten af undervisningen og trivslen i Folkeskolen. Her vil fokus i højere grad end i dag være på den enkelte elevs faglige udvikling. Vision 2016 og den sammenhængende Børne- og Ungepolitik for Ikast-Brande Kommune danner indledningsvis rammen om skolernes arbejde i forhold til at opfylde de kommunale målsætninger. Herudover vil anbefalingerne i dette notat sikre, at der er taget beslutninger, således at arbejdet med at opfylde de nye nationale mål, kan igangsættes fra Byrådet skal i løbet af 2014 forholde sig til, hvorledes der fremover skal arbejdes kommunalt med visioner og strategier. Målstyringen for folkeskolerne i henhold til ny reform og lovgivning skal indgå i denne proces. Den nationale lovgivning indeholder 4 konkrete resultatmål. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges 1.1 Anbefaling: Byrådet skal i løbet af 2014 foretage en revidering af nuværende politikker på Børne- og Ungeområdet, således at de nationale målsætninger i den nye folkeskolereform indarbejdes og bliver en del af Byrådets samlede visioner og strategier i den kommende periode. 2. Ressourcer til FællesSkolen Beregninger omkring de økonomiske konsekvenser af folkeskolereformen tager udgangspunkt i Aftale om et fagligt løft af folkeskolen, KLs beregningsforudsætninger af reformens konsekvenser, vægtningen i de nuværende ressourcetildelingsmodeller til skolernes undervisning og råderum samt Byrådets beslutning fra efteråret 2013 om, at den samlede økonomi for området skal beskrives ud fra det oprindelige budget 2014 til området med 20 mio. kr. reserveret i en pulje. På grundlag af de givne forudsætninger og rammerne for opgaveløsningen er udarbejdet en model for et undervisnings- og fritidstilbud, der opfylder de lovgivningsmæssige krav samtidigt med at, der er reserveret 17 mio. kr. i en kommunal pulje. Grundlag: Efter reformen er beskrevet rammerne omkring en skoledag, der er normeret med en voksen pr. klasse i både den fagfaglige og understøttende undervisning. Der er budgetteret med 1,1 time pr. uge pr. klasse til den fagfaglige undervisning til holddannelse med lærere. Der er budgetteret med 2 timer pr. uge pr. 20 elever til holddannelse med pædagoger. Timerne i den understøttende undervisning er fordelt mellem lærere og pædagoger i forholdet 50/50. Forældrene i SFO kan købe et 5-dages modul med eller uden morgenpasning. I skoleferier har SFO en åbent. Normeringen i SFO vil være reduceret med 50 %. 4

5 I de følgende afsnit redegøres nærmere for ovenstående. 2.1 Modeller til finansiering Forudsætninger skole: Hvad indgår: I beregningerne indgår undervisningstimerne til almenområdet og specialområdet i Ikast-Brande Kommune. Det drejer sig om timerne, der tildeles dels som folkeskolelovens timetal, disse tildeles pr. klasse, og råderummet der tildeles pr. klasse, hvis klassen har mere end 16 elever. I alle beregninger forudsættes det, at der er normeret en voksen pr. klasse til både fagfaglige timer og den understøttende undervisning. Timer i råderum og til holddannelse er timer, hvor der er mulighed for en ekstra voksen. Hvad indgår ikke: Udgifterne til vidtgående specialundervisning indgår ikke. I foråret 2012 blev en økonomisk model for økonomisk decentralisering vedtaget og implementeret første gang fra skoleåret Modellen indstilles til at fortsætte ind i implementeringen af en ny folkeskolereform for specialklasser og specialpædagogiske tilbud. Modellen har været understøttende for inklusionsopgaven på skolerne, kurven med et stigende antal elever i specialundervisning er knækket. KL anbefaler, at der er fokus på, at midler til inklusionsopgaverne ikke skal finansiere, at almenområdet skal læse flere timer, derfor holdes midlerne til specialområdet adskilt fra almenområdet. Hvad skal finansieres? Den fagopdelte undervisning svarende til folkeskolereformens timetal på 1.-9 klassetrin. Folkeskolereformen medfører ikke ændringer i timetallet på 0. klassetrin. Aftalen indeholder timetal for skoleugens længde (fagopdelt og understøttende undervisning). Forskellen mellem den fagopdelte undervisning og timetallet for den samlede undervisning udgøres af den understøttende undervisning. Udgiften til understøttende undervisning beregnes ud fra en fordeling mellem lærere og pædagoger med en fordeling 50/50. Specialklasser skal følge aftaletekstens timetal for de fagopdelte timer samt den understøttende undervisning. Til de ekstra fagopdelte timer samt den understøttende undervisning tildeles specialklasserne ressourcer svarende til forholdet mellem specialklasser og normalklasser. Mindre udgifter: I lighed med Aftale om et fagligt løft af folkeskolen er det forudsat i beregningerne, at lærernes undervisningstid omlægges, så der gennemsnitligt præsteres flere fagopdelte klokketimer årligt pr. lærer i forhold til skoleåret 2011/2012.I de videre beregninger forudsættes, at lærernes undervisningstimetal hæves fra 653 timer til 750 timer som et gennemsnit i Ikast-Brande Kommune. I beregningerne indarbejdes en reduktion i den samlede ressourcetildeling svarende til den længere skoledag og dermed kortere åbningstid. Der skal tages højde for, at SFO fortsat har heldagsåbent på skolefridage. Ligeledes skal niveauet for forældrebetaling fastlægges. I beregningerne af de økonomiske konsekvenser er det forudsat, er den længere skoledag medfører en reduktion i efterspørgslen efter SFO- tilbud (dækningsgraden). I tildelingen til SFO reduceres tildelingen svarende til den skønnede reduktion i antallet af børn i tilbuddene. I beregningerne er desuden forudsat at normeringen til SFO nedsættes, således at indekstallet for udgifterne til SFO i Ikast-Brande Kommune nedsættes. 5

6 Nedenstående viser konsekvenserne for økonomien omkring SFO, når de variable faktorer fastsættes i henhold til nedenstående. Forudsætninger - SFO: I forbindelse med beregningerne er udgangspunktet følgende: Dækningsgraden forventes at falde fra 90 til 70 på almenområdet og til 80 på specialområdet Åbningstiden reduceres fra 38 timer til 29 timer (incl. ferie og morgenpasning) Serviceniveauet normeringen i SFOéns åbningstid reduceres med 50%. Der tilbydes kun en type SFO plads 5 dages. Der regnes som udgangspunkt i 37 timers pædagogstillinger Forældrebetalingen er fastsat til kr. og kr. for henholdsvis et alment tilbud og et specialtilbud. (90 % af bruttoudgifterne) Tabellen viser eksempler på tilkøbsmuligheder, hvis dele af puljen på de 17,0mio. kr. skal tilbageføres til området. Prioriteringerne er en fastsættelse af et kommunalt serviceniveau. Kommunal pulje Emne Mio. kr. Mulighed for holddannelse med en pædagog 1 3,8 time om ugen pr. 20 elever. Mulighed for holddannelse med en lærer i den 6,0 17,0 mio. kr. fagfaglige undervisning. 1 time pr. uge pr. klasse. Normeringen i SFO øges med en faktor 0,1 svarende 1,5 til 7697 timer årligt Udgifter i forbindelse med etablering af eliteidrætsklasser X*) Timer i den understøttende undervisning fordeles -1,0 med 10% flere af timerne til pædagoger Forældrebetalingen sænkes med 100 kr. Nettoeffekt, når der er taget højde for fripladser og søskenderabat. 0,8 *) Et analysearbejde vil vise, hvad udgiften ved en evt. etablering af eliteklasser bliver. 6

7 2.1.1 Anbefaling: 1) På 1.-9 klassetrin tildeles ressourcer til skolerne svarende til minimumstimetallet i aftalen. 2) På 0. klassetrin tildeles ressourcer til skolerne svarende til det nuværende timetal til fagopdelt undervisning tillagt understøttende undervisning. 3) Der tildeles ressourcer til skolerne til den understøttende undervisning svarende til en 50/50-fordeling af timerne mellem lærere og pædagoger, og at kompetencen til at fastlægge personalesammensætningen på den enkelte skole delegeres til skolelederen. 4) Specialklasserne tildeles ressourcer til de ekstra fagopdelte lektioner samt den understøttende undervisning svarende til forholdet mellem specialklasser og normalklasser i Ikast-Brande Kommunes nuværende ressourcetildeling. 5) Ressourcetildelingen baseres på, at lærerne i gennemsnit underviser 750 fagdelte klokketimer pr. år. (svarende til en stigning på 97 klokketimer). 6) Der fastlægges et kommunalt serviceniveau for antallet af timer til holddannelse Ressourcetildelingsmodellerne Ressourcetildelingsmodellerne til folkeskoler, specialklasser, almen SFO og special SFO angiver, hvorledes de enkelte enheder tildeles ressourcer. Folkeskolereformen medfører ændrede krav til undervisningsomfang og åbningstid i SFO, men der er ikke forhold i folkeskolereformen i sig selv, der kræver grundlæggende ændringer i modellerne. Ressourcetildelingsmodel til skoleområdet Ressourcemodellen er klassebaseret, således at skolerne principielt tildeles ressourcer efter hvor mange klasser, der er etableret på skolen. En klasse kan i henhold til folkeskoleloven højst have 28 elever. Hver klasse tildeles ressourcer, så folkeskolelovens timetal kan opfyldes. Ud over det obligatoriske timetal tildeles ressourcer til råderummet. Råderummet tildeles som en faktor pr. elev over 16, når der er mere end 16 elever i klassen. Der er ikke forhold i folkeskolereformen, som kræver, at ressourcetildelingsmodellen på skolerne ændres grundlæggende. Modellen må naturligvis tilpasses med konsekvenserne af blandt andet flere fagdelte undervisningstimer samt den understøttende undervisning. Ressourcetildelingsmodel til specialklasser Ressourcetildelingsmodellen til specialklasseområdet er klasse- og elevbaseret. Specialklasser er omfattet de samme krav som almenklasserne omkring skoledagens længde og understøttende undervisning. Ressourcetildelingsmodellerne tilpasses med baggrund i de ændrede økonomiske forudsætninger, der er analoge med almenklassernes forudsætninger. 7

8 Ressourcetildelingsmodel til almen og specialgrupper i SFO Ressourcetildelingsmodellerne til SFO tager udgangspunkt i en ugentlig tildeling pr. barn. Faktoren er afhængig af specialiseringen i tilbuddet. Den ugentlige tildeling pr. barn vil blive tilpasset som følge af den politiske beslutning, hvor faktorerne reduceret åbningstid, reduceret dækningsgrad samt serviceniveau skal vægtes. Ressourcetildelingsmodellerne er forholdsvis enkle og gennemskuelige. Det er således ressourcetildelingsmodeller, som er kendt og forstået i organisationen Anbefaling: 1) Ressourcetildelingsmodellen for folkeskolerne fortsætter som hidtil, dog således, at ændringer som følge af reformen indarbejdes, herunder flere fagdelte undervisningstimer og understøttende undervisning. 2) De fremtidige ressourcetildelingsmodeller for SFO tager udgangspunkt i de nuværende modeller og de grundlæggende principper bag modellerne 3) Skoleafdelingen bemyndiges til at tilpasse ressourcetildelingsmodellerne, som følge af øvrige beslutninger. 3. Undervisning og fritid 3.1 Prioritering af undervisningstiden Med folkeskolereformen fastlægges rammer om skoletiden på flere niveauer. På alle klassetrin fastlægges timetal til den samlede skoledag inklusiv fagdelt og understøttende undervisning. Inden for den fagdelte undervisning fastlægges endvidere minimumstimetal for hvert klassetrin for følgende fag: Dansk, Matematik og Historie. For den øvrige fagdelte undervisning er der fastlagt vejledende timetal ud fra en ministeriel vurdering af, hvad der er passende for at nå de forventede læringsmål. For yderligere info se bilag 1. Kommunen kan beslutte at konvertere timer i understøttende undervisning til timer i fagdelt undervisning for at skabe mulighed for to voksne i undervisningen i perioder op til et års varighed på de enkelte skoler. Dispensationsmuligheden( 16b) gælder for indskolingen og for klasser med særlige udfordringer på de øvrige klassetrin. Dispensationen medfører, for eleverne, en kortere skoledag. Med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering kan Byrådet, efter indstilling fra skolebestyrelsen, give dispensation i forhold til at nedsætte tiden til understøttende undervisning, hvis antallet af undervisningstimer særligt i dansk og matematik med to voksne i timerne øges. Dispensationsmuligheden gælder generelt for børnehaveklassen og klassetrin og for klassetrin for klasser med særlige behov. En dispensation kan medføre et behov for udvidelse af åbningstiden i fritidsordningen og at behovet for hjembefordring øges. 8

9 De fag i den fagdelte undervisning, der ikke er omfattet af minimumstimetal, kan vægtes anderledes end ministeriet angiver i sine vejledende timetal. Dog således, at det samlede antal fagdelte timer på hver årgang fastholdes Anbefaling: 1) Kompetencen til at fastlægge timetal i den fagdelte undervisning er delegeret til skolelederen. Dog skal de ministerielle minimumstimetal i dansk, matematik og historie overholdes, ligesom det samlede minimumstimetal til fagdelt undervisning som minimum skal overholdes. 2) Der konverteres ikke timer fra den understøttende undervisning til fagdelt undervisning. I indtagelsestilfælde skal en sådan prioritering beskrives af den enkelte skoleleder og godkendes skolechefen. 3) Skolelederen - uanset hvordan timeplanen fastlægges lokalt - er ansvarlig for, at de fælles faglige mål nås Fritidstilbud: SFO Åbningstiden i SFO påvirkes af den forlængede skoledag. I beregningerne af reformen (som ligger til grund for budget 2014) er det forudsat, at udgifterne og forældrebetalingen til SFO revurderes som følge af, at den forlængede skoledag reducerer åbningstiden i SFO. Der er tale om et skøn for den fremtidige dækningsgrad og efterspørgslen kan ændres henover de næste år jf. erfaringer fra kommuner som allerede har indført en længere skoledag. Ikke mindst for eleverne i klasse kan dækningsgraden falde yderligere.. Det er forudsat, at ressourcetildelingen til SFO reduceres som følge af et fald i børnetal /lavere dækningsgrad samt reduceret åbningstid. Et nyt serviceniveau fastlægges for normeringen i SFO Anbefaling: 1) Ressourcetildelingen til SFO reduceres i takt med at åbningstiden nedsættes, samt et estimeret fald i antallet af børn i SFO. 2) Et nyt serviceniveau på 50 % fastlægges for normeringen i SFO. 3) Skoleafdelingen følger udviklingen på fritidsområdet tæt og holder Børn - og Undervisningsudvalget orienteret vedrørende ændringer i efterspørgslen. Hvis forudsætningerne omkring en dækningsgrad på 70 % ikke holder, tilpasses ressourcetildelingen. 4) Skoleafdelingen anmodes om, at vurdere fritidsstrukturen ud fra de første erfaringer med virkningerne af folkeskolereformen med henblik på tilpasninger. Vurderingen fremlægges for Byrådet i foråret 2015 med henblik på at indgå i budgetlægningen for

10 3.3. Skolebestyrelsens sammensætning Folkeskolereformen giver Byrådet ændrede muligheder for at træffe beslutning om skolebestyrelsens sammensætning efter indhentet udtalelse fra de berørte skolebestyrelser. Skolebestyrelsen skal fortsat bestå af et flertal af forældrerepræsentanter, og der skal fortsat vælges repræsentanter for medarbejdere og elever. De ændrede muligheder består i: Mulighed for at tilbyde to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter fra det lokale erhvervsliv eller foreningsliv eller fra de lokale ungdomsuddannelser. Disse repræsentanter deltager uden stemmeret. Mulighed for at SFO-lederen og evt. ledere fra en skoles (geografisk adskilte) afdeling(er) kan deltage i en skolebestyrelses møder uden stemmeret. Bekendtgørelse om udmøntning af de nye muligheder for bestyrelsessammensætning herunder kompetence til at beslutte eventuelle ændringer er endnu ikke udsendt fra ministeriet. Der skal foretages nyvalg til skolebestyrelserne i foråret 2014 en proces, som indledes i februar måned Anbefaling: 1) Skolebestyrelsesvalget i foråret 2014 gennemføres efter nuværende bekendtgørelse, med mindre der senest er udsendt bekendtgørelse vedrørende nye regler for bestyrelsessammensætning. 2) Når den nye bekendtgørelse er offentliggjort, træffer Byrådet beslutning om, hvorledes de ekstra pladser i skolebestyrelserne kan udfyldes. 3.4 Skoleårets længde (antallet af undervisningsuger for elever) Hidtil har skoleåret været planlagt med 40 undervisningsuger. Det kan drøftes, om det er hensigtsmæssigt at fordele lærernes undervisningstid på flere uger. Med flere undervisningsuger vil elevernes skoledag være kortere, hvilket vil medføre et større behov for fritidstilbud efter skoletid. Det vil have betydning for de økonomiske forudsætninger Anbefaling: Antallet af undervisningsuger fastholdes på 40 uger om året. 10

11 4. Understøttende undervisning 4.1. Sammenhænge mellem fagdelt og understøttende undervisning Udover den fagdelte undervisning skal eleverne tilbydes understøttende undervisning, så elevernes samlede timetal udfyldes. Den understøttende undervisning skal foregå i sammenhæng med den fagdelte undervisning. Tiden til understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesreglerne. Tiden til understøttende undervisning tilrettelægges fleksibelt, og det er kommunens opgave at tilrettelægge personalesammensætningen. Den understøttende undervisning skal integreres med den fagopdelte undervisning, så den understøttende undervisning som udgangspunkt ikke planlægges som et separat tilbud på bestemte tider af skoledagen (sidst på dagen). Frem til næste folketingsvalg gælder overgangsbestemmelserne, der medfører at lektiehjælp og faglig fordybelse skal placeres i ydertimerne på skoledagen Indholdet i den understøttende undervisning Skolelederen fastlægger efter dialog med medarbejderne den nærmere afvikling af timerne. Indholdet i den understøttende undervisning planlægges af de lærere/pædagoger, som har ansvaret for de pågældende timer. Tilrettelæggelsen skal ske i sammenhæng med den fagdelte undervisning og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Det forudsættes, at den understøttende undervisning indgår i teamsamarbejdet Anbefaling: Kompetencen til at tilrettelægge den understøttende undervisning ligger hos den enkelte skoleleder Motion og bevægelse 45 minutter om dagen Det skal sikres, at alle børn er fysisk aktive og bevæger sig i gennemsnit 45 minutter om dagen. Der fastsættes ikke nationale rammer for, hvordan kravet om gennemsnitlig 45 minutters bevægelse om dagen opfyldes. Den enkelte skoleleder beslutter derfor, hvordan den obligatoriske fagdelte undervisning i idræt suppleres motion og bevægelse kan både indgå i den fagdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan eksempelvis ske på tværs af årgange eller som samarbejde med idrætsklubber, DGI eller andre samarbejdspartnere. Skolelederen kan efter anmodning fra forældrene tillade, at enkeltelever opfylder forpligtelsen gennem deltagelse i eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening Anbefaling: Det anbefales, at der ikke fastlægges yderligere centrale retningslinjer for den lokale udmøntning af kravet om 45 minutters bevægelse pr. dag. 11

12 4.3. Lektiehjælp og faglig fordybelse Alle børn skal frem til næste folketingsvalg have tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp som et frivilligt tilbud om eftermiddagen i ydertimerne. Efter næste folketingsvalg forventes tilbuddet at være obligatorisk og uden krav om placering sidst på skoledagen. Dette kan udgøre en særlig udfordring, fordi eleverne fra dag til dag kan vælge lektiehjælp til og fra. De forældre/elever, der ikke i overgangsfasen ønsker lektielæsning, og som er afhængig af hjemtransport med skolebus, får ikke separat hjemkørsel, idet der køres efter de gældende regler på området. De børn, som ikke ønsker at benytte tilbuddet, skal - frem til næste folketingsvalg - tilbydes fornødent tilsyn uden forældrebetaling i de pågældende timer. Der er ikke åbent i SFO en, før lektielæsningen er slut Anbefaling: 1) Skolerne tilrettelægger lektiehjælpen og den faglige fordybelse lokalt efter ovenstående retningslinjer. 2) Skolerne skal tilbyde fornødent tilsyn med de elever, som ikke modtager lektiehjælp. 5. En længere og mere varieret skoledag 5.1. Mulighed for at oprette nye valgfag Ud over de ændringer i valgfagsordningen, der følger af reformen, åbnes der mulighed for, at Byrådet kan godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, som ligger ud over de valgfag, der findes Fælles Mål for. Undervisningsministeriet udarbejder et koncept for etablering af nye valgfag i kommunerne i form af standarder for, hvordan mål og indhold for faget skal beskrives. De nye muligheder for etablering af valgfag kan bidrage til højere motivation, trivsel og læring samt toning af linjer, hvis nye valgfag rammer interesser og kompetencer hos eleverne, som ellers ikke tilgodeses i tilstrækkelig grad. Se endvidere punkt Anbefaling: 1) Kompetencen til at godkende nye valgfag som forsøgsordning på den enkelte skole ligger hos skolechefen. 2) Kompetencen til at godkende nye valgfag som et permanent tilbud ligger hos Børne- og Undervisningsudvalget. 3) Skolerne skal følge undervisningsministeriets koncept for etablering af nye valghold for at sikre kvaliteten af valgfagstilbuddet. 12

13 5.2. Mulighed for at etablere elite- og talentklasser Folkeskolereformen giver mulighed for at oprette særlige eliteidrætsklasser i klassetrin. Eleverne optages i de særlige klasser på baggrund af deres sportslige niveau. Desuden gives mulighed for at oprette særlige talentklasser i musik efter ansøgning til Undervisningsministeriet Anbefaling: Skoleafdelingen undersøger og udarbejder et forslag til politisk behandling. Forslaget skal indeholde en analyse af mulighederne og behovet for at oprette elite- eller talentklasser og i givet fald beskrive omfang, struktur og økonomi Udnyttelse af nye rammer for holddannelse Fremover vil holddannelse kunne finde sted i mere end 50 % af undervisningstiden for mellemtrinnet og udskolingen, idet reglen om, at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden (50 %.-reglen), ophæves for klassetrin. Endvidere er varslet en lempelse af 50 % -reglen i forhold til indskolingen. Der tilføjes dog en bestemmelse om, at eleverne på klassetrin i væsentligt omfang skal undervises med udgangspunkt i deres stamklasse. På klassetrin skal der jævnligt foretages en konkret pædagogisk begrundet vurdering af brugen af holddannelse på baggrund af fagligt niveau i forhold til undervisningen af både klassen som sådan og den enkelte elev, for at sikre, at der ikke gives adgang til permanent niveaudeling, og at der løbende tages stilling til brugen af holddannelse. Den understøttende undervisning vil ikke være omfattet af holddannelsesregler. Skolebestyrelsen forpligtes til at fastlægge principper for holddannelse Anbefaling: Skoleafdelingen orienterer og vejleder skolebestyrelserne om opgaven med at fastlægge principper for holddannelse Etablering af samarbejde med musikskolen, det lokale foreningsliv mv. Med folkeskolereformen er folkeskolerne forpligtet til at indgå i et samarbejde, herunder partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts-, og foreningsliv, kunst- og kulturskoler og med de kommunale ungdomsskoler og musikskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og emner. Det er op til den enkelte leder at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. 13

14 I projekt FællesSkolen er en delprojektgruppe, som arbejder med den åbne skole. Gruppen har igangsat følgende tiltag: I samarbejde med Kultur og Fritid samt Folkeoplysningsudvalget er der skabt et overblik over kommunens foreningsliv og kontakter dertil. Delprojektgruppen har inviteret foreningerne til en dialog om den fælles opgave i februar Der udvikles en kommunal database, hvori foreninger mv., der har interesse for et samarbejde, noteres i samarbejde med skoler. Kontakter til erhvervslivet videreudbygges via Entreprenørskabsskolen. Et samarbejde med musikskolen vil i første omgang ske ved, at musikskolen beskriver samarbejdstilbud til skolerne, som skolerne kan benytte. Skolerne har desuden mulighed for at indgå i en dialog med musikskolen om konkrete ønsker Anbefaling: 1) Kompetencen til at beslutte måden hvorpå et obligatorisk samarbejde med det lokale foreningsliv, musikskolen og erhvervslivet etableres, ligger hos skolelederen. 2) Den kommunale organisering omkring Entreprenørskabsskolen videreudvikles med henblik på at understøtte FællesSkolens målsætninger om et styrket samarbejde med det omgivende samfund Undervisningspligt gennem Musikskolen eller eliteidrætsudøvelse Skolelederen kan give konkret tilladelse til at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning eller eliteidrætstræning i sportsforeninger, fx i stedet for valgfagstimer. Skolelederen kan give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage undervisning folkeskolens fag i ungdomsskoleregi. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper herfor Anbefaling: Skoleafdelingen orienterer skolebestyrelserne om, at de kan fastlægge principper vedrørende elevers opfyldelse af undervisningspligten ved undervisning i Ungdomsskolen, musikundervisning eller eliteidrætstræning Placering af konfirmationsforberedelse Der skal tages højde for konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning. Det vil sige, at konfirmationsforberedelsen så vidt muligt skal lægges inden for den tid, som undervisningen normalt foregår i perioden mellem kl Timetallet for selve konfirmationsforberedelsen er, at konfirmationsforberedelsen skal omfatte mindst 48 lektioner og så vidt muligt 56 lektioner (jf. folkekirke.dk). Det er et krav, at der er mindst to ugentlige lektioner, men ikke om at de skal være sammenhængende. Konfirmationsforberedelsen lægger således beslag på to lektioner fordelt på mindst 24 uger og så vidt muligt på 28 uger. Hvis konfirmationsforberedelsen samles på temadage fordeles den på færre uger. 14

15 Placeringen af timerne skal i henhold til lovgivningen aftales mellem skolerne/byrådet og præsterne. Undervisningsministeriet har præciseret, at konfirmationsforberedelsen ikke kan betragtes som en del af den understøttende undervisning og derfor ligger ud over de 35 timer, der er obligatoriske for 7. årgang Anbefaling: En kommunal arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for skoleledelsen og præsterne udarbejder kommunale principper for konfirmationsundervisningens placering. Forslaget godkendes af Byrådet april Arbejdstiden 6.1. Arbejdstidens tilrettelæggelse De nye arbejdstidsregler betyder, at lærernes og pædagogernes arbejdstid kan tilrettelægges med større fleksibilitet i forhold til undervisningsopgaven, andre opgaver, forberedelsestiden og skoledagens organisering. Som på kommunens andre arbejdspladser, sikres kvalitet og effektivitet bedst gennem dialog mellem ledere og medarbejdere. Dialog om mål, arbejdsformer, samarbejde og trivsel er en forudsætning for medarbejdernes kreative og engagerede medvirken. Arbejdstiden tilrettelægges fremadrettet af skolelederen i dialog med den enkelte medarbejder. Det er hensigtsmæssigt, at det er tydeligt, hvilke muligheder der er for variation mellem skolerne i arbejdstidens tilrettelæggelse. Samtidig er det hensigtsmæssigt, at arbejdstiden tilrettelægges efter fælles værdier i hele kommunen. I projekt FællesSkolen har en delprojektgruppe i samarbejde med ledelserne på andre skoler udviklet en arbejdstidsmodel for medarbejdere fra skoleåret 14/15. Modellen skal tænkes som en grundmødeplan og en kommunal ramme for, hvorledes skoleåret planlægges. Alle skoler følger samme principper med mulighed for lokalt aftryk. Grundmødeplanens elementer: Den samlede arbejdstid er antallet af arbejdstimer, der er til rest, når feriefridage og helligdage er fratrukket. Arbejdstiden er 1680 timer pr. skoleår. Den enkelte medarbejder er til stede på arbejdsstedet i arbejdstiden, med mindre andet er aftalt. Grundmødeplan defineres som en plan over, hvornår arbejdstiden for alle medarbejdere på fuld tid er placeret på elevdage og elevfrie dage. Grundmødeplanen omfatter særskilt fælles aktiviteter, der er placeret som enkeltstående begivenheder udenfor den daglige plan. F.eks. - fælles personalemøder. 200 elevdage Defineres som de 200 dage, hvor eleverne i Ikast-Brande Kommune er på skolen i henhold til den kommunale feriekalender elevfrie dage Defineres som dage ud over de 200 elevdage, hvor man lokalt har fastlagt, at alle medarbejdere arbejder på skolen. 15

16 Resterende tid Defineres som timer, der er tilbage når den fælles arbejdstid er fastlagt. Resterende tid er tænkt som et udgangspunkt for den individuelle tilpasning til egen opgave portefølje. (6. ferieuge, projektuger, entreprenante forløb, lejrskole, prøveafholdelse mm.). Medarbejderne aftaler den individuelle placering af timer ud over grundmødeplanen sammen med ledelsen. For lærere med nedsat arbejdstid nedsættes arbejdstiden forholdsvis i skoletiden. Arbejdstid efter kl. 17 og i weekender aftales og registreres af hensyn til udbetaling af løntillæg Anbefaling: 1) Kompetencerne for at godkende og beslutte principperne for den kommunale mødeplan for medarbejdere på skolerne ligger i Byrådet. 2) Kompetencerne for en konkret udmøntning af den kommunale mødeplan for den enkelte medarbejder ligger hos skolelederen Arbejdet foregår som udgangspunkt på skolen De nye arbejdstidsregler for lærere og pædagoger betyder, at medarbejderne som udgangspunkt arbejder på arbejdsstedet i den fulde arbejdstid. Dermed fremmes mulighederne for samarbejde, fælles forberedelse og koordination mellem medarbejdere og teams. Der er samtidig tale om en betydelig ændring af praksis. Hidtil har især lærerne i stort omfang haft individuel frihed til selv at tilrettelægge arbejdet udover selve undervisningstiden. Lærernes arbejdstid kan med de nye arbejdstidsregler bredes ud over flere uger af året end hidtil. Det giver skolerne gode muligheder for kompetenceudvikling og fælles forberedelse. Lærernes hovedopgave er at forberede, tilrettelægge og udføre en læringsdag for eleverne, hvorfor det er hensigtsmæssigt at deres arbejdstid hovedsageligt ligger i de uger, hvor børnene er på skolen se punkt 6.1. I forbindelsen med Projekt Fællesskolen har byrådet tildelt skoleområdet 10 mio. kr. til lærerarbejdspladser på skolerne. En delprojektgruppe har afsøgt muligheder herfor og vil i denne sammenhæng udvikle et inspirationskatalog til alle skoler i kommunen. Projektgruppen har etableret en forbindelse med Arkitektfirmaet SIGNAL, der tilbyder konsulentbistand til skolerne Anbefaling: 1) At der på den enkelte skole i tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere laves en plan for arbejdspladsernes etablering. 2) Kompetencen til at fordele de 10 mio. kr. ligger hos skolechefen. 16

17 6.3. Etablering af samarbejdsfora Hidtil har det været en pligt at oprette et pædagogisk råd, hvor skolens pædagogiske medarbejdere er repræsenteret. Med folkeskolereformen bortfalder kravet om etablering af pædagogisk råd ved hver skole. Der er fortsat krav om etablering af lokalt MED-udvalg (LMU) på hver skole, jf. Ikast-Brande kommunes MED-aftale Anbefaling: 1) Pædagogisk Råd nedlægges. 2) Der arbejdes på at kvalificere MED-strukturen på skoleområdet Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger med flere. På nationalt plan er der afsat midler til kompetenceudvikling i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen i årene frem til Målsætningen i folkeskolereformen er, at alle lærere på kommunalt niveau i alle fag og alle klassetrin enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Kompetenceudviklingsindsatsen skal målrettes og fokuseres strategisk på de områder, hvor der er størst sammenhæng med folkeskolens mål og behov. Kompetenceudviklingsindsatsen skal derfor både understøtte målsætningen om fuld kompetencedækning i folkeskolens fag i 2020 og anvendes til understøttelse af øvrige prioriterede områder og målsætninger i folkeskolereformen som fx anvendelse af it i undervisningen, klasseledelse, inklusion, dansk og matematik mv. Efteruddannelsesindsatsen skal organiseres både som efteruddannelse i regi af professionshøjskoler og universiteter, og som aktionslæring og kollegial sparring på skolerne mv. Kommunens skoler har de senere år været optaget af entreprenørskabet og hvorledes man bringer kreativitet og innovation ind i læringsdagen. Skoleafdelingen har et samarbejde med VIA om at udarbejde en booklet omkring den entreprenante læringstilgang og hvorledes denne udvikles og implementeres ind i praksis. I forbindelse med dette, vil der udarbejdes en kommunal kompetenceplan for lærere og pædagoger i samarbejde med VIA for de kommende år. En projektgruppe under projekt FællesSkolen er i gang med at skitsere de kommunale behov Anbefaling: 1) Skolerne i samarbejde med Skoleafdelingen planlægger og gennemfører kompetenceudvikling, således at målene for linjefagsdækning nås inden for den forudsatte tidsramme. 2) Kompetencerne til at udarbejde en kompetenceplan for den enkelte medarbejder ligger hos skolelederen Kompetenceudvikling af skoleledelser Folkeskolereformen og de ændrede arbejdstidsregler stiller nye krav til skolernes ledere. Dels i form af krav om faglig ledelse tættere på den pædagogiske praksis. Dels i form af personaleledelse, som i højere grad end tidligere er baseret på den enkelte leders personlige lederskab. 17

18 På den baggrund er der behov for afklaring af skoleledernes kompetencer, ønsker og motivation i forhold til de nye forventninger Anbefaling: Skoleafdelingen afdækker i samarbejde med skolelederne behovene for kompetenceudvikling i relation til de nye ledelsesopgaver. Skolechefen er herefter ansvarlig for at de individuelle kompetenceplaner for lederne udarbejdes. 7. Skolebuskørsel Behovet for skolebuskørsel ændrer sig som følge af den længere skoledag med mere ensartede møde- og sluttidspunkter for skoledagen i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Skoleafdelingen og Teknisk Område vurderer aktuelt på effekterne af skolereformen og behovet for ændringer i skolebuskørslen. På den baggrund udarbejdes forslag i henhold til det kommunale vedtagne serviceniveau for den fremtidige skolebuskørsel Anbefaling: De gældende principper for skolebuskørsel i Ikast-Brande kommune fastholdes, samt at antallet af ruter tilpasses mødetiden i den nye skolereform. 8. Forældrenes rolle Elever og forældre skal ifølge folkeskolens formålsparagraf samarbejde med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Forældreansvaret tydeliggøres i loven, idet det fortsat er en del af loven, at skolebestyrelsen skal fastsætte principper for samarbejdet mellem skole og hjem, og som det nye element tilføjes, at der skal fastsættes principper om forældrenes ansvar i samarbejdet. Indførelse af lektiecafe vil sandsynligvis medføre at børnene ikke længere skal lave lektier hjemme, hvor ved en naturlig anledning for forældrene til at følge med i/engagere sig i hvad der foregår i skolen forsvinder. 8.1 Anbefaling: Der sættes fokus på, hvordan det sikres, at der er et fortsat højt forældreengagement i forhold til det enkelte barns skolegang og skolen som helhed. 18

19 9. Personalemæssige konsekvenser Ny lovgivning med nye krav, nye forudsætninger og en omlægning af et delvist brugerfinansieret tilbud som SFO ind i et rent kommunalt finansieret system undervisningstilbuddet medfører ændringer i personalegruppen. De tre personalegrupper, der hovedsageligt berøres af ændringen, er lærerne, pædagogerne og pædagogmedhjælperne. Allerede i budgetforliget blev det anført, at medhjælperne som følge af den kortere dag i SFO og de faglige krav, der blev anført i loven som et af midlerne til at opnå målsætningerne, kunne miste stillinger. Børnenes obligatoriske tid i skolen (0.-9. årgang) forøges med i alt 40 %, der fordeler sig således på personalegrupperne: Lærere i tiden til flere fagfaglige timer: 12 % Lærere i tiden til den understøttende undervisning (50/50): 13,6 % Pædagoger i tiden til den understøttende undervisning (50/50): 13,6 % SFO ens åbningstid reduceres med 24,5 %.*) *) Åbningstiden i ferier vægter mere efter reformen på grund af den længere skoledag. Det endelige antal stillinger for de tre personalegrupper kan først fastlægges endeligt, når Byrådet har truffet beslutning den Ud fra de i afsnit 2 beskrevne forudsætninger kan antallet af fuldtidsstillinger, der skal bruges efter indførelsen af reformen, estimeres. Normeringen i SFO er omregnet til pædagogstillinger á 37 timer. Lærerstillinger: uændret. Pædagogstillinger i SFO-tiden: minus 101 stillinger. Pædagogstillinger i skoletiden til understøttende undervisning: plus 25,5 stillinger. Pædagogstillinger i skoletiden til holddannelse : plus 21 stillinger Sammenlagt en reduktion på omkring 54,5 pædagogstillinger, der faktuelt skal fordeles på medhjælpere og pædagoger. Det vil få betydning for antallet af stillinger, hvilke beslutninger Byrådet tager omkring midlerne, der er placeret i puljen. Skoleafdelingen er i dialog med personaleafdelingen og de faglige organisationer om mulighederne for omplacering og kompetenceudvikling af medarbejdere til andre beslægtede områder. Der er udarbejdet en tidsplan for samarbejdsforløbet både før og efter Byrådets beslutning den Øvrige fokusområder I nedenstående afsnit skitseres områder, der ikke direkte er en konsekvens af en ny skolereform, men som kan være strukturelle og pædagogiske tiltag, der understøtter, at reformens målsætninger nås. 19

20 10.1 Skolestruktur I 2010 blev foretaget en analyse af skolestrukturen i Ikast-Brande Kommune med henblik på at afsøge muligheder for at optimere driften af folkeskolerne med særligt fokus på antallet af klasser. Analysen og den efterfølgende politiske beslutningsproces medførte en beslutning om fællesledelse mellem Isenvad og Vestre Skole og en flytning af distriktsgrænser i Ikast by med henblik på at optimere klassedannelsen. Flytningen af distriktsgrænser og en stramning af de kommunale regler for frit skolevalg har medført, at det gennemsnitlige antal klasser på de årgange, der ruller ind, er 8 klasser mod tidligere 9 klasser. Gennem et forløb på 10 skoleår er udgiften i Ikast by reduceret med 5 mio. kr. ved optimeringen af klassestørrelserne. En sammenlægning af overbygninger mellem hhv. Bording og Engesvang vil i snit kunne medføre en klasse mindre i overbygningen. En sammenlægning af overbygninger mellem hhv. Nørre Snede og Ejstrupholm vil i snit kunne medføre en klasse til to klasser mindre i overbygningen. Ved sammenlægninger af overbygninger i yderdistrikterne skal modregnes udgiften til skolebuskørsel. En sammenlægning af overbygninger i Ikast by, vil efter distriktsoptimeringen i 2010 forventes at kunne reducere antallet af klasser i overbygningen med 3 til 4 klasser afhængigt af årgangenes størrelser. Fremskrivningen af antallet af fødte børn i Ikast-Brande Kommune de kommende fem år, hvor det forudsættes at 10 % af en årgang går på friskole og 20 % af eleverne forlader den kommunale folkeskole for at gå på efterskole, viser et samlet stabilt elevtal for skolebørnene i de kommende 5 år Anbefaling: Der er fokus på skolernes arbejde for at opfylde lovgivningen og målsætningerne i folkeskolereformen. Byrådet kan på grundlag af resultaterne vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at igangsætte strukturelle forandringer på skoleområdet Rullende indskoling Rullende indskoling er indført og implementeret på Isenvad, Blåhøj og Nørre Snede Skole. Ordningen indføres i skoleåret på Vestre Skole. Der er evalueret på resultaterne af den rullende indskoling i en politisk sag i januar Resultaterne med den rullende indskoling har været positive, når organisationen i samarbejde med de afgivende børnehaver har haft en proces, hvor en lokal model udvikles i samarbejde med medarbejdere og bestyrelser. 20

21 Anbefaling: De hidtidige erfaringer med rullende skolestart vurderes med henblik på, om den rullende skolestart kan understøtte arbejdet med implementeringen af målsætningerne i den nye skolereform. Erfaringerne fra Vestre Skole, som er en stor skole med samarbejdsflader til mange børnehaver indgår i en redegørelse til Børne- og Undervisningsudvalget i december Udskolingen Valgfag gøres nu obligatoriske fra 7. klasse. 9 åbner mulighed for, at Byrådet kan godkende at skolerne udbyder en række af valgfag, der allerede kendes fra valgfagsudbuddet i 10. klasse. Vejen er dermed åbnet for, at skolerne i princippet kan tilrettelægge særlige udskolingslinjer/-profiler. Sammenholdt med de nye regler omkring holddannelse, der er beskrevet nærmere i punkt 5.3 har skolerne nye muligheder for at etablere nye undervisningstilbud i overbygningen på tværs af klasser og årgange Anbefaling: Skolernes arbejde med at udvikle undervisningstilbuddene i udskolingen følges kommunalt. Målsætningen er, at elevernes motivation for at gå i skole fastholdes, en større del af eleverne skal sikres tilbud, der gør dem uddannelsesparate, således at den procentuelle andel, der gennemfører en ungdomsuddannelse øges Organisation og ledelse - skole og fritidstilbud. Folkeskolereformen indeholder en anderledes skoledag og derved også et anderledes behov for fritidstilbud. Åbningstiderne skal tilpasses det nye behov, ligesom mål og indhold af fritidstilbuddet skal tilpasses den nye situation. Det vurderes, at der fortsat vil være behov for et morgenmodul, hvorimod eftermiddagsmodulet vil blive væsentlig anderledes i tid, form og indhold. Samtidig ændres personalesammensætningen i selve skoledelen, idet pædagogerne i fremtiden vil være en integreret del af den understøttende undervisning og indgå som ekstra voksne i forbindelse med holddannelse. Samvirket og samarbejdet mellem lærere og pædagoger vil således blive væsentlig udbygget i forhold til de muligheder, der kendes fra skolerne i dag. Samarbejdet og samspillet vil være en grundlæggende forudsætning for opnåelse af reformens målsætninger. Hertil kommer at det vil være nødvendigt at sammenkoble pædagoger i skoledelen og pædagoger i fritidstilbuddet i sammenhængende stillinger, således at der skabes attraktive ansættelsesvilkår. På baggrund af ovenstående vil det være hensigtsmæssigt at overveje en anderledes organisation af sammenkoblingen mellem skoledel og fritidsdel, således at disse integreres såvel organisatorisk som ledelsesmæssigt. Den skarpe opdeling i skole og SFO ønskes ændret til en organisatorisk og økonomisk enhed med fælles ledelse. Ledelsesopgaverne fordeles i ledelsesteamet. Ledelsesopgaverne efter den nye reform skal redefineres med reformen flyttes fokus fra undervisning til elevernes læring og trivsel, det fordrer både en kulturændring og anderledes fordeling mellem opgaverne i dag. Hvorledes skal ledelsesopgaverne i den nye skole vægtes i forhold til drifts-, personale- og udviklingsopgaver? 21

22 Anbefaling: Der udarbejdes et oplæg indeholdende analyse og forslag til en evt. anderledes organisation og ledelsesstruktur på skolerne i forhold til koblingen mellem skoledel og fritidstilbud. Hensigten er at skabe en større helhed i tilbuddet fra klokken 6.30 til samt bedre integration af de forskellige personalegrupper. 22

23 Bilag 1: 23

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereform baggrundsbilag

Skolereform baggrundsbilag Skolereform baggrundsbilag Bemærk! Nedenstående indstillinger er udarbejdet ud fra 1. behandling af lovforslaget omkring ny skolereform. Skolereformens intention Det fremgår af udspillet, at regeringen

Læs mere

Vedtaget af Byrådet 25. februar 2014. Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune

Vedtaget af Byrådet 25. februar 2014. Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune Vedtaget af Byrådet 25. februar 2014 Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune 1 Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Den samlede økonomi i reformen... 5 3. Ressourcetildelingsmodellerne...

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform: Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Dagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal

Dagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal Dagsorden Uddannelsesudvalget Mødedato 20. januar 2014 kl. 17:00 Mødelokale Deltagere Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal Johnny Persson (V), Bodil Knudsen (A), Pernille Ivalo Frandsen (V), Niels Christian

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt.

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt. Punkt 16. Godkendelse af forslag stillet af Venstres byrådsgruppe om mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er tilstede i den fagdelte undervisning / flytning

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Notat. Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune.

Notat. Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune. Notat Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune. Byrådet godkendte 25. februar 2014 Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune som grundlag

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

En reform af folkeskolen 1.8.2014

En reform af folkeskolen 1.8.2014 En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT

FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT SIDE 1/5 FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT SAGSFREMSTILLING: Regeringen og et flertal af folketingets partier har indgået forlig om reform af folkeskolen. Børne- og Undervisningsudvalget blev

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1741742 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 24. september 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta Nielsen

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune

Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune Bilag 2 - Oversigt over er i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1. august 2014 Emne Alternative modeller indstilling 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere