Korridorundersøgelse Odense Ø - Kolding - Vejle

Transkript

1 Korridorundersøgelse Odense Ø - Kolding - Vejle Af afdelingsingeniør Torfinn Larsen, Vejdirektoratet tl@vd.dk Projektleder Søren Brønchenburg Vejdirektoratet sbr@vd.dk Vejdirektoratet gennemførte i 2002 en forundersøgelse af korridoren Odense Ø Kolding Vejle.Forundersøgelsen blev gennemført som et pilotprojekt og havde til formål at skabe et helhedsorienteret overblik over korridorens trafikale situation ved at sammenstille foreliggende data,observationer og analyser. Figur 1. Korridorens afgrænsning. Indledning Vejdirektoratet har ansvaret for, at statsvejnettet udvikles og drives i overensstemmelse med gældende lovgivning og gældende trafikpolitik og under hensyn til brugernes behov og samfundets krav til transportsystemet. En forudsætning for, at Vejdirektoratet kan løse denne opgave, er, at direktoratet til stadighed har den nødvendige viden og overblik over statsvejnettets tilstand, funktion og udvikling samt statsvejnettets samspil med den øvrige transportinfrastruktur og det omgivende samfund. Dette vidensfelt benyttes i den strategiske planlægning til at identificere problemområder og mulige løsninger forud for egentlig politisk stillingtagen. Vejdirektoratets strategiske vejplanlægning har derfor til formål at tilvejebringe et systematisk overblik over aktuelle og fremtidige udfordringer på statsvejnettet og løbende analysere mulige virkemidler og løsningsstrategier. En af aktiviteterne i Vejdirektoratets strategiske vejplanlægning er at gennemføre forundersøgelser med henblik på nærmere at verificere konkrete problemstillinger samt at belyse mulige løsninger på problemet. Korridorun DANSK VEJTIDSSKRIFT

2 dersøgelsen Odense Ø - Kolding - Vejle er et eksempel på gennemførelse af en sådan forundersøgelse. Formålet med pilotkorridorundersøgelsen Trafikken på den Fynske motorvej og på motorvejsnettet i Trekantsområdet er de seneste år vokset mærkbart, hvilket flere steder har givet begyndende problemer med trafikafviklingen. I sommeren 2001 holdt Vejdirektoratet et møde med Fyns Amt og Vejle Amt for nærmere at drøfte problemernes omgang og karakter. Med baggrund heri og med udsigten til, at de senere års stærke trafikvækst på det overordnede vejnet vil fortsætte, blev der som pilotprojekt igangsat en forundersøgelse af korridoren Odense Ø Kolding Vejle, jf. figur 1. Formålet med forundersøgelsen var at tilvejebringe et samlet overblik over de aktuelle trafikale forhold på statsvejnettet i korridoren og skitsere forventninger til den fremtidige udvikling med henblik på at forbedre grundlaget for prioritering af den videre planlægningsindsats i korridoren. Som en del af korridorundersøgelsens gennemførelse var det vigtigt at sikre, at statsvejnettets udvikling i korridoren blev set i sammenhæng med de lokale og regionale forhold, herunder den øvrige trafikinfrastruktur i korridoren. Korridorundersøgelsens gennemførelse Korridorundersøgelsen blev gennemført af en intern projektgruppe i Vejdirektoratet med repræsentanter fra Vejdirektoratets faglige miljøer samt med konsulentassistance fra Cowi A/S. Amter og kommuner i korridoren har været inddraget i arbejdet gennem møder og interviews. Figur 2. De vigtigste hovedaktiviteter i korridorkonceptet. Figur 3. Vejlefjordbroen retning mod nord. Gennemsnitstrafik fordelt over døgnet i 2001 (PE/time) De vigtigste hovedaktiviteter og milepæle i projektforløbet har været: Opstilling af undersøgelseskoncept Udvælgelse af de vigtigste plantemaer Udtræk og bearbejdning af plan- og datagrundlag Interview med amter og kommuner samt besigtigelse af korridoren Screening og udvælgelse af temaer til supplerende analyser i korridoren Sammenstilling af resultater og skitsering af løsningsperspektiver. Opstilling af undersøgelseskoncept Udviklingen af undersøgelseskonceptet er sket via faglig inspiration fra norske, engelske og svenske planlægningserfaringer. Undersøgelseskonceptet beskriver de aktiviteter, der skal gennemføres og sammenhængen mellem dem samt forløbet i korridorundersøgelsen. Figur 2 viser i hovedtræk, hvordan undersøgelseskonceptet kom til at se ud. Udvælgelse af de vigtigste plantemaer Korridorundersøgelsen blev opbygget ud Figur 4. Vejlefjordbroen retning mod nord. Gennemsnitstrafik fordelt over døgnet i 2010 (PE/time), på basis af 2001-tal fremskrevet med 25% DANSK VEJTIDSSKRIFT 25

3 fra en række overordnede temaer bestående af henholdsvis baggrundstemaer og tilstandstemaer. Baggrundstemaer er vigtige forudsætninger, der kan komme til at påvirke den trafikale udvikling i korridoren, mens tilstandstemaer er temaer, der er med til at beskrive tilstande og forhold samt identificere problemer i korridoren. Af vigtige baggrundstemaer, som blev behandlet i undersøgelsen, kan nævnes vejtekniske beskrivelser, trafiksammensætning og fordeling, planoplysninger, drivkræfter og prognoser. Af vigtige tilstandstemaer, som blev behandlet, kan nævnes fremkommelighed, trafiksikkerhed, miljø, samspil i transportsystemet og vedligeholdelsestilstand. Udtræk og bearbejdning af data En væsentlig aktivitet i projektgennemførelsen var udtræk og bearbejdning af plan- og datagrundlaget. I venstre del af figur 2 er vist, hvilke datakilder og data der primært er blevet anvendt i undersøgelsen. Detaljerede oplysninger om trafikken i korridoren, f.eks. trafikkens døgnfordeling, er trukket ud fra MASTRA og andre relevante oplysninger om vejnettet i korridoren, bl.a. antallet og fordelingen af uheld har kunnet hentes fra VIS. Til brug for belysning af pendlingstrafikken i korridoren er der hentet oplysninger fra Danmarks Statistiks pendlingsdatabase og TU. Endvidere er der hentet oplysninger fra Vejdirektoratets støjdatabase vedr. støjforhold i korridoren og fra vedligeholdelsessystemet BELMAN til beskrivelse af vedligeholdelsestilstanden for belægninger. Oplysninger om sorte pletter er hentet fra Vejdirektoratets Sortpletudpegning, mens fremkommelighedsoplysninger dels er hentet fra modelberegninger dels fra konkrete observationer, tællinger og målinger i korridoren. Interview med amter og kommuner samt besigtigelse af korridoren For at sikre, at statsvejnettets udvikling ses i sammenhæng med lokale og regionale forhold og dermed give et mere helhedsorienteret perspektiv på korridorens vej- og trafiksituation, er der gennemført interviews med kommuner og amter i korridoren. Der blev foretaget interview med 2 amter og 10 kommuner, hvor der bl.a. blev spurgt om aktuelle problemer og forventninger til trafikbelastningen på statsvejen, udviklingsplaner og andre drivkræfter i amtet/kommunen af betydning for statsvejen. Projektgruppen har også selv besigtiget korridoren for at indsamle supplerende oplysninger og ved selvsyn observere og se nærmere på konkrete problemer. Screening Screeningen blev gennemført for de enkelte tilstandstemaer ved at sammenholde plan- og tilstandsdata for de enkelte te- Figur 5. Modelberegnet antal timer pr. retning i år 2010 med belastningsgrad over 70% - baseret på en 25% stigning i trafikken fra år 2001 til år Figur 6. Ulykkesfrekvenser i korridoren (ekskl. ramper) i perioden Figur 7. De 4 sorte pletter i korridoren, som blev udpeget til videre analyse i forbindelse med Sortpletudpegning DANSK VEJTIDSSKRIFT

4 maer med mål eller indikatorer for det pågældende tema og på den måde identificere problemstrækninger eller -lokaliteter. I den forbindelse blev der opstillet 12 nøgleindikatorer, se figur 9. For en række temaer har det været relevant at modelberegne tilstanden i fremtiden for på den måde at illustrere, hvilke problemer der kan forventes at opstå i fremtiden, hvis der ikke foretages forbedringer. Sammenstilling af resultater og skitsering af løsningsperspektiver Et af formålene med korridorundersøgelsen var at opstille en samlet tværgående oversigtlig beskrivelse af problemerne i korridoren, bl.a. fordi løsning af ét problem kan have indflydelse på løsning af andre problemer. Der blev derfor foretaget en tværgående sammenstilling og beskrivelse af problemerne i korridoren. For de forskellige problemer er der endvidere skitseret løsningsperspektiver, som kan danne grundlag for arbejdet med mere detaljerede og konkrete planlægningsundersøgelser samt konkretisering af løsningsforslag. udvalgte baggrundstemaer og tilstandstemaer i korridorundersøgelsen. Forventninger til den fremtidige trafikale udvikling Storebæltsforbindelsens åbning i 1998 gav et kraftigt trafikspring i korridoren. Men selv når der korrigeres herfor, har den generelle trafikudvikling ligget over udviklingen på landsplan. Denne trend forventes at forsætte. Mens vejtrafikken på landsplan forventes at vokse med ca. 1,5% p.a. i period10en frem mod år 2010, forventes en generel vækst i korridoren på ca. 2,5% p.a., svarende til en samlet vækst på 25% frem til år Der er naturligvis stor usikkerhed knyttet til sådanne fremskrivninger, men der er en række overord- Gennemgang af udvalgte resultater fra undersøgelsen I det følgende gennemgås resultaterne fra Figur 8. Oversigt over vedligeholdelsesbehov i korridoren Figur 9 Eksempel på sammenstilling af identificerede problemer for strækningerne E45 Kolding-Herslev, E20 Kolding-Fredericia, E45 og E20 Vejle-Middelfart, status medio DANSK VEJTIDSSKRIFT 27

5 nede samfundsmæssige drivkræfter, som understøtter forventningen om en fortsat støt vækst i korridoren, bl.a.: Globalisering, mere international trafik Virksomheder, handel og service centraliseres Specialisering, arbejdsmarked og produktion Mere ferie- og fritidstrafik. Længere fritidsture Nye transport- og logistikløsninger Storebæltsbroen og Øresundsbroen Befolkningen koncentreres i og ved de større byer. Fremkommelighed Korridoren har nogle af de mest belastede motorveje uden for Hovedstadsområdet med en årsdøgntrafik på de mest belastede strækninger på op mod køretøjer i døgnet og en høj andel af lastbiltrafik. Et væsentligt tema at behandle i undersøgelsen er derfor fremkommeligheden i korridoren. På motorvejsstrækninger viser erfaringer, at når belastningsgraden (forholdet mellem den registrerede og den beregnede maksimale trafikmængde) i løbet af en time overstiger 70% af kapaciteten, vil trafikanternes manøvrefrihed m.h.t. skift af kørespor og valg af hastighed være mærkbart reduceret. I figur 3 og 4 er vist, hvordan antallet af PE fordeler sig over døgnet i gennemsnit på Vejlefjordbroen i retning mod nord i henholdsvis år 2001 og ved en simpel fremskrivning af time trafiktallene med 25% i år Figuren viser gennemsnitstal, hvorfor der vil være dage og timer med større udsving. Det ses, at der allerede i år 2001 var perioder, hvor trafikken på en gennemsnitsdag (især fredag eftermiddag) overskrider 70% grænsen, og at denne situation forværres betydeligt med en fremskrivning på 25%. I figur 5 er vist en modelberegning af antallet af timer pr. retning i år 2010 med belastningsgrad over 70%, baseret på en 25% stigning af trafikken fra år 2001 til år Det må forventes, at problemerne omkring frakørsler og fletteforhold, som beregningerne ikke tager hensyn til, også vil stige som følge af den øgede trafik. Trafiksikkerhed Tilgængelige indikatorer til at beskrive tilstanden for trafiksikkerhed i korridoren er uheldsfrekvensen på strækninger samt antallet og lokaliseringen af sorte pletter. Uheldsfrekvensen og lokalisering af sorte pletter fra sortpletudpegningen i år 2001 fremgår af figur 6 og figur 7. Uheldsfrekvensen i korridoren er på de fleste strækninger lavere end den gennemsnitlige uheldsfrekvens for motorveje på landsplan (ekskl. ramper), der ligger på 0,07 uheld pr. 1 mio. vognkm. for antallet af person- og materielskadeuheld. Der findes dog strækninger i korridoren, hvor uheldsfrekvensen er højere end gennemsnittet. Hyppigst forekommende uheldssituationer på strækninger (ekskl. ramper) er bagendekollisioner. Lastbiler var i år 2000 involveret i ca. 30% af uheldene (ekskl. ramper) i korridoren. Det tilsvarende tal for statsvejnettet som helhed var ca. 20%, hvilket dog skal sammenlignes med den forholdsvis store andel af lastbiler i korridoren. Vedligeholdelsestilstand i korridoren Vurdering af vedligeholdelsestilstanden i korridoren tager udgangspunkt i målinger og registreringer af de vej- og brotekniske egenskaber, bl.a. vejens jævnhed, bæreevne, slidlagets tilstand og bygværkers reparationsbehov. En samlet oversigt over større vedligeholdelsesbehov i korridoren medio 2002 er illustreret i figur 8. Tværgående problembeskrivelser og løsningsperspektiver I undersøgelsen har der været arbejdet på at illustrere en samlet oversigtlig beskrivelse af problemerne i korridoren. Bl.a. har der været arbejdet med GIS baserede kort og med mere skematiske oversigter. I figur 9 er vist et eksempel på en skematisk oversigt over de nuværende problemer i Trekantsområdet, som det så ud medio Til afhjælpning af de identificerede problemer kan en bred vifte af alternative løsningsmuligheder og virkemidler komme på tale. Afhængig af problemets omfang, karakter og de midler, der aktuelt er til rådighed, kan der søges løsninger inden for følgende fire indsatstrin, inspireret af den svenske Fyrstegsprincippet : Drift og vedligeholdelse. Reinvesteringer Fremme af en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende transportinfrastruktur Mindre forbedringer og nyanlæg Større ombygninger og nye vejanlæg. Rækkefølgen af indsatsområder afspejler en prioritering, hvor det drejer sig om at opnå en så samfundsmæssig effektiv udnyttelse af knappe ressourcer som muligt. I første omgang drejer det sig om at sikre nødvendig vedligeholdelse af den kapital, der allerede er investeret i vejinfrastrukturen. Dernæst at sikre, at den allerede eksisterende transportinfrastruktur udnyttes så effektivt og hensigtsmæssigt som muligt. I tredje trin søges problemerne løst gennem forbedringer og mindre ombygninger tiltag der kan afhjælpe problemerne på kort og mellemlangt sigt, og som måske derved kan bidrage til at udskyde behovet for en egentlig større udbygning. Det fjerde og sidste trin kommer på tale, når øvrige løsningsmuligheder er udtømte. I forbindelse med korridorundersøgelsen er det vurderet, at behovet for større tiltag (sporudvidelser) er mest påtrængende på strækningen E45 Herslev Hornstrup over Vejlefjordbroen, mens der andre steder i korridoren er meget, der tyder på, at forbedringer, mindre ombygninger og trafikledelse på kort og mellemlang sigt vil kunne afhjælpe de begyndende fremkommelighedsproblemer. Udenlandske trends I lande omkring os arbejdes der betydeligt mere med indledende planlægning set i korridorperspektiv. I såvel England, Norge og Sverige arbejdes der med forskellige former for analyser og undersøgelser på korridorniveau. Udviklingen af det danske korridorkoncept er da også sket med faglig inspiration fra såvel norske, engelske og svenske planlægningserfaringer. Nedenfor trækkes udvalgte inspirationsområder frem fra de 3 landes planlægningskoncepter og metoder. Norge - Korridorutredninger i NTP-arbejdet Den strategiske vejplanlægning i Norge er forankret i en tværsektoriel rullende langtidsplanlægning, der hvert 4. år munder ud i en 10-årig national transportplan (NTP). Forslag til NTP udarbejdes i et tværsektorielt projektsekretariat på bestilling fra Samferdselsdepartementet og Fiskeridepartementet og med bidrag fra transportetaterne (styrelserne). NTP vedtages af Stortinget og implementeres herefter via sektorvise handlingsplaner i de enkelte transportstyrelser. Som grundlag for NTP bliver der bl.a. udarbejdet en tværsektoriel korridorudredning [1] for de 8 centrale transportkorridorer i Norge. Hovedelementerne i den seneste korridorudredning, der ligger til grund for NTP , er: tilstandsvurdering af transportnettet i korridorerne, drivkræfter og forventet transportudvikling i korridorerne, beskrivelse af korridorernes regionale funktioner og sammenhæng til udenlandsforbindelser, og strategiske analyser af overflytningspotentialer, knudepunkter, flaskehalse etc. Endvidere udarbejdes der forslag til investeringsplan for udbygning og sanering af det norske hovedtransportnet. England - Route Management Strategies I England har det implementerende Highway Agency (HA) med ansvar for vejområdet, under det engelske trafikministerium, igangsat de såkaldte Route Management Strategies [2]. Strategierne er vigtige planlægningsværktøjer for HA til realisering og implementering af de nationale transportpolitiske målsætninger. Udarbejdelsen af vejkorridorstrategierne er standardiserede, hvorfor der findes ganske detaljerede metodebeskrivelser til udarbejdelse af disse. HA arbejder efter DANSK VEJTIDSSKRIFT

6 investeringsområder (vedligeholdelse, drift, forbedringer) og 5 investeringskriterier (sikkerhed, miljø, økonomi, tilgængelighed, integration af transportformer). For hvert af investeringsområderne og - kriterierne har HA lavet en strategisk plan, tilsammen kaldt The Family of Strategic Plans. Det er HA s plan at udarbejde vejkorridorstrategier for de 70 væsentligste vejstrækninger i England. Strategierne indeholder bl.a. oplysninger om vejkorridorfunktioner, målsætninger for vejen og problemer i vejkorridoren samt vejkorridorløsninger. Resultatet af de enkelte strategier er en vejkorridorplan over 10 år, med en detaljeret handlingsplan for vejkorridoren på 3 års sigt. Sverige - Fyrstegsprincipen I Sverige laves der som i Norge også tværgående 10-årige langtidsplaner for transportområdet. Disse koordineres af myndigheden SIKA. Langtidsplanen besluttes af Riksdagen, og den revideres hvert 4. år. Riksdagen udpeger i langtidsplanen ikke konkrete anlæg, hvilket derimod sker hos Vägverket og de øvrige myndigheder i den svenske transportsektor. Korridorundersøgelser på stamvejnettet indgår også i Vägverkets seneste forslag til national plan for vejtransportsystemet [3]. Med henblik på at sikre bredden i de strategier og løsninger, der vurderes i forbindelse med tiltag, forbedringer og nyanlæg på hovedvejnettet i Sverige, er Vägverket begyndt at anvende et 4 trins princip det såkaldte fyrstegsprincipen [4]. Princippet anbefales brugt i såvel de tidlige problemanalyser som i den normale vejplanlægningsproces. Det bygger på, at tiltag skal analyseres i følgende rækkefølge: Trin 1: Tiltag, som påvirker transportefterspørgslen og valg af transportmiddel Trin 2: Tiltag, som giver mere effektiv udnyttelse af det eksisterende vejnet Trin 3: Mindre forbedringer og nyanlæg Trin 4: Større ombygninger og nye vejanlæg. Fremtidige perspektiver for strategisk planlægning i Danmark Korridorundersøgelsen Odense Ø Kolding Vejle blev gennemført som et pilotprojekt, og vores vurdering er, at vi med denne form for indledende og afklarende planlægningsundersøgelse har fået udviklet et godt og brugbart planlægningskoncept, der giver et samlet overblik over de trafikale forhold og problemer i korridoren. Således kan korridorundersøgelser fremover udgøre et godt grundlag for vurdering af, hvor der skal arbejdes videre med mere detaljerede planlægningsundersøgelser og skitsemæssige løsningsforslag. I mange af landene omkring os bruges betydelige ressourcer på den strategiske vejplanlægning, herunder udvikling af metodegrundlaget. Der fokuseres bl.a. på at tænke helhedsorienteret og udvikle nye virkemidler. Det er vigtigt, at vi også i Danmark udvikler vores metodegrundlag inden for den strategiske vejplanlægning, så den indledende planlægning medfører, at vi stadig bliver bedre til at udnytte de ressourcer, der investeres i infrastruktur. I Danmark vil der efter vores overbevisning være relevante udviklingsmuligheder inden for følgende områder: Helhedsorienterede løsningspakker, hvor der bl.a. tænkes på tværs af transportformer. Tilstandsbeskrivelser og -indikatorer til brug for beskrivelse og dokumentation af problemomfang på vejnettet - både i dagens situation og i fremtiden. Metoder og værktøjer i transportsektoren med henblik på bedre at kunne vurdere, hvordan samfundets investeringer i transportinfrastruktur udnyttes optimalt. Værktøjer til udtræk, præsentation og kvalitetssikring af data og planinformation herunder præsentation af screeningsresultater på web. REFERENCER [1] Om korridorudredningen [Statens vegvesen mfl. (2003a)] og retningslinierne [Samferdselsdepartementet (2002)] for NTP mv., se Se [Statens vegvesen mfl. (2003b)] om forslag til NTP [2] Se for eksempler på allerede udarbejdede Route Management Strategies. [3] Se [Vägverket (2003a)] og [Vägverket (2003b)] [4] Læs mere om fyrstegsprincioen i [Vägverket (2002a)] og [Vägverket (2002b)] Samferdselsdepartementet (2002); RETNINGSLINJE 2 FOR TRANSPORTE- TATENES ARBEID MED NASJONAL TRANSPORTPLAN , Oslo, Norge, juni Statens vegvesen mfl. (2003a); Nasjonal transportplan : Korridorutredninger sluttrapport fra tverretatlig arbeidsgruppe: Arbeidsdokument, Avinor, Jernbaneverket, Kystverket, Statens vegvesen, Oslo, Norge, februar Statens vegvesen mfl. (2003b); Forslag til Nasjonal transportplan , Avinor, Jernbaneverket, Kystverket, Statens vegvesen, Oslo, Norge, maj Vägverket (2002a); Åtgärdsanalys enligt fyrstegsprincipen: - ett allmänt förhållningssätt i åtgärdsanalyser för vägtransportsystemet: Publikation 2002:72, Borlänge, marts Vägverket (2002b); Från vägbyggare till samhällsbyggare ny kurs för Vägverkets medverkan i samhällsplaneringen: Publikation 2002:91, Borlänge, september Vägverket (2003a); Den goda resan: Förslag till nationell plan för vägtransportsystemet : Publikation 2003:86, Borlänge, august Vägverket (2003b); Den goda resan: Förslag till nationell plan för vägtransportsystemet : Underlagsrapport Stråk- och objektbeskrivningar: Publikation 2003:107, Borlänge, august Vejdirektoratet (2002); Korridorundersøgelse Odense Ø Kolding Vejle: Rapport 249: 2002, Vejdirektoratet, København, september Rapporten kan bestilles ved henvendelse til Schultz Information pr. mail schultz@schultz.dk eller på telefon Endvidere kan rapporten fås gratis i elektronisk form på under elektroniske publikationer fra år Highways Agency (2002); Route Management Strategy Guidance, Highways Agency, England, January Se adressen: Se også følgende internetadresser: DANSK VEJTIDSSKRIFT 29