Kollektiv transport på landet - børn, unge og ældres perspektiv
|
|
- Frans Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kollektiv transport på landet - børn, unge og ældres perspektiv Af Civilingeniør, ph.d. Lykke Magelund, Transportrådet/TetraPlan A/S Opretholdelsen af offentlig transport i landområder er overvejende begrundet i sociale hensyn til de befolkningsgrupper der ikke har andre transportmuligheder. De primære målgrupper for den kollektive transport på landet defineres normalt som dem der ikke har alder eller helbred til at køre bil. I udredningen Kollektiv transport på landet børn, unge og ældres perspektiv (Transportrådets rapport nr ), beskrives hvordan den kollektive transport på landet lever op til de primære målgruppers behov. Dette paper er identisk med rapportens sammenfatning. Der er ultimo 2001gennemført ca telefoninterviews med et repræsentativt udvalg fra hver af de tre grupper. Alle er bosiddende på landet eller i byer på 200 eller færre indbyggere i Viborg og Nordjyllands Amter. Interviewene er bl.a. udviklet på baggrund af kvalitative interviews med familier- og fokusgrupper. Børn (7-12 år), unge (16-20 år) og ældre (65-84 år) til telefoninterviewene er fundet via befolkningsregistret. Spørgsmålene er overvejende faktuelle og omhandler transportressourcer og transportadfærd. Dog stilles der også enkelte mere holdningsprægede spørgsmål. Undersøgelsen viser at busser og tog spiller en rolle når børn og unge skal til og fra deres skoler og uddannelsessteder. Groft taget halvdelen benytter kollektiv transport til dette formål. I fritiden derimod anvender børnene og de unge fortrinsvis andre transportformer. De bliver i vidt omfang kørt af deres forældre eller af andre. Cykelbrug begrænses, især blandt børnene, af de trafiksikkerhedsmæssige forhold. De fleste ældre på landet har en bil som benyttes til næsten alle rejseformål. Der er en mindre gruppe af billøse ældre hvoraf de fleste en gang imellem benytter den kolletive transport. Det sker som oftest i forbindelse med indkøbsrejser til de større regionale bycentre. De billøse ældre har imidlertid andre transportmuligheder hvoraf samkørsel med familie eller andre spiller en vigtig rolle. Størstedelen af de billøse ældre opfatter ikke at deres bosætning er betinget af at der eksisterer en kollektiv transport på landet. Hensynet til de billøse grupper, herunder især børn, unge og ældre, står centralt i argumentationen for at opretholde et rimeligt højt serviceniveau af kollektiv trafikbetjening i landområder. Undersøgelsen viser imidlertid at hvis man ser bort fra børn og unges transport til skoler og uddannelsessteder, så spiller den kollektive transport kun en beskeden rolle. Hvis den billøse landbefolknings transportbehov helt eller delvist skal kunne opfyldes med traditionel kollektiv transport, så kræver det et betjeningsniveau der er betydelig større end det nuværende. Spørgsmålet er om det er om det er realistisk at skabe et sådant betjeningsniveau eller man i stedet skulle søge nye løsninger i den måde transportbehovene allerede opfyldes på. Det vil betyde en understøttelse af selvorganisering og samkørsel. De offentlige ressourcer kunne så målrettes mod de personer der har særlige behov og ville i nogle tilfælde være bedre
2 anvendt ved at flere kunne benytte særlige kørselsordninger f.eks. med udgangspunkt i handicapordninger eller i form af helt eller delvis betalt taxakørsel. De traditionelle driftsformer med store busser har sin styrke når mange på samme tid skal rejse til de samme steder og vil derfor fortsat i mange tilfælde være hensigtsmæssig til transport af skole- og uddannelsessøgende. Til andre rejseformål som er mere spredte i tid og rum, kan samkørselsordninger bidrage til at opfylde transportbehovene. Samkørsel finder allerede sted i vidt omfang. Det er ikke ualmindeligt at der finder betaling sted, også udover hvad der er tilladt ifølge den eksisterende lovgivningen. Det ville være hensigtsmæssigt at få den praksis som allerede finder sted bragt ud af det juridiske tusmørke den befinder sig i. Sigtet med udredningen har været at bidrage med et vidensgrundlag til brug for diskussionen om udviklingen for den kollektive transport på landet. Herunder også spørgsmålet om alternative måder at opfylde transportbehovene på. Rapportens forslag har ikke været underlagt nærmere analyser af f.eks. de juridiske, økonomiske og miljømæssige konsekvenser og må derfor betragtes som inspiration til videre overvejelser. Blandt de skitserede forslag er: En større fokusering på de unge i planlægningen af det regionale busnet. Muliggøre en uddelegering af ansvaret for planlægning og drift af skolebuskørsel til den enkelt skole sammen med de daginstitutioner som skolebørnene bruger. Udbygning af cykelstisystemet således at større grupper, især af børn og unge, kan få en sikker transportvej. Forskellige former for praktisk understøtning af den samkørsel som allerede i vidt omfang praktiseres. Større adgang til, herunder juridisk legalisering af, at passagerer betaler for samkørsel. Lempelse af visiteringsreglerne til handicapordninger således at flere ældre får mulighed for benytte dem. Børn på landet Status Praktisk taget alle børnefamilier på landet har bil. Knap halvdelen har to. Alle familiemedlemmer, også børnene, har bil som det hyppigst anvendte transportmiddel. Størstedelen af børnefamilierne giver udtryk for at deres bosætning hænger snævert sammen med deres transportmuligheder, og de ville flytte hvis de ikke længere havde mulighed for at have en bil. I modsætning til deres forældre benytter mange børn på landet kollektiv transport. Lidt mere end halvdelen bruger en bus i forbindelse med skoletransporten. Langt de fleste af disse brugere får deres skoletransport betalt af kommunen fordi de opfylder de lovmæssige krav om at bo langt fra skolen, eller at have en trafikfarlig skolevej. Børnene bruger lokal- og skolebusser der overvejende er tilrettelagt efter deres behov, og kun i begrænset omfang benyttes af andre passagerer.
3 Familiens bil spiller også en vis rolle når børn på landet skal til og fra skole. En fjerdedel af de børn der er berettiget til buskørsel benytter sig slet ikke af tilbudet fordi forældrene vælger selv at køre barnet til og fra skolen. Cykel har kun en beskeden rolle som transportmiddel mellem hjem og skole. Det begrundes hyppigt med at forældrene ikke føler sig trygge ved at lader deres børn cykle mellem hjem og skole især på grund af biltrafik på landevejene. I barnets fritid ser billedet noget anderledes ud. Her har den kollektive transport en mere beskeden rolle hvorimod forældrene træder til som chauffører, og nogle børn cykler selv. Forældre og børn er gode til at organisere samkørsel for børn der skal til de samme aktiviteter. Når børnene skal på besøg hos deres venner, tager nogle bussen især hvis besøget sker i umiddelbar forlængelse af skoledagen. Ellers er mønstret som for de andre fritidsaktiviteter. Forældrene eller andre voksne fungerer som chauffører, eller børnene cykler selv. Børns transportmidler til forskellige aktiviteter Andel af børn som har rejseformålet skole fritid bus/tog personbil gang/cykel besøg 0% 20% 40% 60% 80% 100% Blandt forældre til børn der benytter bus til skoletransport udtrykkes der overvejende tilfredshed. De kritikpunkter som brugerne peger på er: vejforholdene hvis barnet skal til et opsamlingssted, venteforhold samt den samlede transporttid. Der er enkelte børn der har en meget stor omvejskørsel hvis de bor i starten af en rute der kører rundt og samler op. Direkte adspurgt mener en mindre del af børneforældrene (15%) at de ville være nødt til at flytte hvis der ikke var kollektiv transport i området. Der er dog flere som giver udtryk for at det ville får en stor (negativ) betydning for familien hvis de skulle indrette sig uden kollektiv transport. Det er især børnene det vil berøre. Der findes, i hvert fald teoretisk set, et uudnyttet passagerpotentiale for at flere børn benytter den kollektive transport på landet. Lidt under halvdelen af forældrene til børn der ikke benytter den, mener at deres barn godt kunne benytte den mellem hjem og skole hvis det var nødvendigt. Potentialet for at flere børnene bruger den kollektive transport i fritiden vurderes til at være noget mindre.
4 Centrale problemstillinger Ser man på den eksisterende betjening, kan man konstatere at børneforældrene overvejende giver udtryk for tilfredshed. Hvis man alligevel skal pege på forbedringsmuligheder, kunne det bestå i en større vifte af muligheder, hvortil der er inspiration at hente i andre lande. En model som endnu ikke har være afprøvet i Danmark, er at uddelegere midler og ansvar for kørslen til den enkelte skole. Det kunne være en relevant løsning i de tilfælde hvor bussen kun betjener en enkelt skole og der ikke er samdriftsfordele. Fordelen for skolen er muligheden for at kombinere forskellige funktioner i et egentligt ansættelsesforhold, og muligheden for at benytte bus og chauffør til andre aktiviteter. Det er en løsning som muligvis rummer lovgivningsmæssige problemer. I løbet af en kort årrække må man forvente at hovedparten af de yngre børn (op til 3. klasse) på landet, i lighed med børn i byerne, vil tilbringe deres eftermiddage i fritids-ordninger. Eventuelt vil der blive indført helhedsskoler, enten som forsøg eller som en generel ordning. Behovet for hjemtransport fra fritidsordninger er kommunerne ikke med den nuværende lovgivning forpligtigede til at opfylde. Forbedringer af transportvilkårene for børn på landet er ikke kun et spørgsmål om den kollektive transport, men rummer også spørgsmålet om forbedringer af andre transportmuligheder. I interviewene kommer det frem at en væsentlig hindring for at børn cykler, er at forældrene ikke føler sig trygge ved at sende børnene af sted langs trafikerede landeveje. Forbedring af cykelforholdene i landområder er en bekostelig affære, men ville kunne bidrage til at flere børn selvstændigt kunne transportere sig på cykel. Børn og deres forældre er meget gode til at organisere samkørsel når flere skal samme sted hen. Muligvis er der et potentiale for yderligere samkørsel. Det er næppe en målgruppe som kan have glæde af eksisterende eller fremtidige internetbaserede mobilitets-kontakter. Dels kræver det tillid at lade sit barn køre med andre, dels har de fleste forældre formentlig et udmærket overblik over børn i nabolaget som kunne have samme behov. Unge på landet Status De fleste unge på landet får kørekort når de fylder 18 år. Ingen af de interviewede unge forestiller sig selv uden kørekort når de bliver 25 år. Mange unge, især de unge mænd, anskaffer sig også hurtigt en bil når de har fået kørekort. Således havde en tredjedel af de interviewede unge mænd med kørekort også egen bil. For pigerne var det en femtedel. 85% af de interviewede erklærede sig enige i udsagnet Når jeg får mulighed for det, vil jeg have bil. Indtil de unge får kørekort er mange afhængige af den kollektive transport. De har vanskeligere ved at få en kørelejlighed med forældrene end da de var yngre. Dels fordi deres transportbehov ikke længere passer så godt ind i resten af familiens og dels fordi hverken de unge eller deres forældre længere ønsker at være så afhængige af hinanden.
5 De unge har lange transportveje når de skal i skole, til deres uddannelser eller på arbejde. Nogle har også deres fritidsaktiviteter langt fra hjemmet. Halvdelen af de unge benytter kollektiv transport til deres daglige rejse mellem hjem og skole, eller arbejde. Det er overvejende de regionale busser der anvendes - enkelte benytter tog. Unges transportmidler til forskellige aktiviteter Andel af unge som har rejseformålet skole/arbejde fritidsjob sport besøg bus/tog personbil - passager personbil -fører gang/cykel/knalleret taxa fester 0% 20% 40% 60% 80% I fritiden er de unge mere selvkørende: på cykel, knallert eller i bil. Forældrene spiller stadig en rolle som chauffører hvilket er særlig udtalt efter weekendens fester. Den kollektive transport benyttes af de unge i et begrænset omfang i forbindelse med fritidsjobbet og i forbindelse med besøg hos venner. De unge brugere af den kollektive transport er forholdsvis kritiske. Under halvdelen udtrykker en samlet tilfredshed med deres transportmuligheder i forbindelse med skole eller arbejde. 20% er direkte negative. Kritikken rettes mod den samlede transporttid. Analysen afslører da også at der er unge der bruger megen tid på at vente eller at køre omveje i busserne. Problemet er størst i forbindelse med hjemtransporten hvilket ifølge de unge har en sammenhæng med den dårlige koordinering af busserne og de tider skolerne slutter på. De unge er også kritiske overfor prisen det koster at benytte kollektiv transport. Selvom de fleste har favorable abonnementsordninger, kan det føles som en stor udgift i de unges budget. Halvdelen af de unge der ikke benytter kollektiv transport mener at de kunne gøre det til skole- eller arbejdsrejserne. Tilsvarende mener halvdelen at det ville være en realistisk mulighed til besøgsrejserne. Muligheden for at tage bussen i forbindelse med fritidsjobbet, sport eller fra festerne vurderes ikke af ret mange som værende realistiske. De unge peger på et stort problem når de skal hjem fra fester. Deres fester slutter normalt længe efter at den sidste bus er kørt. De har langt hjem og en taxa er dyr eller umulig at skaffe. Selvom mange forældre velvilligt stiller op som chauffører, oplever de unge det som et problem at komme hjem om natten. Mange unge kender andre der har kørt fulde i bil efter
6 fester, og flere har selv prøvet det. I fokusgruppeinterviewene tog de unge afstand fra spirituskørsel, men udviste alligevel en vis forståelse for at unge uden andre transportmuligheder kunne finde på at køre fulde i bil. Centrale problemstillinger Unge på landet er en meget central målgruppe for den kollektive transport. Mange unge har ikke andre transportmuligheder når de skal over lidt længere afstande, hvad de fleste skal dagligt. Spørgsmålet er om den kollektive transport i tilstrækkelig grad er tilrettelagt efter de unges behov, eller om de unges kritik er berettiget? I fokusgruppeinterviewene efterlyste de unge en bedre dialog mellem uddannelsessteder og køreplanlæggere. Særligt hjemkørslerne om eftermiddagen giver anledning til lange skjulte ventetider, og driften kunne måske tilrettelægges anderledes, så der blev taget bedre hensyn til de unges behov. Det kan være vanskeligt at løse de unges behov for hjemtransporter efter weekendens fester i byen. Man kan desuden argumentere for at det dybest set er forældrenes ansvar, og ikke en offentlig opgave at sørge for at de unge kan komme hjem, også når de er fulde. Konsekvenserne, når nogle unge vælger at køre spirituskørsel, er imidlertid for alvorlige til alene at gøre det til et privat ansvar. Der er her tale om en opgave som kræver et samarbejde mellem mange parter, og som bør ske i en tæt dialog med de unge. F.eks. eksisterer der allerede private ordninger hvor ædru unge mod betaling kører andre unge. På dette område er der behov for en lempelse af reglerne for passageres betaling ved privat kørsel. Samkørsel er en oplagt mulighed for at forbedre transportmulighederne for de unge. På nogle skoler eksisterer allerede private samkørselsklubber. Hvis der ikke allerede findes privatorganiserede samkørselsklubber på skolerne, kunne sådanne etableres. Endvidere er det en målgruppe der på sigt kan få glæde af de internetbaserede samkørselsdatabaser hvis de får en større udbredelse. Ældre på landet Status 84% af de ældre på landet har en eller flere biler til rådighed i deres husstand. Der er en mindre gruppe af ældre (6%) som aldrig har haft bil i deres husstand, og der er en gruppe af ældre (10%) som tidligere har haft bil, men som nu ikke længere har det. Næsten alle ældre mænd på landet har kørekort. Også på landet er der i den ældre generation mange kvinder der aldrig har taget et kørekort og hvis mobilitet er knyttet til at manden kan køre bil. Mange ældre tilkendegiver at bilen er en forudsætning for deres bosætning, og de vil flytte til mere bymæssigt bebyggede områder hvis de ikke længere havde den. For nogle af kvinderne bliver det aktuelt når de bliver alene. Kun 10% af de ældre benytter kollektiv transport. Resten benytter den yderst sjældent. Ganske mange giver udtryk for at de aldrig benytter et offentlige transportmidler. Det er naturligvis overvejende de billøse ældre der benytter kollektiv transport. Det gør de især når de skal til de regionale centre for at gøre indkøb af noget særligt, eller når de skal besøge
7 venner eller familie. Denne form for indkøbsrejser der ikke sker så ofte, er normalt med regionale busser. Besøgsrejserne sker mest med tog. Turene ud i det blå sker også af og til med bus, men det er ikke offentligt tilgængelige busser, men derimod busser for lukkede selskaber. Ældres transportmidler til forskellige aktiviteter Andel af ældre som har rejseformålet indkøb-dagligvarer indkøb-specialvarer besøg fritidsaktiviteter bus/tog andres bil egen bil gang/cykel/knalleret ture ud i det blå 0% 20% 40% 60% 80% 100% De ældre kollektivbrugere er overvejende tilfredse. Forhold som tidsforbrug, pris og muligheder for information vurderes af de fleste som positive. På enkelte områder er der dog en vis utilfredshed. Det gælder eksempelvis bussernes koordinering når man skifter samt venteforholdene. Blandt brugerne mener lidt flere end en tredjedel at de ville være nødt til at flytte hvis der ikke var kollektiv transport. Det betyder at størstedelen af de ældre brugere på landet ikke mener at deres bosætning er afhængig af at der eksisterer et kollektivt transportudbud. Det er overraskende at også en fjerdedel af de ældre der aldrig benytter kollektiv transport mener at de ville være nødt til at flytte hvis den ikke var der. Det kan fortolkes som et udtryk for den tryghed det giver at vide at den kollektive transport er en mulighed hvis man ikke længere har bil. Samkørsel spiller en central rolle for de ældre på landet. Det er især de billøse ældre der ofte har kørelejlighed med andre. Til alle andre formål end specialindkøb sker det oftere at en billøse ældre kører med andre end at en billøse ældre benytter kollektiv transport. Der er et teoretisk potentiale for at flere ældre benytter kollektiv transport. Potentialet er størst i forbindelse med indkøbene i de regionale centre hvor mere end halvdelen af ikke-brugerne mener de ville kunne benytte kollektiv transport. Derudover er der et vist potentiale i forbindelse med indkøb af dagligvarer, private besøg og fritidsaktiviteter. I forbindelse med turene ud i det blå anses den kollektive transport ikke som særligt velegnet.
8 Centrale problemstillinger Man kan spørge om ældre overhovedet er en primær målgruppe for den kollektiv transport på landet. Kun få ældre benytter den kollektive transport, og færre vil gøre det fremover. Flere ældre kvinder vil fremover have kørekort, og flere ældre vil vedblive at køre bil til en sen alder. Det vil ske på landet ligesom det vil ske andre steder. Billedet af den kollektive transport som en mulighed når helbredet ikke længere rækker til at køre bil, holder heller ikke stik. Når ældre holder op med at køre bil, vil deres helbred ofte ikke være til at benytte almindelige kollektive transportmidler. Dertil kommer at deres kompetencer til at finde ud af at benytte busserne er ringe eftersom mange aldrig tidligere i deres liv har benyttet dem. Ældre der opgiver bil vil ofte kunne visiteres direkte til de særlige kørselsordninger. En lempelse af reglerne for visitering til kørselsordninger (primært handicapordninger) kunne gavne ældre når de opgiver deres bil. Disse ordninger er bedre tilpasset helbredsmæssigt svage ældre end den almindelige kollektive transport. I Sverige har man en ordning hvor det ikke alene er helbredet der er afgørende, men hvor også geografiske begrænsninger indgår. Der er ingen tvivl om at en sådan serviceforpligtigelse vil være udgiftskrævende for kommunerne, også selvom der indføres en eller anden form for brugerbetaling. Udvidelser af de særlige kørselsordninger kunne imidlertid fastholde de ældre i deres eget hjem i længere tid. Samtidig kunne det give en tryghed for de ældre at vide at de ikke ville være nødt til at flytte, eller være afhængige af at andre vil køre dem hvis bilen måtte opgives. Privatorganiseret samkørsel hvor ældre får en kørelejlighed, finder allerede sted i stor stil. Analysen peger på at de private sociale netværk i vidt omfang sikrer mobiliteten for de billøse ældre på landet. De ældre finder det imidlertid nogle gange generende at skulle bede andre om hjælp, og sætter derfor pris på mere organiserede kørselsordninger. For de ældre kunne det være en fordel hvis man udbyggede og formaliserede gråzonen mellem privat og offentlig kørsel. Det kan ske med udgangspunkt i lokalt foreningsarbejde, eller det kan ske via skabelse af kontakter mellem dem der gerne vil køre, og dem der gerne vil køres. Mange ældre vil gerne betale for sådanne kørsler således at de ikke føler sig i gæld til dem der kører. Lovgivningen er ikke hensigtsmæssig i så henseende. Litteratur Andersen, Dines & Alice Appeldorn. Tiden efter tres de åriges deltagelse i foreninger, frivilligt arbejde og private netværk. Socialforskningsinstituttet. Rapport 95: Andréasson, H. & A. Sjöberg. Ungdomars syn på kollektivtrafik och bil. Göteborg Trafikkontor. Rapport nr Bay, Joy. Unges levevilkår. Dansk Ungdoms Fællesråd Brandt, Åse. Ældres færden udendørs i Herning, Horsens og Randers. Hjælpemiddelinstituttet
9 Bunnage, Davis & Hans Helmuth Bruhn. De unge ældre i år Socialforskningsinstituttet. 99: Carstensen, Trine Agervig. Børns transportvaner trafikstrukturer og børns selvstændige mobilitet. I Anker Lohmann- Hansen & Johan Nielsen. Trafikdage på Aalborg Universitet. Konferencerapport Cristoffersen, Henrik & Karin Blix. Befolkning, erhvervsgrundlag og velfærd i landkommunerne. AKF Fridberg, Torben. Kultur- og fritidsaktiviteter Socialforskningsinstituttet. 00: Færdselsstyrelsen. Lokal og regional kollektiv trafik en oversigt Godskesen, Mirjam. Rutiner og brud i hverdagens transport. Teknologi- og miljøstudier. DTU Graversen, Brian Krogh. Flytninger til og fra landkommuner. AKF Hansen, Eigil Boll & Birger Mac. Særlige kørselsordninger i kommuner og amter. AKF Hillmann, Mayer; John Adams & John Withledge. One False Move. A Study of Children s Independent Mobility Policy Studies Institute Hjorthol, Randi; Marika Kolbenstvedt & Niels Vibe. Kan vi leve uten bil?- Et spill om byfamiliens hverdagsliv og reiser. TØI. Rapport Indenrigsministeriet. Landdistrikternes udviklingsmuligheder betænkning nr Jensen, Jørgen Dejgård. Landdistrikternes økonomi og udvikling en oversigt. AKF Jensen, Mette. Tendenser i tiden. Samfundslitteratur Johansson, Kurt. Er ældre bilister farlige i trafikken? I: Gerontologi og samfund nr Kommunernes Landsforening. Kan vi få mere for pengene? Håndbog om kommunale ordninger Korremann, Grete. Trafikvaner på landet en interviewundersøgelse. Transportrådet. Notat Leeson, George W. Ældre i byen, storbyen og på landet - en kvantitativ undersøgelse af levevilkår. Ældresagen Lodden, Unni B. Ungdoms reiseaktivitet og holdninger til transport og miljø. TØI. Rapport Magelund, Lykke. Børn og trafik. Rapport nr. 65 og nr. 66. IVTB. DTU Magelund, Lykke. Bagsædebørn. Transportrådets Nyhedsbrev nr Magelund, Lykke. Ældres automobilitet. Transportrådets Nyhedsbrev nr Magelund, Lykke. Når bussen er kørt. Transportrådets Nyhedsbrev nr Miljø- og Energiministeriet. Alternative transportløsninger i landdistrikterne. Miljønyt nr OECD. Transport and ageing of the population. Roundtable 112. European Conference of Ministres og Transport. Paris
10 Olsen, Jette Audun Ældre på landet og i storbyen- en kvalitativ undersøgelse af levevilkår. Ældresagen Platz, Merete. Danskere med livserfaring portrætteret i tal. Socialforskningsinstituttet. Rapport nr Rosenbloom, Sandra. Report by the chair. I: OECD. Transport and ageing of the population. Roundtable 112. European Conference of Ministres og Transport. Paris Rosenbloom, Sandra. Sustainability and automobility among the elderly: an international assessment. Transportation nr. 28. Side Ruud, Alberte. Bilisme er skadelig for miljøet - men spiller jeg noen rolle?. TØI. Rapport Sandqvist, Karin & Suzanne Kriström. Getting along without a family car. KFB-rapport Thomsen, Thyra Uth. Persontransportens betydning for individet i et identitetsperspektiv. CESAM Thuesen, Jette. Ældre i landdistrikterne. Ældremobiliseringen Trafikministeriet. Den kollektive trafikbetjening i tyndtbefolkede områder Trafikministeriet. Trafikredegørelse 1999 den kollektive trafik Trafikministeriet. Handicappuljen hovedrapport Trafikministeriet. Trafikken på landet og til de små øer Transportrådet. Billøs i bilsamfundet. Rapport nr Transportrådet. Transport i landområder effekter af trafikpolitiske tiltag. Rapport nr Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen. Bekendtgørelse nr. 25 af Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab. Analyse af potentialet for koordinering af offentligt betalte kørsler i Midtkommunerne Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab. Trafikhandlingsplan 2000/ Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab. Trafikhandlingsplan 1999/ Wedderkopp, Niels. Atherosclerotic Cardiovascular Risk in Danish Children and Adolescents. Institute of Sport Sceince and Clinical Biomechanics. Syddansk Universitetscenter Ældreforum. Fremtidens seniorer i Danmark Ældreforum. Ny viden gamle fordomme om ældre Ældremobiliseringen. Ældre og befordring. Temahæfte
Billøs i bilsamfundet
Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten
Læs mereTØF Oktober 2002 Kollektiv transport på landet Indlæg af Lykke Magelund, Ph.D, civilingeniør, TetraPlanA/S
TØF Oktober 2002 Kollektiv transport på landet Indlæg af Lykke Magelund, Ph.D, civilingeniør, TetraPlanA/S Jeg har tænkt mig at bruge det meste af min taletid til at fortælle tre hverdagsberetninger. De
Læs mereTaxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen
April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereBORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012
BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af
Læs mereOvervejelser om at stoppe med at køre bil
Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejer du eller har du tidligere overvejet at stoppe med at køre bil? Base: 891 (kører selv i bil) 10 93% 8 6 4 2 5% Ja Nej Ved ikke 2% Side 51 Overvejelser
Læs mereFordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?
Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens
Læs merePersonbefordring i landdistrikterne
Personbefordring i landdistrikterne Et LAG Favrskovprojekt Civilingeniør, Trafikforsker & Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Jørgen Møller Arkitekt, Landsbyforsker & Lektor Trafikforskningsgruppen
Læs mereSammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser
Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan
Læs mereBilag Bilag 1: Servicemål for kollektivtrafik Bilag 2: Serviceniveau skolebuskørsel Bilag 3: Ordforklaring
Bilag Bilag 1: Servicemål for kollektivtrafik Bilag 2: Serviceniveau skolebuskørsel Bilag 3: Ordforklaring 2 3 5 6 Bilag Bilag 1, 2 og 3 kan læses i bjælken over foto. 2 / 6 Bilag 1: Servicemål for kollektivtrafik
Læs merePolitisk fællesmøde 13. juni 2018
Politisk fællesmøde 13. juni 2018 Velkommen Jørgen Henriksen, Næstformand for NT s Bestyrelse Dagsorden Kl. 18:00-18:45 (Inkl. aftensmad fra kl. 18) Velkommen v/ Jørgen Henriksen, Næstformand for NT s
Læs mereBefordring i landdistrikter
Befordring i landdistrikter udfordringer og muligheder Resultater fra Favrskovundersøgelsen Niels Agerholm Niels Agerholm Ph.d., Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Arkitekt,
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereSkolebus Prebens Minibusser
Skolebus Prebens Minibusser Kontor: Telefontid 06:00 16:00 Tlf.: 4839 2405 Telefontid 16:00 06:00 telefonsvarer Husk: Ring besked ved afbud SKOLEBUS TIL ELEVER I FOLKESKOLEN Kommunen sørger for transport
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter
Læs mereNotatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.
NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i
Læs mere5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer
Miljø og familier 104 Miljø og familier 5. Miljø og familier Miljøbevidsthed Holdninger til miljøet Det kræver en aktiv indsats fra størstedelen af befolkningen at mindske de miljøproblemer, der opstår
Læs mereLanddistrikternes Transportbehov
Et LAG Favrskov projekt Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad Hvem Projektoversigt Hvordan går det på landet? Hvordan er det på landet i Favrskov? Foreløbige resultater
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereKørsel til/fra specialskole eller specialklasse
Kørsel til/fra specialskole eller specialklasse 1 I denne pjece kan du finde praktisk information og gode råd om kørsel til og fra specialskole eller specialklasse. Denne pjece er til forældre, hvis barn
Læs mereKollektiv trafik i landområder
Kollektiv trafik i landområder af Civ.ing. Ph.D. Preben Vilhof, COWI 1 Baggrund I 1990'erne har der været fokus på den kollektive trafik i landområderne. I forbindelse med Transporthandlingsplanen fra
Læs mereNotat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat
Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Østbirk Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Østbirk Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereKørsel til/fra modtagelsesklasse
Kørsel til/fra modtagelsesklasse 1 I denne pjece kan du finde praktisk information og gode råd om kørsel til og fra modtagelsesklasse. Denne pjece er til forældre, hvis barn er visiteret til en modtagelsesklasse
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Dagnæsskolen. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Dagnæsskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereFlextur i Frederikssund Kommune
Flextur i Frederikssund Kommune Januar til august 2015 Præsentationen giver et indtryk af kørselsomfang, kørselsmønstre og udviklingen i kørslen over tid i Frederikssund Kommune fra januar til og med august
Læs merePerspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
Læs mereAbstrakt. Baggrund og formål
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport
Horsens Kommune for Bankagerskolen Tillægsrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og
Læs mereHvorfor transporterer vi os, som vi gør? Aalborg trafikdage 2018
Hvorfor transporterer vi os, som vi gør? Aalborg trafikdage 2018 Vi ved det godt men hvorfor? Den kollektive transports image i Movias område ligger blandt de laveste i Skandinavien (BEST-analysen), men
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Hattingskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereMobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen
Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agendaen Hvad Hvem Baggrund for problemstilling Befordring på landet
Læs mereAnalyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,
Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt
Læs mereEvt. høringssvar sendes til bkch@vordingborg.dk senest den 11. december 2015
Til skolebestyrelserne for Valdemarsgade 43 folkeskoler, private skoler 4760 Vordingborg samt Tlf. 55 36 36 36 ungdomsuddannelserne i www.vordingborg.dk Vordingborg kommune Sagsnr.: 15/24263 Dokumentnr.:
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereDSF s transportnotat 2013
DSF s transportnotat 2013 Transportnotatet beskriver den kollektive transport i hovedtræk, samt studerendes brug heraf og prisudviklingen i de seneste år. Desuden beskrives de ændringer det medfører, at
Læs mereHvorfor transporterer vi os, som vi gør? Trafikbestillerkonference 2018
Hvorfor transporterer vi os, som vi gør? Trafikbestillerkonference 2018 Vi ved det godt men hvorfor? Den kollektive transports image i vores område ligger blandt de laveste i Skandinavien (BEST-analysen),
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereUlige veje til mobilitet
Ulige veje til mobilitet Et feltstudie af hverdagsmobilitet i udsatte byområder Trafikdage 2014 Lise Rask & Naja Poulsen Speciale ved Plan, By & Proces, Roskilde Universitet 2014 (DTU Transport 2012)
Læs mereKonklusioner Side 2
Københavns Kommune Resumé Ældre og gangbesværede borgeres behov og tilfredshed i forhold til busser Marts 2014 v. Anne Kathrine Zahle, Anders Albrechtsen og Janne Norup 2014 Side 1 Konklusioner De ældre
Læs mereKørsel til specialskole eller specialklasse
Kørsel til specialskole eller specialklasse Kørsel til og fra specialskole eller specialklasse I denne pjece kan du finde praktisk information og gode råd om kørsel til og fra specialskole eller specialklasse.
Læs mereHvilke af følgende beskrivelser passer bedst på det sted du bor?
Side Hvilke af følgende beskrivelser passer bedst på det sted du bor? Mand Køn Kvinde - - Alder - - + Et landdistrikt En by med under. indbyggere En by med mellem. og. indbyggere En by med mellem. og.
Læs mereKørsel til specialskole eller specialklasse
Kørsel til specialskole eller specialklasse 1 Kørsel til og fra specialskole eller specialklasse I denne pjece kan du finde praktisk information og gode råd om kørsel til og fra specialskole eller specialklasse.
Læs mereRapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent
Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering
Læs merePotentialer i Randers bybusser
Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers
Læs mereEr danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?
Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost
Læs mereUnges adfærd og holdninger til transport
2016 Unges adfærd og holdninger til transport Projekt: Fleksibel transportadfærd Det Økologiske Råd: Anne Mette Krøyer, Jeppe Juul, Lisa Bay 01-03-2016 1 Indhold Indledning... 3 Baggrundsdata... 3 Resumé...
Læs mereTRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV
TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde
Læs mereNotat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC
Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i
Læs mereTaxi markedet GFDA0020
Taxi markedet GFDA0020 Introtekst: Goddag, mit navn er fra analyseinstituttet GfK Danmark. Vi er ved at gennemføre en undersøgelse om danskernes forbrug af taxakørsel. Må jeg tale med den person i husstanden,
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Tønning-Træden Friskole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Tønning-Træden Friskole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Søvind Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereINTRODUKTION TIL FLEXTRAFIK. V./ Michael Aagaard, afdelingschef Sydtrafik
INTRODUKTION TIL FLEXTRAFIK V./ Michael Aagaard, afdelingschef Sydtrafik Nordisk Transportpolitisk Netværk 8. nov. 2016 Agenda Hvad er flextrafik? Flextur behovsstyret kollektiv trafik Den Samlede Rejse
Læs mereRegionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik
Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik Jane Ildensborg-Hansen TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46 E 1306 København K Tlf. 33 73 71 00, Fax: 33 73 71 01 E-mail: jih@tetraplan.dk Homepage:
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs merebefordring af elever i folkeskolen
Retningslinier for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Kalundborg Kommune Godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. april 2011 1 Indholdsfortegnelse Lov og bekendtgørelse... 3 Hvortil
Læs mereHandicapkørsel. i Sydtrafik
Handicapkørsel i Sydtrafik Gældende fra marts 2010 05 Velkommen til Handicapkørsel i Sydtrafik 06 Bestilling sådan gør du! Bestillingsfrist Oplysninger til Sydtrafik Jul og nytår Flere i én vogn Kirke,
Læs merePulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 5. ansøgningsrunde. Projektbeskrivelse
Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 5. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ny lokalrute Billund-Skjoldbjerg-Vorbasse 2. Resumé De regionale ruter blev i 2015 optimeret
Læs mereForslag til Visitationsstandard for Flexhandicap i Frederikshavn kommune
Side 1 af 5 sider Forslag til Visitationsstandard for Flexhandicap i Frederikshavn kommune 1. Ydelsens lovgrundlag Lov om trafikselskaber af 24. juni 2005, 11 om individuel handicapkørsel 11 Trafikselskabet
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2001 RAPPORT
SUNDHEDSPROFIL 2001 RAPPORT ODDER KOMMUNE MARTS 2002 Baggrund for undersøgelsen Formål Sundhedsprofilen har til formål At profilere indsatsen af forebyggende arbejde At foretage en måling af sundhed i
Læs mereSkolebus Prebens Minibusser og Movia. Skoleåret 2014/15
Skolebus Prebens Minibusser og Movia Skoleåret 2014/15 Side 2 Kære forældre Velkommen til et nyt skoleår. I denne folder kan I læse om mulighederne for befordring af elever mellem skole og hjem. Skolebus
Læs mereBefordring af skoleelever i Vejle Kommune Retningslinjer Pr Uddannelse & Læring Vejle Kommune
Befordring af skoleelever i Vejle Kommune Retningslinjer Pr. 1-8-2018 Uddannelse & Læring Vejle Kommune 1 Regler for planlægning af befordring til folkeskoleelever pr. 01.08.2018 Lovgivning: Bekendtgørelse
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereDELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund
DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereTuristmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus
Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:
Læs mereBefordring af skoleelever Regler og principper Revideret udgave August Uddannelse & Læring Vejle Kommune
Befordring af skoleelever Regler og principper Revideret udgave August 2015 Uddannelse & Læring Vejle Kommune 1 FORSIDE Regler for planlægning af skolebuskørsel pr. 01.08.2015. Lovgivning: Folkeskoleloven
Læs mereTrængsel gør det svært at være pendler
Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den
Læs mereInfrastrukturudvalgsmøde 2. september Gennemgang af busanalyse
Infrastrukturudvalgsmøde 2. september 2008 Gennemgang af busanalyse Brugere og ikke-brugere 1502 borgere i Syddanmark har svaret 50 (3 %) er daglige brugere 55 (3 %) bruger bus mindst én gang om ugen 111
Læs mereBORGER- PANEL. Frivilligt arbejde er et hit. 31. januar 2011
BORGER- PANEL 31. januar 2011 Frivilligt arbejde er et hit Fire ud af ti borgerne i Region Syddanmark arbejder frivilligt. Det frivillige arbejde lægges især i idrætsforeninger eller i socialt arbejde.
Læs mereVejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene.
Servicemål for kollektiv trafik 1. Nuværende servicemål regional kørsel Vejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene. Ved optælling af antal ture lægges følgende
Læs mereMobilitet i Nordjylland - Kombineret mobilitet. Danske Busvognmænd Korning kro, 16. januar 2018
Mobilitet i Nordjylland - Kombineret mobilitet Danske Busvognmænd Korning kro, 16. januar 2018 Nordjyllands Trafikselskab (NT) 1 region 11 kommuner 450 busser og 20 tog 32 mio. passagerer pr. år 1.400
Læs mere6. Evaluering af befordringsjustering
BUDGET 2020 6. Evaluering af befordringsjustering Regionsrådets budgetkonference den 17. og 18. september, 2019 Økonomi Specialkonsulent Jan Michael Lilholt Direkte +4550999224 jan.michael.lilholt@rn.dk
Læs mereHOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO
HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som
Læs mereVoksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug
Voksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug Sonja Haustein, DTU Transport Thomas Sick Nielsen, DTU Transport Anu Siren, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Overblik Det Danske
Læs mereGodkendelse af effektiviseringspotentialer for specialbefordring
Punkt 3. Godkendelse af effektiviseringspotentialer for specialbefordring 2016-022642 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender at der ikke foretages ændringer
Læs mereFrederikssund Kommune :: Plan for fremtidens borgertransport effektivisering af befordring og forstærkning af busnet
!!! Frederikssund Kommune Plan for fremtidens borgertransport effektivisering af befordring og forstærkning af busnet I tabellen nedenfor ses totaludgifterne for de forskellige kørselsordninger i Frederikssund
Læs mereInformation om kørsel til skole
Information om kørsel til skole Information omkring kørsel til og fra skole I denne pjece kan du finde generel information om regler mm. omkring kørsel til og fra skole i Mariagerfjord Kommune Hvem kan
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereSkivholme Herskind cykelstien
Skivholme Herskind cykelstien Skal vi køre i bil, eller cykle hvis vi tør En brugerundersøgelse med henblik på at klarlægge behovet for en cykelsti mellem Skivholme og Herskindskolen. Udarbejdet af Flemming
Læs mereForslag til køreplan 2015-16 for buskørslen i Hedensted Kommune.
Notatark Sagsnr. 13.05.22-P00-1-14 Sagsbehandler Lars Oksbjerre 12.2.2015 Indstillingsnotat Forslag til køreplan 2015-16 for buskørslen i Hedensted Kommune. Beslutningstema Udvalget for Fritid & Fællesskab
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereTransportvaneundersøgelse for Københavns Energi
Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Vand & Afløb Københavns Energi deltager i projektet KørSmart for at udvikle bæredygtige transportvaner for medarbejderne. I alt 35 medarbejdere fra Københavns
Læs mereOdsherred Kommune. Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune
Odsherred Kommune Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune Indholdsfortegnelse Lov og bekendtgørelse...... 3 Hvortil sker befordringen?... 3 Hvordan
Læs mereHolstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereTransportvaner i Region Syddanmark Analyse af data fra den nationale transportvaneundersøgelse
Analyse af data fra den nationale transportvaneundersøgelse November 2010 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Databehandling... 2 2.1 Databasen... 2 2.2 Geografisk efterkodning... 2 2.3 Stikprøven...
Læs mereSundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Læs mereVIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET...
1. OFFENTLIG TRANSPORT - HT OMRÅDET - P70 ( -MAR-07) GODDAG. DU TALER MED %N FRA GALLUP INSTITUTTET. ER DET EN PRIVAT HUSSTAND, JEG HAR RINGET TIL? HVIS JA: KUNNE JEG I DEN FORBINDELSE KOMME TIL AT TALE
Læs mereBekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen
Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen I medfør af 26, stk. 7, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 25. april 1994, som ændret ved lov nr. 1140 af 21. december 1994 fastsættes:
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereTransportafstandens betydning for placering af FGU-skoler
Undervisningsministeriet, januar 2017 Transportafstandens betydning for placering af FGU-skoler I dette notat gennemgås en række faktorer, som skal tages i betragtning i forbindelse med kommunernes forslag
Læs mereHenvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler.
X 06-07- 2010 Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler. Du har ved mail af 23. marts 2010 rettet henvendelse til statsforvaltningen som tilsynsmyndighed
Læs merePersonbefordring i landdistrikter - udfordringer og muligheder.
Personbefordring i landdistrikter - udfordringer og muligheder. Forfattere: Adjunkt, Ph.d., Civilingeniør. Niels Agerholm, Aalborg Universitet agerholm@plan.aau.dk Lektor, Arkitekt Jørgen Møller, Aalborg
Læs mereFYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer
FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi
Læs mereKOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR INDHOLD. 1 Sammenfatning 2. 2 Indledning Baggrund Løsning af opgaven 4
REGION HOVEDSTADEN KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk LOKALISERING VED PRØVESTENSCENTRET
Læs mere