Projektforslag vedrørende biogasbaseret kraftvarme i Solrød Kommune

Transkript

1 Solrød Biogasselskab under dannelse Projektforslag vedrørende biogasbaseret kraftvarme i Solrød Kommune Sag J.nr Udarb. KLF Udg. 4 Kontrol SORK Dato Godk. KLF

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Ansvarlige for projektet 2 3. Forholdet til den kommunale planlægning mv Overordnet Placeringer Biogasanlæg Biogasbaseret kraftvarmeanlæg Procesvarmeanlæg Biogasledning Alternativ med gasopgraderingsanlæg Forhold til anden lovgivning Miljøforhold Fysisk planlægning Råvaregrundlag Tang fra strandrensning Restprodukter fra CP Kelco Anden industriel biomasse Husdyrgødning mv Transport Tilkørsel af biomasse Udbringning og lagring af afgasset biomasse Beskrivelse af biogasanlægget Beskrivelse af kraftvarmeanlægget Beskrivelse af gasopgraderingsanlægget 9 4. Tidsplan 9 5. Anlægsoverslag 9 6. Procestekniske forhold Nøgletal for fysisk omsætning Særlige forhold Erstatning af handelsgødning Sparede emissioner fra håndtering af rå gylle Reduceret udvaskning Lugtreduktion Varmeforsyningsmæssige forhold Arealafståelser og servitutpålæg 16

3 9. Forhandlinger med berørte parter Økonomiske vurderinger Brugerøkonomi Selskabsøkonomi Statsafgifter Elpris ved produktion og forbrug Fjernvarmepris Samfundsøkonomi Grundlag for samfundsøkonomi Samfundsøkonomisk resultat Konklusion 22 Bilag 23 J.nr II

4 1. Indledning Hermed ansøger Solrød Biogasselskab under dannelse Solrød Byråd om godkendelse af dette projektforslag, der omfatter etablering af et biogasanlæg til kraftvarmeforsyning placeret på adressen Åmarken 6, 4623 Lille Skensved. Projektet vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt set i forhold til en reference uden dette anlæg. Anvendelsen af biogassen til kraftvarmeforsyning er endvidere det samfundsøkonomisk og miljømæssigt mest fordelagtige projekt sammenlignet med relevante alternativer. Desuden har anlægget en robust selskabsøkonomi med en tilbagebetalingstid på ca. 10 år af investeringen. Biogasanlægget etableres i et samarbejde med virksomheden CPKelco, der er beliggende ca. 2 km fra anlægget ved Lille Skensved. Restprodukter fra CPKelcos pektin-produktion vil udgøre en væsentlig del af biogasanlæggets råvaregrundlag. Solrød Kommune planlægger endvidere at samarbejde med fjernvarmeselskabet Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS) at nyttiggøre biogassen i et biogasforsynet kraftvarmeanlæg, hvor den producerede elektricitet sælges til det offentlige el-net, og den leverede varme udnyttes i det storkøbenhavnske fjernvarmesystem. De lovgivningsmæssige rammer for projektforslaget er varmeforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 senest ændret ved lov nr af 28. november 2012) samt projektbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012). Projektet ansøges godkendt iht. projektbekendtgørelsens 9 om kraftvarmeanlæg med en varmekapacitet over 1 MW. Det bemærkes, at bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012 blev ophævet ved bekendtgørelse nr. 374 af 15. april Ansøgninger om projektgodkendelse modtaget før den 20. april 2013, behandles imidlertid efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 795, jf. 34, stk. 3, i bekendtgørelse nr Solrød Kommune ansøgte den 5. marts 2013 på vegne af Solrød Biogasselskab under dannelse om godkendelse af projektforslag vedrørende biogasbaseret kraftvarme i Solrød Kommune. Projektforslaget blev godkendt den 27. maj På baggrund af en klage over godkendelsen besluttede Solrød Kommune imidlertid at genoptage behandlingen af projektgodkendelsen, jf. klageproceduren i bekendtgørelse nr Bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 795 finder derfor anvendelse på projektforslaget. Baggrunden for projektforslaget omfatter: Til opnåelse af de kommunale klimamålsætninger blev der i Solrød Kommunes Varmeforsyningsplan og Klimaplanen peget på muligheden for at opføre et biogasanlæg, hvor der produceres CO 2 -neutral energi baseret på lokale biomasseressourcer. Som konsekvens heraf blev der gennemført en teknisk-økonomisk forundersøgelse for et biogasanlæg med støtte fra Regions Sjælland. Og resulta-

5 terne udkom som rapport i november Disse resultater besluttede Solrød Byråd den 14. december 2010, at der skulle arbejdes videre mod at etablere et biogasanlæg. Den fysiske afgrænsning af samt de overordnede anvendelsesmuligheder blev vedtaget af Solrød Byråd den 30. januar 2012 i tillæg nr. 3 til Kommuneplan Rammeområde 418 med tilhørende en miljøvurdering iht. lov om miljøvurdering af planer og programmer. Solrød Byråd vedtog den 30. januar 2012 miljøgodkendelsen til etablering af biogasanlægget. Det allokerede område til biogasanlægget blev lokalplanlagt med Lokalplan nr 'Biogasanlæg ved Åmarken', der blev vedtaget af Solrød Byråd den 27. august 2012, og byrådet har den 3. maj 2013 vedtaget tillæg nr. 1 til lokalplan nr til offentlig fremlæggelse. Projektforslaget omfatter ikke en konvertering af nye områder til fjernvarme, men alene etablering af et biogasbaseret kraftvarmeproduktionsanlæg i Solrød, hvor den producerede kraftvarme vil fortrænge anden varmeproduktion i det storkøbenhavnske fjernvarmesystem som bl.a. dækker det lokale fjernvarmesystem i Solrød med deraf samfunds- og selskabsøkonomiske fordele. Vedtagelse af projektforslaget betyder, at der kan foretages ekspropriation efter varmeforsyningslovens 16, såfremt det er af væsentlig betydning for etableringen af biogasanlægget. Om muligt vil der blive indgået frivillige aftaler med berørte grundejere. 2. Ansvarlige for projektet Solrød Kommune er som varmeplanmyndighed ansvarlig for godkendelse af projektforslaget. Solrød Biogasselskab under dannelse har udarbejdet projektforslaget i samarbejde med Rambøll Danmark, Hannemanns Allé 53, 2300 København S. Solrød Kommune er ansvarlig for projektet, indtil selskabet Solrød Biogasselskab A/S bliver stiftet. Herefter overtager selskabet projektet. Projektets økonomi forvaltes over separate kommunale konti, der ligeledes vil blive videreføret af Solrød Biogasselskab. Solrød Biogasselskab er i forhandling med Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS) om en mulig opdeling af det samlede anlæg, så VEKS eventuelt kan stå for etablering og drift af det planlagte biogasbaserede kraftvarmeanlæg, mens Solrød Biogasselskab står for etablering og drift af selve biogasanlægget. J.nr

6 3. Forholdet til den kommunale planlægning mv. 3.1 Overordnet Projektforslagets giver mulighed for at producere biogas og udnytte det til kraftvarme, hvilket er i overensstemmelse med både den nationale politik om at fremme kraftvarme og biogas samt Solrød Kommunes energi- og klimapolitisk målsætninger om at omlægge bl.a. den lokale varmeforsyning til større CO 2 - neutralitet. Biogasanlægget reducerer udslippet af drivhusgasser på flere måder: o Ved substitution af fossilt brændsel ved energiproduktion. o Ved fjernelse af tang fra stranden (tang udleder drivhusgasserne metan og lattergas, når det rådner). o Ved erstatning af jordforbedringsmaterialer i landbruget. Også anden miljøbelastning af Køge Bugt og strandområde reduceres ved at fjerne opskyllet tang. Desuden binder udrådnet biomasse bedre gødningsstofferne i jorden og derved mindskes den miljøbelastning, der kan ske ved udvaskning. 3.2 Placeringer Biogasanlæg Biogasanlægget etableres i Solrød Kommune på adressen Åmarken 6, 4623 Ll. Skensved, på et delområde af matr.nr.: 13a. Jersie By, Jersie. Det planlagte m 2 jordareal er beliggende sydøst for Åmarken, ca. 600 m fra krydset mellem Åmarken og Roskildevej og umiddelbart nord og vest for Jersie Mose og Hyllemose i den sydlige del af Solrød Kommune Biogasbaseret kraftvarmeanlæg Kraftvarmeanlægget placeres på adressen Lerbækvej 17, 2680 Solrød Strand, som er beliggende på matr.nr. 17u, Solrød By, Solrød. Her ligger Solrød fjernvarmeværk, som ejes af VEKS, og som benytter værkets 2x12 MW gaskedler til spidsog reservelastproduktion for det storkøbenhavnske fjernvarmesystem. Anlægget kan placeres i de eksisterende bygninger på Solrød fjernvarmeværk eller i en ny bygning umiddelbart ved fjernvarmeværket. På grunden planlægger VEKS også at opføre en ny pumpestation til idriftsættelse medio 2014 i forbindelse med en ny fjernvarmetransmissionsledning til Køge. Ved denne placering kan varmen fra det nye kraftvarmeanlæg leveres ind på Solrød Fjernvarmes lokale fordelingsnet og i sommerperioder, hvor det lokale varmebehov er lavt, vil der være mulighed for at levere overskydende varmeproduktion ind på VEKS transmissionsnet via værkets veksleranlæg. J.nr

7 Kraftvarmeanlægget antages i projektforslaget at bestå af én gasmotor, og der regnes årligt med 3 ugers revision Procesvarmeanlæg Ved drift af biogasanlægget vil der være behov for tilførsel af procesvarme. Det forudsættes produceret lokalt ved afbrænding af biogas i en ca. 0,5 MW kedel eller alternativt et ca. 0,4 MW motoranlæg med backupkedel. Procesvarmeanlægget vil være en integreret del af biogasanlægget på den allokerede grund Biogasledning Ovennævnte placeringer medfører, at der skal etableres en 3,5 km biogasledning mellem biogasanlægget ved Åmarken og kraftvarmeanlægget ved Solrød Fjernvarmeværk. Biogasledningen føres på vestsiden langs det planlagte nye baneanlæg mellem København og Ringsted. Biogasledningen antages lagt overvejende langs en ny højspændingsledning, der også graves ned. Ved at lægge den tæt på højspændingsledningen tilstræbes mindst mulig gene for de private lodsejere, idet de også må tåle den nedgravede højspændingsledning. Ved Solrød fjernvarmeværk krydser biogasledningen dels det nye baneanlæg dels Køge Bugt-motorvejen, der her udvides fra seks til otte spor. I den forbindelse er der forhandlinger i gang med såvel Vejdirektoratet som Banedanmark. Den forventede tracering af biogasledningen fremgår af bilag 4, idet der skal tages højde for mulige mindre justeringer, når den endelige ledningsføring projekteres Alternativ med gasopgraderingsanlæg I projektforslaget er der opstillet et alternativ, hvor biogassen opgraderes til naturgaskvalitet. Der antages her en opgraderingsteknologi, der benævnes Højtryksvandsrcubbersystem med regenerativ scrubber, dvs. hvor scrubbevandet overvejende regenereres og genbruges). HMN har udmeldt, at det vurderes at være den mest relevante teknologi. Hertil kommer en gasledning hen til tilkoblingsstedet for naturgasnettets hovedledning, som antages at være HMNs transformatorstation på Egedesvej beliggende på matr.nr. 46 Ølsemagle By, Ølsemagle, ca. 1 km fra biogasanlægget. Opgraderingsanlægget er vurderet som relevant alternativ til en kraftvarmeløsning. 3.3 Forhold til anden lovgivning Kommunen skal ifølge projektbekendtgørelsens 5 drage omsorg for, at varmeplanlægningen koordineres med planlovgivningen og anden lovgivning, herunder med reglerne om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM), byggelovgivningen og miljøbeskyttelseslovgivningen. J.nr

8 3.3.1 Miljøforhold Solrød Byråd har den 30. januar 2012 vedtaget miljøgodkendelsen til etablering af et nyt biogasanlæg til produktion af biogas på adressen Åmarken 6, 4623 Lille Skensved. Det tekniske anlæg, dets processer og miljøforhold er beskrevet i VVMredegørelsen, som indeholder afsnit om bl.a. lugt-, støj-, natur- og landbrugsforhold Fysisk planlægning Den fysiske planlægning foretages i henhold til planloven (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013). Det allokerede område til biogasanlægget er lokalplanlagt ved lokalplan nr om biogasanlæg ved Åmarken, som blev vedtaget af Solrød Byråd den 27. august Solrød Byråd har den 26. august 2013 endeligt vedtaget tillæg nr. 1 til lokalplan for biogasanlæg ved Åmarken (418.1). Lokalplantillæggets formål er bl.a. at ændre områdegrænsen for lokalplanen samt ændre og præcisere principperne for arealdisponeringen i lokalplanområdet. Lokalplanen og lokalplantillægget fastsætter bestemmelser om bl.a. udstykning, samt bebyggelsens omfang, placering og udseende. Biogasanlægget vil ydermere medføre behov for etablering en betydelig tankkapacitet hos de tilknyttede landmænd, hvilket i landzone kræver tilladelse i henhold til planlovens kap. 7, for så vidt tankanlæg ikke er nødvendige for den landbrugsmæssige drift. I forbindelse med de aktuelle forhandlinger med interesserede landmænd, er lokale lagerforhold et område med bl.a. fokus på at vælge en planog miljømæssig optimal placering i forhold til lovgivningsmæssige og kommunale krav, således at godkendelsesprocedurerne kan gennemføres uden unødig, forsinkende tids- og ressourceforbrug. 3.4 Råvaregrundlag Biogasanlæggets råvaregrundlag omfatter i dette projektforslag tang fra strandrensning, restprodukter fra CP Kelco i Lille Skensved, anden industriel biomasse samt husdyrgødning. Råvaregrundlaget og energiproduktion fremgår af tabel 1. Tabel 1 Fordeling af råvarer og energiproduktion Råvare Råvarer Forventet Forventet Forventet til anlæg metanprod. biogasprod Energiprod. tons/år 1000 m3/år m3/år MWh/år Strandrensning Industriel biomasse Landbrugsgødning Sum J.nr

9 Det skal noteres, at råvaresammensætningen og -mængden i en fremtidig situation vil variere og afhænger af de muligheder, der byder sig. Det kan medføre et mere gunstigt økonomisk resultat end forudsat i projektforslaget Tang fra strandrensning Forekomsten af tang, fedtemøg (brunalger) og ålegræs (om efteråret) på stranden i Køge Bugt har i mange år været til gene for strandens gæster og borgere i strandområdet. Solrød Kommune har derfor siden midten af 90 erne sat ressourcer af til strandrensning. Endvidere har Solrød Strands og Karlstrup Strands Grundejerforening etableret et strandrensningslaug, som Solrød Kommune samarbejder med om opgaven. Strandmaterialet (ordet tang benyttes som fællesbetegnelse) indeholder en del næringsstoffer, hvilke vil tilføre værdi til det udrådnede biomasse, der planlægges benyttet til gødskning/jordforbedring i landbruget. En omkostningsanalyse har tidligere vist en årlig omkostning i Solrød, Greve og Køge kommuner på i alt ca. 3 mio. kr. til strandrensning (teknologi, forbehandling og borttransport). Mængden varierer fra år til år, men der er estimeret et årligt potentiale på op til tons, der dog efter frasortering af sand vil være reduceret betydeligt. Før udrådning i biogasanlægget skal sandet helst frasorteres. Der regnes i projektforslaget med en årig indsamling på tons tang, hvoraf 2/3 er vurderet som sand, der frasorteres. Indsamlet tang fra strandrensning transporteres til biogasanlæggets område, hvor det tilføres biogasreaktorerne i et passende forløb. Tangen indsamles kun i perioden fra foråret til efteråret, og modtageanlægget dimensioneres for denne periodiske merbelastning Restprodukter fra CP Kelco En væsentlig del af det materiale, der tilføres biogasanlægget, vil være restprodukt fra pektinproduktion på virksomheden CPKelco, der er beliggende øst for Ll. Skensved ca. 2 km i fugleflugtslinje fra biogasanlægget ved Åmarken. Pektin produceres med citrusskaller som råmateriale, og restprodukterne består næsten udelukkende af organisk, biologisk nedbrydeligt materiale. Derudover er der et mindre restprodukt fra produktion af carrageenan, der er baseret på importeret tang. Der forventes tilført knap tons restprodukter fra pektin og carrageenanproduktion fra virksomheden. Det vurderes, at 3,7-4,0 mio. m3 metan ud af den samlede årlige produktion på 6,0 mio. m3 metan vil blive dannet fra pektinrestproduktet Anden industriel biomasse Mulighederne for udnyttelse af anden industriel biomasse bliver til stadighed afsøgt og vil fortsætte som en vigtig løbende opgave, når biogasanlægget er idriftsat. J.nr

10 Aktuelt er der indregnet i projektforslaget modtagelse af ca tons anden industriel biomasse. Biomassen vurderes at bidrage med ca. 1,0 mio. m3 metan ud af den samlede årlige produktion på 6,0 mio. m3 metan Husdyrgødning mv. De industrielle restprodukter vil ikke være optimale at anvende alene, da de overvejende har en lav ph. Derfor vil tilsætning af husdyrgødning være gavnligt for at opretholde en passende surhedsgrad i rådnetankene, så den metan-dannende mikroorganisme kan trives. De tilsluttede landmænd antages i dette projektforslag at producere godt tons husdyrgødning i form af svine- og kvæggylle samt en mindre andel hestegødning. Andre restprodukter fra landbrug, landskabspleje mv. og andre typer råvarer kan også komme på tale (ensilerede roer, grødeskær mv.). Sammensætning og mængde vil variere afhængig af muligheder og omkostninger. Dette er ikke indregnet i projektforslaget. Anlægget vil kunne opgraderes til også at modtage højværdige, organiske produkter som fx energiafgrøder. 3.5 Transport Til transport af biomasse indregnes i projektforslaget erhvervelse af nødvendigt transportudstyr (lastbiler, containere mv.) til formålet. Transport af biomasse omfatter dels tilkørsel af biomasse fra industrianlæg og landbrug samt udbringning af afgasset biomasse til nye og eksisterende tankanlæg i landbruget. Transport omfatter ikke alene den direkte transport af biomassen, men i samfundsøkonomisk sammenhæng omfatter det også den sparede transport, der i dag foregår for industriel biomasse til eksisterende kunder korrigeret for mertransport til disse kunder ved at modtage andet materiale som erstatning. En fuldstændig udredning af transportomlægningerne for den industrielle biomasse kræver omfangsrige og detaljerede oplysninger. Nedenfor er redegjort for de væsentligste transportgange og ændringer, som projektet giver anledning til: Tilkørsel af biomasse A. Fra strandrensning Der regnes med en reduceret transport i forhold til den eksisterende håndtering af oprenset strandmateriale, idet den indsamlede tang i dag køres mere end 30 km væk til udspredning på marker som jordforbedring. De eksisterende modtagere skal dog tilføre anden jordforbedring i stedet. Denne meromkostning antages at opveje transportbesparelsen, således at den samlede samfundsøkonomiske indflydelse fra ændret transportmønster sættes til 0. B. Fra CP Kelco samt anden industriel biomasse Projektet medfører, at transport af biomasse fra CP Kelco reduceres fra i dag i gennemsnit ca. 70 km til kun 3 km. Hvad angår anden industriel biomasse, vurderes aftaget af anden industriel biomasse at ligge mere end 80 km væk, hvorfor J.nr

11 kørslen til Solrød fra leverandører inden for 30 km også vil betyde en væsentlig transportreduktion. De eksisterende modtagere af biomassen (fx pektinfoder til husdyr) skal dog finde et alternativt. Denne meromkostning antages at opveje transportbesparelsen i de samfundsmæssige beregninger, således at den samlede samfundsøkonomiske indflydelse fra ændret transportmønster af industriel biomasse sættes til 0. C. Fra landbrug Med det kendskab, der p.t. er til interesserede landbrug vurderes tilførsel af biomasse fra landbrug (overvejende svine- og kvæggylle) at betyde en gennemsnitlig transport på ca. 12,5 km til biogasanlægget Udbringning og lagring af afgasset biomasse Afgasset biomasse antages leveret til landbruget som gødning til erstatning af eksisterende handelsgødning. Leverancerne antages udbragt til både eksisterende og nye tankanlæg. Ud over udnyttelse af eksisterende tanke hos landmænd vil der være et forøget lagrings- og håndteringsbehov for ca tons afgasset biomasse årligt. Det svarer til etablering af ca. 20 nye tanke med tilhørende vejanlæg, overpumpningsrør, alarm mm. 3.6 Beskrivelse af biogasanlægget Den indsamlede biomasse leveres til biogasanlæggets modtageanlæg. Biomassen blandes og pumpes ind i anlæggets rådnetanke, hvor der udvindes biogas (metan) af det organiske materiale i biomassen. Til biogasproduktionen antages velkendt teknologi, hvor råmaterialet udrådnes under såkaldte anaerobe forhold med termofile vækstbetingelser, ca. 52 C. Det vil bl.a. sikre en enkel anlægsopbygning samt minimere intern pumpning og eget forbrug af varme til processen. Den estimerede gasproduktion er 9.23 mio. m 3 biogas, dvs. ca. 6,0 mio. m 3 metan (CH 4 ) årligt. Da biogasanlægget har behov for procesvarme, realiseres det ved at anvende en del af den producerede biogas. Som nævnt i afsnit kan varmen produceres ved hjælp af enten en lille lokal proceskedel eller et lille lokalt procesmotoranlæg. 3.7 Beskrivelse af kraftvarmeanlægget Den opsamlede biogas sendes videre til det kraftvarmeanlæg, der eventuel kan ejes og/eller drives af VEKS, og som placeres ved Solrød fjernvarmeværk. Der antages et kraftvarmeanlæg med en el-effekt 2,6 MW og en varmeeffekt på 2,8 MJ/s. En eksisterende kedel på værket indrettes som mulig backupkedel. I det motorbaserede kraftvarmeanlæg produceres el i et fast forhold ift. brændselsforbruget. Der er overslagsmæssigt valgt en økonomisk optimal motorstørrelse for J.nr

12 den givne biogasleverance, samt et så højt forhold mellem el- og varmekapaciteten, som der på markedet kan forventes af den valgte motorstørrelse. I beregningerne antages en elvirkningsgrad på 43 %. Varmen fra motoren produceres ved køling af hhv. smøreolie, turbolader og røggas. I beregningerne antages en varmevirkningsgrad på ca. 46 % og en totalvirkningsgrad på 89 %. 3.8 Beskrivelse af gasopgraderingsanlægget I projektforslaget er der som nævnt opstillet et alternativ, hvor biogassen opgraderes til naturgaskvalitet. Gasopgraderingsanlægget antages at have en driftstid på knap timer pr. år inkl. 5 dages revision, et elforbrug på 0,27 kwh/m3 biogas samt en varmegenvinding til procesvarme på 40 % af elforbruget. Der vil endvidere være behov for tilførsel af ca m3 vand årligt og tilsvarende bortledning, og der vil være et markant proceselforbrug på årligt MWh. De samfundsøkonomiske opgraderingsomkostninger inkl. drift og vedligehold antages at udgøre 0,50 kr./m3 metan ekskl. kapitalomkostninger. Der antages 2 % metan-tab ved opgraderingen. Endvidere anlægges en gasledning hen til tilkoblingsstedet for naturgasnettets hovedledning ved en transformatorstation i Ølsemagle ca. 1 km fra biogasanlægget. 4. Tidsplan Det samlede biogasanlæg med kraftvarmeproduktion (eller alternativt opgraderingsanlæg) planlægges sat i drift i Tidplanen indeholder følgende milepæle: Politisk behandling og vedtag: Frem til ultimo 2013 Prækvalifikation: Frem til juni 2013 Fastlæggelse af kravspecifikationer: Frem til august 2013 Udbud og kontrahering med entreprenør: Gennemført ultimo 2013 Implementering og test af anlæg: Primo primo 2015 Idriftsættelse: Primo Der er ikke planer om videre udbygning af anlægget. 5. Anlægsoverslag I tabel 2 er vist et estimat for anlægsomkostninger og teknisk levetid, som benyttes i dette projektforslags beregninger. Der er set på tre alternativer: o Alternativ A1: Der anlægges et biogasfyret kraftvarmeanlæg, hvor der opsættes et lille proceskraftvarmeanlæg (PKV) til at dække biogasanlæggets behov for procesvarme. (Alternativet benævnes: KV-PKV). o Alternativ A2: Der anlægges et biogasfyret kraftvarmeanlæg, hvor der opsættes en lille proces-gaskedel til at dække biogasanlæggets behov for procesvarme. (Alternativet benævnes: KV-Kedel). J.nr

13 o Alternativ B: Der anlægges et gasopgraderingsanlæg, hvor biogassen opgraderes til naturgaskvalitet og sendes ud på naturgasnettet. Som i alt A2 opsættes en lille proces-gaskedel til at dække biogasanlæggets behov for procesvarme (Alternativet benævnes: Opgrad). Selve biogasanlægget antages opført af det kommende Solrød Biogasselskab, og VEKS vil eventuelt opføre kraftvarmeanlægget med tilhørende biogasledning. Transportudstyr (lastbiler, containere mv.) antages ejet og varetaget af en ekstern vognmand, og de tilknyttede landmænd antages at etablere 20 nye tankanlæg for at kunne lagre og håndtere den forøgede tilførsel af biomasse. Tabel 2 Projektforslagets anlægsoverslag samt tekniske levetid Investeringer ekskl. moms Alt A1 Alt A2 Alt B Teknisk Prisniveau 2013 KV-PKV KV-Kedel Opgrad levetid mio. kr. mio. kr. mio. kr. år Biogasanlæg 92,5 87,0 87,0 Installationer, kort levetid 26,8 26,8 26,8 15 Øvrige install og faciliteter 59,0 53,5 53,5 20 Grund, hegn, vagtbygning 6,7 6,7 6,7 40 Kraftvarmeanlæg 30,5 31,5 Kraftvarmeværk 23,0 24,0 20 Ledningsanlæg 6,0 6,0 40 Koblinger pumper, mv. 1,5 1,5 20 Gasopgraderingssystem 36,0 Opgraderingsanlæg 34,0 20 Ledningsanlæg 1,5 40 Koblinger pumper, mv. 0,5 20 Transportudstyr 10,0 10,0 10,0 10 Tankanlæg hos landmænd 15,0 15,0 15,0 20 Investeringer i alt 148,0 143,5 148,0 Projektforslagets anlægsoverslag er Rambølls overslag ud fra tekniske valg, som beskrevet i projektforslaget. Der pågår dog fortsat analyser af teknisk, procesmæssig og miljømæssig art med tilhørende betydning for omkostningerne. Endelige løsninger og omkostninger fastlægges i forbindelse med den kommende detailprojektering og entreprisekontrahering. Derudover skal tilføjes, at for det samlede storkøbenhavnske kraftvarmesystem vil tilførsel af ca. 2,8 MJ/s ekstra varmekapacitet være en økonomisk gevinst, da der vil være et generelt behov for ny produktionskapacitet i forbindelse med den fortsatte udvidelse af fjernvarmesystemet. Idet biogaskraftvarme vil indgå som grundlast vurderes den ekstra varmekapacitet at have en anlægsværdi på ca. 0,7 mio.kr. pr. MJ/s, dvs. i alt ca. 2 mio.kr. J.nr

14 6. Procestekniske forhold 6.1 Nøgletal for fysisk omsætning Nøgletal for den samlede fysiske omsætning fremgår af tabel 3. Det er det grundlag, som benyttes i projektforslagets vurderinger. Tabel 3 Nøgletal for den fysiske omsætning Årlig omsætning Enhed Alt A1 Alt A2 Alt B KV-PKV KV-Kedel Opgrad Biogasanlæg Råvareinput til anlæg tons Afgasset materiale tons Biogasmængder - brutto 1000 m Elproduktion MWh Elforbrug, procesanlæg MWh Varmeforbrug, tankvarme MWh Kraftvarme og fjernvarme Fjernvarmeproduktion MWh Elproduktion MWh Elforbrug MWh Gasopgradering Naturgaserstatning 1000 m Elforbrug MWh Ændret biomassetransport Transportmængder mio.t*km 3,050 3,050 3,050 Dieselforbrug MWh Andre samfundsbidrag Sparet NPK-gødning tons NPK, fremstillingsbesp. tco 2 ækv Håndteringsbesparelser tco 2 ækv Reduceret N-udvaskning tons N Ikke-nedfældning (lugt) t gylle Særlige forhold Der er i tabel 3 tilføjet relevante omsætningstal ved landbrugene under Andre samfundsbidrag. Disse forhold forklares nærmere nedenfor og indgår i øvrigt i den samfundsøkonomiske vurdering. Efter afgasning lagres den udrådnede biomasse i anlæggets lagertank, hvorfra den påfyldes lastbiler og bringes til landbrugsjord, hvor den anvendes som biologisk gødskning til erstatning af handelsgødning og rå gylle. Ved afgasningen ændres ikke på mængden af næringsstoffer (herunder makronæringsstofferne N, P og K) i det afgassede materiale, men der sker en mineralisering af organisk bundet kvælstof til kvælstof på ammoniumform, der kan optages direkte af planterne. Herved forbedres nytteeffekten. Desuden betyder blandingen J.nr

15 af planteprodukter og kvæg- og svinegylle en forbedret sammensætning af plantenæringsstofferne og dermed en bedre udnyttelse i forhold til rå gylle. Var den rå gylle blevet anvendt direkte, skulle den organisk bundne kvælstof først mineraliseres, hvilket kan tage år og vil til dels ske på tidspunkter, hvor der ikke er gødningsbehov og derfor give anledning til udvaskning. Afgasset biomasse er desuden et homogent og letflydende produkt, der er nemt at sprede jævnt, og som hurtigt synker i jorden, og det afstedkommer ikke de samme lugtgener som den rå gylle. Disse fordele prissættes i de følgende afsnit: Erstatning af handelsgødning I tabel 4 er vist mængden af næringsstoffer der spares pga. biogasanlægget. Der er taget udgangspunkt i data fra Fødevareøkonomisk Institut, og omkostninger til handelsgødning stammer fra oplysninger fra rådgiverfirmaet Centrovice. Tabellen viser, at der ved tilførsel af såkaldt afgasset og mineraliseret gylle samt ekstra industriel biomasse og fra strandrensning spares samlet handelsgødning (NPK-gødning) i landbruget for ca. 12 mio. kr. årligt. Der er forudsat aktuelle faktorpriser på handelsgødning (ekskl. skatter og afgifter). Tabel 4 Sparet handelsgødning ved brug af afgasset biomasse Enhed Total N NH4-N P K I alt Uden biogasanlæg Tilført gødning tons/år Udnyttelsesgrad pct. 30% 90% 75% 80% Udnyttet gødning tons/år Med biogasanlæg Tilført gødning tons/år Udnyttelsesgrad pct. 20% 90% 85% 90% Udnyttet gødning tons/år Sparet NPK-gødning tons/år Faktorpriser kr./kg 8,0 8,0 13,0 7,0 Sparede omkostninger 1000 kr./år CO 2 ækv emissionsfaktor kgco 2 ækv./t Sparede CO 2 -emissioner tco 2 ækv/år Herudover kommer et sparet emissionsbidrag fra energien til fremstilling af den handelsgødning, som ikke længere skal bruges og derfor ikke skal produceres. Energiforbruget til fremstilling af kunstgødning er dels højt og dels varierer alt efter produktionsprocessen. (Her er anvendt gennemsnitstal hentet fra produktion i J.nr

16 Skandinavien jf. Greenhouse gas emissions from Fertilisers, Sweden, Koping, Davis and Haglund 1999). Det skal noteres, at handelsgødning er et importprodukt, og selvom der har været og er en vis dansk og europæisk produktion, så er det i dag et produkt, der handles på verdensplan med en kompleks vej fra udvinding frem til salg af det endelige handelsprodukt. Handelsgødning indeholder som nævnt bl.a. fosfat (P) og kalium (K). Fosfat (P) stammer især fra USA, Kina og Marokko. Kalium (K) kommer især fra Mellem- og Østeuropa samt Nordamerika. De enkelte produkter transporteres over landegrænser til fabrikker, hvor den endelige handelsvare fremstilles. Det kan f.eks. ske i Rusland, USA eller Europa. Der er i projektforslaget set bort fra CO 2 -emissioner i forbindelse med den tilhørende transport Sparede emissioner fra håndtering af rå gylle Det vurderes, at 30 % af det potentielle metan (CH 4 ) i den rå gylle realiseres i forbindelse med traditionel lagring og udbringning, hvilket betyder, at brug af afgasset gødning giver en besparelse på ca t CO 2 ækv. årligt. Det vurderes endvidere, at der ved traditionel brug sker en afgasning af lattergas (N 2 O) svarende til 0,2 t CO 2 ækv. pr. t VS i tilført gødning, hvilket betyder, at brug af afgasset gødning giver en yderlige besparelse svarende til 500 t CO 2 ækv. årligt. I alt svarer det til årligt ca t CO 2 i sparede emissioner fra håndtering af rå gylle. Det samlede resultat er vist i tabel 5. Tabel 5 Sparede emissioner fra håndtering af rå gylle Basis Enhed Værdi CH4 (metan) Rå gylle tons/år CH4 udslip 1000 m3/år 309 CO 2 ækv tons/år N2O (lattergas) Org. tørstof tons VS/år CO 2 ækv tons/år 508 I alt CO 2 ækv. CO 2 ækv tons/år Reduceret udvaskning Ved udnyttelse af afgasset biomasse opnås, at udbyttet kan forøges samtidigt med, at udvaskningen kan reduceres. Dette er ikke tilfældet ved andre virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning. Reduceret udvaskning af næringsstoffer som følge af afgasning af rå gylle vurderes til i størrelsesordenen 5-10 kg N/ha. I beregningen er anvendt 6 kg N/ha. J.nr

17 Udvaskningen er beregnet ved at beregne det nødvendige spredningsareal til den afgassede biomasse og gange dette areal med den specifikke udvaskningsbesparelse. Resultatet er vist i tabel 6. Tabel 6 Reduceret kvælstofudvaskning Spredningsareal ha Reduceret udvaskning tons N/år 12,0 Miljøbetinget drift kr./kg N 50,0 Reducerede omkostninger 1000 kr./år Lugtreduktion En samfundsøkonomisk værdisætning af lugtreduktion ved afgasning opnås ved at sidestille det med alternativt at nedfælde gyllen. I referencesituationen nedfældes ca. 10 % af gyllen. Reducerede omkostninger til alternativt at nedfælde gylle for at fjerne lugt angår således ca. 90 % af den tilførte rå gylle, dvs. knap tons. Omkostningerne til nedfældning af rå gylle er sat til 5 kr./ton gylle. De reducerede omkostninger til lugtfjernelse er på den måde vurderet til knap kr. årligt. J.nr

18 7. Varmeforsyningsmæssige forhold Ved udnyttelse af biogassen til kraftvarme (alternativ A1 og A2) kobles kraftvarmeanlægget som tidligere nævnt til det storkøbenhavnske fjernvarmesystem. Det sammenhængende storkøbenhavnske fjernvarmesystem har en samlet designkapacitet på over MJ/s. Biogasanlæggets varmeproduktionskapacitet vil bidrage med 2,8 MJ/s. Fjernvarmen i det Storkøbenhavnske kraftvarmesystem er hovedsageligt struktureret under to varmetransmissionsselskaber: CTR (Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S) og VEKS (Vestegnens Kraftvarme Selskab I/S). De ejer et sammenhængende transmissionsledningsnet, som transporterer fjernvarme fra de store affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeværker i Hovedstadsområdet ud til de lokale fjernvarmeselskaber herunder Solrød Fjernvarme, der videredistribuerer fjernvarmen til de enkelte varmekunder. Figur 1 viser fjernvarmens samlede udbredelse i Hovedstadsområdet med angivelse af transmissionsledninger, lokale forsyningsområder samt med angivelse af planlagte/mulige områdeudvidelser. Solrød biogasanlæg er markeret med en orange cirkel med sort rand. Overordnet antages biogaskraftvarme at indgå som prioriteret grundlast i det storkøbenhavnske fjernvarmesystem, dvs. med forventet prioritet på niveau med affaldskraftvarme og før de øvrige kraftvarmeværker. Det betyder, at hen over året vil biogaskraftvarmen fortrænge 2,8 MJ/s af det til enhver tid regulerende produktionsanlæg. Om sommeren antages det at være Avedøreværket i samspil med Avedøreværkets varmeakkumulator, og om vinteren kan det være spidslastanlæg. Fysisk vil varmen fra det nye kraftvarmeanlæg blive leveret ind på Solrød Fjernvarmes lokale fordelingsnet og i sommerperioder, hvor det lokale varmebehov er lavt, vil den producerede varme fra biogassen i sommerperioden stort set svare til gennemsnitsforbruget i Solrød lokale fjernvarmenet. Der vil dog være mulighed for at levere overskydende varmeproduktion, f.eks. ved meget lavt varmeforbrug om natten i sommerperioden, ind på VEKS transmissionsnet via værkets veksleranlæg. Der er kapacitet til rådighed i fjernvarmenettet til denne leverance. Den varmeforsyningsmæssige gevinst for fjernvarmesystemet, der indgår i projektforslagets samfundsøkonomiske beregning, kan opdeles i en produktionskapacitetsgevinst og en produktionsgevinst: o Den kapacitetsmæssige gevinst skal ses i lyset af et generelt behov for ekstra produktionskapacitet i forbindelse med den fortsatte udvidelse af fjernvarmesystemets forsyningsområde i fremover. Værdien af den ekstra grundlastkapacitet vurderes til ca. 0,7 mio.kr. pr. MJ/s, dvs. i alt ca. 2 mio.kr. o Den produktionsmæssige gevinst er vurderet ud fra en marginalbetragtning af produktionsforskydningen i det samlede storkøbenhavnske fjernvarmesystem ved at der adderes den konstante grundlastproduktion på 2,8 MJ/s året rundt. J.nr

19 Figur 1 - Det Storkøbenhavnske kraftvarmesystem med Solrød biogasanlæg markeret med en orange cirkel. 8. Arealafståelser og servitutpålæg Vedtagelse af projektforslaget betyder, at der kan foretages ekspropriation efter varmeforsyningslovens 16, såfremt det er af væsentlig betydning for etableringen af biogasanlægget. Hvis projektforslaget vedtages, regnes der med, at det i bilag 1 allokerede område for biogasanlægget, et delområde af matr.nr. 13a. Jersie By, Jersie, vil blive eksproprieret i det tilfælde, at det ikke vil være muligt at blive enige om en frivillig aftale med den nuværende grundejer. Angående biogasledningen frem til kraftvarmeværket ved Solrød fjernvarmeværk anlægges ledningen som vist i bilag 4. Etablering af biogasledningen kan nødvendiggøre ekspropriation. Om muligt vil der blive indgået frivillige aftaler med berørte grundejere. J.nr

20 Bilag 5 indeholder en liste over berørte og dermed høringsberettigede lodsejere, der forventes pålagt en byrde i form af etablering og drift af biogasledningen på deres ejendomme. De underskriver en ledningsdeklaration, der skal tinglyses som servitutstiftende med oprykkende prioritet på ejendommen med det formål at sikre tilstedeværelsen samt ret til drift, eftersyn og vedligeholdelse af biogasledningen. I forbindelse med identifikation af de berørte lodsejere er der så vidt muligt taget højde for, at der vil kunne forekomme mindre justeringer, når den endelige ledningsføring færdigprojekteres. Derfor er der også medtaget ejendomme, som ligger tæt på den viste ledningsføring, og som kan risikere at blive pålagt ledningsservitut. Der er gennemført drøftelser med Vejdirektoratet og Banedanmark om biogasledningens placering på vej- og banearealer. 9. Forhandlinger med berørte parter Projektforslaget er baseret på koordinering med VEKS. Der pågår forhandlinger med VEKS om omfanget af deres mulige deltagelse i projektet. HMN Naturgas har været inddraget i forbindelse med vurderinger af alternativ udnyttelse af biogassen, idet biogassen alternativt kunne opgraderes til naturgaskvalitet med efterfølgende erstatning af naturgas i naturgasnettet, eller biogassen f.eks. kunne benyttes som transportbrændstof i gasdrevene køretøjer. Bortset fra gasopgraderingen, som er vist i dette projektforslag, er andre løsninger fravalgt af forskellige - bl.a. samfundsøkonomiske - årsager og er ikke længere relevante. SEAS-NVE og Energinet.dk har været involveret undervejs i projektudviklingen, både i forhold til tilkobling/aftag af el og angående kørevej under el-ledninger. Der er ikke inddraget eller orienteret andre forsyningsselskaber. Solrød Kommune er i konkrete forhandlinger med landmænd om tilførsel af husdyrgødning og afsætning af afgasset biomasse. Forhandlingerne sker med landmænd i det regionale område. Det indebærer samarbejde og koordinering, idet de interesserede landmænd, der ønsker at deltage og ser en økonomisk gevinst i at erstatte handelsgødning med udrådnet biomasse, skal omlægge deres gødningshåndtering. Det medfører også, at der i nødvendigt omfang skal opføres tankanlæg ude ved landbrugene, og det betyder en ny miljøgodkendelse i de respektive kommuner. Der pågår endvidere forhandlinger med Banedanmark, Vejdirektoratet, Solrød Strandrenselaug, samt berørte grundejere. J.nr

21 mio.kr. 10. Økonomiske vurderinger De økonomiske vurderinger omfatter varmeforbrugernes økonomi, selskabsøkonomi og samfundsøkonomi. Ved bruger- og selskabsøkonomi vurderes kun kraftvarmealternativerne (alternativ A1 og A2), idet disse vurderinger af biogasopgraderingens indvirkning på gasselskaber og gaskunder vil overskride den analysemetode, der er sat af Energistyrelsen inden for varmeforsyningslovens rammer. Ved den samfundsøkonomiske vurdering sammenlignes derimod alle alternativerne Brugerøkonomi I projektforslaget er beregninger af varmeforbrugernes økonomi i forbindelse med kraftvarmeløsningen ikke taget med, da fjernvarmekundernes tariffer i Solrød og i det øvrige storkøbenhavnske varmesystem ikke påvirkes direkte af projektet. Men idet VEKS har leveranceaftaler med de enkelte distributionsselskaber på Københavns vestegn og med CTR, får projektet en indirekte påvirkning, fordi en positiv selskabsøkonomi for VEKS på sigt vil påvirke slutvarmebrugerne positivt gennem lavere varmetariffer Selskabsøkonomi Selskabsøkonomien ved kraftvarmeløsningen er vurderet ud fra en simpel betragtning af kassebeholdningen: Primo et driftsår er der en restgæld. I løbet af året kommer der indtægter ind og udgifter ud, og der betales renter af gælden. Ultimo året er der en ny restgæld og så fremdeles, indtil gælden er betalt ud. Det antal år, det tager at tilbagebetale gælden, betegnes tilbagebetalingstiden. Som vist på figur 2 er den samlede selskabsøkonomi solid med en tilbagebetalingstid på ca. 10 år i begge alternativer. De selskabsøkonomiske beregninger er vist i bilag 2. Figur 2 - Samlet selskabsøkonomisk vurdering (år ) Alt. A1 KV-PKV Alt. A2 KV-Kedel -140 J.nr

22 Statsafgifter Energiproduktion ud fra biogas påføres ikke energiafgift og CO 2 -afgift, men er iht. Regeringens Energiaftale af 22. marts 2012 pålagt forsyningssikkerhedsafgift. Energiproduktion ud fra biogas er pålagt NOx-afgift og metanafgift. NOx-afgiften antages dog reduceret med 90 % vha. SCR-katalysator (selektiv katalystisk reduktion). Eventuelle stigninger i disse afgifter vil derfor have en meget begrænset betydning på selskabsøkonomien. Der betales ikke svovlafgift. Biogassen antages i øvrigt renset for svovlforbindelser (svovlbrinte) på biogasanlægget Elpris ved produktion og forbrug Elproduktionen fra biogasbaserede kraftvarmeanlæg sælges med statstilskud til det offentlige el-net. Iht. lov 1390 af d omfatter el-tilskuddet summen af følgende 3 delelementer: Et grundtilskud, et naturgasprisafhængigt tilskud samt et tidsbegrænset tilskud. Grundtilskuddet udgjorde i ,3 øre/kwh minus el-spotprisen. Grundtilskuddet reguleres med 60 % af inflationen. Det naturgasprisafhængige tilskud var 26 øre/kwh i Tilskuddet reguleres 1:1 ift. naturgasprisen, således summen af disse er konstant. Det tidsbegrænsede tilskud var 10 øre/kwh i 2012 og nedtrappes til 0 øre/kwh i Det bemærkes, at de anførte tilskud til elproduktion ved biogas ikke er trådt i kraft, idet støtten afventer godkendelse i EU-Kommissionen. Elforbruget på biogasanlægget (samt et mindre el-forbrug på kraftvarmeanlægget) købes fra nettet på almindelige selskabsvilkår Fjernvarmepris Den varmepris, der maksimalt kan betales for biogasbaseret kraftvarme til det storkøbenhavnske fjernvarmenet, antages at svare til den billigste grundlastvarmeproducent, som biogas-varme i princippet skal konkurrere med. Det svarer til et prisniveau som Vestforbrændings affaldskraftvarme. Projektforslaget bidrager således til lavest mulige varmepriser for forbrugerne iht. intentionerne i varmeforsyningsloven. Forhandlinger pågår med VEKS for at afklare priser og vilkår Samfundsøkonomi Grundlag for samfundsøkonomi Til den samfundsøkonomiske vurdering benyttes følgende grundlag: o Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, juli 2007, Energistyrelsen. o Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, sept. 2012, Energistyrelsen. o Finansministeriets sænkning af den samfundsøkonomiske diskonteringsrente på 5 % fra til 4 % gældende fra juni J.nr

23 Ved den samfundsøkonomiske vurdering analyseres det, hvordan et projekt påvirker samfundet ikke blot snævert økonomisk, men også mere bredt for samfundet, konsekvenser som ikke fremgår af en selskabsøkonomisk beregning. Det er aftalt med Solrød Kommune også at indregne de samfundsøkonomiske effekter af såkaldte eksternaliteter, der opgøres ud fra bl.a. Fødevareøkonomisk Instituts Rapport nr. 136: Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg. Disse elementer og deres bidrag er beskrevet i afsnit 6. Ved at prissætte disse direkte såvel som indirekte fordele/ulemper som følge af biogasproduktionen er de samlede samfundsøkonomiske omkostninger opgjort. Til illustration er de elementer, der er vurderet i den udvidede samfundsøkonomi ved kraftvarme, vist i figur 3: o Gul farve markerer selve biogasanlægget med kraftvarmeværk. o Blåt markerer processer, der påvirkes som følge af biogasanlæggets drift o Grønt markere afledte besparelser som følge af biogasanlæggets drift: Sparet bortskaffelse af biomasse fra industri og strandrensning. I projektforslaget sættes den forventede samfundsøkonomiske gevinst til 0. Sparede gødningsomkostninger og relaterede omkostninger: Sparet NPK-gødning, sparet CO 2 ved NPK-fremstilling, sparet CO 2 ved håndtering af rå gylle, reduceret kvælstofudvaskning samt besparede lugtreduktion. I projektforslaget er disse gevinster beskrevet og prissat i afsnit 6, og de bidrager betydeligt til en positiv samfundsøkonomi. Sparet anlæg af produktionskapacitet i fjernvarmesystemet. Sparet el- og varmeproduktion. Det indgår i en kompleks sammenhæng, idet det biogasbaserede kraftvarmeanlæg erstatter anden kraftvarmeproduktion det storkøbenhavnske fjernvarmesystem. Figur 3 Elementer i den udvidede samfundsøkonomi forudsat biogaskraftvarme J.nr

24 I alternativet til kraftvarmeløsningen, hvor biogassen opgraderes til naturgaskvalitet, forudsættes det, at den opgraderede biogas, der injiceres i naturgasnettet, betragtes som naturgas rent afgiftsmæssigt dvs. gassen påføres energi- og CO 2 - afgifter mv. ligesom naturgas). Den opgraderede biogas er dog uden naturgassens samfundsøkonomiske CO 2 -omkostninger, da den er CO 2 -neutral. Det skal bemærkes, at klima- og miljøomkostninger er internaliseret i samfundsomkostningerne i henhold til den samfundsøkonomiske beregningsmetode Samfundsøkonomisk resultat Ved den samfundsøkonomiske vurdering er referencens samfundsøkonomi sat til 0, og alle omkostninger og besparelser som følge af biogasprojektet ses derfor i forhold til denne 0-reference. Der er som tidligere nævnt i projektforslaget vurderet de tre alternativer: Alt A1: Biogaskraftvarme samt procesvarme fra lille lokalt procesmotoranlæg. Alt A2: Biogaskraftvarme samt procesvarme fra lille lokal proceskedel. Alt B: Opgradering af biogassen til naturgaskvalitet samt procesvarme fra lille lokal proceskedel. De samfundsøkonomiske beregninger fremgår af bilag 3 og er summeret i tabel 7. Tabel 7 Samfundsøkonomiske omkostninger Nuværdi 2013 i mio. kr. Reference Alt. A1 Alt. A2 Alt. B Anlægsomkostninger 177,8 170,9 185,7 Biogasanlæg drift mv. 85,1 98,2 158,4 Energierstatning -134,4-145,9-220,5 Biomassetransport 31,1 31,1 31,1 Andre samfundsbidrag -241,1-241,1-241,1 Samfundsomkostninger i alt 0-81,6-86,9-86,5 Det negative samfundsøkonomiske resultat angiver, at de samfundsøkonomiske omkostninger er negative, dvs. at biogassen med de indregnede fordele og ulemper alt i alt er en samfundsøkonomisk gevinst. Det ses af tabel 7, at alternativ A2 og B er de samfundsøkonomisk mest gunstige løsninger med en samfundsøkonomisk gevinst på 86,9 hhv. 86,5 mio. kr. i forhold til en reference uden etablering af biogasanlægget. Foruden posten andre samfundsbidrag jf. afsnit 6, der er ens i alle alternativerne, giver posten energierstatning de største gevinster i samfundsøkonomien. For kraftvarmeløsningen er 'energierstatning' lig biogaskraftvarmens erstatning af marginal VEKS-fjernvarmeproduktion, mens den for opgraderingsløsningen er lig biogassens erstatning af naturgas CIF (dvs. naturgasprisen an naturgasnet + naturgassens CO2-omkostning ved forbrænding). J.nr

25 Som det fremgår af beregningerne i tabel 7, er kraftvarmeløsningen og opgraderingsløsningen samfundsøkonomisk ligeværdige. I projektets forundersøgelse ("Udnyttelse af tang og restprodukter til produktion af biogas" Fase 1: Forundersøgelse" November, 2010) vurderedes det, at kraftvarmeløsningen bidrager med den største klimagevinst i forhold til opgraderingsløsningen. Kraftvarmeløsningen anbefales derfor godkendt af Solrød Kommune. Det skal noteres, at biogasenergien alt efter løsning har indflydelse på de omgivende energisystemer, dvs. el-systemet, det storkøbenhavnske fjernvarmesystem og naturgassystemet. I de samfundsøkonomiske fremskrivningerne ligger der derfor en usikkerhed omkring fremskrivning af de fremtidige energisystemer i forbindelse med systemernes omlægning de kommende år til lavere CO 2 -udslip, idet regeringen med baggrund i de seneste brede energipolitiske aftaler i Folketinget har sat som mål, at Danmark skal være CO 2 -neutral på længere sigt Konklusion Det er en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan godkende et projektforslag, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse om at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljømæssige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. De vurderede alternativer er alle en samfundsøkonomisk gevinst. Resultaterne viser, at de to alternativer Alt A2 Biogaskraftvarme samt procesvarme fra lille lokal proceskedel og Alt B: Opgradering af biogassen til naturgaskvalitet er de samfundsøkonomisk mest gunstige løsninger. Realisering af projektforslaget med kraftvarmeproduktion ved Solrød fjernvarmeværk og en proceskedel ved biogasanlægget vurderes imidlertid som den miljømæssige bedste løsning ud fra tidligere undersøgelser foretaget af Solrød Kommune. Endvidere viser resultaterne, at selskabsøkonomien for denne kraftvarmeløsning er solid med en tilbagebetalingstid på ca. 10 år. For fjernvarmeforbrugerne vil projektet kun have en indirekte påvirkning, idet en positiv selskabsøkonomi for VEKS på sigt vil påvirke slutvarmebrugerne positivt gennem lavere varmetariffer alt andet lige. J.nr

26 Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Kort med områdeafgrænsning Selskabsøkonomiske beregninger Samfundsøkonomisk beregning Ledningstracé for biogasledning Liste over berørte lodsejere J.nr

27 Terræn af Jersie By, Jersie Solrød Kommune 18a 15bf mod Solrød fra Lile Skensved 7000af "af" 5bo Åmarken, kommunevej N 13a 1 Pr. fl. vej Sven-Erik Stenkilde Olsen Pr. fl. vej 4 Åmarken 21l 8cb 13i 14co Indeholder data fra Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, WMS- og WFS-tjeneste. Fil-sti 2013\J130363\Ramme-003-2d dgn MÅLFORHOLD 1:2000 KOORDINATSYSTEM S34S Signaturforklaring Ekspropriationsplan 1A Etablering af biogasanlæg KOTESYSTEM PROJEKTNUMMER Intet Areal, der eksproprieres UDFØRT AF LFN Nyt skel (lokalplangrænse) Solrød Kommune Teknik og Miljø Solrød Center Solrød Strand DATO TEGNING UDGAVE A Jordvold, jf. lokalplan 418.1, tillæg nr. 1 Solrød Kommune Landinspektørfirmaet LE34 København GODKENDT Energivej 34 Køge Kommune 2750 Ballerup Tlf kbh@ le34.dk LE34 Frederikssund Korshøj Frederikssund Tlf frederikssund@le34.dk LE34 Hillerød Helsingørsgade Hillerød Tlf hillerod@le34.dk LE34 Odense Hestehaven 21J 5260 Odense S Tlf odense@le34.dk LE34 Aarhus Ryhavevej Aarhus V Tlf aarhus@le34.dk LE34 Randers Kavalerivej Randers NØ Tlf randers@le34.dk LE34 Aalborg Prinsensgade Aalborg Tlf aalborg@le34.dk