Demografisk udvikling i budgetperioden

Transkript

1 Demografisk udvikling i budgetperioden NOTAT Center for Økonomi og Indkøb Marts Hovedtræk i den demografiske udvikling Ifølge den opdaterede befolkningsprognose fra marts i år vil kommunen i budgetårene 2015 til 2018 opleve en fortsat stigning i antallet af ældre samt et fald i gruppen af institutionsbørn og skolebørn. Udviklingen indebærer at antallet af institutionsbørn (0-5 år) og antallet af skolebørn (6-16 år) fortsat falder stødt over budgetperioden, mens antallet af ældre (67+ år) fortsat øges kraftigt over budgetperioden. Den nye prognose betyder forskydninger i aldersklasserne, der samlet set giver mindre udgifter i forhold til det vedtagne budget på i alt 26,7 mio. kr. i perioden Nedenfor gennemgås udviklingen på de tre serviceområder. Antallet af børn 0-5 år og 6-16 år For aldersgruppen 0-5 år forventes i årets prognose et fald på 54 børn, svarende til 2,2 pct., i perioden 2015 til 2018, mens antallet af 6-16 årige falder med 227 børn og unge, svarende til 3,8 pct. Sidste år forventedes et lille fald i antallet af 0-5 årige på 11 børn, svarende til 0,5 pct. og et fald i antallet af 6-16 årige på 240 børn og unge svarende til 4,0 pct. Det vil altså sige, at udviklingen i årets prognose, tyder på et større fald i børnetallet hos de 0-5 årige mens de 6-16 årige procentuelt ligger på stort set samme niveau som det prognosen for sidste år skønnede. Det lavere niveau i udviklingen hos børnene i 0-5 års alderen set i for hold til sidste års prognose, kan forklares med et historisk lavt antal fødsler i 2013 hvilket der i årets prognose er korrigeret for. Niveauet af fødsler pr. kvinde her i kommunen er fortsat højere end i landet som helhed. Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon fredensborg@fredensborg.dk

2 Figur 1. Udviklingen på pasningsområdet, aldersgruppen 0-5 år: Figur 2. Udviklingen i antal skolebørn Side 2 af 6

3 Ældre 67+ Gruppen af ældre i alderen år forventes at vokse med 715 personer, svarende til 13,2 pct. i perioden 2015 til I sidste års prognose forventedes en stigning på 689 personer, svarende til 12,0 pct. i den samme periode. For aldersgruppen over 80 år forventes i årets prognose en stigning på 187 personer, svarende til 11,9 pct. i perioden 2015 til Dette repræsenterer samme niveau som i sidste års prognose, hvor forventningen var en stigning på 188 personer, svarende til 12,0 pct. Prognosen for denne aldersgruppe har ligget relativt stabilt de seneste år. Figur 3. Udviklingen i antal unge ældre Figur 4. Udviklingen i antal 80+ årige Side 3 af 6

4 Forsørgerbyrde Det overordnede billede i befolkningsprognosen er altså at andelen af ældre fortsat vokser kraftigt mens andelen af børn og unge aftager. Samtidig falder antallet i den erhvervsaktive alder. Denne udvikling kan illustreres ved at beregne forsørgerbyrden. Forsørgerbyrden angiver hvor mange personer der er i aldersgrupper, som typisk er uden for arbejdsstyrken sammenlignet med de aldersgrupper, som almindeligvis er erhvervsaktive. Forsørgerbyrden er her beregnet som summen af antallet i aldersgrupperne 0-19 år og 67+ år divideret med antallet i aldersgruppen år. I årets befolkningsprognose forventes forsørgerbyrden at vokse fra 72 pct. i 2013 til 78 pct. i 2017 og 82 pct. i Det ligger på samme niveau som i sidste års prognose der forventede henholdsvis 72 pct., 77 pct. og 82 pct. Figur 5. Udviklingen i forsørgerbyrden, 0-19 år samt 67+ år i pct. af år 3. Udgiftsændringer som følge af ny befolkningsprognose På de store serviceområder tildeles budget efter antallet af brugere. En ændring i den forventede befolkningsudvikling giver således automatisk anledning til en tilsvarende justering af budgettet til området. Det gældende budget til skole-, dagpasnings- og ældreområdet er beregnet ud fra sidste års befolkningsprognose. Den nye befolkningsprognose fra marts 2014 giver anledning til en fornyet beregning af udgifterne. Kommunens demografimodel anvender forskellige beregningsprincipper på hvert af de tre serviceområder som det vedrører. Hovedprincippet for demografimodellerne er, at de på hvert område skal afspejle ændringerne i de variable udgifter på området som følge af en tilgang/afgang af en person (institutionsbarn, elev, ældre): Side 4 af 6

5 På skoleområdet beregnes 75 pct. af de samlede mer- eller mindre udgifter i forbindelse med den demografiske udvikling, svarende til den andel som udgør de variable udgifter på området. På pasningsområdet udgør demografiberegningen en beregning af de ressourcer som skal tildeles institutioner pr. barn, altså ligeledes variable udgifter på børneområdet. Den anvendte model for demografifremskrivning af budgettet på pleje- og omsorgsområdet, tager udgangspunkt i omkostningerne til plejecentre og hjemmepleje, baseret på det nuværende serviceniveau og den nuværende befolknings plejebehov. Modellen tager udgangspunkt i, hvad udgifterne er til ældre på forskellige alderstrin. De aldersopgjorte udgifter er herpå ganget med det forventede fremtidige antal borgere i de forskellige aldersgrupper med baggrund i den nye befolkningsprognose. Modellen giver således et billede af de fremtidige omkostninger til plejeområdet såfremt det nuværende serviceniveau og plejebehov fastholdes og den demografiske udvikling forløber som forventet. Det er kun udgifter til plejecentre og hjemmepleje der er aldersfordelte data på. På de øvrige variable udgifter til hjemmesygepleje, hjælpemidler og træning, reguleres budgettet med 50 pct. af de samlede forventede mer- eller mindre udgifter som følge af ændringen i antallet af 80 årige og derover. Nedenfor er resultatet af beregningen vist som den bevillingsændring den nye demografiberegning indebærer for budgetperioden : Tabel 1. Ændringen i udgifter som følge af ny befolkningsprognose I kr Skoleområdet Pasningsområdet Pleje og Omsorg Ændring i alt ( - = mindreudgift/budgetreduktion, + = merudgift/budgetforøgelse) Som tabellen viser nedjusteres budgettet samlet set med 26,7 mio. kr. i perioden Med en befolkningsprognose som alt andet lige rammer forholdsvis tæt på befolkningsprognosen sidste år, kan denne relativt store ændring give anledning til undren. Nedenfor her gennemgås budgetjusteringerne særskilt for hvert af de tre serviceområder Skole, Dagpasning- og Pleje og Omsorg. For områderne samlet gælder dog at justeringerne i budgetoverslagsår 2018 alt overvejende skyldes, at demografipuljen for 2018 i budgetoplægget er en teknisk kopi af budgetoverslagsår 2017, hvorved der ikke har været indlagt en udvikling fra 2017 til 2018 i budgetoplægget. Skole På skoleområdet ses en lille opjustering af budgettet i årene Dette hænger som beskrevet i afsnit 1 ovenfor sammen med en lille stigning i antallet af 6-16 årige i forhold til det forventede i sidste års prognose. Budgetoverslagsår 2018 er som beskrevet ovenfor ikke justeret for den forholdsvis store nedgang, der samlet ses i aldersgruppen af 6-16 årige, hvilket medfører en relativ stor nedjustering af budgettet i dette år. Side 5 af 6

6 Dagpasning På pasningsområdet skyldes den forholdsvis store nedjustering af budgettet i forhold til den beskedne nedgang i antallet af 0-5 årige fra sidste års prognose, dels at der er forskydninger i mellem aldersgrupperne således at det største fald ses hos de 0-2 årige -, dels en nedgang i dækningsgraden, som er et udtryk for hvor mange af børnene der passes i de kommunale pasningstilbud. I årets prognose ses et fald på 9 børn hos de 0-2 årige, hvor sidste års prognose skønnede en stigning på 17 børn for samme periode. Dette sammenholdt med en nedgang i dækningsgraden for de 0-2 årige fra 76,5 pct. sidste år til 65,3 pct. i år, giver anledning til budgetjusteringen. Samme tendens gør sig gældende for de 3-5 årige børn. Pleje og Omsorg På Pleje og Omsorgsområdet ses for første gang i flere år en markant nedjustering af budgettet Kommunens indsats med forebyggelse og hjælp til selvhjælp (Træning som hjælp, forebyggende hjemmebesøg, velfærdsteknologi mv.), har været en succes og de ældre er blevet i stand til i højere grad at klare sig selv i længere tid. Det betyder, at den gennemsnitlige udgift pr. ældre i en bestemt aldersgruppe har været faldende. Med en prognose for udviklingen i antallet af ældre, der stort set er uændret men med faldende enhedspriser så giver demografireguleringen mindreudgifter til Pleje og Omsorgsområdet. Side 6 af 6

7 Befolkningsprognose Budget

8 Befolkningsprognosen, budget Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i marts Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for Økonomi og Indkøb 18. marts 2014 Hovedresultater Prognosen indeholder i store træk de samme tendenser som sidste års befolkningsprognose, og som de sidste års udvikling har vist. Indbyggertallet er pt , men ventes at stige moderat i perioden og vil runde i Den demografiske forskydning mod flere ældre og færre børn og unge, der har været i gang i Fredensborg de sidste 10 år, forventes at fortsætte frem til 2024, men samtidig forventes omstillingen også at være færdig der. Indbyggerne i de erhvervsaktive aldersklasser forventes således at falde svagt, mens der forventes færre børn (0-16 år) og flere ældre 67+årige. Prognosen forudsætter, at der opføres godt nye boliger frem mod 2024 det samme niveau som anvendt i sidste års prognoser. De nye boliger er fordelt stort set ligeligt mellem Nivå, Humlebæk, Fredensborg og Kokkedal. Kort opsummering af prognosens resultater Befolkningsprognosen 2014 indebærer mindre ændringer i forventningerne til befolkningsudviklingen i de kommende år, sammenlignet med sidste års prognose. Den nye prognose bygger på en række forudsætninger, herunder: Fredensborg Kommune har, ligesom landet som helhed, en nedadgående fødselsrate. Fødselstallet har været historisk lavt i Dette års prognose indebærer en justering af forudsætningen omkring udtynding - dvs. færre borgere - i kommunens boliger. I forhold til sidste års prognose er udtyndingen mindsket en smule, efter de seneste erfaringer. Det er med til at give indbyggertallet et lille ryk op i denne prognose, set i forhold til prognosen sidste år. De forventninger som vi har haft til boligudbygning de seneste år har ikke holdt stik. Derfor er forventningerne til boligudbygningen nedjusteret således at der indgår 880 nye boliger i perioden frem til Samlet set ventes med den nye prognose en meget begrænset vækst i befolkningen fra i til personer i 2018, og ligeledes en begrænset vækst frem til 2024, hvor kommunen forventes at have borgere. Samlet befolkning i perioden : Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon fredensborg@fredensborg.dk

9 I forhold til prognosen der blev udarbejdet i 2013 er skønnet for indbyggertallet for hvert år hævet mellem 0 og 200 personer. F.eks. i 2015 hvor der nu forventes indbyggere mod i sidste års prognose hvilket er 117 flere end sidste års prognose. Tilsvarende i 2024 hvor den nye prognose indeholder 183 flere personer. Befolkningsprognose 2013 sammenlignet med 2014 Forklaringen på de hævede skøn skyldes justeringer i forudsætningerne omkring udtynding/fortætning samt et højere folketal på 142 personer i 2014 end forventet sidste år. Antallet af boliger indarbejdet i år og sidste års prognose er det samme. Befolkningstal i 2014 og prognose for budgetperioden Side 2 af 12

10 Aldersgrupper år år år år år år år Hovedtotal Side 3 af 12

11 Børn i alderen 0-5 år Antallet af fødsler har i været historisk lave - De lave fødselsstal ses i hele landet og udviklingen de seneste 5 år fra viser et ret stort fald i Fredensborg Kommune på 529 børn i alderen 0-5 år. Der forventes på den baggund et faldende børnetal i de kommende år indtil 2017, hvorefter udviklingen på nuværende tidspunkt prognosticeres mere jævn. Udviklingen i perioden for Børn i alderen 0-5 år I tidligere prognoser var forventet en vis vækst i aldergruppen 0-5 årige fra omkring Dette er nu afløst af en forventning om en faldende udvikling frem til 2018, hvorefter en lille stigning eller udjævning er ventet. Nedenfor ses en sammeligning af de seneste 4 års prognoser for de 0-5 årige børn. Sammenligning af de sidste 4 års prognoser for de 0-5 årige, Side 4 af 12

12 Skolebørn 6-16 år Også børn i skolealderen forventes at blive færre. Her ses at antallet af skolebørn har været faldende siden Det har indebåret et fald på 229 skolebørn indtil De kommede 4 år frem til 2018 forventes et yderligere fald på 305 børn, svarende til et fald på 5 pct., og faldet forventes jf. den nuværende prognose at fortsætte ud over denne budgetperiode. Udviklingen i perioden for Skolebørn i alderen 6 16 år Sammenligning af de sidste 4 års prognoser for skolebørn, 6-16 årige, Side 5 af 12

13 Ældre Den klare tendens i kommunens befolkning er at den bliver ældre. Alene i aldersintervallet år forventes en vækst på personer mellem , dette skal ses i forhold til en forventet vækst i det samlede indbyggertal på personer i perioden. Udviklingen i perioden for Ældre mellem år Dette års prognose for udviklingen i antallet af ældre adskiller sig ikke meget fra tidligere års vurderinger, dog påvirker den stigende levealder prognosen i dette aldersinterval. Således at der forventes en anelse flere årige. Gruppen af ældre i alderen årige forventes at vokse med 12,7 pct. i perioden Det er en smule mere end vi forventede i sidste års prognose hvor det var 12,5 %. På diagrammet nedenfor kan det ses, at der forventes en gradvis mindre stigning i antallet af ældre år , set i forhold til foregående års budgetperiode Sammenligning af de sidste 4 års prognoser for årige, Side 6 af 12

14 Ligeledes ligner den nye prognose for de 80 + årige, tidligere års prognoser. Her forventes nu en stigning på 16,4 pct. indtil Antallet af 80+ årige var pr på personer, mod forventet personer i prognosen fra 2013 altså lidt lavere end forventet. Sammenligning af de sidste 4 års prognoser for 80+ årige, Forudsætningerne i prognosen Gennem perioden frem til 2024 forventes indbyggertallet at stige med personer (2,6 %) og det skyldes primært at der forventes opført næsten nye boliger i perioden. Erfaringerne omkring planlagt boligbyggeri og faktisk opførte boliger i Fredensborg, betyder at prognosen baserer sig på 80 pct. af planlagt, og der er således indarbejdet 880 boliger i prognosen. De nye boliger er fordelt ligeligt mellem kommunens fire bysamfund (se evt. oversigt bagerst), dog flest i Nivå og Humlebæk. Prognosen er således følsom overfor eventuelle ændringer i planerne for boligudbygningen. De øvrige forudsætninger omkring fødsler, flytning og udtynding m.v. forventes ikke at bidrage positivt til stigningen i indbyggertallet. Side 7 af 12

15 Evaluering af sidste års prognose: Samlet er der 142 personer flere i faktisk indbyggertal pr. 1. januar 2014, end forventet i prognosen fra De største afvigelser findes i aldersintervallerne år (90) og år (40). Den største procentvise afvigelse er på aldersgruppen år, hvor der var 2,9 pct. flere end forventet. Aldersgrupper Prognose 2013 Skøn for 2014 Faktiske indbyggere 2014 Afvigelse pct. 0-2 år ,0% 3-5 år ,5% 6-16 år ,3% år ,9% år ,1% år ,6% 80+ år ,4% Hovedtotal ,4% (- = færre borgere end prognosticeret) Hovedforklaringen til afvigelserne er at der i sidste års prognose var indregnet en udtynding i 2013 på 121 person, men det blev en fortætning på 39 personer i 2013 (se evt. afsnittet om fortætning). Erfaringerne de sidste fire år omkring udtynding / fortætning har været meget svingende og derfor vanskelig at forudse. Boligbyggeri Boligbyggeriet i Fredensborg Kommune har i ligget mellem 20 og 219 boliger pr. år (gennemsnitligt 104 boliger pr. år). De seneste 3 år har været rekordlave - hvad angår boligudbygning. I 2011 blev opført 28 nye boliger og 2012 faldt det til 19 nye boliger. I årene er det forudsat i befolkningsprognosen at der bliver opført i alt boliger. Det svarer til 101 boliger pr. år - altså færre boliger i forhold til det gennemsnitlige niveau i de historiske år. Som nævnt ovenfor er prognosen dog kun baseret på 80 % af det planlagte boligbyggeri (880 boliger) da erfaringerne har været sådan. Side 8 af 12

16 Historisk og forventet boligbyggeri fordelt på type, Det nye antal boliger der er indarbejdet i prognosen er vist ovenfor. Eksempelvis i 2017 hvor der forventes 120 nye boliger fordelt som 8 parcelhuse, 49 rækkehuse, 29 etage, 32 ældre- og 2 seniorboliger. Niveauet for nye boliger afhænger af at de økonomiske konjunkturer bedres og byggeaktiviteten bliver som niveauet i I forhold til prognosen der blev lavet sidste år i 2013, indeholder den nye prognose sammme niveau for nye boliger i prognoseperioden, nemlig 880 i 1014 og 885 i 2013 prognosen. Udvikling i børnetallet Antallet af fødsler i Fredensborg Kommune har været faldende de sidste ti år. I gennemsnit har der i perioden været 382 fødsler om året, men kun 312 fødsler i Antallet af fødsler i Fredensborg samt prognose Side 9 af 12

17 Udviklingen hænger sammen med at kvinder i dag får færre børn end tidligere og at antallet af kvinder i den fødedygtige alder er faldet. Det lavere niveau pr for fødsler pr. kvinde er indarbejdet i den nye prognose, og er med til at forklare, at der nu forventes færre børn 0-5 år end i tidligere prognoser for Fredensborg Kommune. Dog er niveauet af fødsler pr. kvinde her i kommunen højere end i landet som helhed. Gennemsnitligt antal fødsler pr kvinder i alderen år Medvirkende i forklaringen på fødselstallet er også at antallet af kvinder i den fødedygtige alder er faldet i Fredensborg Kommune. Antal kvinder i den fødedygtige alder (22-39 år) i Fredensborg Kommune Side 10 af 12

18 Levealderen er stigende Middellevetiden i Fredensborg Kommune og i hele landet Levetiden er steget fra 77,5 år til 80,1 år igennem de sidste ti år i Fredensborg, som det kan ses på figur 1. Tendensen har kunnet ses på landsplan, om end levealderen dog er højere i Fredensborg. I prognosen er niveauet for levealderen fra indarbejdet som forudsætning i starten af prognoseperioden, og det stiger en anelse jf. forventninger fra Danmarks statistik. Den høje levealder bidrager til at antallet af ældre i Fredensborg stiger og det stiger lidt mere end i tidligere prognoser. Side 11 af 12

19 Udtynding påvirker det samlede indbyggertal Udtynding i Fredensborg Kommune har været en vanskelig forudsætning at arbejde med de sidste ti år. For det første har den svinget meget og særligt for de sidste 4 år har tendensen skiftevis været fortætning og udtynding. Denne udtynding har varieret fra en udtynding i 2007 på -553 personer til en fortætning på 162 i Det har i perioden 2003 frem til 2010 betydet et samlet fald i indbyggertallet, selvom der samtidig der opført nye rigtig mange nye boliger i denne periode Primo 2003 var der indbyggere og primo 2010 var der indbyggere. Årsagerne til udtynding er primært, at folk efterspørger flere kvadratmeter pr. person, og at unge flytter i egen bolig. Dette har traditionelt også betydet fraflytning fra kommunen. Fænomenet ses også andre steder i landet, men udviklingen i Fredensborg Kommune har i en del år været markant højere, end på landsplan. De senere år er udtyndingen blevet gradvis mindre og i 2011 var der for første gang i 10 år ikke tale om en udtynding men derimod en fortætning i kommunens boligmasse. De sidste fire år har det således varieret mellem fortætning og udtynding. Udtynding-fortætning Når der alligevel forventes en stigning i det samlede indbyggertal frem til 2023 er der således tale om en forventning om at indbyggere i de forventede nye boliger vil overstige antallet personer der udtyndes fra (flytter ud af) de eksisterende boliger. Det skyldes, at der antages at være en sammenhæng mellem de økonomiske konjunkturer og niveauet for udtynding. Ændringerne i forudsætningerne om udtynding i denne prognose er med til at trække indbyggertallet en anelse op i forhold til sidste års prognose. Side 12 af 12

20 FREDENSBORG Aldersgrupper Data år år år år år år år år år Hovedtotal

21 HUMLEBÆK Data Aldersgrupper år år år år år år år år år Hovedtotal

22 NIVÅ Data Aldersgrupper år år år år år år år år år Hovedtotal

23 KOKKEDAL Data Aldersgrupper år år år år år år år år år Hovedtotal

24 2014 januar Boligudbygningsoversigt Fredensborg Kommune 10 januar 2014/ likg Boligtype Basisområder Kommunalt ejet Område/Sted Total Kontrolsum Bemærkninger Fredensborg 1010 Tæt-lav Slotshaven II Ikke kendskab til konkrete planer 1006 Parcelhuse Langkildeparken Etage Tidligere Brugs 9 9 Ikke kendskab til konkrete planer 1001 Tæt-lav Tidligere Brugs 8 8 Ikke kendskab til konkrete planer 1002 Etage X Tidligere Asm. Skole Ikke kendskab til konkrete planer 1002 Tæt-lav X Tidligere Asm. Skole Ikke kendskab til konkrete planer 7006 Etage Hegels Minde Parcelhuse X Kirkeleddet Efter Langkildeparken 7004 Tæt-lav X Lindelyvej 20 0 Efter tidl. Asminderød Skole 7010 Etage X Alexandra House Efter tidl. Asminderød Skole 1018 Tæt-lav/parcelhuse Sydøst for Ny Brugs OBS 0 Total Fredensborg Humlebæk 3009 Tæt-lav Teglgårdsvej 827 mm Ikke kendskab til konkrete planer 3006 Tæt-lav Slettenhus Ombygning pågår 8002 Tæt-lav Dageløkke Ege er opført. 34 er ikke opført. Ikke kendskab til konkrete planer 8006 Tæt-lav Kirkeskov Alle boliger er bygget og indflyttet. 41 er ikke opført Etage Enebærhaven 8 boliger sløjfes ifm renovering 3004 Etage Humlegården Hospiceboliger for enlige 8016 Tæt-lav x Humlebæk syd Etage X Humlebæk syd Total Humlebæk Nivå Tæt-lav Sølyst Strandpark Parcelhuse Niverød Bakke, etape I er opføtr eller på vej. 40 er ikke opført Rækkehuse Niverød Bakke, etape I Parcelhuse Niverød Bakke, etape II Etage Teglsøhuse (MTHøjgaard) Seniorboliger Kildehusene Total Nivå Kokkedal Etage Brønsholmdal Etage Brønsholmdal Hvad med bygning A - fortsat bolige Etage Egeparken Tæt-lav Egeparken Tæt-lav Gl. Ullerødgård Ikke kendskab til konkrete planer Tæt-lav Brønsholm Eng Ikke kendskab til konkrete planer Parcelhuse Ullerødgård Ikke kendskab til konkrete planer Total Kokkedal Tallene er i princippet antal ikke-opførte/etablerede boliger. Total hele kommunen f Dertil kommer fortætningsmuligheder i stationsnære boligområder, muliggjort i Kommuneplanen

25 Notat om byggesagsgebyrer fra 2015 og frem. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget behandlede 3. juni 2014 sagen om byggesagsgebyrer fra 1. januar Heraf fremgik nedenstående udgifter og indtægter (1.000). Udvalget besluttede, at anbefale at man fjerner gebyrerne, og besluttede at oversende finansieringen til budgetforhandlingerne.: NOTAT Center for Plan og Miljø Lønudgifter Weblager Øvrige udgifter I alt Allerede budgetterede gebyrindtægter Ovenstående tal bygger på budgettal, men administrationen har efterfølgende gennemgået de faktiske omkostninger til byggesagsbehandling altså lønomkostninger mv. hvilket betyder at ovenstående bør revideres. Nedenstående tabel reflekterer de faktiske udgifter: Lønudgifter Weblager Øvrige udgifter I alt Allerede budgetterede gebyrindtægter Det skal bemærkes at forskellen mellem de budgetterede og de faktiske udgifter ovenfor flugter med den faktiske mindre indtægt i 2012 og 2013 henholdsvis 0,8 mio. kr og 0,6 mio. kr. en mindre indtægt der blandt andet skyldes indførelse af loft for gebyrer. Den nye lovgivning fra 1. december 2015 vil under alle omstændigheder betyde mindre gebyrindtægter, da gebyret fremover skal reflektere timeforbrug og ikke m2 pris. I forbindelse med at Helsingør kommune vedtog at fjerne gebyrerne, var den foreløbige administrative vurdering, at man forventer en samlet gebyrindtægt på ca. ½ mio. kr. om året. Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon fredensborg@fredensborg.dk

26 Såfremt man vælger at bibeholde gebyrerne vil der derfor stadig være behov for at der i budgettet afsættes midler der reflekterer de forventede mindre indtægter, og dermed supplere de allerede afsatte midler. Nedenstående tabel opsummerer det forventede finansieringsbehov for byggesagsbehandling i Fredensborg Kommune med det nuværende ressourceforbrug: Forskel budgetterede og faktiske udgifter Forskel mellem gebyrindtægter ved henholdsvis nuværende og ny lovgivning ,85 0,85 0,85 0,85 1,0 0,95 0,88 0,83 I alt Vælge man at fjerne byggesagsgebyrerne fra 1. januar 2015 vil det medføre et yderligere finansieringsbehov: Fjernelse af 0,5 0,5 0,5 0,5 byggesagsgebyrer 2 1 Der tages i udgangspunkt i Helsingør Kommunes vurdering af de forventede indtægter ved den nye lovgivning 2 Der tages i udgangspunkt i Helsingør Kommunes vurdering af de forventede indtægter ved den nye lovgivning Side 2 af 2

27 Seniorrådet Formand Jørgen Simonsen Jernbane Alle 8 A 3050 Humlebæk Tlf.: Mail: 3uv@mail.tele.dk Fredensborg Kommune Rådhuset 3480 Kokkedal August 2014 En række synspunkter fra Seniorrådet til Kommunens budgetseminar Hermed modtager I Seniorrådets synspunkter og forslag, der følger administrationens tosporede strategi, tilpasset de udfordringer som Fredensborg Kommune står overfor i de kommende år. Vi håber at vores bidrag vil være med til, at Kommunen når sine mål. Det fremsendte materiale omhandler to forskellige områder: Seniorrådets synspunkter om en ældrepolitik med øget vægt på forebyggelse og sund aldring Seniorrådets synspunkter om tilgængelighed med øget vægt på trafiksikkerhed og kollektiv trafik Vi henviser til indholdsfortegnelsen, hvor alle bilag er opført. Med venlig hilsen Fredensborg Seniorråd Jørgen Simonsen, formand

28 SeniorRådet Budgetforslag Indholdsfortegnelse Seniorrådets synspunkter om en ældrepolitik med øget vægt på forebyggelse Forslag om Budgetanalyse af det brede, samlede sundhedsbudget Bilag 1 Forsøgs- og udviklingspost på budgettet Bilag 2 Dehydrering blandt hjemmeboende, svage ældre Bilag 3 Kvalitetsløft i hjemmeplejen Bilag 4 Holdtræning for selvtrænere Bilag 5 Etablering af sansehave på Lystholm Bilag 6 Etablering af sansehave på Benediktehjemmet Bilag 7 Seniorrådets ønsker om tilgængelighed Etablering af trafiksikre løsninger Bilag 8 SR2014 Indholdsfortegnelse (2) Side 1 af 1

29 SeniorRådet Budgetforslag Seniorrådet synspunkter om en ældrepolitik med øget vægt på forebyggelse og sund aldring 1. Indledning Dette notat omhandler en række synspunkter fra Seniorrådets til Kommunens budgetseminar om langsigtet ældrepolitik inden for områderne (Pkt. 2 5). Sundhed Sygdom Pleje og Forebyggelse Og indeholder desuden syv mere kortsigtede, aktuelle budgetforslag (pkt. 6). 2. Forebyggelse Forebyggelse betaler sig både menneskeligt og økonomisk. Forebyggelse spiller en rolle for at forhindre sygdomsudvikling og forværring af sygdom og dens konsekvenser. Med den rette indsats i det nære sundhedsvæsen kan de årlige ca. 400 forebyggelige hospitalsindlæggelser blandt ældre undgås. Seniorrådet ønsker øget vægt på forebyggelse, herunder: At samtlige forebyggelsespakker fra Sundhedsstyrelsen snarest muligt implementeres, og at den del af de 7 nationale mål for sundhed, som især vedrører ældre, bliver sat i fokus. Det drejer sig om at mindske den sociale ulighed, få en god mental sundhed, vælge et røgfrit liv, mindske skadeligt alkohol forbrug, og om at flere skal bevæge sig mere i hverdagen. Side 1 af 4

30 SeniorRådet At de ældre borgere tilbydes effektiv sygdomsforebyggende motion til en overkommelig pris, At de kommunale træningscentre er veludstyrede, og At der er mulighed for både selvtræning og træning på hold At demensforebyggelse tænkes ind i de sygdomsforebyggende tiltag. Det er bevist, motion og hjernegymnastik nedsætter og udskyder sandsynligheden for at udvikle Alzheimer demens At alle ældre, der har behov for det, tilbydes træning og genoptræning efter hospitalsindlæggelse, og at tilbuddet kommer senest tre dage efter udskrivelsen. Når ældre er sengeliggende, nedbrydes muskelmassen hurtigt, og jo længere tid der går, jo sværere bliver det for den ældre at nå tilbage til det tidligere funktionsniveau. Med et ringere funktionsniveau forringes livskvaliteten, samtidig med at de kommunale udgifter til hjemmepleje mv. vokser At Sundhedsstyrelsens forløbspakker tilbydes og gennemføres for alle relevante personer, herunder at information om forløbspakkerne bliver synlige. Det har vist sig, at for få patienter deltager i forløbsprogrammerne. At faldforebyggelse snarest muligt tilbydes for alle ældre personer i risikogruppen, så de ældre screenes, og at faldmuligheder i hjemmet fjernes 3. Pleje- og aktivitetssektoren Seniorrådet foreslår fortsat innovativ nytænkning i beboeres og brugeres hverdag, herunder: At fysisk aktivitet, bevægelse og motion bliver en større del af hverdagen for beboere og brugere på pleje- og aktivitetscentrene. Med alderen sker en naturlig udvikling, hvor muskelmassen bliver mindre og leddene mere stive, en udvikling, der medfører en mere fastlåst kropsholdning med muskel- og ledsmerter og et større forbrug af smertestillende medicin. Udviklingen kan forsinkes gennem fysioterapi, øvelser og bevægelse. Side 2 af 4

31 SeniorRådet Seniorrådet ser gerne, at der fortsat er penge til at opretholde beboernes fysiske funktionsniveau, så forbruget af smertestillende medicin kan reduceres. At der gennemføres en vurdering af lægemiddelanvendelse for ældre beboere og brugere på pleje- og aktivitetscentre for at undgå under-, over- og fejlmedicinering. Det har vist sig ved undersøgelser foretaget på landsplan, At ældre dør om året på grund af fejlmedicinering, At 40% af genindlæggelserne kan undgås, og At ca. 20% af beboerne på plejecentrene får mere end 10 forskellige slags medicin hver dag. At den ældre, syge patient oplever tidsmæssig sammenhæng i patientforløbet, så behandling, rehabilitering og pleje opleves som en enhed mellem sygehus, kommune og almen lægepraksis, og yderligere sygdom undgås. 4. Økonomi Seniorrådet ønsker, at der lægges vægt på At forebyggelse er en investering, og ikke en udgiftspost. Når visse sygdomme som fx hjerte-karsygdomme, sukkersyge, overvægt, slidgigt mv. forebygges gennem generel oplysning, kostvejledning, regelmæssig motion og bevægelse, kan kommunens udgifter til sygdomsrelateret behandling nedsættes væsentligt. 5. Kortsigtede, aktuelle tiltag og budgetforslag Seniorrådet foreslår: En budgetanalyse af det brede, samlede sundhedsbudget (Bilag 1) At der etableres en forsøgs- og udviklingspost på budgettet (Bilag 2) At ny teknik tages i brug for hjemmeboende, svage ældres Dehydreringsproblem (Bilag 3) At der etableres et kvalitetsløft i aftenhjemmeplejen (Bilag 4) At der etableres holdtræning for selvtrænere (Bilag 5) Side 3 af 4

32 SeniorRådet At der etableres sansehave på Pleje- og aktivitetscenter Lystholm (Bilag 6) At der etableres sansehaver på Pleje- og aktivitetscenter Benediktehjemmet (Bilag 7) 6. Afslutning Seniorrådet har taget udgangspunkt i begrebet Sund Aldring, idet vi ønsker, at de ældre i Fredensborg Kommune får et længere og gladere liv, et liv med færre sygdomme og komplikationer og et liv med større mulighed for selv at gøre en indsats for at bevare et godt helbred og en høj livskvalitet. SR2014 Seniorrådet ønsker en ældrepolitik med øget vægt på forebyggelse Side 4 af 4

33 SeniorRådet Budgetforslag Bilag 1 Forslag om Budgetanalyse af det brede, samlede sundhedsbudget Med udgangspunkt i Seniorrådets drøftelser af: Hvad får kommunen egentlig på ældreområdet for budgettet/udgifterne til det samlede, brede sundhedsområde, og Kan pengene anvendes anderledes? Foreslår Seniorrådet, at borgmesteren etablerer: Arbejdsgruppe om budgetanalyse af det brede, samlede sundhedsbudget Det brede sundhedsbudget omfatter budget til forebyggelse og alle afledte udgifter til sygdom. Det brede sundhedsområde omfatter meget mere end den traditionelle konto om sundhedsopgaver og går langt ind i det sociale område. Omfatter er bl.a. pleje, plejehjem, praktisk hjælp til syge og svagelige, genoptræning, rehabilitering, kommunale sygehusudgifter, stofmisbrug, sygedagpenge, kontanthjælp til sygdomsramte, sundhedsteknologi m.v. Det brede, samlede sundhedsbudget vejer stadigt tungere og tungere i kommunens samlede budget. Seniorrådet vurderer, at en sådan analyse kan føre til, at der fremover opstilles supplerende hensigtsmæssige grupperinger af udgiftsarter og sundhedsinformation, der stimulerer til overvejelser over, hvad kommunen egentlig får for pengene og om de aktuelle pengeanvendelser kan udnyttes mere effektivt på sigt. Analysen bør gå på tværs af forvaltningsområderne og inddrage alle aldersgrupper men også sikre ældrerelaterede udgiftsopdelinger. Side 1 af 2

34 SeniorRådet Arbejdsgruppen relaterer sig til borgmesteren som formand for Økonomiudvalget. Seniorrådet deltager gerne i en arbejdsgruppe, ligesom bilagsmateriale fra Fåborg Midtfyn Kommune m.v. gerne stilles til rådighed. Kontaktperson vedrørende dette forslag er Finn Kamper-Jørgensen, mail: Finnkamper@gmail.com, Telefon SR2014 Forslag om Budgetanalyse af det brede, samlede sundhedsbudget Side 2 af 2

35 SeniorRådet Budgetforslag Bilag 2 Forsøgs- og udviklingspost på budgettet Den gode kommune er optaget af at udvikle sig igennem forsøgs- og udviklingsarbejde. Ved et borgermøde for nylig redegjorde borgmesteren for Fredensborg Kommune som frikommune. Borgmesteren konkluderede: Lad frikommunetanken leve videre. Frikommuneforsøgene er blevet iværksat med henblik på: Bedre service Mindre bureaukrati Økonomisk krydspres Nytænkning af velfærd Uanset om frikommuneloven videreføres efter 2015, vil de kommende år byde på mange udviklingsopgaver, hvor der samtidig stilles statslige medfinansieringsmuligheder til rådighed for forsøgsvillige kommuner, eventuelt i samspil med Regionen. Som eksempler kan nævnes: Regeringens satsning på udvikling af psykiatrien med betydelige forsøgsmidler (samlet pulje til psykiatrien er 1,4 mia kr.) Sundhedsaftalerne mellem Region og kommuner for perioden : Til regionerne respektive kommunerne stilles ca. 250 mio kr. til rådighed til forsøgs- og udviklingsvirksomhed vedrørende forebyggelse, behandling og pleje, rehabilitering og dokumentation. Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger, herunder ældremilliarden, hvor Fredensborg Kommune i de kommende år vil modtage 7 mio kr. Regeringens IT-strategi med samling af puljer til en ny innovationspulje m.v. Side 1 af 2

36 SeniorRådet Seniorrådet foreslår: At Byrådet reserverer midler til udviklingsopgaver, også uden for de nævnte, allerede eksisterende puljer. Kontaktperson vedrørende dette forslag er Finn Kamper-Jørgensen, mail: Telefon: SR2014 Forsøgs- og udviklingspost på budgettet (2) Side 2 af 2

37 SeniorRådet Budgetforslag Bilag 3 Dehydrering blandt hjemmeboende, svage ældre Indledning Dehydrering blandt svage ældre er et problem. Ældre borgere glemmer at drikke, de mister tørstfølelsen med alderen og bliver dehydrerede, så kroppen mangler væske. Det viser sig ved mørkfarvet urin, mundtørhed, hovedpine, sløvhed og konfusion, som i værste tilfælde kan medføre døden. På plejecentrene er personalet meget opmærksom på dehydrering, men i hjemmene er det ofte tilfældigt, om de pårørende, hjemmehjælpen, eller hjemmesygeplejersken formår at få den ældre til at drikke så megen væske, at dehydrering kan undgås. Ved symptomer på dehydrering tilkaldes vagtlægen, som ordinerer akut indlæggelse på hospital. Seniorrådet mener, at disse korte indlæggelser skal undgås. De er stærkt belastende for den ældre borger, som bliver revet ud af sine vante og trygge omgivelser. Borgeren indlægges i et halvt døgns tid sammen med andre syge mennesker, med høj infektionsrisiko. En teknisk løsning: Løsningen på problemet kan være et armbånd, som måler den ældre borgers hydreringsgrad. Armbåndet bipper, hver gang den ældre skal drikke, holder samtidig styr på væskebalancen. Der findes forskellige modeller af Hydration Bracelets på det internationale marked. Disse er hovedsagelig beregnet til yngre sportsudøvere, men på Ingeniørhøjskolen ved Aarhus Universitet, er ingeniørdocent, civilingeniør Finn Overgaard Hansen sammen med sit team ved at udvikle en model, som er beregnet til hjemmeboende ældre. ( Ingeniøren, 11. februar 2011: Ingeniørens sensorarmbånd alarmerer Bedstemor om dehydrering. ) Seniorrådet foreslår: At Fredensborg Kommune undersøger den nye teknologi. At Fredensborg Kommune afsætter midler på budgettet til at introducere teknikken Side 1 af 2

38 SeniorRådet Økonomi Sammenholdt med prisen pr. indlæggelsesdag på sygehus, bliver der en besparelse, både på kort og lang sigt. Kontaktperson vedrørende dette forslag er Josée Linnemann, mail: Telefon SR2014 Dehydrering blandt hjemmeboende, svage ældre (2) Side 2 af 2

39 SeniorRådet Budgetforslag Bilag 4 Kvalitetsløft i aftenhjemmeplejen Indledning Ældre borgere med behov for hjemmepleje i aftentimerne giver ofte udtryk for ønske om større fleksibilitet i tidspunktet for hjælp til at komme i seng. Ny kvalitetstandard I den nuværende kvalitetsstandard tilbydes hjælp til at komme i seng normalt inden kl. 22. Seniorrådet foreslår: Økonomi At tidspunktet for hjælp til at komme i seng ændres til kl. 23 Hvis tidspunktet flyttes til kl. 23, vil meromkostningerne udgøre 1,2 mio kr. i Forslaget vil imidlertid betyde et kvalitetsløft til de øvrige besøg, idet alle medarbejdere vil få 1 time mere til at udføre opgaverne, og kan reservere mere tid hos den enkelte borger. Der vil også være tale om en øget livskvalitet for borgerne. Kontaktperson vedrørende dette forslag er Jørgen Simonsen, mail: 3uv@mail.tele.dk, Telefon SR2014 Kvalitetsløft i aftenhjemmeplejen (2) Side 1 af 1

40 SeniorRådet Budgetforslag Bilag 5 Holdtræning for Selvtrænere Indledning Holdtræning for selvtrænere vil give færre faldulykker, bedre mestring af de daglige færdigheder, færre sygedage og på bundlinjen lavere udgifter til hjemmehjælp. Seniorrådet foreslår: En opprioritering af de ældres muligheder for træning Den eksisterende selvtræning suppleres med tilbud om holdtræning, så alle, som er tilmeldt selvtræning, også får mulighed for at deltage i træning på hold med instruktør to gange ugentlig af 1 times varighed pr. gang. Seniorrådet mener: At den selvtræning i maskiner, som Fredensborg Kommune aktuelt tilbyder på de kommunale pleje- og aktivitetscentre, er utilstrækkelig At selvtræning kan medføre funktionelle skævheder i kroppen, fordi mange uvilkårligt skåner de svage områder og derved overtræner de stærke At selvtræning ikke træner samspillet mellem forskellige dele af kroppen At selvtræning ikke træner smidighed i rygsøjlen, af de store og små led At selvtræning ikke træner balance At selvtræning ikke træner øjenmuskler Holdtræning, f.eks. Funktionel træning for ældre, betyder: Mulighed for at rette de funktionelle skævheder Mulighed for at træne mange muskelgrupper samtidigt Mulighed for at træne balance, både stående, siddende og liggende Mulighed for at lære de ældre at få kroppens centrale muskler med i alle bevægelser Side 1 af 2

41 SeniorRådet Økonomi: Holdtræning for selvtrænere vil nedsætte risikoen for faldulykker Borgerne opnår en bedre mestring af daglige færdigheder På lang sigt vil det betyde lavere udgifter til hjemmehjælp samt færre sygedage for den enkelte og en bedre livskvalitet. Kontaktperson vedrørende dette forslag er Josée Linnemann, mail: SR2014 Holdtræning for selvtrænere (2) Side 2 af 2

42 SeniorRådet Budgetforslag Bilag 6 Etablering af sansehaveprojekt på Pleje- og aktivitetscenter Lystholm Indledning Pleje- og aktivitetscenter Lystholm har længe ønsket at etablere en sansehave i én af gårdhaverne på Lystholm. Som følge af det store om- og tilbygningsprojekt (bl.a. Pilehaven) har der ikke været mulighed for at realisere dette ønske indtil nu. Ifølge dagsordenen (Sagsnr. 12/23467) den 11. juni 2012 er der en forekomst af demens på 60-80% på kommunens pleje- og aktivitetscentre. Omsorgen for borgere med demens er, at de trives, og at de er aktive deltagere i hverdagslivet. Det har fået mange kommuner til at etablere sansehaver. Således har f.eks. Gentofte kommune etableret sansehaver på alle deres (dengang) fem plejecentre. Hvad betyder sansehaver for de demente? Kort fortalt er sansehaver med til at genskabe en erindring om noget, de har oplevet tidligere. Det kan være dufte af f.eks. blomster, frugt eller grønsager. Det kan være synet af blomstrende træer. Det kan være fuglefløjt, men det kan også være vasketøj hængt til tørre. Det kan også være bare at sidde i en liggestol og kigge op i himlen. Ved at etablere sanserum/sansehaver på Lystholm opnår man i plejen den yderligere dimension, at beboernes kulturelle erindringer og færdigheder inddrages. Også pårørende vil få stor nytte og glæde af at beboerne får lejlighed til at færdes i omgivelser, der kan stimulere dem, give dem afslapning og variation. Side 1 af 2

43 SeniorRådet Budgetforslaget Der ansøges om kr fra Budget 2015 til etablering af sanserum/sansehaver på Pleje- og Aktivitetscenter Lystholm. Kontaktperson vedrørende dette projekt er Grethe Troensegaard, mail: Mobil SR etablering af sansehave på Lystholm (2) Side 2 af 2

44 SeniorRådet Budgetforslag Bilag 7 Etablering af sansehaveprojekt på Demenscenter Fredensborg Indledning Den 11. juni 2012 besluttede Social- og Sundhedsudvalget i Fredensborg Kommune at etablere et demenscenter på Pleje- og aktivitetscenter Benediktehjemmet i Fredensborg. Ifølge dagsordenen (Sagsnr. 12/23467) er der en forekomst af demens på 60-80% på kommunens pleje- og aktivitetscentre. På Benediktehjemmet er det tanken, at denne procentdel fremtidig skal være 100%. Omsorgen for borgere med demens er, at de trives, og at de er aktive deltagere i hverdagslivet. Det har fået mange kommuner til at etablere sansehaver. Således har f.eks. Gentofte kommune etableret sansehaver på alle deres (dengang) ni plejecentre. Hvad betyder sansehaver for de demente? Kort fortalt er sansehaver med til at genskabe en erindring om noget, de har oplevet tidligere. Det kan være dufte af f.eks. blomster, frugt eller grønsager. Det kan være synet af blomstrende træer. Det kan være fuglefløjt, men det kan også være vasketøj hængt til tørre. Det kan også være bare at sidde i en liggestol og kigge op i himlen. Ved at etablere sanserum/sansehaver på Benediktehjemmet opnår man i plejen den yderligere dimension, at beboernes kulturelle erindringer og færdigheder inddrages. Også pårørende vil få stor nytte og glæde af at beboerne får lejlighed til at færdes i omgivelser, der kan stimulere dem, give dem afslapning og variation. Side 1 af 2

45 SeniorRådet Budgetforslaget Der ansøges om kr fra Budget 2015 til etablering af sanserum/sansehaver på Demenscenter Fredensborg. Kontaktperson vedrørende dette projekt er Grethe Troensegaard, mail: Mobil SR etablering af sansehave på Benediktehjemmet (2) Side 2 af 2

46 SeniorRådet Budgetforslag Seniorrådets synspunkter om tilgængelighed med øget vægt på trafiksikkerhed og kollektiv trafik 1. Indledning Dette notat omhandler en række synspunkter fra Seniorrådets til Kommunens budgetseminar om langsigtet politik inden for området offentlig transport (Pkt. 2 5). Busser Flextur Trafiksikkerhed og indeholder desuden nogle mere traditionelt formulerede, kortsigtede budgetforslag (punkt 6). 2. Offentlig kollektiv transport Seniorrådet ønsker: At Byrådet skal give alle ældre, der ikke kan transportere sig selv, mulighed for offentlig transport At transporten organiseres med så stor udnyttelse som muligt. 3. Trafiksikkerhed Seniorrådet ønsker: At Byrådet lægger øget vægt på lavteknologiske trafiksikkerhedsløsninger Den 31. december 2013 blev Trafiksikkerhedsudvalget (TSU) nedlagt og erstattet med Udvalget for Infrastruktur og Trafik. Det er Seniorrådets opfattelse, at Udvalget kun beskæftiger sig med højteknologiske løsninger. Vi har også bemærket i referaterne, at Side 1 af 3

47 SeniorRådet Udvalget slet ikke beskæftiger sig med og ikke har planlagt at beskæftige sig med lavteknologiske trafiksikkerhedsløsninger. Seniorrådet var sammen med politiet, Dansk Cyklist Forbund m.fl. medlem af TSU, men er af en ubegribelig grund ikke repræsenteret i det nye Udvalg for Infrastruktur og Trafik. Seniorrådet mener, at det er mindst lige så vigtigt for Udvalget for Infrastruktur og Trafik s arbejde, at Seniorrådet, der repræsenterer ældre borgere, er med i arbejdet, på lige fod med Dansk Cyklist Forbund, Pendlerklubben og Fredensborg Erhvervsråd. 4. Økonomi Seniorrådet ønsker: At der sættes fokus på, at forebyggelse er en investering og ikke en udgiftspost. 5. Innovation Den offentlige transport udføres for tiden af busser og Flextur, men Seniorrådet forudser, at på længere sigt, når der ifølge alle beregninger bliver flere og flere ældre, der lever længere og længere, vil det ikke være muligt at dække de ældres behov med busser og Flextur. Seniorrådet foreslår derfor: At Byrådet allerede nu gerne sammen med andre kommuner i Regionen og KL sætter gang i innovationen, med det formål, at finde frem til nye transportformer, der giver en bedre udnyttelse end busser og taxaer gør i dag. At Byrådet undersøger muligheden for en bedre udnyttelse af busser og taxaer, selv om det betyder ophævelse af gamle monopoler, som tiden er løbet fra. Hvor gammelt er hyrevognsmonopolet? Side 2 af 3