P1-projekt den / Storgruppenr Den Teknisk-Naturvidenskabelige Basisuddannelse Aalborg Universitet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "P1-projekt den 08-10-2001 / 18-12-2001 Storgruppenr. 0132. Den Teknisk-Naturvidenskabelige Basisuddannelse Aalborg Universitet"

Transkript

1 P r o c e s a n a l y s e P1-projekt den / Storgruppenr Gruppenr. D315 Den Teknisk-Naturvidenskabelige Basisuddannelse

2 Indhold 1 Forventninger 3 2 Planlægning Projektperiodens forløb Samarbejde Samarbejdet i gruppen Forventninger til P Eksperimenter Post-it brainstorm Projektor ved korrektur L A TEX Sammenfatning Metoder Post-it brainstorm Projektplanlægning - Gannt kort Rige billeder / DataFlowDiagrammer Teknologimodellen & SWOT-analyse Forbedring af skriveprocessen Standarder Delmålsbeskrivelser 17 8 Konklusion 18 9 Bilag 19 2

3 Kapitel 1 Forventninger Gruppen bestod af folk fra tre forskellige P0-grupper. En hel P0-gruppe, som bestod af fem personer, og to personer, fra hver deres gruppe. Derfor var der forskellige forventninger til P1-forløbet. Forventninger til P1-projekt var at: Blive bedre til at strukturere og udarbejde et projekt Lære og blive bedre til gruppearbejde Lære om de indledende faser til at programmere Lære at løse datatekniske problemstillinger Lære at lave en grundig problemanalyse Skrive projektet i Emacs og L A TEX Lære at give/modtage konstruktiv kritik Lære at lave en styring Få afprøvet de indlærte metoder Strukturere forløbet således at vi kunne undgå stress Kort opsummeret var der tre gennerelle forventninger til P1-forløbet. Den ene var at blive bedre til gruppearbejde, samt struktureringen deraf. Den anden var at lære datateknisk problemløsning. Den sidste var at lære, hvordan man udarbejder et stort projekt. 3

4 Kapitel 2 Planlægning Som en del af gruppedannelsen havde vi valgt det overordnede emne Det intelligente hus. Herefter havde vi en diskussion i gruppen om hvad vi hver især lagde i udtrykket intelligent, hvor vi både var inde på kunstig intelligens og automatisering. Vi bestemte os for, at det var uden for vores kunnen at gå ind og kigge på kunstig intelligens, og vi valgte derfor at tolke intelligens som automatisering, når der er tale om intelligente huse. Herefter valgte vi så se på, hvad vi så som interessante muligheder inden for styring af et hus. Ingen af gruppens medlemmer så det emne, der var lagt op til i projektkataloget, som særlig interessant. Vi lavede derfor en brainstorm over, hvad vi synes, der kunne have relevans. Der mange forskellige ideer, og det var ikke nemt at opnå enighed. For at løse dette problem bestemte vi os for, at folk skulle overveje de forskellige muligheder og derefter forberede en fremlæggelse for resten af gruppen, hvor man fremlagde, hvorfor netop dette emne kunne være interessant. Denne proces medførte, at vi kunne lægge os fast på et emne. Vi valgte, at se på styringen af indeklimaet i et rum, som samtidig skulle tage hensyn til belastningen af det ydre miljø. Vi afsatte en uge til informationsøgning. Her løb vi ind i nogle problemer, da vi på dette tidspunkt ikke havde overblik over, hvilken information vi havde brug for til udarbejdelsen af hele rapporten. For at løse dette problem, afgrænsede vi os til, at vi hovedsageligt skulle søge information, som havde relevans for vores problemanalyse. Den viden, vi havde tilegnet os, i problemanalysen gjorde det muligt for os at afgrænse resten af projektet. Denne afgrænsning medførte, at vi kunne opstille en tidsplan for den del af projektet, som bestod af vores egentlige problemløsning (bilag 9.2). I og med, at vi ventede med at udarbejde vores tidsplan, til efter vi havde lavet vores problemanlyse, havde vi først relativt sent en færdig tidsplan. Gruppen er dog nået frem til, at det ikke havde været muligt at lave en brugbar tidsplan tidligere og dette heller ikke har været en ulempe for planlægningen. Herefter brugte vi den opstillede plan til planlægning af vores arbejdedsopgaver, og når det var nødvendigt revurderede vi den og lavede de nødvendige rettelser. Som det ses på bilag 9.3 lykkedes det os ikke at overholde vores oprindelige tidsplan, hvilket medførte, at vi kun havde 8 dage til at lave korrektur på vores rapport. Dette medførte igen, at vi den sidste uge, op til aflevering, måtte yde en ekstra arbejdsindsats, som udmyndede sig i forlængede arbejdsdage. 4

5 Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d Projektperiodens forløb Vi havde inden p1-gruppedannelsen fået udleveret projektforslag, der skulle være med til at give hver enkelt mulighed for at komme til skrive om noget de fandt interessant. 8/10-19/10 Det første vi gjorde i gruppen var lave en Post-it brainstorm omkring emnet Det intelligente hus. Da vi havde tilkendegjort vores forslag, delte vi sedlerne op efter teknisk og kontekstuel relevans og fandt ud af om vi kunne finde en indgangsvinkel at skrive ud fra. Efter en del overvejelser og indholdsrige diskussioner, valgte vi at gå ud fra emnet indeklima med et økonomisk og energimæssigt aspekt i mente. Grunden til, at vi valgte også at se på det energimæssige var, at gruppen var delt op i to, om det skulle være det ene eller det andet vi skulle ligge vægt på. Dette blev løst, efter nogen diskussion, ved at hver part lavede et lille foredrag, hvor de helt præcist ridsede fordelene op ved netop deres indgangsvinkel. Dette var både med til at løse problemet, men gav samtidig også stof til, hvad der evt. kunne indgå i en problemanalyse. Det var herefter vigtigt for os at få et overblik over, hvad man mere specifikt kunne skrive om dette emne. Derfor genbrugte vi post-it brainstormen. Det efterlod os med tre mulige indgangsvinkler til indeklimaet. Vi vidste, at projektet skulle være datateknisk, så der var enighed i gruppen om, at vi skulle ende op med en eller anden form for styring af et indeklima, men denne skulle enten styre lys, ventilation/varme, vand eller en kombination af disse. Derfor valgte vi at fremlægge de tre forslag for vores vejledere, på det første vejledermøde den 19/10. Dette møde havde den primære funktion, at give os nogle retningslinier for, hvordan vi skulle komme i gang med projektet, så vi ikke begyndte at skrive ud af en helt anden tangent, end den der var blevet udstukket for P1-perioden. Desuden kom vejlederne med kritik af vores projektforslag og pejlede os ind på, hvilken indgangsvinkel til indeklimaet, vi, på nuværende niveau var, i stand til at behandle. Ved dette møde blev vores samarbejdsaftale også gennemgået, og der var enighed om, at bruge den, som hovedparten af gruppen havde brugt under P0, med enkelte ændringer. (Se bilag 9.8) 20/10-26/10 Det var nu muligt for gruppen at formulere et initierende problem, om men det tog et stykke tid, da det skulle sige præcist, hvad vi ønskede at behandle. Vores indgangsvinkel var blevet snævret ind til at se på styring af varme/ventilation og påvirkningen af det ydre miljø. Med dette i baghovedet kunne der udformes en foreløbig indholdsfortegnelse og foreløbig indledning. Indtil videre havde vi ikke arbejdet ud fra nogen tidsplan, men mere på en dag til dag basis. Det havde dog ikke været noget problem, men vi manglede et overblik over, hvor lang tid vi havde til de enkelte områder. Derfor blev et aktivitetsdiagram udarbejdet, der var med til at ridse groft op, hvornår de enkelte emner skulle være færdige til. Næste vejledermøde blev holdt med vores bi-vejleder den 26/10, hvor vores arbejde indtil videre blev kommenteret. 27/10-7/11 Der var nu grundlag for at begynde at skrive vores problemanalyse, som vi havde delt op i fire hovedafsnit: Indeklima, Ventilation, Varme og Miljø. Vi delte os op i fire grupper, og deadline til færdiggørelse af problemanalysen blev sat til den 8/11. 5

6 Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 Onsdag den 7/11 havde vi vores andet vejledermøde med vores bivejleder. Grundet uheldige omstændigheder, kunne vi ikke holde vejledermøde med vores hovedvejleder før sidst i november måned. 8/11-16/11 Med problemanalysen færdig var det næste skridt at se på selve systemet til styringen af indeklimaet. Gruppen blev igen delt op i flere smågrupper. Vi valgte nu kun at fokusere på, at systemet skulle skabe et godt indeklima i et rum og at det var energibesparende. Grunden til at vi så bort fra økonomien var, at det ville være svært ikke at skulle ind og se på samfundsøkonomi, og det kunne komme til at fylde for meget i rapporten. Der blev udarbejdet en rimlig detaljeret tidsplan over resten af projektperioden, og den gav gruppen bedre mulighed for at forholde sig til, hvor lang tid, der var til de enkelte opgaver. Fredag den 16/11 var der blevet arrangeret et fordrag for tre grupper på Instituttet for Klimateknik, hvor professor Peter V. Nielsen fortalte om, hvad man foretog sig på instituttet. Der var ligeledes mulighed for at komme med spørgsmål, og man sluttede af med en rundvisning. Senere fredag blev der holdt vejledermøde med bivejleder. 17/11-30/11 Den 21/11 afholdt hovedvejlederen et PE-kursus omkring styring af dynamiske systemer og opbygning af netværk. Kurset foregik på Frederik Bajersvej ved, hvor der samme uge var information om overbygningen på ingeniør-uddannelsen. Udover projektet blev en del af denne periode også brugt til at forberede statusseminar, som var sat til fredag den 23/11. Vejledermøde den 30/11 med bi-vejleder. 1/12-10/12 Denne periode blev hovedsagligt brugt til at skrive rapporten færdig, samtidig med, at der blev holdt tre vejledermøder to med hovedvejlederen henholdsvis den 3/11 og 10/11 og et med bivejlederen den 6/11. 11/12-18/12 Da tidsplanen blev lavet, afsatte man to uger til korrektturlæsning, men det holdt ikke helt stik, så den blev kortet ned til en uge. Her blev rapporten ligeledes finpudset og de sidste småting blev lavet. Rapporten blev afleveret tirsdag den 18/12. I starten af p1-projektperioden fulgte vi en meget grov tidsplan, men efter vi havde skrevet afsnittet med baggrundsviden, var det nemmere at overskue, hvad der skulle skrives, og der blev udarbejdet en mere specifik tidsplan. Vi har ikke haft problemer med denne form for tidsplanlægning, da det altid er svært i starten af et projekt at sige helt præcist, hvor langt tid de enkelte emner tager at skrive. Vi oplevede under korrektur-retningen, at vi måtte arbejde over, men dette skyldes, at vores rettefase blev en uge istedet for de planlagte to. Det er vigtig, at bringe denne erfaring med til P2. 6

7 Kapitel 3 Samarbejde 3.1 Samarbejdet i gruppen Samarbejdet i gruppen har fungeret virkelig godt uden de store overraskelser og konflikter. Dette skyldes tildels, at gruppen er fortsat, hvor den slap i P0 uden udskiftning af medlemmer, hvorfor der allerede fra start var en velorganiseret struktur. Dog trådte to nye personer, fra hver deres gruppe, til ved gruppedannelsen, hvilket foregik ganske problemfrit, da de på forhånd var indforstået med gruppens regler og normer. Gruppen har en omfattende skriftlig samarbejdsaftale (bilag 9.8), som indeholder regler omkring arbejdsindsats, fremmøde, sanktioner, samarbejdet med vejleder, faste rutiner mm. Dette dokument, og ikke mindst processen at udforme det, har været af stor betydning for det gode samarbejde. Beskrivelse af samarbejdet Vi ser det som en vigtig forudsætning, for et godt samarbejde, at der er faste møder, og at der opretholdes en god mødedisciplin. Derfor har vi, ifølge samarbejdsaftalen, mødepligt til samtlige obligatoriske kurser, både projektorienterede og studieorienterede. Desuden er der fast mødetid hver dag kl 08.15, uanset om der er forelæsning eller ej. Mødediciplinen har, for alle medlemmer i gruppen, gennem hele projektet været god. Hvad angår arbejdsfordelingen, har vi valgt ikke at udpege nogen projektleder, da vores erfaringer fra P0 ikke har givet anledning til det. Desuden ønskede vi, ansvaret skulle ligge lige tungt på alle gruppens medlemmer. Fordelingen af de forskellige opgaver er foregået på den måde, at folk frit har valgt de emner, de fandt interesse for. Opdelingen er hovedsageligt blevet minigrupper på 2-3 mand til hver opgave, hvilket har givet gode resultater. Denne metode har fungeret godt, idet den ikke har skabt konflikter, og det har vist sig, at arbejdsbyrden er blevet fordelt jævnt blandt alle gruppens medlemmer. Deltagelsen ved gruppemøderne har været bred og god. Hermed menes ikke den fysiske tilstedeværelse, da den som nævnt er en selvfølge, men snarere de forskellige gruppemedlemmers bidrag til samtaler og diskussioner - ved møderne er der opmærksomhed og aktiv deltagelse fra alle parter. Et problem, der meldte sig i starten af projektet, var, at diskussioner i grupperummet til tider løb løbsk. Hermed menes, at gruppens medlemmer snakkede i munden på hinanden og ofte også helt forbi hinanden. Desuden brugte vi uhensigtsmæssig lang tid på ganske 7

8 Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 overflødige diskussioner. Dette problem fik vi dog løst kort efter vi blev opmærksomme på det, ved simpelt hen at aftale, at man lader de andre tale ud, før man gør indvendinger. Dette virker umiddelbart som en selvfølge, men der skulle talrige frustrerende ineffektive diskussioner til, før vi blev bevidste om problemet og fik drøftet det. Vi begyndte desuden at udnævne ordstyrer, når dette syntes nødvendigt. For at disse erfaringer ikke skulle gå i glemmebogen, tilføjede vi stk. 5 og 6 til 1 i samarbejdsaftalen. Socialt har gruppen også fungeret godt. Vi kommer godt ud af det med hinanden både i grupperummet, og når vi mødes i fritiden. Gode erfaringer Her redegøres kort for vores gode erfaringer med samarbejdet i gruppen. Der har været en god arbejdsmoral. Fastlagte deadlines er i næsten alle tilfælde overholdt. Med næsten menes, at enkelte opgaver har været mere tidskrævende end vi havde forudset. Eksempelvis gav de matematiske udledninger af algoritmerne lidt problemer, hvilket skubbede netop den deadline en anelse. Da vi arbejdede i minigrupper havde dette imidlertid ikke indflydelse på de øvrige sideløbende opgavers løsning. Mødediciplinen har været god. Vi har haft gruppemøde hver eneste dag i projektforløbet. Kun ved sygdom er enkelte medlemmer ikke mødt op, og i så tilfælde har kommunikationen mellem gruppen og den/de fraværende været god. Vi har haft et godt socialt klima. Til tider har heftige diskussioner medført, at tonen er blevet ubehagelig, men dette problem har altid kunne løses med en kort pause. Der har ikke været personlige konflikter af betydning i gruppen. Generelt er tolerancen for andres holdninger og væremåde høj hos gruppens medlemmer, og det lader til, at ingen er bange for at sige, hvad de mener. Dette er efter vores mening af afgørende betydning for at kunne lave et godt projekt. For at vedligeholde det gode forhold er det nødvendigt at kende hinanden bedre end man kan opnå inden for grupperummets fire vægge. Vi har været gode til at mødes i fritiden og foretage os ting, som ikke har noget med projektet at gøre - eksempelvis fik vi en søndag eftermiddag til at gå med at skyde hinanden ned på en paintballbane uden for Aalborg. Arrangementet tiltrak også folk fra andre studiegrupper på basisuddannelsen. Der har været faste rammer i hele projektforløbet, der har gjort, at gruppen nærmest har fungeret som en arbejdsplads, hvor man møder til fast tid hver morgen, og man ved, hvilke krav, der stilles. Dette har vi kun positive erfaringer med, og vi vil beholde denne struktur fremover. Et godt redskab til at opnå dette har for os været en velformuleret samarbejdsaftale. Vi har, som nævnt, valgt at gøre samtlige projektorienterede og studieorienterede kurser obligatoriske for gruppens medlemmer. De åbenlyse fordele ved dette er, at vi alle er til stede ved opgaveløsning. Dermed kan vi i de studieorienterede fag, f.eks matematik og datalogi, hjælpe hinanden med opgaverne, og i de projektorienterede fag, f.eks SLP og TMS, er vi sikre på, at alle i gruppen lærer at anvende de værktøjer, som gives ved forelæsningerne. 8

9 Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 Dårlige erfaringer Vi har naturligvis også gjort visse dårlige erfaringer vedrørende samarbejdet i projektet: Som nævnt havde vi i begyndelsen af projektet en del uhensigtsmæssige diskussioner, og de foregik til tider på en måde, så vi spildte tiden, fordi folk ikke gav hinanden lov til at tale ud. Dette gav et ubehageligt klima i grupperummet, og det var svært at få virkelig tilfredsstillende resultater af gruppemøderne. Vi fik styr på dette på et tidligt tidspunkt i projektforløbet ved at snakke det igennem og aftale med hinanden, hvordan man forholder sig under en diskussion, så alle får mulighed for at give deres meninger til kende og argumentere for dem. Dette er et problem, vi altid skal have i baghovedet, når vi holder gruppemøder. Et tilbagevendende problem ved vores gruppemøder er, at visse personer er mere dominerende i diskussionen end andre. Navnlig to personer har haft tendens til at trække diskussioner i langdrag, indtil de øvrige gruppemedlemmer får diskussionen videre. Vi har været dårlige til at holde regelmæssige pauser under gruppemøder. Resultatet af dette er, at koncentrationen gradvist daler, og man bliver udmattet af at sidde for længe syv personer i et lille lukket lokale. Dette er der rettet op på de sidste uger i projektforløbet, hvor vi har efterstræbt at holde 5 10 minutters pause hver time. Vi havde sat god tid af til den endelige korrekturlæsning af vores rapport. Dette viste sig at være godt, da vi mildt formuleret brugte uhensigtsmæssig lang tid på at diskutere petitesser, herunder formuleringer, kommateringer, synonymer mm. Det tog os fire hele dage, fra morgen til aften, at gennemgå vores rapport for småfejl. Det vil sige, at vi i gennemsnit har bearbejdet mindre end 2 sider i timen, hvilket må siges at være for lidt, i betragtning af at alle fra gruppen havde gennemlæst rapporten hjemmefra og noteret deres rettelser. 3.2 Forventninger til P2 Vi bør i P2, for det første, satse på at opretholde den gode arbejdsmoral og mødediciplin, vi har haft i dette projekt. Vi har af de to foregående projekter erfaret, at en omfattende og velformuleret samarbejdsaftale skaber et godt grundlag for dette, så det vil være noget af det første, som bliver udformet ved starten af P2. Vi vil forsøge at beholde de faste rammer, vi har nydt i P1. Kurser, både projektorienterede og studieorienterede skal fortsat være obligatoriske for gruppens medlemmer. Vi skal desuden fortsat sørge for at vedligeholde det gode sociale sammenhold i gruppen. Blandt problemerne, vi skal være opmærksomme på og forsøge at løse, kan nævnes god ro og orden, når der diskuteres. Vi har dårlige erfaringer med diskussioner, som løber løbsk, hvilket vi kan undgå, hvis blot vi er opmærksomme på det. Et andet problem er manglen på regelmæssige pauser, hvilket muligvis løses med en tilføjelse i samarbejdsaftalens 1. Vi skal desuden blive bedre til at give kritik af hinandens arbejde, for at minske den tid, der går med korrekturlæsning. Desuden skal gruppemedlemmerne have et alternativ, hvis de vil have ændret noget. Vi skal forsøge at fastslå regler omkring kommatering, formuleringer mm, så vi ikke skal spilde tid på at diskutere sådanne formaliteter. 9

10 Kapitel 4 Eksperimenter Under projektforløbet har vi fået mange forslag til, hvordan vi kunne gøre det nemmere for os selv og evt. opnå et bedre resultat. Disse forslag er hovedsageligt kommet fra vores PE-kurser og ældre studerende. Under disse eksperimenter har vi diskuteret fordele og ulemper ved de nye metoder, og om det er noget vi vil bruge i P Post-it brainstorm Til SLP blev det foreslået, at vi brugte gule sedler når der skulle laves en brainstorm. Dette blev prøvet under den første brainstorm, hvor projektet i hovedtræk blev udformet. Hver fik mellem 10 og 20 gule Post-it sedler, hvor ord til den følgende brainstorm blev skrevet. Disse blev sat op på tavlen, hvorefter man kunne strukturere indholdet. Metoden fungerede rigtig godt og gav et bredt overblik med mange aspekter. 4.2 Projektor ved korrektur Vores tutor foreslog i P0, at vi skulle bruge en projekter, når vi skulle rette opgaven igennem. Praktisk vil det sige, at projektoren blev tilsluttet grupperums-pc en, hvorefter pc ens skærm-billede blev projekteret op på væggen. Alle kunne så følge med i, hvad der stod i rapporten på det pågældende sted. Dette gjorde, at det var meget nemt og overskueligt, når der blev foretaget løbende ændringer i teksten. Vi havde projektoren i fire dage, hvilket lige var nok til at få rettet opgaven grammatisk igennem. 4.3 L A TEX Vi valgte, dog med lidt tøven og tvivl i starten, at skifte fra tekstbehandlingsprogrammet Microsoft Word til L A TEX. Dette skift viste sig at være rigtig positivt. Det krævede, at folk satte sig ind i dette nye sprog, hvilket tog lidt ekstra tid under hele forløbet, men denne tabte tid blev hurtigt vundet ind igen. Den største fordel var, at alle kunne sidde og skrive i rapporten på samme tid, uden at det skulle sættes sammen bagefter. 4.4 Sammenfatning Alle vores eksperimenter må siges at have forløbet vellykket. Grunden til dette, tror vi, ligger i, at vi selv ønskede at afprøve disse eksperimenter og at de blev gennemdiskuteret 10

11 Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 først. Dette gjorde, at der ikke var tvivl om, hvordan de skulle gribes an og hvilke forventninger vi havde til dem. 11

12 Kapitel 5 Metoder I løbet af projektperioden har vi i PE-kurserne, SLP, TMS og ML, lært hvordan man benytter forskellige metoder. Vi har i vores projekt valgt at bruge følgende metoder: Post-it brainstorm Projektplanlægning - Gannt kort Rige billeder / DataFlowDiagrammer Teknologimodellen SWOT-analyse - SWOT-matrix 5.1 Post-it brainstorm Vi valgte at arbejde med projektoplægget Det intelligente hus og ud fra det emne lavede vi en brainstorm efter Post-it-metoden. Efter vi havde fået præsenteret Post-it metoden i SLP, blev gruppen enig om at denne form for brainstorm lød spændende. Det viste sig at være en effektiv måde at lave brainstorm på. Man hurtigt fik et overblik over gruppens ideer. Vi samlede ideerne i små emner, som kunne være interessante for projektet. Dette gjorde at det var enkelt at fordele emnerne i teknisk-naturvidenskabelig- og kontekstuel faglighed. Alt i alt, mener vi at Post-it metoden fungerer rigtig godt. Det er helt sikkert noget, som vil blive benyttet i senere projekter. (Se bilag?? og??) 5.2 Projektplanlægning - Gannt kort Til at planlægge projektforløbet lavede vi en tidsplan efter problemanalysen. Vi brugte Gannt kort-metoden. Måden, vi gjorde det på, var at skrive emnerne op på grønne strimler pap. Strimlernes længde indikerede det afsatte tidsrum, som det pågældende emne havde til rådighed. Det fungerede også som deadline for de enkelte emner. I tilfælde, hvor emnerne overskred de fastlagte deadlines, blev der påsat en rød strimmel. Denne strimmel viste så det nye tidsrum og deadline, bilag??. Gannt kortet har fungeret godt for os i dette projekt, og det er muligt, at vi vil bruge det igen. Når vi skal planlægge det næste projekt, vil vi undersøge, om andre metoder er mere brugbare til netop det projekt. 12

13 Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d Rige billeder / DataFlowDiagrammer I ML lærte vi om metoden Rige billeder / DataFlowDiagrammer, som vi har benyttet til at illustrere forskellige emner i rapporten. Vi brugte metoden til at beskrive henholdsvis den fysiske opbygning og de forskellige tilstande. Se bilag 9.1 og 9.7. Disse metoder har vi været glade for, da de er gode til at illustrere forskellige processer. Begge metoder vil blive benyttet i efterfølgende projekter. 5.4 Teknologimodellen & SWOT-analyse I vores vurdering brugte vi to forskellige metoder, Teknologimodellen og SWOT-analysen. Vi har med Teknologimodellen anskueliggjort, hvordan vi kunne komme fra ide til produkt, og hvad det kræver. SWOT-analysen brugte vi til at vurdere vores styrker, muligheder, svagheder og trusler. Disse to metoder er særdeles anvendelige, da de giver et godt overblik over situationen, hvis man har en virksomhed og et færdigt produkt, hvilket vi ikke havde. Derfor var det svært at bruge det på vores projekt, men til trods for det gav det os indsigt i hvad vi skulle bruge for at realisere projektet. Det er metoder, vi vil benytte, når vi har et produkt, hvis muligheder skal analyseres. Sammenfatning Alle de metoder, som er blevet brugt igennem projektforløbet, har hjulpet os til at få bedre overblik og forståelse. Der er ikke nogle af de anvendte motoder, som vi vil afskrive i fremtidige projekter. Vi vil nok være mere påpasselige med, hvor vi anvender dem, da ikke alle metoder kan bruges på alle projekter. F.eks. var det svært at bruge SWOT-analysen og Teknologimodellen, da vi ikke havde et færdigt produkt. I de efterfølgende projekter, som vi kommer til at skrive, vil der sikkert blive benyttet flere metoder, men dem, som vi har brugt har fungeret. 13

14 Kapitel 6 Forbedring af skriveprocessen 6.1 Standarder I løbet af projektforløbet, er vi i gruppen stødt ind i en del emner, der har været genstand får diskussion. Dette har specielt været i løbet af korrekturlæsningen, hvor det til tider har været skyld i frustration, da vi diskuterede det samme emne igen og igen. For at undgå det, kan man lave en samling af standarder, som gælder for gruppen. Et regelsæt, man kan rette sig efter under skriveprocessen, således at mængden af gentagne rettelser og/eller diskussioner minimeres. Bibliotek-struktur Før projektforløbet var vi forudseende og viste det sig senere naive så vi lavede med det samme en biblioteksstruktur, der hed projekt\arbejdsblade \skal_rettes \bg-stof. På daværende tidspunkt virkede det meget praktisk, men det viste sig hurtigt, at det var det ikke. For det første skal der mange tastaturanslag til for at bevæge sig rundt i vores struktur fra en UNIX-prompt. For det andet fik vi aldrig brugt folderen er_rettet, der ligger på niveau med skal_rettes. Vi havde, før forløbet, en idé om, at når vi havde læst korrektur på nogle afsnit, var de færdige og kunne lægges i er_rettet folderen, men erfarede at korrekturlæsningen, er en løbende proces. Figur 6.1 viser en opbygning af projektdrevet, vi mener vil være at foretrække til P2. Direkte under gruppebiblioteket skal der ligge fire biblioteker. OzKaA (navnet på vores portfolio) indeholder det skrevne i portfolio. Tools indeholder nyttige programmer, der skal bruges til projektperionden. Korrespondencebiblioteket skal indeholde kopier af al gruppens korrespondence internt (referater og mails) og eksternt (information til vejledere, eksterne ressourcer o.lign.). Projekt-biblioteket skal, på første niveau indeholde alle tex-filer. Derunder skal der ligge en række underbiblioteker. Billed-biblioteket indeholder alle billeder, der skal indsættes i rapporten. Backup-biblioteket indeholder vores backups. Biblioteket Skabeloner indeholder skabelonfiler, der skal bruges til at standardisere vores rapport (se næste afsnit), og biblioteket Kompilerede indeholder rækken af kompilerede udgaver af rapporten. 14

15 Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 Hjemmedir Projektfiler Tools OzKaA Korrespondence Billeder Skabeloner Kompilerede Backup Eksternt Internt Figur 6.1: Figuren viser den biblioteksstruktur, der ønskes benyttet i senere projektforløb. Skabeloner Ideen med at benytte skabeloner er, at brugeren indsætter indholdet af en præfabrikeret fil i rapporten. På den måde bliver alle figurer, tables og osv. lavet på samme måde. Billeder Alle billeder skal konverteres til.eps format. Dette gøres ved at skalere dem op til at fylde en hel side og derefter printe det til en generic postscript printer. Dokumentet kan evt. drejes så det fylder bredden ud, hvis det ikke kan skaleres til at fylde hele siden. Billedet drejes tilbage igen i L A TEX. (ideen er at få så lidt tom plads ovenfor og nedenfor figuren som muligt. Eventuel tom plads på siderne, rækker ud over siden af papiret, og har ingen indflydelse). Skriveprocessen Efter P0 projektet aftalte vi at indføre en del standarder for strukturelle ting som filnavne, biblioteker mm. Det betød, i første omgang, at vi gik over til at skrive i emacs og L A TEX. Det, der specielt havde været vores problem i P0, var versionsnummerering, efter filer var blevet rettet, eller der var blevet tilføjet ekstra tekst. (Det skete vha. copy-n-paste ). I dette projektforløb har vi i stedet benyttet os af at indsætte et link (\input{filnavn}) til den anden fil. Dette betyder, at der kun er én version af hver enkelt fil. Det hele bliver samlet i en central fil (skelet.tex) hvorfra rapporten kompileres. Det betyder, at vi hele tiden har et overblik over, hvordan det skrevne hænger sammen, og hvor meget det fylder, uden at vi har ét stort dokument, men i stedet en lang række delfiler, der tilsammen danner rapporten. Filnavne Da rapporten, som beskrevet, er delt i en mængde filer, kan det være svært at danne sig et overblik over hvilke filer, der indeholder hvad. For at undgå det er det nødvendigt at bruge 15

16 Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 beskrivende filnavne. Kommentarer Der er igennem projektforløbet indsat en del kommentarer til senere brug. Der er fare for at de ikke bliver fjernet, og derfor stadig findes i rapporten efter aflevering. For at undgå dette har vi aftalt, at skrive 3 * før og efter kommentaren. Senere kan dokumentet, søges igennem, hvorved kommentarerne findes og fjernes. Brug af vi og vores Der er blevet brugt alt for meget vi og vores i rapporten. Det skal forbedres i fremtidige projekter, hvilket gøres ved at skrive i passiv. Referencer For at gøre rapporten så sammenhængende som muligt har vi brugt en del referencer til andre afsnit og kapitler. Det har ofte betydet, at vi har set andre dokumenter igennem for at finde ud af, om der allerede var lavet en \label til afsnittet/kapitlet, og hvad den evt. hed. For at undgå dette, og gøre det mere gennemskueligt, har vi aftalt, at vi fremover vil lave en \label med det samme når der laves et afsnit eller kapitel. Dette kan gøres på følgende måde: Ved kapitel - \chapter{kapitelnavn}\label{kap_kapitelnavn} Ved afsnit - \section{afsnitnavn} \label{afs_afsnitnavn} Læg mærke til at al tekst i labels er med små typer. Kommatering Det emne, som oftest var genstand for diskussion under korrekturlæsningen, var kommatering. Dette betød gang på gang, at vi i unødvendig lang tid diskuterede, hvordan kommateringen skulle være. Resultatet af vores diskussioner er, at den benyttede kommatering er den gammeldags, grammatiske kommatering, hvor det er tilladt med komma foran både at og og. Desuden har vi benyttet kommaer om indskud. Da dette er et kompromis, hele gruppen står bag, er det praktisk at fortsætte med denne kommatering. Forkortelser Vi aftalte at bruge forkortelser i skrivningen, dog ikke i begyndelsen af sætninger. Opsamling De ovenstående punkter er gruppen kommet frem til efter gentagne diskussioner. Dette betyder at erfaringerne fra skriveprocessen kan bruges som rettesnor til fremtidige projekter i gruppen. Dette kan, i praksis, gøres ved at medlemmerne af gruppen hverisær retter sig efter det vedtagne under skrivningen derhjemme. 16

17 Kapitel 7 Delmålsbeskrivelser For at anskueliggøre i hvilket omfang vi har opnået de færdigheder, som vi skal have i følge delmålsbeskrivelserne, har vi brugt Blooms taksonomi. Teknisk/naturvidenskablig Forståelse Anvendelse Analyse Styringsprincipper af dynamiske systemer Ventilation, varme Kommunikation og databehandling mellem sensorer og aktuatorer Vi har analyseret indeklima Vi har brugt OSI modellen til at analysere vores netværk Vi har lavet et design til et system, til styring af varme / ventilation Kontekstuel Anvendelse Rige billeder og dataflow-diagrammer over systemets opbygning Vi har brugt SWOT-analyse og Teknologimodellen til at belyse vores produkt / problem 17

18 Kapitel 8 Konklusion Kort kan analysen af vores projektforløb opsummeres med i flg. tabel: Ting der skal forbedres Korrekturlæsning Filstrukturering Skriveprocessen Afvikling af pauser Tage højde for uforudsete forsinkelse Ting der skal bibeholdes Mødediciplin PE / SE kurser er obligatoriske Rapportskrivning i L A TEX Socialt sammenhold Konstruktive diskussioner Brug af projektor Post-it brainstorm Brug af modeller Samarbejdsaftale Tidlig fastlæggelse af vigtige deadlines Tabel 8.1: Skematisk oversigt over ting der skal forbedres eller bibeholde. Alt i alt anser vi P1-projektforløb som værende forløbet tilfredsstillende, da vi opnåede de på forhånd stillede forventninger, samt opfyldte studieordningens delmål. I P2 vil vi foresætte med det gode samarbejde vi har haft i P1 og løse de problemer vi har stødt ind i. 18

19 Kapitel 9 Bilag Figur 9.1: Rigt billede 19

20 Figur 9.2: Tidsplan Styrings Varmeteori og kravspec. Videnssøgning om styringsprincipper Retning af BG-stof Foreløbig DFD og Rigt billede Miljøinsti Teknologimodellen SWOT-analyse Produktmatrix Videre udvikling Korrektur Tekstrelevans Bilag Appendiks/Litteraturliste Forord Indholdsfo. Synopsis Omslag Layout kontrol Indledning Perspektivering Konklusion Kursus Forberedelse til statusseminar Seminar Krav til systemet Styringsmetoder og Tekniker Kommunikation mellem enheder Brugerinterface Korrektur Tekstrelevans/ Kontekst Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 20

21 Figur 9.3: Tidsplan Styrings Varmeteori og kravspec. Videnssøgning om styringsprincipper Retning af BG-stof Foreløbig DFD og Rigt billede Miljøinsti Fysiskopbygning af system Teknologimodellen SWOT-analyse Produktmatrix Videre udvikling Konklusion Korrektur Tekstrelevans Bilag Appendiks/Litteraturliste Synopsis Omslag Indholdsfo. Indledning Layout kontrol Perspektivering Kursus Forberedelse til statusseminar Seminar Krav til systemet Styringsmetoder og Tekniker Kommunikation mellem enheder Fysisk opbygnin af Brugerinterface Forord Konklusion Korrektur Tekstrelevans/ Kontekst Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 21

22 Figur 9.4: Post-it Teknisk Midler Sensorer Styring Lys Varme Processer Sikkerhed Kunstig intelli- Aktivatorer Alarmsystemer Automatisk lys Intelligens? Brandsikkerhed Stabilitet Fejl TEKNISK INDHOLD - EFTER POST-IT BRAINSTORM Komb. Af systemer Erfaring udveksles BUS Trådløs Bluetooth IHC EIB P-NET Netværk Protokol OS Internet vs. lokal Tyverisikring Standarder Kompabiltet Kabelføring Interaktion ml. de- Centralisering Portabilitet / gen- Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 22

23 Figur 9.5: Post-it Kontekstuel Økonomi Intelligens? Besparelse Dyrt Miljø (global / lokalt) Økologisk hus Sikkerhed Relevans Produkter Tek. for tek. Skyld Fejl KONTEKSTUEL INDHOLD - EFTER POST-IT BRAINSTORM Brugervenlighed Brugervenligt Brugerfalde Automatisering? Systemer? Hvad skal opf.? Beboerty./ målgrup. Familien Kedeligt Internet Fordele / ulemper SWOT analyse Dyr teknologi Brugerinterface Handicappede Vedligeholdelse Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 23

24 Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d Prob. Analyse Indeklima Initierende Problem Problemafgrænsning Prob. Analyse Ventilation Prob. Analyse Miljø Redigering Udforme Problemformulering Opstille krav til system Beskrive vores system Forord Prob. Analyse Varme Konklusion Figur 9.6: Aktivitetsdiagram 24

25 Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 Beregn tid Måling Inde Temp. Måling Ude Temp. Hent tid til hjemkomst ( T ) Beregn Opvarmningstid ( t ) Returner = Nej Ja T > t? Nej Returner = Ja Figur 9.7: DataFlowDiagram 25

26 Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 Samarbejdsaftale for gruppe d315 1 Arbejdsindsats stk. 1 Det forventes, at alle medlemmer af gruppen har lavet det aftalte arbejde til det aftalte tidspunkt. stk. 2 Det forventes, at alle medlemmer af gruppen leverer det bedst mulige materiale, når personen har fået en opgave. Herunder forventes det, at personen selv har læst korrektur på sit materiale. stk. 3 Det forventes, at alle de, ifølge logbogen, aftalte deadlines overholdes. Er dette ikke muligt, skal det angives i logbogen hvorfor tidsgrænsen ikke er overholdt. stk. 4 Ved arbejde i gruppen forventes det, at der leveres en seriøs arbejdsindsats, når et flertal i gruppen ønsker det. Et møde kan på baggrund af et flertal i gruppen hæves, hvis det ikke fører til noget dvs. hvis arbejdsmoralen er uhensigtsmæssig lav. stk. 5 Det bestræbes at alle diskussioner foregår uden ordstyrer, men i tilfælde af voldsom diskussion bliver der påsat ordstyrer. stk. 6 Det bestræbes at minimere overflødige diskussioner. 2 Fremmøde stk. 1 stk. 2 stk. 3 stk. 4 Med mindre der aftales andet, er der mødepligt til alle forelæsninger for alle gruppens medlemmer. Med mindre der aftales andet, er der mødetid hver morgen kl. 8:15. Dette gælder uanset om der er forelæsning eller ej. Individuelt fravær aftales i så god tid som muligt og bør minimeres. Ved sygdom og hindringer som ikke kan forudses gives der besked ved til hele gruppen samt SMS til min. 1 person fra gruppen. 3 Sanktioner stk. 1 For små overtrædelser, hvortil der gives en tilpas god (kreativitet belønnes :-) forklaring, accepteres en undskyldning, samt en mindre bøde i form af en gruppebajer. stk. 2 Ved gentagne, alvorlige overtrædelser, kan det komme dertil, at det er nødvendigt at smide et medlem af gruppen ud. Her tænkes specielt på manglende aflevering af projekt arbejde op til deadline, der vil påføre resten af gruppen unødvendigt stress. 4 Vejleder stk. 1 Gruppen har pligt til at aflevere materiale via til vejlederen senest kl. 12 dagen før materialet skal behandles. stk. 2 Gruppen forventer samtidig, at vejlederen har læst materialet, og kommer med konstruktiv kritik. stk. 3 Gruppen efterstræber at planlægge vejledermøder en måned frem ad gangen. stk.4 Der skal laves dagsorden til alle vejledermøder. 5 Faste rutiner stk. 1 Tidsplan skal opdateres, revurderes og evalueres mandag eftermiddag, hvorefter den mailes rundt til alle medlemmer af gruppen. stk. 2 Der skal være sekretær til vejledermøderne. Denne arbejdsopgave skiftes gruppemedlemmerne til (alfabetisk). stk. 3 Opgaven med postafhentning går også på skift mellem gruppens medlemmer (igen alfabetisk). 6 Eventuelt stk. 1 stk. 2 stk. 3 Der skal opstilles faste standarter. Nøgler til grupperummet: Ved tab dækker taberen 500 kr, og resten af gruppen deles om det resterende beløb. Eventuelle problemer løses ad hoc. Enten på to-mandshånd eller på et gruppemøde. Figur 9.8: Samarbejdsaftale 26

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5 Arbejdsblad 27. maj 2010 A312 Indhold 1 Projektplanlægning 1 2 Samarbejdet i gruppen 3 3 Samarbejdet med vejlederne 5 1 Procesanalyse 1 Projektplanlægning I projektarbejdet har vi benyttet Google kalender

Læs mere

Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Det gode samarbejde:

Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Det gode samarbejde: Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8 Det gode samarbejde: Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering af opgaver

Læs mere

Samarbejde, Læring og Projektstyring - SLP

Samarbejde, Læring og Projektstyring - SLP Samarbejde, Læring og Projektstyring - SLP Hvilke forventninger har du til dette kursus? (Summemøde) Brug 2-3 minutter på at hilse på din side m/k og fortæl kort hinanden om jeres forventninger til dette

Læs mere

Projektdesign. Projektdesign. Projektdesign. Mål: Midler/program: At I opnår en forståelse for hvad et projektdesign er.

Projektdesign. Projektdesign. Projektdesign. Mål: Midler/program: At I opnår en forståelse for hvad et projektdesign er. Projektdesign Mål: At I opnår en forståelse for hvad et projektdesign er. 1 Midler/program: Projektdesign Hvad er et projektdesign? Mål, midler, dokumenter og status for såvel projektet som processen Eksempler

Læs mere

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven:

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven: Side 1 SPIL med tidsplan Formål: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og

Læs mere

Samarbejdsaftale B213

Samarbejdsaftale B213 Samarbejdsaftale B213 14. oktober 2009 Indhold 1 Samarbejdsaftale 2 1.1 Gyldighed............................... 2 1.2 Mødetider............................... 2 1.3 Projektleder..............................

Læs mere

Introduktion. Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Gode råd fra procesanalyser, D311: Gode råd fra procesanalyser, D320:

Introduktion. Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Gode råd fra procesanalyser, D311: Gode råd fra procesanalyser, D320: Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8 Det gode samarbejde: Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering af opgaver

Læs mere

2. Mål og forventninger vedr. projektarbejdets faglighed

2. Mål og forventninger vedr. projektarbejdets faglighed 1. Indledning...1 2. Mål og forventninger vedr. projektarbejdets faglighed... 1 3. Projektplanlægning/styring... 2 3.1 Roller:... 2 3.2 Planlægningsfasen:... 3 3.3 Filer:... 4 3.4 Skrivefasen:... 4 3.5

Læs mere

! (Samarbejdsaftale)! Kommunikation! Læring! Uddelegering af opgaver. ! En effektiv indledende brainstorm

! (Samarbejdsaftale)! Kommunikation! Læring! Uddelegering af opgaver. ! En effektiv indledende brainstorm Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8 Det gode samarbejde: Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering af opgaver

Læs mere

Evaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015

Evaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015 Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) - Anden? Skriv navn NN og senere NN Spørgeskemaet er besvaret 1 Spørgeskemaet er

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden

Læs mere

Procesanalyse. Projektplanlægning. Tidsplan

Procesanalyse. Projektplanlægning. Tidsplan 3 Procesanalyse Dette er procesanalysen for gruppe B204 på Informatik studiet ved Den Teknisk- Naturvidenskabelige Basisuddannelse på Aalborg Universitet. Projektet omhandlede Elektroniske Patientjournaler

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Tids- og projekt styring er mere end planlægning af din tid Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Skabe overblik Have lyst (U)realistisk

Læs mere

Informatik - Procesanalyse

Informatik - Procesanalyse Informatik - Procesanalyse Det Teknisk-Naturvidenskabelige Basisår, Modellernes Virkelighed Martin Langbak Mette Larsen Morten Holst Niels Wittrup Andersen Nino Tiainen Ole Kallehave Rasmus Eriksen 2.

Læs mere

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.

Læs mere

Projektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)

Projektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3) Formidling og statusseminar Projektpræsentation SLP 3 foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Projektskrivning Statusseminar For projektdeltagere For bevillingshavere

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Procesanalyse for P1

Procesanalyse for P1 Procesanalyse for P1 P1-projekt - 1. semester 2006 Sundhedsteknologi Gruppe A219 Aalborg Universitet 1 Indhold Introduktion...2 Gruppe A219...2 Projekttitel...2 Forventninger til P1...3 Projektplanlægning...3

Læs mere

Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen)

Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen) Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen) Først en lille historie om en cykel og en død kat Der var engang en mand der havde et arbejde. Manden

Læs mere

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely Bannerpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/bannerpage/ Landingpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/ René Skovgaard Andersen cph-ra73@cphbusiness.dk Stig Hamborg Nielsen cph-sn9@cphbusiness.dk

Læs mere

SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer

SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer til planlægning og styring Eksempler på projektplaner

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Projektpræsentation. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1) Kropssprog (1)

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Projektpræsentation. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1) Kropssprog (1) Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse 8 mm i SLP Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Brug af illustrationer Opgave om illustrationer i grupperum Opsamling på opgave Hvad skal

Læs mere

PROCESANALYSE - Modeller og virkelighed

PROCESANALYSE - Modeller og virkelighed PROCESANALYSE - Modeller og virkelighed 2006 MORTEN JENSEN LARS NØRGAARD KRISTIAN SKOVHUS LASSE SOHRT DANIEL TEGNER STEFFEN VANGSGAARD AFSNIT: INDHOLD Indhold 1 Indledning og forventninger til P1 3 2 Samarbejdet

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2016 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Tema Samarbejde: Den gode gruppe

Tema Samarbejde: Den gode gruppe Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige

Læs mere

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland I kommer til at arbejde med en del øvelser i jeres egen gruppe. Derfor skal I opstille bordene så I kan sidde sammen gruppevis og så alle kan se tavlen

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie. Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne 1 Styr tidsrøverne 9 1 Styr tidsrøverne Hverdag i kontormiljøet Fred og ro! Det er nu du tager en større sag frem som vil kræve et par timers koncentreret arbejdsindsats. Måske en sag hvor du skal sætte

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning

Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

Eksamensprojekt 2009 2010

Eksamensprojekt 2009 2010 Eksamen i teknikfag Eksamen i teknikfag består af et eksamensprojekt og en mundtlig prøve. I eksamensprojektet udarbejder den studerende/gruppen en rapport og et praktisk udført produkt på baggrund af

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Håndbog til Større Skriftlig Opgave. Aalborg Katedralskole Arkiv

Håndbog til Større Skriftlig Opgave. Aalborg Katedralskole Arkiv Håndbog til Større Skriftlig Opgave Aalborg Katedralskole 2017 Større Skriftlig Opgave (SSO) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig B- niveau-karakter med vægten 1,5 på eksamensbeviset.

Læs mere

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

BA-projektet Foråret 2018

BA-projektet Foråret 2018 BA-projektet Foråret 2018 Information og gode råd Jan Møller Jensen, Department of Marketing and Management Agenda 1. Bibliotekets services! 2. Formalia (fagbeskrivelsen og faghjemmesiden) 3. Husk at melde

Læs mere

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse 8 mm i SLP Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Brug af illustrationer Opgave (Opsamling på opgave) Hvad skal der stå i procesanalysen Hvad

Læs mere

Procesanalyse A312 20. december 2005

Procesanalyse A312 20. december 2005 Procesanalyse A312 20. december 2005 Indhold 1 Indledning..................................... 3 2 Vidensdeling................................... 3 3 FSK........................................ 3 4 Tidsplan......................................

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde studieordningens mål for projektarbejdets faglighed gennem opøvning af en reflekterende og eksperimenterende

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde målene for projektarbejdets faglighed. Mål: At gøre den studerende i stand til at gennemføre en

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:

Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Hvad kendetegner det gode samarbejde? Fælles målformulering Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering

Læs mere

Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering

Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering Udarbejdet af Hugo Alrøe på basis af DJFs online kursusevaluering (11 af 12 mulige besvarelser) og en mundtlig evaluering med de studerende

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Problemorientering, samarbejde og vejledning

Problemorientering, samarbejde og vejledning Problemorientering, samarbejde og vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016

Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016 Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016 Indholdsfortegnelse Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016... 1 Indledning... 2 Afprøvning i uge 50 2015... 2 Evaluering af den tekniske løsning...

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Evaluering, Strategisk ledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Fokus: Få styr på ressourcerne Projektledelse (management)

Fokus: Få styr på ressourcerne Projektledelse (management) Projektledelse SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen, lpj@es.aau.dk Læringsmål På kort sigt at blive i stand til at afprøve en række redskaber til projektstyring og projektledelse På længere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

5 råd til Effektiv specialeskrivning. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Institut for Psykologi

5 råd til Effektiv specialeskrivning. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Institut for Psykologi 5 råd til Effektiv specialeskrivning v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Institut for Psykologi Fredag 16. december 2011 Kl. 13:15-16:00 KU, CSS Dias 1 Effektiviser din søgning

Læs mere

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Børnehuset Egevolden, Egevolden 126-128, 2650 Hvidovre Nr. Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer 1 Tværfagligt

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Resultater af prototypetesten

Resultater af prototypetesten Resultater af prototypetesten Vi har prototypetestet use casene 1, 2, 4 og 5 1. For at undersøge, om vores prototypetest var forståelig for brugerne afholdt vi først en pilottest med en testperson for

Læs mere

Kompetencelogbog trin for trin

Kompetencelogbog trin for trin Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er

Læs mere

Tidspunkt Aktivitet Formål Materialer Arbejdsopgaver Ansvarlig Tirsdag 18/11

Tidspunkt Aktivitet Formål Materialer Arbejdsopgaver Ansvarlig Tirsdag 18/11 Projektarbejdsaktiviteter på Temakursus Natur, Miljø og Samfund, blok 2, 2015 Tina Hansen, IFRO, SCIENCE, KU Josefine Aggeboe, PCS, SAMF, KU Tidspunkt Aktivitet Formål Materialer Arbejdsopgaver Ansvarlig

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Jeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg kan lide at omgås mennesker fra andre lande og kulturer. Jeg søger viden om andre kulturer.

Jeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg kan lide at omgås mennesker fra andre lande og kulturer. Jeg søger viden om andre kulturer. Jeg er opmærksom på, hvad der er karakteristisk for min egen kultur dens forskelle og ligheder i forhold til andre kulturer. Jeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg søger viden om andre

Læs mere

Almen studieforbedelse hvordan?

Almen studieforbedelse hvordan? Almen studieforbedelse hvordan? EKSAMEN 2016 Læs folderen grundigt FØR UNDER EFTER Du har lavet din synopsis. Sørg for at bruge vejlederne, mens du kan! Altså indtil synopsen er afleveret. Derefter er

Læs mere

Mål for personlige og sociale kompetencer

Mål for personlige og sociale kompetencer Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

1. klasse. Vores klasse

1. klasse. Vores klasse 1. klasse Vores klasse Vores klasse Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Psykisk arbejdsmiljø Psykisk og fysisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljø og læringsstile Besøg i klassen Opgaver i hjemmet og

Læs mere

Projekt faglig formidling

Projekt faglig formidling Projekt faglig formidling Fælles projekt mellem kommunikation/it og Matematik Hvad går projektet ud på? Vi er i Kom/IT og matematik startet på et nyt SO projekt, der hedder faglig formidling, hvor at vi

Læs mere

Dagens indhold. Få styr på projektet. Læringsmål. Brainstorm. Værktøjer til strukturering. Post-It brainstorm

Dagens indhold. Få styr på projektet. Læringsmål. Brainstorm. Værktøjer til strukturering. Post-It brainstorm Få styr på projektet PV 7 Efteråret 2010 Medialogi Bachelor i IT og informatik Software Datalogi Lars Peter Jensen, lpj@es.aau.dk Dagens indhold Struktureringsværktøjer - Brainstorm, fremtidsværksted,

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere