Projekt Fremtidens Skolebibliotek

Transkript

1 Projekt Fremtidens Skolebibliotek - ressourcen til elevernes digitale penalhus Erfaringer fra et projekt, der satte fokus på transformation fra et analogt til et digitalt tankesæt. reference: K.261 Side 1 af 34

2 Indledning Af pædagogisk konsulent og koordinator på projektet Jan Brauer, Center for Undervisningsmidler, University College Syddanmark, Aabenraa. Projektets pædagogiske afsæt Skolebiblioteket er en dynamisk institution, der hele tiden er under forandring. Mange skolebiblioteker har da også taget den nye digitale teknologi til sig, og it- vejledere er blevet tilknyttet, eller man har efteruddannet skolebibliotekarer gennem PD moduler med fokus på it og medier. På trods af disse satsninger er det generelle billede, at skolen og dermed skolebiblioteket halter bagud i forhold til de forventninger, der stilles fra såvel elever og deres forældre som fra Undervisningsministeriet. Der bør derfor tænkes anderledes og strategisk for at leve op til de stillede krav. Skolebiblioteket har behov for et it- didaktisk design, der redefinerer indretning, læringsmidler, læringsressourcer, vejledning og kompetencer i forhold til en realistisk tidshorisont og ud fra en overordnet strategi. Projekt Fremtidens Skolebibliotek - ressourcen til elevernes digitale penalhus havde som mål, at dette skulle lykkes. I projektet deltog 13 skolebiblioteker fra Region Syddanmark. Projektet havde som afsæt Fælles Mål 2009 og havde som mål at flytte en række af skolebibliotekets aktiviteter fra den analoge til den digitale platform. Dette konkretiseredes gennem følgende delmål: Kompetenceløft for de deltagende skolebibliotekarer Redefinering af de fysiske rammer Redefinering af skolens læremidler og læringsressourcer til også at omfatte digitale læremidler Projektet var bygget op over Fælles Mål Faghæfte 48. Her defineres de mål, som skolens elever og dermed også deres forældre kan stille som krav til skolen og dermed til skolebiblioteket. Side 2 af 34

3 Det er ingen hemmelighed, at mange unge og deres forældre har den oplevelse, at som tiden går, så bliver afstanden mellem deres digitale hverdag uden for skolen og den hverdag, eleverne møder i skolen, større og større. Denne afstand har sin rod i mange faktorer. For det første virker teknikken ude på skolerne ofte ikke optimalt. Dette skyldes primært problemer omkring net- infrastrukturen og kan ofte tilskrives manglende ressourcer. For det andet er man nogle steder underlagt restriktive systemer, som gør, at det kan være svært at få nye programmer og andre it- væremåder i spil. For det tredje tillader de økonomiske ressourcer ikke altid de ønskede moderniseringer. Fremtidens Skolebibliotek har haft dette som et vilkår, og vi har defineret det som noget, vi ikke kunne gøre så meget ved på den korte bane. Vi har derimod forsøgt at tænke out of the box og formuleret det således: hvordan kan vi leve op til projektets formål på trods af forskellige benspænd. Projektet har haft en analytisk tilgang til transformationen fra det analoge skolebibliotek til det digitale skolebibliotek. Vi har således taget afsæt i de fire hjørnesten fra Faghæfte 48: Fokus på informationssøgning og informationsindsamling Fokus på produktion og formidling Fokus på analyse Fokus på kommunikation, videndeling og samarbejde Projektet var organisatorisk bygget op omkring fire 2- dages seminarer med mellemliggende afprøvningsperioder samt en afsluttende konference. På de forskellige seminarer har vi forsøgt at nå frem til mere holistiske tilgange til, hvordan den påtænkte transformation frem mod den digitale skole kan ske. Takket være støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier har det været muligt gennem fire inspirations seminarer af skabe basis for afprøvningen og forankringen ude på skolerne. Denne vekselvirkning mellem oplæg, diskussion, it- fagligt kompetenceløft og efterfølgende afprøvning ude på skolerne, har givet det fornødne momentum til den ændring, der er blevet konsekvensen af projektet. Benyt vores hjemmeside - og deltag gerne i dialogen på vores blog. Side 3 af 34

4 Center for Undervisningsmidler ser skolebiblioteket som den naturlige og nærmeste samarbejdsenhed ude på skolerne. Vi har haft stor fornøjelse af projektet og den entusiasme og vilje til forandring, som de deltagende skolebibliotekarer har fremvist. Inden jeg derfor med glæde giver ordet til de deltagende skolebibliotekarer, som på de næste sider vil fortælle om, hvad der er sket ude på den enkelte skole, skal jeg hermed fremsætte de konkluderende iagttagelser, som vi har noteret os på Center for Undervisningsmidler i Aabenraa. Konkluderende iagttagelser og opsamling Projektet viste at skolebiblioteket er parat og i stand til at gennemføre de nødvendige forandringer at det er ledelsen, der bør formulere strategier og visioner mens skolebiblioteket skaber den naturlige forbindelse mellem teori og praksis at forandringen bør ske gennem en redefinering af læremidler og læringsressourcer, læringsstrategier, indretning og kompetencer samt vejledning at flytte sig fra et analogt til et it- didaktisk design er ikke kun et spørgsmål om at vælge digitale løsninger fremfor analoge løsninger, men i lige så høj grad at forstå, at eleverne med den digitale revolution nu bliver designere af deres egen læring, hvilket stiller helt nye krav til de læringsstrategier, vi som lærere og skolebibliotekarer skal bruge dels for ikke at lade eleverne i stikken på det, vi kunne kalde the information highway dels for at sikre, at eleverne bruger de relevante værktøjer, der passer til den enkelte læringssituation. Side 4 af 34

5 Fremtidens Skolebibliotek nu også i Varde! Dette er den sande historie om 2 kvindelige skolebibliotekarers vej fra almindelige bogforvaltere til hardcore it- freaks og om, hvad der kom ud af at søge kommunens kompetencepulje om timer til dygtiggørelse i Web 2.0. AF Jette Jensen og Bente Østergaard På Lykkesgårdskolens skolebibliotek havde vi til indeværende skoleår søgt Varde Kommunes kompetencepulje om midler til at udvikle Web 2.0 på skolen. Kommunen begunstigede os med kr. til at afvikle et kursusforløb for skolens 3 skolebibliotekarer, så vi allierede os med CFU i Esbjerg og bad dem om at strikke et kursusforløb sammen til os. På det indledende møde med CFU i juni måned 2010 fik så yderligere et tilbud, vi ikke kunne afslå! Ganske kort tid før sommerferiens start havde Projekt Fremtidens Skolebibliotek modtaget et afbud fra en skole, og pga. dette blev vi på Lykkesgårdskolen tilbudt at deltage i projektet. Vi anede ikke, at der skulle sådant et projekt i gang, før Jacob Elholm fra CFU i Esbjerg præsenterede det for os. Han havde samtidigt fået mandat til at finde en anden skole, som kunne være interesseret i at deltage. Vi havde 2 dage til at tage stilling til, om vi turde springe ud i projektet - ja, for det var sådan, vi tænkte!! Kunne vi overhovedet begå os blandt sønderjyder og it- eksperter? ville vi falde totalt igennem? ville vi have bare en lille chance for at kunne følge med? kunne vi se os selv som coach, ekspert, rollemodel og mange andre fine ord, som blev nævnt i projektbeskrivelsen? Men på den anden side følte vi også, at det var århundredets chance for at komme bare lidt på forkant med skolens it- udvikling, og hvornår om nogensinde - ville vi få en lignende chance kvit og frit. Altså sagde vi JA TAK! Og wupti - nu havde vi ikke kun et 20 timers Web 2.0- kursus, men også et landsdækkende udviklingsprojekt at arbejde med. Et projekt, som ville arbejde ud fra de 4 hovedtemaer i Faghæfte 48 nemlig: Informationssøgning og - indsamling. Produktion og formidling. Analyse. Kommunikation, videndeling og samarbejde. Side 5 af 34

6 Dagen for første seminar oprandt, og vi mødte spændte meget spændte op med vores fine pc er i tøsefarvede tasker. Skuede hurtigt rundt i salen og observerede, at de fleste deltagere heldigvis så lige så spændte ud som os. Vi knoklede løs med foredrag, gruppearbejde, udarbejdelse af undervisningsforløb, aftaler for afprøvningsperioden osv., så da vi kørte hjem i bilen efter 1. seminar, var vi så forvirrede, at vi begge ønskede, at vi ikke havde meldt os til projektet. Heldigvis forsvandt denne følelse, da vi i løbet af de næste 14 dage fik sat struktur på, hvordan vi kunne bibringe vores elever viden i ovenstående punkter. De næste 2 seminarer har vi set frem til med spænding og glæde, for vi fandt jo stille og roligt ud af, at det slet ikke er så svært at håndtere, og at vi faktisk kunne meget mere, end vi regnede med. Vi har udvalgt bestemte klassetrin til at være prøveklud for vores projekter, og vi har valgt at lave arbejdsrum til de 4 discipliner på SkoleIntra. Derudfra håber vi, at skolens lærere selv får lyst til at gå i gang i deres klasser. Side 6 af 34

7 Men vi har ikke kun holdt os til at udvikle på de 4 hovedområder, for det skønne ved kurser er jo, at deltagerne inspirerer hinanden. Faktisk har vi ud over at lave arbejdsrummene bl.a. også fået lært eleverne om: PhotoStory, Skoletube, Digital Storytelling, SkoDa, EMU og hvordan man opretter mapper og gemmer på elevserver. Vi har valgt at undervise eleverne sammen med deres lærere, da vi ad den vej håber at gøre lærerne så trygge ved brugen af it, at de senere selv tør gå i gang. På vores skole har vi nemlig ingen pædagogisk it- vejleder, og mange lærere har derfor følt sig utrygge ved at bruge it- verdenens mange muligheder. Ud over ovennævnte har vi også indkøbt et Smart Board til vores skolebibliotek, hvor vi bl.a. vil vise elevprojekter, klip fra nye film og undervise i Web 2.0. Sidst men ikke mindst har vi udarbejdet en lokal medie- og it- plan ud fra vores erfaringer fra Projekt Fremtidens Skolebibliotek. Planen omfatter undervisning i forskellige it- discipliner fra 0.klasse til og med 9.klasse, og også her holder vi os til princippet om, at det er klassen sammen med deres lærer(e), der bliver undervist. Vi tror på, at eleverne (og lærerne) i løbet af et par år vil være betydelig mere selvhjulpne og nysgerrige omkring brugen af it i undervisningen, og vi er overbeviste om, at det er netop herigennem, at vi kan flytte skolebiblioteket mest. Vores funktion som skolebibliotekarer er gennem Projekt Fremtidens Skolebibliotek blevet udbygget til at vi fremover også skal være Lykkesgårdskolens pædagogiske it- vejledere. Som skolebibliotekar i en it- verden er det en umulig opgave at være på forkant med alt, hvad der rører sig på denne front, men vi er blevet bevidste om de utallige ressourcer, der er at hente. Men vi er også blevet bevidste om, at vi skal lære at begrænse os, - vi skal være omhyggelige med at sortere i de mange muligheder og vi skal nøje udvælge vores indsatsområder. Side 7 af 34

8 Jejsing Skole Vi var klar over at skolens brug af digitale medier, kræver at vi er åbne over for udviklingen af den digital, global og netværksorienterede verden - - Af Lisbeth Thorup Hansen Forløbet med det Digitale penalhus gav os en mulighed for at få tid/tage tid til at fordybe os trods en travl skolehverdag. Vi har i længere tid ønsket at etablere et tæt samarbejde mellem skolebibliotek- og it- vejleder funktionen, og her så vi en åbenlys chance for at komme godt i gang. Vi er en forholdsvis lille skole med tilsvarende få resurser, og med dette projekt ville vi få tilført midler fra staten til et område, som vi burde forholde os til uanset. Udfordringer i opstart Vi skulle finde nogle gode argumenter for at overbevise ledelsen om, at skolen skulle bruge så mange midler på projektet. Der var god forståelse fra ledelsen, men vi måtte vælge andre arbejdes- opgaver fra og fortælle kolleger, at f.eks. biblioteket fik halveret åbningstiden, og it- resursetimer blev afskaffet i dette skole år. Målet med deltagelsen i projektet var at styrke skolebibliotekets it- faglighed, men da vi tidligt i forløbet bliver klar over at vores skole skulle nedlægges, blev det nærmere en personlig opkvalificering, som vores nuværende omgivelser havde glæde af. Denne viden forventer vi at få brug for i Tønders nye skolestruktur. Faghæfte 48 Det at projektet tager helt konkret fat i faghæftet 48, har været udfordrende. Det kræver at vi sætter os ind i bl.a. analyse på et meget teoretiske plan, for derefter at udmønte en faglig teoretisk betragtning, der udmunder i en helt konkret handling i et undervisningsforløb. Siden skal forløbet evalueres, bl.a. ved at vende tilbage til begreberne i den teoretiske analyse. Vi akkumulerer viden i sådan et forløb, så det ikke kun handler om at få erfaring, men også om at blive teoretisk klog. Informationssøgning m.m Som en del af vores projekt besluttede vi os også for at invitere vores kolleger til nogle små spot kurser, hvor målet var at inspirere dem til at bruge forskellige læringsplatforme. Vi talte web- etik og snusede lidt til avanceret informationsøgning. Som opfølgning på vores spotkurser, lavede vi et spørgeskema på lærer- intra, for at få et indtryk af lærernes udbytte af kurserne. Side 8 af 34

9 Formidling Vi arbejdede med flere forløb, hvor målet var at vise elever og kolleger, hvordan it og medier kunne bruges til formidling af et produkt. I et af forløbene valgte vi bl.a. at arbejde med et gratis animations program "Monkeyjam beta version". Vi havde en forventning om at mediet ville fange eleverne med det samme, fordi de med meget enkle midler kunne lave et spændende produkt. Projektet ville vi afvikle i en emneuge hvor elever fra kl. skulle arbejde sammen i små grupper. Vi havde nogle startproblemer, fordi vi i Tønder kommune ikke lokalt kan installere programmer på vores pc- er, men da vi på skolen kun havde fire små notebooks, som kørte uden om netværket, installerede vi Monkeyjam på dem og fik lov til at købe fire webkameraer. I forløbet ville vi afprøve effekten af at have uddannet superbrugere, og derfor valgte vi en elev fra hver gruppe, som vi forventede kunne løfte opgaven. Superbrugerne fik et lynkursus på ca. 45 min. i brugen af Monkeyjam, og efterfølgende videoredigering vha. Movie maker. De færdige animationerne blev lagt på youtube, og embedet til skolens hjemmeside til inspiration for kollegaer, og forældre m.fl. kunne se elevernes produkter. Et andet forløb vi afprøvede var i 6.kl.i natur/teknik, hvor klassen skulle illustrere vandets kredsløb vha. Vuvox, som er et online præsentationsmedie og et godt alternativ til Powerpoint og Impress som eleverne normalt bruger. Et tredje forløb havde vi i 3.kl., som i en emneuge skulle arbejde med emnet kæledyr. Vi valgte at eleverne skulle bruge Photo story, som er et gratis billedpræsentationsprogram, som ligger på alle pc- er på skolerne i Tønder kommune. Fælles for alle tre forløb har været at vi virkelig har oplevet hvordan inddragelsen af it og medier virker motiverende. Side 9 af 34

10 Analyse Vi lavede nogle små forløb i 2., 3. og 5.kl omkring analyse af hjemmesider. I 2.kl. gennemgik vi i fællesskab nogle hjemmesider og i 3. og 5.kl. skulle eleverne to og to besøge nogle konkrete hjemmesider, og svare på spørgsmål mht. sidernes indhold,, forfatter, målgruppe mm. Erfaringer Vi er vendt tilbage til skolen, efter internat- kurserne, sprængfyldt med ideer og konkrete undervisningsforløb, som vi pinedød måtte udføre, da det skulle fremvises på det næste kursus. Vores kolleger er blevet mere bevidste om vores digitale kompetencer, gennem vores kurser og forløb med lærere og elever. En uges lån af det Fleksible klasserum fra Tress og Smart Table var en stor succes, alle så mange muligheder. Vi har skrevet en konkret ønskeseddel, som vi sender videre til den nye skole, der absorberer elever og lærere til sommer, da Jejsing Skole lukkes. I sammenhæng med Fremtidens Skolebibliotek, har vi fået mulighed for at afholde et Cfu- kursus i Web 2, på skolen med alle kolleger. Alt dette har været medvirkende til at give vores kolleger en anden holdning til skolebibliotekets opgaver, og de kompetencer vi kan bidrage med. Links Link til et eksempel på en animation med Monkeyjam og redigering med Movie maker, som vores elever fra 0. til 6.kl. har lavet i fællesskab. Link til et eksempel på en lille film lavet med Photo story af en elev i 3.kl. b3lq Side 10 af 34

11 Vodder Skole Af Irene Lautrup Baggrund Som bibliotekar på Vodder Skole, en lille skole med ca. 90 elever i klasse, blev jeg for et års tid siden opfordret af vores tekniske it- vejleder til at melde mig til projektet Fremtidens Skolebibliotek. IT- vejlederen mente, at skolen burde have et løft på it- området. Det kunne jeg kun give ham ret i mig selv inklusiv. Jeg meldte mig til projektet, og forventede at blive inspireret indenfor følgende områder: Ideer til skolebibliotekets indretning Inspiration til indkøb af nyt elektronisk udstyr indhold i biblioteksundervisning bibliotekarens rolle som inspirator overfor lærere Jeg foreslog at it blev skolens indsatsområde , og det var mine kolleger med på. Udfordringer I september fik vi at vide, at skolen måske skulle lukkes, når skoleåret var slut og dermed blev pengekassen lukket, og indkøb af nyt materiale blev umuligt. Derfor blev mit fokus mindre på skolebibliotekets indretning og mere på skolebibliotekarens rolle og biblioteksundervisningens indhold. Jeg havde også tænkt mig sammen med lærerne at lave en it- handleplan. Men pga. skolelukning blev det umuligt at tænke fremadrettet, og jeg har i stedet set dette projekt som en mulighed for at få prøvet nogle ting af. Kommune IT overtog fra august 2010 styringen af vores computere. De fratog de os rettighederne som administratorer, og vi kunne derfor ikke downloade andre programmer end dem, vi havde. Hvis vi derfor mødte nogle spændende programmer på kurset, måtte vi ofte finde et tilsvarende program i skyen. Projektet I første del af projektet var emnet: Informationssøgning og indsamling. Jeg valgte at lave 2 arbejdsrum i elev- intra med opgaver til informationssøgning et til mellemtrinnet og et til indskolingen. Derefter var jeg ude i klasserne og undervise i emnet. I indskolingen ser jeg det, som lærerens opgave at udvælge hjemmesider til eleverne, da de ikke selv har kvalifikationerne til at afgøre, om en side er anvendelig. Hos indskoling var mit fokus derfor, at eleverne skulle kunne finde rundt på nogle bestemte hjemmesider og finde svar på nogle spørgsmål. På mellemtrinnet var mit fokus at eleverne skulle finde de rigtige oplysninger ved at vælge præcise søgeord samt at vælge gode sider bl.a. ved at forholde sig til afsender og formål. Side 11 af 34

12 I anden del af projektet Produktion og formidling ønskede jeg at lægge noget af ansvaret for it- undervisningen over på lærerne. I forbindelse med at skolen i en emneuge skulle have det grønne flag, aftalte vi, at alle klasser skulle levere et digitalt produkt såsom lydfiler, billeder eller levende billeder. Disse produkter skulle så klippes sammen til en lille film om emneugen. Jeg tilbød derefter kurser i at arbejde med lyd, billeder og levende billeder, og det benyttede lærerne sig flittigt af. De blev afviklet inden emneugen, så de var klædt på til at løse opgaven. I selve emneugen var det op til lærerne, at der blev fremstillet digitale produkter. Det var en stor mundfuld for nogle af lærerne, der ikke følte sig godt nok hjemme på dette område. De gav dog efterfølgende udtryk for, at de havde fået noget ud af det, og de tvivlede på, hvorvidt det var sket, hvis de ikke var blevet presset ud i det. I kan høre nogle af lærernes kommentarer på dette link: Da jeg underviste i 6. klasse, havde nogle af eleverne nået at lægge musik ovenpå den mini- film, de fik lavet i Moviemaker og derefter offentliggjort den i Youtube. Det var derfor nødvendigt at inddrage ophavsret i forløbet, og de fik rettet filmen til dette: Mine erfaringer indtil da var, at det var enormt tidskrævende at undervise i it, og tekniske problemer gjorde sommetider, at eleverne ikke fik løst deres opgaver. Så i tredje del af projektet Analyse ville jeg prøve at fremstille nogle opgaver, der kunne klares på ca. 15 minutter, så det kunne bruges i bibliotekstimerne, hvor børnene efterfølgende kunne nå at bytte bøger. Derfor udvalgte jeg nogle hjemmesider, de skulle forholde sig til og printede dem ud. Til den første opgave skulle eleverne kombinere målgruppe og formål med de rigtige hjemmesider. I den anden opgave fandt jeg nogle gode og nogle mindre velegnede hjemmesider om emnet sundhed, og eleverne skulle vælge, hvilke af disse sider de ville bruge, hvis de skulle skrive om emnet. Derefter skulle de begrunde valg og fravalg. Side 12 af 34

13 Sidste del af projektet kommunikation, vidensdeling og samarbejde er på nuværende tidspunkt ikke afsluttet. Her vil eleverne fra 6. klasse på Vodder Skole og Rødekro Skole blive delt i grupper, og så skal de i fællesskab løse en opgave over nettet. Eleverne opretter 2 google dokumenter: et til kommunikation/chat og et til selve produktet. Fokus vil mest være på processen, hvor eleverne skal være opmærksomme på sprogbrug; hvad kan man tillade sig at skrive og hvordan får jeg bedst mit budskab frem, uden at det bliver misforstået. Produktet er knap så væsentligt. Inden emneugen skal der arbejdes med webetik, og her er der masser af inspiration at hente på emu. I forbindelse med projektet har vi haft mulighed for at låne og afprøve nyt udstyr bl.a. et smart table og et apple experimentarium. Experimentariet var til at fremstille animationsfilm og bestod af 3 Apple computere med kameraer til. Flere lærere kastede sig ud i at bruge det, og 6. klasse brugte animationsfilmene til at lave fortolkninger af romanen Olines sang. Udover det, blev det flittigt brugt i frikvartererne, hvor eleverne eksperimenterede med at løse opgaver og lave film. Eleverne var meget skuffede, når udstyret skulle afleveres igen. Side 13 af 34

14 Handleplaner Som jeg allerede har nævnt, blev det ikke til nogen færdig afprøvet handleplan i denne omgang. Men det er vigtigt, at skoler har en digital handleplan. At man i fællesskab har aftalt, hvordan man vil overholde målene for it. En god ide er at fastlægge nogle obligatoriske forløb på de forskellige årgange, hvor lærerne havde mulighed for at få hjælp af it- ressourcepersonen. Her er et bud på, hvordan den kunne se ud: lydforløb i 1. klasse Billedforløb i 2. klasse E- kommunikation i 3. klasse Søgekursus og ophavsrettigheder i 4. klasse Videoforløb i 5. klasse Kursus i analyse af hjemmesider i 6. klasse It- ressourcepersonen deltager så på teammøder, hvor man i fællesskab gennemgår årsplaner. De obligatoriske forløb lægges ind, og ressourcepersonen kan give inspiration til, hvor der med fordel vil kunne anvendes digitale læremidler eller laves digitale produkter. Erfaringer Forskellen på vores skolebibliotek i år sammenlignet med sidste år ligger især i, at jeg i år har fungeret som ressourceperson indenfor it. Jeg har undervist en del på de forskellige klassetrin, og i takt med at jeg underviste eleverne, har lærerne også rykket sig og er blevet inspirerede. Kurserne har givet inspiration og jeg har stiftet bekendtskab med nogle programmer, jeg ikke kendte i forvejen. Jeg har efterfølgende måttet bruge meget tid på at sætte mig ind i dem. Desuden har jeg haft en del tekniske problemer, som jeg har lært at løse og er dermed langt mere kvalificeret til at undervise i og med it efter at have deltaget i projektet. I forløbet er jeg blevet ret fortrolig med faghæfte 48. Jeg ved nu, hvad eleverne skal kunne på de forskellige klassetrin, og jeg har fået en del ideer til, hvordan jeg kan undervise i de fire områder: informationssøgning, produktion, analyse og kommunikation. Side 14 af 34

15 At tage bestik og sætte sejl Af Henrik Waag, Lotte Juulsgaard, Orla Kristensen og Margrethe Dalgaard Broager Skoles skolebibliotek har deltaget i projektet Fremtidens Skolebibliotek i skoleåret 2010/11 udbudt af CFU/Aabenraa. Skolen valgte at tilmelde sig ud fra en betragtning om, at engang imellem er det sundt at scanne dagligdagen gennem udfordringen: kan det, der gøres nu, gøres anderledes, gøres bedre, gøres billigere eller måske slet ikke gøres længere. At det blev netop i dette skoleår er ikke tilfældigt. Dels raser der en voldsom debat om, hvad og hvordan i det hele taget i den danske folkeskole. Dels er der sket en stor udvikling med it- teknologi, siden skolebiblioteket sidst lavede større ændringer i sin dagligdag. Endelig er bestyrelsen, ledelsen og lærerkollegiet for tiden optaget af en debat om netop vores skoles værdigrundlag. Side 15 af 34

16 Det er selvfølgelig klart, at de centrale bestemmelser som folkeskolens formål og de fælles mål, er de mest betydende aktører, når undervisningskursen på en skole skal lægges. Men lokalt er skolens egne værdier ganske vigtige, når vi skal trimme skolebibliotekets indsats. Værdidebatten hos os synes at ende med en formulering, hvor begreberne faglighed, oplevelse, ansvarlighed, udvikling, kreativitet og anerkendelse spiller en central rolle. Vi har derfor valgt at kigge på, hvordan de discipliner, vi har været igennem på projektet Fremtidens Skolebibliotek tager sig ud i forhold til skolens værdier. Eller sagt på en anden måde: Hvordan prioriterer vi fremover vores daglige dont, set i forhold til både vores nye viden og vores nydefinerede værdigrundlag. Faglighed: Den lettilgængelige, hurtigt opdaterede netviden, presser nu for alvor fagbogen i skolebiblioteket. Mange af de kvadratmeter, der nu rummer (forældet) faglitteratur, kan inddrages til andre formål. Vi arbejder med at få skaffet et antal pc ere opstillet på hæve/sænkeborde, som skal udgøre en vidensskranke, som elever og lærere hurtigt selv, eller med skolebibliotekarens hjælp, kan bruge, når der skal findes, udvælges, sorteres og anvendes fakta. Større og større dele af undervisningsmiddelkontoen går allerede nu til abonnementer på faglige portaler. Alene i den periode, Fremtidens Skolebibliotek - projektet har løbet, har vi tegnet nye vidensabonnementer for over kr. Anerkendelse: Vi anerkender, at børn har forskellige læringsstile, det medfører, at vi som skolebibliotek er nødt til at tænke i andre undervisningsmaterialer og en anden indretning af biblioteket. Vi vil derfor i vores fremtidsplanlægning tænke dette ind efterhånden som økonomien giver plads til de nye tiltag i form af IT, læringsmiljøer mv. Fremtidens Skolebibliotek - projektet har vist os nødvendigheden af, at vi viser en række nye digitale præsentationsværktøjer, som f. eks. Vuvox, Prezi og Podcast. En bred vifte af muligheder giver eleverne mulighed for at vælge netop det værktøj, som passer til både indhold og stil. Oplevelse: Vi håber på, at vi på sigt kan få en bedre indretning på skolebiblioteket, der tager højde for de forskellige læringsstile. Via udviklingsprojektet Fremtidens Skolebibliotek havde vi lånt møbler fra TRESS, hvilket var en stor succes. I den periode vi havde møblerne, oplevede vi, at der kom flere børn på skolebiblioteket også i frikvartererne. Der blev læst meget mere på skolebiblioteket, end vi før har oplevet. Derudover lånte vi et Smarttable som indbød til collaborativ læring. Dette blev også flittigt brugt både i timerne og frikvartererne. Her strømmede børnene til for at prøve de nye programmer, og mange synes godt om at bruge hænderne til ny indlæring og nød den måde, man skulle samarbejde på for at løse opgaverne. Digital streaming f. eks. spille- og kortfilm via Filmstriben og CFU Film og TV, giver allerede nu adgang til uhyre lettilgængelige oplevelser. Side 16 af 34

17 Udvikling: Skolebiblioteket vil blive en aktiv medspiller, når der på skolen skal udvikles nye måder at organisere læring og formidling på. Vi ser helt klart, at udviklingen går mod medieverdenen og væk fra de fysiske fagbøger. Vi får mere og mere fokus på at vidensdele, og f.eks. Intra- arbejdsrummene og Skoletube er fortrinlige redskaber til dette. Derfor er vi i det små gået i gang med brug og formidling af disse. Kreativitet: Vi skal lære elever og kollegaer nye måder at formidle viden på. Vi underviser dem i Vuvox, Prezi, Animation, videoproduktion, lydproduktioner og podcast. Vekslende udstillinger, f.eks. emner der tages op på forskellige årgange og her tænkes også på animationsudstillinger. Små kreativitetsværksteder, f.eks. digitale- boganmeldelser både som levende billeder og lydpodcasts. Til dette har vi fået lavet et lille studie på skolebiblioteket, og vi er godt i gang med at lave en digital bogbank, ligesom vi har indretningsplaner klar til animationsværksteder både i billedkunst og på skolebiblioteket. Ansvarlighed: Vi er bevidste om, at der skal står udstyr til rådighed, og det skal være nemt og enkelt at gå til, men det betyder også, at vi skal opøve lærere og elever i ansvarlighed i forhold til de ting de låner og får overholdt booking og deadlines for aflevering, vi er trods alt en stor skole og mange mennesker har adgang til vores udstyr. Derudover vil vi gøre det obligatorisk, at vores elever på skolebiblioteket bliver kritiske brugere af hjemmesider. Vi vil give dem et analysekursus i brugen af disse, så de lærer at sortere i, hvad der er brugbare, lødige sider, og hvad de ikke bør beskæftige sig med i skoleregi. Vi som skolebibliotekarer er ansvarlige for at få videregivet vores viden og ansvarlig for at tilegne os ny viden om teknologisk- læring, vidensdeling, vejledning og formidling. Dette bliver en af vores fornemmeste opgaver på vores nye læringsskib. Side 17 af 34

18 Skolebiblioteket som skolens læringscenter Af Lene Pagh, Brundlundskolen og Pædagogisk UdviklingsCenter (PUC), Aabenraa Kommune og Inger Overbeck, Brundlundskolen Hvad var baggrunden for, at I meldte jer til udviklingsprojektet? I Aabenraa Kommune arbejder vi for udvikling af skolebibliotekerne til læringscentre. Skolebiblioteket skal indgå som en central del af skolens læringsmiljø og fungere som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Læringscenterteamet skal være inspirator og sparringspartner og virke igangsættende i forhold til skoleudvikling selvfølgelig også når det drejer sig om IT og medier. Det er lidt af en udfordring for en generation af skolebibliotekarer, der er digitale indvandrere og ikke har fået de digitale medier ind med modermælken, men møjsommeligt må kæmpe for at tilegne sig de digitale kompetencer, som vores elever håndterer med den største naturlighed i verden. Men det gør vi gerne! Vi gør det, fordi vi tror på, at IT og medier rummer motivation og nye muligheder for differentiering og læring, så alle elever kan støttes og udfordres i alle fag uanset fagligt niveau. De senere års forskning understøtter også denne tankegang. Vi gør det for at erhverve nødvendige IT- kompetencer, og fordi vi helt konkret har et stort ønske om at fremme digital læring og tænkning på Brundlundskolen og i hele Aabenraa Kommune. Som konsulent har jeg fået inspiration, viden og kompetencer, som kunne videreformidles i vores kommunale udviklingsprojekt: Fra skolebibliotek til læringscenter : 1.del. Udbredning og implementering af digitale læringsressourcer. Hvordan?" 2.del: Skolebiblioteket på nettet. Sidste år deltog vi i CFU- projektet Podcast din læselyst med stort udbytte og vidste bare, at vi måtte være med igen. Hvilke udfordringer stod I overfor ved starten af projektet i forhold til projektets idé? Selvfølgelig har der været mange udfordringer undervejs. Først og fremmest tekniske problemer, men også vore egne manglende IT- kompetencer. I starten havde vi en uafklaret skolestrukturdebat, som endte med en beslutning om nedlæggelse af Brundlundskolen. Dermed faldt også indkøb af interaktiv tavle til skolebiblioteket på jorden. En idé, som vi bestemt vil kæmpe for på den nye skole. Vi vidste, det ville blive svært at finde tiden i en travl hverdag og valgte derfor at arbejde fast med projektet hver mandag i op til 4 timer plus alt det løse. Den faste arbejdstid og det, at vi hele tiden var to til at støtte hinanden, har været uvurderligt i op- og nedture. Side 18 af 34

19 Refleksioner over projektet og faghæfte 48 Det er vores indtryk, at faghæfte 48 kun i begrænset omfang er medtænkt i lærernes undervisning, og at ganske få lærere anvender Web 2.0 teknologier i den daglige undervisning. Det må vi gøre noget ved. Grundlaget for den nyligt opdaterede udgave af Junior PC- kørekortet er kravene til it- og mediekompetence og digital dannelse beskrevet i Faghæfte 48. Ud fra faghæftets temaer har man formuleret og samlet kravene til elevernes it- og mediekompetence i trinmål for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Det er oplagt at anvende Junior PC- kørekortet direkte eller bruge det som inspiration, når der udarbejdes nye kombinerede læseplaner for bibliotekskundskab, IT og medier. På baggrund af Fælles mål og faghæfte 48 skal der udarbejdes en overordnet evt. kommunal IT- strategi. Arbejdet med Fremtidens Skolebibliotek har endnu engang påvist, at læringscenterteamet skal have forskellige kompetencer - som minimum uddannede skolebibliotekarer og IT- vejledere. Handleplaner som I har iværksat med henblik på implementering på skolen Konkret har vi alene og sammen med elever og lærere arbejdet med f.eks. Audacity, SkoleTubes, SkoleBlogs, Prezi, Wix, Skoleintra og arbejdsrum, hjemmesider, animation og beretterrmodellen, kommunikationsmodeller, informationssøgning på nettet, kildekritik og Netpilot, E- twinning, Smarttables og fleksible læringsmiljøer. Vi har involveret skolelederen og informeret om projekter på SkoleIntra, på KU- møder, på fagudvalgs- og teammøder, på pædagogisk råds møder og i vores daglige arbejde på skolebiblioteket og i klasserne. Vi har holdt spotkurser og små undervisningsforløb for både elever og lærere i klasselokaler, på skolebiblioteket og i studie- og værkstedsområder på skolebiblioteket. Skolens digitale betalingsabonnementer har vi forsøgt at udbrede større kendskab til på mange forskellige måder. Vi har forsøgt at skabe udvikling within reach f.eks. anvende kendte Side 19 af 34

20 værktøjer som Skoleintra, og så gøre det mere up to date i sin udtryksform ved at embedde f.eks. film, som er lagt op på SkoleTube og ved at præsentere arbejdsrum, digitale emnekasser selvproduceret eller importeret fra Materialebasen. Vores mange erfaringer fra hele projektet vil for os fungere som input til en kommende ny IT- strategi. Det er et håb, at vi kan flytte vores fokus fra at tilegne os kompetencer til at tænke IT- didaktisk i et større, udviklingsorienteret perspektiv, der involverer hele skolen. Erfaringer hvordan har projektet flyttet skolebiblioteket Fremtidens Skolebibliotek har først og fremmest givet os et stort kompetenceløft i forhold til IT og medier. Det har givet os en ændret IT- terminologi og uden tvivl større selvtillid på området. Vi har samarbejdet og vejledt lærere, som havde lyst til at kaste sig ud i nye projekter. Den fremtidige udfordring bliver selvfølgelig at nå en bredere målgruppe. Vi har fået en ny tilgang til IT á la Karen Levinsen, som påpeger det umulige i at få et kursus hver gang, der kommer noget nyt! Man må kaste sig ud i det, lær selv, eksperimentere, genkende strukturer fra noget kendt og prøve sig frem. Det har vi lært med god hjælp fra CFU, LærIT og hinanden. En anden vigtig opgave er at gå fra fascinationen af de digitale læringsressourcer til et kvalificeret og kritisk materialevalg, der også omfatter de digitale læremidler. Der er brug for den professionelle skolebibliotekar, som fungerer som vejleder, men der er også brug for en tydelig ledelse, der kan gå foran i udviklingen af den digitale skole. Jeg sidder netop med projekter til Aabenraa Kommunes kulturelle rygsæk, hvor et af tilbuddene vil blive skriveværksteder med Cecilie Eken kombineret med at klasserne blogger på LærIT s SkoleBlogs et kommunalt tilbud, som direkte er inspireret af vores igangværende litteraturprojekt på Skoleblogs. CFU s IT konsulenter har med Fremtidens Skolebibliotek fundet en ideel måde at skabe udvikling på: En gennemgående positiv og hjælpsom indstilling til deltagerne, 2- dagskonferencer med faglige oplæg, workshops, oplæg fra deltagerne og ikke at forglemme den uformelle læring, der foregår i pauserne og i en sen nattetime. Vigtigt er også udlån af udstyr og de mellemliggende afprøvningsperioder understøttet af kurser, den elektroniske konference, hjemmesiden og bloggen. På mange måder har Fremtidens Skolebibliotek været en konkretisering og en afprøvning af udviklingstanker, som også kommer til udtryk i temahæftet "Skolebiblioteket som skolen læringscenter" fra Danmarks Skolebibliotekarer. Det har været særdeles lærerigt og udviklende at være med. Link til produktioner og visualisering af projektet Skolebibliotek Side 20 af 34

21 Fremtidens Skolebibliotek Side 21 af 34

22 Det lyder som et eventyr, men det er ganske vist Menneskehedens tankefyldte, i alle sprog forkyndende og dog lydløse kundskabsslange på godt og ondt, den vidunderligste af havets vidundere, vor tids den store søslange. Af Johanne Jørgensen, Hertug Hans Skole, Haderslev I begejstring over telegrafkablet under Atlanterhavet skrev H.C. Andersen for 140 år siden eventyret Den store søslange. Handlingen udspiller sig på havets bund, hvor fiskene forundres over den endeløse havål. Nogle fisk er skræmte over alt det nye, andre forbeholdne, men den lille havfisk er nysgerrig og begejstres over de nye muligheder, der åbner sig. men den allermindste af dem ville ikke opgive at komme til kundskab om, hvad den ting kunne være. På skolebiblioteket har vi det som den lille havfisk: vi er nysgerrige, ser mange muligheder i de digitale medier og er samtidig bevidste om, at det kræver sit af både elever, lærere og ikke mindst skolebiblioteket at kunne navigere rundt i og udnytte det kolossale udbud af digitale ressourcer, der i dag er til rådighed. Så da tilbuddet om deltagelse i Fremtidens Skolebibliotek dukkede op i foråret 2010, var interessen vakt. Vi har gennem de senere år arbejdet med etablering af fysiske læringsrum, bl.a. med temaer som: El og energi, Sjov matematik, Sanser, Animation, Dansk identitet og Ole Lund Kirkegaard, så muligheden for at få et kompetenceløft inden for informationssøgning, online læringsressourcer og medieproduktion var en kærkommen mulighed for også at udvikle skolebibliotekets virtuelle læringsrum. Vi nærede ingen betænkeligheder ved at kaste os ud i projektet, og skolens ledelse var ligeledes meget positivt indstillet men vi overvejede, om vi skulle deltage med en, to eller alle tre bibliotekarer. Af praktiske og økonomiske årsager blev dog kun én skolebibliotekar tilmeldt. Konsekvensen af dette kan vi se i dag er, at det nok tager lidt længere tid at implementere forandringerne, end hvis vi alle havde deltaget på lige fod. Undervejs i projektet har de fysiske rammer været udfordret af de ressourcer, som vi fik lov at snuse lidt til: Apple- eksperimentariet indbød til eksperimenter med animation og musik, Smarttable samlede eleverne om collaborativ læring, og Tress- møblementet gav mulighed for både siddende og liggende læring og afslapning. Alle tre tiltag har sat tanker i gang om fremtidig indretning, bl.a. ser vi et stort potentiale i at få opsat et Smartboard på biblioteket. Dette ville bl.a. give mulighed for at præsentere og afprøve digitale ressourcer på en helt anden måde end i dag. Formidlingen ville række ud i praksis. Side 22 af 34

23 Gennem hele forløbet har vi haft fokus på mulighederne for at videndele og samle ressourcer i Intras arbejdsrum. Skolebiblioteket har udarbejdet diverse arbejdsrum til kolleger og til elever, her kan nævnes titler som: En håndsrækning til brug af Smartboard, Google er svaret hvad er spørgsmålet, Skolebiblioteket og projektopgaven og Lovligt eller ulovligt. På medieområdet er der ved at ske ændringer. Vores udgangspunkt har været, at det skal være nemt og enkelt at gå i gang med grundlæggende medieforløb: det nødvendige udstyr skal være til rådighed, og det skal være enkelt at bruge. Som en konsekvens af dette har vi indkøbt et antal nye mikrofoner og kameraer, og vi har synliggjort mulighederne for at arbejde med online redigering og deling. Vi skal nu i gang med at få kigget skolens medieplan efter i sømmene: Den skal afstemmes efter Faghæfte 48, og så gælder det også her: det skal være nemt og enkelt at gå i gang for alle. Der arbejdes jævnligt med visuelle medier på skolen, noget sjældnere med lyd som udtryksmiddel. Med indkøb af de nye mikrofoner blev der skabt mulighed for at få lydproduktion til at indgå som et udtryksmiddel i undervisningen på alle årgange. For at sætte gang i processen udarbejdede vi et forløb til 7. klasserne, hvor eleverne fik mulighed for at arbejde med optagelse, redigering, PhotoStory og Skoletube. Klasserne og lærerne kunne trække på mig som ressourceperson i forløbet, når der var behov. Efterfølgende blev der indbudt til et eftermiddagskursus for alle interesserede lærere, hvor vi så på Fælles Mål og derefter arbejdede med konkrete muligheder for lydproduktion i undervisningen, herunder også nogle af de online muligheder, der ligger i Skoletube. Mit indtryk er, at der rundt omkring er både ønske om og vilje til at arbejde mere med de digitale udtryk, men at der ofte er behov for hjælp og vejledning undervejs. Og netop på dette område har projektet haft afgørende betydning for mig: Jeg føler mig nu rigtig godt klædt på til at være en af skolens ressourcepersoner på området. Der dukker hele tiden nye muligheder op: nye digitale læremidler og nye online ressourcer. I skrivende stund er det Jaycut, Wix og Prezi, i morgen er det noget helt fjerde, så behovet for formidling af og vejledning i brugen af digitale læremidler og online ressourcer vil vokse dag for dag, for - som H.C. Andersen siger om den mindste havfisk: Aldrig før havde den fornemmet sin verden så stor Se præsentation af vores skolebibliotek på: Side 23 af 34

24 Udfordret af videnssamfundet Af: Annette Stensbæk, Skolen ved Kløften At være skolebibliotekar og folkeskolelærer i det hyperkomplekse videnssamfund er på alle måder en spændende udfordring ikke alene har børnekarakteren ændret sig, det har lærernes arbejdssituation også. Ord som facebook, messenger, arto og twitter er allerede i skrivende stund på vej ud af de unge menneskers hoveder og ændrer sig til noget, vi formentlig kun aner konturerne af. Derfor var det oplagt, da jeg så projektbeskrivelsen at ansøge om at komme med i puljen. Lad mig kort introducere mine kompetencer på feltet: et 25 år gammelt eksamensbevis, hvor et tænd og sluk kursus var adgangsbilletten til folkeskolens it- gear. Heldigvis fik jeg it- kørekortet og har senere ved gode kollegers hjælp og ikke mindst med en total up- to- date maskinpark med smartboards overalt, laptops til alle lærere, trådløs net på skolen samt en intention om, at alle elever skulle være bærbare i skoleåret været nødt til at forholde mig til, at mine it- kompetencer ikke var værdige til et eventuelt DM. Og da så jeg blev en af de heldige deltagere, var det en helt og aldeles kærkommen mulighed at optimere kompetencerne inden for feltet. Den helt overskyggende udfordring lå for mig i at få kombineret teori og praksis, hvordan kunne og skulle dette it- løft være med til at optimere mine og skolens muligheder for at rykke på feltet? Og at det blev omsat til viden og færdigheder, som fik luft under vingerne, og blev til gavn for ikke alene den deltagende skolebibliotekar, men også for eleverne og dermed også skolen? I faghæfte 48, som blev vores bibel, og det som projektet er beskrevet ud fra, er det centrale i undervisning med it og medier fire temaer, og jeg vil i det følgende beskrive, hvordan jeg personligt arbejdede med de 4 hovedområder. På det 1. seminar var fokus på informationssøgning og informationsindsamling, jeg valgte at lave et arbejdsrum i lærer- og elevintra, min bevæggrund var, at jeg synes Skoleintra ikke altid har den plads hos eleverne, som vi lærere kan ønske os, min tanke var, at jeg måske ved at lave et arbejdsrum omkring informationssøgning kunne give eleverne et redskab, de ville og kunne bruge. For at kunne give mig selv lidt empiri til 2. seminar, lavede jeg et spørgeskema, hvor jeg bl. a. spurgte eleverne om deres vurdering af arbejdsrummet, de var ikke just himmelhenrykte, men var meget venlige i deres kommentarer og mente også jeg havde lavet et godt stykke arbejde, som sagtens kunne bruges. I arbejdsrummet introducerede jeg som skolen efterfølgende har købt licens til. Et redskab, der kan bruges til at etablere samarbejde f.eks omkring et emne eller en planlægning af undervisning, selvom man sidder hvert sit sted. 2. seminar handlede om produktion og formidling, det var en stor legestue og her fik vi lov til at lege med audacity, photoshop, smartboardet og dens funktioner, dette inspirerde mig til at gå hjem og lave en notebookfil, med arbejdsopgaver til et rap- forløb, hvor eleverne skulle arbejde med audacity og photostory, hvorefter de skulle lægge det ind på en notebookfil. Et forløb som Side 24 af 34

25 eleverne tog til sig og arbejdede meget seriøst med. Forløbet/notebookfilen kan ses på: Lige før vinterferien blev 3. seminar afholdt og her var fokus på analyse, jeg var i meget lang tid i tvivl om, hvordan jeg skulle og kunne få lavet en præsentation af et analyseredskab til at lave analyse af hjemmesider. I projektet er der afsat midler til at konsulenterne kan komme ud til de enkelte skoler og afholde workshops, Christiaan Roos kom til Haderslev, hvor vi var 4 skolebibliotekarer, som gerne ville have en orientering om, hvad der ligger i skyerne, vi snævrede det ind til, at kurset primært skulle handle om Jaycut og Wix. Inspireret af workshoppen gik jeg hjem og lavede en wix, resultatet kan ses på følgende links: Undervejs i processen er vi blevet præsenteret for mange spændende foredragsholdere, hvis opgave det har været at oplyse, informere, provokere og inspirere os. Sidste gæst var Uffe Sørensen fra Lær- it, han præsenterede os for de nyeste tiltag, heriblandt skoleblog. Overskriften på 4. seminar var kommunikation, vidensdeling og samarbejde, det lå derfor lige til højrebenet at gå i gang med skoleblog, hvor eleverne, når vi giver dem adgang kan arbejde på tværs af skoler og klasser. Det skal måske understreges her, at skolerne skal have et abonnement på Lær- it, for at kunne samarbejde på tværs af skoler. Vores projekt, som er lavet i samarbejde med Brundlund skolebibliotek og Starup skolebibliotek, er et bog/romanprojekt, hvor tanken er, at eleverne skal dele deres tanker og oplevelser med hinanden altså ikke en ny skabelon til en boganmeldelse. Hvordan har projektet flyttet skolebiblioteket? Jeg tror ikke, at det er muligt at se synlige tegn på at skolebiblioteket har ændret sig, da vi på skolen i forvejen har stor fokus på det it- mæssige. Men der er ingen tvivl om, at jeg personligt har flyttet mig, ikke kun i forhold til at have fået kompetencer i forhold til at have hands- on, men min bevidsthed om, hvad der ligger i skyen lige nu har flyttet sig mange, mange gange. Det, at der er skabt bevidsthed om, hvad web 2.0 er, betyder også, at jeg fremadrettet altid vil være mere opmærksom på, hvad der findes i skyerne. En anden ikke uvæsentlig, men ikke beskrevet faktor er, at vi med de 4. seminarer har fået skabt os et netværk, ikke mindst kommunalt! Side 25 af 34

26 Fremtidens Skolebibliotek - Rødekro skole Af Lene Hinz og Martin Petersen Vores incitament til at deltage i projekt Fremtidens Skolebibliotek var, at vores skole i mange år var en af de førende på IT området. Af forskellige årsager er dette ikke tilfældet mere, så vores håb var, at udviklingsprojektet kunne give et skub fremad igen. Heldigvis var vores ledelse positiv overfor ideen og bevilligede de fornødne ressourcer til udviklingsprojektet. Med hensyn til Smartboards havde vi to på skolen. Vi aftalte derfor med ledelsen, at der skulle indkøbes Smartboards til 4 klasser. På ledelsens opfordring blev der tilmeldt en medarbejder fra it og en skolebibliotekar til projektet i håbet om at styrke samarbejdet mellem it- afdelingen og biblioteket. Vores intentioner med projektet var at skabe mere fokus på it og læring, men også at inspirere vores kolleger til at se de gode muligheder, der ligger i brugen af it i undervisningen. Allerede i foråret inden projektets start, fik vi den nedslående melding, at der ikke var økonomi til at indkøbe de 4 smartboards, som vi var blevet lovet. Vi overvejede, om projektet stadig havde relevans for os på disse betingelser. Vi diskuterede det med projektets leder, og vi blev enige om, at vi måtte agere i de rammer, vi havde på daværende tidspunkt og forsøge at udvikle vores skolebibliotek på disse præmisser. Projektet lægger sig meget op af de fire temaer, der er i Faghæfte 48. Der er kommet fagpersoner udefra til at inspirere og kaste lys over de enkelte temaer. Vi er blevet introduceret til mange web 2.0 muligheder og har haft mulighed for at afprøve disse gennem praktiske øvelser og fremlæggelser. Side 26 af 34

27 Vi har på Rødekro Skole fået sat fokus på informationssøgning i forbindelse med projektopgaven blandt de større elever. Vi har før hver projektopgave givet klasserne et kursus i den journalistiske søgemetode, og gjort eleverne opmærksomme på faldgruber på nettet. Eleverne har været meget lydhøre, og vi ser dem bruge det, de har lært, når de sidder og arbejder på skolebiblioteket. Vi vil fremadrettet lave kurser, der kan inspirere til andre produkt former i projektopgaven, så det ikke kun er plancher og powerpoint præsentationer, der afleveres. Vores mål er, at eleverne også udnytter de muligheder, der ligger i web 2.0. Vi har i forbindelse med projektet haft 5. klasse til at lave film og hørespil på mobilen. Det er jo et redskab, der findes i alle klasser, og som eleverne er trygge ved at bruge. Vi har prøvet at se muligheder i stedet for begrænsninger i brug af mobilen i undervisningen. Dette er lykkedes meget godt. Som lærer behøver man ikke at være ekspert i mobilen, da der altid er nogle superbrugere i enhver klasse, og eleverne vil rigtigt gerne vise de andre, hvordan man gør. Vi som ressourcepersoner kunne koncentrere os om det rent praktiske med overførsel til PC og udgivelse på skoletube. Vi har lånt 3 animationsopstillinger fra CFU, som vi er i gang med at afprøve i en 5. klasse og en specialklasse. Vi har udbudt 2 kurser efter skoletid til elever, men fik ingen respons. Det er første gang vi prøver frivillige kurser for elever, og det er nok noget, der skal reklameres lidt mere for en anden gang. De elever, der har prøvet at arbejde med animation, er meget begejstrede, og materialet i sig selv motiverer eleverne meget. Side 27 af 34

28 Vi arbejder på en ny IT handleplan til skolen. Handleplanen omhandler i højere grad elementer fra faghæfte 48. Planen er klasseopdelt, således at lærerne kan se, hvad de skal igennem på de enkelte klassetrin, men der er også inspiration til emner, der kan understøtte mere brug af IT i undervisningen. Vi har gennem projektets praktiske elementer, fået stor fortrolighed med mange web 2.0 programmer. Hvis ikke vi selv har haft dem i fingrene, har vi set andre skoler bruge dem i deres fremlæggelser. Dette har givet os færdigheder og mod på selv at komme i gang med disse programmer. Projektets opbygning med seminar afprøvningsperiode seminar har været stærkt medvirkende til, at vi selv har rykket os. Det er først, når vi selv kan tingene, at vi kan videndele/inspirere vores kolleger, så vi kan fremme brugen af IT og læring og gøre undervisningen mere nutidig. Samarbejdet mellem IT afdelingen og skolebiblioteket er kommet godt i gang og vil fortsætte fremover. Vi har løbende haft kontakt med vores ledelse, og det resulterede i, at vi kunne indkøbe et Smartboard samt nye computere til skolebiblioteket. Ledelsen har fået mere fokus på IT og videndeling. Link til produktioner og visualisering af projektet: En af vores fremlæggelser i forbindelse med informationssøgning. skolebibliotek- informationssgning/ Hørespil lavet af 5 klasse. Animationsfilm lavet af 5. klasse Side 28 af 34

29 Skolen ved Stadion, Haderslev. Lars Stokholm og Mogens L. Lindved På vores skole er der gennem de senere år investeret temmelig mange penge i computere og Smartboard. Det at dele viden om brug af teknologien på skolen halter meget, så derfor så vi projektet som et kærkomment indspark i forhold til at udbrede kendskab og brug af teknologien i undervisningen. Skolen ved Stadion er Haderslev kommunes specialskole. Mange af eleverne profiterer bl.a. meget af visuelle virkemidler. Ved projektets start var vi spændte på at se om vores specialskole virkelighed ville kunne køre i spænd med de andre deltageres folkeskole virkelighed. Det viste sig ret hurtigt, at en del af deltagerne havde specialklasse elever som brugere af deres skolebibliotek. Så der var mange fælles berøringsflader os imellem. Ved projektets start stod det hurtigt klart, at de kommende projektafprøvninger på vores skole i første omgang ville have lærerne som første målgruppe frem for eleverne. Altså at den primære formidling af vores nyerhvervede viden skulle gå til lærerne. En anden udfordring var, at det nøje skulle overvejes, hvordan vi kunne formidle den ind i den specialpædagogiske virkelighed. Side 29 af 34

30 Projektet tager sit direkte udgangspunkt i faghæfte 48 som omhandler IT og mediekompetencer. På skolebiblioteket har vi ikke før været særlig opmærksom på dette faghæfte. Et begreb som informationssøgning har ikke før været integreret del af undervisningen på skolebiblioteket. Efter det første seminar gjorde vi os nogle solide erfaringer med bl.a. avanceret søgning i Google. Der var elementer som især lærerne blev opmærksomme på, men også eleverne spærrede øjnene op for mulighederne i at begrænse søgningerne. Det interessante var at uanset niveauet af kognitive færdigheder hos eleverne, så var vi i stand til at komponere undervisningen, så alle klasser fik relevant indblik i emnet. Så ny teknologisk viden kunne altså omsættes i en specialpædagogisk praksis. Formidling af videoklip via skoletube er en teknik, som vi på skolebiblioteket er begyndt at bruge da vi fik indblik i det. På skolens hjemmeside har vi lagt nogle videoklip op, som viser noget om vore to bibliotekers opbygning og indretning samt eksempler på vores måde at arbejde på. En video viser, hvordan en ret kognitiv svag elev er i stand til at flytte forskellige elementer på Smartboardet. Det er aftalt med ledelsen, at der skal ligge små videoklip med de forskellige konsulenter og fagpersoner vi har på skolen. Det iværksættes i slutningen af dette skoleår og i begyndelse af næste. Vi har gennem længere tid forsøgt at lave en overskuelig beskrivelse af skolebiblioteket på vores skoleport. Vi er ikke helt tilfredse med resultatet, da det ikke har fået et særligt dynamisk udseende. Da vi fik præsenteret mulighederne i skoleblogs.dk på kurset, indså vi at det ville være et velvalgt medie at arbejde videre i. Derfor er det blevet besluttet at skolebibliotekets fremtidige digitale udtryk skal opbygges omkring skoleblogs.dk. Vi har også besluttet at lave en IT- og medieplan til de forskellige klassetrin. Det burde for længst være sket, også på en skole som vores. I den daglige undervisning er det ikke det, der bliver Side 30 af 34

31 prioriteret, men vores ide med en IT- og medieplan er at lærerne nemt og overskueligt skal kunne få et overblik hvad der skal arbejdes med på de forskellige klassetrin. Vores deltagelse i projektet har betydet et klart øget fokus og brug af den teknologi, der er tilgængelig. Med tilgængelighed mener vi, at der hele tiden udvikles nye programmer der er nemmere at navigere i. Det stiller samtidig store krav til os på skolebiblioteket. Da vi skal være i stand til at formidle overskuelige løsninger til lærerne på skolen. Konkret har projektet gjort, at vi er i stand til at formidle mere kvalificeret søgning på internettet, gøre brug af video som formidling til forældre, samt udvide brugen af vore smartboards. De deadlines der var aftalt for afvikling og aflevering af delprojekter har gjort, at vi i dag har en helt anden bevidsthed omkring brugen af teknologien i den daglige undervisning. Vi bruger ikke teknologien som et underholdende indslag, men som en naturlig del af en vel tilrettelagt undervisning. Alt i alt har det været et meget spændende projekt. Nu er det op til os på skolen at bevare engagementet og fastholde den vedtagne strategi. På under fanebladet Skolebiblioteket ligger der forskellige videoer fra projektet. Side 31 af 34

32 Veje til fremtidens skolebibliotek Af Roland Hachmann og Jens Jørgen Hansen, Udvikling og forskning, UC Syddanmark Roland Hachmann og Jens Jørgen Hansen, er konsulent og chefkonsulent ved Udvikling og Forskning, UC Syddanmark Indledning It er in, bliver i større og større omfang en del af skolens hverdag og undervisning og muliggør derigennem nye læringsveje for eleverne og nye læringsmiljøer i skolen. For at tilpasse sig den digitale virkelighed investerer mange skoler i computere, interaktive tavler, trådløse netværk, digitale abonnementer mm. Og integrerer digitale ressourcer i undervisningen. Og med de nye faghæfter er målet klart: it skal spille en central rolle på hele skoleområdet. Der er ingen ensrettet vej til fremtidens digitale skole, men der er nogle vigtige pejlemærker som skolerne kan navigere efter. Skolen skal overveje med hvilket formål it skal indgå i skolens handleplaner. Skolens skal også sørge for at lærerne udvikler kompetencer til at håndtere it både tekniske og didaktiske kompetencer. Skolen skal overveje hvilke læringsressourcer skolen med fordel bør investere i og hvordan man prioriterer i disse investeringer. Det er vigtige udviklingsfelter men hvem skal hjælpe skolen frem mod den digitale fremtid? Det skal skolebiblioteket! Evaluering og strategi I projektet Fremtidens skolebibliotek er det vores opgave, som eksterne evaluatorer, at undersøge, hvilke effekter, der gennem projektet opnås på de implicerede skoler og komme med et bud på en læringscenterdidaktik. Projektet er ramme om fire faglige seminarer og fire mellemliggende praksisperioder, hvor skolebibliotekarerne afprøver forskellige læremidler på deres egne skoler. På seminarene får skolebibliotekarer og it- vejledere både faglige input, deltager i workshops, diskuterer, videndeler og eksperimenter videre med ideer til småprojekter på deres egen skole. De enkeltes resultater og deres refleksioner fremlægges løbende på projektets hjemmeside og i den interne First Class konference. Side 32 af 34

33 Når vi undersøger projektets effekter, ser vi bl.a. på følgende områder: Skolebiblioteket og skolebibliotekarens egen kompetenceudvikling Skolebiblioteket og skolebibliotekarens implementeringsstrategier og designs for nye tiltag på skolen Skolebiblioteket og skolebibliotekarens arbejde med kompetenceudvikling hos elever, lærere og ledelse Skolebiblioteket og skolebibliotekarens central forandringsagent i forhold til skolens pædagogiske udvikling. Skolebiblioteket og skolebibliotekarens egen kompetenceudvikling Vi ser på skolebibliotekets interne udvikling af tekniske færdigheder og viden i forhold til implementering og formidling af digitale læremidler og udviklingsprojekter på skolen. Vi ser på bibliotekarens udvikling kompetencer i forhold til vejledning af kolleger, afholdelse af interne kurser og undervisning af elever. Endvidere ser vi på bibliotekarens kompetencer i forhold til intern udvikling af biblioteket, skolebiblioteket og skolebibliotekarens implementeringsstrategier og designs for nye tiltag på skolen Vi ser på, hvordan skolebiblioteket implementerer nye tiltag og udviklingsprojekter i organisationen. Her undersøger vi, hvilke strategier og udviklingsdesigns skolebibliotekarerne benytter i forhold til skolens forskellige målgrupper. Skolebiblioteket og skolebibliotekarens metoder i forhold til kompetenceudvikling hos elever, lærere og ledelse. Vi ser på hvordan skolebiblioteket arbejder med kompetenceudvikling i forhold til elever, lærere og ledere, herunder forskellige måder, der samarbejdes på og i hvilken form, der formidles viden og færdigheder. fx: kurser, spot- møder, vejledning, infodokumenter mm. Vi ser også på i hvilke miljøer - virtuelle og fysiske som kompetenceudviklingen foregår i. Skolebiblioteket og skolebibliotekaren som central forandringsagent i forhold til skolens udvikling. Vi ser på bibliotekets rolle i forbindelse med udvikling af skolens læremiddelkultur, samt udviklingen af skolens vidensdelingskultur. Skolebiblioteket kan i forhold til eleverne bl.a. styrke deres tekniske kompetencer og deres it- og mediekompetencer jvf. faghæfte 48. Lærernes opgave er at tilegne sig tekniske, faglige og didaktiske kompetencer, der understøtter dem i udvælgelse, vurdering, didaktisering, iscenesættelse og evaluering de digitale læremidlers potentialer. Side 33 af 34

34 Læringscenterdidaktik Gennem projekter har vi fået indblik i hvilke udfordringer og opgaver, som skolebiblioteket i disse år står overfor og samtidig har vi forsøgt at lokalisere de særlige barrierer og drivkræfter, der kan have indflydelse på skolebibliotekets udvikling. Biblioteket er et knudepunkt for den digitale skole. Den kan kvalificere skolens brug af de nye digitale læremidler, nye læringsrum, nye læringsmiljøer. Den digitale udvikling åbner skolebibliotekets rum og de nye rum er fyldt med nye muligheder. Det er fysiske og virtuelle rum for oplevelser, faglig formidling og videndeling samt læringsressourcer, værksteder og medieprodukter. En læringscenterdidaktik opfatter vi som en didaktik, der skal vejlede skolebiblioteket i forhold til indretning, læringsmidler, læringsressourcer, vejledning og kompetencer i forhold til en realistisk tidshorisont og ud fra en overordnet strategi. Vi mener, at skolebiblioteket ikke længere kan forblive i den funktion, der hidtil har været tradition for på området. Skolebibliotekerne er på baggrund af den teknologiske udvikling, skolernes behov for pædagogisk nytænkning, samt nye samfundsmæssige krav (fx faghæfte 48) nødt til at nytænke og redefinere sig selv som en bærende del af skoleudviklingen. I Fælles Mål 2009 hedder det: Skolebiblioteket er et videnscenter med personressourcer, bøger, it, billeder og lyd. Skolebiblioteket skal give eleverne det, de vil have, men de skal også give eleverne det, de ikke vidste,de ville have. Og det skal inspirere og vejlede lærerne... På skolebiblioteket skal lærerne altid kunne hente inspiration og hjælp til at omsætte Fælles Mål 2009 til praktisk handling. Ovenstående udpluk viser en lille bid af, hvilke forventninger man kan have til skolebiblioteket. En læringscenterdidaktik er et refleksionsværktøj, der skal hjælpe skolebibliotekerne til at finde deres egne ben at gå på. Hvor er man nu, hvor vil man hen og hvordan kan man komme et velovervejet skridt videre. Side 34 af 34