Frugtbare partnerskaber

Transkript

1 Helene Tølbøll Djursø & Anders Drejer Frugtbare partnerskaber - samarbejde mellem privat og offentligt nyt perspektiv på det personlige lederskab gyldendal business

2 Indhold Forord 9 1 Samfundsmæssige udfordringer Den igangværende krise 16 Skiftet fra industri- til vidensamfund 17 Paradigmeskiftet fra industri- til vidensamfund på samfundsniveau 19 Paradigmeskiftets primære elementer 20 2 Den offentlige sektor i vidensamfundet 23 Ledelsesudfordringen inden for det offentlige nu og fremover 25 Frugtbare partnerskaber en af løsningerne 26 Frugtbare partnerskaber Samarbejde mellem privat og offentligt Af Helene Tølbøll Djursø og Anders Drejer 2011 Gyldendal A/S Omslag og sats: Stuntfire Søren Ditlefsen Tryk: Livonia Print, Letland ISBN: udgave, 1. oplag Printed in Latvia Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. 3 Værdiskabende samarbejder og velfungerende partnerskaber 33 Danmarks mest klimavenlige daginstitution 33 Danmarks første offentlige CO 2 -neutrale bygning 38 Det Danske Madhus: OPP med vokseværk 43 OPS skal være samarbejde imellem specialister 46 4 Nye ledelsesteorier til understøttelse af frugtbare partnerskaber 51 Definition af frugtbare partnerskaber 54 Fordomme som barriere 56 Regler som barriere 56 Kortsigtet tænkning i det politiske system som barriere 58 Hvordan overvinder vi så barriererne? 59 Definition af frugtbare partnerskaber 60 Gyldendal Business Klareboderne København K Tlf.: Frugtbare-partnerskaber-indhold++.indd /10/

3 5 Corporate social responsibility (CSR) et nøgleord i frugtbare partnerskaber 61 CSR som begreb 62 CSR god forretningspraksis 63 Shareholder value 65 Danmark kan få en global styrkeposition 68 Strategisk offentligt samfundsansvar 70 Fremtiden og udfordringerne 72 Udviklingstendenser Vi behøver en version 3.0 af OPP 177 Samtale med Dennis Kristensen 14 Inddrag universiteterne og tænk i nye forretningsmodeller 193 Samtale med Bent Hansen 15 Professor Kurt Klaudi Klausens refleksioner over samtalerne med Claus Juhl og Bent Hansen Flere stærke partnerskaber kan sikre velfærdsstaten 77 Refleksion over samtalen med Lars Rohde 16 Innovation på kanten 215 Samtale med Christian Stadil 7 Optimisterne driver innovationen 89 Refleksion over samtale med Allan Søgaard Larsen 17 Vejen ud af krisen 233 Hvad skal vi nu leve af? 233 Janteloven gælder ikke i den globaliserede verden! Kvadratroden af governance 108 Samtaler med Sten Scheibye og Steen Thomsen 18 Hvad nu? 243 Hvad har vi lært? De dygtigste medarbejdere skaber fremtiden og arbejdspladserne 129 Samtale med Peter Schütze 10 Innovative partnerskaber er fremtiden 143 Samtale med Jan Trøjborg 11 Vi har mest brug for kapitalpartnerskaber 153 Samtale med Claus Juhl 12 Partnerskaber skal først og fremmest være en god forretning gerne med gensidige fordele 165 Samtale med Claus Hjort Frederiksen Frugtbare-partnerskaber-indhold++.indd /10/

4 6 Flere stærke partnerskaber kan sikre velfærdsstaten Samtale med Lars Rohde, administrerende direktør i ATP Hvis der er nogen, der kan og vil de frugtbare partnerskaber, så er det ATP. Blandt de store fonde har ATP udmærket sig ved at være villig til at medvirke til at løfte de samfundsmæssige opgaver, som vi står over for. Vi vælger derfor at starte vores læringsproces mod mere viden om frugtbare partnerskaber med en samtale med ATP s øverste chef, Lars Rohde. Lars Rohde er en mand med et stort samfundssind og tillige en vidende og karismatisk leder, som kan lære os en masse om samfundets udfordringer set fra en meget indflydelsesrig stol. Endvidere glæder vi os til at præsentere de tanker, ATP s chef har gjort sig om, hvilke områder der med fordel kan gøres til genstand for frugtbare partnerskaber, hvad han tror, der kan komme ud af sådanne partnerskaber, og hvordan samfundet kan få flere frugtbare partnerskaber. Er det manglende tradition eller bureaukrati, der står i vejen for de frugtbare partnerskaber, som mange i flere år har talt varmt for? Det har Lars Rohde en række klare holdninger til, og han sender også selv en række spørgsmål videre til de politiske bidragydere i vores bog. 77 Frugtbare-partnerskaber-indhold++.indd /10/

5 Et land som Australien har en helt anden tilgang for eksempel på infrastrukturområdet. En stor del af den australske infrastrukxx Danmark står over for udfordringer, der kræver øget outsourcing, nye finansieringsformer, blandt andet af infrastruktur, og stærke partnerskaber mellem det offentlige og de private virksomheder. Det skal være med til at sikre vores velfærdsmodel, mener Lars Rohde, der lister en række tankevækkende debatemner, dilemmaer og udfordringer op af typen, som det haster at få gjort noget ved. xx Vi står over for en demografisk dødens dal Danmarks traditionelle velfærdsmodel er ved at vise tegn på stærk overbelastning. Vi står over for en demografisk dødens dal, som vil forøge presset på udgiftssiden og samtidig formindske de mulige indtægter i det offentlige. Alene derfor bliver vi nødt til at have en grundlæggende diskussion om, hvad der er den offentlige sektors primære funktioner i helt snæver forstand, og så koncentrere os om dem. Derudover skal vi prøve at udvikle andre modeller til finansiering og betaling af de offentlige ydelser, og det er den grundlæggende baggrundsmusik for de nødvendige nye tanker i partnerskaber mellem det offentlige og det private. Vi elsker jo velfærdsstaten, og der er vel ikke det produkt, vi ikke mener skal høre hjemme her. Men velfærdsstaten bliver en udfordring for Danmark, fordi vores servicemodel i høj grad er bygget på offentlig finansiering. Vi skal nøje overveje, om det bliver civilsamfundet, der må påtage sig mere socialt arbejde i fremtiden. Tag for eksempel skoleområdet. Det utroligt underholdende ved Danmark er, at ikke alene har vi et dyrt og meget kostbart offentligt skolesystem, men hvis ikke man kan lide det system, så kan man få en privatskole med tilskud. Det må være et meget rigt samfund, der kan klare begge dele. Det har nogle ideologiske baggrunde, som sjovt nok har fundet støtte både fra venstrefløjen med deres lilleskoler og højrefløjen med deres kristne friskoler. Måske var det et af de områder, vi som samfund skulle kigge lidt mere på. Offentlige virksomheder er underlagt en særlig politisk logik Private virksomheder kan noget, som det offentlige ikke kan, derfor er OPP, offentlig-private partnerskaber, interessante. Der vil ofte være en tendens til, at de offentlige virksomheder er underlagt en særlig politisk logik, der indimellem kan være stærkt hæmmende for drift, udvikling og ikke mindst for rationaliteten i virksomheden. Det er en anden form for legitimitet, den type virksomheder har, sammenlignet med private virksomheder. Omvendt gælder det, at de offentlige virksomheder kan operere uden et marked det kan de private ikke. Derudover kan de varetage opgaver, som vi aldrig nogensinde ville drømme om at lægge i et privat regi. Domstolene, retsvæsenet og politiet er de helt klassiske eksempler, men det gælder også en stor del af sygehusvæsenet. Der, hvor man med fordel kan bruge private aktører, er der, hvor der er en veldefineret én til én-sammenhæng mellem ydelserne og brugerne, og hvor brugeren skal betale. Det kan give en mekanisme, som er med til at rationere brugen af ydelserne. Et af de store problemer i den offentlige sektor er, at når der er en gratis ydelse, er den også ofte ubegrænset på en eller anden facon. Derfor kunne en højere grad af private aktører på en række områder være en af vejene frem. Vi kan også adskille bestiller- og betalerrollen på den ene side og udførerrollen på den anden. Man kan godt have noget, der er offentligt finansieret, men udføres privat, ligesom man kan have noget, der er offentligt udført, men privat finansieret. Det vil kunne give en mere fleksibel tilgang, end der er i dag. Jeg fatter ikke en meter Frugtbare-partnerskaber-indhold++.indd /10/

6 tur er i privat ejerskab en lignende dansk model med forskellige kombinationer af brugerbetaling og direkte offentlig betaling af noget af infrastrukturen ville være en god idé. Den samme model har en række sydeuropæiske lande valgt. Det har jeg tit plæderet for, at vi skulle udbygge i Danmark uden at der er sket noget ved det. Der findes allerede en del offentlig-private samarbejder, der kører fint i Danmark, og der er flere måder at organisere og lede det på. Et eksempel er, når regionerne udbyder et antal operationer og lader privathospitalerne byde på dem, eller når busdriften på Fyn og andre steder kommer i udbud. Der findes en lang række eksempler så på mange måder kan man bare gøre mere af det samme. Måske bare udbrede det mere! ATP vil gerne være med til at investere i infrastruktur i Danmark. Vi har erfaring med det i udlandet, men absolut ingen i Danmark. Behovene er voldsomme på infrastrukturområdet, og måske hjælper nødvendighedens lov en gang imellem med at skabe forandringer. Men lige nu er vi nødsaget til at placere denne type investeringer uden for Danmark. Direkte adspurgt har Lars Rohde ingen enkel forklaring på, hvorfor ATP er nødt til at placere milliardinvesteringer på infrastrukturområdet i udlandet: Det er kompliceret, men jeg tror, at der oprindelig har været en ideologisk betinget modvilje mod det i Danmark. Den tror jeg faktisk er væk. Til gengæld er der stadig en dybt rodfæstet modvilje i dele af embedsværket mod det helt uden for politisk kontrol ser det ud til. Det betyder, at det er uhyre vanskeligt at få noget igennem på området. Derudover har der været lidt mere overordnede makroøkonomiske hensyn også i de seneste fem-ti år. Specielt Finansministeriet har været en meget klar modstander af det, fordi man helt rigtigt var bange for at gøre samfundsøkonomien endnu mere rødglødende. Måske kommer der en opblødning, men det går ikke hurtigt med at få tænkt i de store offentlig-private samarbejder på infrastrukturfronten, selvom det område skriger på en indsats så måske skal politikerne stampe i gulvet på Slotsholmen, før der sker noget, for problemerne løser ikke sig selv tværtimod. Spørger man Lars Rohde, hvad han her og nu ville spørge finansminister Claus Hjort Frederiksen om, lyder svaret med en venlig piskesnert af humor: Jeg fatter ikke en meter hvorfor sker der ikke noget? Jeg synes da, det er tankevækkende. Innovation kan også være konstant at gøre det bedre Mange taler i dag om mangel på innovation, og det er måske rigtigt nok, men innovation er også et lidt misbrugt ord. Jeg tror, vi skal til at have en anden holdning til stadige forbedringer. At det skal være en integreret del af den måde, vi arbejder på, at vi hele tiden ser på: Kan vi gøre det bedre? Jeg tror, der er potentiale til et løft og til en betydelig grad af rationalisering. Det kræver meget i et politisk system at tvinge personalereduktioner og besparelser igennem det kan der være mange gode grunde til, for det er jo sin sag at svinge rundt med en stor offentlig organisation, når man samtidig skal skære 20 procent af omkostningerne. Fagforeningerne skylder lidt her. I stedet for altid at råbe og skrige på barrikaderne, at der er for få ressourcer, så må de indse, at vi er i en situation, hvor vi kommer til at anvende alle ressourcer på en mere hensigtsmæssig måde. Fagforeningerne skal spille mere med i stedet for at spille imod. Kan vi skære det til på en smartere måde? Bare tag ATP. Meget af det, vi gør, er ikke rumforskning. I mange år har vi haft samme procedure. Vi ved via Folkeregisteret, hvornår du bliver 65 år, og så har vi skrevet ud til kunderne, om de ønsker at få deres ATPpension udbetalt, hvorefter de skulle indsende deres kontonummer og bekræfte, at de gerne ville have pensionen. Hvis ikke de gjorde det så blev den udskudt. Det har vist sig, at 95 procent af dem, vi skrev til, skrev tilbage, at de gerne ville have pensionen udbetalt. Kontonummeret har vi oven i købet i forvejen via NemKonto. Derfor vendte vi processen Frugtbare-partnerskaber-indhold++.indd /10/

7 om. Hvis ikke de foretager sig noget, får de deres pension direkte via deres Nemkonto. Det er en måde både at lette borgeren og ikke mindst os selv for noget, som er forholdsvis overflødigt. Sådan er der i langt de fleste processer ofte et potentiale til forbedring. Det vigtige er, at man hele tiden er opmærksom på, hvordan vi kan gøre det her lidt klogere og kan reducere omkostninger. Det handler i høj grad også om, hvordan vi gør brugeroplevelsen enklere og bedre. Der er i det hele taget fortsat et stort potentiale for digitalisering, ikke mindst i den offentlige sektor. Der er rationaliseringsgevinster i partnerskaber ATP skal overtage det, der kommer til at hedde Udbetaling Danmark, men går under kodenavnet objektiv sagsbehandling, hvor man centraliserer alle udbetalinger af folkepension og en række andre offentlige ydelser og i den grad bygger på de informationer, vi allerede har. Tankegangen er, at så kan vi lige så godt få det hele med. Det bliver en stor opgave på alle måder, men rationaliseringspotentialet er forholdsvis voldsomt. Kommunerne skal så ikke gå og lege fabrik det kan vi gøre for dem og de kan koncentrere sig om det, de nu er bedst til, nemlig den direkte borgerservice. Der er mange tilsvarende opgaver, der kan lægges ud, og hvis man samtidig kunne have for øje i den politiske proces, at man ikke behøver at lave alle reglerne fuldstændig vanvittigt detaljerede, så er der store rationaliseringsgevinster at hente for alle. Der skal ikke være 37 parametre i spil men tre. Derfor skal man tænke på de administrative processer i det lovforberedende arbejde. Der findes eksempler, der er så detaljerede, fordi man har tilgodeset det ene, det andet og det syvende. Intentionen har ofte været at ville forhindre misbrug, hvilket er udmærket, men det kan ende med at blive så komplekst, at fejlrisikoen bliver meget stor, og administrationsomkostningerne uhyrlige. Både i den rå offentlige administration og på en række ydelser vil det være muligt at skabe konkurrence og på den måde opnå et bedre udbytte med færre ressourcer. Bliver Lars Rohde bedt om at vurdere Danmark med en international målestok, er automatsvaret, at det er komplekst. Han uddyber: Danmark har en offentlig sektor, som er overanstrengt, og samtidig et skattesystem, der er overanstrengt, fordi vi har en så stor offentlig sektor. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved, for den kan ikke finansieres nogen steder. Problemet er, at vi relativt set har den største offentlige sektor globalt. Danskerne oplever selvfølgelig også, at de får meget for pengene, men i en global verden har vi fået et system, som virker noget afskrækkende på dem, vi gerne vil tiltrække, og meget tiltrækkende på dem, vi gerne vil afskrække så har vi et problem. Gode ting flyder sammen under en governance-hat Umiddelbart ser jeg altid CSR i en risikosammenhæng. En virksomhed skal have license to operate, og dens legimitet er i spil, hvis den ikke opfører sig ordentligt ud over at det at opføre sig ordentligt selvfølgelig i sig selv har en værdi. Man bringer virksomhedens liv og helbred i fare i forhold til kunderne, leverandørerne, medarbejderne osv. En virksomhed med en dårlig moral kan ikke tiltrække og fastholde medarbejdere, kunder og investorer. Derfor er det en del af et integreret ledelsesansvar at identificere, forholde sig til og lede på en række af disse områder. Personligt tror jeg, det er en fælles oplevelse hos mange, der har beskæftiget sig med dette emne, at en række spørgsmål omkring ansvarlighed, klima og andre lignende emner flyder sammen under en governance-hat. Det er derfor, ledelsesmodellen ansvaret, bestyrelsens måde at arbejde på, bestyrelsens holdning og risikostyringen er helt central. I arbejdet med corporate governance er en af de store udfordringer, at vi skal passe på, at vi ikke bevæger os for langt væk fra virksomhederne. Vi må gerne være foran dem, men ikke så langt foran dem, at de ikke kan se os. Vi skal helst kunne sige, at vi støtter en bevægelse i en fremadskridende retning. Det kan vi ikke, hvis vi kommer for langt væk fra dem, eller de synes, det er for avanceret. Så det er en udfordring Frugtbare-partnerskaber-indhold++.indd /10/

8 Det offentlige kan i høj grad lære noget om ledelse af den private sektor. Det handler om at give de offentlige ledere et ledelsesrum og frisætte dem. Jeg kan stadig blive forbløffet, når jeg taler med offentlige ledere. De er bundet dels fra den politiske side og dels i relation til at udøve ledelse i forhold til medarbejderne. Medarbejderne er jo også vælgere, og det er der, kæden springer af en gang imellem. Større frihedsgrader til institutioner, til ledelserne i den offentlige sektor og mindre detailindblanding fra den politiske side. Det politiske rum er i disse år meget enkeltsagsstyret, og det har en tendens til at bringe detaljeringsgraden i vejret. Gode rammer i hverdagen er vigtigere end erhvervsstøtte Det gør mig meget meget træt, når politikere og andre peger på, hvad vi kan leve af i Danmark, og hvad vi skal eksportere osv. Jeg tror ikke ret meget på det. Nogle af de mest succesrige danske virksomheder i udlandet har aldrig fået en krone i statslig støtte, de er ikke afhængige af det ene eller andet eller femte tilskud men er bare gode købmænd. Så har vi ting, vi har satset på i årtier, som aldrig nogensinde har flyttet sig en meter. Jeg er medlem af VK-regeringens vækstforum, og der har vi diskussioner for fuld udblæsning, hvor der er et hold af virksomheder, som tror på en pick the winner-strategi. For eksempel skal vi nu i Danmark satse på vindenergi eller grøn energi, og så skal den have én over nakken, så vi bliver verdensmestre i det. For det første er vores kombinerede ressourcer i dette samfund små sammenlignet med Rusland, Kina, USA eller Indien, eller hvem vi nu vil sammenligne os med. Så selvom det lykkes os at finde den rigtige hest at satse på, så vil vi stadigvæk kunne blive væltet omkuld, hvis der er andre, der satser på det samme. Vi har nogle styrkebaser i vindenergi, men vindenergi er formentlig en overgangsenergiform, og allerede nu begynder danske virksomheder at blive bidt i haserne af store konkurrenter som Siemens og General Electric. Og hvad er det lige, Vestas laver på den bane? Det kan godt gå hen og blive både blodigt og svært. Så har vi et andet eksempel: krejlervirksomheder som Bestsel- ler og Jysk, hvor specielt Bestseller er ved at slå Hennes & Mauritz i Kina. Det er da meget godt gået. De har ikke fået for fem flade øre i statsstøtte! Så jeg vil vælge at have en lidt ydmyg tilgang til det der. Det, der i dag er blue ocean, det kan være meget, meget rødt i morgen. De andre kan jo også godt se, at grøn energi er kommet for at blive. Derfor bliver der satset kassen rundt omkring, og det skal vi være lidt ydmyge over for. Hvad er det vi kan, og hvad er det, vi ikke kan? Vi har nogle af de største høreapparatsvirksomheder i verden. Fantastisk, så lad os støtte dem forskningsmæssigt, som vi allerede gør det med vores sundheds- og medicoklynge Novo, Novozymes og Lundbeck. De er jo flettet godt ind i de danske universiteter, og godt for det. Men mere statsstøtte skal de nok ikke have. Lad os lade være med at bruge skatteydernes penge på erhvervsstøtte det duer ikke og lad os komme af med den erhvervsstøtte, vi allerede har. Det handler jo i sidste ende om mennesker, og Danmark skal være et godt sted at leve, et godt sted at drive virksomhed og et godt sted at have hovedkvarter ikke mindst. Det vigtigste er at have et samfund, som omverdenen opfatter som sikkert og attraktivt, hvor børnene kan komme i gode børnehaver og skoler, og hvor sundhedsvæsenet er o.k. sådan helt basale ting. Det vil være god offentlig corporate governance og CSR i praksis. Regelstyring bremser CSR i det offentlige På et spørgsmål om, hvorfor CSR har svært ved at få fodfæste i det offentlige, svarer Lars Rohde: Kommunerne er regelstyrede. Hvis der er en regel, så overholder de den. Men hvis der ikke er, så gør de det ikke. Så der er ikke meget ledelsesplads i den offentlige sektor. Det synes jeg er skammeligt, også i forhold til medarbejdere. Hos ATP gør vi for eksempel en indsats for at støtte de medarbejdere, der er langtidssyge. Dels for at hjælpe dem med at blive raske, dels for at fastholde dem på arbejdsmarkedet. Alle ved, at hvis man først kommer ud af arbejdsmarkedet, så er risikoen for, Frugtbare-partnerskaber-indhold++.indd /10/

9 at man ikke kommer tilbage meget stor. Men i den offentlige sektor ser vi, at hvis folk er syge ud over de berømte 120 dage, så får de sparket. Det virker irrationelt, specielt i den offentlige sektor, hvor de ved, at det er dem selv, der får regningen, og vi andre får den bagefter. Loyaliteten over for en arbejdsplads, der opfører sig ansvarligt på det her område, er meget høj. Det mister de. Her modarbejder reglerne klart intentionerne i CSR-tankegangen. Det er et eksempel på det manglende ledelsesrum, der gør det sværere at arbejde intensivt med CSR i det offentlige. Til gengæld skal den offentlige sektor nok være mere rå, hvis der er nogle, der tilsmudser reden i den. ATP vil ikke acceptere folk, der ikke laver noget! Der er tolerancen meget, meget lille så kan de i den grad finde et andet sted at arbejde. På det område ser vi igen den regelbundne tilgang, der kommer ind i det offentlige system. Hvis fraværet ikke er over en vis procent, så gør man ikke noget. Men det er også et udtryk for ansvarlighed at være konsekvent; det er jo andre medarbejdere, det går ud over. Om Lars Rohde: Lars Rohde er øverste ansvarlige for alle aktiviteter i ATP. Han er uddannet cand.oecon., og før han kom til ATP, var han blandt andet ansat i Danmarks Nationalbank og i Realkredit Danmark. Lars Rohde har flere tillidsposter, blandt andet er han medlem af Komiteen for god selskabsledelse (det såkaldte Nørby-udvalg), der har udarbejdet de seneste corporate governance-anbefalinger om god ledelsesskik i danske virksomheder. Om ATP: ATP er en koncern, der sikrer, at mere end 4,6 millioner kunder får ATP Livslang Pension, så stort set alle voksne danskere får et supplement til folkepensionen. Men kapitalforvalteren ATP løser også opgaver for FerieKonto, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, DA-Barsel med flere. ATP prioriterer corporate governance og social ansvarlighed med alt, hvad det indebærer, blandt andet når det besluttes, hvilke selskaber herhjemme eller i udlandet man skal investere i. ATP også en af de mest fremtrædende klimainvestorer i verden. Faktisk medtænkes klimaspørgsmål i alle ATP s investeringer. ATP har desuden oprettet en kli- mafond med en milliard euro, som skal investere i klimaprojekter i udviklingslande. Refleksion over samtalen med Lars Rohde Det er værd at notere sig, når direktøren for ATP der efter eget udsagn står klar til at investere i offentlig-privat samarbejde i større stil siger, at han ikke fatter en meter af, hvorfor der stadig er lovgivningsmæssige og bureaukratiske forhindringer for frugtbare partnerskaber. Det er bestemt en udfordring til det politiske system en udfordring, som en række politikere senere i denne bog får mulighed for at forholde sig til. Desuden er det et vægtigt udsagn fra en mand, der har en præcis opfattelse af en del af de udfordringer, som Danmark står over for i fremtiden. Ikke overraskende peger direktøren for en pensions kasse på demografiske ændringer som en væsentlig del af de udfordringer, der skal håndteres i de kommende år. Og fra en mand, som erkender og accepterer, at offentlige virksomheder er underlagt en særlig politisk logik og tradition, der gør, at de ikke bare kan ledes og udvikles på samme måde som private virksomheder. Lars Rohdes hovedkonklusioner i forhold til denne bog er, at frugtbare partnerskaber i dag primært bremses af alt for nidkær regelstyring og måske manglende tradition i det offentlige. Og samtidig at den rolle, det offentlige skal spille i forhold til den innovation, som er så væsentlig for samfundet fremover, primært skal være i form af gode rammer for partnerskaber og innovation snarere end regler og/eller direkte indgreb. 86 Frugtbare-partnerskaber-indhold++.indd /10/