Billøs i bilsamfundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billøs i bilsamfundet"

Transkript

1 Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober Rapporten indeholder en overvejende empirisk baseret beskrivelse af billøshedens udbredelse og årsager. Baggrund Bilen er en af de teknologier der har størst indflydelse på hverdagslivet i den vestlige verden. I de seneste årtier har udbredelse af bilen til hvermandseje været både en forudsætning for og en følge af store ændringer i lokalisering og levevis. Bilen er indbegrebet af den individuelle frihed og mulighed for selvrealisering uden bindinger til lokalitet og tid. Bilen udvider ikke kun mulighederne for at realisere aktiviteter på selvvalgte steder og tider, den påvirker hele måden at tænke på. Efter en vis tilvænningstid, bliver det for mange næsten umuligt at forestille sig et liv uden bil. Hvordan skal man få det hele til at hænge sammen, hvordan kan man overhovedet leve uden en bil? Men der er mange der lever uden bil, mere præcist har 32% af de danske husstande, hvor 24% af de årige bor, ikke daglig rådighed over en bil. Deres størrelse til trods, er det ikke en gruppe man ved så meget om. Nogle betragter billøsheden som et fattigdomsproblem, som vil forsvinde med stigende velstand. Andre betragter billøshed som et socialt anliggende, hvor samfundet har en forpligtelse til at sikre mobilitet for dem, der ikke selv kan køre en bil. Andre igen betragter billøshed som en model for en mindre miljøbelastende måde at organisere hverdagen på. Ingen af angrebsvinklerne er fuldt dækkende for den store gruppe af danskere, der lever uden bil. For nogle er billøsheden ikke et frivilligt valg, men en påtvungen situation grundet privatøkonomi eller manglende evne til at føre en bil. For andre er der tale om et selvvalgt livsvilkår, hvor betegnelsen "bilfri" måske havde været mere betegnende end "billøs". Sigtet med rapporten er at tilvejebringe en større viden om de billøse: Hvem er de? Hvad er deres motiver for billøshed? Har billøsheden indflydelse på hverdagens aktiviteter udenfor hjemmet? Er der penge at spare, ved at indrette hverdagen uden bil - og i givet fald hvor mange? For at besvare disse spørgsmål er der gennemført en survey blandt 2000 husstande, hvoraf halvdelen er billøse og halvdelen har bil. Endvidere er der gennemført kvalitative interviews med otte billøse personer. Derudover nyttiggøres eksisterende statistikkilder - primært Forbrugsundersøgelsen og den nationale Transportvaneundersøgelse (TU). Der er penge at spare ved at leve uden bil Når ressourcerne er knappe, kan man vælge ikke at have bil og i stedet gå, cykle eller anvende kollektiv transport. Man kan ikke på samme måde fravælge at have et sted at bo. Man kan Trafikdage på Aalborg Universitet

2 heller ikke fravælge at have udgifter til f.eks. mad og tøj, man kan højest vælge at spare på kvaliteten. Ved at sammenstille oplysninger om danskernes økonomiske forbrug på forskellig områder med oplysninger om danskernes transportvaner, kan man konstatere at: I gennemsnit udgør udgifterne til transport 15% af danskernes forbrug. For de billøse udgør transportudgifterne derimod kun 5% af forbruget, for én-bils husstande udgør de 18% og for to-bilhusstande 20%. I billøse husstande koster en kilometer transport i gennemsnit 0,52 kr. pr. person, i bilhusstande koster den 1,32 kr. Her er indregnet alle dagligdagens transportudgifter og alle transportformer. Personer i billøse husstande rejser betydelig færre kilometer end personer i bilhusstande. De billøse rejser i snit ca. 20 km pr. dag, de bilende rejser det dobbelte. De billøse har altså både en lavere kilometerpris og rejser færre kilometer. Billøshedens udbredelse Det er ikke helt klart, hvor mange danskere der er billøse. Kigger man i Bilregistret finder man at 48% af de danske familier ikke har bil. Spørger man, som i TU, danskerne selv, finder man at 32% af husstandene ikke har bilrådighed. I rapporten anvendes konsekvent de interview baserede opgørelser af bilrådighed, som mest præcist afspejler de faktiske forhold. Uoverensstemmelserne mellem statistikkerne beskrives nærmere i rapporten. I 1999 kan man udfra den nationale Transportvaneundersøgelse beregne at: På landsbasis har 32% af husstandene ikke bilrådighed, og 24% af alle voksne mellem år bor i en billøs husstand. I storbyområderne har 52% af husstandene ikke bilrådighed. I provinsbyerne har 33% af husstandene ikke bilrådighed. På landet har 13% af husstandene ikke bilrådighed. Med disse tal er billøshedens udbredelse imidlertid ikke fuldt ud afdækket. Ikke alle personer i en bilhusstand har nødvendigvis rådighed over bilen. Og nogle billøse husstande har mulighed for at låne en bil, når der er behov for det. I surveyen er de husstande hvor der kun er én bil, men flere voksne, spurgt om hvem der anvender bilen. I 30% af familierne er det udelukkende den ene part der bruger bilen, dog har langt de fleste af disse en gang imellem familiemedlemmer som passagerer i bilen. Ikke uventet er det næsten altid manden der er enebruger af bilen. Billøshedens gråzone omfatter også at husstande uden bil af og til har adgang til at låne en bil. Måske er netop denne mulighed udslagsgivende for ikke selv at 146 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

3 anskaffe en. Det er en udbredt praksis at låne biler - 30% af de billøse husstande gør det af og til. De biler der lånes tilhører i de fleste tilfælde familie eller venner. Billøse udgør ikke et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. For at identificere hvilke socioøkonomiske forhold der bidrager til at forklare eller beskrive billøshedens udbredelse, er der foretaget en logistisk regression på materialet fra den nationale transportvaneundersøgelse. I storbyen finder man, at billøshed har en stærk sammenhæng med husstandsstørrelse og indkomst. Alder og beskæftigelse har en vis om end mindre forklaringskraft på billøshedens udbredelse i storbyen, og køn har slet ingen. På landet har billøshed en stærk sammenhæng til størrelsen af husstanden, indkomst, alder og køn. Beskæftigelse har en vis om end svagere sammenhæng. Sammenligner man de billøse i storby og land viser analysen, at urbaniseringsgrad i sig selv også har en stærk forklaringskraft. Den højere billøshed i storbyen forklares altså ikke alene ved en anden befolkningssammensætning. Storbyen i sig selv har en betydning. Urbaniseringsgrad har derimod ingen forklaringskraft, når man sammenligner storbyer med provinsbyer. Den lavere grad af billøshed i provinsbyer forklares overvejende med en anden befolkningssammensætning. Billøse i storbyen Billøse i storbyen er typisk enlige. Enten en enlig yngre eller en enlig ældre. Der bor dog også billøse parfamilier de fleste uden børn. De fleste er lønmodtagere, men der er også en del studerende og pensionister blandt de billøse storbyboere. De billøse i byerne tjener i gennemsnit ikke så meget som dem der har bil, men de tjener mere end billøse i andre geografiske områder. Storbyernes indbyggere har i gennemsnit ti aktiviteter om ugen udenfor hjemmet. Det gælder både dem med og dem uden bil. Der er heller ikke den store forskel på hvor mange af aktiviteterne der er bundne (uddannelse og arbejde), og hvor mange der er frivillige (fritid). Derimod er der en forskel i hvor langt fra hjemmet bilende og ikke bilende har deres aktiviteter. De billøses aktiviteter er i højere grad orienteret mod nær- og lokalmiljøet end de bilendes. De billøse i storbyen bruger ligeså meget tid til transport som de bilende, men de kommer under den halve afstand. For de billøse i storbyerne er gang og cykel de hyppigst valgte transportformer de anvendes til at realisere knap totredjedel af deres aktiviteter. Målt i kilometer er den kollektive transport det væsentligste transportmiddel for storbyens billøse. Når man spørger storbyens billøse om deres motiver for ikke at have bil, svarer mere end halvdelen, at de ikke har råd, eller at det på anden måde er en økonomisk prioritering. "Jeg har ikke behov eller interesse for at have en bil" eller "jeg har gode alternativer" er også motiver, der er fremtrædende blandt storbyens billøse. Endelig begrunder knap en tredjedel deres billøshed med ikke at kunne køre bil, primært fordi de ikke har kørekort. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Motiver for billøshed er for den enkelte normalt meget sammensat med elementer fra den sociale arv, det aktuelle livsstadie, valg- og muligheder i tidligere livsstadier og til den aktuelle livsstil. Med en kvantitativ survey, der i sin natur er helhedsopløsende, kan man ikke afdække disse sammenhænge. Man kan derfor ikke konkludere, at alle dem der begrunder billøsheden i at de ikke har råd, også straks ville købe en bil, hvis de fik råd, eller at de der ikke angiver et økonomisk argument ikke straks ville anskaffe en bil, hvis de fik råd. De billøse blev derfor spurgt direkte om de ville anskaffe en bil hvis de havde råd. Det er et spørgsmål med et meget stort element af subjektiv fortolkning, men dog en indikator på, hvor stort et ønske bilen er for de billøse. En fjerdedel af storbyens billøse siger, at de ville anskaffe en bil, hvis de havde råd. Storbyens billøse er gennemgående tilfredse med den kollektive transport. De fleste billøse er da også jævnligt brugere af den. Det står i modsætning til storbyernes bilbrugere, hvor familiemedlemmer sjældnere anvender den kollektive transport og i øvrigt generelt har en mindre positiv vurdering af den kollektive transport. Der tegnes i rapporten portrætter af to billøse familier i storbyen. Den ene, som er en børnefamilie, har helt indrettet tilværelsen på at leve uden bil. I deres hverdag, der ikke adskiller sig fra mange andre travle moderne børnefamilier, er det cykler der får hverdagen til at hænge sammen. Den anden familie er unge og uden børn. De er tilflyttere fra provinsen og opvokset med bilen som en helt naturlig forudsætning for den daglige transport. De har afskaffet bilen, fordi de egentlig ikke har behov i deres nuværende situation, og fordi udgifterne ikke står mål med nytten. Billøse på landet Billøse på landet er typisk en ældre pensioneret kvinde uden kørekort. I overensstemmelse hermed er der også i denne gruppe lave husstandsindkomster. Der bor meget få billøse par på landet. Billøse børnefamilier på landet er der meget få af. På landet er en stærk sammenhæng mellem bilrådighed og aktiviteter udenfor hjemmet. De billøse har i gennemsnit cirka fem aktiviteter om ugen udenfor deres hjem. De bilende på landet ligner storbyboerne med cirka ti aktiviteter udenfor hjemmet om ugen. De billøse på landet har, i overensstemmelse med at de har en anden socioøkonomisk profil end de bilende, ikke så mange bundne aktiviteter udenfor hjemmet. Derimod adskiller hyppigheden af indkøbs- og fritidsrejser sig ikke markant. De billøse på landet har de fleste af deres aktiviteter i nærmiljøet. Dog er fritidsaktiviteter en undtagelse, hvor de billøse på landet ofte rejser langt. De billøse på landet rejser markant færre kilometer og bruger betydelig mindre tid på transport end de bilende på landet. Gang og cykel er de hyppigste transportmidler for de billøse landboere, som anvender disse transportmidler til over halvdelen af deres aktiviteter. Målt i kilometer er bilen imidlertid det transportmiddel der bringer de billøse på landet længst enten ved at de låner en bil, eller ved at de er passagerer i andres biler. 148 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

5 Motiverne for ikke at have bil på landet er de samme som i storbyerne, men med en anderledes vægtning. Det hyppigst fremførte motiv er ikke at kunne køre bil, som angives af mere end halvdelen af respondenterne. Mange har ikke kørekort, og en del angiver helbred/sygdom som en årsag til ikke at have bil. Det økonomiske argument fremføres af under halvdelen, og er dermed ikke så hyppigt som i storbyerne. Det på trods af at de billøse på landet generelt har lavere indtægter. Forklaringen må være at argumenter som helbred, eller i en relativ sen alder ikke at besidde kørekort, anses for argumenter der helt overskygger det økonomiske argument. Argumenterne om at have gode alternativer og om ikke have behov eller interesse forekommer, men ikke med samme hyppighed som i storbyen. En fjerdedel af de billøse på landet er ikke tilfredse med den kollektive trafikbetjening, set i lyset af familiens behov. Knap halvdelen benytter aldrig eller sjældent busser eller tog. Mange er således yderst afhængige af de køremuligheder der i øvrigt er i form af lokale kørselsordninger, eller i form af de transportmuligheder det sociale netværk giver. Der tegnes to portrætter, begge af ældre kvinder. Portrætterne illustrerer hvordan livskvalitet og mobilitet ikke nødvendigvis hænger sammen. Begge har mange aktiviteter omkring deres bopæl. Den ene har aldrig selv kørt bil, og har heller ikke noget ønske om at komme til det. Den anden har haft bil, men har af økonomiske grunde måttet afskaffe den. Fælles for begge er, at de af og til bruger det kollektive trafiksystem, selvom de har gode muligheder for privat kørelejlighed. Den uafhængighed der er forbundet med selv at kunne planlægge uden at være afhængig af det private netværk tillægges stor betydning. Billøse i provinsbyen Billøse i provinsbyer er typisk en enlig kvinde. Aldersmæssigt er der lidt flere ældre end yngre. Hun kan være lønmodtager, men er oftest pensionist eller efterlønsmodtager. De billøse provinsbyboere har en profil der på alle de undersøgte socioøkonomiske forhold ligger midt imellem billøse storby- og landboer. På mange andre områder falder de også lige midt imellem, når man tager et kvantitativt tværsnit. Det gælder f.eks. hyppighed, hvormed forskellige typer af motiver nævnes som årsag for billøshed, og vurdering og brug af kollektiv transport. I spørgsmålet om mobilitet er de også "midt imellem" i hvert fald hvis mobiliteten måles på antallet af aktiviteter udenfor hjemmet, og på spørgsmålet om fordelingen af bundne og frie aktiviteter. På ét punkt er der imidlertid en målbar forskel. De billøse provinsboere har en relativ større del af deres aktiviteter i nærmiljøet, defineret som indenfor en radius af fire kilometer fra hjemmet, end billøse storbyboere og billøse landboere. Samme tendens til at have relativt flere aktiviteter indenfor kort afstand genfinder man blandt bilhusstandene i provinsbyerne. Provinsbyerne har altså en struktur, der giver et mindre kilometerforbrug end både storbyerne og landområderne. I to portrætter af billøse i provinsbyer tegnes et billede af familier der organiserer deres hverdag tæt omkring deres bopæl. Det ene portræt er af en enlig mor med to mindre børn, Trafikdage på Aalborg Universitet

6 hvis daglige aktiviteter, herunder også store dele af det sociale netværk, ligger meget tæt på bopælen. Det samme gør sig gældende i det andet portræt af en enlig mand. Begge har tidligere haft bil, men med deres pragmatiske forhold til biler vurderer de begge, at de ikke i deres nuværende situation har behov for en bil. En politik for de billøse Sigtet med denne rapport er at beskrive billøshedens udbredelse og dens sammenhæng med transportadfærd og husholdningsøkonomi. Endvidere indkredses årsager til billøshed. Både de årsager der kan relateres til socioøkonomiske forhold, og de årsager som de billøse selv formulerer. Sigtet har ikke været at komme med konkrete forslag eller anbefalinger på politiske eller planlægningsmæssige tiltag. Med udgangspunkt i analysen kan imidlertid peges på nogle overordnede perspektiver for en indsats til gavn for de billøse: En forbedring af forholdene for gang og cykeltrafikken En fastholdelse af serviceniveauet i den kollektive trafik i storbyerne En styrkelse af privatorganiseret fælles transport i særlig grad på landet En større behovstilpasning af den offentlige transport på landet I transportplanlægningen fokuseres ofte på, hvor mange kilometer der tilbagelægges med forskellige transportmidler. Set i det lys er de motoriserede transportmidler de mest anvendte blandt billøse. Det dækker imidlertid over at relativt få rejser langt. Mange billøse rejser slet ikke med motoriseret transport dagligt. Gang og cykel er de hyppigst anvendte transportmidler, når man måler på antallet af rejser. Hvis indgangsvinklen derfor er spørgsmålet om, hvordan kan man forbedre forholdene for flest mulige af de billøse, så flytter fokus sig fra den motoriserede transport mod den lette. Blandt storbyernes billøse anvendes kollektiv transport til de fleste kilometer. Målt i antallet af rejser er det også en hyppig anvendt transportform, om end den ikke kommer på højde med gang og cykel. Nogle billøse bruger den kollektive transport dagligt, de fleste bruger den en gang imellem, og stort set alle er glade for den kollektive transport. Når de billøse i storbyen bliver bedt om en helt overordnet vurdering af, hvordan den kollektive transport opfylder deres behov, udtrykker de tilfredshed. Kratter man lidt i overflade kan man nok få en række kritikpunkter frem, men det ændrer ikke ved en overvejende positiv vurdering. Den kollektive transport i storbyerne fungerer altså tilfredsstillende set fra de billøses perspektiv. På landet er bilen det transportmiddel de billøse tilbagelægger flest kilometer med. Rejser med privatbil er også hyppigere end med kollektiv transport. Det er både en udbredt praksis at billøse låner biler, og at billøse kører med andre. Analysen peger på, at de sociale private 150 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

7 netværk i vidt omfang sikrer mobiliteten for billøse på landet. Ikke dermed være sagt at de i tilstrækkeligt omfang sikrer mobiliteten for alle billøse på landet. Dertil kommer at det kan føles generende at skulle bede andre om hjælp til transport. Hvis gråzonen mellem privat og kollektiv transport skal udbygges og formaliseres kan de lokale myndigheder bidrage med information og koordinering, så konkrete kørselsordninger kan iværksættes. Det kan ske med udgangspunkt i lokalt foreningsarbejde, eller det kan ske efter den praksis der især kendes fra ældreområdet, hvor der etableres kontakt mellem nogle der gerne vil køre, og nogle der gerne vil køres ("kørselsvenner"). For mange billøse vil det mindske deres følelse af afhængighed af andre, hvis de har mulighed for at betale for deres kørsel. Lovgivningen på området er muligvis ikke hensigtsmæssig i denne gråzone mellem det private og offentlige. Et argumentet mod en udvidelse af de private ordninger er, at det vil underminere grundlaget for den kollektive transport, og dermed på sigt forringe de billøses mobilitet yderligere. De billøse på landet bruger imidlertid ikke i udstrakt grad den kollektive transport, selvom de ligesom de billøse i byerne sætter pris på at den er der. Situationen er i dag at der kører halvog helt tomme busser rundt på landet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt hverken i et økonomisk eller miljømæssigt perspektiv. Der er ingen enkle løsninger på, hvordan de offentlige midler til transport kan anvendes bedre på landet, men der er givetvis en række barrierer både i lovgivning og vanetænkning. Et muligt alternativ til de stive køreplaner og store busser kunne være specielle kørselsordninger med en højere grad af behovstilpasning for specifikke befolkningsgrupper, kombineret med en inddragelse af taxaer til dækning af de mere spontane/enkeltstående transportbehov. Litteratur Linda Christensen. Transport og kollektiv trafikforsyning. Faglig rapport 320. DMU Danmarks Statistik. Transport. Statistiske Efterretninger 2000:26 Danmarks Statistik. Forbrugsundersøgelsen metodebeskrivelse. Statistiske Efterretninger 1996:5. Danmarks Statistik. Indkomst, forbrug og priser. Statistiske Efterretninger 1999:16. Danmarks Statistik. Transportvaneundersøgelsen. Statistiske Efterretninger 1997:41. Mette Jensen. Benzin i Blodet. Faglig rapport 191 og 200. DMU Lykke Magelund. Valg af transportmiddel i storbyen. Notat Transportrådet og HT. Lykke Magelund. Når man spørger i øst. I konferencerapport fra Trafikdage på AAU Henning Olsen: Tallenes talende tavshed. Akademisk Forlag Transportrådet. Billøs i bilsamfundet. Rapport nr Data Transportrådets egne datakørsler på Transportvaneundersøgelsen fra Særudtræk fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse. Surveyen De billøse gennemført af Danmarks Statistik for Transportrådet i foråret Kvalitative interviews til tegning af portrætter. Gennemført for Transportrådet i foråret Trafikdage på Aalborg Universitet

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557)

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557) Odense Bilklub (paper) Trafikdagene 1998 Undersøgelsen af Odense Bilklub er foretaget som en før- og efterundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer, kørebøger og udlånskvitteringer. Undersøgelsen involverer

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

Befordring i landdistrikter

Befordring i landdistrikter Befordring i landdistrikter udfordringer og muligheder Resultater fra Favrskovundersøgelsen Niels Agerholm Niels Agerholm Ph.d., Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Arkitekt,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Spørgeskema til ansøger

Spørgeskema til ansøger Spørgeskema til ansøger Formålet med at udfylde dette skema er at sikre, at din ansøgning om støtte til køb af bil efter Servicelovens 114 kan behandles hurtigt, og at udfaldet af din sag bliver så korrekt

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Bystruktur og cykling

Bystruktur og cykling Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk

Læs mere

Personbefordring i landdistrikterne

Personbefordring i landdistrikterne Personbefordring i landdistrikterne Et LAG Favrskovprojekt Civilingeniør, Trafikforsker & Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Jørgen Møller Arkitekt, Landsbyforsker & Lektor Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Den nye Transportvaneundersøgelse

Den nye Transportvaneundersøgelse Vejforum 2010 Den nye Transportvaneundersøgelse Transportvaneundersøgelsen (TU) blev relanceret i 2006 med en ny og forbedret spørgeteknik og dataopsamlingsmetode. Datakvaliteten, datamængden og ikke mindst

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side

Indholdsfortegnelse. Side Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Summary... 9 1. Indledning... 15 1.1 Baggrund, sigte og metode... 15 1.2 Surveyen "De billøse"... 16 1.3 Læsevejledning... 17 2. Billøshedens udbredelse... 19 2.1

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

TØF Oktober 2002 Kollektiv transport på landet Indlæg af Lykke Magelund, Ph.D, civilingeniør, TetraPlanA/S

TØF Oktober 2002 Kollektiv transport på landet Indlæg af Lykke Magelund, Ph.D, civilingeniør, TetraPlanA/S TØF Oktober 2002 Kollektiv transport på landet Indlæg af Lykke Magelund, Ph.D, civilingeniør, TetraPlanA/S Jeg har tænkt mig at bruge det meste af min taletid til at fortælle tre hverdagsberetninger. De

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Transportafstand og uddannelsesmønstre Uffe Nielsen, uni@regioner.dk Danske Regioner

Transportafstand og uddannelsesmønstre Uffe Nielsen, uni@regioner.dk Danske Regioner Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

VIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET...

VIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET... 1. OFFENTLIG TRANSPORT - HT OMRÅDET - P70 ( -MAR-07) GODDAG. DU TALER MED %N FRA GALLUP INSTITUTTET. ER DET EN PRIVAT HUSSTAND, JEG HAR RINGET TIL? HVIS JA: KUNNE JEG I DEN FORBINDELSE KOMME TIL AT TALE

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Landdistrikternes Transportbehov

Landdistrikternes Transportbehov Et LAG Favrskov projekt Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad Hvem Projektoversigt Hvordan går det på landet? Hvordan er det på landet i Favrskov? Foreløbige resultater

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Hvilke af følgende beskrivelser passer bedst på det sted du bor?

Hvilke af følgende beskrivelser passer bedst på det sted du bor? Side Hvilke af følgende beskrivelser passer bedst på det sted du bor? Mand Køn Kvinde - - Alder - - + Et landdistrikt En by med under. indbyggere En by med mellem. og. indbyggere En by med mellem. og.

Læs mere

BILEN SOM KULTURFÆNOMEN. 1 Indledning. 1.1 Baggrund for projektet. 1.2 Den kvalitative undersøgelse

BILEN SOM KULTURFÆNOMEN. 1 Indledning. 1.1 Baggrund for projektet. 1.2 Den kvalitative undersøgelse BILEN SOM KULTURFÆNOMEN Mette Jensen seniorforsker, mag.scient.soc., Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser 1 Indledning Dette paper bygger på den ene del af forskningsprojektet ALTRANS

Læs mere

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til ungdomsuddannelser

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til ungdomsuddannelser Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012 Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012 Dato: 14-08-2012

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Kan elbiler dække bilisternes transportbehov?

Kan elbiler dække bilisternes transportbehov? Kan elbiler dække bilisternes transportbehov? Linda Christensen, DTU Transport, lich@transport.dtu.dk Elbiler er endnu ret sjældne køretøjer i Danmark og for den sags skyld i den øvrige verden. Der er

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Nye danske tidsværdier

Nye danske tidsværdier Nye danske Katrine Hjorth Danmarks TransportForskning, DTU Trafikdage 2007 Outline 1 2 3 4 Det danske tidsværdistudie har bestået af tre faser: Fase 0 Forstudie til at fastlægge metode vedr. dataindsamling

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

NOTAT. Analyser af GPS-data fra Test en elbil. Alexander Schou Nielsen, Clever. moaa. Dataindsamling

NOTAT. Analyser af GPS-data fra Test en elbil. Alexander Schou Nielsen, Clever. moaa. Dataindsamling NOTAT Til Alexander Schou Nielsen, Clever Vedr. Analyser af GPS-data fra Test en elbil Fra Morten Aabrink/Carsten Jensen 11. april 2014 moaa Analyser af GPS-data fra Test en elbil Dataindsamling Resultaterne

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud.

Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud. Konklusioner Undersøgelsen viser at: Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud. I husstanden læser de

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Hvordan fremmes delebilisme

Hvordan fremmes delebilisme 7. januar 2008 Til politikere og beslutningstagere med indflydelse på trafikplanlægning Hvordan fremmes delebilisme Bilismen stiger markant i disse år, og koster samfundet mange penge. Bilisme betragtes

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

UNGE TRAFIKANTER. Delrapport 3. En sociologisk analyse om unges mobilitet, fællesskaber og risikoopfattelse

UNGE TRAFIKANTER. Delrapport 3. En sociologisk analyse om unges mobilitet, fællesskaber og risikoopfattelse UNGE TRAFIKANTER Delrapport 3 En sociologisk analyse om unges mobilitet, fællesskaber og risikoopfattelse Oktober 2002 Unge trafikanter - en sociologisk analyse af unges mobilitet, fællesskaber og risikoopfattelser

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Udflytninger fra København i et hverdagslivsperspektiv

Udflytninger fra København i et hverdagslivsperspektiv Udflytninger fra København i et hverdagslivsperspektiv Ph.d. studerende Louise Glerup Aner Center for Strategisk Byforskning Institut for Geografi og Geologi, KU Hverdagslandskaber en undergruppe i CSB

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Hvilken betydning har nedsat hørelse for arbejdsmarkedstilknytning og for arbejdsliv hvad ved vi og hvad har vi mulighed for at undersøge?

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Børns transportmiddelvalg på ture til skole

Børns transportmiddelvalg på ture til skole Børns transportmiddelvalg på ture til skole Af civilingeniør, seniorrådgiver suj@trafitec.dk www.trafitec.dk Indledning Danske børn går og cykler meget og har samtidig en god trafiksikkerhed. Omkring 60

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Grøn Køreplan. Aalborg Universitet

Grøn Køreplan. Aalborg Universitet Grøn Køreplan Aalborg Universitet Forord Det er vigtigt for Aalborg Universitet at bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at uddanne kandidater, der mestrer bæredygtige løsninger på samfundsproblemer,

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere