Procesanalyse. Projektplanlægning. Tidsplan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Procesanalyse. Projektplanlægning. Tidsplan"

Transkript

1

2

3 3 Procesanalyse Dette er procesanalysen for gruppe B204 på Informatik studiet ved Den Teknisk- Naturvidenskabelige Basisuddannelse på Aalborg Universitet. Projektet omhandlede Elektroniske Patientjournaler (EPJ). Projektplanlægning Tidsplan Vi har vedlagt tidsplanen for P1 perioden i et Gannt-skema; dette er først sat op senere, og vi har derfor ikke haft skemaet til hjælp under P1. Vi valgte at arbejde med en model og en projekttype som normalt ikke bruges på 1. semester informatik. Dette skabte helt naturligt nogle problemer for gruppen og vejlederne, da ingen af parterne vidste hvordan rapporten og projektet skulle forløbe. Derfor ændrede projektet kurs, og fokus blev ændret mange gange, inden det endelige resultat. Dette havde indvirkninger på stort set alle aspekter af rapporten, herunder tidsplanen, der gentagne gange var nødt til at blive revideret, fordi projektet ikke længere var det samme. Med det mener vi, at hver gang projektet har ændret kurs har det betydet at hele projektet har skullet skrives mere eller mindre om. Projektet ændrede kurs på grund af mange ting, herunder at vejlederne vidste ligeså lidt som os om, hvor projektet skulle ende. De sidste to uger op til projektaflevering, har vi haft meget travlt for at få det hele færdigt, fordi det endelige projekt først blev fastlagt en uge før aflevering. Dette kan også ses af vedlagte tidsplan, der viser hvor lang tid der gik, før vi oprindeligt havde fastsat deadlines for elementer i rapporten, til de faktisk blev færdige til det de skulle være i projektrapporten. Forventninger Vores mål med tidsplanen for P1 var at have en overordnet tidsplan, der havde alle deadlines plottet ind. Under den overordnede tidsplan skulle der være små ugentlige tidsplaner, der i nærmere detaljer beskrev, hvad der skulle ske i den pågældende uge. Vores forventninger var samtidig at lave en god tidsplan, som vi kunne forholde os til, og som var nem at overskue. Gode erfaringer: Vi valgte at skrive vores tidsplan ind i kalenderen på Groupcare ( Samtlige deadlines blev skrevet ind med en lille tekst om, hvad der skulle ske den dag. Fordelen ved Groupcare er, at du kan tilgå den overalt, hvor man har en pc med Internetforbindelse.

4 4 Vi har altid haft adgang til vores filer, da Groupcare aldrig var nede. Dette ved vi, har været et problem de andre år, hvor de grupper, der brugte Basis edb netværk til gemme filerne på, ikke altid havde adgang til filerne, fordi netværket var nede. At gruppen jævnligt gik ind og reviderede og diskuterede tidsplanen, så den passede til projektets status. Dårlige erfaringer: De gode intentioner med at lave små tidsplaner en uges tid frem holdt ikke. De gled ret hurtigt ud. Gruppen snakkede dog jævnligt om, hvad der skulle nås den pågældende dag eller resten af ugen. Planerne blev aldrig noteret nogen steder, og dermed blev de svære at forholde sig til. Holdning blev til tider vi når det nok Hvis den daglige tidsplan endelig blev noteret, var det på tavlen, og 2 timer efter var den slettet, fordi tavlen skulle bruges til noget andet. Vores overordnede tidsplan var meget optimistisk, idet vi forventede, at være færdige med rapporten allerede først i december. Tidsplanen ændrede sig flere gange undervejs i forløbet på grund af projektets ændrede kurs. Gruppen havde regnet med, at kunne bruge Groupcare kalender til tidsplanen. Desværre mente nogen af gruppemedlemmerne, at den ikke var videre overskuelig, da man kun kunne se en måned ad gangen. Et andet problem var, at folk ikke altid kiggede i den, og dermed røg tidsplanen.

5 5 Et tredje minus ved Groupcare er, at man ikke kan tilgå den et sted, hvor man ikke har Internetforbindelse. Forslag til forbedringer Vores ændringsforslag til tidsplanen er at lave et Gannt-skema og holde det opdateret med ændringer for hele tiden, at kunne se hvad der er foregået. Man kunne have en stor kopi hængende i grupperummet og en mindre kopi i sin mappe eller derhjemme. En anden måde at have en synlig tidsplan på kunne være, at hænge en stor halvårskalender op og så notere på den. Være mere realistiske når det gælder fastsættelse af deadlines, og planlægge at bruge mere tid på den indledende planlægning, i stedet for at stå med det hele til sidst i forløbet. Være mere konsekvent når det gælder overholdelse af deadlines: er man ikke færdig, må man bruge en aften på det. Vi kan overordnet sige at de forventninger vi havde til tidsplanen til P1 ikke holdt. Den tidsplan vi fik lavet i starten viste sig ikke at være realistisk og den måtte derfor laves om flere gange. Projektledelse Forventninger Generelt i gruppen var holdningen til projektledelse i P1, at det nok skulle gå. Folk forventede, at gruppen var voksen nok til at diskutere tingene igennem og komme frem til løsninger og kompromiser. Gode erfaringer: Gruppen havde ikke nogen projektleder i løbet af projektet. Det skyldes bl.a., at det aldrig var oppe som en mulighed ved projektets start. Gruppen har fungeret som en samlet projektledelse, der har diskuteret de problemer, der har været omkring projektet. De problemer og utilfredsheder, der har været, er blevet taget op, og diskuteret og fælles løsninger er fundet. Det har dog krævet, at nogen har måttet gå på kompromis ind imellem. Undervejs i projektet valgte vi, at indføre ugens slavepisker/motivator. Denne havde til opgave at sætte arbejdet i gang, når der blev snakket for meget. Da vi valgte at indføre denne funktion, blev der diskuteret meget for og imod. Samtidig var der en masse arbejdsopgaver oppe til diskussion, som slavepiskeren skulle have. Det blev op til den enkelte slavepisker at definere sine egne arbejdsopgaver.

6 6 Når der har skullet uddelegeres arbejdsopgaver, har det ofte været efter først til mølle-princippet eller efter folks interesser. Det har betydet, at man som regel har fået lov til, at arbejde med det område, som man har interesser inden for. Dårlige erfaringer Det har været meget svingende, hvor meget den enkelte har valgt at lægge i rollen. Således er der nogen af slavepiskerne, man stort set ikke har bemærket, mens andre virkelig har lagt kræfter i rollen. Dermed har den ikke altid haft den ønskede effekt. Dette kan skyldes, at gruppen aldrig rigtig fik klarlagt, hvad slavepiskeren egentlig skulle have af arbejdsopgaver. De blev diskuteret, men aldrig nedskrevet i f.eks. samarbejdsaftalen. Først til mølle-princippet har til tider gjort, at man ikke har fået de arbejdsopgaver, man har ønsket. Det har skyldtes, man ikke har været hurtig nok, eller fordi der er andre, der har valgt det givne område. Et andet minus er, at der kan være tendens til, at det er de samme smågrupper, der dannes hver gang. Der bliver ikke kigget på folks stærke og svage sider i projektarbejde, når man bruger først til mølle-princippet. På trods af mange tiltag til en projektdagbog har den i P1 været fraværende. Problemet har været, at der ikke rigtig har været enighed om, hvordan den skulle føres og hvor. Skulle det være et dokument på Groupcare, eller har hver enkelt selv skulle føre dagbog? Forslag til forbedringer En måde at gøre projektledelsen bedre på kan være at give mere faste rammer for forskellige arbejdsområder og funktioner. Det skal nedfældes i en samarbejdsaftale, hvad de forskellige funktioner skal indebære. Det skal besluttes, om det er en person, der igennem hele projektperioden, har den enkelte arbejdsfunktion, eller om den går på skift. Vi foreslår følgende arbejdsfunktioner: Slavepiskerens funktion skal være at svinge pisken over gruppen. Sørge for at snakken i gruppen ikke ryger ud på for lange sidespor. Da det er en lidt negativ rolle vil det derfor være en god idé at lade den gå på tur. Gruppesekretærfunktionen skal sørge for at notere og holde styr på alle noterne. Sekretæren skal lave referater af gruppe- og vejledermøder.

7 7 Sekretæren skal sørge for at holde tidsplanen opdateret, hvis der sker ændringer. Der skal sørges for dagsordner og kontakt til vejlederne. Vi vil foretrække at have en person, som er sekretær igennem hele projektperioden for at sikre en form for ensartethed. Projektlederen skal have det overordnede blik over gruppen, og hvordan det går med projektet. Projektlederen skal sørge for uddelegering af opgaver, hvis man ikke bruger først til mølle-princippet Projektlederens opgave kan også være at sørge for at fordele slavepisker-rollen, og hvis der dukker flere roller op. Det er nok en fordel, at det er den samme person, der er projektleder igennem hele projektet. Projektdagbog: Der er flere måder, man kan lave projektdagbog på. o Vi kunne have en bog liggende i grupperummet, som man så kunne notere bemærkninger til den pågældende dag. Der er dog fare for, at bogen forsvinder i andre papirer, og der ikke bliver skrevet noget ned, fordi man glemmer det. o Gruppesekretæren kunne sørge for at notere lidt hver dag om arbejdet. Faren er her, at det kun bliver gruppesekretærens meninger, der kommer frem. o Hvert enkelt gruppemedlem skal føre sin egen lille projektdagbog. Faren er her igen, at man ikke få skrevet noget. En anden er, at man får skrevet meget personligt, og at dagbogen derfor ikke vil egne sig til at vise til resten af gruppen. Statusmøder: For at sikre at gruppen arbejder i den samme retning og har fælles mål, kunne man afholde nogle statusmøder. De kunne afholdes månedligt, eller når man mener det er nødvendigt. På et statusmøde kan man også samle op på erfaringer med slavepisker, gruppesekretær og projektleder. Samarbejdsaftaler: Den skal være meget mere struktureret, og det vil være en god idé at lade den hænge fremme i grupperummet, så man ikke glemmer de opskrevne punkter. Man kunne også vælge at alle underskriver samarbejdsaftalen, så man kan blive hængt op på punkterne, hvis man ikke overholder dem. Det er også vigtigt at få revideret samarbejdsaftalen, hvis der er punkter som ingen overholder og ting, der bør tilføjes eller fjernes.

8 8 Samarbejde i gruppen Nogle af de forventninger vi havde, var at arbejdsopgaverne skulle fordeles ligeligt, samt folk skulle så vidt muligt arbejde med de områder de havde interesse for. Gode erfaringer: Efter forsøg med forskellige måder at arbejde på fandt vi ud af, at den måde hvor vi var mest effektive, var ved at arbejde i små grupper. Fordelen ved dette er, at der kommer to sæt øjne på papiret. Det vil sige, at man vil opdage flere af de fejl og mangler, der er, eller vil opstå. En anden ting er, at uddelegeringen af opgaverne er gået forholdsvis smertefrit. Så længe der bliver sagt, hvad man gerne vil arbejde med, når opgaverne bliver delt ud. Dårlige erfaringer: Hvis der ikke bliver sagt noget, når der bliver delt opgaver ud, kan det være man ikke kommer til at skrive om det, man helst vil. Vi kan se, at der har været en tendens til, at der blive for faste undergrupper. Det betyder, at man alligevel ikke skriver om det, man gerne vil, men at man går sammen med den anden person/personer, også derefter bliver enige om, hvad der skal skrives om. Vi havde ingen kommunikation på tværs af undergrupper. Det var en stor mangel, da man så ikke var helt sikker på hvad de andre grupper arbejdede med. Man kunne derfor komme til at overlappe hinanden ved at skrive noget, der minder meget om hinanden. Når der blev skrevet noget hver for sig, bar det ofte præg af, at der ikke var arbejdet meget med teksten. Det manglede en gennemlæsning, så man kunne få udryddet de værste stave- og formuleringsfejl. Forslag til forbedringer: Et forslag kunne være, at man laver faste grupper, så man altid ved hvem man skal arbejde med. En anden mulighed er, at man laver en rotationsordning, så alle i gruppen får en chance for at arbejde sammen. Der skal diskuteres, hvad der skal være i de forskellige underpunkter, så undergrupperne ved, hvad de helt nøjagtig skal lave. Det kunne være en god ide, hvis undergrupperne på et møde fremlægger, hvad de er ved at arbejde med. På denne måde kan de andre i gruppen komme med forslag til forbedringer, og man kan holde styr på den røde tråd.

9 9 Samarbejdsaftale: Vi lavede en samarbejdsaftale, med den forventning af at vi skulle bruge den igennem hele projektet. En af de ting som vi regnede med at kunne bruge den til, var til at løse eventuelle uoverensstemmelser. Samtidig med at det var en måde, at få vores forventninger skrevet ned. Gode erfaringer: Det er en god måde at få en indledende diskussion på. Det vil sige, man i den indledende fase, får gruppemedlemmers holdninger og forventninger til projektet frem i lyset. Dårlige erfaringer: Når man har en samarbejdsaftale, skal man huske at anvende den. Hvis man skriver den, men ikke benytter den, får man ikke noget ud af den. Det skal være mere centrale ting den indeholder, ellers bliver den for overfladisk. Hvis vi havde skrevet en skrivevejledning og andre ting, der var nødvendig for at skrive rapporten, havde vi haft større nytte af en samarbejdsaftale. De få og simple ting, som vi havde i vores samarbejdsaftale, blev ikke overholdt. Eksempelvis: møde tider, deltagelse i PE kurser, dagsorden og referat af vejledermøde. Forslag til forbedringer: At man bruger mere tid på at lave en samarbejdsaftale, som alle i gruppen kan stå inde for. Den skal indeholde mere end det, vores gjorde. Jo mere der står, jo større chance er der for, at man forholder sig til den. Dette indebærer dog, at alle i gruppen er oprigtige, ellers vil grundlaget for en samarbejdsaftale falde væk. Det har været rart at have et reference punkt, som man altid har kunnet se tilbage på. Hvis man kommer ud i noget, hvor man ikke lige ved, hvor man er på vej hen, har man en mulighed for at se tilbage på samarbejdsaftalen, og på denne måde komme på rette kurs igen. Man skal være konsekvent over for materiale fra de andre gruppemedlemmer der bærer tydeligt præg af manglende gennemlæsning, og afvise det. Herefter må gruppemedlemmet rette det efter bedste evne, hvorefter det kan sættes til gennemlæsning igen. Møder: Vi ville holde møder, når vi mente, at der var noget at holde møder om. Vi forventede, at alle kom til møderne, og at de generelt kom til tiden.

10 10 Gode erfaringer: Det var som regel alle, der var der til møderne. På denne måde har alle en mulighed for at få indflydelse på, hvad der bliver besluttet. Man vil også undgå en masse diskussioner omkring, hvad der er blevet sagt og besluttet på møderne Alle var gode til at give hinanden konstruktiv kritik, og på denne måde undgik vi at nogen gik rundt og blev sure på hinanden. Sent i forløbet blev vi opmærksomme på, at vi kunne benytte tavlen til møder og til at organisere det videre arbejde. Dårlige erfaringer: Hvis der er nogen, der kommer for sent, eller slet ikke kommer, skal man måske til at gå igennem det hele engang til, da disse måske er af en anden mening. Der er nogen, der ikke siger så meget til møderne. Derfor går man nogle gang glip af de passives mening. Det kan også ske, at de passive måske får trukket noget ned over hoved, som de egentlig ikke er enige i. Vi skal passe på, at vi ikke taler i munden på hinanden til møderne. Der er nogen af os, der skal passe på, at vi ikke afbryder de andre, hvis de er ved at sige noget. En anden ting er, at vi ikke har lavet referat af møderne. Dette kunne have været en stor hjælp til os selv senere i forløbet. Forslag til forbedringer: Det vil være en god ide, at vælge en ordstyrer til møderne. Det kan hjælpe på, at alle kan komme til orde, og at der ikke er nogen, der afbryder. Sørge for, at der bliver udpeget en sekretær, der kan tage referat og holde styr på alle de forskellige papir. Gruppen skal være mere konsekvent med at fortælle dem, der kommer for sent, at det ikke kan accepters. Forventninger: Vores forventninger til hinanden var, at det var mennesker, man kunne arbejde sammen med, og at der også var nogen, man kunne have noget socialt sammen med. Vi havde alle sammen forventninger om, at der ville blive arbejdet mere med materialet og rapporten, end der gjorde i P0 grupper. Gode erfaringer: Alle i gruppen snakker godt sammen, der har ikke været de store konflikter. Det har heller ikke været noget problem for gruppen at arbejde sammen.

11 11 Dårlige erfaringer: Vi har ikke haft så mange sociale aktiviteter, det er dog ikke noget, der har haft så stor en indflydelse på arbejdet i gruppen. Alle har ikke haft de samme forventninger til P1, det har betydet, at vi snakker lidt forbi hinanden nogle gange. Gruppen blev dannet, fordi vi var nogle stykker, der snakkede lidt sammen, og så gik vi sammen som en gruppe. Det er ikke altid det, man skal gå efter, når man laver en gruppe. Engagement i gruppen har været noget svingende i løbet af perioden. Det har givet et skævt forløb. Forslag til forbedringer: At man tænker lidt mere på, hvad man gerne vil have ud af det kommende semester. Det vil sige, at man skal gå efter, hvad man selv mener, der er spændende, og ikke lave grupper efter, at det er nogen, man snakker godt med i Basisbaren. Det er en god ide, at man snakker om ens forventninger inden man danner grupper. På denne måde er der en større chance for, at man kommer i den rigtige gruppe. Kommunikation: Vores forventninger var, at man sagde noget, når man havde noget man gerne ville frem med. At man havde nogle gode diskussioner. Samt at vi var klar til at arbejde med de problemer, der ville opstå. Gode erfaringer: Kommunikationen i gruppen er blevet bedre og bedre. Der var en klar sammenhæng mellem, hvad vi lærte i SLP og udviklingen i kommunikationen. Alle medlemmer i gruppen har haft chancen for at komme til orde. Der er ikke nogen, der er blevet overset. Hvis der har været en, der har været passiv i en diskussion, er der blevet spurgt direkte til den persons meninger. Når vi arbejde hjemmefra brugte vi IRC til at kommunikere med hinanden. Det har været godt at have et samlingssted på Internettet. Efter vi har fået kendskab til kommunikationsdiagrammet, placerede vi bordene langs kanten af grupperummet, det har bevirket at kommunikationen er blevet betydelig bedre. Når man diskuterede, så sad man med ryggen til computerne og andre ting, der virkede som distraktions elementer. Når der så skulle arbejdes, sad man heller ikke og kiggede på de andre. Det var ikke så nemt at komme til at sidde at snakke med sidemanden.

12 12 Figur 1: Bordene som vi stillede dem op efter en SLP-kursusgang Vi valgte at udnævne en person til at holde styr på folk, så det hele ikke gik op i snak. Vi valgte at kalde denne funktion for ugens slavepisker. Det var ikke ondt ment om personen, men titlen beskrev, at det var den person, der stod for, at der blev lavet noget i denne uge. Dårlige erfaringer: Der er nogen i gruppen, der har været lidt for passive i de diskussioner, der har været i gruppen. Det har betydet, at det af og til har været nødvendigt at hive meninger ud af nogle af gruppens medlemmer. Modsat har der også været nogen, der har snakket for meget, hvor det har været nødvendigt at gøre dem opmærksomme på det. Der har også været en blanding af at nogle medlemmer i gruppen, der måske siger tingene på en lidt hård måde, der er modsat også nogen, der tager de nævnte ting for personligt. Bordene i grupperummet har været placeret på en uhensigtsmæssig måde. Vi har ofte haft computere og andre ting på bordene, der blokerede for kommunikationen. Det har været ærgerligt, at vi skulle nå langt hen i projektet før vores samarbejde kom til at virke optimalt. Jo bedre vi lærte hinanden at kende, jo mere bestemt kunne vi være overfor hinanden. Kommunikationen over IRC var ikke altid optimal. Det var svært at få fat på gruppen, så alt skulle aftales på forhånd, så alle vidste hvad de skal lave. Det var meget svært at få aftalt noget via IRC.

13 13 Forslag til forbedringer: Det er vigtigt at bordene er placeret, så kommunikation bliver sat i højsædet. Det er selvfølgelig begrænset af, at computerne fylder en del i et grupperum. Der skal snakkes om, hvordan medlemmerne skal være aktive i diskussionerne samt, hvordan man skal diskutere. Samarbejde med vejleder Generelt Eksperimenter Under vores forsøg med at sætte bordene ud til siden, så vi sad i en cirkel, oplevede vi, at kommunikationen mellem gruppe og vejleder blev meget bedre. Før vi gjorde dette, var der en tendens til, at nogle gruppemedlemmer sad længere væk fra bordene, og dermed var længere væk fra samtalen mellem gruppe og vejleder. Da vi sad i en cirkel, var alle lige og alle kunne se alle. Dette gav en mere flydende kommunikation og de gruppemedlemmer, der var stille før, sagde nu mere. Vi synes, det har fungeret godt, og vi vil helt sikkert tage denne erfaring med til P2. Vejledermøder Vi har ikke forberedt os nok til vejledermøderne, og dette har betydet, at vi ikke har fået så meget ud af møderne, som vi kunne have. Til nogen af møderne aftalte vi med vejlederne at sende det foreløbige skriftlige materiale til dem, så vi kunne snakke om det. Under vejledermøderne var det meget vejlederne, der førte ordet, og os der lyttede. Fra hovedvejlederen gik responsen meget på formuleringer og ordvalg, hvor bivejlederen kom med overordnede kommentarer, der gik på struktur, indhold og forslag til forbedringer. De kommentarer, der kom fra bivejlederen, var dem vi helst ville have, for det var dem vi kunne komme videre med. De hjalp til, at vi fik et klarere billede af, hvor vi var på vej hen, og hvad vi skulle ende med. Samarbejdsaftale Vi har ikke haft en samarbejdsaftale med vejlederne, og det vil vi have til næste projekt. Både for vores skyld, men også for vejledernes, så kan de bedre se, hvad vi forventer af dem, og de kan stille nogle forventninger til os.

14 14 Hovedvejleder Samarbejdet med hovedvejlederen har været præget af stort engagement fra hans side. Han læste altid det tilsendte materiale meget grundigt igennem og kommenterede det. Dette skete på trods af, at han havde vanskeligheder med dansk, og vi var derfor klar over, at det tog lang tid for ham at komme igennem materialet. Vores hovedvejleder mødte altid til tiden, og forsøgte ihærdigt at skabe kontakter for os bl.a. til andre, der er tilknyttet MIBA. Vi valgte et projektoplæg, der ikke var i projektkataloget, og det viste sig at skabe en del problemer. Da gruppedannelsen var ovre, gik vi ud i vores nye grupper og fik at vide, at der ville gå et par dage, inden vi fik at vide, hvilken vejleder vi var blevet tildelt. Da vi havde fået at vide, hvilken vejleder vi havde fået, forventede vi at få et vejledermøde snarest. Vi mødte en af de andre vejledere på gangen foran grupperummene samme dag som gruppedannelsen; han var ved at tage en runde rundt til de grupper, han havde fået tildelt. Vi troede, at vores vejleder ligeledes ville komme rundt til os; dette skete ikke. Vi forsøgte at kontakte vores vejleder pr for at få et møde i stand, da vi var på bar bund. Efter et par dages forgæves venten kontaktede vi den vejleder, der havde fremlagt projektoplægget, for at få noget mere at vide, så vi kunne komme igang med projektet. Svaret fra ham var, at det ikke kunne lade sig gøre, da det var vores vejleders opgave at hjælpe os og ikke hans, samtidig fik vi at vide at vores tildelte vejleder var på ferie og først ville komme hjem engang i den efterkommende uge. Det efterlod os mildest talt en del frustrerede. Vi fik kontakt med vores vejleder i ugen efter, og fastsatte en første mødedag. 10 dage efter gruppedannelsen havde vi det første vejledermøde. På dette møde forventede vi at få et detaljeret oplæg, som lignede de andre projektoplæg, der var i projektkataloget; det fik vi ikke. Vi havde heller ikke det indtryk, at vores vejleder kontaktede den vejleder, der fremsatte projektoplægget, og de tanker den anden vejleder havde gjort sig omkring sit oplæg, kom derfor aldrig os tilgode. At vores vejleder ikke havde været tilstede under fremlæggelsen af projektoplæggene skabte endnu flere problemer, fordi vi skulle bruge tid på at forklare, hvad projektoplægget gik ud på, uden vi egentlig selv var klar over, hvad det var. Vi undrer os over, at man som gruppe skal vente i så lang tid på, at få et møde i stand med vejlederen, ligesom vi undrer os over, at vejlederne tilsyneladende ikke snakker sammen om de projektoplæg, de kommer med. Ligeledes synes vi, det er underligt, at hovedvejlederen ikke sørger for at give besked om, at han ikke er tilstede i de første uger af projektforløbet; eller sender bivejlederen eller en anden vejleder for at fortælle gruppen, hvad der sker og for at hjælpe dem igang. Den vejledning, vi modtog fra hovedvejlederen, mener vi i store træk, er af typen Laissez-faire. Dette var ikke, hvad vi havde forventet, men omvendt fortalte vi

15 15 heller aldrig hovedvejlederen, hvad det var, vi ønskede af ham. Det havde grundlag i, at det tog så lang tid, før vi fik kontakt til ham, og derfor var vi mere indstillede på at gøre tingene selv end at sætte vores lid til hovedvejlederen. Forventninger: Vi havde forventet, at vores hovedvejleder havde haft en ide om, hvad vores projekt gik ud på, da vi havde vores første vejledermøde. Ligeledes havde vi en forventning om, at han ville dukke op i løbet af de første få dage som de andre vejledere. På samme måde forventede vi at få en vejledning, der kunne skubbe os i den rigtige retning, hvis vi kom ud på et sidespor, og at han kunne komme med konstruktive ideer, når vi havde brug for det. Gode erfaringer med hovedvejleder: Han var meget engageret Læste vores tilsendte materiale grundigt i gennem, på trods af sprogvanskeligheder Forsøgte at skabe relevante kontakter til andre tilknyttet MIBA Dårlige erfaringer med hovedvejleder: Kontaktede ikke den vejleder, der fremlagde det projektforslag, som vi valgte Kunne godt have kontaktet os eller lagt en besked om, at han ikke var tilstede i den første uge. Eventuelt kunne bivejlederen være kommet forbi. Kritiserede meget detaljeret, og gik ned i ordvalg, formuleringer og stavefejl. Problemer med at forstå dansk og danske forhold. Vores vejleder mente, der skulle reference på hvad FDF var. Manglen på forståelse hænger nok også sammen med, at vi snakker for hurtigt og måske mumler. Vi savnede opbakning til vores statusseminar, hvor vores vejleder var meget stille. Til statusseminaret gik meget af snakken på vores model, og at opponentvejlederen og opponentgruppen ikke forstod, hvad den gik ud på. Her kunne vi godt have ønsket lidt mere opbakning fra vejlederen til at forklare vores model, og han kunne måske have hjulpet til at få opponentvejlederen og gruppen til at forstå hvad modellen gik ud på. Vi fik fornemmelsen af, at han ikke rigtig var klar over, hvad det var, projektet drejede sig om. Forslag til forbedringer: At vejlederne snakker sammen om, de projektoplæg de fremlægger, specielt hvis det er oplæg, der ikke står i projektkataloget Hvis ikke vejlederen kan komme forbi gruppen indenfor de første par dage, bør

16 16 han sende bivejlederen eller bede en af de andre vejledere om, at komme forbi eller sende en besked. Så ved man som gruppe i det mindste, hvad der foregår. Vores vejleder var englænder, og han kunne derfor have foreslået os at skrive på engelsk og/eller tale engelsk under vejledermøderne. Dette ville sikkert lette forståeligheden for begge parter betydeligt. Vi skal være bedre til at forklare vores forventninger til vejlederne i P2, så de har en chance for at opfylde dem. Bivejleder Generelt set har vi haft et meget udbytterigt samarbejde med vores bivejleder. Han har været god til at give ideer og hjælpe med strukturen. Han havde fra start af en ide om, hvad vi kunne arbejde med, selv da vi ikke vidste, hvilke muligheder der var indenfor EPJ-området. Vores projekt var meget baseret på, hvilke indvirkninger teknologi har på de omkringliggende omgivelser, herunder organisation og patient. Derfor var det rart at have en bivejleder, der lagde meget vægt på dette, og kom med konstruktiv input til, hvad vi kunne gøre for at forbedre disse områder. I dette projekt har vi haft mere glæde af vores bivejleder end vores hovedvejleder, fordi det var bivejlederen, der kom med det input, vi havde brug for til at få styr på projektet og rapporten. Den vejledning vi modtog af bivejlederen var en mellemting mellem proces- og produktvejledningen. Han fik os til at tænke over, hvad det var vi lavede, og hvordan forløbet i rapporten fremgik tydeligt. Forventninger: Vi forventede ikke ret meget af bivejlederen, dog troede vi at han ville lægge meget vægt på humanistiske perspektiver og drage vores kursusgange i KFD ind i projektet; vi mente, det var hovedvejlederen vi ville få mest brug for. Gode erfaringer med bivejleder: Kom med konstruktiv kritik og hjalp os med at få styr på strukturen for vores rapport, så det fremgik tydeligt hvad meningen var med projektet. Tog initiativet de gange hovedvejlederen ikke havde ideer til, hvordan vi kom videre. Dårlige erfaringer med bivejleder: Til de første vejledermøder, hvor bivejlederen deltog, var det som om, han skulle vise hvem det var, der bestemte. Det gjorde, at vi tog afstand til bivejlederen og lukkede af, selvom han senere i mødet kom med gode ting. Til de efterfølgende møder var der dog ikke noget, her fik vi en masse konstruktivt at vide.

17 17 Vores bivejleder kunne godt være kommet forbi efter gruppedannelsen, når nu vores hovedvejleder ikke kunne komme. Forslag til forbedringer: Være knap så overlegen, så gruppen ikke lukker af for de gode ideer. Kontakt mellem hovedvejleder og bivejleder, så man ikke risikerer at en gruppe står uden vejledning i den indledende fase af projektarbejdet. Forbedringer til P2 Vi mener at man generelt skal være meget konsekvent i alt der angår projektarbejdet. Som eksempler herpå nævner vi tidsplan og overholdelse af deadlines, samt i samarbejdsaftaler med vejleder og internt i gruppen. Vi har haft mange problemer med vores tidsplan, der er blevet ændret i takt med at vores projekt ændrede radikal kurs. Vi ved ikke, hvordan man kunne have gjort det bedre, fordi kursændringen i høj grad ikke var noget, vi selv var direkte herre over. Det er vigtigt, at man diskuterer sine forventninger til hinanden og til vejlederne med de andre gruppemedlemmer. Og forsøger at få fastlagt styrker og svagheder i gruppen, så man kan udnytte gruppens ressourcer bedst muligt.

18 18 Vi forventer, at vejlederne til P2 er mere direkte i deres vejledning, og har nogle konkrete ideer til, hvordan vores projekt kan struktureres. At de bidrager med deres erfaringer for at skrive projektarbejde, så de har en ide om, hvordan forløbet er, og at de kommunikerer dette videre til os. Vi vil gerne have vejledere, der kommer med overordnede forslag og ideer, og ikke dvæler ved formuleringer og dårligt ordvalg. Vi skal fortælle vores forventninger til vejlederne, så de har en chance for at opfylde dem. Man skal sørge for at komme væk fra grupperummet og gruppearbejdet engang imellem, ellers kører man sur i det; Man kunne tage ud og bowle eller gå en lang tur. Dannes der nye grupper til P2 finder vi det vigtigt at huske at det ikke er alle erfaringer fra tidligere grupper der direkte kan overføres til den nye gruppe. Man bør dog tilstræbe altid at holde gjorte erfaringer i erindring.

19 19 Bilag 1: Samarbejdsaftale 1. Forudsætter at vi kommer til PE-kurserne og at man selv tager ansvar for SE-kurserne (med forbehold mht. KFD) 2. Møder kl. 8:15 med mindre andet er aftalt (følger tidsplanen), der gives besked ved fravær eller forsinkelse 3. Der arbejdes i grupper af to personer, der så vide muligt sidder i gruppe rummet. 4. Daglige gruppemøder/skemaer/dagsorden 5. En eller to med ansvar for kontakterne, til firmaer osv. 6. En eller to med ansvar for skemaer/dagsorden 7. Referat af vejledermøde 8. Alle skal i fredags bar 9. Aftale om groupcare.dk

20 20 Bilag 2: Tidsplan

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5 Arbejdsblad 27. maj 2010 A312 Indhold 1 Projektplanlægning 1 2 Samarbejdet i gruppen 3 3 Samarbejdet med vejlederne 5 1 Procesanalyse 1 Projektplanlægning I projektarbejdet har vi benyttet Google kalender

Læs mere

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland I kommer til at arbejde med en del øvelser i jeres egen gruppe. Derfor skal I opstille bordene så I kan sidde sammen gruppevis og så alle kan se tavlen

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden

Læs mere

Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Det gode samarbejde:

Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Det gode samarbejde: Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8 Det gode samarbejde: Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering af opgaver

Læs mere

Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:

Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Hvad kendetegner det gode samarbejde? Fælles målformulering Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Projektpræsentation. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1) Kropssprog (1)

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Projektpræsentation. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1) Kropssprog (1) Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse 8 mm i SLP Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Brug af illustrationer Opgave om illustrationer i grupperum Opsamling på opgave Hvad skal

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

PROCESANALYSE - Modeller og virkelighed

PROCESANALYSE - Modeller og virkelighed PROCESANALYSE - Modeller og virkelighed 2006 MORTEN JENSEN LARS NØRGAARD KRISTIAN SKOVHUS LASSE SOHRT DANIEL TEGNER STEFFEN VANGSGAARD AFSNIT: INDHOLD Indhold 1 Indledning og forventninger til P1 3 2 Samarbejdet

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Procedure for etablering af nye aktiviteter

Procedure for etablering af nye aktiviteter Procedure for etablering af nye aktiviteter Styregruppen for døgninstitutioner Indholdsfortegnelse 1. Formål.... 1 2. Første kontakt.... 1 3. Samarbejdsaftalen... 2 4. køreplan... 3 5. rekruttering af

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie. Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering

Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering Udarbejdet af Hugo Alrøe på basis af DJFs online kursusevaluering (11 af 12 mulige besvarelser) og en mundtlig evaluering med de studerende

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Evaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015

Evaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015 Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) - Anden? Skriv navn NN og senere NN Spørgeskemaet er besvaret 1 Spørgeskemaet er

Læs mere

Informatik - Procesanalyse

Informatik - Procesanalyse Informatik - Procesanalyse Det Teknisk-Naturvidenskabelige Basisår, Modellernes Virkelighed Martin Langbak Mette Larsen Morten Holst Niels Wittrup Andersen Nino Tiainen Ole Kallehave Rasmus Eriksen 2.

Læs mere

2. Mål og forventninger vedr. projektarbejdets faglighed

2. Mål og forventninger vedr. projektarbejdets faglighed 1. Indledning...1 2. Mål og forventninger vedr. projektarbejdets faglighed... 1 3. Projektplanlægning/styring... 2 3.1 Roller:... 2 3.2 Planlægningsfasen:... 3 3.3 Filer:... 4 3.4 Skrivefasen:... 4 3.5

Læs mere

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport Lundø Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) gennemfører i 2013 uanmeldte

Læs mere

Procesanalyse for P1

Procesanalyse for P1 Procesanalyse for P1 P1-projekt - 1. semester 2006 Sundhedsteknologi Gruppe A219 Aalborg Universitet 1 Indhold Introduktion...2 Gruppe A219...2 Projekttitel...2 Forventninger til P1...3 Projektplanlægning...3

Læs mere

SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer

SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer til planlægning og styring Eksempler på projektplaner

Læs mere

Samarbejde, Læring og Projektstyring - SLP

Samarbejde, Læring og Projektstyring - SLP Samarbejde, Læring og Projektstyring - SLP Hvilke forventninger har du til dette kursus? (Summemøde) Brug 2-3 minutter på at hilse på din side m/k og fortæl kort hinanden om jeres forventninger til dette

Læs mere

Samarbejdsaftale B213

Samarbejdsaftale B213 Samarbejdsaftale B213 14. oktober 2009 Indhold 1 Samarbejdsaftale 2 1.1 Gyldighed............................... 2 1.2 Mødetider............................... 2 1.3 Projektleder..............................

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning

Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor Når først

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Projekt Kom/it A Semester 6

Projekt Kom/it A Semester 6 Jeanette Bengtsen og Isabel Odder Projekt Kom/it A Semester 6 Applikation - Virette Klasse 3.5k 05-04-2011 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Bollemodel:... 3 Formål og præmis:... 3 Indhold:... 3 Målgruppe:...

Læs mere

Introduktion. Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Gode råd fra procesanalyser, D311: Gode råd fra procesanalyser, D320:

Introduktion. Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Gode råd fra procesanalyser, D311: Gode råd fra procesanalyser, D320: Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8 Det gode samarbejde: Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering af opgaver

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? det handler om det jeg laver! og jeg kan sætte teorierne på min dagligdag Jeg har kun deltaget på 2 af modulets 6 gange, derfor kan jeg ikke vurdere det i

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

! (Samarbejdsaftale)! Kommunikation! Læring! Uddelegering af opgaver. ! En effektiv indledende brainstorm

! (Samarbejdsaftale)! Kommunikation! Læring! Uddelegering af opgaver. ! En effektiv indledende brainstorm Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8 Det gode samarbejde: Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering af opgaver

Læs mere

Kejsersnit på moders ønske - Procesanalyse

Kejsersnit på moders ønske - Procesanalyse Kejsersnit på moders ønske - Procesanalyse Denne procesanalyse indeholder en beskrivelse af, samt refleksioner over vores projektforløb på 4. semester på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab på

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven:

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven: Side 1 SPIL med tidsplan Formål: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og

Læs mere

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse 8 mm i SLP Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Brug af illustrationer Opgave (Opsamling på opgave) Hvad skal der stå i procesanalysen Hvad

Læs mere

Uddannelsesevaluering Bachelor i kommunikation

Uddannelsesevaluering Bachelor i kommunikation Uddannelsesevaluering Bachelor i kommunikation Samlet status Forventer du at afslutte uddannelsen denne sommer? Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? Jeg læser

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Folkesundhedsvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Universitá di Bologna

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Folkesundhedsvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Universitá di Bologna US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Folkesundhedsvidenskab Navn på universitet i udlandet: Universitá di Bologna Land: Italien Periode: Fra: Februar 2014 Til: Juni 2014 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Journalistisk referat

Journalistisk referat Journalistisk referat Mødet i dag havde som hovedfokus at skabe overblik over de forskellige udvalg og deres arbejde, opdatere udvalgende, samt at diskutere strukturen for Studenterhuset herunder også

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og

Læs mere

Banner projekt. 1.semester

Banner projekt. 1.semester 1.semester 2013 33 Banner projekt Kamilla Klein: Kleinovich@gmail.com Asger Onsberg: Sofie Jensen: sofierough@gmail.com Cathrine Petersen: cathrinegpetersen@hotmail.com Gruppe nummer Hold Årgang Lærer

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Ph.d. håndbog. Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi

Ph.d. håndbog. Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi Ph.d. håndbog Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi Indholdsfortegnelse Velkommen... 4 1. Programmet... 4 1.1. Ph.d. programleder... 4 1.2. Sekretær... 4 1.3.

Læs mere

Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen)

Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen) Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen) Først en lille historie om en cykel og en død kat Der var engang en mand der havde et arbejde. Manden

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis Charlotte Wegener, nov. 2012 Fotos: Lisbeth Barfoed Vertikal læring Horisontal læring - Skabe koblingspunkter - Binde knuder Forebyggelse

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed

Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed Temagruppen : Kost og fysisk aktivitet Oktober 2012 Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed deltagere: 25 heraf 7 ufuldstændige gennemførte spørgeskemaer:

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

mininstitution vejledning til forældre... 2 Sådan logger du på systemet... 3 Sådan opsætter du din profil på mininstitution... 5

mininstitution vejledning til forældre... 2 Sådan logger du på systemet... 3 Sådan opsætter du din profil på mininstitution... 5 Indhold mininstitution vejledning til forældre... 2 Sådan logger du på systemet... 3 Sådan opsætter du din profil på mininstitution... 5 Sådan registrerer du oplysninger om dit barn... 6 Sådan oprettes

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Hvordan synes du planlægning, sekretariat og moodle fungerer? - Hvordan synes du planlægningen af studiet fungerer?

Hvordan synes du planlægning, sekretariat og moodle fungerer? - Hvordan synes du planlægningen af studiet fungerer? Hvor har du undervisningen? Hvilken bacheloruddannelse er du optaget på studiet med? Hvilken bacheloruddannelse er du optaget på studiet med? - Andet, hvad? Antropologi Supp.-kursus. Udd sygeplejerske

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Evaluering af IT-messe 2013 Til udstillerne

Evaluering af IT-messe 2013 Til udstillerne Evaluering af IT-messe 2013 Til udstillerne Håndværkerne -1 Svarandel 46% af adspurgte Svarandel 46% af adspurgte 2 Håndværkerne - 2 Svarandel 46% af adspurgte Svarandel 46% af adspurgte 3 Hvad var det

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Din personlighedsprofil som iværksætter

Din personlighedsprofil som iværksætter Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Greb i klasserummet. Greb i klasserummet

Greb i klasserummet. Greb i klasserummet Greb i klasserummet Greb i klasserummet I matematik hjælper feedbacken mig meget. Det er mest i afleveringerne, vi får feedback. Så får vi ofte spørgsmål, der leder hen til svaret, i stedet for svaret.

Læs mere