Gymnasieskolen. Arbejdstiden kortlægges men hvad med kvaliteten? GL-VALG: DIREKTØR PÅ NIELS BROCK: RIGSREVISORERNE KOMMER. Mere løn og respekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnasieskolen. Arbejdstiden kortlægges men hvad med kvaliteten? GL-VALG: DIREKTØR PÅ NIELS BROCK: RIGSREVISORERNE KOMMER. Mere løn og respekt"

Transkript

1 Gymnasieskolen Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening 10. NOVEMBER 2011 #18 GL-VALG: Mere løn og respekt DIREKTØR PÅ NIELS BROCK: Eksport af uddannelser er Danmarks fremtid RIGSREVISORERNE KOMMER Arbejdstiden kortlægges men hvad med kvaliteten?

2 13487 Dansk Litteraturhistorien i korte træk Ny udgave Litteraturens perioder r 2. udgave Litteraturens perioder udkommer nu i en ny, opdateret udgave med bl.a. et kapitel om nyeste tid i perioden Bogen fremstiller r den litterære udvikling i Danmark set i samspil med udviklingen i det øvrige Europa. Tilgangen er historisk med vægt på sammenhængen mellem de litterære udtryk og periodens idéer, åndsretninger ninger og samfundsudvikling. Litteraturens rolle belyses i en identitetshistorisk sammenhæng. Gennemgangen af forfattere og værker er baseret på de periode- typiske træk. Af Knud Michelsen og Berit Riis Langdahl En velskrevet og grundig opsamling af den danske litteraturhistorie Om Litteraturens perioder 1. udgave. Anmeldelse i Gymnasieskolen 150 sider kr. 112,- e-bog kr. 45,- ex moms - veje til viden Tlf

3 LEDER 4 NYHED 6 Strukturændring nedlægger Personalestyrelsen KORT NYT 8 GYMNASIELIV Elever brugte efterårsferien på journalistisk kursus 18 5 NYHED Undersøgelse siger ikke noget om kvaliteten 10 TEMA OM LÆRERNES ARBEJDSTID INDHOLD DE FASTE SIDER 38 KRONIK 42 DISKUSSION 46 GL-E KURSUSNYT 48 ANMELDELSER 49 FRA LÆSER TIL LÆSER 50 STILLINGER DET DECENTRALE LØNSYSTEM HALTER KAMPEN MOD OPGAVEBANKERNE Hvis man kan snyde og slippe af sted med det, så gør man det MADE IN DENMARK 32 Interview med Anya Eskildsen, direktør på Niels Brock Rigsrevisorerne kommer Indikator D4 og lærernes arbejdstid En mulig skandale Et frontalangreb på arbejdstiden? OECD-analytiker: Svært at måle kvalitet Undervisningstid siger intet om kvalitet 23 GL MENER Nej til svenske tilstande 28 5 SKARPE TIL LISTERNE Op til det kommende hovedbestyrelsesvalg VALG skarpe 36 SKEMAFRI GYMNASIESKOLEN Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), Malene Romme-Mølby, Tina Rasmussen, Sisken Laugesen, Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: Hjemmeside: Rejseannoncer og abonnement: Eva Christiansen, telefon , Stillings- og forretningsannoncer: Morten Holm, DG Media, telefon , Layout: Daniel Dalsgaard, Datagraf Tryk: Datagraf Oplag: Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol Medlem af Danske Specialmedier Forsidefoto: Runa Stepping Næste deadline: 14. november

4 LEDER Fakta frem for myter Der er mange myter om danske gymnasielærere og deres arbejdstid. Nogle af dem går på, at lærerne er dovne. At de holder ferie det meste af året. At de har så få timer ansigt til ansigt med eleverne, at det ikke er underligt, hvis de ikke kan huske elevernes navne. gjorde endnu en udgave af den store rapport Education at a Glance, gjorde de danske gymnasielærere mildest - ningstid angår. Faktisk lå de helt i bund med markant færre timer end lærere i andre lande. Dermed er det vel bevist, at danske gymnasielærere laver for lidt og sagtens kunne arbejde mere? Nej, så enkel er virkeligheden ikke. For rappor- ten fortæller ikke, hvad de enkelte lande har ind- berettet som undervisningstimer. For det første har mange lande medregnet rub og stub af, hvad lærerne foretager sig. Det giver undervisningsbegrebet ikke længere så entydigt. Undervisning er ikke kun den docerende lærer. Moderne undervisning som en lang række eksperter anbefaler, og som store organi- sationer som OECD selv og EU sådan set promoverer er så meget andet, og her er Danmark langt fremme. Ovenstående giver umiddelbart to store problemer eller udfordringer, om man vil. 1) Der laves en rangliste i forhold til nogle sammenligninger. Men tilsy- neladende er pærer blevet blandet med bananer. Skal man stole på sådanne undersøgelser og bruge dem seriøst, kræver det, at sammenligningsgrundlaget er i orden. 2) Nationale politikere ynder at gribe løsrevne elementer, der kan sadle deres egen kæphest, fra sådanne undersøgelser, som således kan bruges og misbruges. Igen et problem i henhold til punkt 1. I Danmark har det blandt andet resulteret i en rigsrevisionsundersøgelse besluttet under den nu hedengangne regering af gymnasielærernes arbejdstid. Undersøgelsen, der skal munde ud i en rapport engang i det nye år, kan passende være en anledning til at komme myter til livs og få reelle fakta på bordet. Gymnasieskolen har med udgangspunkt i Education at a Glance og den kontroversielle indikator D4 om lærernes arbejdstid prøvet at se lidt på, hvad der egentlig ligger bag, og hvor problematisk sådan en sammenligning faktisk kan være, når kulturer og menneskelige faktorer er svært målbare. Og så er det jo tid til valg til GL s hovedbestyrelse. Med dette nummer af Gymnasieskolen får du et selvstændigt tillæg, hvor du kan se kandidaterne og læse, hvad de vil bruge deres eventuelle mandat til. Men du kan også tackle nogle af fremtidens udfordringer. Og husk nu at stemme bagefter! Held og lykke til alle kandidaterne. Og god læsning. Morten Jest, chefredaktør Personalestyrelsen er blevet moderniseret Side 6 GL HAR RUNDET MEDLEM NUMMER Side 8 4

5 NYHED Undersøgelse siger ikke noget om kvaliteten Den tidligere regering satte en rigsrevisionsundersøgelse i gang for at kortlægge gymnasielærernes arbejdstid. Uddannelseseksperter kritiserer præmissen, der bygger på gammeldags opfattelse af undervisning. B evidstheden om, at danske gymnasielærere ifølge en OECD-rapport kun står over for eleverne i klassen omkring en femtedel af deres regering (VK) til at initiere en rigsrevisionsundersøgelse, der skal kortlægge gymnasielærernes arbejdstid. Men det giver ikke mening at lave en skarp måling af lærernes undervisningstid og bruge den som et udtryk for kvalitet i gymnasierne, mener uddannelsesforskere og eksperter. De ser en sådan opdeling af undervisningstid og andre aktiviteter som en forældet måde at betragte uddannelse på, og den siger ikke noget om kvaliteten af det arbejde, gymnasielærerne præsterer. Der er to systemer, som kolliderer i øjeblikket konfrontationstimerne, bejdstid, som i princippet kan strække sig over hele døgnet. Det ville være bedre at bruge begrebet uddannelsestid eller uddannelsesaktivitet i stedet for undervisningstid. En måling af undervisningstiden er ikke tilstrækkelig som bliver mere udbredt, siger Katrin Hjort, professor i pædagogik og uddannelsesforskning ved Syddansk Universitet. Hun bakkes op af professorkollegaen Aalborg Universitet Palle Damkjær Rasmussen, der mener, at man bør være forsigtig med at bruge undervisningstid som en parameter for kvalitet på uddannelse. Han peger på, at forberedelsestiden lige så vel er en parameter for kvalitet. Det er en forældet opfattelse af læring, at eleverne lærer mest af at sidde 20 til 30 elever foran en lærer, siger Palle Damkjær Rasmussen. Hvad indeholder tiden? Også OECD-analytikeren Michael Davidson peger på, at volumen ikke automatisk fører til kvalitetsmålinger. Og at bygge kvalitetsstudier på kvantitet er ikke nødvendigvis altid let, bedyrer han. Vi prøver i tiltagende grad at bevæge os ud over de simple kvantitetsmålinger og gå mere ind i undervisningstiden. Kigge mere på, hvad der gemmer sig bag tallene, som i sig selv er krævende at udarbejde. Men det er svært at måle begrebet kvalitet ud fra nogle helt objektive, videnskabelige kriterier, siger han, men peger samtidig på, at i stedet for eksempelvis at gå for meget op i selve tidsbegrebet kunne man begynde at se på, hvad tiden bliver brugt til. Hvad er indholdet, og hvordan opfattes det af eleverne? Det ville være et skridt i retning af at kigge på kvaliteten. Arnt Louw Vestergaard, der forsker i unge og uddannelse på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, efterlyser et didaktikbegreb, der rækker bredere, end at undervisning er tid, hvor læreren ser eleverne i øjnene. Danske lærere har større metodefrihed end i mange andre lande, og dermed vil de også bruge mere tid på forberedelse end i lande, som er mere bundet af metoder. I Danmark er der som kræver mere forberedelse, og blandt andet derfor underminerer det grundlaget for sammenligninger om undervisningstid med andre lande, siger han. Læs tema om lærernes arbejdstid side TEKST: JOHAN RASMUSSEN OG MORTEN JEST Antiplagiatprogram kan ikke fange opgaver, der er købt på nettet SVENSKE GYMNASIELÆRERE KRÆVER MERE OM MÅNEDEN Side 24 Side 22

6 NYHED Strukturændring nedlægger Personalestyrelsen Finansministeriet har samlet Personalestyrelsen og Økonomistyrelsen i den nye Moderniseringsstyrelse. Ikke overraskende, siger ekspert. TEKST: SISKEN LAUGESEN Det er ikke nogen overraskende udvikling. Ove K. Pedersen, professor i økonomi og politik ved Copenhagen Business School Finansministeriet har lavet en strukturændring af sine opgaver. Konsekvensen er blandt andet en ny Moderniseringsstyrelse, der skal samle Personalestyrelsen og Økonomistyrelsens opgaver. De består af overenskomstforhandlinger, ledelse og økonomistyring i staten. Personalestyrelsen har tidligere været statens arbejdsgiverorganisation. Den har varetaget de overordnede arbejdsopgaver i forhold til human resource, overenskomster, ledelse, personalejura, løn og pension. Hovedopgaven har været at indgå overenskomster og aftaler med faglige organisationer som for eksempel Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Personalestyrelsen var dermed GL s direkte forhandlingsmodpart ved overenskomster. Umiddelbart er det ikke klart, hvad der ligger i strukturændringen bortset fra en kæmpe besparelse, siger GL s formand, Gorm Leschly. Derfor er han også afventende med en vurdering af konsekvenserne. Finansminister Bjarne Corydon kalder strukturændringen et vigtigt skridt til at sikre en moderne gen til, at Finansministeriet lever op til regeringens målsætning om at fokusere ressourcerne på kerneopgaver og dermed levere besparelser til statskassen. Modernisering Professor i økonomi og politik ved Copenhagen Business School Ove K. Pedersen ser strukturændringen som et længe ventet tiltag. Det er ikke nogen overraskende udvikling. Det og minimeret omkostningerne, set i lyset af at den siger han. Med sammenlægningen af Personalestyrelsen og Økonomistyrelsen sammenkobles bløde og hårde værdier, siger Ove K. Pedersen. Han tør ikke give noget bud på, hvad det helt konkret kommer til at betyde for en faglig organisation som GL. Men hvis strukturændringen kommer til at betyde, at der kommer mere fokus på individuel som eventuelt lægges hos rektorerne, så er det en udfordring for en kollektiv organisation som GL, siger Ove K. Pedersen. I skrivende stund har regeringen endnu ikke sendt nogen signaler om, hvad der kommer til at ske, og Ove K. Pedersen understreger, at det derfor er umuligt at forudse, hvad det får af konsekvenser. GL s forhandlingsmodparter Før 2007 forhandlede GL overenskomster med amterne, som gymnasierne var underlagt. Dog blev der forhandlet særskilte overenskomster med staten for de private gymnasier og Sorø Akademi. I 2007 overgik gymnasierne til statsligt selveje, og ved overenskomstforhandlingerne i 2008 og igen i 2011 var det Personalestyrelsen under Finansministeriet, der var forhandlingsmodparten. Forhandlingerne om overenskomsten for 2013 begynder i december Her bliver det Moderniseringsstyrelsen, GL skal forhandle lærernes løn og arbejdsvilkår med. 6

7 AT LÆSE KAREN BLIXEN ibog eller BOG? ibog ibogen er til dem, der vil opleve glæden ved at læse litteratur med ekstra udbytte. Ud over bogudgavens kapitler indeholder ibogen et kapitel om adaptationer. Bl.a. er der i dette kapitel hele Emidio Grecos filmatisering af Ehrengard. Du får: 1 youtube-video 15 brightcove-videoer 75 billeder 15 opgaver 12 primærtekster 108 ordforklaringer 183 fodnoter pdf til offline- og eksamensbrug Johan Rosdahl og Ivan Z. Sørensen Lærer/klasselicens pr. bruger: ½ år kr. 38,- 1 år kr. 48,- 2 år kr. 86,- 3 år kr. 114,- kb.systime.dk BOG Bogen introducerer til 8 litterære teorier og metoder og viser konkret, hvordan forskellige læsestrategier giver forskellige analyse- og tolkningsresultater. Nytænkende Karen Blixen-antologi. Johan Rosdahl og Ivan Z. Sørensen Bog 169 sider kr. 168,- ebog 169 sider kr. 42,- KURSUS TIL DANSK At læse Karen Blixen litterære teorier og metoder i praksis Hvordan bliver danskfagets teorier og metoder relevante for eleverne? Kurset demonstrerer, hvordan de for skellige teorier og metoder bliver frugt bare og fornøjelige, når de anvendes på et forfatterskab, der er så sprælsk og spraglet som Karen Blixens. TID: Torsdag den 12. januar 2012 kl STED: FORMÅL: Rungstedlund, Karen Blixen Museet Efteruddannelse MÅLGRUPPE: Dansklærere på stx, hf, vuc, læreruddannelser etc. ARRANGØR: Johan Rosdahl og Ivan Z. Sørensen PRIS: 800,00 kr. inkl. entré, rundvisning på museet, eftermiddagskaffe/-te & kage TILMELDING: Se program og tilmeld dig på kurser.systime.dk Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. Læs systime.dk Ring Skriv Deltag lab.systime.dk

8 KORT NYT Sagt Siden Gruppeeksamen giver nogle fantastiske muligheder specielt i de tunge A-fag, hvor eleverne får meget bedre mulighed for at fremlægge mere af det, de har lært. Sidst Gert Schmidt Nielsen, formand for GL s uddannelsesudvalg. BIBLIOTEKER LAVER OPRØR Oprør er temaet, når 24 sjællandske kommuner for første gang afholder bibliotekernes temauge, BITE. Fra 21. til 27. november tilbyder bibliotekerne tilsammen 70 arrangementer, hvor flere af dem er relevante for gymnasieelever og lærere. Arrangementerne sætter fokus på alle mulige slags oprør nye som gamle, politiske som æstetiske. Se programmet på bitesite.dk, der blandt andet byder på: En tour de force gennem musikkens største oprørs-rebeller. Mulighed for dialog med den tidligere oprører Niels Holck. Og bud på, hvad der er samtidens oprør. TEKST: SISKEN LAUGESEN FRA ANALOG TIL DIGITAL UNDERVISNING IT-Center Fyn har i efteråret kørt en række skolebaserede Web 2.0-kurser. Instruktørerne på kurserne er alle gymnasielærere, der selv blogger og laver updates på Facebook. Kurserne er praksisbaserede og introducerer deltagerne til værktøjer som YouTube, Facebook, og hvordan man bruger en internetblog. Formålet er at inspirere til brug af Web 2.0 i undervisningen. Kurserne afholdes både i København, på Fyn og i Jylland og fortsætter igen til foråret. Få mere information om Web 2.0 på blog.itcfyn.dk. MEDLEM NUMMER Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har rundet medlem nummer årige Line Vikkelsø Frederiksen fra Hf-Centret Efterslægten får i den anledning overrakt en gave af sin lokalformand i København, Eik Andreassen. Line har læst på Københavns Universitet og Sorbonne i Paris. Hun underviser i dansk og fransk og er i fuld gang med sit pædagogikum. Det er præcis to år siden, GL rundede medlemmer. Gymnasieskolen #17 # FAGENE OG VIRKELIGHEDEN Find virkeligheden i fagene og fagene i virkeligheden. Det har Naturvidenskabernes Hus og fem af Danmarks største virksomheder sat sig for i CASE-projektet. De skal udvikle undervisning, der viser eleverne, hvad de kan bruge deres fag til uden for klasselokalet. Formålet med CASE-projektet er at udvikle 30 konkrete undervisningsforløb, der i fremtiden skal nå ud til elever blandt andet på gymnasierne. 8

9 52 % AF FOLKESKOLELEDELSERNE MØDES ALDRIG MED UNGDOMS- UDDANNELSERNE. Kilde: Politiken Klassisk musik i unge øregange FAGLIG FORENING FORLOVET MED FORLAG Det er de færreste unge, der lytter til klassisk musik. Det skal der laves om på i Vestjylland. Hf i Nørre Nissum og Holstebro Gymnasium samarbejder med Orkester MidtVest om at lære de unge vestjyder, hvordan de kan lytte til klassisk musik. Der er ikke fokus på sammenspil og musikhistorie i undervisningen, i stedet skal eleverne finde deres egen måde at opfange de klassiske toner på blot ved at lytte. Vi tror, at vi ved at sætte fokus på lytteprocessen kan gribe fat i flere, siger Jeppe Uggerhøj, leder af Orkester MidtVest. STEMMERET TIL 16-ÅRIGE Unge på år skal kunne stemme ved kommunalvalg. Det mener økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R). I forvejen har kommunerne en stor del af ansvaret for børn og unges hverdag, og det her kunne være en måde at gøre deres deltagelse mere forpligtende på, siger hun til Ritzau. Stemmeret til 16-årige skal sikre, at flere unge bliver valgt til byrådene. Og samtidig styrke de unges deltagelse i demokratiet. Margrethe Vestager efterlyser nu kommuner, der vil lave forsøg med 16-års-valgret ved næste kommunalvalg i En ny aftale mellem Dansklærerforeningens Forlag og Systime vil styrke danskundervisningen. Sammen skal de udvikle de bedste og mest moderne digitale undervisningsmaterialer til faget dansk på alle niveauer. De to forlag vil i fællesskab udvikle nye flermediale undervisningsmaterialer til danskfaget. Samtidig skal allerede udgivne titler digitaliseres for at sikre en længere levetid. Materialerne vil primært udkomme som i-bøger, men indholdet lagres, så det er let at opdatere og tilpasse til både nutidige og fremtidige medier. BEDRE STUDIEMILJØ For at forbedre studiemiljøet på Randers HF & VUC har skolen udvidet bemandingen på skolens studieværksted, hvor kursisterne kan læse lektier og få hjælp til opgaver. Ud over de faste lærere har fem kursister fået job som lektiehjælpere. Formålet er at give kursisterne hjælp til selvhjælp. Uden studieværkstedet ville mange sandsynligvis falde fra, fordi de ikke fik lavet deres opgaver. Så det handler også om fastholdelse, siger studieværkstedets koordinator, Kirsten Eriksen, til Randers Amtsavis. Gymnasieskolen #17 #

10 TEMA TEKST: MORTEN JEST ILLUSTRATION: RUNA STEPPING TEMA OM LÆRERNES ARBEJDSTID Rigsrevisorerne kommer Indikator D4 og lærernes arbejdstid En mulig skandale Et frontalangreb på arbejdstiden? OECD-analytiker: Svært at måle kvalitet Undervisningstid siger intet om kvalitet Rigsrevisorerne kommer Gymnasielærernes arbejdstid bliver i denne tid underkastet en gennemgribende undersøgelse men hvordan måles kvalitet? H vad er undervisning? Hvad er ikke undervisning eller undervisningsrelaterede aktiviteter? Hvornår underviser gymnasielærere, hvornår gør de ikke? De danske gymnasielærere underviser kun omkring en femtedel af deres arbejdstid. I hvert fald ifølge OECD-rapporten Education at a Glance. Det er langt mindre end kollegerne i de andre medlemslande. Fra at have ligget omkring OECD-gennemsnittet dumpede danskerne pludselig helt i bund. Tallene er isoleret set rigtige nok, men det handler om, hvad de enkelte lande har indberettet som undervisning. Graver man se, at begrebet undervisning ikke indeholder det samme alle steder. Det, der i Danmark er sorteret fra som andet end undervisning og det er meget, efter at gymnasiereformen blev indført med 10

11 TEMA projektarbejde, vejledningstid, så videre regnes andre steder ofte med. Ligesom der mange steder stadig er mere traditionel klasseundervisning end i Danmark. Det gør næppe det danske gymnasiale system dårligere end alle andre. Men OECD-rapporten har haft den direkte konsekvens, at den nu tidligere regering bestilte en rigsrevisionsrapport, der skal kortlægge de danske gymnasielæreres arbejdstid. Kritikere peger på, at en sådan undersøgelse af tid intet siger om kvaliteten i systemet. Gymnasieskolen har prøvet at kigge nærmere på baggrunden og præmisserne for undersøgelsen og i den sammenhæng også kvalitetsspørgsmålet. Det kan du læse mere om på de følgende sider. 11

12 TEMA RIGSREVISIONENS OPGAVE Rigsrevisionen blev af Statsrevisorerne i foråret anmodet om at undersøge gymnasielærernes undervisningstid. Anmodningen blev blandt andet begrundet med, at OECD s årlige rapport Education at a Glance fra 2010 viser, at danske gymnasielærere underviser markant mindre, end det er tilfældet i andre OECD-lande. Desuden fremgår det af rapporten, at de danske gymnasielærere tidligere underviste mere, som det udtrykkes ifølge Rigsrevisionen selv i opgavebeskrivelsen. Statsrevisorerne stillede følgende fem spørgsmål: 1. Hvor stor en del af arbejdstiden bruger danske gymnasielærere i gennemsnit på at undervise? 2. Hvordan har gymnasielærernes gennemsnitlige undervisningstid udviklet sig over tid, for eksempel de seneste 5-10 år? 3. Kan der ved en sammenligning (benchmark) af undervisningstiden ved regionernes gymnasiale uddannelser konstateres forskelle i, hvor meget lærerne underviser, og hvad skyldes disse eventuelle forskelle? 4. Hvor stor en del af arbejdstiden bruger danske gymnasielærere i gennemsnit på at undervise sammenlignet med andre lande? Hvorpå beror eventuelle forskelle? 5. Hvilken betydning har undervisningstiden for kvaliteten af de gymnasiale uddannelser, de studerendes gennemførelsesprocent, ressourceudnyttelsen med videre? Rigsrevisorerne har vurderet, at det vil være mest hensigtsmæssigt at besvare spørgsmålene som en del af en større undersøgelse. Overordnet forventes undersøgelsen at omfatte tre dele. I den første del vil undervisningstiden for lærere ved de almene gymnasier og udviklingen i denne blive beskrevet. I den anden del vil forskellene mellem undervisningstiden for lærere på de almene gymnasier og de øvrige gymnasiale uddannelser og forskellene mellem danske og udenlandske gymnasielærere blive belyst. Den tredje del vil forklare en række af årsagerne til forholdet mellem lærernes undervisningstid og deres samlede arbejdstid. Undervisningsministeriet udgav i efteråret 2010 en rapport om undervisningstiden for lærere ved de almene gymnasier. Ministeriet belyste ligeledes området i en rapport fra 2007, og det er tallene fra denne rapport, som indgår i Education at a Glance fra Sammenligningen med øvrige OECD-lande vil være med udgangspunkt i OECD s opgørelse i Education at a Glance. Der skal overordnet redegøres for nogle af de forhold, som er centrale for at forstå forskellene i undervisningstiden mellem de forskellige typer af gymnasiale uddannelser og forskellen mellem Danmark og øvrige OECD-lande. Det vil også blive undersøgt, hvad lærerne overordnet bruger arbejdstiden til, og hvilke ledelsesmæssige prioriteringer der ligger bag. Det kan for eksempel være tiltag, der er rettet mod at sikre kvalitet i uddannelsen og forbedre de studerendes gennemførelsesprocent. Desuden vil de overenskomstmæssige rammebetingelser, som er centrale for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid, blive belyst. Undersøgelsen vil blive gennemført, så en beretning kan afgives til Statsrevisorerne i foråret

13 TEMA Indikator D4 og lærernes arbejdstid D anmark ligger helt i bund på listen over, hvor mange timer gymnasielærere i OECD-landene underviser. Tabellen lyver aldrig, siger man i sportssammenhænge men undervisning er jo ikke sport, og tabellen her fortæller ikke hele sandheden, men er derimod nogle løsrevne tal, der ikke siger noget om de omkringliggende faktorer som for eksempel undervisningskultur og pædagogik, ligesom tabellen ikke kan sige noget om kvaliteten i uddannelsessystemerne. Derudover er der tilsyneladende forskel på, hvad der rent faktisk ligger bag tallene, som de forskellige lande har indberettet det er her, undervisningsbegrebet spiller ind, for undervisning er ikke nødvendigvis det samme alle steder. Eksempelvis består undervisningen i den danske gymnasieskole især efter gymnasiereformen af en masse andre ting end traditionel klasseundervisning. Lærerne har fået en række nye opgaver, der ligger ud over, hvad man kan karakterisere som målbare aktiviteter i forbindelse med de indikatorer, der optræder i undersøgelser som Education at a Glance. For eksempel har japanske lærere kollektive rengøringstjanser på skolen, hvilket indgår som element i arbejdstid. Den danske indberetning er så at sige renset for ekstra aktiviteter, selv om de indgår i den samlede arbejdstid, og selv om sådanne elementer selvsagt hører med i en samlet kvalitetsvurdering. Vi har spurgt i nogle af de lande, vi i Danmark normalt godt kan lide at sammenligne os med, hvad de egentlig har indberettet, og det er tydeligt, at sammenligningsgrundlaget ikke er helt ens. Med andre ord: OECD-resultatet er en rangliste, hvor man ganske vist har en præmis og et basisgrundlag, der går på at sammenligne æbler men hist og her er der smuttet pærer, bananer og appelsiner ind i sammenligningen. Det danske tal er et nøjagtigt, realiseret undervisningstimetal, hvor nogle af de andre lande for eksempel har indberettet et gennemsnitligt planlægningstal uden fradrag af forstyrrende elementer. Lad os se på nogle eksempler: Finland til Danmarks 364): Tallet er regnet ud på baggrund af undervisningssektorens kollektivaftale, hvor arbejdstiden alt efter antallet af undervisningsuger i Finland, hvor skoleåret slutter allerede i begyndelsen af juni. Det vil sige, at dette bliver et teoretisk tal, for i den årsnorm ligger også planlægning, møder, efteruddannelse, skolefester med mere altså de ekstra blev i øvrigt ikke konsulteret i forbindelse indberetning af tallene. Norge i forskellige fag er ikke centralt reguleret, men besluttes af skolen. Dette indgår i lærernes almindelige arbejdstid ligesom nationale test og lokalt administrerede skriftlige og mundtlige eksaminer. Derimod beregnes de afgørende skriftlige eksaminer som ekstra tid. Det vil sige, at en stor del af eksamen og skriftlige opgaver regnes med i den norske opgørelse over, hvor meget lærerne underviser. Ligeledes er kun fuldtidsundervisere uden andre opgaver inkluderet, og tiden er beregnet som gennemsnit ud fra det maksimale timetal som angivet i de centrale aftaler. Altså igen et estimat, ikke realiserede undervisningstimer. Det vil afholdes som projektarbejde eller skriftligt arbejde med læreren som tilgængelig vejleder, tæller de med i statistikken. Det er nogle af de samme ting, der gør sig gældende i England (722 timer årligt) og Frankrig (630 timer årligt). Fælles for alle er, at der indgår forskellige detaljer, fordi systemerne generelt, arbejdstidsaftalerne og eksempelvis prøve- og eksamensformerne er indrettet forskellig. 13

14 TEMA TEKST: MORTEN JEST TEKST: MORTEN JEST En mulig skandale blev halveret. Den store abe sidder dog muligvis ved Frederiksholms Kanal i form af den H vordan kunne det ske, at danske gymnasielærere fra den ene udgave af Education at a Glance til den næste pludselig kun arbejder halvt så meget som før? Endda uden at de, der afgav oplysningerne, eller de, der modtog oplysningerne, gjorde en større indsats for at undersøge og forklare det ret så usædvanlige spring ned på OECD-ranglistens absolutte bund. danske myndigheder, lyder forklaringen fra OECD-hovedkvarteret i La Muette i Paris. Hvilket på sin vis også er rigtigt. et estimeret skøn fra Finansministeriet i samarbejde med Undervisningsministeriet, baseret på centrale aftaler og nationale statistikker, mens tallene fra 2006 til 2008 er blevet til efter den ganske omdiskuterede Rambøllrapport Kortlægning af lærernes arbejdstid på de almene gymnasier, som Undervisningsministeriet bestilte i efteråret ANALYSE Et frontalangreb på arbejdstiden? T avshed er guld. Sådan går børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) og hendes rådgivere muligvis og tænker omkring den igangværende rigsrevisionsundersøgelse af gymnasielærernes arbejdstid. Og vel egentlig ikke så underligt, at en minister og et ministerium helst vil undgå at røre for meget ved et område, der er ved at blive undersøgt af Rigsrevisionen, der om ikke så mange måneder vil barsle med en rapport. Nu er der ganske vist den detalje, at Rigsrevisionen blev bestilt til dette job under den forrige regering. Antorini kunne sige: Vi behøver ingen rapport for at vide, at gymnasielærerne pukler derudaf. De har vist sig direkte sammenlignelige. Det første indeholdt 130 timer til test og eksaminer. Resten af timerne ned til 364 skyldes formentlig delvist et forøget antal timer brugt på ledelsesopgaver, forklarer Jean Yip, som er en af de indikator-ansvarlige i komplekset omkring slottet i La Muette. Der har imidlertid ikke været nogen ændringer i GL s arbejdstidsaftaler, der kan forklare eller retfærdiggøre de drastiske ændringer. Imidlertid mener andre kilder i OECDsystemet, som Gymnasieskolen har talt med, men som ønsker at være anonyme, at man måske burde se nærmere på indberetningerne fra de forskellige lande. Forelagt Gymnasieskolens oplysninger om, nisterier har indberettet, erkender en af kilderne, at det godt kunne se ud, som om æbler er blevet blandet med pærer. Kilden tilføjer brødebetynget, at sådan noget bare ikke går. En forudsætning for, at det store analysearbejde, OECD rent faktisk laver, bliver taget seriøst, er, at sammenligningsgrundlaget er i orden. Men jeg giver denne vurdering med det forbehold, at jeg ikke har førstehåndskend- ser ikke godt ud. Jeg vil næsten sige skandaløst! Alle alarmer burde have blinket og ringet, både her og i det danske Undervisningsministerium, når en indikator nærmest fra den ene dag til den anden ændrer sig så markant, som det er tilfældet her. Der burde have fulgt en mere detaljeret forklaring med på dette fald. Men det ville ikke ændre på, at man ikke har sammenlignet på lige vilkår, og det er det, som er det virkelige problem her, når vi netop konstant kæmper for at øge objektiviteten af vores målinger. Her ser det unægteligt ud, som om der godt kunne stilles spørgsmålstegn ved enten indberetningen eller metoden, lyder kildens reaktion. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Undervisningsministeriet i Danmark. reformer de seneste år uden at få noget for det. Men der er også den mulighed, at Undervisningsministeriets embedsmænd sammen med kollegerne i Finansministeriet vil bruge undersøgelsen til et angreb på lærernes arbejdstidsaftaler. Nu ved vi jo ikke, hvad undersøgelsen ender med måske kan den blive en fordel for gymnasielærerne. Men vi kender præmissen lærerne er ifølge OECD s Education at a Glance kun sammen med eleverne 19 procent af deres arbejdstid. Og vi ved, at der ikke er så forfærdeligt længe til næste overenskomstforhandling. Netop kombinationen af bestilte rapporter og overenskomstforhandling er set 14

15 TEMA OECD Education at a Glance OECD er en forkortelse for Organisation for Economic Cooperation and Development (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling). OECD er en international organisation, grundlagt efter 2. Verdenskrig og arbejder for at stimulere økonomisk fremgang og markedsøkonomi mellem fortrinsvis medlemslandene. Uddannelse er et af organisationens centrale arbejdsområder, og OECD står blandt andet bag store undersøgelser og rapporter som PISA, TALIS og Education at a Glance. Sidstnævnte er en årlig statusrapport over medlemslandenes og andre lande, der vil betale for at indgå i undersøgelserne uddannelsessystem på baggrund af en række indikatorer, herunder som sagt D4 om lærernes tid brugt på undervisning. OECD fejrer i øvrigt i år sit 50-års-jubilæum. før. Den forrige regering forsøgte med den omtalte Rambøllrapport at jorde lærerne op til forhandlingerne i Rapporten skulle have været brugt som løftestang til efter gentagne forsøg at gøre indhug i arbejdstiden. Virkningen blev nærmest modsat. Heller ikke ved seneste overenskomstforhandling lykkedes det Finansministeriet at få skovlen under lærerne, som med god grund kan frygte endnu et angreb næste gang. Endnu et signal kom så sent som i sidste uge, da Finansministeriet kunne berette om omlægninger og to styrelser herunder Personalestyrelsen lagt sammen i en ny Moderniseringssty- lagde i sin pressemeddelelse op til udfordringer i samfundsøkonomien, der Gymnasielærernes håb er som sagt, at rigsrevisionsundersøgelsen frikender dem og en gang for alle fjerner den mistænkeliggørelse, sektoren på visse områder lider under. I mellemtiden kan de huske politikerne på, at hvis gymnasielærerne i Danmark kun er sammen med eleverne i en traditionel klasseundervisning 19 procent af tiden, er det, fordi politikerne har ønsket det og blandt andet udmøntet dette ønske OECD- ANALYTIKER: Svært at måle kvalitet D et er faktisk ikke altid let at måle umiddelbart håndgribelige elementer, der synes målbare og sammenlignelige ved første øjekast. Sådan indleder OECD-analytiker Michael Davidson på spørgsmålet om, hvorvidt det kan lade sig gøre at udvikle modeller, der kan måle og sammenligne kvalitet på et objektivt grundlag. Det skal med det samme slås fast, at Davidson intet har at gøre med indikator D4 i Education at a Glance. Han beskæftiger sig med TALIS og PISA. Men han ved noget om statistik og indikatorer i undersøgelser, der skal sammenligne og illustrere udviklingstendenser. Det er et svært, men et meget interessant spørgsmål, som jeg er bange for, jeg ikke har et tilfredsstillende svar på. Men det er en af de ting, vi prøver at styrke i blandt andet PISA-undersøgelserne. Der er jo mange faktorer, der spiller ind, og uendelig meget at tage hensyn til, hvis man skal prøve at gøre det umålelige målbart. Skolens organisation, aftalesystemet og så videre. Men første skridt, hvis vi taler arbejdstid, kunne for eksempel være at se på, hvordan tiden bliver brugt, når vi ved, hvor meget tid der er. Altså forsøge at opbygge noget kvalitativ viden ud fra kvantitative studier, siger Michael Davidson. Men en vis volumen vil ikke automatisk føre til kvalitetsmålinger. Og det er her, det bliver rigtig svært, forklarer han. For det første varierer undervisningsbegreber fra sted til sted. For det andet vil det koste enorme ressourcer, fordi det vil kræve vedvarende observationer i klassen og af undervisningen. Vi prøver i tiltagende grad at bevæge os ud over de simple kvantitetsmålinger og gå mere ind i undervisningstiden. Kigge mere på, hvad der gemmer sig bag tallene, som i sig selv er krævende at udarbejde. Men det er svært at måle begrebet kvalitet ud fra nogle TEKST: MORTEN JEST

16 TEMA helt objektive, videnskabelige kriterier. Hvis det virkelig skulle gøres ordentligt, ville du skulle vide en masse om eleverne og følge dem, fra de står op om morgenen, regne deres sociale baggrund med og vide, hvordan både de og lærerne perciperer undervisningen, siger Michael Davidson og tilføjer noget, der minder om latter med et stænk af opgivelse og utopi. Men med PISA-undersøgelserne igennem snart mange år har vi målt akkumulationer af kundskab gennem hele skoletiden. Det, kan man måske sige, kan give nogle indikationer om kvalitet i undervisningssystemet. Her har vi måske netop ved at stille mere detaljerede spørgsmål på nogle af indikatorerne en god mulighed for kvalitative studier på basis af kvantitet Undervisningstid siger intet om kvalitet TEKST: JOHAN RASMUSSEN T re eksperter i uddannelse kritiserer, at der bliver fokuseret for ensidigt på undervisningstid som en parameter for, hvad danske gymnasielærere laver i deres arbejdstid. Eksperterne mener, at en skarp opdeling af undervisningstid og andre aktiviteter er en forældet måde at betragte uddannelse på. Den siger ikke noget om kvaliteten af det arbejde, gymnasielærerne præsterer. Professor i pædagogik og uddannelsesforskning på Syddansk Universitet Katrin Hjort mener, at det er svært at lave en skarp endnu sværere i fremtidens gymnasium. Hun nævner som eksempel et gymnasium, hvor eleverne elektronisk skal melde ind til læreren med spørgsmål til den tekst, de skal gennemgå dagen efter. Læreren ved så, hvad hun skal sætte fokus på og forberede sig på til dagen efter. Det er et eksempel på, at af en større digitalisering og brug af it på uddannelserne bliver langt mere udbredt for lærerne, mener Katrin Hjort. Spørgsmålet er for eksempel, om det er undervisningstid eller forberedelse, når læreren kommunikerer elektronisk med eleverne om en engelsk tekst, som skal gennemgås dagen efter. Der er to systemer, som kolliderer i øjeblikket konfrontationstimerne, som kan princippet kan strække sig over hele døgnet. Det ville være bedre at bruge begrebet uddannelsestid eller uddannelsesaktivitet i stedet for undervisningstid. En måling af undervisningstiden er ikke tilstrækkelig til mere udbredt, siger Katrin Hjort. på Aalborg Universitet Palle Damkjær Rasmussen mener også, det kan være svært at lave en skarp opdeling af, hvad der er undervisning. For mig er det også undervisning at rette opgaver, at lave projektvejledning, eller at du skriver en mail til en studerende. Det er dansk gymnasium og sammenligne den med andre lande, da det afhænger af, hvordan man gør det op, siger Palle Rasmussen. Han mener, man bør være forsigtig med at bruge undervisningstid som en parameter for kvalitet på en uddannelse. Han peger på, at forberedelsestiden lige så vel er en parameter for kvalitet. Der er en forældet opfattelse af læring, at eleverne lærer mest af at sidde 20 til 30 elever foran en lærer, siger Palle Damkjær Rasmussen. Bredere didaktikbegreb Arnt Louw Vestergaard forsker i unge og uddannelse på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet. Han efterlyser et bredere didaktikbegreb, end at undervisning er tiden, hvor læreren ser eleverne i øjnene. Forberedelse er en vigtig del af undervisningen. Hvordan indtænker du elevernes forudsætninger i din undervisning, hvilken rammesætning er der for undervisningen, og hvordan tænker du i planlægning? Det er spørgsmål, som er afgørende for at lave en god undervisning, og jeg mener, at de opgaver derfor også er en del af undervisningen, siger Arnt Louw Vestergaard. Han mener, det er som at sammenligne æbler og pærer, når danske gymnasielærere bliver målt og sammenlignet med lærere i for eksempel Asien. Danske lærere har større metodefrihed bruge mere tid på forberedelse end i lande, som er mere bundet af metoder. I Danmark som kræver mere forberedelse, og blandt andet derfor underminerer det grundlaget for sammenligninger om undervisningstid med andre lande, siger Arnt Louw Vestergaard. Når det er sagt, vil han også understrege, at det har en betydning, hvor meget lærerne er i en undervisningssituation med eleverne. På erhvervsuddannelserne viser vores forskning, at eleverne har svært ved at tage ansvar for deres egen læring, når lærerne ikke er til stede. Derfor er det vigtigt, at lærerne tager ansvar for at lægge nogle rammer, så eleverne får mulighed for at tage medansvar for deres læring, siger han. LÆS MERE OG SE FOR EKSEMPEL DR2 S DETEKTOR FRA TIDLIGERE I ÅR OM LÆRERNES ARBEJDSTID. 16

17 Erfaringer med Lectio E-bogsudgivelse Opbygningen af Lectio Grundmodul Elevmodul Studiemodul Eksamensmodul Time-fagmodul

18 GYMNASIELIV 18

19 Det var ikke alle gymnasieelever, der brugte efterårsferien på at dase. En flok 3. g ere fra hele landet var samlet på Gymnasiet ved sportsskolerne i Oure på et journalistisk kursus arrangeret af Politiken. TEKST: MORTEN JEST FOTO: HEIDI LUNDSGAARD 19

20 POTENTIALET FORLØSES IKKE Det går stadig trægt med implementeringen af et decentralt lønsystem. Traditionel tankegang, nærige rektorer og manglende penge blokerer for dynamikken. Carl Otto Christiansen oplever i stigende grad yngre kollegers opmærksomhed på løntillæg, mens det hører til sjældenhederne, at de ældre kommer og spørger om det. Men netop det illustrerer måske i virkeligheden meget godt, hvorfor udviklingen kan trænge til et skub. Det er svært at komme i gang. Rektorerne ser på procentsatsen til ny løn i overenskomsterne de er i den forbindelse kolde over for likvide midler i form af overskud og så videre. Men der er ved at opstå et pres nedefra, og det aner vi en begyndende lydhørhed over for. Med lønstrukturen i dag er der ikke meget at stille lærere, der har været ansat år i gymnasieskolen, i udsigt rent lønmæssigt. Der har vi et fælles problem. Vi kan ikke lade dem gå sådan, fra de er 40 år, til de er 70. Det kan gå hen og give store rekrutteringsproblemer på sigt, forklarer Carl Otto Christiansen. TEKST: MORTEN JEST Systemet med decentral løn fungerer ikke, som det kunne og burde. Oplevelsen er, at det da fungerer nogle steder, men alt for ofte strander det på manglende midler at forhandle om, fordi rektor smækker kassen i. Eller også blokerer traditionel tankegang på begge sider af bordet. Det er ellers ikke, fordi der ikke burde regnskaber fra sidste år viser gedigne overskud mange steder. Samtidig går horder af ældre lærere med høj løn i disse år på pension, hvilket reducerer lønudgifterne på skolerne betragteligt. Jeg synes ikke, at mulighederne i systemet forløses, og det er nok, fordi aktørerne ikke forstår at udnytte dem godt nok. Rek- er ikke fair at sige, at det kun skyldes rektorerne. Vi har som arbejdstagere måske også et gammelt centralistisk anciennitetssystem i vores hoveder. Og derudover tror jeg, at en stor del af problemet består i, at man prøver at indføre systemet i en tid med få midler. Når der ikke er penge nok, er der ingen dynamik, og så fungerer systemet ikke, siger Carl Otto Christiansen, netværksformand i GL s Viborg-netværk. Han kalder sig selv og sit område et dårligt eksempel, fordi skolerne i det gamle Viborg Amt indtil nu har kørt med en gammel amtsaftale. Og indtil en forhandling senere i november om det videre forløb ligger alt stille. Skal være en deal Thomas Lyngman er formand for GL-netværket på Vestsjælland. Han har personligt en anden oplevelse end kollegaen i det jyske, om end han er enig i en række af de overordnede betragtninger. Vi blev færdige med de lokale forhandlinger omkring sommerferien. Enkelte skoler i mål. Endnu mangler dog udmøntningen, men jeg synes generelt, at resultatet har været tilfredsstillende, selv om det jo ikke er til at sige, hvor meget vi ville have fået ud af det i det gamle system, siger han og tilføjer, at hans egen skole sågar kun har et minimalt overskud. Hvad de steder, hvor lønsystemet ikke fungerer, angår, er hans klare fornemmelse, at det ganske enkelt skyldes, at rektor smækker pengekassen i. Men systemet er kun levedygtigt, hvis lederne indser, at det skal prioriteres højt, mener Thomas Lyngman. Det her skal være en deal. Ikke bare et ledelsesinstrument. Så skal det i hvert fald bruges som et positivt ledelsesinstrument, der skal være med til at sikre en kvalitetsudvikling. Det virker, som om det for nogle er et mål i sig selv at holde lønudviklingen nede. Kunne man forestille sig for eksempel Novo rekruttere på sådanne præmisser? Man bør også se på det samfundsøkonomiske udbytte af gymnasieuddannelserne og passe på med ikke at gøre vores job til et lavtlønsområde med lavstatus. 20

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Forord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening

Forord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening STYR PÅ LØNNEN Forord Gymnasielærere på hf, hhx, htx og stx skal have en væsentlig del af lønnen som lokale tillæg, hvis sektoren skal have et attraktivt lønniveau, som kan tiltrække og fastholde de dygtigste

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

Rigsrevisionens notat om beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid Rigsrevisionens notat om beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes. April 2012

Beretning til Statsrevisorerne om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes. April 2012 Beretning til Statsrevisorerne om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid April 2012 BERETNING OM EFFEKTIV UDNYTTELSE AF GYMNASIELÆRERNES ARBEJDSTID Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13 Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til GL s OK18-krav

Hovedbestyrelsens forslag til GL s OK18-krav www.gl.org Hovedbestyrelsens forslag til GL s OK18-krav Repræsentantskabet skal på repræsentantskabsmødet 26. april 2017 vedtage GL s krav til OK18. Hovedbestyrelsen indstiller, at nedenstående 15 krav

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING VELKOMMEN I GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING GYMNASIELÆRERNES FAGFORENING FOR STX, HF, HHX, HTX, IB, STUDENTERKURSER, VUC SE MERE PÅ WWW.GL.ORG Gymnasieskolernes Lærerforening er den faglige organisation

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Arbejdstid på offentlige arbejdspladser

Arbejdstid på offentlige arbejdspladser Arbejdstid på offentlige arbejdspladser Hvordan er reglerne? Tænk længere Arbejdstid på offentlige arbejdspladser // 3 Arbejdstid på offentlige arbejdspladser hvordan er reglerne? På mange offentlige arbejdspladser

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op.

Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op. Vejledning 18. juni 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op. Moderniseringsstyrelsen har derfor valgt at udsende denne vejledning

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Evaluering, Strategisk ledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42 LØN-BEVÆGELSE Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 25. januar 2016, 05:00 Del: Udfordringen med at skaffe job til flygtninge

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger Marts 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger

Læs mere

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft Indhold Forhistorie... 1 Skolernes økonomi... 1 Antal pensioneringer/antal elever... 3 Bekendtgørelsesændringer... 4 Den nye overenskomst... 5 Konklusion...

Læs mere

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster Kirkeministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 3390 Fax 3392 3913 E-mail km@km.dk www.km.dk Kære kommunalbestyrelser,

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership.

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership. Undervisningsministeriet Att. Kontorfuldmægtig Jesper Simonsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles 21. december 2006

Læs mere

Endeligt svar på spørgsmål nr. S 4190 af 17. april 2007 stillet af Bjarne Laustsen (S)

Endeligt svar på spørgsmål nr. S 4190 af 17. april 2007 stillet af Bjarne Laustsen (S) S 4190 - Offentligt Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på spørgsmål nr. S 4190 af 17. april 2007 stillet af Bjarne Laustsen (S) 25. april 2007 J.nr. 07-203-16 Spørgsmål:

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

HER OG NU s femte udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s femte udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU November 2004. HER OG NU s femte udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Ændret ledelsesstil i TDC? Resultatet af medlemsundersøgelsen af de individuelle lønsamtaler

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: BA Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Université de la Sorbonne Paris IV Land: Frankrig Periode: Fra: Januar

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Af: Justin Markussen Brown, postdoc, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 19. september 2015 kl. 03:27 Danske pædagoger

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Medarbejderudvikling øger optimismen

Medarbejderudvikling øger optimismen TREPART AMU skal tilpasses efterspørgslen Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Onsdag den 2. september 2015, 05:00 Del: Der er hårdt brug for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov, mener

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant eller til Dansk Psykolog Forening med dine overvejelser og argumenter så forhandler

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre 2012/1 BSF 35 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. november 2012 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Christian Juhl (EL), Johanne Schmidt- Nielsen (EL) og

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Analyse af svar på Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i april 2015 gennemført en undersøgelse på

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på fjernundervisning på Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC)

Konsekvenser af besparelser på fjernundervisning på Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC) Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 74 Offentligt 10. december 2015 Fakta om Fjernundervisning på KVUC i 2015 Hf (hf-flex) AVU (avu-flex) I alt Lærere tilknyttet fjernundervisning

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013

Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013 Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013 Indledning (og kontingentstigning) Som de fleste af jer ved, er DTLs arbejdsgiverforening et frivilligt tilbud

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 Bilag Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 1. Direktionens strategi for Lokal løndannelse uden forlodsfinansiering: Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 er der fortsat lokal løndannelse,

Læs mere

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker Konference Klasserumsledelse 2013 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København Kurser.dk viden flytter mennesker Program 09.30-10.00 Morgenbuffet og registrering 10.00-10.10 Velkomst 10.10-10.55 Organisationen

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere