Politisk og teknisk situation for BV undersøgelse ved Knud V Christensen

Transkript

1 Revision af 1. april 2011 Politisk og teknisk situation for BV undersøgelse ved Denne samling af aspekter ud fra kontakt til de, som jeg har fundet kunne være nyttig har ikke en helt logisk opstilling. Ved sidste generalforsamling, meddelte vi, 5. Forslag fra bestyrelsen. Herunder fremlæggelse af investeringsplan for kommende år. Samarbejde med Terndrup fjernvarmeværk, intet besluttet. Torsdag den 9. december holdt vi møde med TM Bygningsafdeling (Administrationen) fra Rebild Kommune Peter Henneby (PEHE) Torben Ingstrup (TOIN Se bilag 7 og heraf fremgår at, at Kommunen IKKE kommer med råd og hjælp til vores situation men at de vil hjælpe med at få godt Projektforslag igennem. Altså er det op til bestyrelsen at finde de aspekter, som vi kan have som pejling på en god løsning for Bælum, så huspriserne ikke falder helt i bund og så vi som forbrugere har tålelige varmepriser. Ud fra oversigt fra Industrivarme kendte vi, at etablering af Røggaskøler er en god investering Bestyrelsesmøde d kl Tilbud fra xenergi på nyt S.R.O anlæg. Fremlagte plan om S.R.O anlæg og ecomiser (røggaskøler). Endelige papirer om disse anlæg skal godkendes af næstformand + kasserer. Søren Berthelsen deltog ikke i behandlingen af punkt 7 og 8.(idet hans firma udfører en ELledningerne). Kontrakterne var af en sådan beskaffenhed, at Klaus og jeg ikke fandt det ok at skrive dem under uden yderligere supplering efter et møde på værket med deltagelse af Henrik, Søren, Benny og Klaus Jørn Knud blev vi enige om at jeg skulle sende vores kommentarer og ønsker til de 2 firmaer se Bilag 1, 2, og 3 Samtidig gik jeg i gang med at ringe til alle de, som jeg gennem de sidste 5 år har haft kontakt til og de et også med i de efterfølgende sider Konklusion Undersøgelse ved Plan & Projekt juli 2009 konkluderer, at vi ifølge Varmeforsyningsloven begrundet også i retssager er bundet op på Ngas som energikilde. Det samme konkluderes af Gasekspert John Tang Fra DFF. Uffe Bro, Advokat og formand i DFF og Løgstør Varmeværk har erfaringer med at fusionerer varmeværker og siger, at ved fusion mellem Terndrup Fjernvarme TF og Bælum Varmeværk BV skal vi blot bruge den energikilde i de 2 produktionssteder, som giver den billigste pris og det vil overvejende være halmfyr. Ingen anfører betydningen af at producere el eller at bruge el når vindmøller laver for meget strøm. Er Ngas vores eneste mulige energikilde bør vi nok undersøge at få etableret ELkedel og måske ny større gasmotor men taler vi kun 3 år frem er det måske mest økonomisk at renovere vores eksisterende anlæg. For hver gang gassen stiger med 1 kr. giver det en udgift for en almindelig husstand på ca kr. svarende til at huspriser dermed risikerer at falde så et rigtigt valg er afgørende.

2 På Bilag 1 ses mail med spørgsmål til Industrivarme og Xergi På Bilag 2 ses svar fra Xergi Firmaet ønsker ikke at give noget skriftligt men tilbyder et møde og da Benny og Søren er underrettet ja så har jeg valgt ikke at gøre noget for at få et møde i stand. På Bilag 3 ses svar fra Industrivarme Fra: Jens Sørensen [mailto:jens@industrivarme.dk] Sendt: 31. januar :39 Emne: RØGGASKØLING PÅ KW VARMTVANDSKEDEL Hej Knud Hermed fremsendes svar på dine spørgsmål, vedr. påbygning af røggaskøler på kw kedel. Herudover er der vedlagt et datablad på røggaskøleren, med beregnede ydelser ved 25 % 50 % 75 % og 100 % belastning. Tegninger af anlægget visende 4 forskellige driftssituationer, tegning 1/4 kedeldrift alene, tegning 2/4motorer i drift alene, tegning 3/4motorer og kedel i drift samtidigt. Hvis I ønsker at køre udenom akkumuleringstanken og direkte ud i fjernvarmesystemet, skal anlægget forsynes med yderligere 2 stk. motorventiler, en der afspærrer mod akkumuleringstanken (lukket) og en monteret på bypasset ved den frekvensregulerede pumpe. (SE tegning 4/4) Med venlig hilsen Salgschef Jens Sørensen Phone: Tlf. direkte: Mobile: Altså et svar som bevirker, at det er interessant at ønske et møde med Jens Af fremsendt skema finder jeg: Belastning Effekt Kedels virkningsgrad 91,17 91,87 92,33 93,31 Tilvækst ved lav indfyring 16,541 18, ,8632 returvand 35 grader , ,8 besparelse i % Sum 15, , , ,08924 besparelse i % røggas 15, , , ,94924 returvand 42 grader ,1 99,6 besparelse i % Sum 12, , , ,77959 besparelse i % røggas 12, , , ,63959 Og ud af tabel ser det ud til at der kan spares op mod 14 % i energi

3 Bennys registrering (som jeg har fået kopi af) Gasprisen incl afgift mm. er ca. 5,7 kr. Kan der spares 10 % fås for gasforbrug til kedel m3 = > kr. i besparelse ved etablering af Røggaskøler Kan der ved røggaskøler spares % fås besparelse kkr pr år Så en røggaskøler er tilbagebetalt på 1 2 år Styresystem Dertil kom så, at vores SRO PLC anlæg af firmaet Xergi blev dømt ude nok i sammenhæng med at røggaskøleren, efter forslag, betingede en anden styring af kedel (med effekt på vist 80 % og varme ud over forbrug, lagret i tanke) SROanlæg, Styring, Regulering og Overvågning, anlæg til automatisk styring, regulering og overvågning af procesforløb i fx bygninger, kraftværker og industri og trafikanlæg Formålet er at sikre ensartet kvalitet, opnå økonomisk optimal produktion samt sikre mod skader på mennesker og miljø. Styringen bringer en proces til at gennemløbe en sekvens af tilstande, reguleringen fastholder processen i et arbejdspunkt, og overvågningen anvender signaler fra sensorer til kontrol af kvalitet og detektion af fejl. PLC Der er mange tilgængelige opbygninger af PLC er, også fra en enkel fabrikant. Men, de indeholder alle nogle fælles komponenter og koncepter. De vigtigste komponenter er: Strøm forsyning: De kan være indbygget i PLC en eller være en ekstern enhed. Almindelige spændings niveauer som PLC en tager (med eller uden strømforsyninger) er 24Vdc, 120Vac og 220Vac. CPU (Central Processing Unit): Den centrale computer hvor lader logikken er lagret og behandlet. I/O (Input/Output): Der er brug for at antal indgangs og udgangs terminaler for at PLC en kan overvåge processen og starte handlinger. Indikator lamper: De viser PLC ens status, inklusiv tændt, kørende program, og fejl. De er vigtige når der skal findes fejl. En forandring af SRO anlæg til kr. nu i en situation, hvor vi ikke har taget beslutning om værkets fremtid var for mig at se svær Hvilke suppleringer skulle vi have, hvis vi skal investere i ELkedler Pillefyr ved siden af værket eller for den sags skyld, hvis vi kan få varme fra Terndrup Altså Siden Xergi ikke ønskede gennem skrift at supplere udkast til aftale kunne vi kun komme videre ved et bestyrelsesmøde, hvor så bestyrelsesflertal måtte give accept af Xergi s tilbud. og dette er ikke sket I mellemtiden har vi haft EL:con til at se på anlægget og de kommer med kontroltilbud (og de siger at anlægget sagtens kan køre 2 år mere).

4 GASPRISER HNG Nyhedsbrev modtaget 18 maj Fra: Bent L. Pedersen Sendt: 26. januar :19 Til: Emne: Vedr.: SV: Vedr.: Bælum Hej Knud Det er rigtigt, der kan fastprissikres yderligere. Betingelsen er de samme, som i nuværende aftale. Mængder udover de fastprissikrede gasmængder afregnes til den variable gaspris. Hvis den fastprissikrede gasmængde ikke forbruges, afregnes differencen mellem den faste gaspris og den variable gaspris. Med venlig hilsen Bent L. Pedersen Tlf: Fax: bep@naturgas.dk

5 Gaspriser sammenhørende med vore varmepriser varmepriser Molekyle priser 230 øre pris 610 kr. 300 øre pris 735 kr. 400 øre pris 915 kr. 500 øre pris 1090 kr. Altså en stigning på 1 kr. betinger en stigning på 200 kr. på MWh i varmeprisstigning gaspriser Gaspriser oplyst den 22. marts ører (1) fra 31. november til 2011 til 31. august ,1 (2) fra 31. august 2012 til 31. august ,8 (3) fra 31. august august ,6 Med ovennævnte priser kunne vi sikre, at varmeprisen vil holde sig under ca. 730 kr. på MWh Vi orkede ikke kl. 23 at tage stilling til faste priser da klokken var blevet 23 Lån At låne 1 mio. kr og forrente (og afskrive over 3 år den tid, hvor nye for hold for værket må være etableret) koster Ved Kommune Kredit , kr. Kræver Projektplan og Kommunens accept Ved Spar Nord , kr. så det giver tallene: Der skal betales kr. i 3 år fordelt på MWh giver det tillægspris på 48 kr. pr MWh

6 Politiske muligheder. Ifølge Ingeniøren i uge 11 blev regeringens nye energipolitik beskrevet med udsigt til at der sidst på året bliver indført frit valg af energikilde (mellem biobrændsel og andet). Samarbejde med TF kræver fusion Uffe Bro, Advokat Tlf.: (ringer til mig søndag ved 13 tiden d 20. marts) Bilag 4 Formand for DFF s bestyrelse og formand for Løgstør, Ranum, Vindblæs Fjernvarme Se Bilag 4 De 3 selskaber er fusioneret derved er der givet accept for princippet frit brændselsvalg, idet der på værkerne er brugt gas, kul, træpiller men væsentligst halm og billigste brændsel bruges. BV vil ikke kunne skifte brændsel ved køb af varme i Terndrup Det bevidner sagen for Visborg (Køb af varme i Hadsund afvist ved højeste instans) Benny oplyser, at Øster Hurup har fået afslag for indsendt Projektforslag om at bygge halmfyret værk. Uffe Bro tilbyder at komme til et møde med TF og BV s bestyrelser og forklare, hvorledes fusionsprocesserne har kørt ved Ranum og Vindblæs. Han har model til gældsfordeling så man ikke bare blander kasserne. Han vil kunne udarbejde Projektforslag og indhente godkendelser ved Kommune og Energistyrelse for ca kr. Dertil kommer de tekniske løsninger for rørføring, vekslere, pumper mm. Elselskaber Se bilag 5 Forhandlere af EL på det frie elmarked (evt. salg af vores 1,46 MWh EL og evt. køb af det samme til ELkedel) Der er ikke noget ønske fra elselskaberne, at have BV som buffer og sikkerhed ej heller en politik om, at vi er energirigtige, hvis vi installerede ELkedel og dermed skaffede for meget strøm fra vindmøller. Dog skal vi ikke længere betale 2 mio. kr. ved at købe strøm baglæns i være transformatorer Dansk Fjernvarme Forening DFF ved John Tang Se bilag 6 Bestyrelsesmedlem i DFF Thorkil Kjærsgaard tk@skej.dk, giver udtryk for at varmepriser baseret på gas som energikilde frygtes at eksplodere inden for en kort årrække og henviser til John Tang DFF, som skulle have fingeren på pulsen i forhold til DFF John Tang konkluderer: Køb af varme fra TF er ikke politisk muligt endnu Der er nok brug for gasfyrede værker år endnu (men siger ikke noget om gasprisers mulige himmelflugt) Tretrins betaling af produceret strøm vil gælde til At vi kan køre 3 trins løsning, kan muliggøre, at vi kan køre med motorer i dagtimerne spec om sommeren. Motorerne støjer ikke så meget som fyret gør.

7 Det har ligget fast, at vi SKAL have en afgørelse inden den 1. december 2011 Det kan evt. udsættes til oktober 2012 Med de mange ukendte faktorer bør vi så begynde en investering nu Og ikke se tiden an, som anden løsning er mere økonomisk for Bælum by Stiger gasprisen til 4,75 kr. (som den var oppe på i august 2008) vil varmeprisen for et Standardhus på 130 m2 stige med ca hvilket med nyværende forrentning på 2 % betyder at huspriserne i Bælum kan falde med kr. Er BV ikke bare for lille til at møde fremtidens krav rapporteringer, energibesparelser, bestyrelsesansvar mm.

8 Eksempler på Varmeværker Terndrup Fjernvarme Søren og jeg har været ovre hos Terndrup Fjernvarmeværk den 3. marts med henblik på, at en aftale om køb af varme SKAL være således udformet, at varmeprisen regnes efter konkrete udgifter, som andre om 10 år også ville kunne forstå og forholde sig til juridisk. Følgende er modtaget med mail fra Anders Jensen som har fået BV Årsrapport som grundlag. Ved bestyrelsesmødet blev følgende fremlagt Bælum og Terndrup Varmeværker februar 2011 Terndrup Fjernvarme regnskab og budget 08/09 Real 09/10 Real. 10/11 Budget 11/12 Budget (10) 11/12 Budget (15) Bælum 10/11 Bælum 10/11 Bælum 10/11 Senarie 1 Senarie 2 Senarie 3 Omsætning Variable omkostninger excl. Løn Faste omkostninger incl. Løn Afskrivninger Renter Resultat Fortjeneste i % Beregning af produktionspris pr. mvh Omkostninger Solgt mwh Terndrup Solgt mwh Bælum Forudsætninger: Variableomkostninger fordeles efter forbrugt mwh. D.v.s i senarie 1 med 11/27 dele. Faste omkostninger andrager alene lønninger. Vi må forudsætte at mere volumen også giver mere arbejde til halmindkørsel, truckkørsel m.v.. Terndrups nyanlæg forventes at koste 14 mio. kr. Vi forudsætter at denne afskrives over 10 år. D.v.s. 1,4 mio. kr. om året. I regnestykket er forudsat, at BF betaler fordelingsvis af en årlig afskrivning på tkr D.v.s. tkr. 700 fordelt efter mwh fordelingsnøglen. Vi må jo antage, at der sker et merslid på anlægget. TF fortjeneste er sat til 15% af BF indkøb af varme. Hvis vi aftaler en fordelingsnøgle ud fra ovennævnte forudsætninger må det da være til at styre hvem der skal betale hvad i et fremtidigt samarbejde, da vi kan måle salg af mwh til henholdsvis Bælum og Terndrup. Det kræver selvfølgelig at vi inddeler regnskabet efter de poster vi nu engang bliver enige om skal være fællesposter. Ledningstab på 6% på ny ledning og ledningstab i bynet på 25% er indregnet, så det svarer til et salg i Bælum på 7775 mwh. Der er ikke taget højde for eventuelle kommende biomasseafgifter o.l. Produktionspris pr. mwh Pris pr. mwh Bælum afskr. 10 år afskr. 15 år afskr. 10 år afskr. 10 år afskr. 10 år Bælum Varmeværk februar 2011 Budget ny ledning og køb af varme i Terndrup Omsætning 0 Variable omkostninger excl. Løn 3350 Faste omkostninger incl. Løn 250 Afskrivninger 320 Renter 360 Resultat 4280 Forudsætninger: Bælum har afskrevet nuværende anlæg og gæld er tilbagebetalt. Nyanlæg ledning m.v. kr Ny ledning afskrives over 25 år. Besparelse på faste omkostninger på tkr. 250 p.a. Der kan optages et kommunekreditforeningslån med 25 års løbetid til en fast rente på 4,5% p.a. Der produceres ikke el og forbruges gas. Er der økonomi i, at tænde gaskedlen ind imellem og produceres strøm? Hvilke udgifter står I overfor de kommende år med renovering af nuværende anlæg? Beregning af produktionspris pr. mvh Omkostninger 4280 Solgt mwh 7276 Produktionspris pr. mwh 588 Hvis BV laves om til en pumpestation, vil varmeprise i Bælum være 588 kr. pr MWh Varmeprisen i Terndrup har de sidste 10 år været konstant ca. 450 kr. pr MWh i fast afgift og 900 kr. i målerleje pr år. Ved at blive en del af TF, kan fremtidens krav til besparelse og administration klares ved betaling af den Driftsleder i TF. At få halm som fyringskilde, kan også spare samfundet for at skulle købe dyr gas i udlandet. Det kan være med til at mindske vores betalingsunderskud over for udlandet.

9 Østervrå Varmeværk, Industrivej 3, 9750 Per Rank De har 3 MW ELkedler, som kører hele tiden og som elopkøber styrer indfyringen i efter aftalte priser Erfa for 3 måneder dec 10 jan 11 feb 11 Energi Nord Distribution afgift kr do. Ledningstab (på 800 m til transformator kr Nordjysk ELhandel: Elkøb kr Afgiftslempelse Told skat kr Produktionspris kr Produktion MWh Pris pr MWh varme kr Det er Per og Jørgen Therkildsen Østervrå A/, Tel , Høngårdsvej 41, 9750 Øster Vrå, som har monteret 0,8x0,8x1,8 m3 skabe For vores 1,46 MW skulle vi have 5 sådanne kasser til at stå og det kunne der vel blive plads til oppe ved løftet ind mød væggen til værkstedet Pris ca. 1.5 mio. kr Er gas eneste mulighed, bør ELkedel nok indgå i en investeringsplan Blenstrup Jørgen Knudsen (tdl. kasserer håber snart af flytte til Aalborg) De har lige aftalt fast pris for ½ gasforbrug og spec aftale for resten De blev anbefalet røggasafkøler > købte nyt 2MW fyr incl røggasafkøler. pris incl ny PLCstyring. Projekt udført af J P H Rådgivende ingeniører Slotsgade 88, 9330 Dronninglund, Varmepris er 920 kr./mwh (incl moms?) kr./år i fast afgift og kr./år i målerleje De har Energinord til at levere gas og til at styre elsalg (når prisen er rigtig) Fra: Stig Juhl [mailto:stigjuhl@mail.dk] står for energisalg Jeg har talt med Jørgen Knudsen som nævner, at I har fået ny ovn med røggaskøler incl ny PLC styring for en lille mio. kr og at det er J P H Rådgivende Ingeniører, som har lavet projektet og jeg forstår, at du er "koordinator" for "salg af EL" (er det HEF Bjarne Randrup) Det vil glæde mig at vide har JPH lavet udbudsmateriale og indhentet tilbud fra flere leverandører JA udbud og tilsyn ca kr kører fyret varme over på akkumulatortanke NEJ kan ELkøber selv starte jeres motorer, når der er "penge i" ELproduktion NEJ HEF ved Jacob Randrup laver plan for slag af EL til Energi DK Er der et tal for ca. hvor mange timer om ugen at motorerne kører (eller pr måned) Spørg Jacob Ovenstående kan måske hjælpe os til at søge mod den rigtige løsning her ved Bælum Varmeværk Så tak om du vil give et svar Skørping Martin Varmepris er produktionsomkostninger % til administration mm. i forhold til kontrakt med Rebild 2008 = 200 kr. og kr./mwh + moms. Priserne justeres ved regnskabsårets afslutning og er ikke variabel i forhold til aftagen mængde Rebild Arden De betaler ca. 200 kr. pr MWh ved køb fra Rockwool

10 2 halmfyrede værker på Samsø Nedennævnte Entreprenørfirma med 28 ansatte passer de 2 halmfyrede værker Kremmer Jensen ApS Entreprenør og Maskinstation Selsinggård Samsø Tlf.: post@kremmer.dk Entreprenørafdelingen: Kurt Kremmer Jensen, mobil: Fader Arne er nok chef for foretagendet 28 mand incl 3 smede Landbrugsafdelingen: Peder Kremmer Jensen mobil: Thomas Kremmer Jensen mobil: 2081 Onsbjerg Værket ejes af firmaet (Arne) (Thomas har været ved Dragsgård i 9 år) kr. pr md. for pasning De har et LINKA MASKINFABRIK A/S Nylandsvej 38 DK6940 LEM ST. Tlf Fax linka@linka.dk På ca. 0,6 MW (67 baller i døgnet) Det kan river klare Soltørt rug og hvedehalm er meget svært at rive op De har lade til 600 ton halm købspris 60 øre/kg ved tilkørsel herefter 72 øre/kg ( fradrag ved for høj vand %) 3 km ledning > 31 +½ % varmetab ingen vandtab Firmaets smede forestår rep. efter regning, incl fejning af rør 3 gange om året Værkets pris 5,5 mio. kr. + 2 mio. kr. i tilskud fra Energistyrelsen Firmaet driver også Balle Brundby Også LIN_KA fyr, på 1,6 MW river er for lille > 10 gange oftere fejlmelding end i Onsbjerg kr. pr md. for pasning 6 km ledning > 31 +½ % varmetab + stort vandtab leverer til 80 huse Firmaets smede forestår rep. efter regning, incl fejning af rør 3 gange om året Skal vi bygge halmfyret værk, kan vi indsendte erfaringer med anlæg og hvor krævende det er at passe værker af vores størrelse Balle Brundby Fjernvarme AMBA Merete Buchhave Bygget i 2004 for 13,5 mio. kr. + 2,5 mio. kr. i tilskud fra Energistyrelsen 276 brugere Pris fast afgift for alm. husstand De skulle spare MWh men har sparet for 78 MWh (ved at Energiakademiet har skrevet ud) Ud fra priser oplyst af Merete koster det ca. 330 kr. i 2010 priser at fremstille 1 MWh varme på halmfyret Disse priser er incl at værket har fået 30 % i tilskud ved etablering så vi kan nok ikke selv fremstille halmvarme billigere end ved køb fra Terndrup Års Hornum Jan Clement Mtlf mail jcl@aarsfjv.dk Elkedler kører når prisen er negativ og altså, når der er et tilskud på 200 kr. pr MWh (har været nede på 750 kr.) ELkedlen har i alt kørt 173 timer (og der er 1MW kedel) men da transport og afgifter udgør ca. 300 kr./mwh er det ikke noget at råbe hurra for når de ellers har gratis spildvarme (overskud af affald) Ledning mellem Aars og Hornum er 7,5 m lang Ø 139 mm. frem og 168 mm. retur i Ø 268 kappe Om vinteren køres 3 MW med udgang 85grader Aars og 84 grader ind i Hornum Om sommeren køres 0,5 MW med udgang 84 Aars og 78 grader ind i Hornum Hvor meget energi det er får jeg måske på en mail Rør Hammel Hjerm er Isopluds med Ø 168 og her er retur stiger 3 grader på returvejen

11 Dato: 3. april 2011 Side 1 Tfl.: / Bilag 1 Mail.: Til Industrivarme A/S og Xergi BV fremtid Røggaskøler (RK) nyt Styresystem Til generalforsamling annoncerede vi, at vi forventede at etablere røggasføler til ca. 0,5 mio. kr. som kan betales tilbage på 2 år ved øget udnyttelse af gassens varme. Vores Varmemester Benny Asp Laursen og Formand Søren Bertelsen har siden haft møder og dialog med jer, som har ført til dokumenterne Industrivarme A/S, Tilbudsnr Xergi, Tilbudsnr rev 1 Inden vi kan skrive aftale, har bestyrelsen indvilliget i, at jeg forsøger at få analyseret de tekniske funktioner, driftsikkerhed, økonomi incl tilbagebetaling. Det er definitivt, at vore gasmotorer er nedslidte sommeren 2012 så vi SKAL inden 1. december 2011 have analyseret og fundet en økonomisk måde at producere varme på i min 5 år frem. Hovedrenovering af motorer eller skal vi f.eks. have etableret et pillefyr på 0,99 MW? Dette brev kan jeg ikke udforme tilstrækkelig teknisk til at der skabes en fuldstændig klarhed over de elementer, som jeg mener, skal beskrives / vurderes. Men for at komme i gang tillader jeg mig at skrive følgende: Spørgsmål til Industrivarme A/S 1. Kan kedel køre i kredsløb sammen med motorerne som den gør nu (returvand løber gennem RK og ind gennem motorer for at få fuld gennemstrømning)? 2. Vil vi kunne styre, at max gasforbrug stadig er 340 m2 Ngas i timen? 3. Hvis vi skal på det fire elmarked, skal buffertankene vel helst være "tomme", så motorer kan køre i de timer vi har aftale om altså skal kedlen kun køre med den effekt, som skal leveres til byen hvorledes styres flowet i rørene? hvor stor besparelse/udnyttelse vil der da være på røggaskøleren? 4. Hvis kedel SKAL køre med høj effekt for, at der er nogen væsentlig besparelse ved røggaskøler hvad bliver så effekt tabet fra oplagring af varme i tanke ( ses i sammenhæng med 3) 5. Kan vi få en graf over besparelse som funktion af indløbstemperatur (temp. på returvand fra byen)? og det skal vel ses i lyset af udnyttelsesgraden af kedlen? 6. Vil der forekomme temperaturer i skorsten mm, som giver øget korrosion? 7. Kondensvand hvad koster det i kemikalier at "neutralisere" den øgede mængde? 8. Kræves der miljøgodkendelse af / tilladelse til at neutraliseret" spildevand ledes i afløb i de øgede mængder? 9. Kan der laves tanker om / skitse for hvorledes, rør skal udformes/ føres for at tilslutning til pillefyr / eller varme fra et halmværk udenfor byen kan tilgodeses? 10. Hvilke vedligeholdelsestiltag skal ske i Røggaskøler (spules adskilles mm.) Xergi Når alle driftsformer (se under Industrivarme) 1. Hvad skal der gøres for at vores nuværende styring kan køre i 1 år endnu? 2. Vil det så være en fordel at få nyt ELskab sat op, så elkabler for styringer af motorer og styring af det øvrige på værket adskilles? og så suppleringer kan gøres uden at det hele skal kobles om ved en udvidelse? 3. Kan vi få etableret målere af fremløbstemperaturer udsatte steder i byen, så vi kan styre udgangstemp. og flow ad den vej? (med hvad og skønnet pris) 4. Definition af hvorledes driftsdata kan fremvises med grafer og regneark.

12 Dato: 3. april 2011 Side 2 Tfl.: / Beskrivelse af systemer for salg af EL (at vi laver tidsstyring for start sluk af motorer at ELkøbere selv kan starte motorer og at motorer lukkes ned senest når lagertanke er 95 % fyldte mm.) Hvis/når vi kommer på det frie elmarked og bruger kedel til at producere varme med og den går i stykker så SKAL vi bruge motorer hvilke konsekvenser har det (straf for at producere el mm. uden for aftale et punkt som måske ikke hårer til i dette projekt men som vi må huske at tage højde for). 6. Hvilke løbende udgifter får vi for opgradering af programmer og systemer? Tilbudsformer Hvilke beskrivelser og ydelser i forhold til ovenstående, kan vi få gratis? Hvilke dele skal købes, hvis eksisterende styring skal køre 1 2 år mere? Tilbud for RS og ny styring med angivelse af udgifter til: Beskrevne og navngivne materialer, komponenter, programmer, udgifter til standardløsninger, timerpriser i forhold til skøn over antal timer for de personer, som kommer på sagen (et overslag hvor vi betaler usikkerheden). Hvor store sikkerhedsstillelser ydes der i hvor mange år (AB92) Hvad vil de løbende udgifter blive i fremtiden Venlig hilsen Vestertoften 19, 9574 Bælum kvc.news@gmail.com T Fra: [mailto:kvc.news@gmail.com] Sendt: 7. januar :25 Til: 'jens@industrivarme.dk'; 'mail@exergi.com' Cc: 'kvc@bane.dk'; 'Henrik Christensen'; ''; 'Klaus Jørn Soldam'; 'Peter Riise'; 'Søren Bertelsen'; 'VarmemesterBV' Emne: BV røggaskøler nyt styresystem Brev 1 Vi I se på vedhæftede fil og give kommentarer I er også velkomne til at ringe for en uddybning I mit arbejde er vi vant til at lave et projekt, som beskriver detaljeret det, som skal udføres Så langt tænker jeg ikke, vi skal i dette men jeg mener vi skal så langt, at vi kan have valide argumenter for at bruge så mange penge nu ½ år før den store beslutning! Tak om I har forståelse dette. Venlig hilsen, Bælum Varmeværk, kvc.news@gmail.com, Knud V. Christensen, Tlf.:

13 Bilag 2 Svar fra Xergi A/S v Kent Hastrup Jensen Dato: 3. april 2011 Side 1 Tfl.: / Hej igen Det korte svar på dit spørgsmål er, at I skal udskifte jeres nuværende system nu uanset hvilke ombygninger/udvidelser fremtiden må bringe. Jeg har en masse gode argumenter som alle blev grundigt drøftet på møde på varmeværket hvor Benny og Formanden deltog. Normalt siger vi at et SRO anlæg bør afskrives over 10 år. Jeres har vel kørt omkring 15 år nu. Det kan simpelthen ikke betale sig at reparere eller udvide på det i har. I skal simpelthen have en ny platform som kan tilpasses hen ad vejen når tingene ændrer sig. Denne platform bør være samme tekniske løsning som på Øster Hurup som Benny jo kender og som Xergi har leveret på mange kraftvarme værker. Denne løsning kan vi levere til en økonomisk fordelagtig pris (Som tilbudt) Men jeg vil meget gerne uddybe de tekniske detaljer på et møde. Med venlig hilsen/best regards Kent Hastrup Jensen Fra: [mailto:kvc.news@gmail.com] Sendt: 13. januar :48 Til: KHJ Kent Hastrup Jensen Cc: s_bertelsen@mail.dk Emne: SV: BV røggaskøler nyt styresystem Brev 1 Tak for dit svar vi vender snarest tilbage Kan du udtale, hvad vi SKAL gøre for at sikre at vores nuværende system evt. kan serviceres i 1½ år endnu og et gæt på en pris indenfor måske 30 % Hej Tak for mail Vh Knud, kvc.news@gmail.com Fra: KHJ Kent Hastrup Jensen [mailto:khj@xergi.com] Sendt: 12. januar :42 Til: kvc.news@gmail.com Cc: babkvv@dbmail.dk; ASJE Allan Skadhauge Jensen Emne: VS: BV røggaskøler nyt styresystem Brev 1 Til Jeg har modtaget dit brev vedr. nyt styresystem og efterfølgende snakket med Varmemester Benny Asp Laursen. Xergi foreslår at vi afholder et teknisk møde på varmeværket hvor alle nødvendige personer fra bestyrelsen kan deltage. Mødet kan evt. være en aften. En kort agenda kunne værre: 1. Gennemgang af jeres nuværende SRO anlæg og definere de kritiske komponenter. 2. Dernæst kan vi gennemgå tilbud rev Spørgsmålene fra dit brev. 4. Hvad betyder det for SRO når/hvis anlægget skal bygges om. (Røggas køler og evt. pillefyr) Formålet med mødet er at belyse de tekniske betragtninger der er omkring investering i SRO anlæg. Mødet kan betragtes som rådgivning uden beregning. Med venlig hilsen/best regards Kent Hastrup Jensen Afdelingsleder, Automation khj@xergi.com Mobil: Xergi A/S Hermesvej 1 DK9530 Støvring Phone Fax

14 Dato: 3. april 2011 Side 1 Tfl.: / Bilag 3

15 Dato: 3. april 2011 Side 2 Tfl.: /

16 Dato: 3. april 2011 Side 3 Tfl.: /

17 Dato: 3. april 2011 Side 4 Tfl.: / Bilag 4 Eksempel Løgstør ELEKTRO TEKNISK FORENING Kraftvarmeværket er i tidens ånd et værk, som anvender halm, træflis og gas. For nyligt er Løgstør Fjernvarme fusioneret med fjernvarmeværkerne i Vindblæs og Ranum, der ligger henholdsvis 7 og 8 km fra Løgstør, og byerne er nu forbundet med fjernvarmetransmissionsrør. I Vindblæs har der tidligere været et deponigasanlæg, og nu er der planer om at etablere et biogasanlæg, som også skal kunne levere fjernvarme ind til Løgstør. Der opereres på længere sigt også med muligheden for at anvende solvarme og elpatroner. Kraftvarmeværket i Løgstør blev renoveret med nye kedler (Weiss) for et par år siden og alt fremstår som nyt. Bortset fra indfyringen er det identiske kedler, den ene kedel anvender halm og den anden træflis som brændsel. Halm er det primære brændsel, dernæst træpillerne, hvorimod gasmotorerne ligger stille hen for tiden på grund af lave elpriser. Efter etableringen af den elektriske Storebæltsforbindelse er reservemarkedet for el heller ikke attraktivt længere. Energinet.dk har nu et mindre behov for reservekapacitet, og Dong Energy har sat sig på det meste, fortalte Per Rasmussen. Elprisen skal op over 600 kr./mwh før der er økonomi i elproduktion på vores gasmotorer, men vi har meldt kr. ind som marginalpris for ikke at få for mange driftstimer. Vi har ikke katalysator og efterbrænder, og derfor har vi kun miljøgodkendelse til at køre 500 timer om året. Men gasmotorerne udgør sammen med en 10 MW gaskedel en vigtig reserve for fjernvarmeforsyningen. Vi kan køre 6,3 MW udelukkende på halmkedlen, som bruger tons halm om året svarende til ca baller. Halmballerne leveres af en halmleverandørforening med 24 lokale landmænd. Vi var fra PKS Engineering så heldige for nogle år siden at komme i betragtning til at blive leverandør ved ombygningerne her i Løgstør, fortalte Kenneth Kunz. Man må sige, det var virkelig en ekspert på området, der viste SROanlægget frem, for Kenneth er ejer og direktør i PKS Engineering, et ingeniørfirma indenfor procesautomation, som har leveret eltavler, SROanlæg mv. til 50 kraftvarmeanlæg/biogasanlæg/deponigasanlæg i ind og udland. SROanlægget håndterer tre byer, Løgstør, Ranum og Vindblæs og også fjernkøleanlægget er med. Og råvandsboringer i Rønhøj plantage 12 km uden for Løgstør er med under det samme SROanlæg. Løgstør Fjernvarme varetager nemlig også opgaver for Løgstørs vandforsyning. Alt er bundet sammen med fiber og patchkabler. Anlægget er totalt transparent, dvs. der anvendes stort set ikke kleinservere. Skulle der gå 24 skærme ned, så kan man stadig fortsætte med de andre. Man kan se og gøre alt fra alle skærme på samme tid. Hvis pcnetværket går ned, så går alarmen ud via procesnetværket dvs. mellem plc'erne. Der er et SMS alarmsystem, hvis alarmen ikke bliver kvitteret. Vi har ikke redundans i SROanlægget som på et kraftværk, fortalte Kenneth Kunz. Hvis der ryger et kabel over til Vindblæs, så mister vi data, men anlægget kører videre. Men vi har vigtige reservedele på lager. Vagten kan også koble sig på SROanlægget via en browser. Der kan være mange koblet op på nettet samtidigt. Vi har en vandpc og et pc til halmen. Vi er også ved at implementere de nye pc'ere, der skal optimere driften af ledningsnettet. Anlægget her i Løgstør er måske det mest automatiserede i hele Danmark, sagde Kenneth Kunz. Anlægget kører fuldautomatisk og ubemandet, vagthavende kan se alarmer hjemme via et mobilt alarmmodem, og de kan se om fejlen ligger i Ranum, Løgstør eller Vindblæs. Efter kedlerne blev leveret for et par år siden, puslede medarbejderne og os fra PKS Engineering med at optimere og trimme anlægget i 5 måneder, før det hele kørte helt optimalt.