Projekt Fremtidens Skolebibliotek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Fremtidens Skolebibliotek"

Transkript

1 Projekt Fremtidens Skolebibliotek - ressourcen til elevernes digitale penalhus Erfaringer fra et projekt, der satte fokus på transformation fra et analogt til et digitalt tankesæt. reference: K.261 Side 1 af 34

2 Indledning Af pædagogisk konsulent og koordinator på projektet Jan Brauer, Center for Undervisningsmidler, University College Syddanmark, Aabenraa. Projektets pædagogiske afsæt Skolebiblioteket er en dynamisk institution, der hele tiden er under forandring. Mange skolebiblioteker har da også taget den nye digitale teknologi til sig, og it- vejledere er blevet tilknyttet, eller man har efteruddannet skolebibliotekarer gennem PD moduler med fokus på it og medier. På trods af disse satsninger er det generelle billede, at skolen og dermed skolebiblioteket halter bagud i forhold til de forventninger, der stilles fra såvel elever og deres forældre som fra Undervisningsministeriet. Der bør derfor tænkes anderledes og strategisk for at leve op til de stillede krav. Skolebiblioteket har behov for et it- didaktisk design, der redefinerer indretning, læringsmidler, læringsressourcer, vejledning og kompetencer i forhold til en realistisk tidshorisont og ud fra en overordnet strategi. Projekt Fremtidens Skolebibliotek - ressourcen til elevernes digitale penalhus havde som mål, at dette skulle lykkes. I projektet deltog 13 skolebiblioteker fra Region Syddanmark. Projektet havde som afsæt Fælles Mål 2009 og havde som mål at flytte en række af skolebibliotekets aktiviteter fra den analoge til den digitale platform. Dette konkretiseredes gennem følgende delmål: Kompetenceløft for de deltagende skolebibliotekarer Redefinering af de fysiske rammer Redefinering af skolens læremidler og læringsressourcer til også at omfatte digitale læremidler Projektet var bygget op over Fælles Mål Faghæfte 48. Her defineres de mål, som skolens elever og dermed også deres forældre kan stille som krav til skolen og dermed til skolebiblioteket. Side 2 af 34

3 Det er ingen hemmelighed, at mange unge og deres forældre har den oplevelse, at som tiden går, så bliver afstanden mellem deres digitale hverdag uden for skolen og den hverdag, eleverne møder i skolen, større og større. Denne afstand har sin rod i mange faktorer. For det første virker teknikken ude på skolerne ofte ikke optimalt. Dette skyldes primært problemer omkring net- infrastrukturen og kan ofte tilskrives manglende ressourcer. For det andet er man nogle steder underlagt restriktive systemer, som gør, at det kan være svært at få nye programmer og andre it- væremåder i spil. For det tredje tillader de økonomiske ressourcer ikke altid de ønskede moderniseringer. Fremtidens Skolebibliotek har haft dette som et vilkår, og vi har defineret det som noget, vi ikke kunne gøre så meget ved på den korte bane. Vi har derimod forsøgt at tænke out of the box og formuleret det således: hvordan kan vi leve op til projektets formål på trods af forskellige benspænd. Projektet har haft en analytisk tilgang til transformationen fra det analoge skolebibliotek til det digitale skolebibliotek. Vi har således taget afsæt i de fire hjørnesten fra Faghæfte 48: Fokus på informationssøgning og informationsindsamling Fokus på produktion og formidling Fokus på analyse Fokus på kommunikation, videndeling og samarbejde Projektet var organisatorisk bygget op omkring fire 2- dages seminarer med mellemliggende afprøvningsperioder samt en afsluttende konference. På de forskellige seminarer har vi forsøgt at nå frem til mere holistiske tilgange til, hvordan den påtænkte transformation frem mod den digitale skole kan ske. Takket være støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier har det været muligt gennem fire inspirations seminarer af skabe basis for afprøvningen og forankringen ude på skolerne. Denne vekselvirkning mellem oplæg, diskussion, it- fagligt kompetenceløft og efterfølgende afprøvning ude på skolerne, har givet det fornødne momentum til den ændring, der er blevet konsekvensen af projektet. Benyt vores hjemmeside - og deltag gerne i dialogen på vores blog. Side 3 af 34

4 Center for Undervisningsmidler ser skolebiblioteket som den naturlige og nærmeste samarbejdsenhed ude på skolerne. Vi har haft stor fornøjelse af projektet og den entusiasme og vilje til forandring, som de deltagende skolebibliotekarer har fremvist. Inden jeg derfor med glæde giver ordet til de deltagende skolebibliotekarer, som på de næste sider vil fortælle om, hvad der er sket ude på den enkelte skole, skal jeg hermed fremsætte de konkluderende iagttagelser, som vi har noteret os på Center for Undervisningsmidler i Aabenraa. Konkluderende iagttagelser og opsamling Projektet viste at skolebiblioteket er parat og i stand til at gennemføre de nødvendige forandringer at det er ledelsen, der bør formulere strategier og visioner mens skolebiblioteket skaber den naturlige forbindelse mellem teori og praksis at forandringen bør ske gennem en redefinering af læremidler og læringsressourcer, læringsstrategier, indretning og kompetencer samt vejledning at flytte sig fra et analogt til et it- didaktisk design er ikke kun et spørgsmål om at vælge digitale løsninger fremfor analoge løsninger, men i lige så høj grad at forstå, at eleverne med den digitale revolution nu bliver designere af deres egen læring, hvilket stiller helt nye krav til de læringsstrategier, vi som lærere og skolebibliotekarer skal bruge dels for ikke at lade eleverne i stikken på det, vi kunne kalde the information highway dels for at sikre, at eleverne bruger de relevante værktøjer, der passer til den enkelte læringssituation. Side 4 af 34

5 Fremtidens Skolebibliotek nu også i Varde! Dette er den sande historie om 2 kvindelige skolebibliotekarers vej fra almindelige bogforvaltere til hardcore it- freaks og om, hvad der kom ud af at søge kommunens kompetencepulje om timer til dygtiggørelse i Web 2.0. AF Jette Jensen og Bente Østergaard På Lykkesgårdskolens skolebibliotek havde vi til indeværende skoleår søgt Varde Kommunes kompetencepulje om midler til at udvikle Web 2.0 på skolen. Kommunen begunstigede os med kr. til at afvikle et kursusforløb for skolens 3 skolebibliotekarer, så vi allierede os med CFU i Esbjerg og bad dem om at strikke et kursusforløb sammen til os. På det indledende møde med CFU i juni måned 2010 fik så yderligere et tilbud, vi ikke kunne afslå! Ganske kort tid før sommerferiens start havde Projekt Fremtidens Skolebibliotek modtaget et afbud fra en skole, og pga. dette blev vi på Lykkesgårdskolen tilbudt at deltage i projektet. Vi anede ikke, at der skulle sådant et projekt i gang, før Jacob Elholm fra CFU i Esbjerg præsenterede det for os. Han havde samtidigt fået mandat til at finde en anden skole, som kunne være interesseret i at deltage. Vi havde 2 dage til at tage stilling til, om vi turde springe ud i projektet - ja, for det var sådan, vi tænkte!! Kunne vi overhovedet begå os blandt sønderjyder og it- eksperter? ville vi falde totalt igennem? ville vi have bare en lille chance for at kunne følge med? kunne vi se os selv som coach, ekspert, rollemodel og mange andre fine ord, som blev nævnt i projektbeskrivelsen? Men på den anden side følte vi også, at det var århundredets chance for at komme bare lidt på forkant med skolens it- udvikling, og hvornår om nogensinde - ville vi få en lignende chance kvit og frit. Altså sagde vi JA TAK! Og wupti - nu havde vi ikke kun et 20 timers Web 2.0- kursus, men også et landsdækkende udviklingsprojekt at arbejde med. Et projekt, som ville arbejde ud fra de 4 hovedtemaer i Faghæfte 48 nemlig: Informationssøgning og - indsamling. Produktion og formidling. Analyse. Kommunikation, videndeling og samarbejde. Side 5 af 34

6 Dagen for første seminar oprandt, og vi mødte spændte meget spændte op med vores fine pc er i tøsefarvede tasker. Skuede hurtigt rundt i salen og observerede, at de fleste deltagere heldigvis så lige så spændte ud som os. Vi knoklede løs med foredrag, gruppearbejde, udarbejdelse af undervisningsforløb, aftaler for afprøvningsperioden osv., så da vi kørte hjem i bilen efter 1. seminar, var vi så forvirrede, at vi begge ønskede, at vi ikke havde meldt os til projektet. Heldigvis forsvandt denne følelse, da vi i løbet af de næste 14 dage fik sat struktur på, hvordan vi kunne bibringe vores elever viden i ovenstående punkter. De næste 2 seminarer har vi set frem til med spænding og glæde, for vi fandt jo stille og roligt ud af, at det slet ikke er så svært at håndtere, og at vi faktisk kunne meget mere, end vi regnede med. Vi har udvalgt bestemte klassetrin til at være prøveklud for vores projekter, og vi har valgt at lave arbejdsrum til de 4 discipliner på SkoleIntra. Derudfra håber vi, at skolens lærere selv får lyst til at gå i gang i deres klasser. Side 6 af 34

7 Men vi har ikke kun holdt os til at udvikle på de 4 hovedområder, for det skønne ved kurser er jo, at deltagerne inspirerer hinanden. Faktisk har vi ud over at lave arbejdsrummene bl.a. også fået lært eleverne om: PhotoStory, Skoletube, Digital Storytelling, SkoDa, EMU og hvordan man opretter mapper og gemmer på elevserver. Vi har valgt at undervise eleverne sammen med deres lærere, da vi ad den vej håber at gøre lærerne så trygge ved brugen af it, at de senere selv tør gå i gang. På vores skole har vi nemlig ingen pædagogisk it- vejleder, og mange lærere har derfor følt sig utrygge ved at bruge it- verdenens mange muligheder. Ud over ovennævnte har vi også indkøbt et Smart Board til vores skolebibliotek, hvor vi bl.a. vil vise elevprojekter, klip fra nye film og undervise i Web 2.0. Sidst men ikke mindst har vi udarbejdet en lokal medie- og it- plan ud fra vores erfaringer fra Projekt Fremtidens Skolebibliotek. Planen omfatter undervisning i forskellige it- discipliner fra 0.klasse til og med 9.klasse, og også her holder vi os til princippet om, at det er klassen sammen med deres lærer(e), der bliver undervist. Vi tror på, at eleverne (og lærerne) i løbet af et par år vil være betydelig mere selvhjulpne og nysgerrige omkring brugen af it i undervisningen, og vi er overbeviste om, at det er netop herigennem, at vi kan flytte skolebiblioteket mest. Vores funktion som skolebibliotekarer er gennem Projekt Fremtidens Skolebibliotek blevet udbygget til at vi fremover også skal være Lykkesgårdskolens pædagogiske it- vejledere. Som skolebibliotekar i en it- verden er det en umulig opgave at være på forkant med alt, hvad der rører sig på denne front, men vi er blevet bevidste om de utallige ressourcer, der er at hente. Men vi er også blevet bevidste om, at vi skal lære at begrænse os, - vi skal være omhyggelige med at sortere i de mange muligheder og vi skal nøje udvælge vores indsatsområder. Side 7 af 34

8 Jejsing Skole Vi var klar over at skolens brug af digitale medier, kræver at vi er åbne over for udviklingen af den digital, global og netværksorienterede verden - - Af Lisbeth Thorup Hansen Forløbet med det Digitale penalhus gav os en mulighed for at få tid/tage tid til at fordybe os trods en travl skolehverdag. Vi har i længere tid ønsket at etablere et tæt samarbejde mellem skolebibliotek- og it- vejleder funktionen, og her så vi en åbenlys chance for at komme godt i gang. Vi er en forholdsvis lille skole med tilsvarende få resurser, og med dette projekt ville vi få tilført midler fra staten til et område, som vi burde forholde os til uanset. Udfordringer i opstart Vi skulle finde nogle gode argumenter for at overbevise ledelsen om, at skolen skulle bruge så mange midler på projektet. Der var god forståelse fra ledelsen, men vi måtte vælge andre arbejdes- opgaver fra og fortælle kolleger, at f.eks. biblioteket fik halveret åbningstiden, og it- resursetimer blev afskaffet i dette skole år. Målet med deltagelsen i projektet var at styrke skolebibliotekets it- faglighed, men da vi tidligt i forløbet bliver klar over at vores skole skulle nedlægges, blev det nærmere en personlig opkvalificering, som vores nuværende omgivelser havde glæde af. Denne viden forventer vi at få brug for i Tønders nye skolestruktur. Faghæfte 48 Det at projektet tager helt konkret fat i faghæftet 48, har været udfordrende. Det kræver at vi sætter os ind i bl.a. analyse på et meget teoretiske plan, for derefter at udmønte en faglig teoretisk betragtning, der udmunder i en helt konkret handling i et undervisningsforløb. Siden skal forløbet evalueres, bl.a. ved at vende tilbage til begreberne i den teoretiske analyse. Vi akkumulerer viden i sådan et forløb, så det ikke kun handler om at få erfaring, men også om at blive teoretisk klog. Informationssøgning m.m Som en del af vores projekt besluttede vi os også for at invitere vores kolleger til nogle små spot kurser, hvor målet var at inspirere dem til at bruge forskellige læringsplatforme. Vi talte web- etik og snusede lidt til avanceret informationsøgning. Som opfølgning på vores spotkurser, lavede vi et spørgeskema på lærer- intra, for at få et indtryk af lærernes udbytte af kurserne. Side 8 af 34

9 Formidling Vi arbejdede med flere forløb, hvor målet var at vise elever og kolleger, hvordan it og medier kunne bruges til formidling af et produkt. I et af forløbene valgte vi bl.a. at arbejde med et gratis animations program "Monkeyjam beta version". Vi havde en forventning om at mediet ville fange eleverne med det samme, fordi de med meget enkle midler kunne lave et spændende produkt. Projektet ville vi afvikle i en emneuge hvor elever fra kl. skulle arbejde sammen i små grupper. Vi havde nogle startproblemer, fordi vi i Tønder kommune ikke lokalt kan installere programmer på vores pc- er, men da vi på skolen kun havde fire små notebooks, som kørte uden om netværket, installerede vi Monkeyjam på dem og fik lov til at købe fire webkameraer. I forløbet ville vi afprøve effekten af at have uddannet superbrugere, og derfor valgte vi en elev fra hver gruppe, som vi forventede kunne løfte opgaven. Superbrugerne fik et lynkursus på ca. 45 min. i brugen af Monkeyjam, og efterfølgende videoredigering vha. Movie maker. De færdige animationerne blev lagt på youtube, og embedet til skolens hjemmeside til inspiration for kollegaer, og forældre m.fl. kunne se elevernes produkter. Et andet forløb vi afprøvede var i 6.kl.i natur/teknik, hvor klassen skulle illustrere vandets kredsløb vha. Vuvox, som er et online præsentationsmedie og et godt alternativ til Powerpoint og Impress som eleverne normalt bruger. Et tredje forløb havde vi i 3.kl., som i en emneuge skulle arbejde med emnet kæledyr. Vi valgte at eleverne skulle bruge Photo story, som er et gratis billedpræsentationsprogram, som ligger på alle pc- er på skolerne i Tønder kommune. Fælles for alle tre forløb har været at vi virkelig har oplevet hvordan inddragelsen af it og medier virker motiverende. Side 9 af 34

10 Analyse Vi lavede nogle små forløb i 2., 3. og 5.kl omkring analyse af hjemmesider. I 2.kl. gennemgik vi i fællesskab nogle hjemmesider og i 3. og 5.kl. skulle eleverne to og to besøge nogle konkrete hjemmesider, og svare på spørgsmål mht. sidernes indhold,, forfatter, målgruppe mm. Erfaringer Vi er vendt tilbage til skolen, efter internat- kurserne, sprængfyldt med ideer og konkrete undervisningsforløb, som vi pinedød måtte udføre, da det skulle fremvises på det næste kursus. Vores kolleger er blevet mere bevidste om vores digitale kompetencer, gennem vores kurser og forløb med lærere og elever. En uges lån af det Fleksible klasserum fra Tress og Smart Table var en stor succes, alle så mange muligheder. Vi har skrevet en konkret ønskeseddel, som vi sender videre til den nye skole, der absorberer elever og lærere til sommer, da Jejsing Skole lukkes. I sammenhæng med Fremtidens Skolebibliotek, har vi fået mulighed for at afholde et Cfu- kursus i Web 2, på skolen med alle kolleger. Alt dette har været medvirkende til at give vores kolleger en anden holdning til skolebibliotekets opgaver, og de kompetencer vi kan bidrage med. Links Link til et eksempel på en animation med Monkeyjam og redigering med Movie maker, som vores elever fra 0. til 6.kl. har lavet i fællesskab. Link til et eksempel på en lille film lavet med Photo story af en elev i 3.kl. b3lq Side 10 af 34

11 Vodder Skole Af Irene Lautrup Baggrund Som bibliotekar på Vodder Skole, en lille skole med ca. 90 elever i klasse, blev jeg for et års tid siden opfordret af vores tekniske it- vejleder til at melde mig til projektet Fremtidens Skolebibliotek. IT- vejlederen mente, at skolen burde have et løft på it- området. Det kunne jeg kun give ham ret i mig selv inklusiv. Jeg meldte mig til projektet, og forventede at blive inspireret indenfor følgende områder: Ideer til skolebibliotekets indretning Inspiration til indkøb af nyt elektronisk udstyr indhold i biblioteksundervisning bibliotekarens rolle som inspirator overfor lærere Jeg foreslog at it blev skolens indsatsområde , og det var mine kolleger med på. Udfordringer I september fik vi at vide, at skolen måske skulle lukkes, når skoleåret var slut og dermed blev pengekassen lukket, og indkøb af nyt materiale blev umuligt. Derfor blev mit fokus mindre på skolebibliotekets indretning og mere på skolebibliotekarens rolle og biblioteksundervisningens indhold. Jeg havde også tænkt mig sammen med lærerne at lave en it- handleplan. Men pga. skolelukning blev det umuligt at tænke fremadrettet, og jeg har i stedet set dette projekt som en mulighed for at få prøvet nogle ting af. Kommune IT overtog fra august 2010 styringen af vores computere. De fratog de os rettighederne som administratorer, og vi kunne derfor ikke downloade andre programmer end dem, vi havde. Hvis vi derfor mødte nogle spændende programmer på kurset, måtte vi ofte finde et tilsvarende program i skyen. Projektet I første del af projektet var emnet: Informationssøgning og indsamling. Jeg valgte at lave 2 arbejdsrum i elev- intra med opgaver til informationssøgning et til mellemtrinnet og et til indskolingen. Derefter var jeg ude i klasserne og undervise i emnet. I indskolingen ser jeg det, som lærerens opgave at udvælge hjemmesider til eleverne, da de ikke selv har kvalifikationerne til at afgøre, om en side er anvendelig. Hos indskoling var mit fokus derfor, at eleverne skulle kunne finde rundt på nogle bestemte hjemmesider og finde svar på nogle spørgsmål. På mellemtrinnet var mit fokus at eleverne skulle finde de rigtige oplysninger ved at vælge præcise søgeord samt at vælge gode sider bl.a. ved at forholde sig til afsender og formål. Side 11 af 34

12 I anden del af projektet Produktion og formidling ønskede jeg at lægge noget af ansvaret for it- undervisningen over på lærerne. I forbindelse med at skolen i en emneuge skulle have det grønne flag, aftalte vi, at alle klasser skulle levere et digitalt produkt såsom lydfiler, billeder eller levende billeder. Disse produkter skulle så klippes sammen til en lille film om emneugen. Jeg tilbød derefter kurser i at arbejde med lyd, billeder og levende billeder, og det benyttede lærerne sig flittigt af. De blev afviklet inden emneugen, så de var klædt på til at løse opgaven. I selve emneugen var det op til lærerne, at der blev fremstillet digitale produkter. Det var en stor mundfuld for nogle af lærerne, der ikke følte sig godt nok hjemme på dette område. De gav dog efterfølgende udtryk for, at de havde fået noget ud af det, og de tvivlede på, hvorvidt det var sket, hvis de ikke var blevet presset ud i det. I kan høre nogle af lærernes kommentarer på dette link: Da jeg underviste i 6. klasse, havde nogle af eleverne nået at lægge musik ovenpå den mini- film, de fik lavet i Moviemaker og derefter offentliggjort den i Youtube. Det var derfor nødvendigt at inddrage ophavsret i forløbet, og de fik rettet filmen til dette: Mine erfaringer indtil da var, at det var enormt tidskrævende at undervise i it, og tekniske problemer gjorde sommetider, at eleverne ikke fik løst deres opgaver. Så i tredje del af projektet Analyse ville jeg prøve at fremstille nogle opgaver, der kunne klares på ca. 15 minutter, så det kunne bruges i bibliotekstimerne, hvor børnene efterfølgende kunne nå at bytte bøger. Derfor udvalgte jeg nogle hjemmesider, de skulle forholde sig til og printede dem ud. Til den første opgave skulle eleverne kombinere målgruppe og formål med de rigtige hjemmesider. I den anden opgave fandt jeg nogle gode og nogle mindre velegnede hjemmesider om emnet sundhed, og eleverne skulle vælge, hvilke af disse sider de ville bruge, hvis de skulle skrive om emnet. Derefter skulle de begrunde valg og fravalg. Side 12 af 34

13 Sidste del af projektet kommunikation, vidensdeling og samarbejde er på nuværende tidspunkt ikke afsluttet. Her vil eleverne fra 6. klasse på Vodder Skole og Rødekro Skole blive delt i grupper, og så skal de i fællesskab løse en opgave over nettet. Eleverne opretter 2 google dokumenter: et til kommunikation/chat og et til selve produktet. Fokus vil mest være på processen, hvor eleverne skal være opmærksomme på sprogbrug; hvad kan man tillade sig at skrive og hvordan får jeg bedst mit budskab frem, uden at det bliver misforstået. Produktet er knap så væsentligt. Inden emneugen skal der arbejdes med webetik, og her er der masser af inspiration at hente på emu. I forbindelse med projektet har vi haft mulighed for at låne og afprøve nyt udstyr bl.a. et smart table og et apple experimentarium. Experimentariet var til at fremstille animationsfilm og bestod af 3 Apple computere med kameraer til. Flere lærere kastede sig ud i at bruge det, og 6. klasse brugte animationsfilmene til at lave fortolkninger af romanen Olines sang. Udover det, blev det flittigt brugt i frikvartererne, hvor eleverne eksperimenterede med at løse opgaver og lave film. Eleverne var meget skuffede, når udstyret skulle afleveres igen. Side 13 af 34

14 Handleplaner Som jeg allerede har nævnt, blev det ikke til nogen færdig afprøvet handleplan i denne omgang. Men det er vigtigt, at skoler har en digital handleplan. At man i fællesskab har aftalt, hvordan man vil overholde målene for it. En god ide er at fastlægge nogle obligatoriske forløb på de forskellige årgange, hvor lærerne havde mulighed for at få hjælp af it- ressourcepersonen. Her er et bud på, hvordan den kunne se ud: lydforløb i 1. klasse Billedforløb i 2. klasse E- kommunikation i 3. klasse Søgekursus og ophavsrettigheder i 4. klasse Videoforløb i 5. klasse Kursus i analyse af hjemmesider i 6. klasse It- ressourcepersonen deltager så på teammøder, hvor man i fællesskab gennemgår årsplaner. De obligatoriske forløb lægges ind, og ressourcepersonen kan give inspiration til, hvor der med fordel vil kunne anvendes digitale læremidler eller laves digitale produkter. Erfaringer Forskellen på vores skolebibliotek i år sammenlignet med sidste år ligger især i, at jeg i år har fungeret som ressourceperson indenfor it. Jeg har undervist en del på de forskellige klassetrin, og i takt med at jeg underviste eleverne, har lærerne også rykket sig og er blevet inspirerede. Kurserne har givet inspiration og jeg har stiftet bekendtskab med nogle programmer, jeg ikke kendte i forvejen. Jeg har efterfølgende måttet bruge meget tid på at sætte mig ind i dem. Desuden har jeg haft en del tekniske problemer, som jeg har lært at løse og er dermed langt mere kvalificeret til at undervise i og med it efter at have deltaget i projektet. I forløbet er jeg blevet ret fortrolig med faghæfte 48. Jeg ved nu, hvad eleverne skal kunne på de forskellige klassetrin, og jeg har fået en del ideer til, hvordan jeg kan undervise i de fire områder: informationssøgning, produktion, analyse og kommunikation. Side 14 af 34

15 At tage bestik og sætte sejl Af Henrik Waag, Lotte Juulsgaard, Orla Kristensen og Margrethe Dalgaard Broager Skoles skolebibliotek har deltaget i projektet Fremtidens Skolebibliotek i skoleåret 2010/11 udbudt af CFU/Aabenraa. Skolen valgte at tilmelde sig ud fra en betragtning om, at engang imellem er det sundt at scanne dagligdagen gennem udfordringen: kan det, der gøres nu, gøres anderledes, gøres bedre, gøres billigere eller måske slet ikke gøres længere. At det blev netop i dette skoleår er ikke tilfældigt. Dels raser der en voldsom debat om, hvad og hvordan i det hele taget i den danske folkeskole. Dels er der sket en stor udvikling med it- teknologi, siden skolebiblioteket sidst lavede større ændringer i sin dagligdag. Endelig er bestyrelsen, ledelsen og lærerkollegiet for tiden optaget af en debat om netop vores skoles værdigrundlag. Side 15 af 34

16 Det er selvfølgelig klart, at de centrale bestemmelser som folkeskolens formål og de fælles mål, er de mest betydende aktører, når undervisningskursen på en skole skal lægges. Men lokalt er skolens egne værdier ganske vigtige, når vi skal trimme skolebibliotekets indsats. Værdidebatten hos os synes at ende med en formulering, hvor begreberne faglighed, oplevelse, ansvarlighed, udvikling, kreativitet og anerkendelse spiller en central rolle. Vi har derfor valgt at kigge på, hvordan de discipliner, vi har været igennem på projektet Fremtidens Skolebibliotek tager sig ud i forhold til skolens værdier. Eller sagt på en anden måde: Hvordan prioriterer vi fremover vores daglige dont, set i forhold til både vores nye viden og vores nydefinerede værdigrundlag. Faglighed: Den lettilgængelige, hurtigt opdaterede netviden, presser nu for alvor fagbogen i skolebiblioteket. Mange af de kvadratmeter, der nu rummer (forældet) faglitteratur, kan inddrages til andre formål. Vi arbejder med at få skaffet et antal pc ere opstillet på hæve/sænkeborde, som skal udgøre en vidensskranke, som elever og lærere hurtigt selv, eller med skolebibliotekarens hjælp, kan bruge, når der skal findes, udvælges, sorteres og anvendes fakta. Større og større dele af undervisningsmiddelkontoen går allerede nu til abonnementer på faglige portaler. Alene i den periode, Fremtidens Skolebibliotek - projektet har løbet, har vi tegnet nye vidensabonnementer for over kr. Anerkendelse: Vi anerkender, at børn har forskellige læringsstile, det medfører, at vi som skolebibliotek er nødt til at tænke i andre undervisningsmaterialer og en anden indretning af biblioteket. Vi vil derfor i vores fremtidsplanlægning tænke dette ind efterhånden som økonomien giver plads til de nye tiltag i form af IT, læringsmiljøer mv. Fremtidens Skolebibliotek - projektet har vist os nødvendigheden af, at vi viser en række nye digitale præsentationsværktøjer, som f. eks. Vuvox, Prezi og Podcast. En bred vifte af muligheder giver eleverne mulighed for at vælge netop det værktøj, som passer til både indhold og stil. Oplevelse: Vi håber på, at vi på sigt kan få en bedre indretning på skolebiblioteket, der tager højde for de forskellige læringsstile. Via udviklingsprojektet Fremtidens Skolebibliotek havde vi lånt møbler fra TRESS, hvilket var en stor succes. I den periode vi havde møblerne, oplevede vi, at der kom flere børn på skolebiblioteket også i frikvartererne. Der blev læst meget mere på skolebiblioteket, end vi før har oplevet. Derudover lånte vi et Smarttable som indbød til collaborativ læring. Dette blev også flittigt brugt både i timerne og frikvartererne. Her strømmede børnene til for at prøve de nye programmer, og mange synes godt om at bruge hænderne til ny indlæring og nød den måde, man skulle samarbejde på for at løse opgaverne. Digital streaming f. eks. spille- og kortfilm via Filmstriben og CFU Film og TV, giver allerede nu adgang til uhyre lettilgængelige oplevelser. Side 16 af 34

17 Udvikling: Skolebiblioteket vil blive en aktiv medspiller, når der på skolen skal udvikles nye måder at organisere læring og formidling på. Vi ser helt klart, at udviklingen går mod medieverdenen og væk fra de fysiske fagbøger. Vi får mere og mere fokus på at vidensdele, og f.eks. Intra- arbejdsrummene og Skoletube er fortrinlige redskaber til dette. Derfor er vi i det små gået i gang med brug og formidling af disse. Kreativitet: Vi skal lære elever og kollegaer nye måder at formidle viden på. Vi underviser dem i Vuvox, Prezi, Animation, videoproduktion, lydproduktioner og podcast. Vekslende udstillinger, f.eks. emner der tages op på forskellige årgange og her tænkes også på animationsudstillinger. Små kreativitetsværksteder, f.eks. digitale- boganmeldelser både som levende billeder og lydpodcasts. Til dette har vi fået lavet et lille studie på skolebiblioteket, og vi er godt i gang med at lave en digital bogbank, ligesom vi har indretningsplaner klar til animationsværksteder både i billedkunst og på skolebiblioteket. Ansvarlighed: Vi er bevidste om, at der skal står udstyr til rådighed, og det skal være nemt og enkelt at gå til, men det betyder også, at vi skal opøve lærere og elever i ansvarlighed i forhold til de ting de låner og får overholdt booking og deadlines for aflevering, vi er trods alt en stor skole og mange mennesker har adgang til vores udstyr. Derudover vil vi gøre det obligatorisk, at vores elever på skolebiblioteket bliver kritiske brugere af hjemmesider. Vi vil give dem et analysekursus i brugen af disse, så de lærer at sortere i, hvad der er brugbare, lødige sider, og hvad de ikke bør beskæftige sig med i skoleregi. Vi som skolebibliotekarer er ansvarlige for at få videregivet vores viden og ansvarlig for at tilegne os ny viden om teknologisk- læring, vidensdeling, vejledning og formidling. Dette bliver en af vores fornemmeste opgaver på vores nye læringsskib. Side 17 af 34

18 Skolebiblioteket som skolens læringscenter Af Lene Pagh, Brundlundskolen og Pædagogisk UdviklingsCenter (PUC), Aabenraa Kommune og Inger Overbeck, Brundlundskolen Hvad var baggrunden for, at I meldte jer til udviklingsprojektet? I Aabenraa Kommune arbejder vi for udvikling af skolebibliotekerne til læringscentre. Skolebiblioteket skal indgå som en central del af skolens læringsmiljø og fungere som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Læringscenterteamet skal være inspirator og sparringspartner og virke igangsættende i forhold til skoleudvikling selvfølgelig også når det drejer sig om IT og medier. Det er lidt af en udfordring for en generation af skolebibliotekarer, der er digitale indvandrere og ikke har fået de digitale medier ind med modermælken, men møjsommeligt må kæmpe for at tilegne sig de digitale kompetencer, som vores elever håndterer med den største naturlighed i verden. Men det gør vi gerne! Vi gør det, fordi vi tror på, at IT og medier rummer motivation og nye muligheder for differentiering og læring, så alle elever kan støttes og udfordres i alle fag uanset fagligt niveau. De senere års forskning understøtter også denne tankegang. Vi gør det for at erhverve nødvendige IT- kompetencer, og fordi vi helt konkret har et stort ønske om at fremme digital læring og tænkning på Brundlundskolen og i hele Aabenraa Kommune. Som konsulent har jeg fået inspiration, viden og kompetencer, som kunne videreformidles i vores kommunale udviklingsprojekt: Fra skolebibliotek til læringscenter : 1.del. Udbredning og implementering af digitale læringsressourcer. Hvordan?" 2.del: Skolebiblioteket på nettet. Sidste år deltog vi i CFU- projektet Podcast din læselyst med stort udbytte og vidste bare, at vi måtte være med igen. Hvilke udfordringer stod I overfor ved starten af projektet i forhold til projektets idé? Selvfølgelig har der været mange udfordringer undervejs. Først og fremmest tekniske problemer, men også vore egne manglende IT- kompetencer. I starten havde vi en uafklaret skolestrukturdebat, som endte med en beslutning om nedlæggelse af Brundlundskolen. Dermed faldt også indkøb af interaktiv tavle til skolebiblioteket på jorden. En idé, som vi bestemt vil kæmpe for på den nye skole. Vi vidste, det ville blive svært at finde tiden i en travl hverdag og valgte derfor at arbejde fast med projektet hver mandag i op til 4 timer plus alt det løse. Den faste arbejdstid og det, at vi hele tiden var to til at støtte hinanden, har været uvurderligt i op- og nedture. Side 18 af 34

19 Refleksioner over projektet og faghæfte 48 Det er vores indtryk, at faghæfte 48 kun i begrænset omfang er medtænkt i lærernes undervisning, og at ganske få lærere anvender Web 2.0 teknologier i den daglige undervisning. Det må vi gøre noget ved. Grundlaget for den nyligt opdaterede udgave af Junior PC- kørekortet er kravene til it- og mediekompetence og digital dannelse beskrevet i Faghæfte 48. Ud fra faghæftets temaer har man formuleret og samlet kravene til elevernes it- og mediekompetence i trinmål for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Det er oplagt at anvende Junior PC- kørekortet direkte eller bruge det som inspiration, når der udarbejdes nye kombinerede læseplaner for bibliotekskundskab, IT og medier. På baggrund af Fælles mål og faghæfte 48 skal der udarbejdes en overordnet evt. kommunal IT- strategi. Arbejdet med Fremtidens Skolebibliotek har endnu engang påvist, at læringscenterteamet skal have forskellige kompetencer - som minimum uddannede skolebibliotekarer og IT- vejledere. Handleplaner som I har iværksat med henblik på implementering på skolen Konkret har vi alene og sammen med elever og lærere arbejdet med f.eks. Audacity, SkoleTubes, SkoleBlogs, Prezi, Wix, Skoleintra og arbejdsrum, hjemmesider, animation og beretterrmodellen, kommunikationsmodeller, informationssøgning på nettet, kildekritik og Netpilot, E- twinning, Smarttables og fleksible læringsmiljøer. Vi har involveret skolelederen og informeret om projekter på SkoleIntra, på KU- møder, på fagudvalgs- og teammøder, på pædagogisk råds møder og i vores daglige arbejde på skolebiblioteket og i klasserne. Vi har holdt spotkurser og små undervisningsforløb for både elever og lærere i klasselokaler, på skolebiblioteket og i studie- og værkstedsområder på skolebiblioteket. Skolens digitale betalingsabonnementer har vi forsøgt at udbrede større kendskab til på mange forskellige måder. Vi har forsøgt at skabe udvikling within reach f.eks. anvende kendte Side 19 af 34

20 værktøjer som Skoleintra, og så gøre det mere up to date i sin udtryksform ved at embedde f.eks. film, som er lagt op på SkoleTube og ved at præsentere arbejdsrum, digitale emnekasser selvproduceret eller importeret fra Materialebasen. Vores mange erfaringer fra hele projektet vil for os fungere som input til en kommende ny IT- strategi. Det er et håb, at vi kan flytte vores fokus fra at tilegne os kompetencer til at tænke IT- didaktisk i et større, udviklingsorienteret perspektiv, der involverer hele skolen. Erfaringer hvordan har projektet flyttet skolebiblioteket Fremtidens Skolebibliotek har først og fremmest givet os et stort kompetenceløft i forhold til IT og medier. Det har givet os en ændret IT- terminologi og uden tvivl større selvtillid på området. Vi har samarbejdet og vejledt lærere, som havde lyst til at kaste sig ud i nye projekter. Den fremtidige udfordring bliver selvfølgelig at nå en bredere målgruppe. Vi har fået en ny tilgang til IT á la Karen Levinsen, som påpeger det umulige i at få et kursus hver gang, der kommer noget nyt! Man må kaste sig ud i det, lær selv, eksperimentere, genkende strukturer fra noget kendt og prøve sig frem. Det har vi lært med god hjælp fra CFU, LærIT og hinanden. En anden vigtig opgave er at gå fra fascinationen af de digitale læringsressourcer til et kvalificeret og kritisk materialevalg, der også omfatter de digitale læremidler. Der er brug for den professionelle skolebibliotekar, som fungerer som vejleder, men der er også brug for en tydelig ledelse, der kan gå foran i udviklingen af den digitale skole. Jeg sidder netop med projekter til Aabenraa Kommunes kulturelle rygsæk, hvor et af tilbuddene vil blive skriveværksteder med Cecilie Eken kombineret med at klasserne blogger på LærIT s SkoleBlogs et kommunalt tilbud, som direkte er inspireret af vores igangværende litteraturprojekt på Skoleblogs. CFU s IT konsulenter har med Fremtidens Skolebibliotek fundet en ideel måde at skabe udvikling på: En gennemgående positiv og hjælpsom indstilling til deltagerne, 2- dagskonferencer med faglige oplæg, workshops, oplæg fra deltagerne og ikke at forglemme den uformelle læring, der foregår i pauserne og i en sen nattetime. Vigtigt er også udlån af udstyr og de mellemliggende afprøvningsperioder understøttet af kurser, den elektroniske konference, hjemmesiden og bloggen. På mange måder har Fremtidens Skolebibliotek været en konkretisering og en afprøvning af udviklingstanker, som også kommer til udtryk i temahæftet "Skolebiblioteket som skolen læringscenter" fra Danmarks Skolebibliotekarer. Det har været særdeles lærerigt og udviklende at være med. Link til produktioner og visualisering af projektet Skolebibliotek Side 20 af 34

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011 Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse www.digitalkompetence.blogspot.com www.skolenibevaegelse.nu Indholdsfortegnelse 3 Om denne pixibog 4 1. Brug dine elevers digitale ressourcer

Læs mere

SKOLEN & BIBLIOTEKET

SKOLEN & BIBLIOTEKET SKOLEN & BIBLIOTEKET Skoleåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Velkommen side 4 Indskolingen Sprogfitness side 5 Mellemtrinnet Bibintro Databaser og Webetik side 6 side 7 Overbygningen Informationssøgning

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN

ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN Medielæseplan: Formålet med undervisningen er: - at støtte og udvikle elevernes virke-, læse- og lærelyst - at eleverne udvikler tidssvarende it og mediekompetencer - at lære

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Udnyt skolebibliotekets service!

Udnyt skolebibliotekets service! Udnyt skolebibliotekets service! I dette inspirationshæfte får du eksempler på, hvordan skolens biblioteksløsning stiller faciliteter til rådighed for eleverne, så de kan få erfaringer med at arbejde med

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Målsætning :... 2. Handleplan for elever:... 2. Handleplan for lærerne:... 2. Indholdsoversigt for årgangene... 3. Indskoling:... 4. Kurser:...

Målsætning :... 2. Handleplan for elever:... 2. Handleplan for lærerne:... 2. Indholdsoversigt for årgangene... 3. Indskoling:... 4. Kurser:... Indhold Målsætning :... 2 Handleplan for elever:... 2 Handleplan for lærerne:... 2 Indholdsoversigt for årgangene... 3 Indskoling:... 4 Kurser:... 4 Mellemtrin:... 4 Kurser:... 5 Udskoling:... 6 Kurser:...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Politik for it og læring Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer for en øget digitalisering også på skoler og i SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først

Læs mere

IT handleplan for Mou skole 2013-14.

IT handleplan for Mou skole 2013-14. IT handleplan for Mou skole 2013-14. På Mou skole vil vi med afsæt i Fælles skolebeskrivelse 2010 samt Strategiplan for Pædagogisk IT sætte fokus på, hvordan kan vi løfte undervisningen mest muligt via

Læs mere

BAKKESKOLEN. et læringscenter

BAKKESKOLEN. et læringscenter BAKKESKOLEN et læringscenter Kolding kommunes vision for læringscentrene: Læringscentertanken er en vision om et skolebibliotek, der i samarbejde med skolens andre vejlederfunktioner skaber nye forudsætninger

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Onsdags-workshops foråret 2014

Onsdags-workshops foråret 2014 Onsdags-workshops foråret 2014 Hver onsdag kl.15-17 Alle workshops er gratis 15. Januar: Google konto til meget mere end g-mail 22. januar: Google Chrome browseren fra Google 29. januar: NemID, borger.dk

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7

Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Børnehaveklassen Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen Kunne

Læs mere

VEJE TIL FREM- TIDENS SKOLE- BIBLIOTEK

VEJE TIL FREM- TIDENS SKOLE- BIBLIOTEK VEJE TIL FREM- TIDENS SKOLE- BIBLIOTEK Roland Hachmann Jens Jørgen Hansen UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK UDVIKLING OG FORSKNING Veje til fremtidens skolebibliotek Rapport juni 2011 Roland Hachmann Jens

Læs mere

FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK

FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK fremtidens Se introduktionsfilmen til arbejdet med Digitale Fortællinger bibliotek DIGITALE FORTÆLLINGER 3 Brugerne og biblioteket 3 Hvad er digitale

Læs mere

Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) Elevene skal kende til:

Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) Elevene skal kende til: Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) 0. kl. Informationssøgning Elevene skal kende til: bibliotekets billedbøger børnebøger samt almindelig adfærd på biblioteket, behandling

Læs mere

Digital læring - Kurser efterår 2015

Digital læring - Kurser efterår 2015 www.taarnbybib.dk Digital læring - Kurser efterår 2015 Tårnby Kommunebiblioteker Velkommen til Tårnby Kommunebibliotekers kurser Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole?

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole? Resultater af CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse 2012 - for CFU i UCL Undersøgelsen er delt ind i fire hovedområder, hvorunder der spørges ind til CFU ernes forskellige ydelser. Områdernes

Læs mere

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Rammerne for udvikling af PLC Indholdet Åbne spørgsmål/ kommentarer Lovgrundlaget: bekendtgøreselen (vejledning fra UVM) Faglig ledelse Bekendtgørelsen

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Vi vil i år have særlig fokus på den gode fortælling og på eleverne i udskolingen.

Vi vil i år have særlig fokus på den gode fortælling og på eleverne i udskolingen. Skoles årsplan indeholder emner, tilbud og aktiviteter, som vi gerne vil præsentere i det kommende skoleår, og vi håber mange af jer vil være med og lade jer inspirere. Vi vil i år have særlig fokus på

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER Vil du gerne blive bedre til at bruge en computer, lære at bruge din digitale

Læs mere

It uden benspænd. Nye veje i formidling af læremidlerne netbooks og Cloud Computing. Odense 28.10.2010

It uden benspænd. Nye veje i formidling af læremidlerne netbooks og Cloud Computing. Odense 28.10.2010 28-10-2010 side 1 It uden benspænd Nye veje i formidling af læremidlerne netbooks og Cloud Computing Odense 28.10.2010 Niels Lyhne-Hansen Center for Undervisningsmidler 28-10-2010 side 2 Formidlingsstrategi

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter At fremme elevernes læring ved brug af forskellige IT- redskaber At fremme elevernes motivation og læring ved inddragelse af æstetiske

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse Computere og netværk Trinmål 1 kompetencer, der sætter dem i stand til at 1. kende de forskellige dele af et skærmbillede It-bogen for 0. 1. 1. kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Skolen altid online. 2013-15 Vision for arbejdet med den videre digitalisering i skolerne i Rødovre Kommune

Skolen altid online. 2013-15 Vision for arbejdet med den videre digitalisering i skolerne i Rødovre Kommune 2013-15 Vision for arbejdet med den videre digitalisering i skolerne i Rødovre Kommune 1 Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Vision... 5 Didaktik 2.0 og Pædagogik... 5 1:1 computing... 8 Videndeling og

Læs mere

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Projektrapport Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk

Læs mere

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at komme med oplæg på møder, præsentere

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere