Årsrapport Center for Unge og Rusmidler 2016

Transkript

1 Årsrapport Center for Unge og Rusmidler 2016

2 2 Sandra Kristine Åbo Pedersen, Gitte Mie Christensen, Zita Schläger, Dan Orbe: Årsrapport, Center for Unge og Rusmidler, 2016 Viden- og kompetencecenter, Unge og Rusmidler Center for Unge og Rusmidler, Borgercenter Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune. April 2017

3 3 1. INDLEDNING FORORD LÆSEVEJLEDNING CENTER FOR UNGE OG RUSMIDLER U-TURN Rådgivningen Behandlingen RO PÅ RUSEN DEDRIKKERDERHJEMME VIDEN- OG KOMPETENCECENTER UNGE OG RUSMIDLER CURU S CENTERPLAN OG CENTERETS UDVIKLINGSOMRÅDER U-TURN ANONYM RÅDGIVNING BEHANDLING - INDSKREVNE UNGE KVITHASH-GRUPPE SPORTSGRUPPEN FORÆLDREGRUPPER FORÆLDRETEMAAFTENER PROTOYPE I TÆT-PÅ-FAMILIEN : SAMARB. ML. U-TURN OG BRORSON UDVIKLINGSTILTAG UDVIKLING AF DAGGRUPPEN UDVIKLINGSTILTAG EVALUERING OG UDVIKLING AF AFRUSNINGSTILBUD UDVIKLINGSTILTAG SNART-VOKSEN-INDSATS UDVIKLINGSTILTAG DOBBELTBELASTEDE UNGE PÅ CENTER NØRREBRO UDVIKLINGSTILTAG INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE Tænketanken Ungemiljø UDVIKLINGSTILTAG: KRIMINALITET OG RUSMIDDELBRUG RO PÅ RUSEN RO PÅ RUSEN GRUNDSKOLEINDSATSEN RO PÅ RUSEN ERHVERVS- OG PRODUKTIONSSKOLER, UNGDOMSSKOLEN RO PÅ RUSEN CENTER FOR KOMPETENCE OG BROBYGNING DEDRIKKERDERHJEMME VIDEN- OG KOMPETENCECENTER UNGE OG RUSMIDLER SATSPULJEPROJEKT: UDBREDELSE AF BEHANDLINGSMODELLER TIL UNGE MED MISBRUG ( ) Kompetenceudvikling af kommuner i kerneelementer baseret på Model U-turn SATSPULJEPROJEKT: TÆT PÅ BØRN OG UNGE FRA FAMILIER MED RUSMIDDEL- PROBLEMER INDSATS: RUSMIDDELINDSATS PÅ KØBENHAVNSKE DØGNINSTITUTIONER FOR UNGE ANALYSEOPGAVE I GRØNLAND UDVIKLINGSTILTAG - SAMARBEJDE MED CENTER FOR RUSMIDDELBEH. KBH INTERN UDDANNELSE En grundbog om U-turn KONSULENTOPGAVER BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I CURU KOMMUNIKATION OG FORMIDLING OVERSIGT OVER EVALUERINGER/UNDERSØGELSER I

4 4 1. Indledning 1.1. Forord 2016 var et usædvanligt år for Center for Unge og Rusmidler (CURU), idet centret oplevede en markant tilførsel af ressourcer i følgeskab af krav om øget fokus på at levere tidlige indsatser. Det betød blandt andet af CURU s udgående enhed, Ro på Rusen, for alvor mærkede en øget efterspørgsel fra skolerne. CURU er også involveret i tre satspuljeprojekter, udviklingsarbejde på døgninstitutionsområdet og initiativer til øget samarbejde med og inddragelse af frivillige kræfter for blot at nævne nogle få udviklingsopgaver. De er nærmere beskrevet i den centerplan, der er udarbejdet for centrets virksomhed i Endelig betyder de nye ydelser samt nogle ændringer i registreringssystemerne, at centrets registreringspraksis er blevet mere kompleks. Der er derfor tre formål med årsrapporten: For det første, er det en opgørelse af centrets dokumentation og registrering af målgrupper, aktiviteter og effekter for det forgangne år. Ganske som vi plejer - blot mere omfattende. For det andet er det en midtvejsstatus for de udviklingsaktiviteter, der følger af ovennævnte centerplan. For det tredje skal årsrapporten danne afsæt for et 'servicetjek' af de mange forskellige registreringer, vi arbejder med. Vi skal så vidt muligt dokumentere det, vi har brug for - hverken mere eller mindre. Og vi skal dokumentere så effektivt og korrekt som muligt. Endelig vil det videre arbejde med årsrapportens resultater danne et grundigt vidensgrundlag for det kommende arbejde med udviklingsområder for centerplanen for Dan Orbe kst. Centerchef Center for Unge og Rusmidler April 2017

5 Læsevejledning Årsrapporten er tænkt som et dokument, der er hurtigt at orientere sig i. Det betyder, at der kan forekomme gentagelser, når rapporten læses som et helt dokument. Baggrund for disse gentagelser er, at det enkelte afsnit indeholder de nødvendige oplysninger, når læseren har fundet de afsnit, der er relevante for den pågældende. Rapporten indeholder 6 kapitler; en indledning samt: Kapitel 2, som er en introduktion og beskrivelse af Center for Unge og Rusmidler og de fire enheder, som centeret består af: U-turn, Ro på rusen, DeDrikkerDerhjemme (DDD) og Viden- og kompetencecenter, Unge og Rusmidler (VIKUR). Kapitel 3-6 omhandler henholdsvis U-turn, Ro på rusen, DDD og VIKUR for sig. For hver enhed er alle tilbud, indsatser, prototyper eller udviklingstiltag i 2016 oplistet. Det enkelte afsnit har samme disposition: kort beskrivelse, hvordan indsatsen taler ind i de socialpolitiske pejlemærker samt BBUs målgruppeplan , dokumentationspraksis og resumé af hovedresultater. Hovedresultater består som minimum af aktivitetsopgørelse, målgruppebeskrivelse, forandringer/effekt og udviklingspunkter.

6 6 2. Center for Unge og Rusmidler Center for Unge og Rusmidler (CURU) er et centerfællesskab under Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune CURU består af: U-turn, som er et rådgivnings- og behandlingstilbud for; unge under 25 år, bosat i Københavns kommune, der har problemer med hash og stoffer samt deres forældre, pårørende og professionelle i berøring med målgruppen. Ro på Rusen, som er en udgående, anonym og forebyggende indsats med formålet at sikre en tidlig opsporing og en tidlig indsats over for konkrete rusmiddelproblemer blandt elever og unge på københavnske folkeskoler, ungdomsuddannelser og Center for Kompetence og Brobygning (CKB) DeDrikkerDerhjemme, som er et rådgivningstilbud til børn og unge op til 25 år, hvis forældre har problemer med rusmidler samt forældre, pårørende og professionelle i berøring med målgruppen. Viden og kompetencecenter - unge og rusmidler, som forestår dokumentation, evaluering o.l., Projektudvikling og -styring, supervision og konsulentydelser. De fire enheder under CURU, deres tilbud, lovgrundlag samt normering og årsværk beskrives nærmere i det efterfølgende.

7 U-turn U-turn er Københavns Kommunes rådgivnings- og behandlingstilbud til unge op til 25 år, der har problemer med rusmidler. Centret har åben anonym rådgivning og længerevarende forløb, hvor unge kan få hjælp til at gøre noget ved deres forbrug af hash og andre rusmidler. U-turn er også et tilbud til de unges familier og øvrige netværk, ligesom der ydes konsulentstøtte til professionelle, der arbejder med målgruppen. Evidensbaseret praksis U-turns praksis er evidensbaseret jf. Nordisk Cambell Centers anvisninger. 1 Det kan således dokumenteres, at flg. komponenter indgår i praksis og monitoreres systematisk: Behandlingsprogrammet suppleres med opfølgende tiltag Behandlingen inkluderer tiltag over for andre problemstillinger end selve rusmiddelforbruget, dvs. f.eks. psykologiske forhold, uddannelse, fritidsaktiviteter, familieforhold, kriminalitet m.fl. Behandlingen indeholder elementer, der opmuntrer til - og udvikler støtte fra - forældre og kammerater, især i forhold til at holde fast i opnåede positive resultater Behandlingen inddrager familie og netværk Behandlingen indeholder komponenter, der skal modvirke frafald. 2 Tilbud Anonym, åben rådgivning med mulighed for korterevarende samtaleforløb (unge <25 år, forældre, professionelle, øvrige netværk) Daggruppebehandling med skoletilbud, sociale, kulturelle, fysiske og aktiviteter, individuelle samtaleforløb, familie- og netværksinddragelse (unge <18 år) Aftengruppebehandling med sociale, kulturelle, og fysiske aktiviteter, individuelle samtaleforløb, evt. familieog netværksinddragelse (unge >18 år) Individuelle samtaleforløb evt. inkluderende sociale, kulturelle, fysiske aktiviteter samt familie- og netværksinddragelse (unge <25 år) Forældregrupper med mulighed for opfølgning i form af støttende selvhjælpsaktiviteter mellem forældrene (forældre til unge <25 år - evt. (men ikke nødvendigvis) unge, der er indskrevet i U-turn) Akut, professionel støtte og sparring for Københavns Kommunes børne/familie-teams i særligt vanskelige sager, der involverer børn <18 år med rusmiddelrelaterede problemstillinger Udgående støtte til københavnske bo-institutioner for unge, hvor der er rusmiddelrelaterede problemer Supervision og faglig støtte til andre professionelle, der arbejder med målgruppen. Træningstilbud med fokus på at styrke de unges psykiske og fysiske velbefindende til at komplementere samtaler i rådgivende, individuelle og opfølgende forløb Brobygning til relevante tilbud i kommunen 1 Jf. f.eks. 2 International evidensforskning viser særlig god effekt af programmer, der inkluderer disse elementer. Jf. Williams et al.: A Comprehensive and Comparative Review of Adolescent Substance Abuse Treatment Outcome, Clinical Psychology: Science & Practice, 2000, Vol. 7, pp samt SFI-Campbell: Hvad virker? Evidens om effekter, Nr. 9, 2006.

8 8 Lovgrundlag Jf. Servicelovens 10 og 11 tilbydes: åben anonym rådgivning telefonisk og personlig, forældrerådgivning og forældrekurser samt specialiseret sparring, supervision m.v. for sagsbehandlere o.a. professionelle. Jf. Servicelovens 101 (behandlingsgarantien) tilbydes: Individuelle behandlingsforløb for unge under 25 år, Daggruppe behandling for unge primært under 18 år, Aftengruppe behandling for unge primært over 18. U-turns daggruppetilbud er en foranstaltning efter Servicelovens 52, stk. 3 nr. 9 Anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk pædagogisk støtte. U-turns tilbud om individuel behandling til unge under 18 år er en foranstaltning efter Servicelovens 52, stk. 3, nr. 3: Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer unge. Jf. politisk beslutningsgrundlag samt målgruppestrategi for området skal Centret endvidere tilbyde metodeog kompetenceudvikling for professionelle, der arbejder med målgruppen. Normering og årsværk (2016) U-turn er normeret til 48 årspladser i behandlingen, mens den anonyme rådgivning hvert år modtager ca henvendelser. U-turns medarbejdere dækkede i alt 21,5 årsværk i Alle medarbejdere har erfaringer med socialt udsatte unge og rusmidler samt repræsenterer såvel socialpædagogiske, psykologiske og sundhedsfaglige kompetencer. Sidst er der tilknyttet to skolelærere samt en socialfaglig konsulent. For yderligere information se U-turns hjemmeside:

9 Rådgivningen Henvendelserne i U-turns rådgivning er steget fra 559 henvendelser i 2005 til 2072 henvendelser i 2016 næsten en firdobling af antal henvendelser i Med undtagelse af 2015, har der været en støt stigning i antal unge over alle årene. Der har været en markant stigning i antal unge-henvendelser mellem 2015 og 2016 (34,3 % flere henvendelser). Denne stigning skyldes sandsynligvis, at rådgivningen har fået flere ressourcer og dermed flere rådgivere til at varetage henvendelser. Overordnet set har der været en stigning i henvendelser fra forældre og professionelle gennem årene. Udviklingen i henvendelser er præget af udsving årene imellem. I 2016 er der sket et fald i forhold til 2014 og 2015 for forældre og i 2015 i forhold til professionelle. For de professionelle er der en opmærksomhed omkring, at særligt sagsbehandlere og døgninstitutionspersonale tager direkte kontakt til behandlerne uden om rådgivningen, hvorfor disse henvendelser ikke nødvendigvis registreres. Nedenstående figur viser udviklingen i antal årlige henvendelser fra hhv. unge, forældre og professionelle (n = ). Fig. 1: Udvikling i henvendelser Unge Forældre Professionelle Unge Forældre Professionelle

10 Behandlingen I 2016 var der 119 antal unge indskrevet i behandling, hvilket er det højeste antal siden Stigningen i 2016 tilskrives en øget tilgang til individuelle behandlingsforløb og daggruppen. Nedenstående tabel 1 viser udviklingen i det samlede antal indskrevne pr. år fra : Tabel 1 Nedenstående figur 2 viser udviklingen i antal indskrevne unge fordelt på henholdsvis individuelle behandlingsforløb, daggruppe og grupper for unge over 18 år i perioden (n = 1236) Antallet af unge, der har været i individuel behandling har været stigende siden 2009 og steg væsentligt i Efter et fald i 2015, er antallet på sit højeste nogensinde i Indskrivningerne har ligget stabilt i daggruppen hen over årene, dog med et lille fald i 2014 og 2015, hvorefter der i 2016 er sket en stigning. Der har været store udsving i antal indskrivninger af unge i gruppetilbuddene for de over 18-årige. I 2009 var indtaget på sit højeste (53 unge), mens det i 2012 var på sit laveste (24 unge). De seneste tre år har indtaget ligget stabilt. Det generelle udsving foranlediger til at undersøge mulige årsager hertil. Fig. 2 Udvikling i antal indskrevne unge Individuelle Daggruppe Grupper

11 Ro på Rusen Ro på Rusen er en udgående, anonym og forebyggende indsats med formålet at sikre en tidlig opsporing og en tidlig indsats over for konkrete rusmiddelproblemer blandt unge på københavnske folkeskoler, ungdomsuddannelser og Center for Kompetence og Brobygning (CKB) Ro på Rusen dækker over tre indsatser: Indsats på erhvervs-, ungdoms- og produktionsskoler i Københavns Kommune Indsats på Center for Kompetence og Brobygning Grundskoleindsatsen Baggrund for indsatserne Ro på Rusen er finansieret af to budgetbevillinger. I 2014 fik CURU tildelt budgetmidler til at tilbyde et akutberedskab på de københavnske skoler (7.-9. klasse), hvor der er konkrete problemer med rusmidler. U-turn har gennem årene haft flere henvendelser fra skolelærere og forældre i Københavns Kommune, der efterlyste rusmiddelkonsulenter, som kunne tale med de unge om rusmidler. Lærerne berettede desuden om konkrete problemer med f.eks. hashrygning blandt eleverne på skolerne. Målet med indsatsen er at sikre en tidlig opsporing og tidlig indsats overfor konkrete rusmiddelproblemer blandt eleverne. I 2015 fik CURU tildelt budgetmidler til at implementere en ny samlet indsats på københavnske erhvervsskoler, produktionsskoler og Ungdomsskolen, med formålet at give sårbare elever, der er udfordret af et for højt forbrug af rusmidler eller lider af psykiske problemer som lavt selvværd, ensomhed, angst og depression, støtte til at gennemføre deres uddannelse og komme ud af et eventuelt misbrug. CURU har med bevillingen har etableret den udgående enhed Ro på Rusen. Bevillingen er en del af en samlet budgetbevilling, der omfatter en koordineret indsats mellem Socialforvaltningen (CURU), Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (via indsatsen Ung i forandring ), Børne- og Ungdomsforvaltningen (via de deltagende uddannelsesinstitutioner) og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Den koordinerede indsats har til formål at understøtte de unges studieaktivitet, trivsel og mentale sundhed, så de i højere grad fastholdes i uddannelse eller kommer tættere på beskæftigelse. Ro på Rusen løber indtil videre over en fireårig periode (januar 2015-december 2018). Målgruppe Indsatsens primære målgruppe er elever, der har et problematisk forbrug af rusmidler og/eller lider af psykiske problemer og derved er frafaldstruede. Ligeledes er målgruppen elever, der har et eksperimenterende forbrug af rusmidler, og hvor en tidlig indsats kan forebygge et problematisk forbrug. Indsatsens sekundære målgruppe er skolernes vejledere, socialrådgivere, psykologer, lærere eller andet personale, der kan være med til at opspore sårbare elever.

12 12 Tilbud til eleverne i grundskolen Grundskoleindsatsen er en flerstrenget og fleksibel indsats, der imødekommer den enkelte skoles behov så præcist som muligt. Ro på Rusen vil sammen med aktører fra skolen finde frem til, hvad der er behov for. De forskellige tiltag, der iværksættes, kan blandt andet være: - Et indledende møde med klassens (klasse-/kontakt) -lærere for at skabe afklaring ift. de konkrete problemer/udfordringer. - Et møde med klassens elever. - Et forældremøde evt. sammen med eleverne. - Et møde med alle klassens lærere f.eks. for at give mere viden om unge og rusmidler eller om kommunikationen med unge, der har rusmiddelproblemer. - Tilbud om samtaler til unge med rusmiddelproblemer. De unges forældre og lærere kan også inddrages efter behov. - Hjælp til udvikling og implementering af rusmiddelpolitik og handleplan. Tilbud til eleverne på uddannelsesinstitutionerne og Center for Kompetence og Brobygning Indsatsen foregår i skolernes egne regi og består af aktiviteterne - Anonyme individuelle rådgivningsforløb med op til 10 samtaler - Rådgivning omkring sociale og økonomiske problemstillinger ved socialrådgiver - Klassedialoger - Hjælp til brobygning til U-turn eller andre relevante tilbud ved behov Tilbud til undervisere og vejledere på uddannelsesinstitutionerne og CKB: - Løbende sparring - Temaeftermiddage, oplæg og kurser - Kompetenceudvikling af udvalgte nøglemedarbejdere - Hjælp til udvikling af trivsels- og rusmiddelpolitikker samt handleplaner Lovgrundlag Jf. Servicelovens 10 og 11 tilbydes: åben anonym rådgivning telefonisk og personlig, forældrerådgivning samt specialiseret sparring for professionelle. Normering og årsværk (2016) I 2016 nåede Ro på Rusen 268 unge med indsatsen på uddannelsesinstitutionerne og CKB. I Grundskoleindsatsen nåede Ro på Rusen ud til 18 klasser. Ro på Rusen bestod i 2016 af 10 rusmiddelfaglige konsulenter/rådgivere og én socialrådgiver i alt 6,75 årsværk For yderligere information se Ro på Rusens hjemmeside:

13 DeDrikkerDerhjemme åben anonym rådgivning for børn og unge i familier med rusmiddelproblemer DeDrikkerDerhjemme (DDD) er et specialiseret rådgivningstilbud til børn og unge (0-24 år) i familier med rusmiddelproblemer. DeDrikkerDerhjemme har eksisteret siden Oprindeligt omfattede DDD s målgruppe børn og unge op til 20 år fra familier med alkoholproblemer. I 2016 udvidede DDD tilbuddet, da de fik tildelt midler via Socialstyrelsen satspulje: Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug. Udvidelsen indebærer, at målgruppen nu går op til og med 24 år og omfatter børn og unge i familier med både alkohol- og stofforbrug. Tilbud til børn og unge Telefonrådgivning og mailrådgivning på Individuelle samtaler med børn, unge og forældre / professionelle Samtalegrupper Undervisning om børn, unge og alkohol Brobygning til relevante tilbud i kommunen Tilbud til forældre og pårørende Telefonrådgivning, mailrådgivning samt individuelle samtaler med forældrene/pårørende Familiesamtaler med forældre, børn og unge Samtaler med forældre med fokus på samvær med den rusmiddelbrugende forælder Oplæg/undervisning om rusmiddelproblemets konsekvenser i børnefamilier Undervisning om hvordan børn reagerer på forældres rusmiddelbrug Brobygning til relevante tilbud i kommunen Tilbud til sagsbehandlere i børnefamilieenhederne og andre professionelle Supervision og vejledning i samtaler om rusmiddelproblemer i familien Sparring med sagsbehandlere / telefonrådgivning / netrådgivning Signs of Safety med fokus på rusmiddelproblemets konsekvenser Deltagelse i netværksmøder Deltagelse i familierådslagning Samarbejde vedr. sagsforløb i undersøgelsessager 50, samt som en foranstaltning efter 52 Undervisning/temaarrangementer om rådgivningens tilbud Udvidelsen af DDD er finansieret i satspuljeperioden ( ) og er derfor, indtil videre fireårig.

14 14 Satspuljeprojektet er et samarbejde mellem tre kommunale delprojekter, DeDrikkerDerhjemme, Familieværkstedet København 3 (Center for Familiebehandling og Psykologisk rådgivning) og Center for Rusmiddelbehandling København (Borgercenter Voksne). Projektet samarbejder desuden med TUBA København. Målet er at sikre, at flere børn og unge får rådgivnings- og behandlingstilbud, der styrker dem i at håndtere de udfordringer, som følger af deres opvækst i familier med rusmiddelproblemer. Desuden er formålet, at sikre en samordning af tilbuddene til målgruppen i Københavns kommune. Projektet er forankret i Borgercenter Børn og Unge (SOF), med Center for Unge og Rusmidler som projektansvarlig Lovgrundlag Jf. Servicelovens 10 og 11 tilbydes åben anonym rådgivning. Normering og årsværk (2016) Før udvidelsen var DDD normeret til årligt at varetage 150 sager. Efter udvidelsen regnes der med ca. dobbelt så mange sager fordelt på de i alt 4,7 årsværk. For yderligere information se DeDrikkerDerhjemme s hjemmeside: 3

15 Viden- og kompetencecenter unge og rusmidler Viden- og kompetencecenter unge og rusmidler (VIKUR) arbejder med dokumentation og evaluering, metodeudvikling og effektmåling. Der indsamles, analyseres og formidles viden om målgrupper, behandlingsmetoder og organisering af arbejdet i 'U-turn', Ro på Rusen og 'De DrikkerDerhjemme'. Endvidere varetages en del af Center for Unge og Rusmidlers involvering i projekter samt centrets omfattende konsulenttjeneste, kursus/uddannelsesvirksomhed i og udenfor København. VIKURS opgaveløsning sker i tæt samspil med ledere og medarbejdere i centrets øvrige enheder samt eksterne samarbejdspartnere. Dokumentation Løbende kvantitativ beskrivelse og registrering af målgruppen og ydelserne i U-turn og DeDrikkerDerhjemme (DDD aktivitetsregistrering, U-turn aktivitetsregistrering, nationale registreringer jf. lovkrav) Kontrol af hhv. overholdelse af behandlingsgaranti, behandlingsforløb, belægning / aktivitetsomfang Kvalitativ dokumentation af udvalgte, relevante emner Evaluering af diverse tiltag og projekter Resultat- og effektmåling Konsulentopgaver, projekter, kurser og formidling Afvikling af projekter, kurser og undervisning, konsulentopgaver, supervision m.v. i og uden for København Tilrettelæggelse af formidlingsopgaver (administration, kvalitetssikring, ydelsesregistrering, udvikling af tilbud) Udvikling og vedligeholdelse af centrets fem hjemmesider. Publikation af rapporter, metodehæfter, artikler o.l. Grundlag Jf. det politiske beslutningsgrundlag (ved etablering af U-turn/CURU) samt målgruppestrategier for området, har centret en forpligtelse til at forestå vidensindsamling og formidling samt effektmåling for målgrupperne og behandlingen til sikring af, at ydelserne i videst mulige omfang er evidensbaserede. Ressourcer (2016) Afhængig af mængden af konsulentydelser/projekter der varetages, varierer antallet af medarbejdere. Praktikere fra centrets øvrige tilbud bidrager også i VIKUR s arbejde. I 2016 har VIKUR haft fire medarbejdere, heraf to vidensmedarbejdere, en projektleder og en kommunikationsmedarbejder. Derudover har der løbende været fire virksomhedspraktikanter samt enkelte løntilskudsmedarbejdere. For yderligere information se Viden- og kompetencecentrets hjemmeside:

16 CURU s centerplan og centerets udviklingsområder Målgruppeplan Borgercenter Børn og Unge (BBU) udstikker sammen med det socialpolitiske grundlagspapir og de socialpolitiske pejlemærker rammer og retning for CURU s centerplan. 4 På den baggrund har CURU tilrettelagt følgende konkrete udviklingsaktiviteter for 2016 og 2017: Øget fokus på opsøgende, tidlige indsatser Øget fokus på inddragelse af familie og netværk i behandling og rådgivning Øget fokus på rusmiddelforbrugets betydning for fraværsproblemer på uddannelsessteder Øget fokus på dobbeltdiagnoser og snitfladen mellem misbrugsbehandling og psykiatri Øget fokus på sammenhængen mellem kriminalitet og rusmiddelbrug Mere systematisk indsats overfor rusmiddelrelaterede problemer på forvaltningens egne institutioner. Øget indsats overfor børn i familier med rusmiddelproblemer og deres forældre. Herunder kompetenceudvikling til lærere, sundhedsplejersker og pædagoger og øget kendskab til de handlemuligheder, de har, når der er mistanke om rusmiddelproblemer. Styrket samskabelse med civilsamfundet - inddragelse af frivillige Styrkelse af centrets teoretiske og metodiske fundament For hver enkelt konkret udviklingsaktivitet er der taget stilling til, hvordan aktiviteten: relaterer sig til det socialpolitiske grundlag / pejlemærker hænger sammen på tværs af centrene i BBU, samt på tværs af forvaltninger (SUF, BIF, BUF) relaterer sig til målgruppeplanens 8 spor, samt indsatstrappen i Tæt på familien relaterer sig til det kontinuum af indsatstyper, som udgør centrets arbejdsfelt Centerets udviklingsaktiviteter for omhandler: Anbragte unge og rusmidler o Prototype tæt på familien samarbejde med Brorson o Indsats: Rusmiddelindsats på Københavnske døgninstitutioner for unge Kriminalitet og rusmiddelbrug Udvikling af familiearbejdet o Snart-voksen-indsats BBU Amager Udvikling af daggruppen Evaluering og udvikling af Afrusningsturen Udgående indsatser o Ro på Rusen Ansøgning om satspuljemidler til børn i familier med rusmiddelproblemer o Satspuljeprojekt: Tæt på børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer Dobbeltbelastede unge Center Nørrebro Inddragelse af frivillige Samarbejde med Center for Rusmiddelbehandling København under Borgercenter Voksne Intern uddannelse praksis og teoretisk fundament Satspuljeprojekter: Udbredelse af behandlingsmodeller til unge med misbrug, o Projekt 1: Implementering af Model U-turn i tre-fem kommuner o Projekt 2: Kompetenceudvikling af op til 15 kommuner i kerneelementer baseret på Model U-turn 4 Se Centerplanen:

17 17 Nedenstående tabel viser status på CURUs udviklingstiltag i pr. 1. januar Udviklingsområde Status pr. 1. januar Anbragte unge og rusmidler Indsats: Rusmiddelindsats på Københavnske døgninstitutioner for unge Igangværende Prototype tæt på familien samarbejde med Brorson Afsluttet 2 Kriminalitet og rusmiddelbrug Opstart (indledende planlægning er afviklet) 3 Udvikling af familiearbejdet Snart-voksen-indsats BBU Amager Afsluttet 4 Udvikling af daggruppen Opstartet januar Evaluering og udvikling af Afrusningsturen Ikke påbegyndt 6 Udgående indsatser Ro på Rusen 7 Ansøgning om satspuljemidler til børn i familier med rusmiddelproblemer Satspuljeprojekt: Tæt på børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer Igangværende Afsluttet Igangværende 8 Dobbeltbelastede unge Dobbeltbelastede unge Center Nørrebro Pilotprojekt afsluttet Litteraturstudie med henblik på flere indsatser er igangsat 9 Inddragelse af frivillige Igangværende 10 Samarbejde med Center for Rusmiddelbehandling København under Borgercenter Igangværende Voksne 11 Intern uddannelse praksis og teoretisk fundament Igangværende 12 Leverandør til satspuljen Udbredelse af behandlingsmodeller til unge med misbrug (Model U-turn) Implementeringsstøtte til tre kommuner i og en til to kommuner i Konsulentydelse ifm. udbud af kompetenceudvikling i kerneelementer baseret på erfaringer fra U-turn og U18 (udvikling, faglig sparring, kvalitetssikring mm.) Igangværende Opstart 2017 Tabel 2 status på CURUs udviklingstiltag i pr. 1. januar 2017

18 18 3. U-turn I dette afsnit er resultater for U-turns ydelser og udviklingstiltag i 2016 opgjort i følgende rækkefølge: Ydelser 1. Anonym rådgivning 2. Behandling Indskrevne unge 3. Kvithashgruppe 4. Sportsgruppe 5. Forældregrupper 6. Forældretemaaftener Udviklingstiltag 7. Prototype i Tæt-på-familien: Samarbejde mellem U-turn og Brorson 8. Udvikling af Daggruppen 9. Evaluering af afrusningstilbud 10. Snart-voksen-indsats 11. Dobbeltbelastede unge Center Nørrebro 12. Inddragelse af frivillige 13. Tænketanken 14. Ungemiljø 15. Kriminalitet og rusmiddelbrug

19 Anonym Rådgivning Kort om indsatsen U-turn har siden opstart i 2004 tilbudt åben anonym rådgivning for at tilvejebringe en tidlig og fleksibel indsats i samspil med pårørende og fagfolk. Målgruppen er unge under 25 år, pårørende og professionelle i kommunen. Korte rådgivningsforløb kan være nok til at forebygge, at problemer opstår eller accelererer. Det bevirker, at kun en mindre del af de unge, som henvender sig i rådgivningen, efterfølgende bliver indskrevet i behandling. Den anonyme rådgivning er åben mandag (10-16) samt tirsdag og torsdag (10-19). I rådgivningen tilbydes et kort forløb og en smidig brobygning til U-turns egne behandlingstilbud eller til samarbejdspartnere ved behov. Lovgrundlaget for tilbuddet er i Lov om Social Service. Socialpolitisk grundlag/pejlemærker Pejlemærke 2: Flere københavnske skoleelever klarer sig bedre, herunder skolefraværet blandt udsatte børn og unge falder Pejlemærke 3: Flere københavnere undgår kriminalitet, herunder ungdomskriminaliteten fortsætter samlet set med at falde i København. Pejlemærke 4: Flere københavnere med særlige behov kommer i uddannelse eller beskæftigelse Pejlemærke 5: Flere københavnere mestrer i højere grad deres eget liv Pejlemærke 6: Flere københavnere stopper eller reducerer deres misbrug, herunder flere københavnske unge stopper deres misbrug af hash Pejlemærke 8: Flere borgere med særlige behov oplever høj livskvalitet Indsatsen taler ind i BBU s Målgruppeplan i følgende spor og indikatorer: Rusmidler - Flere unge, der har en sag i BBU, oplever, at de har modtaget støtte og relevante tilbud til at reducere eller stoppe deres forbrug af rusmidler - Flere unge, der har en sag i BBU, oplever, at deres forbrug af rusmidler er reduceret eller stoppet. Dokumentationspraksis Registrering af aktiviteter, målgruppekarakteristika og effekter/forandringer i CSC Social. Registrering i anonym rådgivning overgik til CSC Social pr. 1. juni Ved overgangen blev registreringsdelen udvidet grundet ønske om at kunne redegøre mere fyldestgørende for målgruppe og forandring/effekt hos unge. Grundet implementering af den udvidede registreringspraksis er hovedresultater opgjort i aktivitetsregistrering for hele 2016, mens målgruppekarakteristika, forløbskarakteristika og effekt/forandringer er opgjort for jun.-dec Resumé af hovedresultater Samlet aktivitetsregistrering Den anonyme rådgivning har varetaget i alt 2072 henvendelser i 2016, herunder 1077 personlige samtaler, 945 telefoniske samtaler og 50 uoplyste aktiviteter. Den udvidede registreringspraksis viser, at der har været 484 unikke henvendelser i perioden jun.-dec Unge udgør knap to tredjedele (60,4 %) af de unikke henvendelser, mens resten udgøres ligeligt af hhv. forældre/pårørende (19,6 %) og professionelle (20,0 %).

20 20 Målgruppekarakteristika for unge Målgruppekarakteristika for de i alt 292 unikke ungeforløb i perioden jun.-dec. viser, at to ud af tre er mænd, knap en femtedel er under 18 år, tre ud af fire er år, og de resterende er over 25 år. Rådgivningen modtager unge fra alle bydele men overvejende fra Amager Øst, Nørrebro og Østerbro og færrest fra Vanløse, Indre By og Amager Vest. En stor andel af uoplyste (37,7 %) for dette spørgsmål betyder dog, at den reelle fordeling på bydelene kan se helt anderledes ud. De unge angiver følgende tre rusmidler som hyppigste hovedstof; hash (68,5 %), centralstimulerende stoffer (9,6 %) og alkohol (7,9 %). Henvendelse fra Over halvdelen (59,2 %) af de unge har selv kontaktet den anonyme rådgivning. Det er sjældent, at disse unge tager et familiemedlem, en anden pårørende eller en professionel med til første eller efterfølgende samtaler. For den resterende andel unge (40,8 %) har et familiemedlem, anden pårørende eller en professionel efter aftale med den unge aftalt en samtale til den unge. For flertallet af disse ungeforløb deltager det pågældende familiemedlem, anden pårørende eller den professionelle i første samtale og ofte i enkelte af efterfølgende samtaler. Forløbskarakteristika Blandt de 292 registrerede ungeforløb har lidt over en tredjedel (35,3 %) haft én samtale, knap en femtedel (17,8 %) har haft to samtaler, lidt over hver fjerde har haft 3-5 samtaler og sidst har knap en femtedel haft 6 samtaler eller derover. Denne opgørelse skal dog tages med det forbehold, at et ukendt antal stadig kan være i et igangværende forløb, hvorfor opgørelsen kun er vejledende. Effekt/forandringer Det var hensigten, at den udvidede registreringspraksis skulle gøre det nemmere for rådgiverne at registrere og opgøre følgende effekter/forandringsmål hos de unge: hvor mange unge der oplever tilstrækkelig hjælp af et kort rådgivningsforløb og udvikling i hhv. rusmiddelbrug og generelt velbefindende fra start til slut i et rådgivningsforløb. Denne første dataopgørelse efter implementering af den udvidede registreringspraksis viser, at der er mange uoplyste og/eller inkonsistens i måden at registrere på disse tre indikatorer. Af denne årsag er kun data for videre forløb for unge medtaget, mens data for udvikling i rusmiddelbrug og generelt velbefindende er ikke medtaget. Forløbskarakteristika for forældre/andre pårørende To ud af tre (67,4 %) forældre/andre pårørende har én samtale, hver fjerde (23,2 %) har to samtaler og den resterende andel (9,5 %) har tre eller flere samtaler. Langt størstedelen (91,6 %) er forældre, som ønsker professionel rådgivning til, hvordan de kan hjælpe deres barn, som har rusmiddelproblemer. Den resterende andel (8,4 %) er pårørende, som ønsker professionel rådgivning til, hvordan de kan hjælpe en konkret ung. Forløbskarakteristika for professionelle Næsten alle (97,9 %) professionelle har én samtale. Størstedelen (60,8 %) af henvendelserne fra professionelle omhandler hjælp til professionel rådgivning i en konkret ungesag. Knap hver femte (18,6 %) henvendelse omhandler professionel rådgivning om unge og rusmidler, mens de resterende andele omhandler interview af studerende (12,4 %) og konsulentydelser (8,4 %).

21 21 Opsamling og udviklingspunkter Den samlede aktivitetsregistrering viser, at der er stor interesse for den anonyme rådgivning. Der er registreret en stigning i antal henvendelser hvert år siden 2005 (se afsnit 1.1.). Dette indikerer, at den anonyme rådgivning lykkedes med målsætningen om at være et lettilgængeligt tilbud til både unge, forældre/pårørende og professionelle. Opgørelsen af data for den udvidede registreringspraksis viser, at der er behov for at sikre en systematisk registreringspraksis for at opnå en ensrettet fremgangsmåde og minimere uoplyste besvarelser. Dernæst bør det undersøges, om den nye registreringspraksis er tilstrækkelig til at vurdere effekter/forandringer af den anonyme rådgivning. Hovedresultater for Anonym Rådgivning Samlet aktivitetsregistrering er opgjort for hhv. hele 2016, jan.-apr og jun.-dec. i Tabel 3: Samlet aktivitetsregistrering 2016 % (n) Personlige 51,8 % (1077) Telefoniske samtaler 45,6 % (945) Uoplyst 2,4 % (50) I alt 100,0 % (2072) Tabel 4: Samlet aktivitetsregistrering fordelt på sagstyper Personlig % (n) Telefonisk % (n) Uoplyste % (n) I alt % (n) Unge 86,5 % (932) 59,2 % (559) 78,0 % (39) 73,8 % (1530) Forældre/pårørende 8,5 % (92) 20,8 % (197) 0,0 % (0) 13,9 % (289) Professionelle 4,9 % (53) 20,0 % (189) 22,0 % (11) 12,2 % (253) I alt 100,0 % (1077) 100,0 % (945) 100,0 % (50) 100,0 % (2072) Formidling af data fra ny registreringspraksis I det tidligere registreringssystem blev hver aktivitet registreret. I det nye registreringssystem (1. juni 2016) oprettes hver henvendelse med en unik nummerering og eventuelle efterfølgende samtaler med samme individ kobles på dette unikke nummer. Det er derfor blevet muligt at opgøre unikke henvendelser og forløbskarakteristika. I det nedenstående vil følgende blive opgjort for perioden 31. maj til 31. dec. 2016: unikke henvendelser fordelt på sagstype, karakteristika og forløbskarakteristika for ungeforløb, forløbskarakteristika for forældre/andre pårørende og sidst forløbskarakteristika for professionelle. Tabel 5: Unikke henvendelser fordelt på sagsstype i perioden jun.-dec Antal Procent Unge ,4 % Forældre/pårørende 95 19,6 % Professionelle 97 20,0 % I alt %

22 22 Karakteristika for ungeforløb Målgruppedata for de 292 unikke ungeforløb i perioden jun.-dec. er opgjort for hhv. henvendelse fra, køn, alder, bydel og hovedstof. Sidst opgøres sidste status og antal samtaler. Tabel 6: Henvendelse fra* Antal Procent Unge har selv henvendt sig ,2 % Forældre 25 8,6 % Andre pårørende 9 3,1 % Sagsbehandlere/kontaktperson 43 14,7 % Andre professionelle 7 2,4 % Kriminalforsorg 3 1,0 % Anden aktør 23 7,9 % Anden 8 2,7 % I alt ,0 % *I alle kategorier bortset fra kategorien Unge der selv har henvendt sig har en forælder/anden pårørende/professionel efter aftale med den unge etableret kontakt til den anonyme rådgivning med henblik på opstart i rådgivningsforløb. Tabel 7: Køn Antal Procent Mænd ,8 % Kvinder 91 31,2 % Uoplyst 3 1,0 % I alt ,0 % Tabel 8: Aldersgrupper Antal Procent ,1 % ,6 % ,8 % Uoplyst 10 3,4 % I alt ,0 %

23 23 Tabel 9: Bydel Antal Procent Amager Vest 11 3,8 % Amager Øst 51 17,5 % Bispebjerg 11 3,8 % Brønshøj/Husum 14 4,8 % Indre By 8 2,7 % Nørrebro 37 12,7 % Valby 12 4,1 % Vanløse 7 2,4 % Vesterbro/Kgs. Enghave 11 3,8 % Østerbro 20 6,8 % Uoplyst ,7 % I alt ,0 % Tabel 10: Hovedstof Antal Procent Cannabis ,5 % Centralstimulerende stoffer 28 9,6 % Alkohol 23 7,9 % Hallucinogener 0 0,0 % Heroin 0 0,0 % Benzodiazepiner 1 0,3 % Andet 2 0,7 % Uoplyst 37 12,7 % I alt ,0 % Tabel 11: Antal samtaler Antal Procent 1 samtale ,3 % 2 samtaler 52 17,8 % 3-5 samtaler 82 28,1 % 6 samtaler eller derover 55 18,8 % I alt ,0 %

24 24 Tabel 12: Videre forløb Antal Procent Ny tid aftalt ,4 % Henvist til andet tilbud* 30 10,3 % Ingen ny tid aftalt 52 17,8 % Indskrives i behandling 15 5,1 % Afsluttet 52 17,8 % Uoplyst 28 9,6 % I alt ,0 % *Skyldes typisk at den unge er over 25 år eller bosat i en anden kommune og dermed uden for målgruppen Det er muligt at angive Videre forløb ved hver enkelt samtale med følgende fem kategorier: ny tid aftalt, henvist til andet tilbud, ingen ny tid aftalt, indskrives i behandling og afsluttet. Formålet med denne registreringsmulighed var at måle effekt af tilbuddet i forhold til, hvor mange unge der hhv. kan hjælpes ved et kort anonymt forløb, hvor mange, der skal indskrives i behandling i U-turn, og hvor mange unge, der bliver henvist til et andet tilbud. Ved opgørelsen af status på sidste registrering i videre forløb for alle 292 ungeforløb bliver det tydeligt, at det er en uhensigtsmæssig og ufuldstændig måde at registrere effekt af tilbuddet. Det er svært at vide, hvad der gemmer sig bag kategorierne. Eksempelvis er andelen (39,4 %) af unge kategoriseret som ny tid aftalt høj. Gennemgang af notater for de enkelte forløb viser, at der er stor forskel på valg af de mulige kategoriseringer. Andelen (17,8 %) af ingen nye tid aftalt dækker både over unge, der ikke har behov for flere samtaler, unge der gerne vil afvente, om de har behov for en ny tid, og unge der er udeblevet. Kategorien afsluttet dækker både over unge, der ikke har behov for flere samtaler, unge der udebliver, og unge der er henvist til et andet tilbud. Alle unge, der indskrives i behandling i U-turn er altid startet i anonym rådgivning og haft mindst én samtale. Kun 15 unge er registreret i kategorien indskrives i behandling, selvom registreringssystemet for indskrevne unge viser, at 43 unge er blevet indskrevet i behandling fra anonym rådgivning. Rent metodisk skyldes den ustrukturerede registrering af Videre forløb minimum tre problematikker. For det første er der ikke udarbejdet en vejledningsprocedure for brug af den nye registreringspraksis. For det andet udelukker svarkategorierne ikke hinanden. For det tredje er det ikke muligt at registrere udeblevet. Disse tre problematikker bevirker, at det er svært at vælge den rette kategori, som i sidste ende bliver en subjektiv vurdering. Konklusionen er, at registrering af videre forløb for de unge bør justeres, samtidig med at der bør udarbejdes en vejledningsprocedure, så rådgiverne kan udfylde registreringen på samme systematiske måde. Forløbskarakteristika for forældre/andre pårørende I de følgende to tabeller opgøres antal samtaler for forældre/andre pårørende og type af rådgivning. Tabel 13: Antal samtaler % Antal 1 samtale 67,4 % 64 2 samtaler 23,2 % samtaler 7,4 % 7 Over 6 samtaler 2,1 % 2 I alt 100,0 % 95

25 25 Tabel 14: Type rådgivning % Antal Professionel rådgivning om hjælp til forældre om konkret ung 91,6 % 87 Professionel rådgivning om hjælp til pårørende* til ung 8,4 % 8 I alt 100,0 % 95 *I hyppigst forekommende rækkefølge: kæreste, bedsteforældre, andre familiemedlemmer og søskende Forløbskarakteristika for professionelle I de følgende to tabeller opgøres antal samtaler for professionelle og type af rådgivning. Tabel 15: Antal samtaler % Antal 1 samtale 97,9 % 95 2 samtaler 1,0 % samtaler 1,0 % 1 Over 6 samtaler 0,0 % 0 I alt 100,0 % 97 Tabel 16: Type rådgivning % Antal Professionel rådgivning omkring konkret ung 60,8 % 59 Professionel rådgivning generelt 18,6 % 18 Konsulentydelse* 8,2 % 8 Konsulentydelse for studerende** 12,4 % 12 I alt 100,0 % 97 *Henvendelser om konsulentopgaver, fx oplæg i en gymnasieklasse **Eksempelvis pædagogstuderende som skriver opgave om unge og rusmidler og ønsker at interviewe rådgivere

26 Behandling - indskrevne unge Kort beskrivelse af indsatsen U-turn kombinerer rådgivning og tidlig indsats med behandling, og grænsen mellem rådgivning og behandling er flydende. Er der behov for længerevarende behandling af de unge, sikres en smidig overgang fra anonym rådgivning til et relevant behandlingstilbud. U-turns behandlingstilbud omfatter både individuel behandling og gruppetilbud, herunder daggruppe (kombineret skole- og behandlingstilbud for unge mellem 14 og 18 år), aftengruppe og Vestergadegruppe (18+ år). Socialpolitiske pejlemærker Pejlemærke 1: Flere udsatte københavnere har en bolig, herunder der er færre unge hjemløse københavnere Pejlemærke 2: Flere københavnske skoleelever klarer sig bedre, herunder skolefraværet blandt udsatte børn og unge falder Pejlemærke 3: Flere københavnere undgår kriminalitet, herunder ungdomskriminaliteten fortsætter samlet set med at falde i København. Pejlemærke 4: Flere københavnere med særlige behov kommer i uddannelse eller beskæftigelse Pejlemærke 5: Flere københavnere mestrer i højere grad deres eget liv Pejlemærke 6: Flere københavnere stopper eller reducerer deres misbrug, herunder flere københavnske unge stopper deres misbrug af hash Pejlemærke 8: Flere borgere med særlige behov oplever høj livskvalitet Indsatsen taler ind i BBU s Målgruppeplan i følgende spor og indikatorer: Rusmidler - Flere unge, der har en sag i BBU, oplever, at de har modtaget støtte og relevante tilbud til at reducere eller stoppe deres forbrug af rusmidler - Flere unge, der har en sag i BBU, oplever, at deres forbrug af rusmidler er reduceret eller stoppet. Dokumentationspraksis Indsamling af dokumentation og viden om målgrupper, forløb og udvikling i forandringsmål hos de unge. Data danner grundlag for at undersøge, hvorvidt behandlingstilbuddene i U-turn indfrier de opsatte målsætninger (antal unge og effekt). Ligeledes skal data give indblik i målgruppens levevilkår og livssituation og danne grundlag for refleksion over, hvilke unge der indskrives i indsatserne med henblik på udvikling af tilbuddet. I dokumentationen af indskrevne unge skelnes mellem unge i individuelle forløb, unge i daggruppe samt unge i grupper for unge over 18 år. Registreringen foregår i CSC Social, hvor både lovpligtig, kommunal dokumentationspraksis og egendokumentation registreres. Dokumentationens omfang varierer, afhængig af om den unge er under eller over 18 år ved indskrivningstidspunktet. For unge over 18 år er den lovpligtige registrering / indberetning til SMDB (Stofmisbrugsdatabasen) ganske omfattende. Ved afslutning af indsatsen og ved de to lovpligtige opfølgninger efter hhv. 1 og 6 måneder følges op på rusmiddelsituation, boligsituation, nuværende uddannelses og arbejdsforhold samt hovedindtægtskilde. UngMap (<18 år) og ASI (>18 år) fungerer ved indskrivning som baselineskema, som følges op ved afslutning af de unge.

27 27 Resume af hovedresultater Indskrevne unge og årspladser Der har i alt været 119 unge indskrevet i behandling i Det er 11 unge mere end målsætningen om 108 unge årligt, som også afspejles i et lidt højere faktiske antal årspladser (50,3) end forventede antal årspladser (48). Det samlede højere faktiske antal årspladser skyldes tilgangen til individuel behandling og daggruppen. Det faktiske antal målpladser for gruppebehandling for unge over 18 år var 9,9, mens måltallet var 12 og dermed for lav. Den manglende indfrielse af måltallet for gruppebehandling skyldes sandsynligvis, at U-turn i 2015 begyndte at tilbyde anonym gruppebehandling til unge over 18 år, som appellerer til de samme unge. Ud af de 119 unge, der var i behandling i U-turn i 2016, er 64 unge indskrevet i 2016, 45 i 2015 og 10 i Aldersfordeling 39 (32,8 %) af i alt 119 indskrevne unge var under 18 år på indskrivningstidspunktet, mens 80 (67,2 %) var over 18 år. Kønsfordeling Overordnet set var der lige mange drenge og piger indskrevet i behandling i 2016, også på tværs af behandlingstilbuddene. Hovedstof ved indskrivning Hovedstof blandt de 119 indskrevne unge i løbet 2016 fordelte sig således: 103 (86,5 %) angav hash, 7 (5,9 %) angav kokain, 7 (5,9 %) angav alkohol, 1 (0,5 %) angav heroin/medicin, og 1 (0,5 %) blev ikke registeret. Behandlingskarakteristika Blandt de 67 afsluttede unge blev 19 udskrevet fra Daggruppen med en gennemsnitlig behandlingslængde på 49,4 uger, 12 fra en gruppe med en gennemsnitlig behandlingslængde på 26,4 uger, og 36 fra et individuelt forløb med en gennemsnitlig behandlingslængde på 42,2 uger. Gennemførselsprocent 49 (73,1 %) ud af 67 har gennemført behandlingsforløb med følgende ophørsårsager: færdigbehandlet, anden årsag til afsluttet, udskrevet til andet tilbud og udskrevet til hospital. 18 (26,9 %) har afbrudt med følgende årsager: udeblevet (n = 17) og flyttet (n = 1). Rusmiddelstatus ved udskrivning Ud af de 67 udskrevne unge angiver 14 (20,9 %), at de har ophørt brug af deres angivne hovedstof, 29 (43,3 %) angiver, at de har reduceret brug af deres angivne hovedstof, og 4 (6,0 %) er stabiliseret. De resterende 20 (29,9 %) unge er udeblevet/fraflyttet og dermed ikke færdigbehandlet. Status på uddannelses- og beskæftigelsessituation (NB. Kun opgjort for udskrevne unge over 18 år) Blandt de 46 udskrevne unge over 18 år er der sket følgende ændringer i deres uddannelses-/beskæftigelsessituation: andelen af unge på kontanthjælp/i aktivering er faldet med 4 unge (8,7 %), mens der er en stigning på 4 unge (8,7 %), der i arbejde, 3 unge (6,5 %) der er jobsøgende, da de har gennemført deres uddannelse, og 1 ung (2,1 %), der ikke længere har orlov fra sin uddannelse. Samlet set er der sket positive ændringer for 8 unge (17,4 %), der enten er kommet i arbejde eller færdiggjort deres uddannelse. Opsummering og udviklingspunkter U-turn indfrier målsætningen om antal unge og antal årspladser i indskrevet behandling. Dog bør det sikres, at måltallet for gruppebehandling øges og indfries fremadrettet. Størstedelen (86,5 %) angiver hash som hovedstof, dernæst kokain (5,9 %) og alkohol (5,9 %), en enkelt heroin/medicin, og en er uoplyst. Der er en høj gennemførselsprocent (73,1 %). 43 (64,2 %) ud af 67 unge har ophørt (29,2 %) eller reduceret (60,4 %) brug af det angivne hovedstof.

28 28 Udviklingspunkter I efteråret 2016 blev registrering i CSC Social for indskrevne unge udvidet for at kunne udtrække mere kvantificeret information om indskrevne unge. Det betyder, at det fremover bliver nemmere at beskrive målgruppekarakteristika og resultater af behandlingen, fx boligsituation og udvikling i trivsel, med henblik på at formidle viden og resultater om unge i behandling i U-turn. Hovedresultater Tabel 17: Behandlingstype Målantal årspladser Faktiske antal årspladser Målantal unge Daggruppe (inkl. efterbehandling ) 12 13, Grupper , Individuelle 24 27, Alle 48 50, Faktiske antal unge Tabel 18: Køns- og aldersfordeling (n = 119) Pige % (n) Dreng % (n) Under 18 Over 18 Under 18 Over 18 Daggruppe 31,0 % (18) - 21,3 % (13) - Grupper - 22,4 % (13) - 24,6 % (15) Individuelle 6,9 % (4) 39,6 % (23) 6,6 % (4) 47,5 % (29) I alt 100 % (58) 100 % (61) Tabel 19: Angivet hovedstof ved indskrivning (n = 119) % (n) Hash 86,5 % (103) Kokain 5,9 % (7) Alkohol 5,9 % (7) Heroin/medicin* 0,8 (1) Ukendt 0,8 % (1) 100,0 % (119) *U-turn ydede socialpædagogisk behandling, og Center for Rusmiddelbehandling varetog medicinsk behandling. Tabel 20: Indskrivningslænge for afsluttede unge (n = 67) Daggruppe (inkl. efterbehandling) Grupper Individuelle Gennemsnitslænge (uger) 49,4 uger fordelt på 19 unge 26,4 uger fordelt på 12 unge 42,2 uger fordelt på 36 unge

29 29 Tabel 21: Rusmiddelstatus ved udskrivning Antal (n) % blandt udskrevne (n = 67) Ophørt 14 20,9 % Reduceret 29 43,3 % Stabiliseret 4 6,0 % Tilbagefald 0 0,0 % Ikke færdigbehandlet* 20 29,9 % I alt % *19 er udeblevet fra behandling, og én er flyttet til en anden kommune. Tabel 22: Uddannelses- og beskæftigelsesstatus blandt udskrevne unge over Ved indskrivning Ved udskrivning 18 år* (n = 46) Antal (n) % Antal (n) % I arbejde (fuldtid eller deltid) 5 10,9 % 9 19,6 % Kontanthjælp / aktivering 14 30,4 % 10 21,7 % Jobsøgende efter afsluttet uddannelse 1 2,2 % 4 8,7 % Orlov fra uddannelse 1 2,2 % 0 0,0 % Under uddannelse 19 41,3 % 17 37,0 % Uoplyst 6 13,0 % 6 13,0 % I alt ,0 % ,0 % *Status på uddannelses- og beskæftigelsessituation for udskrevne unge i 2016 skal optælles manuelt i CSC Social, hvilket er meget tidskrævende. Det er derfor prioriteret at lave denne statusopgørelse for udskrevne unge over 18 år (n = 46) i U-turn fik oprettet nye formularer i CSC Social fra ultimo 2016 til kvantitativ registrering af uddannelses- og beskæftigelsessituation, hvorfor det fremadrettet vil være meget nemmere at opgøre dette. De 21 udskrevne unge under 18 år (19 udskrevne unge fra Daggruppen og 2 fra individuelle behandlingsforløb) indgår således ikke i denne opgørelse. Der er dog planlagt en kombineret kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af Daggruppen i 2017, som også vil opgøre daggruppeunges brobygning til uddannelse og beskæftigelse.