RAPPORT FRA. Center for oldtægtsofre

Transkript

1 RAPPORT FRA Center for oldtægtsofre 2001

2 Indhold Forord side 3 Center for Voldtægtsofre i om ofrene, overgrebet og Centrets ydelser Henvendelser til Centret side 5 Kvindernes vej til Centret side 6 Overgrebet side 10 Centrets ydelser side 15 Socialrådgivning side 17 Seksuelt overførte sygdomme efter voldtægt side 20 - forslag til undersøgelse, forebyggende behandling og opfølgning Tema: Hvem voldtager hvem? side 23 - om voldtægt og herkomst Kvindernes herkomst side 24 Gerningsmændenes herkomst side 25 Kultur, ægteskabelig forpligtelse- eller helt enkelt overgreb? side 29 Muslimske kvinder i Center for Voldtægtsofre side 31 Man skal holde sin fars ansigt rent side 32 Mændene skal straffes ikke kun os piger side 34 Selv danske mænd ville hævne det, ikke? side 36 Som oftest vil kærligheden vinde side 37 Forskningsplan for Center for Voldtægtsofre side 39 Undervisning side 40 Publikationer og præsentationer side 41 Udadrettet virksomhed side 43 Personale i Center for Voldtægtsofre side 45 1

3 Bidragydere til Årsrapport 2001: Klinik/chefpsykolog Svend Aage Madsen Overlæge Katrine Sidenius Konsulent Karin Sten Madsen Læge, ph.d. studerende Malene Hilden Klinisk sygeplejevejleder Hanne Nielsen Psykolog Annalise Rust Afdelingssygeplejerske Karin Lynggaard Klinikchef, overlæge Lene Lundvalll Socialrådgivning, side 17 er skrevet af Karin Sten Madsen Seksuelt overførte sygdomme efter voldtægt, side 20, er skrevet af Anne-Marie Worm, Katrine Sidenius og Malene Hilden Kultur, ægteskabelig forpligtelse eller helt enkelt overgreb, side 29 er skrevet af Anne Mau, LOKK Redaktion: Klinik/chefpsykolog Svend Aage Madsen Overlæge Katrine Sidenius Konsulent Karin Sten Madsen Redaktion af tema: Klinik/chefpsykolog Svend Aage Madsen Konsulent Karin Sten Madsen Udgiver: Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet Design: Kontrast design Tryk: Centraltrykkeriet Oplag: Dato: November 2002 ISBN

4 Forord Dette er den anden årsrapport fra Center for Voldtægtsofre. Samtidig er det den første rapport, der dækker et helt års forløb. Der er hermed tale om fremlæggelse af solid viden på en lang række områder. Samtidig med at der stadig er mange uafdækkede problemstillinger, som vi håber at få mulighed for at arbejde med og forske i fremover. Vi fremlægger i første del af årsrapporten oplysninger om ofrene, overgrebene og Centrets ydelser. Årsrapport 2001 omhandler 235 henvendelser med 212 voldtægter eller voldtægtsforsøg. Oplysningerne omfatter bl.a. kvindernes alder, bopæl, erhverv, kvindernes vej til Centret, gerningssted, overgrebets art, skader på kvinderne og de støtteforanstaltninger og behandlinger Center for Voldtægtsofre har sat i værk. Samtidig med fremlæggelsen af disse generelle data har vi i år valgt at sætte fokus på voldtægt/voldtægtsforsøg og etnicitet i årsrapportens anden del, som vi kalder: Hvem voldtager hvem om voldtægt og herkomst. Dette emne har været og er til stadighed omdiskuteret, og det vies stor offentlig opmærksomhed. I Center for Voldtægtsofre har vi en specifik viden, som ikke findes andre steder, om de kvinder, der udsættes for voldtægt eller voldtægtsforsøg og disse kvinders etniske og nationale herkomst. Via disse kvinder har vi også en vis viden, som heller ikke findes andre steder, om gerningsmændene til disse overgreb. Denne viden vil vi fremlægge for offentligheden til oplysning og debat. Endelig fremlægger vi sidst i rapporten en række faktuelle oplysninger om Centret virke med hensyn til forskning, publikationer, undervisning, foredrag og anden formidling til offentligheden og fagfæller. Center for Voldtægtsofre er finansieret af Satspuljen i en fireårig periode fra November 2002 Lene Lundvall, leder af Center for Voldtægtsofre Klinikchef for Gynækologisk klinik Svend Aage Madsen, forskningsleder for Center for Voldtægtsofre Klinikchef for Enhed for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning 3

5 4

6 Center for Voldtægtsofre i om ofrene, overgrebet og Centrets ydelser År 2001 har været det første hele år for Center for Voldtægtsofre og derfor det første år, hvori vi har kunne indsamle viden om voldtægter og voldtægtsforsøg. Dertil kommer at 2001 også blev året, hvor det meste af Centrets praksis kom helt på plads. I løbet af de første ti måneder af år 2000 udviklede og korrigerede vi vores praksis. I 2001 udarbejdede vi et registreringsskema med det formål at kortlægge så mange oplysninger som muligt om ofre for voldtægt, om overgrebene og om gerningsmændene. Vi har herigennem fået en enestående viden om forholdene vedrørende voldtægt og voldtægtsforsøg i Danmark specielt i hovedstadsregionen. Da Center for Voldtægtsofre også undersøger og behandler kvinder, der ikke ønsker at anmelde voldtægten til politiet, har vi nu også viden om denne gruppe kvinder, som hidtil har været ukendt i offentligheden og i forskningen. De oplysninger, som her fremlægges, bygger på registreringer af forhold, som de fremstod eller blev præsenteret ved ofrets første henvendelse til Center for Voldtægtsofre. Enkelte oplysninger er dog registreret ca. 1 måned efter første henvendelse til Centret. Det er vores opfattelse, at de oplysninger, vi nu kan fremlægge, har en tyngde og præcision, som gør dem brugbare i debatten, i den faglige udvikling og i overvejelser om den fremtidige hjælp til ofre for voldtægt og voldtægtsforsøg. Henvendelser til Centret I 2001 henvendte 235 personer sig til Center for Voldtægtsofre med henblik på undersøgelse, hjælp og støtte. Blandt henvendelserne var én mand, de øvrige var kvinder. Ikke alle henvendelser omfattede akutte voldtægter eller voldtægtsforsøg, dvs. overgreb begået mindre end 14 dage før henvendelsen til Centret. I Tabel 1 ses hvilke andre problemstillinger, henvendelserne omfattede. Henvendelsesårsager 2001 Antal Procent Voldtægt/-forsøg inden for 14 dage ,1 Voldtægt/-forsøg over 14 dage siden 17 7,2 Samlivsvold 5 2,1 Indbildt hændelse 3 1,3 Andet 12 5,1 Uoplyst 2 0,9 I alt ,0 Tabel 1 5

7 Blandt 235 henvendelser omfatter således 213 henvendelser (212 kvinder og 1 mand) eller ca. 90 procent af alle henvendelser voldtægt eller voldtægtsforsøg. I det følgende vil vi udelukkende beskæftige os med forhold vedrørende de 212 kvinder, men inden da blot bemærke, at de øvrige 23 personer også havde vanskeligheder af forskellig slags og fik tilbudt hjælp fra Centret. Aldersfordeling Aldersfordelingen blandt kvinderne er vist i Tabel 2 og Figur 1. Tabel 2 og figur 1 Kvindernes alder 40% Alder Antal Procent < , ,6 30% , , ,0 20% , , ,9 10% >50 5 2,4 I alt ,0 0% Center for Voldtægtsofre undersøger børn fra det tolvte år. Som det fremgår af Tabel 2 og Figur 1, var 14 piger (6,6 procent) under 15 år (den kriminelle lavalder). 77 piger (36,6 procent ) var år. Af disse var 65 piger (30,7 procent) under 18 år. Bopæl Kvinderne kom, som det ses af Tabel 3, overvejende fra Hovedstadsregionen, dvs. København og Frederiksberg kommuner samt Københavns-, Frederiksborg- og Roskilde amter (i alt 87 procent). Tabel 3 Kvindernes bopæl Antal Procent HS* 82 38,7 Københavns amt 46 21,7 Frederiksborg amt 38 17,9 Roskilde amt 19 9,0 Storstrøms amt 6 2,8 Vestsjællands amt 13 6,1 Bornholms amt 1 0,5 Danmark, uspecificeret 2 0,9 Uden bopæl/uoplyst 5 2,3 I alt ,0 * H:S omfatter Københavns og Frederiksberg kommune Erhverv og uddannelse Kvindernes erhverv ses af Tabel 4, hvor vi kan se, at lærlinge, elever, skoleelever og studerende udgjorde over 40 procent af henvendelserne, mens pensionister, arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere udgjorde godt 25 procent. 6

8 Kvindernes erhverv Antal Procent Selvstændig 1 0,5 Faglært arbejder 3 1,4 Ufaglært arbejder 16 7,5 Funktionær, tj.mand 4 1,9 Lærling/elev 12 5,7 Studerende 19 9,0 Skoleelev 58 27,4 Pensionist 13 6,1 Arbejdsløs 19 9,0 Langtidssyg (> 3 mdr.) 1 0,5 Kontanthjælp 24 11,3 Under revalidering 1 0,5 Andet 30 14,2 Uoplyst 11 5,2 I alt ,0 Tabel 4 Ægteskabelig stilling Kvindernes ægteskabelige stilling fremgår af tabel 5. Ægteskabelig stilling Antal Procent Gift 9 4,2 Separeret 2 0,9 Fraskilt 16 7,5 Enke 5 2,4 Ugift ,1 Uoplyst 8 3,9 I alt ,0 Tabel 5 Som det ses, var langt den overvejende del af kvinderne ugifte, hvilket delvist afspejler aldersfordelingen (jvf. Tabel 2). Kun 4,2 procent af kvinderne var gifte. Samtidig ser vi, at 7,5 procent af kvinderne var fraskilte, og at fraskilte og separerede kvinder tilsammen udgjorde en dobbelt så stor andel som gifte kvinder. Undersøger vi samlivsforhold nærmere, ser vi at i Tabel 5a, at 9 procent af kvinderne levede i et fast parforhold uden at være gift. Fast samlevende Antal Procent Ja* 19 9,0 Nej ,0 Uoplyst 15 7,1 I alt ,1 * Indbefatter kun ikke gifte, jf. Tabel 5 Tabel 5a I alt levede således 13,2 pct. af kvinderne i faste parforhold. 7

9 Anmeldelse til politiet Et vigtigt forhold i forbindelse med oprettelsen af Center for Voldtægtsofre er, at også kvinder, der ikke anmelder overgrebet til politiet, kan få hjælp fra Centret også til at anmelde, hvis der er behov for det. Som det ses af Tabel 6, har flertallet af kvinderne (64,6 procent) i 2001 anmeldt overgrebet inden ankomst til Centret. Yderligere godt 5 procent anmeldte voldtægten eller voldtægtsforsøget efter henvendelsen til Centret. Tabel 6 Politianmeldelse Anmeldt Antal Procent Inden ankomst ,6 Under ophold på Centret 7 3,3 Efter ophold, inden 14 dage 4 1,9 Ønsker at anmelde senere 1 0,5 Vil overveje anmeldelse 20 9,4 Ønsker ikke anmeldelse 32 15,1 Forsøgt anmeldt, men afvist 3 1,4 Andet 6 2,8 Uoplyst 2 0,9 I alt ,0 Omkring 25 procent af kvinderne anmeldte ikke overgrebet. 15,1 procent gav udtryk for, at de ikke ønskede at anmelde, mens 9,4 procent ville overveje en senere anmeldelse. Hvorvidt dette fandt sted senere, har vi ikke oplysninger om. Disse tal svarer nogenlunde til tallene fra de første ti måneder af 2000, jvf. Årsrapport for 2000, hvor vi dog ikke registrerede, om kvinderne overvejede en eventuel senere anmeldelse. Tallene viser imidlertid, at Center for Voldtægtsofre kommer i kontakt med og behandler en stor gruppe kvinder, hvoraf mange ikke tidligere kom i kontakt med hverken sundhedsvæsnet eller andre hjælpeforanstaltninger. Derfor har vi i dag kendskab til en gruppe kvinder, der tidligere ikke fandtes samlede oplysninger om. På Center for Voldtægtsofre bliver alle, uanset om voldtægten er anmeldt eller ej, tilbudt en retsmedicinsk undersøgelse. Beslutter kvinden sig først senere for at anmelde voldtægten, kan politiet rekvirere undersøgelsen i op til tre måneder. Fastholder kvinden sin beslutning om ikke at anmelde, destrueres materialet herefter. Uafhængig af om der finder anmeldelse sted eller ej, får kvinden tilbudt medicinsk behandling og psykosocial hjælp og støtte i Centret. Kvindernes vej til Centret Kvindernes veje til Center for Voldtægtsofre er mangfoldige. Som det ses af Tabel 7, kom ca. halvdelen af kvinderne via politiet, mens omkring 15 procent henvendte sig selv. Andres veje gik via skadestue, andre sygehuse, ungdomspensioner, institutioner m.m. 8

10 Kvindernes vej til Centret Henvisning Antal Procent Tog selv kontakt 30 14,2 Politi ,7 Praktiserende læge 4 1,9 Skadestue 16 7,5 Andet sygehus 19 9,0 Krisecenter 1 0,5 Andet 25 11,8 Uoplyst 1 0,5 I alt ,0 Tabel 7 Henvendelsestidspunkt Af tabel 8 fremgår, på hvilket tidspunkt af døgnet henvendelserne til Centret skete. Ankomsttidspunkt Antal Procent Klokken ,6 Klokken ,4 Klokken ,0 I alt ,0 Tabel 8 Knap halvdelen af henvendelserne skete i dagtimerne, mens de resterende henvendelser skete i aften- og nattetimerne, hvor Centrets vagtberedskab (sygeplejerske og gynækolog) blev kaldt og tog imod henvendelserne. Månedlig varians i antal henvendelser Figur 2 viser, hvorledes henvendelserne fordelte sig over årets måneder. 30 Figur jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Der var, som det ses, ikke markante månedsvariationer i antal henvendelser. Denne fordeling ligger meget tæt op ad tallene for Kun januar og december synes i 2001 at skille sig ud ved at være særlig lavfrekvente, hvilket ind til videre må anses for at være en tilfældig varians. 9

11 Overgrebet I det følgende vil vi fremlægge vore registreringer af omstændighederne ved de voldtægter og voldtægtsforsøg, som 212 kvinder i 2001 var udsat for. Geografisk sted for overgrebet Center for Voldtægtsofre har til huse på Rigshospitalet i København, og det viser sig, at langt de fleste kvinder, der henvender sig, har været udsat for overgreb i København/Frederiksberg kommuner eller i de omliggende amter. Dette fremgår af Tabel 9. Tabel 9 Gerningsstedets geografisk placering Antal Procent København, Indre by 13 6,1 København, Østerbro 6 2,8 København, Vesterbro 8 3,8 København, Nørrebro 16 7,5 København, Frederiksberg 6 2,8 København, Amager 14 6,6 København, andet/uspecifik 14 6,6 Københavns Amt 31 14,6 Frederiksborg Amt Roskilde amt 11 5,2 Storstrøms amt 5 2,4 Vestsjællands Amt 12 5,7 Bornholms Amt 1 0,5 Fyns Amt 3 1,4 Udlandet 7 3,3 Andet 2 0,9 Kvinden husker intet 3 1,4 Uoplyst 24 11,3 I alt ,0 HS* 77 36,3 * H:S omfatter Københavns og Frederiksberg kommune En sammenligning med kvindernes bopæl (Tabel 3) viser stort sammenfald mellem bopælens og gerningsstedets geografiske placering. Gerningssted Stedet, hvor voldtægten eller voldtægtsforsøget fandt sted, er vist i Tabel 10. Det fremgår, at ca. halvdelen af overgrebene foregik i et hjem, heraf 17,9 procent i kvindens eget hjem. Omkring 30 procent af overgrebene foregik udendørs heraf halvdelen på offentlig gade, torv eller plads. 10

12 Gerningssted Antal Procent Bolig: Egen 38 17,9 Bolig: Gerningsmandens 50 23,6 Bolig: Anden 18 8,5 I gården, trappeopgang til beboelse 5 2,4 Arbejdsplads 1 0,5 Skole, institution 4 1,9 Transportområde, off. transportmiddel 1 0,5 Butik, hotel 4 1,9 Bar, restaurant, diskotek 5 2,4 Gade, torv, offentlig plads 21 9,9 I en bil 10 4,7 Park, skov 9 4,2 Andet, udendørs 20 9,4 Andet, indendørs 9 4,2 Andet 12 5,7 Kvinden husker intet 2 0,9 Uoplyst 3 1,4 I alt ,0 Tabel 10 Relation til gerningsmanden Dernæst vil vi i tabel 11 se på relationen mellem offer og gerningsmand. Hvor der er tale om voldtægt med flere gerningsmænd til stede, er det den mest aktive gerningsmand, der er anført. Kvindens relation til gerningsmanden Antal Procent Kæreste, samlever, ægtemand 7 3,3 Ekskæreste, -samlever, -ægtemand 23 11,0 Far, stedfar 3 1,4 Bror 1 0,5 Anden slægtning 5 2,4 Arbejdskammerat 1,5 Skole-, studiekammerat 6 2,9 Bekendt: Kendt > 24 timer 46 18,2 Chef, lærer 1 0,5 Andet autoritetsforhold 1 0,5 Behandler, plejer 1 0,5 Taxachauffør 2 1,0 Tilfældig: Kendt < 24 timer 39 17,2 Fremmed 67 27,8 Uoplyst 9 4,3 I alt ,0 Tabel 11 Relationen imellem offer og gerningsmand opdeles her i tre kategorier: a) En person, som ofret havde kendt længere end 24 timer forud for overgrebet b) En person, som ofret havde kendt kortere end 24 timer forud for overgrebet c) En fremmed person ofret ikke havde mødt tidligere Ud fra disse kategorier får vi en fordeling, som vist i Tabel 11a. 11

13 Tabel 11a Relation til gerningsmanden Antal Pct. Kendt længere 92 43,4 nuværende og tidligere kæreste, samlever, ægtemand familie bekendt > 24 timer Tilfældig kontakt 42 19,8 kendt < 24 timer plejer, behandler chef, lærer, anden autoritetsfigur Fremmed 69 32,5 ingen kontakt forud taxachauffører Uoplyst 9 4,2 I alt ,0 Som det fremgår blev en tredjedel af kvinderne voldtaget eller forsøgt voldtaget af en fremmed, mens gerningsmanden i to tredjedel af tilfældene kendte kvinden. Det seksuelle overgreb I det følgende vil vi beskrive de seksuelle overgreb, kvinderne blev udsat for. Tabel 12 viser, hvorvidt det seksuelle overgreb har omfattet indtrængning af penis i skede, mund og/eller endetarm. Tabel 12 Indtrængning i kvinden Antal Procent Indtrængning ,5 Indtrængning forsøgt, men ikke lykkedes 15 7,1 Ingen indtrængning 31 14,6 Uoplyst/ved ikke 8 3,8 I alt ,0 Som det ses, har der været tale om indtrængning i 158 tilfælde (74,5 procent). Af disse var der i 145 tilfælde (91,8 procent) tale om indtrængning i vagina. I 35 tilfælde (22,2 procent) var der tale om indtrængning i munden. I 32 tilfælde (20,3 procent) var der indtrængning i endetarmen. I fem tilfælde blev der tillige indført genstande i en eller flere legemsåbninger. Fysisk vold I Tabel 13 vises, hvor mange kvinder, der har rapporteret anden fysisk vold. Tabel 13 Kvinden udsat for fysisk vold Antal Procent Ja ,9 Nej 36 17,0 Husker intet 13 6,1 Uoplyst 19 9,0 I alt ,0 12

14 Fysisk vold forekom i 144 af overgrebene (67,9 procent). 17 procent af kvinderne oplyste, at de ikke var blevet udsat for fysisk vold. Blandt dem, der var udsat for fysisk vold, blev 115 kvinder fastholdt (79,9 procent), 28 kvinder blev slået med flad hånd (19,4 procent), 17 kvinder fik slag med knytnæve (11,8 procent), 13 kvinder var udsat for kvælningsforsøg (9,0 procent) og 6 kvinder blev sparket (4,8 procent). Endelig var der fem tilfælde af bid, slag med genstand, snit med genstand mv.. Antal gerningsmænd I en række voldtægter og forsøg på voldtægt var der flere end én gerningsmand tilstede. Dette fremgår af tabel 14. Antal gerningsmænd tilstede Antal gerningsmænd Antal overgreb Procent 1 gerningsmand ,3 2 gerningsmænd 27 12,7 3 gerningsmænd 8 3,8 4 gerningsmænd 3 1,4 5 gerningsmænd 3 1,4 6 gerningsmænd 1 0,5 Uoplyst 4 1,9 I alt ,0 Tabel 14 I de fleste tilfælde var gerningsmanden alene om overgrebet (78,3 procent). I de resterende oplyste tilfælde (19,8 procent) var der mellem to og seks gerningsmænd tilstede. Vi må således konstatere, at voldtægter med mere end en gerningsmand tegner sig for en femtedel af de voldtægter eller voldtægtsforsøg, Centret fik kendskab til i Gerningsmændenes fysiske kontakt med kvinden Hvor der var flere gerningsmænd tilstede, havde ikke alle haft fysisk kontakt med kvinden. Af Tabel 15 fremgår, hvor mange af de tilstedeværende gerningsmænd, der havde direkte fysisk kontakt med kvinden, dvs. rørt ved hende, holdt hende fast m.m.. Antal gerningsmænd med fysisk kontakt med kvinden Antal gerningsmænd Antal overgreb Procent 1 gerningsmand ,7 2 gerningsmænd 21 9,9 3 gerningsmænd 6 2,8 4 gerningsmænd 2 0,9 5 gerningsmænd 2 0,9 6 gerningsmænd 1 0,5 Uoplyst 9 4,2 I alt ,0 Tabel 15 Seksuel kontakt Tabel 16 viser hvor mange gerningsmænd, der havde seksuel kontakt (samleje og/eller seksuel berøring) med kvinden. 13

15 Tabel 16 Antal gerningsmænd med seksuel kontakt med kvinden Antal gerningsmænd Antal kvinder Procent 1 gerningsmand ,0 2 gerningsmænd 9 4,2 3 gerningsmænd 2 0,9 4 gerningsmænd 2 0,9 5 gerningsmænd 2 0,9 Uoplyst 19 9,0 I alt ,0 Som det ses af Tabel 16, er kvinden i 15 tilfælde (7 procent) blevet udsat for seksuel kontakt med flere end én gerningsmand. Fysiske skader Voldtægt eller voldtægtsforsøg kan give fysiske skader på kroppen. I Tabel 17 ses registrerede skader på huden. Tabel 17 Skader på huden Skade Antal Procent Punktformede blødninger 12 5,7 Fladeformede blødninger 59 27,8 Store blodansamlinger 5 2,4 Snit-, stik- og bidsår 14 6,6 Kvæstningssår 11 5,2 Andre skader på huden 39 18,4 Ingen skader på huden 93 43,9 Hos de 158 kvinder, som havde været udsat for indtrængning i forbindelse med overgrebet, havde 49 kvinder (31 procent) rifter i kønsdelene og/eller i endetarmen. 9 kvinder havde rifter omkring kønsdelene, uden der havde været indtrængning. Dette skyldtes fingernegle og brug af forskellig skarpe genstande. 13 kvinder blev udsat for kvælningsforsøg. 7 af disse havde et eller flere af følgende symptomer: stemmeændring synkebesvær åndedrætsbesvær sorten for øjnene bevidstløshed ufrivillig vandladning Tabel 18 Akutte psykiske reaktioner Akutte psykiske reaktioner på overgrebet er registreret som vist i Tabel 18. Akutte psykiske reaktioner Antal Procent Angstreaktioner 93 43,9 Tilbagetrukkethed 19 9,0 Fortvivlelse/håbløshed 16 7,5 Vrede/aggression 3 1,4 Overdreven hyperaktivitet 2 0,9 Desorientering 1 0,5 Andre psykiske reaktioner 65 30,7 Ingen åbenlyse psykiske reaktioner 57 26,9 14

16 Tabel 18 viser de psykiske reaktioner kvinderne fremviste ved deres første henvendelse til Centret. Mange psykiske reaktioner havde ikke åbenlys karakter, og for manges vedkommende viste de sig først senere. Ovennævnte registrering af de akutte psykiske reaktioner er derfor langt fra tilstrækkeligt til at give et billede af de psykiske reaktioner, der følger efter en voldtægt eller et voldtægtsforsøg. Vi henviser til Årsrapport 2000, hvor de psykiske reaktioner blev udførligt beskrevet samt til Centrets kommende publikationer om emnet. Centrets ydelser Undersøgelser Det er Centrets målsætning, at undersøgelser og behandling skal foregå et og samme sted og under trygge rammer. Samarbejdet med læger fra Retsmedicinsk Institut i København har i denne sammenhæng været meget vigtigt. I tilfælde hvor voldtægten er anmeldt, og politiet rekvirerer en retsmedicinsk undersøgelse, udføres denne af en retsmediciner sammen med en gynækolog. Er voldtægten ikke anmeldt, tilbydes kvinden at få foretaget den retsmedicinske undersøgelse med henblik på eventuel senere anmeldelse. I disse tilfælde udføres undersøgelsen af en af Centrets gynækologer. I 2001 fik 156 kvinder (73,6 procent) udført en retsmedicinsk undersøgelse. Heraf blev 134 undersøgelser foretaget af retsmedicinere, mens gynækologerne forestod 22 undersøgelser. Hos 206 kvinder foretog en gynækolog podning fra livmoderhalsen og urinrøret til brug for undersøgelse af evt. seksuelt overførte sygdomme. Gynækologisk/medicinsk behandling I tabel 19 ses hvilke former for forebyggende medicinsk behandling, kvinderne blev tilbudt og tog imod ved henvendelse til Centret. Forebyggende medicinsk behandling Antal Procent Nødprævention 69 32,5 Antibiotika ,0 Hepatitis B vaccine 17 8,0 HIV behandling 3 1,4 Tetanus vaccine + immunglobulin 3 1,4 Ingen profylaktisk medicin 64 20,2 Tabel 19 På side 20 er der et forslag til en standard for undersøgelse, forbyggende behandling og opfølgning af seksuelt overførte sygdomme efter voldtægt. Centret tilbyder en gynækologisk kontrolundersøgelse ca.14 dage efter første henvendelse. 135 kvinder (64 procent) benyttede dette tilbud. Ved denne undersøgelse foretages atter podninger for seksuelt overførte sygdomme og graviditetstest. Indlæggelse Det er muligt at blive indlagt på Center for Voldtægtsofre, hvis der er behov for enten en overnatning eller observation. 26 kvinder (12,5 procent) blev indlagt i forbindelse med første henvendelse. 4 kvinder (2 procent) blev indlagt på et senere tidspunkt i forløbet. 3 kvinder (1,5 procent) havde en pårørende medindlagt. 15

17 Psykologisk behandling I 2001 kom i alt 106 kvinder (50 procent) i psykologisk behandling i Center for Voldtægtsofre. Desuden indgik 9 piger i alderen år i et gruppebehandlingsforløb. Gruppebehandlingen er et samarbejde mellem psykologer fra Center for Voldtægtsofre og Funktionen for seksuelt misbrugte børn (oprettet på Rigshospitalet i 2001). Hillerød Sygehus oprettede den 1. november 2001 i samarbejde med Centret Klinik for Voldtægtsofre, hvortil kvinder fra Frederiksborg amt henvises til videre behandling, herunder også psykologbehandling. I alt blev 30 kvinder henvist til psykologisk behandling udenfor Centret. Socialrådgivning Socialrådgiveren havde i 2001 kontakt med 125 kvinder. Indholdet af denne kontakt vil blive beskrevet på side 17. Henvisning til andre instanser Som nævnt er det en del af Centrets funktion at henvise kvinderne til støtte og behandling udenfor Centret, når dette enten af geografiske eller af anden grund er mest hensigtsmæssigt. I Tabel 20 ses, hvordan disse henvisninger fordelte sig. Tabel 20 Henvisning til yderligere behandling udenfor Centret Institution/funktion Antal Procent Teamet for seksuelt misbrugte børn 13 6,1 Klinik for Voldtægtsofre, Frederiksborg amt 4 1,9 De sociale myndigheder 27 12,7 Privatpraktiserende psykolog 13 6,1 Psykiater 4 1,9 Andet (praktiserende læge, andet sygehus, ungdomspension mm.) 40 18,9 I alt blev 92 kvinder henvist til yderligere behandling et eller flere steder uden for Centret. 16

18 Socialrådgivning På Center for Voldtægtsofre er ansat en socialrådgiver 18 1 /2 time om ugen. Socialrådgiverens arbejdsfelt er dermed en integreret del af den psykosociale støtte og vejledning, Centret tilbyder. Henvisning til socialrådgiver I 2001 blev i alt 125 personer (svarende til knap halvdelen af alle henvendelser til Centret) henvist til Centrets socialrådgiver. Henvisningen blev formidlet ved klientens første henvendelse til Centret eller ved de opfølgende samtaler med Centrets læge. Tabel 21 viser, hvorledes kontakten til socialrådgiver blev formidlet. Henvisning til socialrådgiver Kontakt formidlet Antal personer Ved kvindens første henvendelse 32 Ved lægens visitationssamtale 61 Ved 14-dages kontrolundersøgelse 7 Via psykologen 9 Andet 16 I alt 125 Tabel 21 Årsagerne til, at der blev formidlet kontakt til socialrådgiver, fremgår af Tabel 22. Nogle klienter blev henvist af flere årsager. Årsager til henvisning til socialrådgiver Henvisningsårsag Antal Information om det retslige efterspil, herunder kontakt til politiet eller bistandsadvokat 126 Indberetning til de sociale myndigheder ifølge serviceloven 14 Råd og vejledning i sociale spørgsmål 14 Henvisning til de sociale myndigheder 8 Koordinering af igangværende indsats 15 Henvisning til anden behandlende instans 12 Støttende samtaler med klient eller pårørende 6 Mæglende foranstaltninger 7 Andet 11 Tabel 22 Tabel 22 viser, hvilke problemer og spørgsmål der førte til henvisningen til socialrådgiver. Det drejede sig først og fremmest om spørgsmål om anmeldelse til 17

19 politiet, behovet for bistandsadvokat og forløbet af det retslige efterspil. De færreste kvinder havde tidligere anmeldt en forbrydelse til politiet og var uvante med både politiets arbejdsmåde og det senere retslige forløb. De var samtidig i en krisepræget tilstand, hvor det kan være svært at begribe den nye situation, men blandt andet derfor kan være beroligende at blive orienteret om sagens gang. Derfor gør vi på Centret meget ud af at forklare og informere også de kvinder, som er i tvivl, om de vil anmelde overgrebet til politiet. Alle i behandlingsteamet er uddannet i at give relevant information. Socialrådgiveren træder til, når der er særlige behov. Over 30 procent af henvendelserne til Centret kom i 2001 fra unge kvinder under 18 år, se side 6. Er den unge under 15 år, dvs. under den kriminelle lavalder, skal de sociale myndigheder være til stede ved afhøringen. Ifølge Lov om Social Service skal kommunen underrettes, når man som offentlig myndighed bliver bekendt med forhold for børn og unge under 18 år, der må give formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Vi skønner, at det at have været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg er et sådant forhold. Hvor det ikke allerede er sket ad anden vej, underretter socialrådgiveren derfor de sociale myndigheder om henvendelsen til Centret. En del problemstillinger er af så akut karakter, at de skal løses her og nu. Sker henvendelsen udenfor dagstimerne, eller skal der tages affære på et tidspunkt, hvor socialrådgiveren ikke er tilstede, foranstalter en af teamets øvrige medlemmer kontakt til relevante instanser. Tabel 22 omfatter derfor ikke de akutte problemstillinger af social karakter, som blev løst med det samme. Tværfaglighed Teamet i Center for Voldtægtsofre har nu fået så stor tværfaglig viden og erfaring, at det ikke længere er afgørende, hvilken faggruppe der i situationen kontakter politi, bistandsadvokat eller de sociale myndigheder. Socialrådgiveren orienteres efterfølgende og træder til med sin faglighed. En 16 - årig pige bosat uden for København henvender sig om natten til Center for Voldtægtsofre. Den vagthavende gynækolog kontakter Den Sociale Døgnvagt i København, som formidler kontakt til pigens hjemkommune. Kontakten følges op af Centrets socialrådgiver. En kvinde er i tvivl om, hvorvidt hun skal anmelde en voldtægt. Lægen orienterer om muligheder og konsekvenser og formidler kontakt til en bistandsadvokat. En kvinde er blevet voldtaget i eget hjem af en eks-kæreste. Han er stadig på fri fod, og kvinden tør ikke tage hjem. Børnene er anbragt hos en nabo. Kvinden ønsker at komme på krisecenter. Læge og sygeplejerske foranstalter dette. Socialrådgiverens arbejdsopgaver At blive voldtaget eller udsat for voldtægtsforsøg er ikke i sig selv en social begivenhed, der kræver hjælp af en socialrådgiver. Imidlertid er mange af de kvinder, der bliver voldtaget, som nævnt ganske unge (se Tabel 2), kun en lille andel af kvinderne har arbejde og flere er på overførselsindkomster (se Tabel 4). Mange befinder sig formodentlig i en udsat og ustabil situation, hvor reaktionerne på voldtægten kan få sociale følger, hvis der ikke hjælpes. Derfor er det vigtigt og socialrådgiverens opgave - at mobilisere både det nære netværk og de hjælpeforanstaltninger, det offentlige kan tilbyde. 18

20 Tabel 23 viser socialrådgiverens arbejdsopgaver. Socialrådgiverens arbejdsopgaver Antal ydelser Information om det retslige efterspil, herunder kontakt til politiet eller bistandsadvokat 149 Indberetning til de sociale myndigheder ifølge serviceloven 12 Råd og vejledning i sociale spørgsmål 20 Henvisning til de sociale myndigheder 11 Koordinering af igangværende indsats 21 Henvisning til anden behandlende instans 24 Støttende samtaler med klient eller pårørende 18 Mæglende foranstaltninger 7 Andet 12 Tabel 23 Socialrådgiverens ydelser var i vidt omfang sammenfaldende med årsagen til henvisningen til socialrådgiver (Tabel 22). Ved at sammenholde Tabel 22 og Tabel 23 ser man imidlertid, at der dukkede nye problemstillinger op. Dette skete i takt med, at sagen udviklede sig, og vi fik kendskab til kvindens øvrige sociale situation. Anna på 22 år henvises til socialrådgiver, da hun er usikker på, hvor langt hendes sag er kommet hos politiet. Hun har opgivet at få fat i sin sagsbehandler i politiet efter forgæves at have forsøgt flere gange. Under samtalen med socialrådgiveren kommer det frem, at Anna ikke har noget fast sted at bo. Hun er desuden gået ud af sin uddannelse og har levet af dårligt lønnede småjobs. Socialrådgiveren tager kontakt til socialforvaltningen og arrangerer et koordinerende møde. Her lægges en handlingsplan for Anna. Hun kommer atter i gang med en uddannelse, og hun bliver skrevet op til en kollegieplads. Marianne er blevet voldtaget af en mand, der arbejder på samme arbejdsplads som hun selv. De arbejder i to forskellige afdelinger, men støder af og til på hinanden, bl.a. på konferencer i udlandet. Det var under en sådan voldtægten skete. Marianne ønsker ikke at anmelde overgrebet til politiet. Hun har overvejet at bede om forflyttelse, men beslutter i stedet at skrive et brev til manden. Hun får hjælp til dette af socialrådgiveren. Fremtidige arbejdsopgaver Som det fremgår af Tabel 10, skete næsten 18 procent af voldtægterne eller voldtægtsforsøgene i kvindens eget hjem. Hjemmet bliver da en konstant påmindelse om, hvad der er sket, og flere kvinder beskrev, hvordan de følte sig fredløse i deres eget hjem. Det er vores ønske i det kommende år at se nærmere på, hvordan denne gruppe kvinder, som vi betragter som særligt udsatte, vil kunne hjælpes. Nina møder en fyr på et værtshus, som hun snakker godt med. Hun kan lide ham og inviterer ham med hjem. Hjemme ændrer stemningen mellem dem sig imidlertid. Manden bliver voldelig overfor Nina og voldtager hende flere gange. Efterfølgende har hun svært ved at opholde sig i sin lejlighed. Hun bor først hos venner og bekendte, og da hun flytter hjem sover hun på en sofa i stuen. Soveværelset har hun lukket af. På Center for Voldtægtsofre får vi ofte stillet spørgsmål om, hvorfor ikke alle kvinder, der er udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, anmelder overgrebet til politiet. Med det store antal kvinder, der opsøger Centret uden at anmelde, har vi en enestående mulighed for at bidrage med viden om disse kvinder. Også det vil vi beskæftige os med i den kommende tid. 19

21 Seksuelt overførte sygdomme efter voldtægt forslag til undersøgelse, forebyggende behandling og opfølgning Vi har udarbejdet retningslinier for undersøgelse, forebyggende behandling og opfølgning af seksuelt overførte infektioner hos kvinder, der har været udsat for seksuel vold. Med udgangspunkt i videnskabelige undersøgelser og under hensyntagen til danske forhold har vi valgt en pragmatisk holdning, der så vidt muligt dækker den voldtægtsramtes behandlingsbehov og eventuelle angst for smitte, uden at det medfører unødige undersøgelser og behandling. Retningslinierne anbefales i de tilfælde hvor gerningsmandens penis har været i berøring med slimhinden i kvindens skede, mund og/eller endetarm, uafhængig af om der har været sædafgang eller ej. Det konkluderes, at alle bør tilbydes undersøgelse og forebyggende behandling for den hyppigst forekommende seksuelt overførte sygdom i Danmark - klamydia. Alle bør undersøges for gonoré, men kun behandles ved påvist infektion. Der bør undersøges for leverbetændelse B (hepatitis B) ved første undersøgelse og igen efter tre måneder, og vaccination tilrådes, såfremt der foreligger oplysninger, om at gerningsmanden kan have øget risiko for leverbetændelse. Desuden bør alle undersøges for HIV ved første undersøgelse og igen efter 1 og 3 måneder. Kun i sjældne tilfælde, vil det, under danske forhold, anbefales at tilbyde ofret forebyggende medicinsk behandling mod HIV, idet risikoen for smitte må afvejes nøje over for behandlingens mange bivirkninger, at effektiviteten er tvivlsom, og at behandlingen skal påbegyndes inden for 24 timer efter voldtægten. Nedenstående skema er til brug for læger, der modtager ofre for voldtægt kort tid efter overgrebet. 20

22 Undersøgelse for seksuelt overførte infektioner, profylaktisk behandling og opfølgning efter voldtægt Tabel 24 Test Initialt Efter Efter Efter 2 uger 4 uger 3/12 mdr Chlamydia trachomatis* - urethra - cervix - fauces - rectum Neisseria gonorrhoea* - cervix - fauces - rectum Samme prøver som initialt, såfremt der ikke er givet profylaktisk behandling Trichomonas Ved Ved vaginalis symptomer symptomer Candida Ved Ved albicans symptomer symptomer Bakteriel Ved Ved vaginose symptomer symptomer HBc- og HBs-antistof + HBs-antigen og HBc-antistof 3 mdr HIV-antistof mdr Behandling Klamydia-behandling + ved infektion Gonoré-behandling - ved infektion Hepatitis B vaccination (+) (+) (+) 12 mdr HIV profylakse (+) (+) (+) * Prøvetagning forudsætter at voldsmandens penis har været i kontakt med de anførte slimhinder, uanset om der har været sædafgang. 21

23 22

24 Hvem voldtager hvem? om voldtægt og herkomst TEMA I Centrets årsrapport 2001 har vi valgt at stille spørgsmålet: Hvem voldtager hvem med fokus på etnisk herkomst. Vi har valgt dette tema, fordi vi i Center for Voldtægtsofre har mulighed for at indhente oplysninger om forhold vedrørende voldtægt og voldtægtsforsøg, som kan bidrage til besvarelse af spørgsmålet. Vi har desuden valgt dette tema, fordi vi ser det som en forpligtelse at offentliggøre vores viden om et emne, der både er af almen interesse og som har stor offentlig bevågenhed. Vi vil derfor i denne temadel fremlægge vores viden om de 212 voldtægter eller voldtægtsforsøg, som Center for Voldtægtsofre modtog i Vi vil bl.a. se på: Hvem bliver voldtaget eller udsat for voldtægtsforsøg? Hvor stammer ofrene fra? Hvilken andel udgør kvinder fra etniske minoritetsgrupper i Danmark? Hvordan oplever kvinder fra etniske minoritetsgrupper at henvende sig til Center for Voldtægtsofre? Hvem begår voldtægt eller voldtægtsforsøg? Hvor stammer gerningsmændene fra? Da vi er et center for voldtægtsofre, tager de informationer og den viden, vi kan indsamle, udgangspunkt i, hvad ofrene fortæller. Det betyder, at mens vores viden om ofrene må anses for sikker, så er den viden, vi har om gerningsmændene, langt mere usikker. Denne problemstilling vil vi tage op i forbindelse med præsentationen af de enkelte områder. Nogle af hovedtendenserne: Blandt ofrene er både kvinder af dansk herkomst og kvinder af anden etnisk herkomst end dansk Kvinder med anden etnisk herkomst er svagt overrepræsenteret i forhold til denne gruppes andel af befolkningen som helhed Kvinder med anden etnisk herkomst har af forskellige grunde svært ved at henvende sig til Center for Voldtægtsofre Det er mænd, der voldtager eller begår voldtægtsforsøg mod kvinder. Center for Voldtægtsofre i København har ikke modtaget ofre for kvindelige krænkere Blandt gerningsmændene er både mænd af dansk herkomst og mænd med anden etnisk herkomst end dansk Ud fra ofrenes oplysninger om gerningsmændenes herkomst er der en overvægt af gerningsmænd af anden etnisk herkomst i forhold til denne gruppes andel af befolkningen som helhed. Ofrenes oplysninger er imidlertid usikre som tidligere nævnt. Disse hovedtendenser er udledt af registreringer foretaget af Center for Voldtægtsofre. Vi er glade for, at vi i diskussionen af materialet har haft social- 23

25 TEMA pædagog Manu Sareen, fra Døgnkontakten og Etnisk Konsulentteam, cand.scient.soc. Diana Madsen fra Videnscenter for Ligestilling, sekretariatsleder Anne Mau fra Landsorganisation af Kvindekrisecentre og familieplejekonsulent Meriam Al-Erhayem, Familieplejen i Frederiksborg Amt som sparringspartnere. Anne Mau har tillige bidraget til denne årsrapport med en artikel, se side 29. Kvindernes herkomst I 2001 henvendte 212 kvinder sig til Center for Voldtægtsofre efter en voldtægt eller et voldtægtsforsøg. Tabel 25 viser hvilke lande, kvinderne eller deres forældre stammede fra. Tabel 25 Kvindernes oprindelsesland Antal Procent Danmark ,2 Grønland 9 4,2 Færøerne 3 1,4 Adoptivbarn 1 0,5 Turist 3 1,4 Indvandrer Jugoslavien 1 0,5 Indvandrer Sverige 2 0,9 Indvandrer - Andet mere udviklet land 4 2,9 Indvandrer Pakistan 2 0,9 Indvandrer Somalia 1 0,5 Indvandrer Libanon 1 0,5 Indvandrer Tyrkiet 2 0,9 Indvandrer - Andet mindre udviklet land 7 3,3 Efterkommer Jugoslavien 1 0,5 Efterkommer - Andet mere udviklet land 1 0,5 Efterkommer Tyrkiet 3 1,4 Efterkommer - Andet mindre udviklet land 3 1,4 I alt ,0 Vi ser her, at knap 80 procent af kvinderne har dansk herkomst, mens lidt over 20 procent stammer fra andre lande. Vi vil nu analysere forholdet mellem personer af dansk herkomst og af fremmed herkomst på forskellige måder. Opfatter vi grønlændere, færinger og adoptivbørn som værende af dansk oprindelse, ser vi i Tabel 26, at kvinder af ikke dansk oprindelse (indvandrere og efterkommere) udgør næsten 14 pct. af henvendelserne til Centret. I befolkningen som helhed udgør denne gruppe kun 6,8 procent (Danmarks Statistik1999). Dog bor over halvdelen af alle udlændinge i Danmark i Hovedstadsregionen, hvorfra også de fleste af kvinderne kommer. Udlændinge udgør således 11,5 procent af indbyggerne i Hovedstadsregionen (Danmarks Statistik 1999). 24

26 TEMA Oprindelsesland Antal Procent Procent i Procent i Kvinder kvinder Danmark* Hovedst.** Danmark inkl. Grønland og Færøerne og adoptivbørn ,4 93,2 88,5 Turist 3 1,4 - - Andre lande end Danmark 28 13,7 6,8 11,5 Total ,0 100,0 100,0 Tabel 26 *Befolkningen procentvis fordelt i Danmark efter oprindelsesland **Befolkningen procentvis fordelt i Hovedstadsregionen efter oprindelsesland Der ses således en let overrepræsentation af udenlandske kvinder i Center for Voldtægtsofre set i forhold til deres andel af befolkningen på landsplan. Antallet er dog nogenlunde svarende til andelen i Hovedstadsregionen. Benytter man FN s definition 1. og inddeler lande i mere udviklede og mindre udviklede lande, vil man se kvinderne fordelt på lande som vist i Tabel 27. Kvinderne fordelt på mere eller mindre udviklede lande Antal Procent Procent i Procent i Oprindelsesland Kvinder kvinder Danmark* Hovedst.** Danmark, Grønland, Færøerne ,4 93,2 88,5 Turist 3 1,4 - - Fra mere udviklet land 9 4,2 3,2 5,3 Fra mindre udviklet land 19 9,0 3,7 6,2 I alt ,0 100,0 100,0 Tabel 27 *Befolkningen procentvis fordelt i Danmark efter oprindelsesland **Befolkningen procentvis fordelt i Hovedstadsregionen efter oprindelsesland Som det ses, er der en svag tendens til overrepræsentation af kvinder fra mindre udviklede lande set i forhold til disse gruppers andel af befolkningen som helhed. I forhold til fordelingen i Hovedstadsregionen er overrepræsentationen dog mindre markant. Det antal henvendelser Center for Voldtægtsofre har haft indtil nu er for begrænset til, at man på nuværende tidspunkt kan drage yderligere konklusioner. Gerningsmændenes herkomst Man kan med rette spørge, om det overhovedet er opgaven for et center for voldtægtsofre at undersøge og informere om gerningsmænd. Vi har valgt i denne årsrapport at videregive de oplysninger, vi har indhentet, fordi vi mener, de har almen interesse, og fordi det er vores håb, at de kan anvendes i forebyggende øjemed. I vores analyse af gerningsmændene skal det som nævnt ovenfor understreges, at vi her har med meget usikre tal at gøre. Tallene i det nedenstående bygger primært på kvindernes udsagn. De er behæftet med usikkerhed, og vi må derfor nødvendigvis tage forbehold for de tal, vi fremlægger. Derfor taler vi f.eks. om formodet herkomst, da det kan være meget svært i en overgrebssituation at skelne imellem f.eks. afrikanere og afroamerikanere eller mellem perso- 1. Her benyttets FNs definition fra 1994, hvor mere udviklede lande omfatter alle europæiske lande, ekskl. Tyrkiet, Cypern, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakhstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien. Desuden indgår landene USA, Canada, Japan, Australien og New Zealand. Mindre udviklede lande omfatter alle øvrige lande (FN: World Population Prospects, 1994). 25

27 TEMA ner fra arabisktalende lande. Hertil kommer, at mange ikke har kunnet give oplysninger om gerningsmanden. Med disse forbehold in mente præsenterer vi kvindernes udsagn om gerningsmændene. Hvor der er tale om voldtægt med flere gerningsmænd til stede, har disse ifølge kvinden næsten altid været af samme etniske herkomst. Herkomst I Tabel 28 ses gerningsmændenes formodede herkomst, rubriceret efter den mest aktive gerningsmand. Tabel 28 Gerningsmændenes formodede herkomst Antal Procent Dansk 96 45,3 Tidligere Jugoslavien 5 2,4 Andet mere udviklet land 12 5,7 Irak 1 0,5 Iran 1 0,5 Pakistan 7 3,3 Libanon 1 0,5 Somalia 5 2,4 Tyrkiet 15 7,1 Andet mindre udviklet land 33 18,8 Uoplyst 36 16,5 I alt ,0 Her ser vi som for kvindernes vedkommende, at gerningsmændene fordeler sig blandt mange nationaliteter med danske gerningsmænd, som den største gruppe. Sammenligner vi gerningsmændenes formodede etniske herkomst, fordelt på mere udviklede og mindre udviklede lande med befolkningen som helhed og med befolkningen i Hovedstadsområdet, får vi en fordeling som vist i Tabel 29. Tabel 29 Gerningsmændene fordelt på mere eller mindre udviklede lande Antal Procent Procent Procent Procent i Oprindelsesland af alle* af oplyste** i Danmark*** Hovedst.**** Danmark 96 45,3 54,5 93,2 88,5 Fra mere udviklet land 17 8,0 9,7 3,2 5,3 Fra mindre udviklet land 63 29,7 35,8 3,7 6,2 Uoplyst 36 17,0 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 * Procent af alle gerningsmænd ** Procent hvor ofre har oplyst gerningsmandens herkomst *** Befolkningen procentvis fordelt i Danmark efter oprindelsesland **** Befolkningen procentvis fordelt i Hovedstadsregionen efter oprindelsesland 26

28 TEMA Vi ser her, at der - med de nævnte forbehold er en klar overrepræsentation af gerningsmænd med anden etnisk herkomst end dansk. Særligt er der en markant overrepræsentation af gerningsmænd med baggrund i såkaldt mindre udviklede lande. Det forbehold, man især må medregne, er det høje antal uoplyste (17 procent). På trods af forbeholdene må vi derfor sige, at oplysningerne fra de kvinder, der henvender sig i Center for Voldtægtsofre, tyder på, at der er en stor overrepræsentation af gerningsmænd med anden etnisk herkomst end dansk. Og at denne overrepræsentation først og fremmest gælder gerningsmænd fra mindre udviklede lande. Vi skal her understrege, at vi ikke har viden om gerningsmændenes sociale- og uddannelsesmæssige status. Vi kan derfor ikke sige, hvilket billede der ville tegne sig, hvis tallene blev relateret til disse forhold. Antal gerningsmænd og etnisk herkomst Det har været meget omdiskuteret, om overgreb begået af flere gerningsmænd og gruppe-voldtægter er en overgrebsform, der specielt udøves af gerningsmænd med anden etnisk baggrund. Af Tabel 30 fremgår det, hvordan disse tilfælde fordeler sig i forhold til gerningsmændenes forskellige etniske baggrunde. Gerningsmand: Herkomst Antal tilstede* Tabel 30 Mest aktive Antal gerningsmænd tilstede pr. overgreb gerningsmands formodede herkomst I alt Flere Procent end én af flere end én Dansk ,4 Fra mere udviklet land ,3 Fra mindre udviklet land ,3 I alt ,0 * Uoplyste er udeladt her Som det fremgår af tabel 14, har vi registreret i alt 42 overgreb, hvor der var flere end én gerningsmand til stede. I 28 tilfælde har kvinden oplyst gerningsmændenes formodede herkomst. Som det ses af tabel 30, optræder såvel danske mænd som mænd med anden etnisk herkomst end dansk ved disse overgreb. Da talmaterialet er så lille, kan man på nuværende tidspunkt ikke drage yderligere konklusioner. 27

29 TEMA Relation mellem offer/gerningsmand og etnisk herkomst Til sidst vil vi se på forholdet mellem relationen offer/gerningsmand og formodet herkomst. Dette er opgjort i Tabel 31. Tabel 31 Gerningsmandens relation til kvinden Gerningsmandens formodede herkomst* Gerningsmandens formodede herkomst Gerningsmandens Dansk Mere Mindre I alt relation til kvinden udviklet land udviklet land Kendt længe** 50 (52,6%) 8 (47,1%) 26 (41,3%) 84 Tilfældig kontakt*** 21 (22,1%) 5 (29,4%) 12 (19,0%) 38 Fremmed**** 24 (25,3%) 4(23,5%) 25 (39,7%) 53 I alt 95 (100,0%) 17 (100,0%) 63 (100,0%) 175 * Uoplyste er udeladt her ** Nuværende og tidligere kæreste, samlever, ægtemand, familie, bekendt > 24 timer *** Kendt < 24 timer; plejer, behandler, chef, lærer; anden autoritetsfigur **** Ingen kontakt forud, taxichauffør Sammenligner vi ovenstående Tabel 31 med Tabel 11a ser vi, at der ikke er store forskelle fra gerningsmændene som helhed (Tabel 11a). På baggrund af det begrænsede talmateriale, synes der ikke at være markant forskel i kvindens relation til gerningsmanden uanset herkomst. Referencer: Danmarks Statistik (1999) Tiårsoversigt, Tema: Indvandrere 28

30 Kultur, ægteskabelige forpligtelser eller helt enkelt overgreb? TEMA Af sekretariatsleder i LOKK (Landsorganisation af kvindekrisecentre) Anne Mau Drømme og virkelighed i skærende modsætning. Det er kort fortalt situationen for en meget stor del af kvinderne med anden etnisk baggrund end dansk, når de kommer på krisecentrene for voldsramte kvinder. I 2001 udgjorde gruppen af etniske kvinder ca. 40 procent af krisecentrenes brugere eller mere præcist ca De kom fra over 75 forskellige lande, i over halvdelen af tilfældene skønnede krisecentrene, at der var behov for tolkebistand til kvinderne. LOKK s statistik for 2001 viser, at 52 procent af de etniske kvinder på krisecentrene er familiesammenførte. Ligeledes viser LOKK s statistik for 2001, at etniske kvinder i højere grad end danske kvinder er udsat for vold af både fysisk og psykisk karakter. Også volden, der udelukkende kategoriseres som fysisk vold og vold, der udøves i form af kvælningsforsøg og voldtægt, sker oftere for en ikkedansk kvinde. Således er tallene for voldtægt 4,0 procent for danske kvinder på krisecentrene og 5,3 procent for etniske kvinder (kilde: LOKK s årsstatistik 2001, FormidlingsCentret for socialt arbejde i Esbjerg). I en meget stor del af tilfældene, er kvinderne blevet gift på rene "prinsessedrømme", hvor romantikken efterfølgende ikke har haft så forfærdelig meget med virkeligheden at gøre. I rigtig mange tilfælde er ægteskabet arrangeret af de unges familier, de unge har kun haft sporadisk kontakt med hinanden inden brylluppet, og deres viden om sex og samliv er nærmest ikke-eksisterende før brylluppet. Pigernes jomfruelighed er af afgørende betydning for værdien på ægteskabsmarkedet, og undervisning i seksuelle spørgsmål har mange af dem ikke fået, heller ikke de unge, der har gået i dansk folkeskole. Og det gælder såvel drengene som pigerne. Den viden, som drengene til en vis grad besidder, stammer ofte fra pornoverdenen, hvilket selvfølgelig ikke kan undgå at påvirke deres forventninger til sex og deres egen rolle heri. Når vi på krisecentrene møder de unge piger, er de ofte på flugt fra familien, de er skræmte, fordi deres viden om, hvordan man bliver gravid eller mister sin mødom er meget begrænset. Mange af dem har ført et hemmeligt dobbeltliv med dansk kæreste, har ikke kunnet eller villet sige nej til ham og står nu ofte overfor familiens pres om at indgå det ægteskab, der måske har været aftalt, siden de var piger i 12 års alderen. De tør ikke fortælle familien, at de allerede har en kæreste og slet ikke, hvis de måske har været i seng med ham. Tabet af mødommen er helt uoverskueligt for disse piger. Frygten for konsekvenserne af, at deres situation bliver kendt, har så skræmmende perspektiver, at pigerne sjældent søger hjælp og rådgivning, hverken hos familie, venner eller professionelle i deres nærhed. Selv hvis det er resultat af en voldtægt eller seksuelt pres, så får de slet ikke den hjælp, de har ligeså meget brug for, som alle andre i samme situation. Og det er i denne forbindelse vigtigt at huske på som dansker med et helt andet forhold til unges seksualitet, at disse unge pigers angst er helt reel og meget relevant. De har al mulig grund til at være bange for konsekvenserne i form at fysisk afstraffelse, bortførelse, tvangsægteskab eller i yderste konsekvens trusler på livet og drab. 29