FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Unges fagforenings- og arbejdslivsorienteringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Unges fagforenings- og arbejdslivsorienteringer"

Transkript

1 FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Unges fagforenings- og arbejdslivsorienteringer 2. maj 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr bank tlf fax

2 1 Giver fagforeningsmedlemskab fortsat mening for de unge individualister? I 2001 blev unges medlemskab af fagforeningen spået en dyster fremtid, da de unges zappende og individualistiske tilgang til arbejdslivet ansås for svært foreneligt med fagforeningens fællesskabsbaserede værdier. Som reaktion herpå iværksatte FTF i 2002 en undersøgelse, der havde til formål at afdække de unge medlemmers orienteringer i forhold til arbejdsliv og fagbevægelse. Undersøgelsen viste, at omkring to tredjedele af FTF s unge medlemmer så en nødvendighed i medlemskabet af fagforeningen, mens omkring en tredjedel af medlemmerne stillede spørgsmålstegn ved nytten og fordelene herved. I 2007 gentog FTF undersøgelsen, som ganske overraskende viste, at andelen af kritiske medlemmer var reduceret til en femtedel, og dette til trods for at arbejdsløsheden på daværende tidspunkt var rekordlav og kampen om de unges arbejdskraft derfor var stor. Hvordan ser billedet af de unges syn på fagforeningen så ud i 2011? Siden undersøgelsen i 2007 har billedet af de unges arbejdssituation ændret sig, da den verdensomspændende finanskrise også satte sig sine spor i Danmark. Konjunkturen vendte med andre ord, og ikke alene blev kampen om jobbene intensiveret, de unge skal nu også kæmpe hårdere for at komme ind på deres drømmeuddannelse. Nogle af undersøgelsens unge har måske ikke mærket finanskrisen på egen krop, men de fleste vil kende nogen, som har været berørt af krisen. Derfor vil det være interessant at se, om selve bevidstheden om krisen alligevel har været med til at påvirke de unges syn på nødvendigheden af fagforeningen? I dette års undersøgelse blandt FTF s unge medlemmer har i alderen år deltaget. Formålet med undersøgelsen er igen i år at se nærmere på, hvilke strømninger der dominerer de unge FTF eres holdninger til arbejdsliv og fagbevægelse samt at give et indblik i, om der er sket nogle grundlæggende ændringer i de unges orienteringer sammenlignet med de foregående undersøgelser. Herunder giver undersøgelsen indsigt i, om den mindre gunstige situation på arbejdsmarkedet har påvirket de unges syn på fagbevægelsens nødvendighed, samt hvorvidt der blandt de unge kan identificeres nye ønsker til fagforeningernes arbejde i fremtiden. Hvem er de unge der har svaret? Ud af undersøgelsens unge er 70 pct. kvinder og 30 pct. mænd. Størstedelen er gift eller bor sammen (73 pct.), mens kun omkring en tredjedel har børn (34 pct.). Undersøgelsens unge fordeler sig på samtlige danske regioner med flest bosiddende i Region Midtjylland og Region Hovedstaden, som tilsammen gør det ud for 59 pct. af de unge FTF ere. Aldersmæssigt er der sket en forskydning i undersøgelsens deltagere sammenlignet med 2007, således at de unge i dette års undersøgelse er noget ældre end de unge fra undersøgelsen fra Figur over aldersfordelingen på deltagerne i undersøgelserne fra 2007 og 2011 (pct.)

3 2 Valg af uddannelse I alt 28 pct. af de unge FTF ere i dette års undersøgelse er under uddannelse, hvilket er en lidt mindre andel end i For langt de fleste af de unge FTF ere, som er i gang med et studie, svarer virkeligheden på studiet overens med de forventninger, de kom med: 9 ud af 10 studerende er overvejende enige i, at uddannelsen lever op til deres forventninger, mens kun hver tiende ikke oplever, at dette er tilfældet. De unge som ikke oplever, at uddannelsen lever op til forventningerne, er gennemgående utilfredse med kvaliteten af uddannelsen, som de oplever, er blevet forringet gennem de seneste par år. Som figuren nedenfor viser, er billedet af de vigtigste årsager til de unge FTF eres uddannelsesvalg meget lig dem vi så i medlemsundersøgelsen fra Også i år er de faktorer, flest unge angiver som vigtigst for uddannelsesvalget at få mulighed for at arbejde med mennesker hver dag, at faget er spændende, at uddannelsen kan bruges til mange ting og åbner op for, at man kan blive ved med at udvikle sig. Figur over unge FTF eres angivelse af vigtigste årsager til uddannelsesvalg i 2007 og 2011 (pct.)

4 3 *Spørgsmålet om vigtigheden af ansvar i jobbet indgik ikke i 2007-undersøgelsen Igen i år ser vi nogle gennemgående tendenser i de unge FTF eres uddannelsesvalg, når de med egne ord skal beskrive, hvad der har været mest afgørende for valget. I 2007 var tendenserne beskrevet under titlerne kaldet og udfordringen i år synes hovedtemaerne for de unges motivation for valg af uddannelse især at være muligheden for at arbejde med mennesker hver dag og ligeledes udsigten til et udviklende, udfordrende og afvekslende arbejde: At arbejde med og bidrage til andre menneskers udvikling, så vi kan få et godt samfund Mange af de unge FTF ere fremhæver i en kombination muligheden for at arbejde med mennesker hver dag og det at kunne gøre en forskel, som værende helt afgørende for uddannelsesvalget. Motivationen ligger altså ikke alene i det sociale aspekt, men også i at kunne være med til at påvirke og udvikle de mennesker, man arbejder med, i en positiv retning. De unge FTF ere brænder for at være med til at ændre samfundet til det bedre, og ønsket om at gøre en forskel for mennesker og samfund antager mange forskellige former - lige fra at være rollemodel for børn over sund kost til bæredygtigt byggeri. Til forskel fra 2007 referer de unge kun i mindre grad til en livslang drøm eller et kald, men begrunder snarere deres valg i en form for idealisme. Jeg uddannede mig til et fag med en varieret og udfordrende hverdag Den anden overordnede tendens indkapsler 3 ud af de 4 årsager til uddannelsesvalg, som scorer højst blandt de unge FTF ere. Særlig vigtigt er det naturligvis, at de unge finder uddannelsens fag spændende, men herudover er noget af det, der får en uddannelse til at appellere til de unge, at den rummer mulighed for fortsat udvikling og kan give adgangsbillet til mange forskellige typer af jobs. Ligesom i 2007 fremhæver de unge FTF ere vigtigheden af en afvekslende hverdag, hvor de kan veksle mellem teori og praksis samt muligheden for variation og alsidighed både i uddannelsen og det efterfølgende job. Som en ny dimension til dette års undersøgelse, er der også flere af de unge, der betoner mulighederne for at arbejde og studere i udlandet som udslagsgivende for uddannelsesvalget. Der er ikke tale om et enten/eller. Mange af de unge FTF ere tillægger begge af de ovenstående tendenser en stor betydning for deres valg af uddannelse: De vil både udvikles og udfordres gennem arbejdet og de vil være med til at gøre en positiv forskel for samfundet gennem arbejdet med mennesker. De unge FTF eres ønsker til arbejdslivet I takt med udviklingen af velfærdssamfundet har synet på arbejde ændret sig. Den store sikkerhed i velfærdssamfundet har gjort, at vi alle kan tillade os at stille større krav til arbejdet, og hvis arbejdet ikke stemmer overens med vores forventninger og værdier, er offentlig forsørgelse et nærliggende alternativ - indtil det lykkes os at finde eller skabe det meningsfulde arbejde. Man

5 4 kan således tale om, at hele arbejdsbegrebet er undergået en forandring, som blandt andet har betydet, at for mange unge i dag er arbejdet tæt forbundet med identitet og kan forstås som et led i en selvrealiseringsproces. At de unge FTF ere stiller store krav til deres jobs sås også i undersøgelsen fra 2007, som viste at de unge vil have spændende jobs med masser af valgmuligheder og variation, og derudover at det ideelle job for de unge FTF ere er forbundet med en høj grad af ansvar og indflydelse. Omtrent de samme tendenser ser vi her i 2011, men med en forsigtig antydning af, at de unges krav om muligt er blevet endnu større. I dette års undersøgelse er 61 pct. af undersøgelsens unge FTF ere i arbejde. Det er en lidt større andel end i 2007, hvilket nok hænger sammen med aldersforskydningen i de to undersøgelser. 58 pct. af de unge har været i arbejde i op til 5 år, mens 42 pct. har været i arbejde i mere end 5 år. Figuren viser, hvor længe de unge FTF ere i undersøgelsen der arbejder, har været i arbejde (pct.) Af de unge FTF ere i arbejde svarer 3 ud af 4 (75 pct.), at deres job matcher de forventninger de kom med fra studiet, mens andelen der føler, at studiet har rustet dem godt nok til nuværende job er noget mindre (66 pct.). Det er værd at bemærke, at der er store forskelle på, om de unge oplever, at studiet har rustet dem godt nok til jobbet, afhængigt af hvilken sektor de tilhører. Fx oplever 79 pct. af de privatansatte, at studiet har rustet dem godt til jobbet, mens dette kun gør sig gældende for pct. af de kommunalt og statsligt ansatte. Fuldstændig i overensstemmelse med undersøgelsen fra 2007 svarer godt halvdelen af de unge arbejdende FTF ere (53 pct.), at de gør sig overvejelser om at skifte job eller erhverv. Den primære grund til overvejelserne er ønsket om et job med en højere løn eller på et højere niveau (27 pct.), mens kun en mindre andel (6 pct.) overvejer at forlade sit fag til fordel for et andet fagområde. En nærmere analyse viser, at det primært er undersøgelsens unge mænd, der overvejer at skifte job eller erhverv, og at de unge mænds overvejelser først og fremmest er motiveret i ønsket om et job på et højere niveau eller til en bedre løn. Endvidere afslører de unges frie svar, at overvejelserne om jobskifte for en del af de unge er affødt af, at de pt. er ansat i et vikariat og derfor søger fastansættelse. Ansættelsesformer Undersøgelsen i 2007 viste, at de unge FTF ere var trætte af at sidde løst på arbejdsmarkedet og efterlyste større tryghed i deres ansættelser. Dette behov for tryghed synes stadig at gøre sig gældende i forhold til de unge FTF eres ønsker til tilknytningen til arbejdsmarkedet: 92 pct. af de unge FTF ere vil foretrække en fast tilknytning til deres arbejdsplads. Heraf ønsker 81 pct. en fastansættelse på fuldtid og 11 pct. ønsker en fastansættelse på deltid. Sidstnævnte gælder ikke

6 5 overraskende primært for de unge kvindelige FTF ere med børn. Blot 2 pct. af de unge ønsker en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet fx i form af freelance arbejde eller projektansættelser. Mens ønskerne til tilknytningen til arbejdspladsen svarer overens med 2007, har billedet af de unge FTF eres ønsker til arbejdstid og timetal ændret sig en smule. Ønsket om fleksibilitet i arbejdstiderne er blevet mere udtalt. Hvor en større andel unge mænd end kvinder ønsker sig total fleksibilitet både hvad angår arbejdstider og timetal, er der en større andel af kvinderne, der ønsker fast timetal men fleksible arbejdstider. Figur over de unge FTF eres ønsker til arbejdstider og timetal i 2007 og 2011 (pct.) Samlet set svarer to tredjedele af de unge FTF ere, at det har nogen eller stor betydning for dem i forbindelse med deres karriere selv at kunne bestemme arbejdstiden. Lønningsformer Spørgsmålene vedrørende løn er i år stillet lidt anderledes end i 2007, hvorfor en direkte sammenligning af svar ville være misvisende. Det kan imidlertid siges, at også billedet af de unge FTF eres holdninger til løn, samt hvad der bør afgøre lønnens størrelse, følger tendenserne fra undersøgelsen i Når de unge FTF ere skal prioritere mellem forskellige muligheder for, hvordan deres løn skal forhandles, ser prioriteringen sådan her ud: 1. Fast løn efter overenskomst, men med tillæg der aftales lokalt på arbejdspladsen 2. Fast løn efter overenskomst 3. Fast løn som de selv forhandler De unge FTF ere er med andre ord tryggest ved idéen om en overenskomstbaseret løn, men de vil gerne have muligheden for individuelt at kunne forhandle sig til løntillæg, der afspejler deres konkrete uddannelsesbaggrund og arbejdssituation. Fx mener 57 pct. af de unge, at uddannelsens længde bør påvirke lønnens størrelse. Figuren viser de unges holdninger til, hvad der bør bestemme lønnens størrelse i 2007 og 2011 (pct.)

7 6 *Spørgsmålet om ansvar indgik ikke i samme spørgebatteri i 2007-undersøgelsen Tallene fra 2007 og 2011 ikke er helt sammenlignelige i figuren ovenfor, da ansvar er tilføjet som en ny dimension i forhold til, hvad der bør afgøre lønnen. Alligevel står det klart, at tendenserne i de unges syn på, hvad der bør afgøre lønnens størrelse er nogenlunde uændret siden Således vurderer størstedelen af de unge FTF ere igen i år, at lønnen primært bør afgøres af den enkelte medarbejders kompetencer (38 pct.), og knap en fjerdedel mener, at lønnen bør tilpasses indsats (23 pct.). Billedet der tegner sig af de unges forståelse af løn, som noget man gør sig fortjent til gennem de kompetencer man har oparbejdet, den energi man ligger i arbejdet og den måde man løser opgaverne på, bekræftes yderligere af, at kun hver tiende unge FTF er mener, at lønnen alene bør følge medarbejderens anciennitet. Der er imidlertid også en gruppe af unge FTF ere (19 pct.), der mener, at der bør være lige løn for lige arbejde. Organisering af arbejdet Også i dette års undersøgelse skinner det stærkt igennem, at de unge FTF ere vægter samarbejde i grupper, teams eller netværk meget højt. I alt 90 pct. af de unge tillægger muligheden for samarbejde nogen (38 pct.) eller stor betydning (52 pct.). De unge er dog samtidig af den overbevisning, at selvom muligheden er der, er det ikke alle arbejdsopgaver som skal løses i fællesskab. Således mener to tredjedele af de unge FTF ere, at en organisering af arbejdet som er et mix af individuelt arbejde og samarbejde, og hvor arbejdsopgaverne varierer mellem at være faste og skiftende, vil være den mest ønskværdige organisering af arbejdet. Ansvar og indflydelse De unge FTF ere vil have ansvar. Meget ansvar. I lighed med undersøgelsen fra 2007, svarer 51 pct. af de unge, at de vil foretrække at have noget ansvar i det daglige arbejde, og 45 pct. svarer, at de vil foretrække meget ansvar. Helt i tråd hermed svarer 9 ud af 10 unge FTF ere, at det har nogen eller stor betydning for dem, at deres arbejdsliv er kendetegnet ved, at de selv kan bestemme en masse. Når det drejer sig om de unge FTF ere, kan der dog ikke sættes lighedstegn mellem ønsket om ansvar og indflydelse og ønsket om at blive leder. I tråd med 2007 er det under halvdelen af undersøgelsens unge, der tillægger det nogen grad af vigtighed at kunne blive leder på et tidspunkt i karriereforløbet, mens kun en mindre andel tillægger det en høj grad af vigtighed. I år svarer blot 13 pct., at det i høj grad er vigtigt for dem at få muligheden for at blive leder, og ikke overraskende er ønsket om lederskab væsentligt større blandt de unge mandlige FTF ere (23 pct.) til sammenligning med de unge kvindelige (8 pct.). Godt 4 ud 5 unge FTF ere vurderer, at de generelt set ville tillægge gode muligheder for karriere nogen eller stor betydning, hvis de frit kunne vælge arbejde, men i de unges øjne kan karriere altså være mange andre ting end aspiration til ledelse. Det ideelle arbejde

8 7 For de unge FTF ere er det ideelle arbejde også i år karakteriseret ved, at man arbejder indenfor et felt man finder interessant og spændende. Det viser sig blandt andet ved, at 89 pct. af de unge kun i lille eller noget omfang er villige til at acceptere arbejdsopgaver, der ikke har deres personlige interesse. Udover at arbejdet skal være spændende, er det gode arbejde også forbundet med muligheden for både at dygtiggøre sig og specialisere sig indenfor det felt, man arbejder i, og ikke mindst at man kan føle, at man laver et godt stykke arbejde. Figuren viser andelen af unge FTF ere, der tillægger forholdene stor betydning i 2007 og 2011 (pct.) Overordnet set ligger de unge FTF eres tanker om det gode arbejde i forlængelse af tankerne fra 2007, men kigger man på ovenstående figur, kan der observeres en interessant udvikling i de unge FTF eres svar sammenlignet med I år er der således en større andel af de unge, der ville tillægge de forskellige parametre en stor betydning, hvis de frit kunne vælge job. Dette kunne man måske lidt friskt vælge at tolke som, at de unges krav til arbejdet er blevet større. Fx er andelen af unge, der ville vægte at jobbet er interessant og spændende steget med 5 pct., og tilsvarende er der sket en stigning på 10 pct. i andelen, der ville vægte det højt, at jobbet har gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling. Den helt store forskel ser vi imidlertid i spørgsmålet om betydningen af tryghed i ansættelsen, hvor andelen af unge FTF ere, der ville tillægge tryghed i ansættelsen stor betydning ved frit jobvalg, er steget med hele 18 pct. fra 47 pct. i 2007 til 65 pct. i Efterspørgslen på tryghed i ansættelsen er med andre ord steget markant gennem de sidste par år, og en del af forklaringen herpå er sandsynligvis, at perioden siden 2007 har været kendetegnet ved endnu færre fastansættelser og endnu flere vikariater og projektansættelser, hvilket har sat sine spor. Det største ønske om tryghed i ansættelsen finder vi blandt undersøgelsens unge kvinder. Andelen af kvinder, der ville vægte tryghed i ansættelsen højt ved frit jobvalg, er 21 pct. højere end blandt de unge mænd. At tryghed i ansættelsen har stor betydning for de unge FTF ere ses også ved, at blot 2 pct. af de unge har valgt uddannelse med henblik på at blive selvstændige, og ved at færre end 1 ud af 10 af

9 8 de unge finder det vigtigt i forbindelse med karrieren at kunne blive selvstændige. Ønsket om selvstændighed er størst blandt de unge mænd, og blandt de der bor alene og endnu ikke har stiftet familie. Arbejdsmiljø Det er vigtigt for de unge FTF ere, at miljøet på arbejdspladsen er i top. Hvis de unge frit kunne vælge arbejde, ville de tillægge både fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt et godt socialt samvær på arbejdspladsen en stor betydning. Samtlige af forholdene vedrørende arbejdsmiljø vægtes højere end i 2007, og særligt andelen af unge, der ville vægte et godt fysisk arbejdsmiljø er steget. Figur over unge FTF ere, der ville tillægge arbejdsmiljørelaterede forhold stor betydning ved frit jobvalg (pct.) De unge kvindelige FTF ere ville i betydelig højere grad end FTF s unge mænd lægge vægt på forholdene omkring arbejdsmiljø og godt socialt samvær på arbejdspladsen, hvis de stod overfor frit at kunne vælge job. Fx mener 89 pct. af kvinderne, at det er af stor betydning, at det psykiske arbejdsmiljø er godt, mens dette kun gør sig gældende for 62 pct. af mændene. I tråd hermed er det indenfor de kvindedominerede fag som fx tandpleje, sygepleje og økonoma, at de arbejdsmiljørelaterede forhold vægtes højst, mens det er i de mandsdominerede fag som fx ITområdet og hæren, at vi ser de laveste krav til arbejdsmiljø. Et særligt aspekt af arbejdsmiljøet er ledelsens evne til at udvise respekt og forståelse for de ansatte. I 2007 ville 74 pct. af de unge FTF ere tillægge denne egenskab ved ledelsen stor betydning, mens tallet i år er steget til 86 pct. altså en stigning på hele 12 pct. Spørgsmålet om ledelse hænger meget tæt sammen med det psykiske arbejdsmiljø, og i overensstemmelse hermed er andelen af kvinder, der ville tillægge ledelsen stor betydning ved frit jobvalg omkring 20 pct. højere end blandt mændene. Særlig udtalt synes betydningen af en respektfuld og forstående ledelse at være blandt FTF s unge pædagoger. De unges syn på fagforeninger De små ungdomsårgange og højkonjunkturen i tiden op til finanskrisen skabte en generation af unge, der for manges vedkommende havde oplevelsen af, at der var frit valg på alle hylder, når det kom til valg af uddannelse og job. I tiden før finanskrisen havde mange unge en oplevelse af, at de kunne klare sig selv, når det kom til at forhandle løn- og ansættelsesvilkår. De fandt det mærkværdigt, at det gennem fagforeningen skulle være nødvendigt at forsikre sig til ordentlige forhold, da dette var at betragte som en selvfølgelighed. Konsekvensen var at medlemstallet i fagforeningerne dalede, fordi de unge følte sig usårlige og valgte fagforeningsmedlemskaber fra til

10 9 fordel for A-kassen. Samtidig blev de unge stemplet som individualister, der ikke bekymrede sig om fællesskabet. Allerede i 2007 så vi, at dette billede var begyndt at vende til fordel for fagforeningerne. Den kritiske masse af unge FTF ere, som stillede spørgsmålstegn ved fagforeningens nytte var blevet reduceret betragteligt, således at 4 ud af 5 unge nu betragtede fagforeningen som en nødvendighed. Fra ikke at gide fagforeningerne gad de unge nu pludselig godt men selvfølgelig ikke uden at stille krav til fagforeningernes formål og virke undersøgelsen pegede på, at de unge FTF ere primært så fagforeningerne som tryghedsskabende foranstaltninger med deres største berettigelse centreret om de traditionelle kerneopgaver som forhandling af løn- og ansættelsesvilkår, men også som organisationer der kunne tilbyde faglige fællesskaber og netværk og bidrage til både professionernes og medlemmernes udvikling. Dette års undersøgelse peger i samme retning som undersøgelsen fra Præcis som for fire år siden ser 4 ud af 5 unge FTF ere i dag fagforeningen som en nødvendighed for varetagelsen af deres interesser på arbejdsmarkedet. At de unge hverken afskriver fællesskabet eller fagforeningerne bekræftes yderligere af, at 77 pct. af de unge mener, at solidaritet mellem lønmodtagerne er vigtigt for at sikre vilkårene på arbejdsmarkedet, samt af at 83 pct. af de unge mener, at tillidsmanden har en central rolle i forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. På samme måde som i 2007 indgår også i dette års undersøgelse både unge, der er medlemmer af en fagforening eller studenter/-elevorganisation, og unge, der ikke er medlemmer. Indledningsvis vil der blive kigget lidt nærmere på, hvad der karakteriserer de unge ikke-medlemmer, samt hvordan de begrunder det manglende medlemskab af fagforeningen. Undersøgelsens ikke-medlemmer Undersøgelsens ikke-medlemmer udgør 395 personer svarende til 3 pct. af undersøgelsens samlede population, hvilket ikke er så stor en andel igen. Alligevel kan gruppen af ikkemedlemmer være med til at give FTF s medlemsorganisationer en pejling på, hvad det er for overvejelser omkring fagforeningsmedlemskaber, der gør sig gældende for denne gruppe. Gruppen af ikke-medlemmer består hovedsagelig af studerende (64 pct.), som har gjort sig følgende tanker om at melde sig ind i en studenter-/elevorganisation eller fagforening: Over halvdelen (55 pct.) af ikke-medlemmerne vil gerne melde sig ind, en fjerdedel vil måske gøre det, mens 20 pct. af de unge endnu ingen overvejelser har gjort sig om medlemskab. Der er overraskende nok ikke nogen sammenhæng imellem, hvorvidt ikke-medlemmerne har modtaget tilbud eller information om medlemskab og deres overvejelser om at melde sig ind. I alt 61 pct. af de unge ikke-medlemmer svarer imidlertid, at de har modtaget tilbud eller information om medlemskab. I og med at så mange af de unge ikke-medlemmer gerne vil melde sig ind, er det heller ikke nogen overraskelse, at den tungest vejende forklaring på manglende medlemskab er, at de unge simpelthen bare ikke har fået meldt sig ind endnu (47 pct.). Derudover ser en top 5 over de unges argumenter for ikke at være medlemmer sådan her ud:

11 10 1. Jeg har ikke sat mig ordentligt ind i, hvad fagforeningen kan tilbyde mig (29 pct.) 2. Fagforeningsmedlemskab er for dyrt (28 pct.) 3. Jeg har ikke råd til at være medlem (21 pct.) 4. Jeg har kun brug for en A-kasse (19 pct.) 5. Jeg kan ikke bruge et medlemskab til noget som studerende (15 pct.) Omkring hver tiende begrunder endvidere deres manglende medlemskab ved, at de allerede har været medlemmer, men har meldt sig ud igen, at de ikke frygter arbejdsløshed, at de aldrig har taget stilling, eller at de ganske enkelt aldrig er blevet spurgt. Kun ganske få af de unge ikkemedlemmer forklarer det faktum, at de ikke er medlemmer, med argumenter som at det ikke nytter noget (5 pct.), at de ikke er enige med fagforeningen der dækker deres fag (5 pct.), at fagforeningsmedlemskab strider imod deres overbevisning (2 pct.) eller at fagforeningen har et støvet image (2 pct.). Hvis man ser bort fra, at mange af de unge har planer om at melde sig ind, men ikke har fået gjort noget ved det endnu, kunne man driste sig til at sige, at de unges manglende medlemskab primært skyldes økonomi og dernæst manglende viden om, hvad fagforeningen kan tilbyde. Når de unge ikke-medlemmer selv skal sætte ord på, hvad der kunne få dem til at melde sig ind i fagforeningen er det da også netop prisen og et større overblik over hvad fagforeningen reelt kan tilbyde, der fremhæves. Et godt tilbud og mere information om formålet med et medlemskab kunne få mig til at melde mig ind Der ser med andre ord ikke ud til at ligge noget særligt holdningsmæssigt eller principielt til grund for gruppens manglende medlemskab af fagforeningen. Det betyder altså, at fagbevægelsen enten ved at nedsætte kontingentet eller - måske mere sandsynligt - ved at klargøre hvad kontingentet går til, samt ved at gøre mere ud af at oplyse de unge om hvad fagforeningen kan tilbyde, burde være i stand til at nå endnu bredere ud til målgruppen af unge. I 2007 omhandlede spørgsmålene til ikke-medlemmer, hvad de betragtede som gode argumenter for manglende medlemskab. I år spørges der til de unges konkrete årsager til ikke at være medlemmer, hvorfor der ikke er direkte sammenlignelighed mellem de to undersøgelser. Ikke desto mindre var det tungest vejende argument for ikke-medlemmerne i 2007 i lighed med i år, at fagforeningsmedlemskabet er for dyrt og endvidere mente mange, at de kun havde brug for en A- kasse og ikke for en fagforening. Desuden mente hver femte ikke-medlem i 2007, at fagforeningernes støvede image var et godt argument for ikke at melde sig ind i fagforeningen. Selvom spørgsmålene ikke er stillet ens, ser det ud til, at der er sket en ændring i de unge ikke-medlemmers holdninger i retning af en mere positiv opfattelse af fagforeningens image. I hvert fald svarer kun 2 pct. af de unge i år, at fagforeningens støvede image er en af de faktiske årsager til, at de ikke er medlemmer.

12 11 De unges viden om rettigheder i forhold til A-kasse At de unge mangler viden om hvad fagforeningen kan tilbyde sandsynliggøres yderligere af svarene vedrørende rettigheder som studerende i forhold til A-kassen. Her er det imidlertid de unge medlemmer, som er i gang med et studie, der har svaret. Figuren viser viden om A-kasse rettigheder blandt unge FTF ere, som er studerende (pct.) Som figuren viser, har størstedelen af de unge studerende FTF ere ikke viden om deres rettigheder i forhold til A-kassen. To tredjedele af de unge vidste ikke, at de har ret til gratis A-kasse medlemskab under studiet, 71 pct. vidste ikke, at få timers job om ugen giver dem ret til optagelse i A-kassen, og omkring halvdelen vidste ikke, at et års medlemskab af A-kassen under studiet giver ret til dagpenge allerede dagen efter endt studie. Som det er nu, er 43 pct. af de unge studerende medlem af en A-kasse, og en stor del af de studerende FTF ere overvejer at melde sig ind i A-kassen, når de dimitterer. Alligevel taler tallene sit eget klare sprog: De unge oplever fagforeningen og A-kassen som komplekse størrelser, og savner overblik over - og viden omkring - fordelene ved medlemskab. Årsager til medlemskab af fagforeningen 97 pct. af de unge, der har deltaget i undersøgelsen er medlem af en fagforening eller en studenter- /elevorganisation. Godt en tredjedel (36 pct.) har meldt sig ind allerede ved uddannelsens start, godt en tredjedel har meldt sig ind under uddannelsen, mens i alt 26 pct. meldte sig ind ved uddannelsens afslutning (16 pct.) eller da de fik et arbejde (10 pct.). Sådan var tendensen også i 2007 om end der er sket et mindre fald på 5 pct. i andelen af unge FTF ere, der melder sig ind i fagforeningen allerede ved uddannelsens start. Fagforeningen tilbyder gode vilkår for unge nyuddannede, som ellers står forholdsvis svagt på arbejdsmarkedet, i forhold til f.eks. ferie og dagpenge I undersøgelsen er de unge FTF ere både blevet spurgt om, hvad de synes der er gode argumenter for at melde sig ind i en fagforening, men også om hvad det er for konkrete årsager, der har fået dem til at melde sig ind. Figuren viser, hvad de unge FTF ere synes er gode argumenter for at melde sig ind i en fagforening (pct.)

13 12 *Spørgsmål markeret med stjerne indgik ikke i 2007-undersøgelsen De argumenter, som den største andel af de unge FTF ere oplever som gode i forhold til medlemskabet af en fagforening, er helt de samme som i 2007: Fagforeningen arbejder for bedre løn- og arbejdsvilkår 4 ud af 5 unge FTF ere mener, at et vigtigt argument for medlemskab af fagforeningen er, at den arbejder for bedre løn- og arbejdsvilkår. Argumentet opnår lidt større tilslutning blandt kvinderne end blandt mændene, mens det ikke har nogen betydning, om man er studerende eller i arbejde. Derimod er der en større andel af elever/lærlinge, der bakker op omkring argumentet, mens der ikke overraskende er lavest opbakning til argumentet blandt gruppen af privatansatte og selvstændige FTF ere. Fagforeningen hjælper med rådgivning og krisehjælp 68 pct. af FTF s unge mener, at et godt argument for at være medlem af fagforeningen er, at den hjælper sine medlemmer med rådgivning og krisehjælp. Køn betyder ikke noget her, men til gengæld er der en tendens til, at jo ældre og jo mere etableret man er, desto mere tilbøjelig er man til at tilslutte sig argumentet. Der hvor man finder den allerstørste opbakning til argumentet er i gruppen af statsligt ansatte og i kategorien andet. Sidstnævnte skyldes uden tvivl, at kategorien dækker over fx barselsorlov, sygemeldinger eller lignende situationer, hvor behovet for at hente rådgivning hos fagforeningen er blevet særligt aktuelt. 47 pct. af de unge FTF ere har været i kontakt med fagforeningen i løbet af det seneste år. Størstedelen (37 pct.) har været i kontakt med fagforeningen mellem en og tre gange, mens hver tiende har været i dialog med fagforeningen mere end tre gange. I overensstemmelse med at rådgivning og krisehjælp fremhæves som et godt argument for medlemskab af fagforeningen svarer 70 pct. af de unge, at kontakten med fagforeningen har haft karakter af personlig rådgivning. Endvidere svarer 25 pct., at kontakten har bestået i, at de har deltaget i et fagligt arrangement i foreningen, mens omkring hver tiende svarer, at kontakten har

14 13 omhandlet faglige/sociale arrangementer på arbejdspladsen, at de har deltaget i en generalforsamling eller at de selv er aktive i foreningen. Fagforeningen kæmper for mine interesser på politisk plan I alt 49 pct. af de unge FTF ere synes, at et godt argument for medlemskab af fagforeningen er, at den kæmper for deres interesser på politisk niveau. Det er i særligt grad undersøgelsens kommunalt ansatte og kvinder, der tilslutter sig argumentet, mens det især er undersøgelsens helt unge FTF ere, elever og lærlinge samt privatansatte, der giver lavest opbakning til argumentet. Af de unges frie svar fremgår det imidlertid, at det ligger de unge FTF ere meget på sinde, at fagforeningen ikke selv må være politisk. De unge ønsker at fagforeningen skal være 100% politisk neutral, således at den hverken støtter bestemte partier eller forsøger at påvirke sine medlemmer i nogen bestemt politisk retning. Fagforeningen må i min verden under ingen omstændigheder yde støtte til politiske partier. De må gerne prøve at påvirke det politiske arbejde, men de skal være helt politisk neutrale Går man videre og kigger på, hvad der så helt konkret har fået de unge til at melde sig ind i fagforeningen eller studenter-/elevorganisationen, så falder begrundelserne godt i tråd med ovenstående:

15 14 Figuren viser de unge FTF eres motivation for at melde sig ind i fagforeningen i 2007 og 2011 (pct.) *Spørgsmålene markeret med stjerne indgik ikke i 2007-undersøgelsen Som figuren illustrerer, er de unge FTF eres motivation for at melde sig ind i fagforeningen de samme som i De tre årsager til fagforeningsmedlemskab, som flest unge markerer, er: 1. Personlig hjælp og rådgivning (46 pct.) 2. Tryghed (40 pct.) 3. Fagforeningen forhandler løn (39 pct.) På samme måde som i 2007 er det kun en lille andel af de unge, der anfører, at medlemskabet er motiveret af at medstuderende eller kolleger er medlemmer (8 pct.) eller af, at en repræsentant for fagforeningen eller ungdomssektionen har fået dem overbevist. Valget om medlemskab er snarere baseret på en personlig afvejning af om man har tillid til, at fagforeningens arbejde vil komme en til gode, og om man tror, at man vil komme til at gøre brug af fagforeningens ydelser. Som figuren også viser, er der en relativt stor del af de unge (37 pct.), der har optaget medlemskabet af principielle årsager. På samme måde som i 2007 ligger medlemstilbud som fx billige forsikringer, rabatter på fagbøger og lignende relativt langt nede på hitlisten over de unge FTF eres konkrete årsager til at melde sig ind i fagforeningen. Igen i år er det omkring hver fjerde (26 pct.), der markerer fagforeningens medlemstilbud som en af årsagerne til, at de har meldt sig ind, og helt i tråd med undersøgelsen fra 2007 er det primært blandt unge mænd, studerende og privatsansatte, at medlemsgoderne som fagforeningen tilbyder, spiller en rolle.

16 15 Overordnet set kan det siges, at der ikke er sket den store udvikling siden 2007 med hensyn til, hvad de unge FTF ere betragter som gode argumenter for at melde sig ind i en fagforening og heller ikke i forhold til hvilke konkrete årsager, der ligger til grund for de unges medlemskab. Er fagforeninger nødvendige? Undersøgelsen fra 2007 viste, at der siden 2002 var sket en betragtelig reduktion af andelen af unge FTF ere, der var skeptiske overfor nødvendigheden af fagforeningen. I løbet af årene var andelen af unge, der svarede, at fagforeningen er en nødvendig institution for at varetage mine interesser på arbejdsmarkedet således steget fra 65 pct. i 2002 til 81 pct. i Som nævnt er synet på fagforeningens nødvendighed uændret siden 2007, og det er således stadig godt 4 ud af 5 unge FTF ere, der vurderer, at fagforeningen er nødvendig for at varetage deres interesser på arbejdsmarkedet. Figuren viser de unges holdning til om fagforeningen er en nødvendig institution til at varetage deres interesser i 2002, 2007 og 2011 (pct.) I lighed med i 2007 finder vi også i år en større andel af kvinder end af mænd, der erklærer sig enige i, at fagforeningen er nødvendig for at varetage deres interesser. I 2007 var der imidlertid ingen forskel på vurderingen af fagforeningens nødvendighed afhængigt af, hvilken sektor de unge var ansat i, men dette billede har ændret sig. I år er andelen af privatansatte, der vurderer, at fagforeningen er nødvendig, således omkring 10 pct. lavere end blandt undersøgelsens øvrige deltagere. Det er med andre ord de statsligt og offentligt ansatte, der ser den største nødvendighed i fagforeningen. De unge FTF eres opfattelse af egen fagforening og fagforeninger generelt Til forskel fra undersøgelsen i 2007, er de unge i dette års undersøgelse både blevet spurgt om deres opfattelse af fagforeninger generelt og deres opfattelse af egen fagforening eller den fagforening, der dækker deres område. Både medlemmer og ikke-medlemmer er blevet spurgt. De unges opfattelse af fagforeninger generelt set Ser man indledningsvis på de unges generelle opfattelser af fagforeninger, er det tydeligt, at deres syn på fagforeninger generelt set er relativt uændret gennem de sidste 4 år. En meget stor del af de unge er således stadig overvejende enige i, at fagforeningerne skaber tryghed (91 pct.), er garant for rimelige arbejdsvilkår (90 pct.) og bidrager aktivt til udviklingen på arbejdsmarkedet (89 pct.).

17 16 Blandt de unge er der med andre ord enighed om, at også fagforeningerne anno 2011 er gode til at skabe tryghed, til at sikre den traditionelle interessevaretagelse for sine medlemmer samt at bidrage aktivt til udviklingen på arbejdsmarkedet og blandt medlemmerne. Knap 3 ud af 4 unge er endvidere overvejende enige i, at fagforeningen har god føling med lønmodtagernes behov og giver medlemmerne indflydelse på udviklingen. Figuren viser andelen af unge, der overvejende er enige i de forskellige udsagn, når de tænker på fagforeningen generelt. Som figuren viser, opnår samtlige udsagn om fagforeninger generelt lidt større tilslutning blandt de unge end tilfældet var i 2007, hvilket man kan vælge at tolke sådan, at de unges generelle holdning til fagforeninger er lidt mere positiv sammenlignet med nogle år tilbage. Imidlertid gælder det også for udsagnet om, at fagforeninger er karakteriseret ved pamperi, at der er sket en stigning på 5 pct. i andelen, der er enige i dette. Til al retfærdighed skal det dog nævnes, at det kun er 6 pct. ud af de 35 pct., som er meget enige i at fagforeninger generelt er kendetegnet ved pamperi, samt at holdningen er mest udbredt blandt undersøgelsens ikke-medlemmer. En helt gennemgående tendens er, at det er blandt de kommunalt ansatte kvinder, at der er størst enighed i de generelle udsagn om fagforeninger, og derudover er der en tendens til, at det er blandt undersøgelsens yngste deltagere herunder særligt elever og lærlinge samt de der har været i job i kortest tid at der er størst enighed. Omvendt er der lavest opbakning til de listede udsagn blandt de af undersøgelsens deltagere, der hører under sektion P. De unges opfattelse af egen fagforening I undersøgelsen fra 2007 blev de unge kun spurgt om deres opfattelse af fagforeningen generelt, hvorfor der ikke er noget sammenligningsgrundlag for de spørgsmål, der specifikt omhandler de unges egen fagforening, eller hvis de er ikke-medlemmer den fagforening, der dækker deres område. Helt forventeligt er ikke-medlemmerne også her mere kritiske i deres holdninger til fagforeningen sammenlignet med medlemmerne fx er 42 pct. af medlemmerne meget enige i,

18 17 at deres specifikke fagforening støtter det enkelte medlem, mens dette blot gør sig gældende for 28 pct. af ikke-medlemmerne. Figuren viser andelen af unge, der overvejende er enige i følgende udsagn vedrørende egen fagforening eller fagforeningen, der dækker deres område (pct.) Hvad angår de unges opfattelse af egen fagforening, er der to overordnede tendenser, hvoraf den ene omhandler tryghed, mens den anden omhandler fagforeningens bidrag til udviklingen af uddannelserne, faget og professionen. Som figuren tydeligt viser, er størstedelen af de unge overvejende enige i, at fagforeningen er en tryghedsskabende foranstaltning, og således svarer 9 ud af 10 unge, at fagforeningen skaber tryghed, den er der når de har brug for den og den støtter det enkelte medlem. Herudover svarer omkring 4 ud af 5 unge, at fagforeningen bidrager aktivt til udviklingen, hvad end det er udviklingen af uddannelserne, faget, professionen eller det enkelte medlems kompetencer. Andelen af unge, der overvejende er enige i, at fagforeningen er kendetegnet ved pamperi, er 11 pct. lavere i spørgsmålet om egen fagforening sammenlignet med vurderingen af fagforeninger generelt. De unge, som er mest tilbøjelige til at erklære sig enige i, at fagforeningen for eget område meler sin egen kage, finder man i særlig grad blandt undersøgelsens unge mænd og privatansatte, ligesom der også er en overrepræsentation af ikke-medlemmer med dette synspunkt. Hvilke aktiviteter vil de unge FTF ere deltage i? Spørgsmålene der handler om de unge FTF eres lyst til at involvere sig eller deltage i fagforeningens forskellige aktiviteter er også stillet forskelligt i undersøgelsen i 2007 og Hvor spørgsmålene i undersøgelsen fra 2007 gik mest på, hvorvidt de unge FTF ere havde lyst til at involvere sig i fagforeningens arbejde, er der i år flere spørgsmål, der omhandler de unges lyst til at deltage i de aktiviteter, som fagforeningen tilbyder. I begge års undersøgelser har de unge FTF ere imidlertid haft muligheden for at svare, at de ikke ønsker at være aktive i fagforeningen, og på netop dette område, er der sket en meget markant udvikling: Andelen af unge FTF ere, der ikke ønsker at være aktive er faldet fra 45 pct. i 2007 til

19 18 24 pct. i Det vil sige, at omkring 3 ud af 4unge FTF ere i år i et eller andet omfang kan forestille sig at være aktive i forbindelse med fagforeningen. Noget af forklaringen på den store forskel i svarene kan eventuelt ligge i de nævnte forskelle i spørgebatteriets øvrige spørgsmål, men ser man på nedenstående figur, der alene omhandler dette års spørgsmål, er tendensen i år tilsyneladende den, at der blandt de unge FTF ere både er en stor lyst til at deltage i forskellige typer af arrangementer og aktiviteter, men altså også til involvere sig i det fagforeningsrelaterede arbejde fx arbejdet for bedre løn og arbejdsvilkår. Med andre ord ser det ikke ud til, at spørgsmålsformuleringen i sig selv forklarer den betragtelige reduktion i andelen af unge, der ikke ønsker at være aktive. Figuren viser, hvilke fagforeningsaktiviteter de unge FTF ere gerne vil deltage i (pct.) Som figuren viser, er det cirka hver tiende af de unge FTF ere, der ønsker at deltage i bestyrelsesarbejde, udvalgsmøder om fag- og uddannelsespolitik samt debatarrangementer, mens der er anderledes stor lyst til deltagelse i faglige kurser (64 pct.), arbejdet for bedre løn- og arbejdsvilkår (39 pct.) samt deltagelse i sociale aktiviteter (27 pct.). Endvidere er de unge blevet spurgt specifikt til, hvorvidt de kunne tænke sig at deltage i planlægningen af faglige eller sociale arrangementer, hvilket 21 pct. af de unge svarer positivt bekræftende på. I tråd med ovenstående tendens i retning af en øget lyst til deltagelse og involvering, er der også sket en stigning i andelen af unge, som kunne tænke sig at tage del i arbejdet som tillidsrepræsentant. Hvor det i 2007 blot var 11 pct. af de unge medlemmer, der ønskede at blive tillidsrepræsentant, er gruppen nu fordoblet. Således svarer 22 pct. af de unge FTF ere i år, at de godt kunne tænke sig at blive tillidsrepræsentanter. En nærmere analyse viser, at der er lige dele mænd og kvinder, der ønsker at blive tillidsrepræsentant. Derimod er der en tendens i retning af, at jo mere etablerede de unge er (gift, børn, flere år i arbejde osv.), jo mere tilbøjelige er de til at kunne tænke sig at blive tillidsrepræsentant. Som det også gør sig gældende i forbindelse med en del af de andre spørgsmål, er der en nævneværdig forskel på svarene afhængigt af, hvilken sektion i FTF de unge tilhører. Fx svarer 26 pct. af de unge i Sektion S, at de godt kunne tænke sig at blive tillidsrepræsentant, mens dette kun gør sig gældende for 17 pct. i Sektion P. En fjerdedel af de unge FTF ere svarer endvidere, at de er aktive i andre foreninger, og det generelle billede er, at det er de unge, der i forvejen er aktive i andre foreninger, som er mest

20 19 tilbøjelige til at kunne tænke sig at indgå i arbejdet som tillidsrepræsentant eller at kunne tænke sig at deltage i planlægningen af faglige og sociale arrangementer i fagforeningsregi. De i forvejen aktive unge vil altså gerne være mere aktive. Ønsker til kommunikation med fagforeningen Da FTF og medlemsorganisationerne konstant arbejder med at finde nye og tidssvarende måder at kommunikere med sine unge medlemmer, er der som noget nyt i år blevet spurgt til de unges ønsker til kommunikationen med fagforeningen. Svarene viser blandt andet, at de unge FTF ere ønsker, at kommunikationen fra fagforeningens side skal baseres på relevans frem for frekvens. De unge FTF ere har således ingen specifikke forventninger til hyppigheden af kontakt fra fagforeningens side, men vil foretrække at blive kontaktet, når der er relevante informationer (73 pct.), eller når det er vigtigt (21 pct.). Som det er nu, støder størstedelen af de unge FTF ere primært på deres fagforening eller studenter/-elevorganisation gennem fx fagbladet, nyhedsbreve/ s, foreningens hjemmeside, tillidsrepræsentanten, medierne eller som information på arbejdspladsen eller studiet. Det er også hovedsageligt de medier, som de unge FTF ere peger på, adspurgt hvordan de bedst kunne tænke sig at få informationer: 1. Nyhedsbrev/ (64 pct.) 2. Fagbladet (63 pct.) 3. Hjemmeside (34 pct.) Knap hver femte (17 pct.) ung ønsker endvidere, at informationen skal have form af en direkte kontakt til tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen, mens kun en mindre andel foretrækker, at informationen gives via sociale medier som Facebook (11 pct.) og SMS (5 pct.). Imidlertid nævner de unge selv en række muligheder for at modtage informationer ud over de listede, som fx at det ville være godt at kunne tilmelde sig RSS-feeds på sin fagforenings hjemmeside eller at kunne downloade en fagforenings-applikation på sin mobiltelefon. Unges ønsker til fagforeningen ved forhandling af løn- og ansættelsesforhold Svarene i dette års undersøgelse vedrørende de unge FTF eres ønsker til fagforeningen, når der skal forhandles løn- og ansættelsesforhold, er ikke helt sammenlignelige med 2007, da antallet af svarmuligheder i år er reduceret. Ser man imidlertid bort fra de nuancer svarene gemmer på og deler svarene op i vigtig / ikke-vigtig, er det alligevel muligt spore en udvikling i svarene.

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: 55090 Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

SAMDATA\HK IT-FAGETS FAGFORENING \ FOR DIG, DER ARBEJDER MED IT

SAMDATA\HK IT-FAGETS FAGFORENING \ FOR DIG, DER ARBEJDER MED IT SAMDATA\HK IT-FAGETS FAGFORENING \ FOR DIG, DER ARBEJDER MED IT \ INDHOLD \ IT-FAGETS FAGFORENING...............................................\ 3 \ TRYGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN......................................\

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 13-14 I foråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson.

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson. F O A s A K A S S E Vil du med i kassen? Vil du med i kassen? Er udgivet af Fag og Arbejde FOAs a-kasse Pjecen henvender sig til ansatte, som arbejder inden for kassens faglige områder, og som kan optages

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Ingeniøren som leder. Resume

Ingeniøren som leder. Resume August 2010 Ingeniøren som Resume skab fremstår i dag som en uomgængelig faktor og en afgørende forudsætning for, at private og offentlige virksomheder og organisationer kan udvikle og begå sig i en stadigt

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Velkommen til Danske Bioanalytikere

Velkommen til Danske Bioanalytikere Velkommen til Danske Bioanalytikere Copyright 2011 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Foto:

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere