Brev 2 til Miljøstyrelsen

Transkript

1 Brev 2 til Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens hovedmail: mst@mst.dk cc: Helle Okholm cc: Preben Bruun Ref. Susanne Prior Drønen SPR@fredensborg.dk Sagsnr. 15/ september 2015 Konkret forslag til ændring af Olietankbekendtgørelsen og Jordforureningsloven EnviNas Jordgruppe har d. XX. Oktober 2015 sendt et brev til Miljøstyrelsen med en opfordring om at revurdere Olietankbekendtgørelsen og Jordforureningsloven på baggrund af erfaringer fra en konkret og meget omfattende olieforureningssag i Fredensborg Kommune, hvor lovgivningen viste sig at fungere særdeles uhensigtsmæssigt for såvel forurener, berørte naboer, region og kommune. Det fremgår af brevet at, Det uhensigtsmæssige ved den nuværende lovgivning er, at olieforureninger fra ulovlige tankanlæg ikke er omfattet af en forsikringsordning. Dette forhold medfører, at kommunen ikke reelt har mulighed for at håndhæve loven, da de fleste tankejere ikke kan efterkomme påbud, der ifølge erfaringstal fra Topdanmarks forsikringsordning (for lovlige tankeanlæg) gennemsnitligt koster omkring 0,5 mio. kroner. Alligevel er kommunen tvunget til at føre sagen gennem en række håndhævelsestrin, før den kan overgå til Den offentlige indsats hos regionerne. Men da regionerne ikke har midler til at prioritere alle forureninger med det samme, vil olieforureninger ofte blive nedprioriteret. Regionerne bruger i øjeblikket stort set alle deres ressourcer på forureninger med chlorerede stoffer, da disse stoffer udgør en større risiko for menneskers sundhed og grundvandet. Sager som den aktuelle sag i Fredensborg Kommune ender derfor med at blive meget ressourcekrævende for kommunen samtidig med, at olieforureningen ikke bliver håndteret af Den offentlige indsats inden for en rimelig tidshorisont. Forurenere og berørte naboer vil derfor opleve, at de ikke bliver hjulpet godt nok af myndighederne. Som opfølgning på brevet, sender EnviNas Jordgruppe sammen med en lang række kommuner, der er medlemmer af EnviNa (hvis der viser sig at være opbakning afventer EnviNas årsmøde for jord- og grundvand) et konkret forslag til ændring af Olietankbekendtgørelsen og Jordforureningsloven, som Miljøstyrelsen kan benytte som inspiration i de kommende revisioner. Konkret løsningsforslag til inspiration (ændret ansvarsfordeling) mere miljø for pengene og bedre borgerservice For at undgå tilsvarende sager i fremtiden anbefaler vi hermed, at Miljøstyrelsen se nærmere på, om løsningen kan findes i ansvarsfordelingen mellem tankejeren og andre mere professionelle parter på området?

2 Den enkelte tankejer bærer i dag et meget stort ansvar for, om deres olietankanlæg er lovligt (og dermed forsikringsdækket). Dette forhold har en af Danmarks førende specialister indenfor miljøret advokat Mads Kobberø også for nylig (d. 5. marts 2015 på seminar Dansk Selskab for Miljøret) bemærket og stillet spørgsmålstegn ved rimeligheden af. Hvis et tankanlæg er ulovligt, har tankejeren i dag hele den økonomiske byrde, som ifølge erfaringstal fra Topdanmarks forsikringsordning (for lovlige tanke) gennemsnitligt beløber sig til omkring 0,5 mio. kroner. Langt de fleste borgere i Danmark vil derfor ikke kunne efterkomme et påbud i sådanne sager, da de ender med at blive insolvente undervejs. At vurdere, om et olietankanlæg er lovligt, kræver i mange tilfælde en særlig teknisk viden, som almindelige olietankejere ikke kan forventes at besidde. Derfor virker det uhensigtsmæssigt, at olietankejeren i henhold til Olietankbekendtgørelsen er pålagt dette store ansvar. Kommunerne har i dag kendskab til, at der findes mange ulovlige olietankanlæg. Bl.a. er mange plastanke ikke opstillet korrekt. Desuden har flere kommuner blandt andet Århus inden for den seneste tid erfaret, at der er en stigning i antallet af ulovlige tankanlæg, fordi der fra de professionelle parters side ikke er tilstrækkelig opmærksomhed på tekniske detaljer som f.eks. at få ajourført rørføringen i forbindelse med udskiftning af olietanken. Som løsning på disse problemer foreslås det, at ansvaret for olietankanlæggets lovlighed i større udstrækning overføres til de professionelle parter i form af en autoriseret sagkyndig med den fornødne faglighed på området (f.eks. oliefyrsfirmaer, VVS ere mv.). Konkret foreslås det at: Den autoriserede sagkyndige via et lovpligt årligt servicetjek af borgernes oliefyringsanlæg skal sikre, at anlægget er lovligt. Den autoriserede sagkyndige samtidig skal kunne tegne en forsikring, der kan dække eventuelle forureningsomkostninger ved påbud. Alle olietankejere kollektivt skal være med til dække forsikringsomkostninger til at efterkomme påbud ved at bidrage til forsikringsordningen ved betaling af et gebyr i forbindelse med det årlige servicetjek. I bilag 1 ses et mere detaljeret forslag til ændringer af Olietankbekendtgørelsen og Jordforureningsloven. Fordele ved ændringsforslag Vi mener, at den foreslåede ændring vil medføre en række forbedringer, som er værdifulde for alle involverede interessenter. Med den forslåede ændring hvor autoriserede sagkyndige overtager ansvaret for jordforureninger fra olietankanlæg, vil kommunens påbud blive udstedt til professionelle parter, der har det nødvendige økonomiske råderum til at efterkomme påbuddet. Sagerne vil således blive afsluttet af kommunen, og

3 regionerne vil dermed ikke overtage olieforureninger, som de ikke har midler til at løse. Herved undgås også den bureaukratiske og tidskrævende proces med at overdrage sagen fra kommunen til regionen, og der vil ikke længere være to myndigheder involveret i samme sag. Olietankejerne vil med denne løsning, undgå regninger på omkring 0,5 mio. kroner eller mere ved forureningssager, som de ikke har haft reel mulighed for at sikre sig imod. De skal blot sørge for, én gang årligt at få udført et lovpligtigt servicetjek af en autoriseret sagkyndig. Alle tankejerne vil solidarisk bidrage til betaling af oprydning hos de tankejere, der er uheldige at få forurening på deres ejendom. Forurenere såvel som naboer vil ved denne ændring opleve, at kommunen i samspil med den autoriserede sagkyndiges forsikringsselskab leverer en god service, da forureningsproblemet på deres ejendom vil blive løst af én myndighed indenfor en relativ kort tidshorisont. Opsummering og afrunding EnviNas Jordgruppe (hvis der er opbakning afventer årsmøde om jord og grundvand) håber, at Miljøstyrelsen kan finde inspiration i det konkrete forslag til ændringer af den gældende lovgivning, ved jordforureningssager fra ulovlige olietanke, da det er vores vurdering, at der bruges alt for mange ressourcer på unødig bureaukrati, som medfører lange sagsbehandlingstider, der hverken kommer miljøet eller borgernes sundhed til gavn. Vi ser frem til at høre fra jer og stiller gerne op til et møde, hvis I har brug for flere oplysninger. Venlig hilsen EnviNas Jordgruppe Kopi til: KTC KL

4 Bilag 1 Detaljeret forslag til ændring af Olietankebekendtgørelsen og Jordforureningsloven Overordnet foreslås det, at ansvaret for olietankanlæggets lovlighed overføres til en autoriseret sagkyndig på området (oliefyrsfirmaer), der samtidig skal kunne tegne en forsikring, der kan dække eventuelle forureningsomkostninger ved påbud. Dette kan ske ved følgende ændringer: 1. Der genindføres et årligt lovpligtigt servicetjek af fyringsanlæg hvor den sagkyndige (ud over som tidligere kun at kontrollere driften) udvider servicen til at indeholde kontrol af olietanksanlæggets lovlighed. Den sagkyndige overtager hermed ansvaret for olietankanlæggets lovlighed. Den sagkyndige skal desuden ved servicetjekket tage stilling til, om olietanksanlægget kan forventes at være lovligt frem til næste årligt eftersyn (sløjfningsterminer, tilstand, krav til rørføringer, samlinger mv.). Det foreslås konkret, at den sagkyndige fremover overtager tankejerens ansvar der pt. er omtalt i Olietankbekendtgørelsens 26, stk. 4, 27, 28 og 30 (kontrolleres ved det årlige serviceeftersyn). 2. Det foreslås, at der indføres en autorisationsordning for de sagkyndige, så det sikres, at de har den fornødne uddannelse eller erfaring til at udføre arbejdet og har et indgående kendskab til Olietankbekendtgørelsens regler. Sagkyndige skal kunne miste autorisationen, hvis de viser sig ikke at kunne leve op til kravene. 3. Den autoriserede sagkyndige skal (som det allerede fremgår nu af Olietankbekendtgørelsens 6 stk. 1) have en erhvervs- og produktansvarsforsikring, der fremover foreslås at skulle dække eventuelle omkostninger til undersøgelser og oprensninger påbudt efter Jordforureningslovens 48, 40 og 41, hvis de fejlagtigt har vurderet et olietanksanlæg som lovligt uden at være det. 4. Den sagkyndiges øgede forsikringsomkostninger fordeles på alle kunderne, der hermed kollektivt medvirker til at dække udgifter til jordforureningspåbud. 5. Der bør tilføjes en ny paragraf i Olietankbekendtgørelsen om, at ejer eller bruger af olietankanlægget skal sikre, at det årlige serviceeftersyn udføres af en autoriseret sagkyndig. 6. Hvis en ejer eller bruger af et tankanlæg har fået udført et servicetjek af en ikke autoriseret sagkyndig eller slet ikke har fået udført et service eftersyn, er det ejer eller bruger, der er ansvarlig for tankanlæggets lovlighed, og dermed også bliver økonomisk ansvarlige for udgifter til undersøgelser og oprensninger af en forurening. 7. Hvis en autoriseret sagkyndig konstaterer, at et tankanlæg er ulovligt eller bliver det inden for det kommende år (f.eks. sløjfningsterminer), skal de skriftligt informere ejeren/brugeren og kommunen herom. 8. Ejeren/brugeren er ansvarlig for at en sagkyndig bringer tankanlægget i lovlig tilstand.

5 9. Den autoriserede sagkyndige er ansvarlig for at informere kommunen, når det ulovlige tankanlæg er lovliggjort. 10. Kommunen er ansvarlig for at følge op på henvendelser fra autoriserede sagkyndige. Hvis autoriserede sagkyndige informerer om ulovlige tankanlæg, er kommunen ansvarlig for at håndhæve, at det ulovlige forhold bringes til ophør. 11. Jordforureningslovens 48, 49, 40 og 41 skal rettes til, så det fremgår, at de autoriserede sagkyndiges erhvervs- og produktansvarsforsikring dækker udgifter til påbud efter 48, 40 og 41, hvis tankejerne har fået udført deres årlige servicetjek af en autoriseret sagkyndig og denne har godkendt anlægget.