FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Unges fagforenings- og arbejdslivsorienteringer

Transkript

1 FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Unges fagforenings- og arbejdslivsorienteringer 2. maj 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr bank tlf fax info@rso.dk

2 1 Giver fagforeningsmedlemskab fortsat mening for de unge individualister? I 2001 blev unges medlemskab af fagforeningen spået en dyster fremtid, da de unges zappende og individualistiske tilgang til arbejdslivet ansås for svært foreneligt med fagforeningens fællesskabsbaserede værdier. Som reaktion herpå iværksatte FTF i 2002 en undersøgelse, der havde til formål at afdække de unge medlemmers orienteringer i forhold til arbejdsliv og fagbevægelse. Undersøgelsen viste, at omkring to tredjedele af FTF s unge medlemmer så en nødvendighed i medlemskabet af fagforeningen, mens omkring en tredjedel af medlemmerne stillede spørgsmålstegn ved nytten og fordelene herved. I 2007 gentog FTF undersøgelsen, som ganske overraskende viste, at andelen af kritiske medlemmer var reduceret til en femtedel, og dette til trods for at arbejdsløsheden på daværende tidspunkt var rekordlav og kampen om de unges arbejdskraft derfor var stor. Hvordan ser billedet af de unges syn på fagforeningen så ud i 2011? Siden undersøgelsen i 2007 har billedet af de unges arbejdssituation ændret sig, da den verdensomspændende finanskrise også satte sig sine spor i Danmark. Konjunkturen vendte med andre ord, og ikke alene blev kampen om jobbene intensiveret, de unge skal nu også kæmpe hårdere for at komme ind på deres drømmeuddannelse. Nogle af undersøgelsens unge har måske ikke mærket finanskrisen på egen krop, men de fleste vil kende nogen, som har været berørt af krisen. Derfor vil det være interessant at se, om selve bevidstheden om krisen alligevel har været med til at påvirke de unges syn på nødvendigheden af fagforeningen? I dette års undersøgelse blandt FTF s unge medlemmer har i alderen år deltaget. Formålet med undersøgelsen er igen i år at se nærmere på, hvilke strømninger der dominerer de unge FTF eres holdninger til arbejdsliv og fagbevægelse samt at give et indblik i, om der er sket nogle grundlæggende ændringer i de unges orienteringer sammenlignet med de foregående undersøgelser. Herunder giver undersøgelsen indsigt i, om den mindre gunstige situation på arbejdsmarkedet har påvirket de unges syn på fagbevægelsens nødvendighed, samt hvorvidt der blandt de unge kan identificeres nye ønsker til fagforeningernes arbejde i fremtiden. Hvem er de unge der har svaret? Ud af undersøgelsens unge er 70 pct. kvinder og 30 pct. mænd. Størstedelen er gift eller bor sammen (73 pct.), mens kun omkring en tredjedel har børn (34 pct.). Undersøgelsens unge fordeler sig på samtlige danske regioner med flest bosiddende i Region Midtjylland og Region Hovedstaden, som tilsammen gør det ud for 59 pct. af de unge FTF ere. Aldersmæssigt er der sket en forskydning i undersøgelsens deltagere sammenlignet med 2007, således at de unge i dette års undersøgelse er noget ældre end de unge fra undersøgelsen fra Figur over aldersfordelingen på deltagerne i undersøgelserne fra 2007 og 2011 (pct.)

3 2 Valg af uddannelse I alt 28 pct. af de unge FTF ere i dette års undersøgelse er under uddannelse, hvilket er en lidt mindre andel end i For langt de fleste af de unge FTF ere, som er i gang med et studie, svarer virkeligheden på studiet overens med de forventninger, de kom med: 9 ud af 10 studerende er overvejende enige i, at uddannelsen lever op til deres forventninger, mens kun hver tiende ikke oplever, at dette er tilfældet. De unge som ikke oplever, at uddannelsen lever op til forventningerne, er gennemgående utilfredse med kvaliteten af uddannelsen, som de oplever, er blevet forringet gennem de seneste par år. Som figuren nedenfor viser, er billedet af de vigtigste årsager til de unge FTF eres uddannelsesvalg meget lig dem vi så i medlemsundersøgelsen fra Også i år er de faktorer, flest unge angiver som vigtigst for uddannelsesvalget at få mulighed for at arbejde med mennesker hver dag, at faget er spændende, at uddannelsen kan bruges til mange ting og åbner op for, at man kan blive ved med at udvikle sig. Figur over unge FTF eres angivelse af vigtigste årsager til uddannelsesvalg i 2007 og 2011 (pct.)

4 3 *Spørgsmålet om vigtigheden af ansvar i jobbet indgik ikke i 2007-undersøgelsen Igen i år ser vi nogle gennemgående tendenser i de unge FTF eres uddannelsesvalg, når de med egne ord skal beskrive, hvad der har været mest afgørende for valget. I 2007 var tendenserne beskrevet under titlerne kaldet og udfordringen i år synes hovedtemaerne for de unges motivation for valg af uddannelse især at være muligheden for at arbejde med mennesker hver dag og ligeledes udsigten til et udviklende, udfordrende og afvekslende arbejde: At arbejde med og bidrage til andre menneskers udvikling, så vi kan få et godt samfund Mange af de unge FTF ere fremhæver i en kombination muligheden for at arbejde med mennesker hver dag og det at kunne gøre en forskel, som værende helt afgørende for uddannelsesvalget. Motivationen ligger altså ikke alene i det sociale aspekt, men også i at kunne være med til at påvirke og udvikle de mennesker, man arbejder med, i en positiv retning. De unge FTF ere brænder for at være med til at ændre samfundet til det bedre, og ønsket om at gøre en forskel for mennesker og samfund antager mange forskellige former - lige fra at være rollemodel for børn over sund kost til bæredygtigt byggeri. Til forskel fra 2007 referer de unge kun i mindre grad til en livslang drøm eller et kald, men begrunder snarere deres valg i en form for idealisme. Jeg uddannede mig til et fag med en varieret og udfordrende hverdag Den anden overordnede tendens indkapsler 3 ud af de 4 årsager til uddannelsesvalg, som scorer højst blandt de unge FTF ere. Særlig vigtigt er det naturligvis, at de unge finder uddannelsens fag spændende, men herudover er noget af det, der får en uddannelse til at appellere til de unge, at den rummer mulighed for fortsat udvikling og kan give adgangsbillet til mange forskellige typer af jobs. Ligesom i 2007 fremhæver de unge FTF ere vigtigheden af en afvekslende hverdag, hvor de kan veksle mellem teori og praksis samt muligheden for variation og alsidighed både i uddannelsen og det efterfølgende job. Som en ny dimension til dette års undersøgelse, er der også flere af de unge, der betoner mulighederne for at arbejde og studere i udlandet som udslagsgivende for uddannelsesvalget. Der er ikke tale om et enten/eller. Mange af de unge FTF ere tillægger begge af de ovenstående tendenser en stor betydning for deres valg af uddannelse: De vil både udvikles og udfordres gennem arbejdet og de vil være med til at gøre en positiv forskel for samfundet gennem arbejdet med mennesker. De unge FTF eres ønsker til arbejdslivet I takt med udviklingen af velfærdssamfundet har synet på arbejde ændret sig. Den store sikkerhed i velfærdssamfundet har gjort, at vi alle kan tillade os at stille større krav til arbejdet, og hvis arbejdet ikke stemmer overens med vores forventninger og værdier, er offentlig forsørgelse et nærliggende alternativ - indtil det lykkes os at finde eller skabe det meningsfulde arbejde. Man

5 4 kan således tale om, at hele arbejdsbegrebet er undergået en forandring, som blandt andet har betydet, at for mange unge i dag er arbejdet tæt forbundet med identitet og kan forstås som et led i en selvrealiseringsproces. At de unge FTF ere stiller store krav til deres jobs sås også i undersøgelsen fra 2007, som viste at de unge vil have spændende jobs med masser af valgmuligheder og variation, og derudover at det ideelle job for de unge FTF ere er forbundet med en høj grad af ansvar og indflydelse. Omtrent de samme tendenser ser vi her i 2011, men med en forsigtig antydning af, at de unges krav om muligt er blevet endnu større. I dette års undersøgelse er 61 pct. af undersøgelsens unge FTF ere i arbejde. Det er en lidt større andel end i 2007, hvilket nok hænger sammen med aldersforskydningen i de to undersøgelser. 58 pct. af de unge har været i arbejde i op til 5 år, mens 42 pct. har været i arbejde i mere end 5 år. Figuren viser, hvor længe de unge FTF ere i undersøgelsen der arbejder, har været i arbejde (pct.) Af de unge FTF ere i arbejde svarer 3 ud af 4 (75 pct.), at deres job matcher de forventninger de kom med fra studiet, mens andelen der føler, at studiet har rustet dem godt nok til nuværende job er noget mindre (66 pct.). Det er værd at bemærke, at der er store forskelle på, om de unge oplever, at studiet har rustet dem godt nok til jobbet, afhængigt af hvilken sektor de tilhører. Fx oplever 79 pct. af de privatansatte, at studiet har rustet dem godt til jobbet, mens dette kun gør sig gældende for pct. af de kommunalt og statsligt ansatte. Fuldstændig i overensstemmelse med undersøgelsen fra 2007 svarer godt halvdelen af de unge arbejdende FTF ere (53 pct.), at de gør sig overvejelser om at skifte job eller erhverv. Den primære grund til overvejelserne er ønsket om et job med en højere løn eller på et højere niveau (27 pct.), mens kun en mindre andel (6 pct.) overvejer at forlade sit fag til fordel for et andet fagområde. En nærmere analyse viser, at det primært er undersøgelsens unge mænd, der overvejer at skifte job eller erhverv, og at de unge mænds overvejelser først og fremmest er motiveret i ønsket om et job på et højere niveau eller til en bedre løn. Endvidere afslører de unges frie svar, at overvejelserne om jobskifte for en del af de unge er affødt af, at de pt. er ansat i et vikariat og derfor søger fastansættelse. Ansættelsesformer Undersøgelsen i 2007 viste, at de unge FTF ere var trætte af at sidde løst på arbejdsmarkedet og efterlyste større tryghed i deres ansættelser. Dette behov for tryghed synes stadig at gøre sig gældende i forhold til de unge FTF eres ønsker til tilknytningen til arbejdsmarkedet: 92 pct. af de unge FTF ere vil foretrække en fast tilknytning til deres arbejdsplads. Heraf ønsker 81 pct. en fastansættelse på fuldtid og 11 pct. ønsker en fastansættelse på deltid. Sidstnævnte gælder ikke

6 5 overraskende primært for de unge kvindelige FTF ere med børn. Blot 2 pct. af de unge ønsker en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet fx i form af freelance arbejde eller projektansættelser. Mens ønskerne til tilknytningen til arbejdspladsen svarer overens med 2007, har billedet af de unge FTF eres ønsker til arbejdstid og timetal ændret sig en smule. Ønsket om fleksibilitet i arbejdstiderne er blevet mere udtalt. Hvor en større andel unge mænd end kvinder ønsker sig total fleksibilitet både hvad angår arbejdstider og timetal, er der en større andel af kvinderne, der ønsker fast timetal men fleksible arbejdstider. Figur over de unge FTF eres ønsker til arbejdstider og timetal i 2007 og 2011 (pct.) Samlet set svarer to tredjedele af de unge FTF ere, at det har nogen eller stor betydning for dem i forbindelse med deres karriere selv at kunne bestemme arbejdstiden. Lønningsformer Spørgsmålene vedrørende løn er i år stillet lidt anderledes end i 2007, hvorfor en direkte sammenligning af svar ville være misvisende. Det kan imidlertid siges, at også billedet af de unge FTF eres holdninger til løn, samt hvad der bør afgøre lønnens størrelse, følger tendenserne fra undersøgelsen i Når de unge FTF ere skal prioritere mellem forskellige muligheder for, hvordan deres løn skal forhandles, ser prioriteringen sådan her ud: 1. Fast løn efter overenskomst, men med tillæg der aftales lokalt på arbejdspladsen 2. Fast løn efter overenskomst 3. Fast løn som de selv forhandler De unge FTF ere er med andre ord tryggest ved idéen om en overenskomstbaseret løn, men de vil gerne have muligheden for individuelt at kunne forhandle sig til løntillæg, der afspejler deres konkrete uddannelsesbaggrund og arbejdssituation. Fx mener 57 pct. af de unge, at uddannelsens længde bør påvirke lønnens størrelse. Figuren viser de unges holdninger til, hvad der bør bestemme lønnens størrelse i 2007 og 2011 (pct.)

7 6 *Spørgsmålet om ansvar indgik ikke i samme spørgebatteri i 2007-undersøgelsen Tallene fra 2007 og 2011 ikke er helt sammenlignelige i figuren ovenfor, da ansvar er tilføjet som en ny dimension i forhold til, hvad der bør afgøre lønnen. Alligevel står det klart, at tendenserne i de unges syn på, hvad der bør afgøre lønnens størrelse er nogenlunde uændret siden Således vurderer størstedelen af de unge FTF ere igen i år, at lønnen primært bør afgøres af den enkelte medarbejders kompetencer (38 pct.), og knap en fjerdedel mener, at lønnen bør tilpasses indsats (23 pct.). Billedet der tegner sig af de unges forståelse af løn, som noget man gør sig fortjent til gennem de kompetencer man har oparbejdet, den energi man ligger i arbejdet og den måde man løser opgaverne på, bekræftes yderligere af, at kun hver tiende unge FTF er mener, at lønnen alene bør følge medarbejderens anciennitet. Der er imidlertid også en gruppe af unge FTF ere (19 pct.), der mener, at der bør være lige løn for lige arbejde. Organisering af arbejdet Også i dette års undersøgelse skinner det stærkt igennem, at de unge FTF ere vægter samarbejde i grupper, teams eller netværk meget højt. I alt 90 pct. af de unge tillægger muligheden for samarbejde nogen (38 pct.) eller stor betydning (52 pct.). De unge er dog samtidig af den overbevisning, at selvom muligheden er der, er det ikke alle arbejdsopgaver som skal løses i fællesskab. Således mener to tredjedele af de unge FTF ere, at en organisering af arbejdet som er et mix af individuelt arbejde og samarbejde, og hvor arbejdsopgaverne varierer mellem at være faste og skiftende, vil være den mest ønskværdige organisering af arbejdet. Ansvar og indflydelse De unge FTF ere vil have ansvar. Meget ansvar. I lighed med undersøgelsen fra 2007, svarer 51 pct. af de unge, at de vil foretrække at have noget ansvar i det daglige arbejde, og 45 pct. svarer, at de vil foretrække meget ansvar. Helt i tråd hermed svarer 9 ud af 10 unge FTF ere, at det har nogen eller stor betydning for dem, at deres arbejdsliv er kendetegnet ved, at de selv kan bestemme en masse. Når det drejer sig om de unge FTF ere, kan der dog ikke sættes lighedstegn mellem ønsket om ansvar og indflydelse og ønsket om at blive leder. I tråd med 2007 er det under halvdelen af undersøgelsens unge, der tillægger det nogen grad af vigtighed at kunne blive leder på et tidspunkt i karriereforløbet, mens kun en mindre andel tillægger det en høj grad af vigtighed. I år svarer blot 13 pct., at det i høj grad er vigtigt for dem at få muligheden for at blive leder, og ikke overraskende er ønsket om lederskab væsentligt større blandt de unge mandlige FTF ere (23 pct.) til sammenligning med de unge kvindelige (8 pct.). Godt 4 ud 5 unge FTF ere vurderer, at de generelt set ville tillægge gode muligheder for karriere nogen eller stor betydning, hvis de frit kunne vælge arbejde, men i de unges øjne kan karriere altså være mange andre ting end aspiration til ledelse. Det ideelle arbejde

8 7 For de unge FTF ere er det ideelle arbejde også i år karakteriseret ved, at man arbejder indenfor et felt man finder interessant og spændende. Det viser sig blandt andet ved, at 89 pct. af de unge kun i lille eller noget omfang er villige til at acceptere arbejdsopgaver, der ikke har deres personlige interesse. Udover at arbejdet skal være spændende, er det gode arbejde også forbundet med muligheden for både at dygtiggøre sig og specialisere sig indenfor det felt, man arbejder i, og ikke mindst at man kan føle, at man laver et godt stykke arbejde. Figuren viser andelen af unge FTF ere, der tillægger forholdene stor betydning i 2007 og 2011 (pct.) Overordnet set ligger de unge FTF eres tanker om det gode arbejde i forlængelse af tankerne fra 2007, men kigger man på ovenstående figur, kan der observeres en interessant udvikling i de unge FTF eres svar sammenlignet med I år er der således en større andel af de unge, der ville tillægge de forskellige parametre en stor betydning, hvis de frit kunne vælge job. Dette kunne man måske lidt friskt vælge at tolke som, at de unges krav til arbejdet er blevet større. Fx er andelen af unge, der ville vægte at jobbet er interessant og spændende steget med 5 pct., og tilsvarende er der sket en stigning på 10 pct. i andelen, der ville vægte det højt, at jobbet har gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling. Den helt store forskel ser vi imidlertid i spørgsmålet om betydningen af tryghed i ansættelsen, hvor andelen af unge FTF ere, der ville tillægge tryghed i ansættelsen stor betydning ved frit jobvalg, er steget med hele 18 pct. fra 47 pct. i 2007 til 65 pct. i Efterspørgslen på tryghed i ansættelsen er med andre ord steget markant gennem de sidste par år, og en del af forklaringen herpå er sandsynligvis, at perioden siden 2007 har været kendetegnet ved endnu færre fastansættelser og endnu flere vikariater og projektansættelser, hvilket har sat sine spor. Det største ønske om tryghed i ansættelsen finder vi blandt undersøgelsens unge kvinder. Andelen af kvinder, der ville vægte tryghed i ansættelsen højt ved frit jobvalg, er 21 pct. højere end blandt de unge mænd. At tryghed i ansættelsen har stor betydning for de unge FTF ere ses også ved, at blot 2 pct. af de unge har valgt uddannelse med henblik på at blive selvstændige, og ved at færre end 1 ud af 10 af

9 8 de unge finder det vigtigt i forbindelse med karrieren at kunne blive selvstændige. Ønsket om selvstændighed er størst blandt de unge mænd, og blandt de der bor alene og endnu ikke har stiftet familie. Arbejdsmiljø Det er vigtigt for de unge FTF ere, at miljøet på arbejdspladsen er i top. Hvis de unge frit kunne vælge arbejde, ville de tillægge både fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt et godt socialt samvær på arbejdspladsen en stor betydning. Samtlige af forholdene vedrørende arbejdsmiljø vægtes højere end i 2007, og særligt andelen af unge, der ville vægte et godt fysisk arbejdsmiljø er steget. Figur over unge FTF ere, der ville tillægge arbejdsmiljørelaterede forhold stor betydning ved frit jobvalg (pct.) De unge kvindelige FTF ere ville i betydelig højere grad end FTF s unge mænd lægge vægt på forholdene omkring arbejdsmiljø og godt socialt samvær på arbejdspladsen, hvis de stod overfor frit at kunne vælge job. Fx mener 89 pct. af kvinderne, at det er af stor betydning, at det psykiske arbejdsmiljø er godt, mens dette kun gør sig gældende for 62 pct. af mændene. I tråd hermed er det indenfor de kvindedominerede fag som fx tandpleje, sygepleje og økonoma, at de arbejdsmiljørelaterede forhold vægtes højst, mens det er i de mandsdominerede fag som fx ITområdet og hæren, at vi ser de laveste krav til arbejdsmiljø. Et særligt aspekt af arbejdsmiljøet er ledelsens evne til at udvise respekt og forståelse for de ansatte. I 2007 ville 74 pct. af de unge FTF ere tillægge denne egenskab ved ledelsen stor betydning, mens tallet i år er steget til 86 pct. altså en stigning på hele 12 pct. Spørgsmålet om ledelse hænger meget tæt sammen med det psykiske arbejdsmiljø, og i overensstemmelse hermed er andelen af kvinder, der ville tillægge ledelsen stor betydning ved frit jobvalg omkring 20 pct. højere end blandt mændene. Særlig udtalt synes betydningen af en respektfuld og forstående ledelse at være blandt FTF s unge pædagoger. De unges syn på fagforeninger De små ungdomsårgange og højkonjunkturen i tiden op til finanskrisen skabte en generation af unge, der for manges vedkommende havde oplevelsen af, at der var frit valg på alle hylder, når det kom til valg af uddannelse og job. I tiden før finanskrisen havde mange unge en oplevelse af, at de kunne klare sig selv, når det kom til at forhandle løn- og ansættelsesvilkår. De fandt det mærkværdigt, at det gennem fagforeningen skulle være nødvendigt at forsikre sig til ordentlige forhold, da dette var at betragte som en selvfølgelighed. Konsekvensen var at medlemstallet i fagforeningerne dalede, fordi de unge følte sig usårlige og valgte fagforeningsmedlemskaber fra til

10 9 fordel for A-kassen. Samtidig blev de unge stemplet som individualister, der ikke bekymrede sig om fællesskabet. Allerede i 2007 så vi, at dette billede var begyndt at vende til fordel for fagforeningerne. Den kritiske masse af unge FTF ere, som stillede spørgsmålstegn ved fagforeningens nytte var blevet reduceret betragteligt, således at 4 ud af 5 unge nu betragtede fagforeningen som en nødvendighed. Fra ikke at gide fagforeningerne gad de unge nu pludselig godt men selvfølgelig ikke uden at stille krav til fagforeningernes formål og virke undersøgelsen pegede på, at de unge FTF ere primært så fagforeningerne som tryghedsskabende foranstaltninger med deres største berettigelse centreret om de traditionelle kerneopgaver som forhandling af løn- og ansættelsesvilkår, men også som organisationer der kunne tilbyde faglige fællesskaber og netværk og bidrage til både professionernes og medlemmernes udvikling. Dette års undersøgelse peger i samme retning som undersøgelsen fra Præcis som for fire år siden ser 4 ud af 5 unge FTF ere i dag fagforeningen som en nødvendighed for varetagelsen af deres interesser på arbejdsmarkedet. At de unge hverken afskriver fællesskabet eller fagforeningerne bekræftes yderligere af, at 77 pct. af de unge mener, at solidaritet mellem lønmodtagerne er vigtigt for at sikre vilkårene på arbejdsmarkedet, samt af at 83 pct. af de unge mener, at tillidsmanden har en central rolle i forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. På samme måde som i 2007 indgår også i dette års undersøgelse både unge, der er medlemmer af en fagforening eller studenter/-elevorganisation, og unge, der ikke er medlemmer. Indledningsvis vil der blive kigget lidt nærmere på, hvad der karakteriserer de unge ikke-medlemmer, samt hvordan de begrunder det manglende medlemskab af fagforeningen. Undersøgelsens ikke-medlemmer Undersøgelsens ikke-medlemmer udgør 395 personer svarende til 3 pct. af undersøgelsens samlede population, hvilket ikke er så stor en andel igen. Alligevel kan gruppen af ikkemedlemmer være med til at give FTF s medlemsorganisationer en pejling på, hvad det er for overvejelser omkring fagforeningsmedlemskaber, der gør sig gældende for denne gruppe. Gruppen af ikke-medlemmer består hovedsagelig af studerende (64 pct.), som har gjort sig følgende tanker om at melde sig ind i en studenter-/elevorganisation eller fagforening: Over halvdelen (55 pct.) af ikke-medlemmerne vil gerne melde sig ind, en fjerdedel vil måske gøre det, mens 20 pct. af de unge endnu ingen overvejelser har gjort sig om medlemskab. Der er overraskende nok ikke nogen sammenhæng imellem, hvorvidt ikke-medlemmerne har modtaget tilbud eller information om medlemskab og deres overvejelser om at melde sig ind. I alt 61 pct. af de unge ikke-medlemmer svarer imidlertid, at de har modtaget tilbud eller information om medlemskab. I og med at så mange af de unge ikke-medlemmer gerne vil melde sig ind, er det heller ikke nogen overraskelse, at den tungest vejende forklaring på manglende medlemskab er, at de unge simpelthen bare ikke har fået meldt sig ind endnu (47 pct.). Derudover ser en top 5 over de unges argumenter for ikke at være medlemmer sådan her ud:

11 10 1. Jeg har ikke sat mig ordentligt ind i, hvad fagforeningen kan tilbyde mig (29 pct.) 2. Fagforeningsmedlemskab er for dyrt (28 pct.) 3. Jeg har ikke råd til at være medlem (21 pct.) 4. Jeg har kun brug for en A-kasse (19 pct.) 5. Jeg kan ikke bruge et medlemskab til noget som studerende (15 pct.) Omkring hver tiende begrunder endvidere deres manglende medlemskab ved, at de allerede har været medlemmer, men har meldt sig ud igen, at de ikke frygter arbejdsløshed, at de aldrig har taget stilling, eller at de ganske enkelt aldrig er blevet spurgt. Kun ganske få af de unge ikkemedlemmer forklarer det faktum, at de ikke er medlemmer, med argumenter som at det ikke nytter noget (5 pct.), at de ikke er enige med fagforeningen der dækker deres fag (5 pct.), at fagforeningsmedlemskab strider imod deres overbevisning (2 pct.) eller at fagforeningen har et støvet image (2 pct.). Hvis man ser bort fra, at mange af de unge har planer om at melde sig ind, men ikke har fået gjort noget ved det endnu, kunne man driste sig til at sige, at de unges manglende medlemskab primært skyldes økonomi og dernæst manglende viden om, hvad fagforeningen kan tilbyde. Når de unge ikke-medlemmer selv skal sætte ord på, hvad der kunne få dem til at melde sig ind i fagforeningen er det da også netop prisen og et større overblik over hvad fagforeningen reelt kan tilbyde, der fremhæves. Et godt tilbud og mere information om formålet med et medlemskab kunne få mig til at melde mig ind Der ser med andre ord ikke ud til at ligge noget særligt holdningsmæssigt eller principielt til grund for gruppens manglende medlemskab af fagforeningen. Det betyder altså, at fagbevægelsen enten ved at nedsætte kontingentet eller - måske mere sandsynligt - ved at klargøre hvad kontingentet går til, samt ved at gøre mere ud af at oplyse de unge om hvad fagforeningen kan tilbyde, burde være i stand til at nå endnu bredere ud til målgruppen af unge. I 2007 omhandlede spørgsmålene til ikke-medlemmer, hvad de betragtede som gode argumenter for manglende medlemskab. I år spørges der til de unges konkrete årsager til ikke at være medlemmer, hvorfor der ikke er direkte sammenlignelighed mellem de to undersøgelser. Ikke desto mindre var det tungest vejende argument for ikke-medlemmerne i 2007 i lighed med i år, at fagforeningsmedlemskabet er for dyrt og endvidere mente mange, at de kun havde brug for en A- kasse og ikke for en fagforening. Desuden mente hver femte ikke-medlem i 2007, at fagforeningernes støvede image var et godt argument for ikke at melde sig ind i fagforeningen. Selvom spørgsmålene ikke er stillet ens, ser det ud til, at der er sket en ændring i de unge ikke-medlemmers holdninger i retning af en mere positiv opfattelse af fagforeningens image. I hvert fald svarer kun 2 pct. af de unge i år, at fagforeningens støvede image er en af de faktiske årsager til, at de ikke er medlemmer.

12 11 De unges viden om rettigheder i forhold til A-kasse At de unge mangler viden om hvad fagforeningen kan tilbyde sandsynliggøres yderligere af svarene vedrørende rettigheder som studerende i forhold til A-kassen. Her er det imidlertid de unge medlemmer, som er i gang med et studie, der har svaret. Figuren viser viden om A-kasse rettigheder blandt unge FTF ere, som er studerende (pct.) Som figuren viser, har størstedelen af de unge studerende FTF ere ikke viden om deres rettigheder i forhold til A-kassen. To tredjedele af de unge vidste ikke, at de har ret til gratis A-kasse medlemskab under studiet, 71 pct. vidste ikke, at få timers job om ugen giver dem ret til optagelse i A-kassen, og omkring halvdelen vidste ikke, at et års medlemskab af A-kassen under studiet giver ret til dagpenge allerede dagen efter endt studie. Som det er nu, er 43 pct. af de unge studerende medlem af en A-kasse, og en stor del af de studerende FTF ere overvejer at melde sig ind i A-kassen, når de dimitterer. Alligevel taler tallene sit eget klare sprog: De unge oplever fagforeningen og A-kassen som komplekse størrelser, og savner overblik over - og viden omkring - fordelene ved medlemskab. Årsager til medlemskab af fagforeningen 97 pct. af de unge, der har deltaget i undersøgelsen er medlem af en fagforening eller en studenter- /elevorganisation. Godt en tredjedel (36 pct.) har meldt sig ind allerede ved uddannelsens start, godt en tredjedel har meldt sig ind under uddannelsen, mens i alt 26 pct. meldte sig ind ved uddannelsens afslutning (16 pct.) eller da de fik et arbejde (10 pct.). Sådan var tendensen også i 2007 om end der er sket et mindre fald på 5 pct. i andelen af unge FTF ere, der melder sig ind i fagforeningen allerede ved uddannelsens start. Fagforeningen tilbyder gode vilkår for unge nyuddannede, som ellers står forholdsvis svagt på arbejdsmarkedet, i forhold til f.eks. ferie og dagpenge I undersøgelsen er de unge FTF ere både blevet spurgt om, hvad de synes der er gode argumenter for at melde sig ind i en fagforening, men også om hvad det er for konkrete årsager, der har fået dem til at melde sig ind. Figuren viser, hvad de unge FTF ere synes er gode argumenter for at melde sig ind i en fagforening (pct.)

13 12 *Spørgsmål markeret med stjerne indgik ikke i 2007-undersøgelsen De argumenter, som den største andel af de unge FTF ere oplever som gode i forhold til medlemskabet af en fagforening, er helt de samme som i 2007: Fagforeningen arbejder for bedre løn- og arbejdsvilkår 4 ud af 5 unge FTF ere mener, at et vigtigt argument for medlemskab af fagforeningen er, at den arbejder for bedre løn- og arbejdsvilkår. Argumentet opnår lidt større tilslutning blandt kvinderne end blandt mændene, mens det ikke har nogen betydning, om man er studerende eller i arbejde. Derimod er der en større andel af elever/lærlinge, der bakker op omkring argumentet, mens der ikke overraskende er lavest opbakning til argumentet blandt gruppen af privatansatte og selvstændige FTF ere. Fagforeningen hjælper med rådgivning og krisehjælp 68 pct. af FTF s unge mener, at et godt argument for at være medlem af fagforeningen er, at den hjælper sine medlemmer med rådgivning og krisehjælp. Køn betyder ikke noget her, men til gengæld er der en tendens til, at jo ældre og jo mere etableret man er, desto mere tilbøjelig er man til at tilslutte sig argumentet. Der hvor man finder den allerstørste opbakning til argumentet er i gruppen af statsligt ansatte og i kategorien andet. Sidstnævnte skyldes uden tvivl, at kategorien dækker over fx barselsorlov, sygemeldinger eller lignende situationer, hvor behovet for at hente rådgivning hos fagforeningen er blevet særligt aktuelt. 47 pct. af de unge FTF ere har været i kontakt med fagforeningen i løbet af det seneste år. Størstedelen (37 pct.) har været i kontakt med fagforeningen mellem en og tre gange, mens hver tiende har været i dialog med fagforeningen mere end tre gange. I overensstemmelse med at rådgivning og krisehjælp fremhæves som et godt argument for medlemskab af fagforeningen svarer 70 pct. af de unge, at kontakten med fagforeningen har haft karakter af personlig rådgivning. Endvidere svarer 25 pct., at kontakten har bestået i, at de har deltaget i et fagligt arrangement i foreningen, mens omkring hver tiende svarer, at kontakten har

14 13 omhandlet faglige/sociale arrangementer på arbejdspladsen, at de har deltaget i en generalforsamling eller at de selv er aktive i foreningen. Fagforeningen kæmper for mine interesser på politisk plan I alt 49 pct. af de unge FTF ere synes, at et godt argument for medlemskab af fagforeningen er, at den kæmper for deres interesser på politisk niveau. Det er i særligt grad undersøgelsens kommunalt ansatte og kvinder, der tilslutter sig argumentet, mens det især er undersøgelsens helt unge FTF ere, elever og lærlinge samt privatansatte, der giver lavest opbakning til argumentet. Af de unges frie svar fremgår det imidlertid, at det ligger de unge FTF ere meget på sinde, at fagforeningen ikke selv må være politisk. De unge ønsker at fagforeningen skal være 100% politisk neutral, således at den hverken støtter bestemte partier eller forsøger at påvirke sine medlemmer i nogen bestemt politisk retning. Fagforeningen må i min verden under ingen omstændigheder yde støtte til politiske partier. De må gerne prøve at påvirke det politiske arbejde, men de skal være helt politisk neutrale Går man videre og kigger på, hvad der så helt konkret har fået de unge til at melde sig ind i fagforeningen eller studenter-/elevorganisationen, så falder begrundelserne godt i tråd med ovenstående:

15 14 Figuren viser de unge FTF eres motivation for at melde sig ind i fagforeningen i 2007 og 2011 (pct.) *Spørgsmålene markeret med stjerne indgik ikke i 2007-undersøgelsen Som figuren illustrerer, er de unge FTF eres motivation for at melde sig ind i fagforeningen de samme som i De tre årsager til fagforeningsmedlemskab, som flest unge markerer, er: 1. Personlig hjælp og rådgivning (46 pct.) 2. Tryghed (40 pct.) 3. Fagforeningen forhandler løn (39 pct.) På samme måde som i 2007 er det kun en lille andel af de unge, der anfører, at medlemskabet er motiveret af at medstuderende eller kolleger er medlemmer (8 pct.) eller af, at en repræsentant for fagforeningen eller ungdomssektionen har fået dem overbevist. Valget om medlemskab er snarere baseret på en personlig afvejning af om man har tillid til, at fagforeningens arbejde vil komme en til gode, og om man tror, at man vil komme til at gøre brug af fagforeningens ydelser. Som figuren også viser, er der en relativt stor del af de unge (37 pct.), der har optaget medlemskabet af principielle årsager. På samme måde som i 2007 ligger medlemstilbud som fx billige forsikringer, rabatter på fagbøger og lignende relativt langt nede på hitlisten over de unge FTF eres konkrete årsager til at melde sig ind i fagforeningen. Igen i år er det omkring hver fjerde (26 pct.), der markerer fagforeningens medlemstilbud som en af årsagerne til, at de har meldt sig ind, og helt i tråd med undersøgelsen fra 2007 er det primært blandt unge mænd, studerende og privatsansatte, at medlemsgoderne som fagforeningen tilbyder, spiller en rolle.

16 15 Overordnet set kan det siges, at der ikke er sket den store udvikling siden 2007 med hensyn til, hvad de unge FTF ere betragter som gode argumenter for at melde sig ind i en fagforening og heller ikke i forhold til hvilke konkrete årsager, der ligger til grund for de unges medlemskab. Er fagforeninger nødvendige? Undersøgelsen fra 2007 viste, at der siden 2002 var sket en betragtelig reduktion af andelen af unge FTF ere, der var skeptiske overfor nødvendigheden af fagforeningen. I løbet af årene var andelen af unge, der svarede, at fagforeningen er en nødvendig institution for at varetage mine interesser på arbejdsmarkedet således steget fra 65 pct. i 2002 til 81 pct. i Som nævnt er synet på fagforeningens nødvendighed uændret siden 2007, og det er således stadig godt 4 ud af 5 unge FTF ere, der vurderer, at fagforeningen er nødvendig for at varetage deres interesser på arbejdsmarkedet. Figuren viser de unges holdning til om fagforeningen er en nødvendig institution til at varetage deres interesser i 2002, 2007 og 2011 (pct.) I lighed med i 2007 finder vi også i år en større andel af kvinder end af mænd, der erklærer sig enige i, at fagforeningen er nødvendig for at varetage deres interesser. I 2007 var der imidlertid ingen forskel på vurderingen af fagforeningens nødvendighed afhængigt af, hvilken sektor de unge var ansat i, men dette billede har ændret sig. I år er andelen af privatansatte, der vurderer, at fagforeningen er nødvendig, således omkring 10 pct. lavere end blandt undersøgelsens øvrige deltagere. Det er med andre ord de statsligt og offentligt ansatte, der ser den største nødvendighed i fagforeningen. De unge FTF eres opfattelse af egen fagforening og fagforeninger generelt Til forskel fra undersøgelsen i 2007, er de unge i dette års undersøgelse både blevet spurgt om deres opfattelse af fagforeninger generelt og deres opfattelse af egen fagforening eller den fagforening, der dækker deres område. Både medlemmer og ikke-medlemmer er blevet spurgt. De unges opfattelse af fagforeninger generelt set Ser man indledningsvis på de unges generelle opfattelser af fagforeninger, er det tydeligt, at deres syn på fagforeninger generelt set er relativt uændret gennem de sidste 4 år. En meget stor del af de unge er således stadig overvejende enige i, at fagforeningerne skaber tryghed (91 pct.), er garant for rimelige arbejdsvilkår (90 pct.) og bidrager aktivt til udviklingen på arbejdsmarkedet (89 pct.).

17 16 Blandt de unge er der med andre ord enighed om, at også fagforeningerne anno 2011 er gode til at skabe tryghed, til at sikre den traditionelle interessevaretagelse for sine medlemmer samt at bidrage aktivt til udviklingen på arbejdsmarkedet og blandt medlemmerne. Knap 3 ud af 4 unge er endvidere overvejende enige i, at fagforeningen har god føling med lønmodtagernes behov og giver medlemmerne indflydelse på udviklingen. Figuren viser andelen af unge, der overvejende er enige i de forskellige udsagn, når de tænker på fagforeningen generelt. Som figuren viser, opnår samtlige udsagn om fagforeninger generelt lidt større tilslutning blandt de unge end tilfældet var i 2007, hvilket man kan vælge at tolke sådan, at de unges generelle holdning til fagforeninger er lidt mere positiv sammenlignet med nogle år tilbage. Imidlertid gælder det også for udsagnet om, at fagforeninger er karakteriseret ved pamperi, at der er sket en stigning på 5 pct. i andelen, der er enige i dette. Til al retfærdighed skal det dog nævnes, at det kun er 6 pct. ud af de 35 pct., som er meget enige i at fagforeninger generelt er kendetegnet ved pamperi, samt at holdningen er mest udbredt blandt undersøgelsens ikke-medlemmer. En helt gennemgående tendens er, at det er blandt de kommunalt ansatte kvinder, at der er størst enighed i de generelle udsagn om fagforeninger, og derudover er der en tendens til, at det er blandt undersøgelsens yngste deltagere herunder særligt elever og lærlinge samt de der har været i job i kortest tid at der er størst enighed. Omvendt er der lavest opbakning til de listede udsagn blandt de af undersøgelsens deltagere, der hører under sektion P. De unges opfattelse af egen fagforening I undersøgelsen fra 2007 blev de unge kun spurgt om deres opfattelse af fagforeningen generelt, hvorfor der ikke er noget sammenligningsgrundlag for de spørgsmål, der specifikt omhandler de unges egen fagforening, eller hvis de er ikke-medlemmer den fagforening, der dækker deres område. Helt forventeligt er ikke-medlemmerne også her mere kritiske i deres holdninger til fagforeningen sammenlignet med medlemmerne fx er 42 pct. af medlemmerne meget enige i,

18 17 at deres specifikke fagforening støtter det enkelte medlem, mens dette blot gør sig gældende for 28 pct. af ikke-medlemmerne. Figuren viser andelen af unge, der overvejende er enige i følgende udsagn vedrørende egen fagforening eller fagforeningen, der dækker deres område (pct.) Hvad angår de unges opfattelse af egen fagforening, er der to overordnede tendenser, hvoraf den ene omhandler tryghed, mens den anden omhandler fagforeningens bidrag til udviklingen af uddannelserne, faget og professionen. Som figuren tydeligt viser, er størstedelen af de unge overvejende enige i, at fagforeningen er en tryghedsskabende foranstaltning, og således svarer 9 ud af 10 unge, at fagforeningen skaber tryghed, den er der når de har brug for den og den støtter det enkelte medlem. Herudover svarer omkring 4 ud af 5 unge, at fagforeningen bidrager aktivt til udviklingen, hvad end det er udviklingen af uddannelserne, faget, professionen eller det enkelte medlems kompetencer. Andelen af unge, der overvejende er enige i, at fagforeningen er kendetegnet ved pamperi, er 11 pct. lavere i spørgsmålet om egen fagforening sammenlignet med vurderingen af fagforeninger generelt. De unge, som er mest tilbøjelige til at erklære sig enige i, at fagforeningen for eget område meler sin egen kage, finder man i særlig grad blandt undersøgelsens unge mænd og privatansatte, ligesom der også er en overrepræsentation af ikke-medlemmer med dette synspunkt. Hvilke aktiviteter vil de unge FTF ere deltage i? Spørgsmålene der handler om de unge FTF eres lyst til at involvere sig eller deltage i fagforeningens forskellige aktiviteter er også stillet forskelligt i undersøgelsen i 2007 og Hvor spørgsmålene i undersøgelsen fra 2007 gik mest på, hvorvidt de unge FTF ere havde lyst til at involvere sig i fagforeningens arbejde, er der i år flere spørgsmål, der omhandler de unges lyst til at deltage i de aktiviteter, som fagforeningen tilbyder. I begge års undersøgelser har de unge FTF ere imidlertid haft muligheden for at svare, at de ikke ønsker at være aktive i fagforeningen, og på netop dette område, er der sket en meget markant udvikling: Andelen af unge FTF ere, der ikke ønsker at være aktive er faldet fra 45 pct. i 2007 til

19 18 24 pct. i Det vil sige, at omkring 3 ud af 4unge FTF ere i år i et eller andet omfang kan forestille sig at være aktive i forbindelse med fagforeningen. Noget af forklaringen på den store forskel i svarene kan eventuelt ligge i de nævnte forskelle i spørgebatteriets øvrige spørgsmål, men ser man på nedenstående figur, der alene omhandler dette års spørgsmål, er tendensen i år tilsyneladende den, at der blandt de unge FTF ere både er en stor lyst til at deltage i forskellige typer af arrangementer og aktiviteter, men altså også til involvere sig i det fagforeningsrelaterede arbejde fx arbejdet for bedre løn og arbejdsvilkår. Med andre ord ser det ikke ud til, at spørgsmålsformuleringen i sig selv forklarer den betragtelige reduktion i andelen af unge, der ikke ønsker at være aktive. Figuren viser, hvilke fagforeningsaktiviteter de unge FTF ere gerne vil deltage i (pct.) Som figuren viser, er det cirka hver tiende af de unge FTF ere, der ønsker at deltage i bestyrelsesarbejde, udvalgsmøder om fag- og uddannelsespolitik samt debatarrangementer, mens der er anderledes stor lyst til deltagelse i faglige kurser (64 pct.), arbejdet for bedre løn- og arbejdsvilkår (39 pct.) samt deltagelse i sociale aktiviteter (27 pct.). Endvidere er de unge blevet spurgt specifikt til, hvorvidt de kunne tænke sig at deltage i planlægningen af faglige eller sociale arrangementer, hvilket 21 pct. af de unge svarer positivt bekræftende på. I tråd med ovenstående tendens i retning af en øget lyst til deltagelse og involvering, er der også sket en stigning i andelen af unge, som kunne tænke sig at tage del i arbejdet som tillidsrepræsentant. Hvor det i 2007 blot var 11 pct. af de unge medlemmer, der ønskede at blive tillidsrepræsentant, er gruppen nu fordoblet. Således svarer 22 pct. af de unge FTF ere i år, at de godt kunne tænke sig at blive tillidsrepræsentanter. En nærmere analyse viser, at der er lige dele mænd og kvinder, der ønsker at blive tillidsrepræsentant. Derimod er der en tendens i retning af, at jo mere etablerede de unge er (gift, børn, flere år i arbejde osv.), jo mere tilbøjelige er de til at kunne tænke sig at blive tillidsrepræsentant. Som det også gør sig gældende i forbindelse med en del af de andre spørgsmål, er der en nævneværdig forskel på svarene afhængigt af, hvilken sektion i FTF de unge tilhører. Fx svarer 26 pct. af de unge i Sektion S, at de godt kunne tænke sig at blive tillidsrepræsentant, mens dette kun gør sig gældende for 17 pct. i Sektion P. En fjerdedel af de unge FTF ere svarer endvidere, at de er aktive i andre foreninger, og det generelle billede er, at det er de unge, der i forvejen er aktive i andre foreninger, som er mest

20 19 tilbøjelige til at kunne tænke sig at indgå i arbejdet som tillidsrepræsentant eller at kunne tænke sig at deltage i planlægningen af faglige og sociale arrangementer i fagforeningsregi. De i forvejen aktive unge vil altså gerne være mere aktive. Ønsker til kommunikation med fagforeningen Da FTF og medlemsorganisationerne konstant arbejder med at finde nye og tidssvarende måder at kommunikere med sine unge medlemmer, er der som noget nyt i år blevet spurgt til de unges ønsker til kommunikationen med fagforeningen. Svarene viser blandt andet, at de unge FTF ere ønsker, at kommunikationen fra fagforeningens side skal baseres på relevans frem for frekvens. De unge FTF ere har således ingen specifikke forventninger til hyppigheden af kontakt fra fagforeningens side, men vil foretrække at blive kontaktet, når der er relevante informationer (73 pct.), eller når det er vigtigt (21 pct.). Som det er nu, støder størstedelen af de unge FTF ere primært på deres fagforening eller studenter/-elevorganisation gennem fx fagbladet, nyhedsbreve/ s, foreningens hjemmeside, tillidsrepræsentanten, medierne eller som information på arbejdspladsen eller studiet. Det er også hovedsageligt de medier, som de unge FTF ere peger på, adspurgt hvordan de bedst kunne tænke sig at få informationer: 1. Nyhedsbrev/ (64 pct.) 2. Fagbladet (63 pct.) 3. Hjemmeside (34 pct.) Knap hver femte (17 pct.) ung ønsker endvidere, at informationen skal have form af en direkte kontakt til tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen, mens kun en mindre andel foretrækker, at informationen gives via sociale medier som Facebook (11 pct.) og SMS (5 pct.). Imidlertid nævner de unge selv en række muligheder for at modtage informationer ud over de listede, som fx at det ville være godt at kunne tilmelde sig RSS-feeds på sin fagforenings hjemmeside eller at kunne downloade en fagforenings-applikation på sin mobiltelefon. Unges ønsker til fagforeningen ved forhandling af løn- og ansættelsesforhold Svarene i dette års undersøgelse vedrørende de unge FTF eres ønsker til fagforeningen, når der skal forhandles løn- og ansættelsesforhold, er ikke helt sammenlignelige med 2007, da antallet af svarmuligheder i år er reduceret. Ser man imidlertid bort fra de nuancer svarene gemmer på og deler svarene op i vigtig / ikke-vigtig, er det alligevel muligt spore en udvikling i svarene.