PROCESANALYSE - Modeller og virkelighed

Transkript

1 PROCESANALYSE - Modeller og virkelighed 2006 MORTEN JENSEN LARS NØRGAARD KRISTIAN SKOVHUS LASSE SOHRT DANIEL TEGNER STEFFEN VANGSGAARD

2 AFSNIT: INDHOLD Indhold 1 Indledning og forventninger til P1 3 2 Samarbejdet i gruppen Beskrivelse Analyse Forbedringer til P Samarbejdet med vejlederne Beskrivelse Analyse Forbedringer til P Projektplanlægning og projektstyring Beskrivelse Analyse Forbedringer til P Læreprocessen Beskrivelse Analyse Forbedringer til P Bilag Logbog Eksempel på referat af vejledermøde Dagsorden for ugentlige statusmøder Eksempler på referat af ugentlige statusmøder Samarbejdsaftaler Forventning til vejledere Mail-korrespondance med vejledere Blindtest HJEMMETEMPERATURMÅLING - PROCESANALYSE 2

3 Kapitel 1 Indledning og forventninger til P1 Denne procesanalyse skal klargøre projektets arbejdsproces, som forløb under projektperioden. Vi blev til dette projekt tildelt en hovedvejleder, Pascal Madeleine og en bivejleder, Anne marie Kanstrup. Vi havde alle forventninger og krav, der opstod under P1 projektet som at: Lave et projekt, der ambitionsmæssigt ligger over middel. Alle skal være seriøse. Alle skal have lyst til at møde, dvs. at vi skal prøve at skabe et godt fælleskab, gennem sociale aktiviteter. Alle i gruppen møder til tiden. Alle overholder aftaler og deadlines. Inden for de følgende aspekter: gruppesamarbejdet, læringsprocessen, vejledersamarbejdet og planlægningen af projektet, vil der ses på hvordan P1-processen er forløbet. Teksten vil være bygget op, så der først vil være en beskrivelse af, hvordan projektperioden forløb, inden forhver af de fire aspekter. Derfor analyseres aspekterne ved at opstille gode og dårlige erfaringer fra processen. I hvert afsnit vil vi til sidst komme med forslag til forbedringer til P2-projektperioden. 3

4 AFSNIT: Kapitel 2 Samarbejdet i gruppen 2.1 Beskrivelse I starten af projektet, udarbejdede vi en skriftlig samarbejdsaftale (6.5). Dette gjorde vi, for at have nogle fælles retningslinjer om, hvilke foprventninger vi havde til samarbejdet i gruppen. Der var enighed om, at hvis disse aftaler blev overholdt, ville samarbejdet være nået et godt stykke ad den rigtige vej. Dermed fik vi også talt ud omkring, hvilke forventninger vi havde til hinanden. Forventninger til, hvad der motiverede hver især, er ikke blevet klarlagt. Derimod blev det i starten af projektperioden igennem diskussion belyst, hvor ambitionsniveauet hos hvert gruppemedlem var. Der var i gruppen enighed om et relativt højt niveau. Forstået på den måde, at projektet ikke "bare skulle beståes". Der er blevet afholdt gruppemøde hver fredag, som en slags opsamling på den forgangne uge. Først i projektet blev disse møder holdt med skiftende dagsorden. I den sidste del, er der blevet indført en fast dagsorden til møderne (6.3). Dette medførte, at vi kom igennem de samme punkter til hvert møde. Igennem hele projektet har der i gruppen været indført såkaldt "ølstraf". Dette betyder, at hvis man kom for sent, eller slet ikke mødte op, blev man straffet. Kom man fem minutter for sent, blev der noteret én øl, ti minutter for sent var det to øl, osv.. Disse blev til sidst i projektet, indkrævet til gruppens julefrokost. Der har ikke været en fast leder til møderne. Derimod har der været skiftende ordstyrer - der er blevet skiftet fra uge til uge, således hver har haft en uge. I gruppen har der også været enighed om at foretage sig noget socialt sammen uden for projekttiden, for på den måde at styrke samarbejdet. I denne sammenhæng, har der blandt andet været fastlagt pool hver mandag. Derudover er der blevet afholdt julefrokost, bordfodboldturneringer, lavet aftensmad sammen osv.. Ting, der på den ene eller anden måde, har gjort, at vi har mødtes uden for de normale rammer i grupperummet, med en anden dagsorden end den faglige. Kommunikationen i gruppen har været nogenlunde jævnt fordelt, i kraft af den skiftende ordstyrer. Desuden har det også været ordstyrens rolle at tage referat af diskussioner på gruppen, samt prøve at styre tiden, der blev brugt på disse. For at opnå enighed om, hvad projektet i bund og grund handlede om, foretog vi en "blindtest". Dette gik ud på, at hvert gruppemedlem individuelt skrev ned, hvad man personligt mente var projektets mål. Efter denne test, fandt vi ud af at der var forskellige opfattelser af projektets overordnede tema (6.8). Dette medførte en diskussion, hvor der tilsidst blev opnået enighed. Derudover har der været flittig brug af tavler i grupperummet, for at skabe overblik. Blandt andet har problemformuleringen været opskrevet på tavlen, næsten gennem hele projektet, som en slags "reminder", om projektets problemstilling. Et andet eksperiment, der også har været benyttet, har været gruppens hjemmeside, som er blevet udarbejdet til sidst i projektperioden ( Denne har indeholdt et forum, hvor det har været muligt, at skrive beskeder til gruppen uden for tiden, hvor vi var samlet i grupperummet. Til at koordinere arbejde, har det været et brugt redskab. Udover dette, har vi også haft arbejdsblade til at ligge på hjemmesiden, da flere af gruppens medlemmer, havde problemer med at komme på fællesdrevet hjemmefra. 2.2 Analyse Gode erfaringer Godt med samarbejdsaftaler. Det skaber enighed i gruppen og får lagt nogle ting på plads. Man får nogle retningslinjer, der kan bidrage til, at undgå konflikter i gruppen. 4 HJEMMETEMPERATURMÅLING - PROCESANALYSE 4

5 AFSNIT: 2.3. FORBEDRINGER TIL P2 At have en fast dagsorden, giver en mere struktureret mødeform. Det skaber sikkerhed, på den måde, at vi ved vi kommer ind på det væsentligste. En skiftende ordstyrer gør, at alle kommer til orde. Det bliver ikke én eller to, som kommer til at styre projektet. Ved at lave nogle sociale arrangementer uden for projekttiden, styrkede vi samarbejdet i gruppen. Dette medførte større engagement og bedre miljø i grupperummet. Hvilket igen har medført, at folk er mødt op af lyst og ikke af tvang, som i sidste ende resulterer i et bedre projekt. Blindtesten skabte en større enighed i gruppen om, hvad projektet skulle ende med. Det var en hurtig og simpel måde, at få lagt nogle essentielle ting fast på. At have hjemmesiden til rådighed i den sidste del af projektet, gjorde at man kunne kommunikere med gruppemedlemmer hjemmefra, ved hjælp af det indbyggede forum. Denne kommunikation kunne ses af alle gruppemedlemmerne, hvilket var godt, da det skabte større overblik. Fildelings featuren på hjemmesiden, har også været god. Alle har hele tiden haft adgang til de forskellige arbejdsblade. På den måde var vi også uden om problemet med at komme på fællesdrevet. Der har været flittig brug af tavler. En ting, der har hjulpet med til at skabe overblik og enighed i gruppen. Når der har været diskussioner i gruppen, er hovedtrækkene blevet skrevet op på tavlen. Igen noget, der er med til at skabe enighed Dårlige erfaringer Samarbejdsaftalerne, der blev udfærdiget i starten af projktperioden, kunne godt have være mere uddybende. Skiftende ordstyrer blev ikke altid overholdt. Der har været usikerhed omkring projektets emne. Gode diskussioner gik nogle gange tabt, ved ikke at blive nedskrevet på papir, efter at være skrevet på tavlen. Ofte har diskussionerne i gruppen taget for lang tid, da der er blevet diskuteret irrelevante ting, eller folk har snakket i munden på hinanden. Der blev i starten af projektet ikke snakket om, hvordan motivationen var, hvad der motiverede én osv Forbedringer til P2 Til P2-projektet vil det være en forbedring, at få lavet en mere uddybbende samarbejdsaftale, der er mere konkret på nogle punkter. F.eks. har der ikke været nogen konsekvens, ved ikke at overholde deadlines, som der derimod har været, hvis et gruppemedlem er kommet for sent (i form af øl-straf). At få klarlagt motivationen blandt gruppens medlemmer i starten, vil kunne være med til at undgå mulige konflikter i gruppen. Det vil være vigtigt, at håndhæve ordstyrerrollen, da denne ellers bliver overflødigt. Måden dette kunne gøres på, vil være at gøre ordstyrerrollen mere synlig. Dette kunne gøres ved evt. at placere en genstand på bordet, foran personen, som var ordstyrer i den givne uge. Der kunne også være flere opgaver til ordstyreren, hvilket også ville øge fokus på denne. Ved at indføre flere blindtests i løbet af projektet, vil noget af den usikkerhed, der har været i gruppen, komme til syne og derved være lettere at håndtere. Det er en nem og hurtig måde, at få klarlagt nogle store samarbejdsmæssige problemer. Når der er projektrelevante diskussioner i gruppen, er det vigtigt at få lagt fast, hvem der har ansvaret for at tage referat, så konklusionerne af diskussionerne ikke går til spilde. Evt. kunne det være ordstyrerens ansvar. Markeringer under gruppemøder, ville hjælpe med til, at få en mere struktureret mødeform. Det ville kunne undgåes, at der blev snakket i munden på hinanden. 5 HJEMMETEMPERATURMÅLING - PROCESANALYSE 5

6 AFSNIT: Kapitel 3 Samarbejdet med vejlederne 3.1 Beskrivelse Det første møde blev afholdt d , og her var kun gruppemedlemmerne og hovedvejlederen tilstede. Hovedvejlederen præsenterede projektkataloget. Ved vejledermødet (d ), var både hovedvejleder og bivejleder til stede. Inden da, havde vi, til begge vejledere, tilsendt hvilke forventninger gruppen havde til samarbejdet med dem. Det første punkt på dagsordenen var: Forventninger til samarbejdet mellem gruppen og vejleder. Følgende blev vedtaget: 1. Vejlederne kan give forskellige svar på det samme spørgsmål. 2. Bivejleder skal vide noget om teknologien, før hun kan vejlede os på de andre områder. 3. Vigtigt at sige tingene til hinanden, altså have gode dialoger. 4. Vigtigt at vejlederne kender gruppens ambitionsniveau. 5. Hvis andet ikke er aftalt, skal arbejdsblade og dagsorden sendes mindst 2 dage før mødet. 6. Vejlederne vil ikke læse noget, der er urettet og læst før. 7. Vejlederne var enige i vores forventninger. 8. Referater af alle vejledermøder skal sendes til begge vejledere. Derefter havde vi et udgangspunkt til, at forberede os til møderne med vejlederne, og dette sikrede, at mulige misforståelser ikke skulle opstå. Møderne blev holdt ca. hver anden uge og varede godt og vel en time. Derfor havde vi jævnligt kontakt med en af vejlederne. Ved hvert vejledermøde havde vi en referent, som samtidig virkede som ordstyrer. Oftest blev dagsorden sendt 2 dage før mødet, hvis andet ikke var aftalt. Selve planlægningen af møderne, blev foretaget ved diskussion på gruppen. Spørgsmål til vejlederne blev løbende nedskrevet på papir, så de eventuelt kunne drøftes på vejledermøderne. Sidst i forløbet havde vi dog svært ved, at overholde aftalerne om, hvornår materialet skulle tilsendes vejlederne, da møderne, med de to vejledere, lå tættere på hinanden. Dette resulterede ikke i, at nogle af vores møder blev aflyst. Efter vejledermøderne, blev referaterne renskrevet af referenten og oftest tilsendt begge vejledere. Hvis et eller flere af gruppens medlemmer var forhindrede i at komme, kunne referatet læses på fællesdrevet. 3.2 Analyse Generelt havde vi en god dialog med begge vejledere og vores forventninger blev derved opfyldt. Hvis fornødent materiale manglede, hjalp begge vejledere med deres viden og egen kendskab til litteratur. Sidst i projektet indså vi, at de input den enkelte vejleder kom med, kunne være i strid med den andens. Dette var i starten lidt forvirrende, men efterhånden lærte vi at administrerer de forskellige forslag på en konstruktiv måde. 6 HJEMMETEMPERATURMÅLING - PROCESANALYSE 6

7 AFSNIT: 3.3. FORBEDRINGER TIL P Gode erfaringer ved bi- og hovedvejledning Kom med gode aspekter til indhold i rapporten, specielt i selv. MTV-delen, da vi i nogle tilfælde manglede centrale aspekter. Kom med gode forslag til strukturering af projektet, da vi i nogle faser i projektet manglede en overordnet sammenhæng. Alle møderne var indholdsrige og der var altid noget at diskutere. Der var en god kontakt mellem gruppen og de to vejledere. Samarbejdsaftalerne hjalp i de fleste tilfælde med, at misforståelser ikke opstod, og alle var indstillet på hvordan møderne skulle forløbe. Alle punkter på dagsorden blev diskuteret på vejledermøderne. Vejlederne var fleksible når aftaler ikke blev overholdt. Vejlederne hjalp med fremskaffelse af materiale Dårlige erfaringer ved bi- og hovedvejledning Overvældede os med forskellige aspekter, frem for at være mere strukturerede i deres rettelser og input. Misforståelser mht. afsendelse af materiale til vejlederne, da vi i gruppen på forhånd ikke havde valgt en kontaktperson. Selvom der i samarbejdsaftalerne stod, at vejlederne ikke ville læse materiale igennem de før havde set, skete dette, som sikkert var et irritationsmoment for vejlederne. Hovedvejleder skulle være bedre til forklare emnet og klargøre, at projektet gerne må tage en anden drejning, end hvad projektkataloget ligger op til. Vi følte, at vores samarbejdsarbejdsaftaler ikke var så vigtige frem for vejledernes egne. Alle referater kom ikke frem til vejlederne. Alt materiale om CorTemp kom for sent fra hovedvejleder. Dette havde stor virkning på projektets endelige resultat. Dog skal det tages i betragtning at vejlederne ikke er kildeleverandører. 3.3 Forbedringer til P2 Generelt skal gruppen være bedre til at styre vejledermøderne, i den retning den ønsker, og sørge for at vejlederne bliver bedre informeret inden møderne. En dagsorden kunne uddybes, så en "bombardering"af forskellige aspekter ikke forestår. Hvis gruppen var mere seriøse med forberedelserne til møderne, kunne der sikkert opnås et større udbytte. Nogle referater nåede aldrig vejlederne, selvom det stod i samarbejdsaftalerne. Dette kunne som førnævnt overholdes med en ordstyrer, der har til opgave at ordne praktiske momenter. Informationerne mellem gruppen og vejlederne kunne også forbedres, hvis alle de mails, der blev sendt var CC-sendte. Projektets hjemmeside kunne også blive præcenteret for vejlederne, så de derved kunne uploade de nyeste projektudkast. Udover at bruge vejlederne til møderne, kunne vi i næste projekt tilsende vejlederne flere mails, hvis problemer opstod, og derved løse dem hurtigere. Fra starten af næste projektperiode, må vi være bedre til at presse vejlederen for oplysninger, da det i dette projekt havde stor indflydelse på resultatet. Efter præsentationen af projektkataloget, skulle vi være bedre til at spørge ind til selv problemet, og derved klargøre hvilke muligheder vi selv havde, for at få indflydelse på projektet. Hvis materialet om CorTemp fra hovedvejlederne var kommet noget før, kunne projektet være blevet om denne teknologi. Dette er nok vores egen skyld, da vi var for langsomme til at klargøre problemet for vejlederne. 7 HJEMMETEMPERATURMÅLING - PROCESANALYSE 7

8 AFSNIT: Kapitel 4 Projektplanlægning og projektstyring 4.1 Beskrivelse I starten af projektforløbet valgte vi, ikke at have en decideret projektleder. Vi valgte istedet at gruppemedlemmer, på skift, skulle være ordstyrer en uge ad gangen. Ordstyrens opgave var hovedsageligt, at være ordstyrer til de planlagte møder, dvs. vejledermøderne og statusmøderne, men skulle også styre spontane diskussioner, samt være motivator hvis der, en given dag, ikke blev lavet noget af alle medlemmerne i gruppen. Vi havde kun en meget overordnet tidsplan, med kun to faste deadlines. D som deadline for skrivning af nye afsnit, og den som deadline for retning af projektet. Istedet for at lave en detaljeret tidsplan fra starten, aftalte vi, dag for dag, hvad der skulle laves hjemme til den følgende dag ellers aftalte vi små deadlines højest en uges tid frem i tiden. Disse deadlines blev ikke altid overholdt. På vores små uformelle daglige møder, når der var emner at diskutere, aftalte vi også praktiske ting som, hvornår vi skulle møde den efterfølgende dag, gjorde hinanden klar over hvis vi ikke havde så meget tid i en given periode og lignende. Ud over de daglige møder, benyttede vi os også af fastlagte statusmøder, der blev afholdt hver fredag, med en fast dagsorden (se 6.3). Her foregik der en opsamling af ugens arbejde, en erkendelse af hvor langt vi var i projektforløbet og hvad vi skulle nå i den efterfølgende uge. I starten af projektperioden benyttede vi os af Aalborg Universitets fællesdrev til deling af gruppens arbejdsblade, mødereferater, artikler osv. Senere i forløbet tog vi gruppens egen hjemmeside i brug. Ud over fildeling benyttede vi også hjemmesiden til formidling af opgaver og informationer. I projektets start valgte vi at vi ville have faste kontaktpersoner til vejlederne, så der ikke ville opstå forvirring om h- vorvidt der var blevet svaret på mails fra vejleder og om der var blevet sendt dagsordner og referater. Dette blev ikke overholdt. Ca. halvvejs i projektforløbet holdt vi statusseminar. Efter statusseminaret ændrede vi vores problemformulering ret drastisk, senere i projektet gik vi delvist tilbage til den oprindelige problemstilling. Generelt var det meget sent i projektperioden at vi fastlagte vores endelige problemformulering. Vi forsøgte i starten at gå meget efter oplægget i P1- projektkataloget. Et par dage før vi afleverede rapporten, havde vi lånt et seminarlokale med projektor, for at gennemrette vores rapport for sproglige og grammatiske fejl, samt uregelmæssigheder. Vi sad altså alle seks gruppemedlemmer og kiggede på rapporten på storskærm. på 6-7 timer nåede vi kun at rette ca. 1/3 af rapporten igennem, til trods for at vi havde delt rapporten ud til gruppemedlemmerne forinden, så vi kunne rette hver vores del igennem så vi hurtigt i fællesskab kunne rette tvivlspørgsmålene. 4.2 Analyse Gode erfaringer Vores ugentligt ordstyrer virkede godt, når det blev overholdt. 8 HJEMMETEMPERATURMÅLING - PROCESANALYSE 8

9 AFSNIT: 4.3. FORBEDRINGER TIL P2. Statusmøder med fast dagsorden, gjorde at vi ikke havde brug for en detaljeret tidsplan da vi hele tiden fulgte op på vores arbejde. Brainstorms er gode til at danne et hurtigt overblik. Hjemmesiden har gjort at alle kan tilgå projektfilerne fra hjemmet. Vores simple versionsstyringssystem gjorde, når det blev overholdt at der var styr på filerne. Mødtidspunkter blev aftalt dag for dag. Det var godt at vi skrev logbog hver dag, vi fik dermed sat ord på hvad der er blevet lavet, og har hjulpet os i udarbejdelsen af procesanalysen. Statusseminar fik os til at revidere vores problemformulering, det var godt, selvom vi i den sidste ende vendte delvist tilbage til et af vores første udgangspunkter Dårlige erfaringer Vores ugentlige ordstyrere tog ofte ikke rollen seriøs. Gruppemedlemmerne faldt ofte ind i deres naturlige roller og det var den der var mest oplagt der overtog funktionen. Ikke alle gruppemedlemmer kunne tilgå fællesdrevet fra deres internetforbindelse i hjemmet. Vi havde ingen mulighed for at sikre at det altid var de nyeste filer der lå på fællesdrevet. Deadlines blev ikke overholdt, da folk undervurderede de enkelte opgavers omfang, og vi i det hele taget var for dårlige til at følge op på dem. Vores retteseance med projektor var meget langsommelig, bla. pga. at vi ikke kunne rette direkte i dokumentet vi så på pga. LaTeX. Problemformuleringen blev fastlagt meget sent i projektforløbet. Vores forsøg på at have faste kontaktpersoner til vejlederne blev ikke overholdt. Dette gjorde at der ikke altid blev sendt referater og dagsordner ud rettidigt. Vi havde ikke lavet brugbare delmålsformuleringer til statusseminaret. 4.3 Forbedringer til P2. I p1-projektet havde vi i starten et godt udbytte af at lave brainstorms. Senere i projektet brugte vi ikke metoden, hvilket, vi nu vurderer, ville have været fordelagtigt, især i analysen. Vi vil derfor i P2 bruge flere brainstorms, også senere i forløbet. I P2 vil vi, så vidt vi har adgang til en, bruge en hjemmeside til fildeling og forum fra starten. Hjemmesiden var en stor hjælp i P1, ikke alle havde adgang til fællesdrevet. Har vi ikke adgang til en hjemmeside, vil vi i det mindste oprette en log-fil på fællesdrevet, så vi har bedre mulighed for, at sikre at det altid er de mest opdaterede filer der ligger her. I P2 vil vi hurtigere gå i dybden med et problem, og måske selv bestemme vores problemstilling, i stedet for at følge oplægget i projektkataloget så meget. Statusseminaret vil vi tage mere seriøst. I P1 vidste vi ikke hvad vi kunne få ud af det, mem det viste sig, at statusseminaret ændrede grundlæggende på vores problemformulering. Vi vil derfor forberede os grundigere til statusseminaret, samt være mere opmærksomme på vores delmålsformuleringer. Vi vil ikke gentage vores retteseance i samme form som i P1. Vi vil istedet udskrive rapporten, og uddele forskellige afsnit til de forskellige gruppemedlemmer, som så retter rapporten på papiret, før det igen kan tjekkes af andre gruppemedlemmer, før rettelserne kan skrives ind. For at gøre retteprocessen nemmere, vil vi også i starten af projektet klargøre hvordan referencer, ordforklaringer og lignende indsættes. Dette er nemt at ensrette i starten, og kan være svært og tidskrævende at rette op på når en rapport på et tidspunkt skal stykkes sammen af mange brudstykker. 9 HJEMMETEMPERATURMÅLING - PROCESANALYSE 9

10 AFSNIT: Kapitel 5 Læreprocessen 5.1 Beskrivelse Matematik har været vores eneste SE-kursus. I projektets startfase, mente vi ikke at matematik ville blive særligt relevant for vores projekt i P1. Derfor aftalte vi i samarbejdsaftalerne, at det ikke var en nødvendighed at møde op til kurset. Til gengæld blev en af aftalerne at vi skulle "møde op til PE-kurserne og lytte". Dette blev ikke altid fulgt, i den forstand, at folk ikke mødte op. Når der så var fremmøde aftalte vi uskrevent, at vi skulle bruge tid på at løse de opgaver vi fik i PE-kurserne. Evalueringsanalyse af PE-kurserne følger under erfaringer ved læringsproces. Hvis det var tilfældet, at ingen kunne finde løsningen, prøvede vi i fællesskab at diskutere os frem til en forståelse, efter at alle havde læst stoffet. Dette var især givende hvis alle var aktive deltagende, da vi derved fik flere forskellige synspunkter som input. Den måde vi bedst lærte på var ved, at forklare stoffet for hinanden. Eksempelvis var der tekniske elementer som enkelte i gruppen forstod. Dette blev fremlagt for hele gruppen, og derved opnåede alle en forståelse. Generelt lærte vi bedst ved, at bruge de modeller og metoder vi fik viden om, i vores projekt. Ud fra en test vi lavede i kurset; Samarbejde, Læring og Projektstyring, blev vi enige om, at vi generelt alle var bedst til at indlære via det visuelle, jf indlæringstest fra SLP. Ved dette menes, at vi ikke skal have forklaret med talte eller skrevende ord, men derimod med billeder, diagrammer, formler osv. Dette afspejler sig også ved de kilder vi anvendte til projektet. Ved fx det tekniske, fandt vi det mest forståeligt, når det var illustreret med grafer og formler der understøttede teksten. Stimuleringen fra vejlederne var tit en række spørgsmål, mange aspekter og perspektiver til den enkelte sag, der skulle stimulere vores tankevirksomhed og forhåbentlig lede os hen til det rigtige (set ud fra vejlederens synspunkt). Desuden blev der refereret til studievejledningen, så vi hele tiden huskede på, hvad det var vi skulle lære iflg. pensum. Overordnet var den bedste strategi til indlæring i kurserne for vores gruppes vedkommende, altså en visuel fremlæggelse eller et diskussionsforum, hvor vi selv kom til orde. Diskussionsforummet har også været den bedste indlæringsform i vores projektarbejde, sammen med enkeltmandsfremlæggelse. 5.2 Analyse Gode erfaringer ved læreproces PE-kurser SLP: Ud fra testen fra SLP fandt vi ud af at vi lærte bedst illustrativt, hvilket ikke alle var klar over. Det var derfor en hjælp, at vi vidste, hver især, hvad der skulle til for at vi kunne lære hvad der skulle læres. Det kunne vi udnytte bedre ved fx at bruge tavlerne endnu mere, når vi skulle forklare for hinanden. Desuden blev vi mere bevidste om illustrationer i vores projekt. Desuden gav læringen i SLP os en del redskaber til at løse gruppekonflikter og problemer, som blandt andet blindtest. GT: Kurset har givet os direkte anvendelse af teknisk viden i projektet. Desuden har det været en hjælp til bedre at kunne læse teknisk/medicinske artikler 10 HJEMMETEMPERATURMÅLING - PROCESANALYSE 10

11 AFSNIT: 5.3. FORBEDRINGER TIL P2 TMS: Ligesom SLP har vi i TMS lært en række metoder. Disse er dog mere projektorienteret end gruppeorienteret. Vi har bl.a. lært meget om MTV-modellen, hvilket var meget vigtigt. Generelt Det hjalp os meget fremad at vi hele tiden havde diskussioner og byttede materiale. Det gjorde at vi i fællesskab næsten altid opnåede en løsning eller et svar. Det gode ved enkeltmandsfremlæggelserne var at de der fremlagde blev meget bevidste om materialet. Det at vejlederne refererer til studievejledningen giver os en større forståelse af hvad man skal lære og man kommer derfor til at lægge vægt på det væsentlige. Dårlige erfaringer ved læreproces PE-kurser SLP: Nogle af metoderne var måske ikke så relevante i P1, da projektperioden ikke var mere en to måneder. Tidsplanlægningsmetoderne føler vi ikke vi har kunnet bruge, pga., at vi har haft fredagsmøderne istedet. GT: I kurset manglede vi lidt en fast struktur (måske et pensum). Så vi var helt klar over hvad det egentlig var vi skulle lære. I starten var det struktureret, men til sidst blev det lidt for meget op til os selv hvad vi skulle lære. Det opfyldte alligevel kun nogle få gruppers ønsker med viden, som de selv kunne have tilegnet sig. TMS: Desværre kom MTV-modellen i TMS meget sent i projektforløbet. Hvis vi havde fået det på plads med det samme, ville vi have haft mulighed for at arbejde mere fokuseret og struktureret end vi gjorde. Generelt Generelt er den dårlige erfaring ved vores læringsprocesser, at de tog for lang tid. Vi har brugt rigtig meget tid på diskussioner. Det kunne måske have været mere fordelagtigt, hvis tiden blev brugt på at skrive det uforståelige ned på en pædagogisk måde. Hvis de metoder, modeller eller anden viden ikke blev anvendt i vores projekt, lærte folk det heller ikke ordentligt, selvom det kunne blive relevant senere. Den stimulerende vejledning med mange aspekter giver mange tanker, men som desværre også en del gange godt kan lede en ud ad en forkert tangent. Til gengæld ville en specifik vejledning kun afspejle vejlederens meninger, men hvis man kunne finde en balance derimellem. Her har vi igen ikke selv været bevidste om hvad vi ville have af vejledning. 5.3 Forbedringer til P2 Læreprocessen i de forskellige kurser har været sløv. Problemet var at alle gruppemedlemmer ikke altid mødte til kurserne, selvom det stod i samarbejdsaftalerne. Dette gjorde at vi blev nødt til at bruge ekstra tid på, at forklare hinanden metoder, modeller og anden viden, når der havde været fravær. Hvis dette kunne undgås, ved at folk mødte op, ville vi kunne spare meget tid. Samarbejdsaftalerne skulle være udformet mere præcis. I kurserne ville det måske også på længere sigt kunne betale sig at lave alle opgaverne med en større indsats. Hvis vi havde givet en ekstra indsats til alle opgaver, kunne det måske hjælpe os i andre projekter, i stedet for kun at fokusere på de opgaver der henvendte sig til P1-projektet. Diskussionerne i gruppen skal struktureres således at vi evt. har en ordstyrer der kontrollerer diskusionen. Dette kunne afhælpe med at diskussionerne ikke bliver for lange og for ordkløvende. Desuden kunne der være referent under diskussionerne, så der blev skrevet ned. Vi skal være bedre til at bruge vejlederne. Vejlederne stimulerer vores læreproces, men vi kan selv bestemme hvordan stimuleringen skal være, så den er mest fordelagtig. 11 HJEMMETEMPERATURMÅLING - PROCESANALYSE 11

12 AFSNIT: Kapitel 6 Bilag 6.1 Logbog Uddrag af gruppe A224 s logbog fra P1 d. 1/11 til d. 18/12, Onsdag d. 11/10 Lavet samarbejdsaftaler. Skrevet til pascal om hvornår og hvordan projektet skal forløbe. Snakket om hvordan vi giber projektet an. Torsdag d. 12/10 Brainstorm på tavlen. Ord der kom op, blev skrevet på tavlen og grupperet i katagorierne: Teknologi Patient Organisation Økonomi Disse ord skal bruges som søgeord, i den informationsøgening der skal ligge til grund for basisviden om projektet. Mandag d. 23/10 Infosøgning fra kl. 8 til kl. 12 Arbejder med de første emner hjemme efter kl. 12 Folk skal sende emnerne lidt rundt fra nu og til deadline d. 30/10. Husk at melde ud hvis man sidder fast eller mener man er færdig. Mandag d. 30/10 Lavede dagsorden til diskusion om den færdige basisviden og det videre forløb. Opsamling på deadlines. Der mangler stadig småting der skal laves til i morgen. Informationsøgning var ikke tilfredsstillende. Vi må lave en ny, (deadline d. 1/11) Alle skal læse temperatur kilder fra Steffen, pga sværheden. Tirsdag d. 5/12 Skrev individuelt, for at få sluttet de løse ender. Planlagde det afsluttene arbejdes forløb, vi skal rette fra d. 11/12 og afslutte d. 14/12 og aflevere d. 15/12.. projektet går frem efter planen. 12 HJEMMETEMPERATURMÅLING - PROCESANALYSE 12

13 AFSNIT: 6.2. EKSEMPEL PÅ REFERAT AF VEJLEDERMØDE 6.2 Eksempel på referat af vejledermøde Møde med Pascal d. 10/11-06 Spørgsmål til Carsten: Homemonitorering er over længere dage end tre dage. Man genbruger ikke pillerne, så det spørgsmål sletter vi. Vi skal have ringet til Carsten senest i eftermiddag, for at få bekræftet. Uddybe spørgsmål, mere direkte spørgsmål med økonomi og organisation. Også fx med hvor meget piller koster. Vi skal holde døren åben, så vi evt. kan vende tilbage til ham. Mødet bliver nok kun omkring en time. Patalogisk temperaturstigning: Temperatur kan stige pga. omgivelserne og fysisk aktivitet og feber, ingen af dem er patalogisk, men det er unormal stigning ud over det sædvanlige ved hård træning. Problemformulering: Homemonitorering. Man burde ikke kunne svare ja eller nej på problemformuleringen. De 5 h er, hvor, hvordan, hvorfor osv. Vi skal beskæftige os med de 3 dages diagnosticeringsforløb, istedet for terapien, da temperaturmåling ikke bruges så meget under dette forløb. Statusseminar: Skrive noget om de seks punkter. Hvad er det vi ønsker og hvad skal vi snakke om? Vi skal selv preje diskutionen i den retning som vi vil snakke om. Husk at sende dokumenetet til Pia, Pascal, Anne Marie og opponentgruppe. Dokumentet skal være godt udarbejdet. Det er ikke spild af tid, da vi skal bruge noget af det fra statusseminar bl.a. til procesanalyse. Kort introduktion: Problemstilling-løsning (Dette punkt er det vigtigste) Delmålsformulering - send til Anne Marie. Ikke vent på svar fra Pascal, da han ikke er der. Næste møde Mandag d. 27/ Dagsorden for ugentlige statusmøder Dagsorden til fredagsmøder: 1. Ugens forløb 2. Fremskridt - er vi nået videre siden sidst? 3. Er vi på rette vej? 4. Hvad skal laves i næste uge? 5. Hvordan har samarbejdet været? 6. Evt. 6.4 Eksempler på referat af ugentlige statusmøder Fredagsmøde 3. Nov. Ugens forløb: Mandag blev der fulgt op på weekendens arbejde, blev enige om at den fysiologiske del var færdig. Vi fik lavet en dagsorden til vejledermødet næste dag. Sluttede af med et spil pool, hvor Morten og Lasse fik klø! Tirsdag havde vi møde Pascal og Anne Marie(se referat). Onsdag fik vi aftalt, hvad der skulle laves i den nærmeste fremtid, samt vi fik indkredset vores egentlige problemstilling yderligere. 13 HJEMMETEMPERATURMÅLING - PROCESANALYSE 13

14 AFSNIT: 6.4. EKSEMPLER PÅ REFERAT AF UGENTLIGE STATUSMØDER Torsdag diskuterede vi hvordan termometre rent teknisk virker. En god diskussion, der satte nogle ting på plads, samt gjorde forståelsen bedre. Morten og Kristian tog på sygehus nord og syd, for at få oplysninger, der kunne hjælpe os med at komme videre. Besøg, som gav os et lidt bedre indtryk af, hvordan der måles temperatur på hospitaler. Desuden fik vi aftalt, hvad der skulle laves i weekenden. Fremskridt - er vi nået videre siden sidst? Basisviden, synes vi er ved at være på plads. Ikke alt er skrevet ned og rettet til, men litteraturen, som skal læses til denne del af projektet, er blevet læst. Problemformuleringen er endnu ikke helt på plads, men vi er kommet tættere på. Blevet mere enige om, i hvilken retning vi skal gå. Er vi på rette vej? Ja! Diskussionen omkring, hvad problemet var og vejledermødet, har hjulpet os i denne sammenhæng. Selvom det stadig ikke står helt klart, hvor vi ender. Hvad skal laves i næste uge? Videre til næste del i rapporten. Dybere ind i selve MTV en. Måske begynde at sortere nogle termometer typer fra. Basis viden skal skrives næsten helt færdig. Få sat datoen på plads omkring interview. Få lavet nogle udkast til arbejdsblade, der kan diskuteres på vejledermødet. Skrevet introduktionen sammen. Hvordan har samarbejdet været? Det har været godt. Især var diskussionen omkring termometre rigtig god! Vi er blevet enige om, at hvis nogle i gruppen synes at en aftale skal laves om (f.eks. ændring af mødetid), udenfor "skoletid", mødes vi på messenger eller skype, for at diskutere forslaget. Ellers gælder det der vedtages i grupperummet. Evt.: Intet herunder Møde d. 24/11 Ugens forløb Mandag: Arbejde med projektet i små grupper. Byttede rundt på emnerne. Tirsdag: Statusseminar Onsdag: Lavede problemformulering og delmålsformulering ved diskussion og evaluerede statusseminar. Delte nye arbejdsopgaver ud. Torsdag: Lang dag. Sendte dagsorden til Pascal Fremskridt - er vi nået videre siden sidst? Et skridt tilbage og to skridt frem. Det der menes er: Vores problemformulering holdte ikke, men vi fik via statusseminar en ny tankegang og derved en ny problemformulering. Er vi på rette vej? Ja, det mener vi. Båden er ved at nå i rette havn. Kompasset virker igen (kalibreret) ved hjælp fra vejlederne til statusseminar. Problemet er fastsat! Hvad skal laves i næste uge? Deadlines mandag, og der diskuteres om hvordan vi kommer videre i de forskellige MTV-kasser (fælles forståelse af arbejdets fremskridt). Forslag til en struktureret litteratursøgning mandag. Vi diskuterer om de forskellige MTV-kassers indhold. Hvordan har samarbejdet været? Fint med gode diskussioner. Svært at nå gruppearbejde når der er så mange forelæsninger. Vi føler der er sket et tiltag af kurser. Andet? Limbostangen skal sænkes yderligere. 14 HJEMMETEMPERATURMÅLING - PROCESANALYSE 14

15 AFSNIT: 6.5. SAMARBEJDSAFTALER 6.5 Samarbejdsaftaler Samarbejdsaftaler: Man møder ikke for sent. Man skal give besked en halv time før hvis man går og desuden vil der være en straf: En øl pr. 5 min. Starter 5 min. over mødetidspunktet. Logbog skrives af Daniel Tegner Referat skrives til relevante møder bl.a. med vejledere. Desuden referere de gode diskussioner skriftligt. Forventer at vi kommer til PE-kurserne og lytter Tingene skal laves og de skal laves ordentligt. Lasse lægger ud for alle nøglerne og hvis en smider nøglen væk kommer vedkommende til at betale de 1000 kr. Mere brug af Bronzino, Auboline og andre kildekritiske kilder. Holder statusmøde hver fredag. 6.6 Forventning til vejledere Forventninger til hovedvejleder Pascal: Masser af kritik, både ris og ros. Advarer når vi er på vej ud på et sidespor. Styring af tidsforbrug - fortæller hvis vi er langt bagefter. Anne: Minder os om det kontekstuelle. Guider os mht. teknik-kontekst forhold. Mere tilgår evt. efter første møde. 6.7 Mail-korrespondance med vejledere Eksempel 1: Fra: Anne Marie Kanstrup [amk@plan.aau.dk] Sendt: 5. december :01 Til: Steffen Vangsgaard Cc: pm@hst.aau.dk; st1a224@tnb.aau.dk Emne: Re: Delmålsbeskrivelse + referat kære Gruppe Vi har møde torsdag kl og har aftalt at eventuelt materiale skal sendes i dag (formiddag). Jeg har ikke modtaget andre mails fra end denne og spørger derfor: er dette materialet til vores møde? (selvom der står hej pascal )??? Håber at høre fra Jer - hvis ikke jeg hører fra Jer, går jeg ud fra at mødet er aflyst. Venlige hilsner fra Anne Marie Hej Pascal Fik vidst ikke tilføjet den rettede udagve før, men den har du hér. Sammen med referat af mødet. Hilsen A224 Eksempel 2: Fra: Anne Marie Kanstrup [amk@plan.aau.dk] Sendt: 12. december :42 Til: Lasse Sohrt-Petersen Cc: Pascal Madeleine ; st1a224@tnb.aau.dk Emne: Re: VS: Møde i morgen? Tak for det. HVad er dagsordenen? Udelukkende kommentarer til teksten? /anne marie Hej igen, glemte at vedhæfte Oprindelig meddelelse Fra: Lasse Sohrt-Petersen [mailto:sohrt@tnb.aau.dk] Sendt: 12. december :33 Til: Anne Marie Kanstrup Emne: SV: Møde i morgen? Hej Anne Marie 15 HJEMMETEMPERATURMÅLING - PROCESANALYSE 15

16 AFSNIT: 6.8. BLINDTEST Vi havde møde med Pascal her kl. 13, og ville så vidt muligt have hans rettelser med i stoffet vi her sender til dig. Mvh. gruppe a224 Oprindelig meddelelse Fra: Anne Marie Kanstrup [mailto:amk@plan.aau.dk] Sendt: 12. december :16 Til: st1a224@tnb.aau.dk Emne: Møde i morgen? Kære Gruppe Jeg har skrevet i min kalender at jeg har møde med Jer i morgen onsdag kl Jeg har endnu ikke modtaget hverken dagsorden eller materiale fra Jer og vil derfor minde om, at såfremt dette ikke er modtaget inden betragter jeg mødet som værende aflyst. Såfremt det sker (en aflysning) kan et eventuelt andet møde blive fredag kl. 8-9 eller med fremsendelse af materiale senest torsdag den 14. december kl Venlige hilsner fra> Anne Marie eksemlpel 3 Fra: Anne Marie Kanstrup [amk@plan.aau.dk] Sendt: 7. december :07 Til: Pascal Madeleine ; Lasse Sohrt- Petersen Cc: st1a224@tnb.aau.dk Emne: SV: Referat af vejleder møde med Anne Marie d Kære alle Mht. problemformulering så har jeg ikke noget imod at den er snæver, men et fokus udelukkende på ressourcer (som er det som står i den fremsendte tekst fra mødet i dag) er for snævert, fordi det frasorterer centrale områder i MTV-modellen f.eks. under organisation og patient (hvor der er fokus på temaer som livskvalitet, etiske problemstillinger osv.) - ressourcer er med andre ord ikke dækkende for et MTV-analyse, og derfor mener jeg at de nuværende problemformulering er for snæver. Mht. Coretemp analysen så er jeg ligeglad med hvor den er, men hvis det er en analyse, skal den stå før konklusionen (dvs. beslut om det er noget I bruger ifht. Jeres konklusion eller om det er en perspektivering på Jeres konklusion) Venlige hilsner fra Anne Marie Oprindelig meddelelse Fra: Pascal Madeleine [mailto:pm@hst.aau.dk] Sendt: 7. december :46 Til: Lasse Sohrt-Petersen Cc: st1a224@tnb.aau.dk; Anne Marie Kanstrup Emne: Re: Referat af vejleder møde med Anne Marie d Hej Allesammen Jeg er ikke helt enig med det der strå i referat fra jeres møde. Ang. PF: jeg ser ikke det som et pb. at den er snæver. Desuden kan jeg ikke se hvad Coretemp skal gøre godt i Discussion - hvorfor skulle I lave en "mini- MTV"????. Min udgangspunkt er at enten har I Coretemp i jeres MTV ellers er det kun en perspektivering. mvh Pascal PS: Jeg vil kommentere jeres nye udkast som I sender mandag morgen 6.8 Blindtest Kristian Fastslå bedst egnede termometer for kontinuert måling af FUO patienter mindst muligt ubehag for patienten præcision billigst i indkøb let at håndtere for sygepersonale Steffen Målet med dette projekt, er at vi skal lære at lave en MTV. I dette projekt er det så en MTV omkring termometre, der skal laves. Altså skal vi ind og vurdere, hvilket termometer, der er bedst at anvende i sundhedssektoren, de fire kasser i MTV en. Jeg forventer altså at vi når frem til et specifikt termometer. Lasse Problemet er at FUO-patienter lider af feberanfald der ikke altid bare kommer når man har tid og lyst til at måle det, det er imidlertid nødvendigt. Vi skal vurdere de tilgængelige teknologier og metoder, med henblik aspekterne teknik, økonomi, organisation og patienten. Vi skal komme med vores bud på den bedste teknologi. Morten Målet med projektet er at sammenligne forskellige instrumenter i en MTV rapport og ud fra forskellige faktorer (Pris, accuracy, anvendelighed i forhold til patient og bruger) at vurdere hvilket der vil "fit to the purpose". Daniel Daniel s mening om lortet: At komme frem til det termometer der er bedst til dianostisering af patienter med fou. finde ud af hvad der er brug for i et termometer. 16 HJEMMETEMPERATURMÅLING - PROCESANALYSE 16

17 AFSNIT: 6.8. BLINDTEST blive klogere på det tekniske område omkring temperaturmåling. have lidt med om det kontextuelle,(se på priser fra firmaer til et evt fiktivt indkøb af termometre afdeling). kigge på top-of-the-edge teknologi som kan blive dominerende i fremtiden mht hvad sundhedssektoren brug for. Lars Vi skal vurdere/undersøge, om den måde kernetemperaturen bliver målt på hos patientgruppen med FUO er god nok, og komme med et nyt bud på, hvordan den kontinuerte måling bliver bedre og mere nøjagtig. Derfor skal vi finde det bedst mulige målested og det bedst mulige termometer. 17 HJEMMETEMPERATURMÅLING - PROCESANALYSE 17