31 uddannelseseksperimenter. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium April 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "31 uddannelseseksperimenter. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium April 2013"

Transkript

1 31 uddannelseseksperimenter Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium April 2013

2 1 Indhold Program 1: Kompetencer i verdensklasse... 3 Tema: Erhvervsrettet innovation 3 Eksperiment: Motivation gennem innovation og praktikum... 3 Eksperiment: Innovation som motivationsfaktor i kernefaglig undervisning... 3 Eksperiment: Tværdisciplinær innovation... 4 Tema: Motivation og talent 4 Eksperiment: Niveaudeling og differentiering motiverer eleverne... 4 Eksperiment: Øget funktionel faglighed styrker det praksisnære læringsmiljø... 4 Eksperiment: Elevnetværk på HTX... 5 Eksperiment: Talenttyper i et fag-fagligt felt... 6 Eksperiment: Mentor-portfolio... 6 Eksperiment: Talentudvælgelse og motivation... 7 Eksperiment: Talentspotting... 7 Tema: Fag og faglighed på nye måder 8 Eksperiment: Hvilken profil har en EUX-elev?... 8 Eksperiment: Edutainment... 8 Eksperiment: Simulationslaboratorium... 9 Program 2: Nye samspilsformer mellem uddannelse og erhverv Tema: Nye samarbejdsformer mellem virksomheder og uddannelse Eksperiment: Uddannelsesplanlægning og virksomhedspraktik Eksperiment: SMV-klar institution Eksperiment: Professionspraktik for UU-vejledere Eksperiment: Midtvejsevaluering Eksperiment: Koordinering af praktikpladser Tema: Praksislæring på nye måder Eksperiment: Portfolio i praksis Eksperiment: Transfer Program 3: Den eksperimenterende organisation Tema: Kvalitet og styring med afsæt i praksis Eksperiment: Vidensdelingsplatform Eksperiment: Antropologisk undersøgelse af elevfrafald Eksperiment: Elevtopmøde Tema: Nye ledelsesformer og samarbejdsrelationer Eksperiment: Møde og samarbejdskultur som fremmer for kvalitetsudvikling Eksperiment: Aftagerpanelers rolle i udvikling af innovationscenter... 17

3 2 Eksperiment: Faglige fællesskaber Eksperiment: Vidensdeling og tværorganisatorisk praksisfællesskab Program 5: Nye karriereveje Tema: Nye vejledningsformer Eksperiment: Agent i eget liv Eksperiment: Fra Erhvervsuddannelse til videregående uddannelse Eksperiment: Det sociale netværk Tema: Nye former for virksomhedstilknytning Eksperiment: Kollektivt vejledningsforløb for unge og deres forældre i samarbejde med virksomhed... 21

4 3 Program 1: Kompetencer i verdensklasse Tema: Erhvervsrettet innovation Eksperiment: Motivation gennem innovation og praktikum Eksperimentet handler om at integrere innovation i undervisningen og koble den til praksis. Gennem en praktikumopgave arbejder eleverne og lærerne på maleruddannelsen på Teknisk Erhvervsskole Center med, hvad det vil sige at være innovativ som faglært, og hvordan man knytter virksomhederne tættere til sig. Eksperimentet tager udgangspunkt i en hypotese om, at hvis man designer og italesætter et innovativt praktikumforløb ud fra de kompetencer, som eleverne skal opnå, så vil både elever og virksomheder motiveres til at arbejde innovativt og praktikumrelateret. Eksperimentet er afsluttet og foregik på TEC i perioden oktober 2012 til februar Arbejdet med at introducere og arbejde systematisk med innovation på praktikumopgaven forventes at fortætte på fremtidige forløb hos malerne. Eksperiment: Innovation som motivationsfaktor i kernefaglig undervisning På hovedforløbet for elektrikeruddannelsen arbejder to lærere med, at eleverne præsenteres for en praktisk opgave uden et facit. Eleverne skal selv definere opgaven inden for de givne rammer ved hjælp af innovationsmodeller og metoder. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde opsøgende og løsningsorienteret. Eksperimentets hypotese er, at man ved at bruge innovative metoder kan fremme alle elevers motivation i den kernefaglige undervisning, sikre deres ejerskab for opgaven, nye løsningsmodeller og et ændret tankesæt. Eksperimentet viser, at relevant innovativ undervisning fremmer elevernes motivation. Dette kræver dog en række basale krav til undervisningen, hvis integreret innovation i den faglige kontekst skal blive en succes. Eksperimentet er afsluttet og foregik på TEC i perioden oktober 2012 til februar 2013.

5 4 Eksperiment: Tværdisciplinær innovation På Diplomingeniøruddannelsen på Danmarks Tekniske Universitet arbejder en gruppe på seks studerende fra Maskine og seks studerende fra Elektronik sammen med en virksomhed på et valgfagskursus kaldet Innovativ produktudvikling. Arbejdet drejer sig om udvikling fra idé til færdigt produkt. Man ønsker med eksperimentet, at der under samarbejdet udvikles et frugtbart samspil mellem forskellige discipliner og det forretningsmæssige aspekt, og at dette skaber en tættere tilknytning mellem DTU Diplom og det involverede firma. Konkret drejer eksperimentet sig om at udvikle en trådløs røgalarm (Smotecht). Eksperimentet viser, at de studerende er engagerede og kreative, og at der er udarbejdet en model, der kan bruges ved automatiseret produktion. Derudover er udviklingen af en løsning til Smotechtprojektet og patentsøgning startet, og de studerende i gruppen er derigennem blevet opmærksomme på, hvad patenter betyder for udvikling og markedsføring. Eksperiment er afsluttet og foregik på DTU i perioden september 2012 til februar Tema: Motivation og talent Eksperiment: Niveaudeling og differentiering motiverer eleverne I eksperimentet etablerer man en lektiecafe på Social- og Sundhedsuddannelses Centret tre dage om ugen i løbet af seks uger. Eksperimentet arbejder med udfordring i forhold til en elevgruppe med svage dansksproglige kompetencer. Tidligere er denne gruppe blevet tilbudt forlængede forløb, men dette er ikke længere muligt i lovrammen. Eksperimentet tager udgangspunkt i en hypotese om, at hvis eleverne får differentieret støtte til deres forberedelse via lektiecafeen, er der sandsynlighed for, at elevernes læring optimeres, og at motivationen fastholdes og/eller øges. Eksperimentet er afsluttet og foregik i perioden oktober 2012 til februar 2013 på SOSU C. Eksperiment: Øget funktionel faglighed styrker det praksisnære læringsmiljø På Social- og Sundhedsuddannelses Centret holder underviserne to tværfaglige møder med en stramt struktureret dagsorden, hvor fokus

6 5 er på didaktiske overvejelser i forhold til praksisnærhed i den undervisning, der er gennemført og den undervisning, der skal gennemføres på sigt. Fokus på praksisnærhed bunder i et udsagn fra Uddannelseslaboratoriets baseline-studie, der omtaler, at fastholdelse og motivation stiger, når eleverne oplever undervisningen på skoledelen som praksisnær. Man antager med eksperimentet, at de studerendes motivation og engagement vil øges, og at de oplever øget læring og praksisnær læring. Et formål med eksperimentet er, at skolen får nedskrevet pædagogiske strategier, og at underviserne vurderer, at den pædagogiske praksis i klasserne er anderledes end mere traditionelt planlagt undervisning. Eksperiment er afsluttet og foregik på SOSU C i perioden oktober 2012 til februar Eksperiment: Elevnetværk på HTX I eksperimentet arbejder man med at lave en profil for ressourcestærke elev- og lærerroller på Teknisk Erhvervsskole Center. Man prøver at tegne en profil for en ressourcestærk elev, gennem observationer i forskellige klasser, enten almindelig klasseundervisning, projektarbejde eller individuelt arbejde. I undervisningen laver små eksperimenter med at sætte forskellige elevtyper sammen. Derudover har man haft indledende overvejelser omkring en model for, hvordan man kan skabe et klasserumsmiljø, hvor ressourcestærke elever kan bruges i undervisningen som barrierebrydere og som ambassadører for et værdisæt. Modellen tager også højde for, hvilke krav elevinddragelsen stiller til lærerens rolle og ageren i klassen. Der er også arbejdet med motivering og fastholdelse med fokus på læringsmiljø og klasserumsmiljø, samt vejledning og mentorer i undervisningen med eleverne selv, som de handlende. Eksperimentet bygger på en hypotese om, at eleverne får øget læring og social trivsel, når ressourcestærke elever støtter de mindre ressourcestærke i undervisningen. Eksperimentet har åbnet op for muligheder for at bygge videre på at skabe et værdisæt for elevambassadører og eksperimenter, der sætter dette og opbygningen af en faglig stolthed og identitet i spil. Eksperimentet er afsluttet og foregik på TEC HTX i perioden oktober 2012 til februar 2013.

7 6 Eksperiment: Talenttyper i et fag-fagligt felt Eksperimentet bygger på en hypotese om, at hvis vi arbejder ud fra en overordnet fælles definition for talent, hvor flere typer talent indgår uafhængigt af fag, vil vi kunne understøtte og motivere talentet hos alle elever, og dermed have grundlaget for efterfølgende at kunne udvikle en egentlig talentpædagogik og en bred tilgang til talentudvikling. Eksperimentet foregår på TEC og tager udgangspunkt i en udfordring fra Uddannelseslaboratoriets baseline-studie om den generelt manglende definition af talent på området. Definitionen skal danne basis for den talentpædagogik, som de næste eksperimenter skal arbejde med. Der er afholdt workshops med deltagelse af elever, lærere og en repræsentant fra sportens verden. Der er nedsat en arbejdsgruppe som, ud fra workshoppen, har arbejdet med en definition af talent. Der er foretaget observationer af talent i lærernes undervisning, hvor viden er blevet delt på arbejdsgruppemøder. På møderne er der forsøgt at blive lavet en definition af, hvad talent er. Eksperimentet er afsluttet og foregik på TEC i perioden oktober 2012 til februar 2013 på TEC. Eksperiment: Mentor-portfolio Mange studerende udviser særligt efter 1. semester en dalende motivation og flere udtrykker desorientering i frohold til deres egen udvikling og faglige mål. Det resulterer i fravær, dalende præstationsniveau og frafald. Eksperimentet foregår på Københavns Erhvervsakademi og bygger på en hypotese om at an ved at sætte fokus på den enkelte studerende og understøtte denne i at formulere personlige mål, øges den enkelte studerendes oplevelse af meningsfuldhed og engagement i uddannelsen og i egen faglig udvikling. Herved kan fravær og frafald mindskes. Eksperimentet er tilrettelagt omkring en kombination af mentorordning og individuelle portfolios, hvorved der fokuseres på den enkelte studerendes faglige udvikling i relation til formelle og egne læringsmål. De studerende undervises i at lave en blog, hvor de kan arbejde visuelt og konceptuelt med at præsentere sig selv fagligt og professionelt. Mentorsamtalerne tager udgangspunkt i bloggen, og bloggen danner igen udgangspunkt for refleksioner over udviklingsprocessen, udfordringer og muligheder. Bloggen er også et værktøj til at holde øje med den studerendes studieaktivitet, og giver således mulighed for hurtigt at reagere og følge op ved lav studieaktivitet, og på den måde

8 7 forsøge at forebygge frafald. Samtidigt kan det også være et værktøj til at spotte den talentfulde studerende. Både de kvantitative og de kvalitative data fra eksperimentet indikerer, at eksperimentet har bidraget til at mindske frafald. Særlig mentorsamtalerne har haft positiv indvirkning på de studerendes fastholdelse i studiet. Fire af de deltagende undervisere mener at have konkrete ekspempler på studerende, der er blevet fastholdt i studiet på grund af samtale. De studerende giver udtryk for at mentorportfolio-ordningen gør, at de ikke står alene med deres frustrationer og udfordringer, samtidig med at det bidrager til et bedre overblik. Eksperimentet er afholdt på E-design-uddannelsen på KEA i perioden oktober 2012 til februar funktioner og uddannelsesmulighed, eksperimentet foregik på Crown Plaza Hotel, hvor unge og deres forældre kunne se de forskellige funktioner på et hotel. Resultaterne fra aftenen er blandt andet, at 3 af de unge ændrede uddannelsesvalg. De unge forklarer, at de synes det var spændende at se, hvordan tingene forgik, og at vejledning og præsentation skete på en ny måde. Dette skaber øget motivation for at vælge en EUD uddannelse. Fremadrettet afholdes lignende arrangementer med justeringer af de barrierer, der blev oplevet. Vejlederne der deltog i uddannelsesaftenen var fra UU København og eksperimentet blev afholdt januar Eksperiment: Talentudvælgelse og motivation I eksperimentet har syv elever og fire vejledere deltaget. Der er afholdt en uddannelsesaften for 9. og 10. klasses elever og unge uden en ungdomsuddannelse. Eksperimentet bygger på en hypotese om, at man gennem en uddannelsesaften kan øge motivationen for at overveje en erhvervsuddannelse som vejen til en videregående uddannelse fremfor en gymnasial. Uddannelsesaftenen blev afholdt i en virksomhed, hvor de unge og deres forældre fik hands on indblik i udbuddet af erhvervsrettede Eksperiment: Talentspotting I eksperimentet har syv undervisere fra CPH WESTdeltaget. Eksperimentet prøver at definere talent og spotte talent på en ensartet og gentagelig måde. Underviserne har udfyldt spørgeskemaer omkring deres holdning til institutionens talentarbejde, og omkring hvad de mener, et talent er. Der er udviklet et værktøj til at opdage talent. Der er nu kommet ord på, hvad et frisørtalent er, og måden hvorpå et talent findes er fremadrettet mere ensartet. Flere af deltagerne har

9 8 fortalt, at deres metode er ændret, efter eksperimentet er blevet gennemført. Eksperimentet er afsluttet og foregik på CPH WEST i perioden oktober 2012 til februar af observationer har ført til udarbejdelse af en kompetenceprofil for EUX. Endelig vurdering af eksperimentet finder sted i april Eksperimenter foregår på EUX TEC i perioden oktober 2012 til februar Tema: Fag og faglighed på nye måder Eksperiment: Hvilken profil har en EUX-elev? Eksperimentet er et pre-jekt som skal danne grundlag for at kunne designe et tværfagligt projektorganiseret EUX grundforløb, hvor der er fokus på de slutkompetencer, som eleven skal have. 20 elever, fem undervisere, to ledere og to uddannelseskonsulenter fra Teknisk Erhvervsskole Center har deltaget. Eksperimentet bygger på en hypotese om, at hvis der designes baglæns med udgangspunkt i elevernes slutkompetencer, så får man et klart billede og overblik over, hvilken faglighed, der kræves, og hvordan man kan projektorganisere EUX på tværs af fag, så vi får et mere sammenhængende grund- og hovedforløb med en tydelig EUXprofil. Underviserne har modtaget introduktion til antropologisk tilgang og foretaget observationer på den baggrund. Opsamling og bearbejdning Eksperiment: Edutainment I eksperimentet er der udarbejdet et digitalt undervisningsmateriale til matematik på bygningskonstruktøruddannelsen på Købanhavns Erhvervsakademi. Materialet er udarbejdet med inspiration fra opbygning af computerspil, hvor man kan score point. Eksperimentet drejer sig om multiple-choice-tests, hvor den studerende kan se sin score for løste matematik-opgaver og få oplysninger om, hvad det korrekte svar er ved hjælp af en statistikfunktion. De studerende fortæller, at de oplever stort fagligt udbytte og øget læring. Det opnåede korrigerede karaktergennemsnit er 7,5 % højere for de studerende, der har deltaget i eksperimentet (efterår 12) end for kontrolgruppen (forår 12). De studerendes motivation i forhold til skolen og til at foretage selvstudium ses øget. Eksperimentet er afsluttet og foregik på KEA i perioden oktober 2012 til februar 2013.

10 9 Eksperiment: Simulationslaboratorium Eksperimentet har haft deltagelse af 34 elever og 14 undervisere fra Metropol samt 8 repræsentanter fra virksomheder. Det er et kort afgrænset eksperiment og har arbejdet ud fra en hypotese om, at undervisning, hvis indhold i højere grad er temabaseret og har fokus på de studerendes erhvervsrettede slutkompetencer, vil styrke de studerendes ikke faglige kompetencer. Eksperimentet er afsluttet og foregik på sygeplejerskeuddannelse på Professionshøjskolen Metropol i perioden oktober 2012 til februar Udfordringen som ligger til grund for eksperimentet er, at aftagere overalt i sundhedsvæsenet efterspørger, at dimittender fra sygeplejerskeuddannelsen har kompetencer til at varetage pleje og behandling af patienter i kortvarende forløb. I eksperimentet er der fokuseret på at udvikle undervisningsformer, der sigter mod at stimulere de studerende til målrettet træning af og refleksion over praktiske færdigheder. De studerendes behandling af fiktive patienter (skuespillere) er blevet optaget, og optagelserne har efterfølgende danne grundlag for refleksioner over interaktionen. De studerende evaluerer, at de har udviklet deres professionsrelaterede og personlige kompetencer med simulationslaboratoriet, og fortæller at de, blandt andet, er blevet opmærksomme på forhold i deres patientkontakt, som de tidligere havde været blinde for. Underviserene forklarer at de med simulationslaboratoriet kan få synliggjort noget, der ikke var muligt før.

11 10 Program 2: Nye samspilsformer mellem uddannelse og erhverv Tema: Nye samarbejdsformer mellem virksomheder og uddannelse uddannelsesforløb for eleverne, styrke deres overblik, uddannelsens faglige kvalitet og få højere elev-gennemførsel på uddannelsen. Eksperimentet foregår sådan, at hver instruktør udvælger fem elever til en individuel kompetencevurdering og en tilrettelæggelse af deres næste fase i praktikforløbet. Med henblik på sparring og videndeling holder instruktørerne møder i forløbet, og to instruktører deltager i en landsdækkende SKP-konference med fokus på den seneste viden om uddannelsesplanlægning og praktikmål. Eksperimentet er afsluttet og foregik på Teknisk Erhvervsskole Center i perioden oktober 2012 til februar Eksperiment: Uddannelsesplanlægning og virksomhedspraktik Eksperimentet handler om at bruge skolepraktikelevers logbog til uddannelsesplanlægning. Med i eksperimentet er skolepraktikinstruktører og udvalgte skolepraktik-elever på Teknisk Erhvervsskole Center. Eksperimentet tager udgangspunkt i en hypotese om, at man, ved at bruge SKP-elevens logbog systematisk til uddannelsesplanlægning, vil kunne udnytte mulighederne for integreret virksomhedspraktik bedre. Man vil kunne skabe bedre grundlag for individuelt planlagte Eksperiment: SMV-klar institution Dette eksperiment tager udgangspunkt i behovet om at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og små og mellemstore virksomheder samt i behovet for nye praktikformer. Studerende og lærere på Diplomingeniøruddannelsen på Danmarks Tekniske Universitet eksperimenterer med kommunikationen til virksomheder, så de studerende bliver bedre rustet til at skabe værdi og agere i de mere markedsnære SMV er. Dermed finder man nye måder at samarbejde med videregående uddannelser på og skaber flere praktiksteder.

12 11 Studerende og lærere arbejder blandt andet med SMV-rettet webkommunikation, udvikling af ny virksomhedskonsulent-funktion og med forslag til, hvordan studerende på forskellige studieretninger kan samarbejde omkring afgangsprojektskrivning for den samme virksomhed. Eksperimentet tester et område, som er en del af et indledende initiativ frem mod oprettelsen af et center for innovation og entreprenørskab på DTU Diplom og i samtlige uddannelsesretninger. Eksperimentet tager udgangspunkt i en hypotese om, at en større integration mellem virksomheder og praktik kan skabe en øget kompetenceudvikling hos studerende, lærerne og virksomhedernes medarbejdere. Der vil også ske en øget fokusering på virksomhedernes gevinst ved at uddanne elever og studerende og samarbejde med institutionen. Eksperimentet er afsluttet og foregik på DTU i perioden oktober 2012 til februar Eksperiment: Professionspraktik for UU-vejledere Vejledere i Ungdommens Uddannelsesvejledning København har eksperimenteret med at etablere professionspraktik for UU-vejledere på hospitaler. Eksperimentet bygger på en hypotese om, at en professionspraktik for UU-vejledere øger vejlederens viden om og forståelse af fagets indhold, virksomhedens liv og metoder og den unges læringsmuligheder i dette felt. Vejlederen får mulighed for at deltage i et autentisk arbejds-undervisningsfællesskab. Vejlederens nye viden medvirker til at kvalificere vejledningen af de unge. En uventet effekt af eksperimentet var, at de deltagende virksomheder (hospitaler) også oplevede positive forandringer i deres praksis i forbindelse med professionspraktikken. UU København og de involverede hospitaler er derfor i gang med at undersøge mulighederne for at etablere et formaliseret samarbejde i form af professionspraktik for vejledere eller en eventuel sektorvejlederfunktion, hvor UU-vejledere kan vejlede i praksismiljøet på et hospital. Eksperimentdeltagerne giver udtryk for, at deltagelsen i et praktikbesøg på mange måder giver nogle relevante erkendelser foruden en reel indsigt i en virksomheds uddannelsestilbud og læringsmuligheder for den enkelte unge som elev i praktikdelen af uddannelsen. Dette giver UU-vejlederen ideer til, hvordan man på baggrund af en ny viden kunne udvikle redskaber til at bruge i afklaring og vejledning til et aktivt uddannelsesvalg. Eksperimentet er afsluttet og foregik i UU-Købenavn i perioden oktober 2012 til februar 2013.

13 12 Eksperiment: Midtvejsevaluering Flere undervisere oplever en manglende sammenhæng mellem de studerendes obligatoriske praktikforløb og teorien i undervisningen. Nogle uddannelser har brugt midtvejsevalueringer i praktikforløbet, men effekten heraf bliver ikke målt systematisk. Eksperimentet foregår på E-design, Energiteknologi og Multimedie på Københavns Erhvervsakademi og undersøger, hvilken effekt midtvejsevaluering i grupper har i forhold til de studerendes evne til at udvælge relevante teorier og metoder til deres afsluttende praktikopgave. Der laves også en evaluering af midtvejsevalueringen, så der skabes et konkret grundlag for at beslutte, om metoden eventuelt kan bruges på andre uddannelser. Eksperimentet bygger på hypotesen om, at hvis de studerende midtvejs i praktikken udveksler erfaringer fra deres praktik i grupper på en struktureret måde, vil de bedre kunne udvælge relevante teorier og metoder til deres afsluttende praktikopgaver. Eksperimentet foregår sådan, at de studerende til midtvejsevalueringen præsenterer deres observationer fra praktikforløbet. De præsenterer både en observation om, hvor de ser den teori de har lært anvendt i praksis, og de præsenterer en observation om, hvor der er et område i virksomheden, hvor teori måske med fordel kunne bruges. De studerendes præsentationer danner udgangspunkt for diskussioner. De kvantitative og kvalitative undersøgelser, der blev gennemført i eksperimentet viser, at en struktureret midtvejsevaluering i grupper kan styrke de studerendes forståelse af sammenhængen mellem praksis og teori og derigennem forberede dem på skrivning af den efterfølgende praktikopgave. Eksperimentet er afsluttet og foregik på Københavns Erhvervsakademi i perioden oktober 2012 til februar Eksperiment: Koordinering af praktikpladser I dag er det overladt til eleverne at søge praktikplads, og mange falder fra, fordi de ikke magter at finde en praktikplads uden vejledning og koordination fra skolens side. Teknisk Erhvervsskole Center er eneudbyder på Flymekanikkeruddannelsen. Det vil sige, at praktikpladserne er fordelt over hele landet. Det er generelt svært at få overblik over mulige praktikpladser, og der mangler en tættere relation til virksomhederne. Eksperimentet handler om, at koordinere praktikpladssøgningen bedre, så der kommer overblik over, hvad branchen kan, og over hvilke muligheder, der er for hel-eller delaftaler. Ønsket er, at der kommer flere praktikpladser og kombinationsaftaler, og at eleven oplever, at ansvaret for praktikpladssøgningen ikke kun ligger hos den enkelte elev, men at eleven vejledes og støttes gennem sin søgning.

14 13 For at få bedre overblik over branchen indsamler undervisere på Flymekanikeruddannelsen data og opbygger en tættere relation gennem besøg på virksomheder. Endelig udvikler de, i eksperimentet, en systematik, så elevene kan få glæde af overblikket. Eksperimentet foregår på Teknisk Erhvervsskole Center i perioden oktober 2012 til februar Det fortsætter i perioden marts til august Tema: Praksislæring på nye måder Eksperiment: Portfolio i praksis I eksperimentet arbejder de studerende på Rigshospitalets bioanalytikeruddannelse med at bruge portfolio som læringsredskab for at skabe større sammenhæng mellem teori og praksis. På bioanalytikeruddannelsen er de studerende allerede tæt på praksis, idet den praktiske del af uddannelsen varetages af regionens hospitaler, men i korte klinikforløb er det en udfordring at understøtte de studerendes læring, give individuel vejledning og have føling med deres læringspotentiale. ligger dog mange rigtig gode refleksioner over naturvidenskabelig praksis og omsætning af teorier til praksisfeltet. Eksperimentet bygger på en hypotese om, at de uddannelsesansvarlige bioanalytikere, ved at bruge de studerendes portfolio, får kompetencer til at erkende de studerendes læringspotentialer. Derved kan de målrette de studerendes læring bedre. Derudover tager arbejdet med portfolio udgangspunkt i den enkelte studerendes refleksioner over praksis, læringspotentialer og individuelle læringsstil. Det bidrager til, at de studerende udvikler en refleksiv praksis, der sikrer dem de rette kompetencer til rette tid og dermed en højere kvalitet af uddannelsen. Aktiviteterne i eksperimentet er blandt andet en introduktion til portfolio for de studerende, refleksionssamtaler med udgangspunkt i de studerendes præsentationsportfolier og evaluering af klinikophold. Derudover laver underviserne portfolio over de studerendes proces og deres egne didaktiske overvejelser og udvikler en portfolioguide til brug i praksis. Eksperimentet er afsluttet og foregi på Rigshospitalet i perioden september 2012 til februar Portfolio i et meget naturvidenskabeligt fag er ikke tidligere afprøvet, da refleksioner generelt betragtes som en humanistisk disciplin. Der

15 14 Eksperiment: Transfer Eksperimentet tager afsæt i udfordringen om, at elever, undervisere og vejledere oplever utilstrækkelig transfer af den viden de får i det teoretiske og praktiske læringsrum. Eksperimentet foregår på SOSU C, og handler om at bruge praksisnære dokumentationssystemer for at øge elevernes oplevelse af sammenhæng mellem teori og praksis. SOSU C arbejder i eksperimentet med praksislæring på nye måder. SOSU C etablerer tværgående fora for udvikling af nye læringsformer, der går på tværs af uddannelsessted og virksomhed og inddrager virksomheder i studierne for at øge uddannelsens relevans og sammenhæng til erhvervet. Eksperimentet viser at de studerende er blevet bedre til at overføre viden fra teori til praksis ved at have fokus på opgavens formål og indhold. Dette kvalificerer de studerendes teoretiske og praktiske refleksioner inden de varetager opgaven. Disse refleksioner medfører også, at de studerende fåer større indsigt i, hvor deres viden er manglefuld. Eksperimentet er afsluttet og foregik på Sosu C i perioden oktober 2012 til februar 2013.

16 15 Program 3: Den eksperimenterende organisation Tema: Kvalitet og styring med afsæt i praksis Eksperiment: Vidensdelingsplatform Eksperimentet foregår på Multimedie på Københavns Erhvervsakademi. Baggrunden for eksperimentet er en utilstrækkelig gennemsigtighed omkring ledelsesmæssige beslutningsprocesser ved videreførelse eller afslutning af projekter. Det medfører et usikkert grundlag for at tage beslutninger omkring forskellige tiltags værdiskabende potentiale, og at store mængder viden går tabt, når projekter og eksperimenter afsluttes. Eksperimentet bygger på en hypotese om, at hvis oplysninger er mere tilgængelige og mere interaktiv for sine interessenter, vil det forbedre gennemsigtigheden mellem de forskellige deltagende grupper. Det vil også muliggøre, at tendenser og mønstre kan identificeres og derefter spille en rolle i at påvirke fremtidige beslutninger. Hvis man udvikler et værktøj til at dokumentere dialogen mellem studerende og rådgivere i praktikforløbet, vil det fremme videndeling mellem disse og forbedre rådgivernes kapacitet. I eksperimentet udvikles et digitalt værktøj til kontinuerlig projekt- og eksperimentevaluering for at fremme gennemsigtighed af projekter og skabe videndeling samt overblik over udviklingskapacitet. Værktøjet er struktureret omkring en række online-spørgeskemaer og et dataindsamlingsværktøj i form af en hjemmeside. For få rådgivere deltog i den frivillige evaluering, så eksperimentets resultater er ikke klare. Et resultat er dog, at der er skabt grundlag for flere eksperimenter med et sådant værktøj Eksperimentet har kørt på Københavns Erhvervsakademi i perioden oktober 2012 til februar 2013 og fortsætter i de næste perioder. Eksperiment: Antropologisk undersøgelse af elevfrafald I eksperimentet er der afprøvet en kvalitativ og antropologisk tilgang til evaluerings- og kvalitetsarbejdet i forhold til frafald. Eksperimentets

17 16 idé er at undersøge, hvorfor nogle elever på SOSU C vælger at afbryde et uddannelsesforløb. Formålet med eksperimentet er at få ny viden om, hvilke årsager eleverne tillægger betydning i forbindelse med beslutningen om at stoppe på et uddannelsesforløb. Eksperimentet bidrager med viden om, hvilke forklaringer og opfattelserne eleverne har på deres eget frafald. Den viden som er kommet frem i evalueringerne er en øjenåbner til det videre kvalitetsarbejde og i forhold til nye tiltag. Resultaterne bruges til at kvalificere og udvikle eksisterende og nye tiltag, der kan øge antallet af elever, der gennemfører et uddannelsesforløb. Eksperimentet er afsluttet og foregik på SOSU C i perioden oktober 2012 til februar Eksperiment: Elevtopmøde I eksperimentet samles omkring 200 elever og 2 lærere til et stormøde på SOSU C. Formålet er, at elevernes tilgang og forventninger til elevinddragelse, forståelse af begreberne læring, undervisning og undervisningsmiljø bliver hørt i et forsøg på at øge sammenhængen mellem skoleudvikling og kvalitet. Eksperimentet forholder sig til et resultatmål i Uddannelseslaboratoriet, der handler om at øge sammenhæng mellem skoleudvikling og kvalitet, ved at flere medarbejdere og studerende deltager aktivt i skoleudviklingen. Eksperimentet er afsluttet og foregik på SOSU C i perioden oktober 2012 til februar Tema: Nye ledelsesformer og samarbejdsrelationer Eksperiment: Møde og samarbejdskultur som fremmer for kvalitetsudvikling Eksperimentet foregår på SOSU C med deltagelse af 22 undervisere. Det tager udgangspunkt i et behov for en ændret mødekultur, hvor en tilbøjelighed til at tænke administrativt fremfor pædagogisk udfordres. Eksperimentet viser, at der er en vilje i organisationen til at ændre mødekulturen. Eksperimentet forsøger gennem et re-design af mødeafholdelsen at ændre mødekulturen, så fokus kommer på kerneopgaven og dennes kvalitet. Eksperiment er afsluttet og foregik på SOSU C i perioden oktober 2012 til februar 2013.

18 17 Eksperiment: Aftagerpanelers rolle i udvikling af innovationscenter Eksperimentet undersøger effekten af et mere professionelt og sammensat innovationsnetværk På Danmarks Tekniske Universitet. Det undersøges, om det er relevant at skabe et overordnet innovationsnetværk for institutionen og samtidig, om det kan støtte DTU s generelle aftagerpaneler og studieretningernes specifikke aftagerpaneler. Et ønske med innovationsnetværket er, at det skal danne grundlag for nye metoder til virksomhedssamarbejder. Der oprettes desuden en webportal til de studerende, som afdækker de studerendes interesser for at kunne eksperimentere med nye studieretninger under innovations-ingeniøruddannelsen. Studerende, to undervisere og 20 virksomheder deltager og resultaterne fra eksperimentet spredes til resten af DTU og menes at kunne inspirere andre uddannelser med praktikforløb. Eksperimentet er afsluttet og foregik på Diplomingeniøruddannelsen på DTU i perioden oktober 2012 til februar Eksperiment: Faglige fællesskaber Eksperimentet foregår på Teknisk Erhvervsskole Center og bygger på en hypotese om, at man ved at udvikle og lede undervisningen i faglige fælleskaber frem for faggrupper bryder fagmonopolet. Derved åbnes op for en ny faglighed, der målrettes aftagernes behov. Desuden handler eksperimentet om at lede på viden. I Eksperimentet er nedsættes seks faglige fællesskaber bemandet tværorganisatorisk af ressourcepersoner inden for hvert fagligt område og af en styregruppe. De faglige fællesskaber afholder fire møder, hvor arbejdet handler om at arbejde med udfordringer og hypoteser for næste periode i Uddannelseslaboratoriet. De faglige fællesskaber indsender eksperimentforslag til styregruppen. Eksperimentet afholdes af TEC i perioden oktober 2012 til februar Det fortsætter i næste projektperiode. Eksperiment: Vidensdeling og tværorganisatorisk praksisfællesskab Eksperimentet bygger på en hypotese om, at hvis vi videndeler i et tværfagligt praksisfællesskab, hvor viden håndteres socialt på tværs af organisationen og i netværk med interessenter udenfor organisationen, så kvalificerer vi resultatet af et spørgeskema til markedsundersøgelse af luftfartsbranchen og får delt erfaringer fra de opgaver, som praksisfælleskabets medlemmer konstant får på deres respektive faglige område. Eksperimentet foregår på Teknisk Erhvervsskole Center. Undervisere og ledere arbejder ud fra en autentisk case og afholder tre tværfaglige videndelingsmøder. Spørgeskemaet kvalificeres af arbejdsgruppen og

19 18 afprøves i fire virksomheder med efterfølgende yderligere kvalificering af arbejdsgruppen. Resultater fra eksperimentet viser, at der skabes tydelig medværdi i forhold til kollegarelationer, og at det tværgående samarbejde nedbryder barrierer mellem fag og afdelinger. Videndelingen bliver tovejs både ind i eksperimentet og ud af eksperimentet til organisationen. Eksperimentet er gennemført på TEC i perioden oktober 2012 til februar Eksperimentets endelige vurdering og afslutning sker i kommende periode.

20 19 Program 5: Nye karriereveje Tema: Nye vejledningsformer Eksperiment: Agent i eget liv På Teknisk Erhvervsskole Center har elever på et grundforløbshold på it-support og vejledere arbejdet med undervisningsbaseret gruppevejledning. Eksperimentet bygger på en antagelse om, at nogle af de dilemmaer og kriser, der opstår undervejs i et uddannelsesforløb hos det enkelte menneske, er strukturelle og universelle og derfor med fordel kan bearbejdes i grupper gennem forløb med undervisningsbaseret gruppevejledning. Efter eksperimentet er der indsamlet data via anonymt spørgeskema til eleverne, plenum diskussioner med opklarende spørgsmål fra vejleder og logbog over forløbet. Eksperimentet viser, at der mangler et tilbud, hvor vejleder og elever mødes i en anden konstellation end én til én vejledning. Gruppevejledning giver således vejlederne friske øjne på gamle problemstillinger. Eksempelvis til problemløsning i forhold til fastholdelse af eleverne, hvor man kunne inddrage eleverne på en anden- og mere inklusiv måde. Elevgruppens aldersfordeling -18 til 45 år og dermed forskellige erfaringsgrundlag, kan med fordel udnyttes i vejledningen. Eksperimentet er afsluttet og foregik på TEC i perioden oktober 2012 februar Eksperiment: Fra Erhvervsuddannelse til videregående uddannelse Kun 8 % med en SOSU Erhvervsuddannelse læser videre på uddannelse. Der er behov for, at flere sosu-elever tager en videregående uddannelse for at forebygge arbejdsløshed i feltet nu og fremover. Eksperimentet bygger på en hypotese om, at vi ved at bruge en anden vejledningsform kan påvirke disse 8 % til at læse videre. Eksperimentet arbejder med nye vejledningsformer og går ud på at afholde en karrieredag, hvor vejledere og undervisere har inviteret gæster til at fortælle om deres arbejdsliv og uddannelsesvalg i tre forskellige workshops: Arbejdslivskarriere på baggrund af EUD alene, Arbejdslivskarriere på baggrund af EUD og akademiuddannelse og endelig en EUD er, der har valgt at læse videre som professionsbachelorer.

21 20 I eksperimentet undersøges elevernes lyst til at læse videre og deres oplevelse af muligheder for at læse videre. Der måles på klasser, der var med i karrieredagen, og på klasser, der ikke var med for at se, om der var en forskel. Der indsamles data ved hjælp af spørgeskema og analyseres på eksperimentgruppernes observationer på dagen. Eksperimentet viser, at: Cirka 70 % af de nystartede elever ønsker at læse videre, så vi har fat i en relevant udfordring, da kun 8 % rent faktisk ender med at læse videre Eleverne efterlyser mere viden om deres muligheder Umiddelbart gav eksperimentet ikke den tilsigtede virkning, når vi sammenligner den gruppe af elever, der blev tilbudt eksperimentet set i lyset til referencegruppen Det giver god mening for alle at inddrage samarbejdspartnere fra praksisfeltet i undervisningen og vejledningen Eksperimentet er afsluttet og foregik på SOSU C i perioden oktober 2012 til februar Eksperiment: Det sociale netværk Forskning viser, at det sociale studiemiljø har stor betydning for frafald. Eksperimentet tager afsæt en hypotese om, at hvis vi forbedrer det sociale studiemiljø ved at styrke det sociale netværk med en tidlig indsats, så vil flere gennemføre uddannelsen. Eksperimentet foregår på Københavns Erhvervsakademi og handler om at forbedre studiemiljøet gennem nye vejledningsformer. Studievejlederne deltager i de studerendes introuge, hvor de kan sætte målrettet ind med teambuilding-øvelser og kreative aktiviteter, der skaber faglig og personlig tilknytning til uddannelsen. Sidst i forløbet er der, som en del af eksperimentet, gennemført fokusgruppeinterviews med de studerende med fokus på det kreative fællesskabs betydning for deres trivsel. Eksperimentet er evalueret kvantitativt og kvalitativt. Frafaldet er klart mindre foråret 2013 end foråret 2012, men for at svare entydigt på eksperimentets hypotese, skal vi måle effekten senere i forløbet. De studerende vurderer dog, at introforløbet var med til at give dem oplevelsen af at være havnet på den rigtige hylde fagligt. De vurderer også, at teambuilding-øvelserne er vigtige for at skabe grundlag for et godt socialt studiemiljø. Eksperimentet er afsluttet og foregik på KEA i perioden oktober 2012 til februar 2013.

22 21 Tema: Nye former for virksomhedstilknytning Eksperiment: Kollektivt vejledningsforløb for unge og deres forældre i samarbejde med virksomhed Mange unge fravælger en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse. Eksperimentet foregår på Ungdommens Uddannelsesvejledning København og bygger på en antagelse om, at samarbejde og inddragelse af erhvervslivet gør, at viden om EUD hos de unge og deres forældre øges og i sidste ende kan befordre, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Sidst men ikke mindst åbner eksperimentet op for virksomhedstilknytning og dialog for de unge. Tre unge har på baggrund af eksperimentet ændret uddannelsesvalg. Eksperimentet er afsluttet og foregik på UU København i perioden oktober 2012 til februar I eksperimentet arrangerer UU København en uddannelsesaften for 9. og 10. klasses elever og deres forældre i samarbejde med en brancheorganisation (hotel- og restaurationsbranchen), en EUD-skole og en virksomhed. Arrangementet afholdes i virksomhed, hvor de unge og deres forældre gennem walk-and-talk får indblik i udbuddet af erhvervsrettede funktioner og uddannelsesmuligheder. Eksperimentet viser, at en uddannelsesaften, hvor vejledningen er flyttet ud af vejledningskontoret og arrangeret i en vejledningsform baseret på et møde med virkeligheden og den personlige historie giver eleverne og deres forældre mulighed for at se nye sammenhænge mellem uddannelse og beskæftigelse, samt at få et mere nuanceret billede af uddannelserne og bedre dialog mellem forældre og unge.

23 22 31 uddannelseseksperimenter Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium /v Teknisk Erhvervsskole Center og Professionshøjskolen Metropol Teknisk Erhvervsskole Center Nordre Fasanvej Frederiksberg C Professionshøjskolen Metropol Tagensvej København N Projektchef Dorrit Sørensen doso@phmetropol.dk

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Det erhvervsrettede uddannelseslab

Det erhvervsrettede uddannelseslab Det erhvervsrettede uddannelseslab Forsker og praktikerkonference 19.04.2012 Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Stedet hvor vi eksperimenterer Hvem er Det Erhvervsrettede Uddannelseslab- Uddannelsesinstitutioner.

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Erhvervsfaglig differentiering V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Definition af differentiering på SOSU C Differentiering er en måde at tilrettelægge undervisning på, således at elevernes ressourcer

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

MENTOR/PORTFOLIO. - talent og mo+va+on

MENTOR/PORTFOLIO. - talent og mo+va+on MENTOR/PORTFOLIO - talent og mo+va+on HYPOTESE Når den studerende stø,es i at formulere og forfølge personlige mål i studiet, og når underviser og studerende sammen evaluerer udviklingsprocessen i forhold

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af

Læs mere

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Talent og motivation

Talent og motivation Talent og motivation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? For at fastholde og fremme flere talentfulde elever og studerende

Læs mere

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer: Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosF14 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 26/6 2017 samt mundtlig evaluering 19/6 2017

Læs mere

Generel klinisk studieplan

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle Generel klinisk studieplan Skabelon Godkendt af Taktisk Styregruppe d. 20.2.2017. 24-02-2017 TS 1180943 Indhold Indledning 2 Den almene del 2 Overordnet

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Uddannelse i praksis

Uddannelse i praksis Uddannelse i praksis Lokal kvalitetsaftale om uddannelse i praksis Sociale Forhold & Beskæftigelse Uddannelseshandleplanen MSB Indledning Denne lokale kvalitetsaftale sætter fælles retningslinjer for,

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje

Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Udviklingslaboratoriet for karriere Oktober 2014 2 Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Udviklingslaboratoriet for karriere

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole på Djursland, som tilbyder en lang række spændende og udfordrende ungdomsuddannelser.

1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole på Djursland, som tilbyder en lang række spændende og udfordrende ungdomsuddannelser. Viden Djurs - Den lokale undervisningsplan niveau I Det første niveau af den lokale undervisningsplan er gældende for alle skolens erhvervsuddannelser. 1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Byggesten/tema Indsats i 2013 Indsats i 2014 Indsats >2014 X X X X X X

Byggesten/tema Indsats i 2013 Indsats i 2014 Indsats >2014 X X X X X X Handleplaner for Bioanalytikeruddannelsen Metropol, 8. februar Oversigt: Byggesten/tema Indsats i Indsats i Indsats > Lærings- og undervisningsmiljøer Mere performativitet Mere forskningsbaseret viden

Læs mere

Praktikvejlederuddannelsen Modul 1

Praktikvejlederuddannelsen Modul 1 Praktikvejlederuddannelsen august 2017 Praktikvejlederuddannelsen Modul 1 Dato Dage Tema for dagen Underviser Mandag d. 4/9 Dag 1 Velkommen Kendskab til SOSU uddannelserne og uddannelsestænkning Tirsdag

Læs mere

SoSu Fyn. Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent. Talent for faget

SoSu Fyn. Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent. Talent for faget SoSu Fyn Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent Talent for faget I en række rapporter fra bl.a. Niras og undervisningsministeriet peges der på betydningen

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosE13 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 7/2 2017 samt mundtlig evaluering 24/1 2017

Læs mere

I praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver.

I praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver. Praktikuddannelsen Formål I praktikuddannelsen skal eleven tilegne sig erhvervsfaglig kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret

Læs mere

4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder

4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder TIL LEDERE 4 VEJE Materiale til undervisningsbaseret vejledning i 6. og 7. klasse DE UNGES UDBYTTE AF 4 VEJE? MATERIALET EN UNG, DER HAR PRØVET 4 VEJE HAR: fået grundlæggende information om erhvervsuddannelser

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt Velkommen til Københavns Tekniske Skole Dagens program 9.20: KTS og strategien i lyset af regeringens EUD-reform 10.20: Eux Praktikcenteret

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

STRATEGI Version

STRATEGI Version STRATEGI 2018-2022 1 Forord til strategi 2018-2022 Neden for følger strategi 2018-2022 for EUC Nordvestsjælland. Strategien bygger på følgende fem principper: 1. Vores arbejde understøtter altid den overordnede

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

HVORDAN FASTHOLDER VI FLERE UNGE PÅ EUD?

HVORDAN FASTHOLDER VI FLERE UNGE PÅ EUD? HVORDAN FASTHOLDER VI FLERE UNGE PÅ EUD? HVAD SKAL VI TALE OM I DAG?» Forskningskortlægning kort fortalt» Hvad siger forskningen om fastholdelse? TAKE AWAYS» Brug forskning til serviceeftersyn» Tilpas

Læs mere

Skolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon:

Skolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon: Viden Djurs - Den lokale undervisningsplan niveau I Det første niveau af den lokale undervisningsplan er gældende for alle skolens erhvervsuddannelser. 1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Selvevaluering - VID Gymnasier

Selvevaluering - VID Gymnasier Selvevaluering - VID Gymnasier Handelsgymnasium Grenaa, Handelsgymnasium Rønde og Teknisk Gymnasium Grenaa Medarbejdere og ledere på VID Gymnasier har for skoleåret 2015/16 valgt at arbejde med en række

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD

BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD 1. TEMA 1 2 1.1 Tiltag 1: Undervisningsforløb med virksomhedstilknytning 2 1.2 Tiltag 2: Working on your skills 7 2. TEMA 2 22 2.1 Tiltag 1: Plakat og signaturret 22 2.2 Tiltag

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019

Gør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019 Gør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019 1 VELKOMMEN Klikforatredigerei master 4 5 Gad vide, hvordan man gør ting på mit praktiksted? Gad vide, hvordan min praktikvejleder

Læs mere

Velkommen hjem i Minecraft

Velkommen hjem i Minecraft Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Kortere virksomhedsforløb for erhvervsskolelærere

Kortere virksomhedsforløb for erhvervsskolelærere Kortere virksomhedsforløb for erhvervsskolelærere Et inspirationsprogram for Undervisningsministeriet 1. marts 2016 Agenda 1. Motivation for igangsættelse af programmet og skoleprojekterne 2. Før-fasen

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA

Læs mere

Uddannelsesudvalg Sygeplejerskeuddannelsen

Uddannelsesudvalg Sygeplejerskeuddannelsen Documents and Settings\chsv\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\T5HVJRZX\Referat 7 marts 2012.docx Dato & tid 7.3 2012 kl. 15-17 Referent Lisbeth Ahl Afbud Rene Priess, Ingrid

Læs mere