Projekt Fremtidens Skolebibliotek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Fremtidens Skolebibliotek"

Transkript

1 Projekt Fremtidens Skolebibliotek - ressourcen til elevernes digitale penalhus Erfaringer fra et projekt, der satte fokus på transformation fra et analogt til et digitalt tankesæt. reference: K.261 Side 1 af 34

2 Indledning Af pædagogisk konsulent og koordinator på projektet Jan Brauer, Center for Undervisningsmidler, University College Syddanmark, Aabenraa. Projektets pædagogiske afsæt Skolebiblioteket er en dynamisk institution, der hele tiden er under forandring. Mange skolebiblioteker har da også taget den nye digitale teknologi til sig, og it- vejledere er blevet tilknyttet, eller man har efteruddannet skolebibliotekarer gennem PD moduler med fokus på it og medier. På trods af disse satsninger er det generelle billede, at skolen og dermed skolebiblioteket halter bagud i forhold til de forventninger, der stilles fra såvel elever og deres forældre som fra Undervisningsministeriet. Der bør derfor tænkes anderledes og strategisk for at leve op til de stillede krav. Skolebiblioteket har behov for et it- didaktisk design, der redefinerer indretning, læringsmidler, læringsressourcer, vejledning og kompetencer i forhold til en realistisk tidshorisont og ud fra en overordnet strategi. Projekt Fremtidens Skolebibliotek - ressourcen til elevernes digitale penalhus havde som mål, at dette skulle lykkes. I projektet deltog 13 skolebiblioteker fra Region Syddanmark. Projektet havde som afsæt Fælles Mål 2009 og havde som mål at flytte en række af skolebibliotekets aktiviteter fra den analoge til den digitale platform. Dette konkretiseredes gennem følgende delmål: Kompetenceløft for de deltagende skolebibliotekarer Redefinering af de fysiske rammer Redefinering af skolens læremidler og læringsressourcer til også at omfatte digitale læremidler Projektet var bygget op over Fælles Mål Faghæfte 48. Her defineres de mål, som skolens elever og dermed også deres forældre kan stille som krav til skolen og dermed til skolebiblioteket. Side 2 af 34

3 Det er ingen hemmelighed, at mange unge og deres forældre har den oplevelse, at som tiden går, så bliver afstanden mellem deres digitale hverdag uden for skolen og den hverdag, eleverne møder i skolen, større og større. Denne afstand har sin rod i mange faktorer. For det første virker teknikken ude på skolerne ofte ikke optimalt. Dette skyldes primært problemer omkring net- infrastrukturen og kan ofte tilskrives manglende ressourcer. For det andet er man nogle steder underlagt restriktive systemer, som gør, at det kan være svært at få nye programmer og andre it- væremåder i spil. For det tredje tillader de økonomiske ressourcer ikke altid de ønskede moderniseringer. Fremtidens Skolebibliotek har haft dette som et vilkår, og vi har defineret det som noget, vi ikke kunne gøre så meget ved på den korte bane. Vi har derimod forsøgt at tænke out of the box og formuleret det således: hvordan kan vi leve op til projektets formål på trods af forskellige benspænd. Projektet har haft en analytisk tilgang til transformationen fra det analoge skolebibliotek til det digitale skolebibliotek. Vi har således taget afsæt i de fire hjørnesten fra Faghæfte 48: Fokus på informationssøgning og informationsindsamling Fokus på produktion og formidling Fokus på analyse Fokus på kommunikation, videndeling og samarbejde Projektet var organisatorisk bygget op omkring fire 2- dages seminarer med mellemliggende afprøvningsperioder samt en afsluttende konference. På de forskellige seminarer har vi forsøgt at nå frem til mere holistiske tilgange til, hvordan den påtænkte transformation frem mod den digitale skole kan ske. Takket være støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier har det været muligt gennem fire inspirations seminarer af skabe basis for afprøvningen og forankringen ude på skolerne. Denne vekselvirkning mellem oplæg, diskussion, it- fagligt kompetenceløft og efterfølgende afprøvning ude på skolerne, har givet det fornødne momentum til den ændring, der er blevet konsekvensen af projektet. Benyt vores hjemmeside - og deltag gerne i dialogen på vores blog. Side 3 af 34

4 Center for Undervisningsmidler ser skolebiblioteket som den naturlige og nærmeste samarbejdsenhed ude på skolerne. Vi har haft stor fornøjelse af projektet og den entusiasme og vilje til forandring, som de deltagende skolebibliotekarer har fremvist. Inden jeg derfor med glæde giver ordet til de deltagende skolebibliotekarer, som på de næste sider vil fortælle om, hvad der er sket ude på den enkelte skole, skal jeg hermed fremsætte de konkluderende iagttagelser, som vi har noteret os på Center for Undervisningsmidler i Aabenraa. Konkluderende iagttagelser og opsamling Projektet viste at skolebiblioteket er parat og i stand til at gennemføre de nødvendige forandringer at det er ledelsen, der bør formulere strategier og visioner mens skolebiblioteket skaber den naturlige forbindelse mellem teori og praksis at forandringen bør ske gennem en redefinering af læremidler og læringsressourcer, læringsstrategier, indretning og kompetencer samt vejledning at flytte sig fra et analogt til et it- didaktisk design er ikke kun et spørgsmål om at vælge digitale løsninger fremfor analoge løsninger, men i lige så høj grad at forstå, at eleverne med den digitale revolution nu bliver designere af deres egen læring, hvilket stiller helt nye krav til de læringsstrategier, vi som lærere og skolebibliotekarer skal bruge dels for ikke at lade eleverne i stikken på det, vi kunne kalde the information highway dels for at sikre, at eleverne bruger de relevante værktøjer, der passer til den enkelte læringssituation. Side 4 af 34

5 Fremtidens Skolebibliotek nu også i Varde! Dette er den sande historie om 2 kvindelige skolebibliotekarers vej fra almindelige bogforvaltere til hardcore it- freaks og om, hvad der kom ud af at søge kommunens kompetencepulje om timer til dygtiggørelse i Web 2.0. AF Jette Jensen og Bente Østergaard På Lykkesgårdskolens skolebibliotek havde vi til indeværende skoleår søgt Varde Kommunes kompetencepulje om midler til at udvikle Web 2.0 på skolen. Kommunen begunstigede os med kr. til at afvikle et kursusforløb for skolens 3 skolebibliotekarer, så vi allierede os med CFU i Esbjerg og bad dem om at strikke et kursusforløb sammen til os. På det indledende møde med CFU i juni måned 2010 fik så yderligere et tilbud, vi ikke kunne afslå! Ganske kort tid før sommerferiens start havde Projekt Fremtidens Skolebibliotek modtaget et afbud fra en skole, og pga. dette blev vi på Lykkesgårdskolen tilbudt at deltage i projektet. Vi anede ikke, at der skulle sådant et projekt i gang, før Jacob Elholm fra CFU i Esbjerg præsenterede det for os. Han havde samtidigt fået mandat til at finde en anden skole, som kunne være interesseret i at deltage. Vi havde 2 dage til at tage stilling til, om vi turde springe ud i projektet - ja, for det var sådan, vi tænkte!! Kunne vi overhovedet begå os blandt sønderjyder og it- eksperter? ville vi falde totalt igennem? ville vi have bare en lille chance for at kunne følge med? kunne vi se os selv som coach, ekspert, rollemodel og mange andre fine ord, som blev nævnt i projektbeskrivelsen? Men på den anden side følte vi også, at det var århundredets chance for at komme bare lidt på forkant med skolens it- udvikling, og hvornår om nogensinde - ville vi få en lignende chance kvit og frit. Altså sagde vi JA TAK! Og wupti - nu havde vi ikke kun et 20 timers Web 2.0- kursus, men også et landsdækkende udviklingsprojekt at arbejde med. Et projekt, som ville arbejde ud fra de 4 hovedtemaer i Faghæfte 48 nemlig: Informationssøgning og - indsamling. Produktion og formidling. Analyse. Kommunikation, videndeling og samarbejde. Side 5 af 34

6 Dagen for første seminar oprandt, og vi mødte spændte meget spændte op med vores fine pc er i tøsefarvede tasker. Skuede hurtigt rundt i salen og observerede, at de fleste deltagere heldigvis så lige så spændte ud som os. Vi knoklede løs med foredrag, gruppearbejde, udarbejdelse af undervisningsforløb, aftaler for afprøvningsperioden osv., så da vi kørte hjem i bilen efter 1. seminar, var vi så forvirrede, at vi begge ønskede, at vi ikke havde meldt os til projektet. Heldigvis forsvandt denne følelse, da vi i løbet af de næste 14 dage fik sat struktur på, hvordan vi kunne bibringe vores elever viden i ovenstående punkter. De næste 2 seminarer har vi set frem til med spænding og glæde, for vi fandt jo stille og roligt ud af, at det slet ikke er så svært at håndtere, og at vi faktisk kunne meget mere, end vi regnede med. Vi har udvalgt bestemte klassetrin til at være prøveklud for vores projekter, og vi har valgt at lave arbejdsrum til de 4 discipliner på SkoleIntra. Derudfra håber vi, at skolens lærere selv får lyst til at gå i gang i deres klasser. Side 6 af 34

7 Men vi har ikke kun holdt os til at udvikle på de 4 hovedområder, for det skønne ved kurser er jo, at deltagerne inspirerer hinanden. Faktisk har vi ud over at lave arbejdsrummene bl.a. også fået lært eleverne om: PhotoStory, Skoletube, Digital Storytelling, SkoDa, EMU og hvordan man opretter mapper og gemmer på elevserver. Vi har valgt at undervise eleverne sammen med deres lærere, da vi ad den vej håber at gøre lærerne så trygge ved brugen af it, at de senere selv tør gå i gang. På vores skole har vi nemlig ingen pædagogisk it- vejleder, og mange lærere har derfor følt sig utrygge ved at bruge it- verdenens mange muligheder. Ud over ovennævnte har vi også indkøbt et Smart Board til vores skolebibliotek, hvor vi bl.a. vil vise elevprojekter, klip fra nye film og undervise i Web 2.0. Sidst men ikke mindst har vi udarbejdet en lokal medie- og it- plan ud fra vores erfaringer fra Projekt Fremtidens Skolebibliotek. Planen omfatter undervisning i forskellige it- discipliner fra 0.klasse til og med 9.klasse, og også her holder vi os til princippet om, at det er klassen sammen med deres lærer(e), der bliver undervist. Vi tror på, at eleverne (og lærerne) i løbet af et par år vil være betydelig mere selvhjulpne og nysgerrige omkring brugen af it i undervisningen, og vi er overbeviste om, at det er netop herigennem, at vi kan flytte skolebiblioteket mest. Vores funktion som skolebibliotekarer er gennem Projekt Fremtidens Skolebibliotek blevet udbygget til at vi fremover også skal være Lykkesgårdskolens pædagogiske it- vejledere. Som skolebibliotekar i en it- verden er det en umulig opgave at være på forkant med alt, hvad der rører sig på denne front, men vi er blevet bevidste om de utallige ressourcer, der er at hente. Men vi er også blevet bevidste om, at vi skal lære at begrænse os, - vi skal være omhyggelige med at sortere i de mange muligheder og vi skal nøje udvælge vores indsatsområder. Side 7 af 34

8 Jejsing Skole Vi var klar over at skolens brug af digitale medier, kræver at vi er åbne over for udviklingen af den digital, global og netværksorienterede verden - - Af Lisbeth Thorup Hansen Forløbet med det Digitale penalhus gav os en mulighed for at få tid/tage tid til at fordybe os trods en travl skolehverdag. Vi har i længere tid ønsket at etablere et tæt samarbejde mellem skolebibliotek- og it- vejleder funktionen, og her så vi en åbenlys chance for at komme godt i gang. Vi er en forholdsvis lille skole med tilsvarende få resurser, og med dette projekt ville vi få tilført midler fra staten til et område, som vi burde forholde os til uanset. Udfordringer i opstart Vi skulle finde nogle gode argumenter for at overbevise ledelsen om, at skolen skulle bruge så mange midler på projektet. Der var god forståelse fra ledelsen, men vi måtte vælge andre arbejdes- opgaver fra og fortælle kolleger, at f.eks. biblioteket fik halveret åbningstiden, og it- resursetimer blev afskaffet i dette skole år. Målet med deltagelsen i projektet var at styrke skolebibliotekets it- faglighed, men da vi tidligt i forløbet bliver klar over at vores skole skulle nedlægges, blev det nærmere en personlig opkvalificering, som vores nuværende omgivelser havde glæde af. Denne viden forventer vi at få brug for i Tønders nye skolestruktur. Faghæfte 48 Det at projektet tager helt konkret fat i faghæftet 48, har været udfordrende. Det kræver at vi sætter os ind i bl.a. analyse på et meget teoretiske plan, for derefter at udmønte en faglig teoretisk betragtning, der udmunder i en helt konkret handling i et undervisningsforløb. Siden skal forløbet evalueres, bl.a. ved at vende tilbage til begreberne i den teoretiske analyse. Vi akkumulerer viden i sådan et forløb, så det ikke kun handler om at få erfaring, men også om at blive teoretisk klog. Informationssøgning m.m Som en del af vores projekt besluttede vi os også for at invitere vores kolleger til nogle små spot kurser, hvor målet var at inspirere dem til at bruge forskellige læringsplatforme. Vi talte web- etik og snusede lidt til avanceret informationsøgning. Som opfølgning på vores spotkurser, lavede vi et spørgeskema på lærer- intra, for at få et indtryk af lærernes udbytte af kurserne. Side 8 af 34

9 Formidling Vi arbejdede med flere forløb, hvor målet var at vise elever og kolleger, hvordan it og medier kunne bruges til formidling af et produkt. I et af forløbene valgte vi bl.a. at arbejde med et gratis animations program "Monkeyjam beta version". Vi havde en forventning om at mediet ville fange eleverne med det samme, fordi de med meget enkle midler kunne lave et spændende produkt. Projektet ville vi afvikle i en emneuge hvor elever fra kl. skulle arbejde sammen i små grupper. Vi havde nogle startproblemer, fordi vi i Tønder kommune ikke lokalt kan installere programmer på vores pc- er, men da vi på skolen kun havde fire små notebooks, som kørte uden om netværket, installerede vi Monkeyjam på dem og fik lov til at købe fire webkameraer. I forløbet ville vi afprøve effekten af at have uddannet superbrugere, og derfor valgte vi en elev fra hver gruppe, som vi forventede kunne løfte opgaven. Superbrugerne fik et lynkursus på ca. 45 min. i brugen af Monkeyjam, og efterfølgende videoredigering vha. Movie maker. De færdige animationerne blev lagt på youtube, og embedet til skolens hjemmeside til inspiration for kollegaer, og forældre m.fl. kunne se elevernes produkter. Et andet forløb vi afprøvede var i 6.kl.i natur/teknik, hvor klassen skulle illustrere vandets kredsløb vha. Vuvox, som er et online præsentationsmedie og et godt alternativ til Powerpoint og Impress som eleverne normalt bruger. Et tredje forløb havde vi i 3.kl., som i en emneuge skulle arbejde med emnet kæledyr. Vi valgte at eleverne skulle bruge Photo story, som er et gratis billedpræsentationsprogram, som ligger på alle pc- er på skolerne i Tønder kommune. Fælles for alle tre forløb har været at vi virkelig har oplevet hvordan inddragelsen af it og medier virker motiverende. Side 9 af 34

10 Analyse Vi lavede nogle små forløb i 2., 3. og 5.kl omkring analyse af hjemmesider. I 2.kl. gennemgik vi i fællesskab nogle hjemmesider og i 3. og 5.kl. skulle eleverne to og to besøge nogle konkrete hjemmesider, og svare på spørgsmål mht. sidernes indhold,, forfatter, målgruppe mm. Erfaringer Vi er vendt tilbage til skolen, efter internat- kurserne, sprængfyldt med ideer og konkrete undervisningsforløb, som vi pinedød måtte udføre, da det skulle fremvises på det næste kursus. Vores kolleger er blevet mere bevidste om vores digitale kompetencer, gennem vores kurser og forløb med lærere og elever. En uges lån af det Fleksible klasserum fra Tress og Smart Table var en stor succes, alle så mange muligheder. Vi har skrevet en konkret ønskeseddel, som vi sender videre til den nye skole, der absorberer elever og lærere til sommer, da Jejsing Skole lukkes. I sammenhæng med Fremtidens Skolebibliotek, har vi fået mulighed for at afholde et Cfu- kursus i Web 2, på skolen med alle kolleger. Alt dette har været medvirkende til at give vores kolleger en anden holdning til skolebibliotekets opgaver, og de kompetencer vi kan bidrage med. Links Link til et eksempel på en animation med Monkeyjam og redigering med Movie maker, som vores elever fra 0. til 6.kl. har lavet i fællesskab. Link til et eksempel på en lille film lavet med Photo story af en elev i 3.kl. b3lq Side 10 af 34

11 Vodder Skole Af Irene Lautrup Baggrund Som bibliotekar på Vodder Skole, en lille skole med ca. 90 elever i klasse, blev jeg for et års tid siden opfordret af vores tekniske it- vejleder til at melde mig til projektet Fremtidens Skolebibliotek. IT- vejlederen mente, at skolen burde have et løft på it- området. Det kunne jeg kun give ham ret i mig selv inklusiv. Jeg meldte mig til projektet, og forventede at blive inspireret indenfor følgende områder: Ideer til skolebibliotekets indretning Inspiration til indkøb af nyt elektronisk udstyr indhold i biblioteksundervisning bibliotekarens rolle som inspirator overfor lærere Jeg foreslog at it blev skolens indsatsområde , og det var mine kolleger med på. Udfordringer I september fik vi at vide, at skolen måske skulle lukkes, når skoleåret var slut og dermed blev pengekassen lukket, og indkøb af nyt materiale blev umuligt. Derfor blev mit fokus mindre på skolebibliotekets indretning og mere på skolebibliotekarens rolle og biblioteksundervisningens indhold. Jeg havde også tænkt mig sammen med lærerne at lave en it- handleplan. Men pga. skolelukning blev det umuligt at tænke fremadrettet, og jeg har i stedet set dette projekt som en mulighed for at få prøvet nogle ting af. Kommune IT overtog fra august 2010 styringen af vores computere. De fratog de os rettighederne som administratorer, og vi kunne derfor ikke downloade andre programmer end dem, vi havde. Hvis vi derfor mødte nogle spændende programmer på kurset, måtte vi ofte finde et tilsvarende program i skyen. Projektet I første del af projektet var emnet: Informationssøgning og indsamling. Jeg valgte at lave 2 arbejdsrum i elev- intra med opgaver til informationssøgning et til mellemtrinnet og et til indskolingen. Derefter var jeg ude i klasserne og undervise i emnet. I indskolingen ser jeg det, som lærerens opgave at udvælge hjemmesider til eleverne, da de ikke selv har kvalifikationerne til at afgøre, om en side er anvendelig. Hos indskoling var mit fokus derfor, at eleverne skulle kunne finde rundt på nogle bestemte hjemmesider og finde svar på nogle spørgsmål. På mellemtrinnet var mit fokus at eleverne skulle finde de rigtige oplysninger ved at vælge præcise søgeord samt at vælge gode sider bl.a. ved at forholde sig til afsender og formål. Side 11 af 34

12 I anden del af projektet Produktion og formidling ønskede jeg at lægge noget af ansvaret for it- undervisningen over på lærerne. I forbindelse med at skolen i en emneuge skulle have det grønne flag, aftalte vi, at alle klasser skulle levere et digitalt produkt såsom lydfiler, billeder eller levende billeder. Disse produkter skulle så klippes sammen til en lille film om emneugen. Jeg tilbød derefter kurser i at arbejde med lyd, billeder og levende billeder, og det benyttede lærerne sig flittigt af. De blev afviklet inden emneugen, så de var klædt på til at løse opgaven. I selve emneugen var det op til lærerne, at der blev fremstillet digitale produkter. Det var en stor mundfuld for nogle af lærerne, der ikke følte sig godt nok hjemme på dette område. De gav dog efterfølgende udtryk for, at de havde fået noget ud af det, og de tvivlede på, hvorvidt det var sket, hvis de ikke var blevet presset ud i det. I kan høre nogle af lærernes kommentarer på dette link: Da jeg underviste i 6. klasse, havde nogle af eleverne nået at lægge musik ovenpå den mini- film, de fik lavet i Moviemaker og derefter offentliggjort den i Youtube. Det var derfor nødvendigt at inddrage ophavsret i forløbet, og de fik rettet filmen til dette: Mine erfaringer indtil da var, at det var enormt tidskrævende at undervise i it, og tekniske problemer gjorde sommetider, at eleverne ikke fik løst deres opgaver. Så i tredje del af projektet Analyse ville jeg prøve at fremstille nogle opgaver, der kunne klares på ca. 15 minutter, så det kunne bruges i bibliotekstimerne, hvor børnene efterfølgende kunne nå at bytte bøger. Derfor udvalgte jeg nogle hjemmesider, de skulle forholde sig til og printede dem ud. Til den første opgave skulle eleverne kombinere målgruppe og formål med de rigtige hjemmesider. I den anden opgave fandt jeg nogle gode og nogle mindre velegnede hjemmesider om emnet sundhed, og eleverne skulle vælge, hvilke af disse sider de ville bruge, hvis de skulle skrive om emnet. Derefter skulle de begrunde valg og fravalg. Side 12 af 34

13 Sidste del af projektet kommunikation, vidensdeling og samarbejde er på nuværende tidspunkt ikke afsluttet. Her vil eleverne fra 6. klasse på Vodder Skole og Rødekro Skole blive delt i grupper, og så skal de i fællesskab løse en opgave over nettet. Eleverne opretter 2 google dokumenter: et til kommunikation/chat og et til selve produktet. Fokus vil mest være på processen, hvor eleverne skal være opmærksomme på sprogbrug; hvad kan man tillade sig at skrive og hvordan får jeg bedst mit budskab frem, uden at det bliver misforstået. Produktet er knap så væsentligt. Inden emneugen skal der arbejdes med webetik, og her er der masser af inspiration at hente på emu. I forbindelse med projektet har vi haft mulighed for at låne og afprøve nyt udstyr bl.a. et smart table og et apple experimentarium. Experimentariet var til at fremstille animationsfilm og bestod af 3 Apple computere med kameraer til. Flere lærere kastede sig ud i at bruge det, og 6. klasse brugte animationsfilmene til at lave fortolkninger af romanen Olines sang. Udover det, blev det flittigt brugt i frikvartererne, hvor eleverne eksperimenterede med at løse opgaver og lave film. Eleverne var meget skuffede, når udstyret skulle afleveres igen. Side 13 af 34

14 Handleplaner Som jeg allerede har nævnt, blev det ikke til nogen færdig afprøvet handleplan i denne omgang. Men det er vigtigt, at skoler har en digital handleplan. At man i fællesskab har aftalt, hvordan man vil overholde målene for it. En god ide er at fastlægge nogle obligatoriske forløb på de forskellige årgange, hvor lærerne havde mulighed for at få hjælp af it- ressourcepersonen. Her er et bud på, hvordan den kunne se ud: lydforløb i 1. klasse Billedforløb i 2. klasse E- kommunikation i 3. klasse Søgekursus og ophavsrettigheder i 4. klasse Videoforløb i 5. klasse Kursus i analyse af hjemmesider i 6. klasse It- ressourcepersonen deltager så på teammøder, hvor man i fællesskab gennemgår årsplaner. De obligatoriske forløb lægges ind, og ressourcepersonen kan give inspiration til, hvor der med fordel vil kunne anvendes digitale læremidler eller laves digitale produkter. Erfaringer Forskellen på vores skolebibliotek i år sammenlignet med sidste år ligger især i, at jeg i år har fungeret som ressourceperson indenfor it. Jeg har undervist en del på de forskellige klassetrin, og i takt med at jeg underviste eleverne, har lærerne også rykket sig og er blevet inspirerede. Kurserne har givet inspiration og jeg har stiftet bekendtskab med nogle programmer, jeg ikke kendte i forvejen. Jeg har efterfølgende måttet bruge meget tid på at sætte mig ind i dem. Desuden har jeg haft en del tekniske problemer, som jeg har lært at løse og er dermed langt mere kvalificeret til at undervise i og med it efter at have deltaget i projektet. I forløbet er jeg blevet ret fortrolig med faghæfte 48. Jeg ved nu, hvad eleverne skal kunne på de forskellige klassetrin, og jeg har fået en del ideer til, hvordan jeg kan undervise i de fire områder: informationssøgning, produktion, analyse og kommunikation. Side 14 af 34

15 At tage bestik og sætte sejl Af Henrik Waag, Lotte Juulsgaard, Orla Kristensen og Margrethe Dalgaard Broager Skoles skolebibliotek har deltaget i projektet Fremtidens Skolebibliotek i skoleåret 2010/11 udbudt af CFU/Aabenraa. Skolen valgte at tilmelde sig ud fra en betragtning om, at engang imellem er det sundt at scanne dagligdagen gennem udfordringen: kan det, der gøres nu, gøres anderledes, gøres bedre, gøres billigere eller måske slet ikke gøres længere. At det blev netop i dette skoleår er ikke tilfældigt. Dels raser der en voldsom debat om, hvad og hvordan i det hele taget i den danske folkeskole. Dels er der sket en stor udvikling med it- teknologi, siden skolebiblioteket sidst lavede større ændringer i sin dagligdag. Endelig er bestyrelsen, ledelsen og lærerkollegiet for tiden optaget af en debat om netop vores skoles værdigrundlag. Side 15 af 34

16 Det er selvfølgelig klart, at de centrale bestemmelser som folkeskolens formål og de fælles mål, er de mest betydende aktører, når undervisningskursen på en skole skal lægges. Men lokalt er skolens egne værdier ganske vigtige, når vi skal trimme skolebibliotekets indsats. Værdidebatten hos os synes at ende med en formulering, hvor begreberne faglighed, oplevelse, ansvarlighed, udvikling, kreativitet og anerkendelse spiller en central rolle. Vi har derfor valgt at kigge på, hvordan de discipliner, vi har været igennem på projektet Fremtidens Skolebibliotek tager sig ud i forhold til skolens værdier. Eller sagt på en anden måde: Hvordan prioriterer vi fremover vores daglige dont, set i forhold til både vores nye viden og vores nydefinerede værdigrundlag. Faglighed: Den lettilgængelige, hurtigt opdaterede netviden, presser nu for alvor fagbogen i skolebiblioteket. Mange af de kvadratmeter, der nu rummer (forældet) faglitteratur, kan inddrages til andre formål. Vi arbejder med at få skaffet et antal pc ere opstillet på hæve/sænkeborde, som skal udgøre en vidensskranke, som elever og lærere hurtigt selv, eller med skolebibliotekarens hjælp, kan bruge, når der skal findes, udvælges, sorteres og anvendes fakta. Større og større dele af undervisningsmiddelkontoen går allerede nu til abonnementer på faglige portaler. Alene i den periode, Fremtidens Skolebibliotek - projektet har løbet, har vi tegnet nye vidensabonnementer for over kr. Anerkendelse: Vi anerkender, at børn har forskellige læringsstile, det medfører, at vi som skolebibliotek er nødt til at tænke i andre undervisningsmaterialer og en anden indretning af biblioteket. Vi vil derfor i vores fremtidsplanlægning tænke dette ind efterhånden som økonomien giver plads til de nye tiltag i form af IT, læringsmiljøer mv. Fremtidens Skolebibliotek - projektet har vist os nødvendigheden af, at vi viser en række nye digitale præsentationsværktøjer, som f. eks. Vuvox, Prezi og Podcast. En bred vifte af muligheder giver eleverne mulighed for at vælge netop det værktøj, som passer til både indhold og stil. Oplevelse: Vi håber på, at vi på sigt kan få en bedre indretning på skolebiblioteket, der tager højde for de forskellige læringsstile. Via udviklingsprojektet Fremtidens Skolebibliotek havde vi lånt møbler fra TRESS, hvilket var en stor succes. I den periode vi havde møblerne, oplevede vi, at der kom flere børn på skolebiblioteket også i frikvartererne. Der blev læst meget mere på skolebiblioteket, end vi før har oplevet. Derudover lånte vi et Smarttable som indbød til collaborativ læring. Dette blev også flittigt brugt både i timerne og frikvartererne. Her strømmede børnene til for at prøve de nye programmer, og mange synes godt om at bruge hænderne til ny indlæring og nød den måde, man skulle samarbejde på for at løse opgaverne. Digital streaming f. eks. spille- og kortfilm via Filmstriben og CFU Film og TV, giver allerede nu adgang til uhyre lettilgængelige oplevelser. Side 16 af 34

17 Udvikling: Skolebiblioteket vil blive en aktiv medspiller, når der på skolen skal udvikles nye måder at organisere læring og formidling på. Vi ser helt klart, at udviklingen går mod medieverdenen og væk fra de fysiske fagbøger. Vi får mere og mere fokus på at vidensdele, og f.eks. Intra- arbejdsrummene og Skoletube er fortrinlige redskaber til dette. Derfor er vi i det små gået i gang med brug og formidling af disse. Kreativitet: Vi skal lære elever og kollegaer nye måder at formidle viden på. Vi underviser dem i Vuvox, Prezi, Animation, videoproduktion, lydproduktioner og podcast. Vekslende udstillinger, f.eks. emner der tages op på forskellige årgange og her tænkes også på animationsudstillinger. Små kreativitetsværksteder, f.eks. digitale- boganmeldelser både som levende billeder og lydpodcasts. Til dette har vi fået lavet et lille studie på skolebiblioteket, og vi er godt i gang med at lave en digital bogbank, ligesom vi har indretningsplaner klar til animationsværksteder både i billedkunst og på skolebiblioteket. Ansvarlighed: Vi er bevidste om, at der skal står udstyr til rådighed, og det skal være nemt og enkelt at gå til, men det betyder også, at vi skal opøve lærere og elever i ansvarlighed i forhold til de ting de låner og får overholdt booking og deadlines for aflevering, vi er trods alt en stor skole og mange mennesker har adgang til vores udstyr. Derudover vil vi gøre det obligatorisk, at vores elever på skolebiblioteket bliver kritiske brugere af hjemmesider. Vi vil give dem et analysekursus i brugen af disse, så de lærer at sortere i, hvad der er brugbare, lødige sider, og hvad de ikke bør beskæftige sig med i skoleregi. Vi som skolebibliotekarer er ansvarlige for at få videregivet vores viden og ansvarlig for at tilegne os ny viden om teknologisk- læring, vidensdeling, vejledning og formidling. Dette bliver en af vores fornemmeste opgaver på vores nye læringsskib. Side 17 af 34

18 Skolebiblioteket som skolens læringscenter Af Lene Pagh, Brundlundskolen og Pædagogisk UdviklingsCenter (PUC), Aabenraa Kommune og Inger Overbeck, Brundlundskolen Hvad var baggrunden for, at I meldte jer til udviklingsprojektet? I Aabenraa Kommune arbejder vi for udvikling af skolebibliotekerne til læringscentre. Skolebiblioteket skal indgå som en central del af skolens læringsmiljø og fungere som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Læringscenterteamet skal være inspirator og sparringspartner og virke igangsættende i forhold til skoleudvikling selvfølgelig også når det drejer sig om IT og medier. Det er lidt af en udfordring for en generation af skolebibliotekarer, der er digitale indvandrere og ikke har fået de digitale medier ind med modermælken, men møjsommeligt må kæmpe for at tilegne sig de digitale kompetencer, som vores elever håndterer med den største naturlighed i verden. Men det gør vi gerne! Vi gør det, fordi vi tror på, at IT og medier rummer motivation og nye muligheder for differentiering og læring, så alle elever kan støttes og udfordres i alle fag uanset fagligt niveau. De senere års forskning understøtter også denne tankegang. Vi gør det for at erhverve nødvendige IT- kompetencer, og fordi vi helt konkret har et stort ønske om at fremme digital læring og tænkning på Brundlundskolen og i hele Aabenraa Kommune. Som konsulent har jeg fået inspiration, viden og kompetencer, som kunne videreformidles i vores kommunale udviklingsprojekt: Fra skolebibliotek til læringscenter : 1.del. Udbredning og implementering af digitale læringsressourcer. Hvordan?" 2.del: Skolebiblioteket på nettet. Sidste år deltog vi i CFU- projektet Podcast din læselyst med stort udbytte og vidste bare, at vi måtte være med igen. Hvilke udfordringer stod I overfor ved starten af projektet i forhold til projektets idé? Selvfølgelig har der været mange udfordringer undervejs. Først og fremmest tekniske problemer, men også vore egne manglende IT- kompetencer. I starten havde vi en uafklaret skolestrukturdebat, som endte med en beslutning om nedlæggelse af Brundlundskolen. Dermed faldt også indkøb af interaktiv tavle til skolebiblioteket på jorden. En idé, som vi bestemt vil kæmpe for på den nye skole. Vi vidste, det ville blive svært at finde tiden i en travl hverdag og valgte derfor at arbejde fast med projektet hver mandag i op til 4 timer plus alt det løse. Den faste arbejdstid og det, at vi hele tiden var to til at støtte hinanden, har været uvurderligt i op- og nedture. Side 18 af 34

19 Refleksioner over projektet og faghæfte 48 Det er vores indtryk, at faghæfte 48 kun i begrænset omfang er medtænkt i lærernes undervisning, og at ganske få lærere anvender Web 2.0 teknologier i den daglige undervisning. Det må vi gøre noget ved. Grundlaget for den nyligt opdaterede udgave af Junior PC- kørekortet er kravene til it- og mediekompetence og digital dannelse beskrevet i Faghæfte 48. Ud fra faghæftets temaer har man formuleret og samlet kravene til elevernes it- og mediekompetence i trinmål for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Det er oplagt at anvende Junior PC- kørekortet direkte eller bruge det som inspiration, når der udarbejdes nye kombinerede læseplaner for bibliotekskundskab, IT og medier. På baggrund af Fælles mål og faghæfte 48 skal der udarbejdes en overordnet evt. kommunal IT- strategi. Arbejdet med Fremtidens Skolebibliotek har endnu engang påvist, at læringscenterteamet skal have forskellige kompetencer - som minimum uddannede skolebibliotekarer og IT- vejledere. Handleplaner som I har iværksat med henblik på implementering på skolen Konkret har vi alene og sammen med elever og lærere arbejdet med f.eks. Audacity, SkoleTubes, SkoleBlogs, Prezi, Wix, Skoleintra og arbejdsrum, hjemmesider, animation og beretterrmodellen, kommunikationsmodeller, informationssøgning på nettet, kildekritik og Netpilot, E- twinning, Smarttables og fleksible læringsmiljøer. Vi har involveret skolelederen og informeret om projekter på SkoleIntra, på KU- møder, på fagudvalgs- og teammøder, på pædagogisk råds møder og i vores daglige arbejde på skolebiblioteket og i klasserne. Vi har holdt spotkurser og små undervisningsforløb for både elever og lærere i klasselokaler, på skolebiblioteket og i studie- og værkstedsområder på skolebiblioteket. Skolens digitale betalingsabonnementer har vi forsøgt at udbrede større kendskab til på mange forskellige måder. Vi har forsøgt at skabe udvikling within reach f.eks. anvende kendte Side 19 af 34

20 værktøjer som Skoleintra, og så gøre det mere up to date i sin udtryksform ved at embedde f.eks. film, som er lagt op på SkoleTube og ved at præsentere arbejdsrum, digitale emnekasser selvproduceret eller importeret fra Materialebasen. Vores mange erfaringer fra hele projektet vil for os fungere som input til en kommende ny IT- strategi. Det er et håb, at vi kan flytte vores fokus fra at tilegne os kompetencer til at tænke IT- didaktisk i et større, udviklingsorienteret perspektiv, der involverer hele skolen. Erfaringer hvordan har projektet flyttet skolebiblioteket Fremtidens Skolebibliotek har først og fremmest givet os et stort kompetenceløft i forhold til IT og medier. Det har givet os en ændret IT- terminologi og uden tvivl større selvtillid på området. Vi har samarbejdet og vejledt lærere, som havde lyst til at kaste sig ud i nye projekter. Den fremtidige udfordring bliver selvfølgelig at nå en bredere målgruppe. Vi har fået en ny tilgang til IT á la Karen Levinsen, som påpeger det umulige i at få et kursus hver gang, der kommer noget nyt! Man må kaste sig ud i det, lær selv, eksperimentere, genkende strukturer fra noget kendt og prøve sig frem. Det har vi lært med god hjælp fra CFU, LærIT og hinanden. En anden vigtig opgave er at gå fra fascinationen af de digitale læringsressourcer til et kvalificeret og kritisk materialevalg, der også omfatter de digitale læremidler. Der er brug for den professionelle skolebibliotekar, som fungerer som vejleder, men der er også brug for en tydelig ledelse, der kan gå foran i udviklingen af den digitale skole. Jeg sidder netop med projekter til Aabenraa Kommunes kulturelle rygsæk, hvor et af tilbuddene vil blive skriveværksteder med Cecilie Eken kombineret med at klasserne blogger på LærIT s SkoleBlogs et kommunalt tilbud, som direkte er inspireret af vores igangværende litteraturprojekt på Skoleblogs. CFU s IT konsulenter har med Fremtidens Skolebibliotek fundet en ideel måde at skabe udvikling på: En gennemgående positiv og hjælpsom indstilling til deltagerne, 2- dagskonferencer med faglige oplæg, workshops, oplæg fra deltagerne og ikke at forglemme den uformelle læring, der foregår i pauserne og i en sen nattetime. Vigtigt er også udlån af udstyr og de mellemliggende afprøvningsperioder understøttet af kurser, den elektroniske konference, hjemmesiden og bloggen. På mange måder har Fremtidens Skolebibliotek været en konkretisering og en afprøvning af udviklingstanker, som også kommer til udtryk i temahæftet "Skolebiblioteket som skolen læringscenter" fra Danmarks Skolebibliotekarer. Det har været særdeles lærerigt og udviklende at være med. Link til produktioner og visualisering af projektet Skolebibliotek Side 20 af 34

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter , 2013 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Klassens IT og medie checkliste Indskoling

Klassens IT og medie checkliste Indskoling Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Mål De nationale mål for folkeskolereformen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Pædagogisk læringscenter Bjedstrup Skole og Børnehus 04-12-2011

Pædagogisk læringscenter Bjedstrup Skole og Børnehus 04-12-2011 IT handleplan Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Bjedstrup Skole & Børnehus. Efter hvert skoleår evaluerer de ansatte på skolen IT-handleplanen på form og indhold, og den tilpasses

Læs mere

PLC P Æ D A G O G I S K L Æ R I N G S C E N T E R P Å A M A G E R S K O L E N

PLC P Æ D A G O G I S K L Æ R I N G S C E N T E R P Å A M A G E R S K O L E N PLC P Æ D A G O G I S K L Æ R I N G S C E N T E R P Å A M A G E R S K O L E N VORES VISION PLC er et levende sted, som skaber og understøtter interesse, lyst og læring Velkommen på skolebiblioteket Kært

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

IKT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 2013-2014

IKT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 2013-2014 IKT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 2013-2014 Table of Contents [hide] 1 IT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 1.1 Undervisning i, med eller gennem it et historisk rids

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Kompetenceplan for LC-netværket

Kompetenceplan for LC-netværket Kompetenceplan for LC-netværket År 2012-13 Dato: 13. juli 2012 Kompetenceplan for LC-netværket 2012-13 Oversigten på næste side indeholder datoer, tidspunkter og kort information om indhold/tema for netværksmøderne

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Sprog SPROG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011 Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5

Læs mere

ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN

ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN Medielæseplan: Formålet med undervisningen er: - at støtte og udvikle elevernes virke-, læse- og lærelyst - at eleverne udvikler tidssvarende it og mediekompetencer - at lære

Læs mere

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et

Læs mere

Aftale om akkord vedr. arbejdstid på pædagogisk servicecenter ved skolerne i Ikast-Brande Kommune

Aftale om akkord vedr. arbejdstid på pædagogisk servicecenter ved skolerne i Ikast-Brande Kommune Denne aftale er en minimumsaftale. Der kan mellem skoleleder og tillidsrepræsentant aftales, at der afsættes yderligere tid til pædagogisk servicecenter. Der afsættes tid til pædagogisk servicecenter efter

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Hvad er Højby Skole. Spydsspidsskole inden for IT. Mange projekter de seneste år

Hvad er Højby Skole. Spydsspidsskole inden for IT. Mange projekter de seneste år Højby Skole Hvad er Højby Skole Spydsspidsskole inden for IT Mange projekter de seneste år Organiseringsformen IT-udvalg med ledelse IT-superbruger Mange dygtige lærere didaktisk og ITmæssigt som har fået

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Sølvgades Skole. Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE. Tirsdag d. 13.01.2015 kl. 17.00 19.30

Sølvgades Skole. Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE. Tirsdag d. 13.01.2015 kl. 17.00 19.30 Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE Tirsdag d. 13.01.2015 kl. 17.00 19.30 Til stede: Nina Alleslev, Signe Christensen, Thomas Pinndal, Jonas Alstrøm, Barabara Budtz Haller, Kim Paulsen, Pia Sandager, Lone

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole?

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole? Resultater af CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse 2012 - for CFU i UCL Undersøgelsen er delt ind i fire hovedområder, hvorunder der spørges ind til CFU ernes forskellige ydelser. Områdernes

Læs mere

I projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus.

I projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus. Læringprojekt multimodalitet, 4.årgang - et samarbejde mellem Hatting skole, Torsted skole og Pædagogiske UdviklingsCenter BØRN OG UNGE Pædagogisk Udviklingscenter, Horsens Jyllandsgade 16 8700 Horsens

Læs mere

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen Videndeling Pit-vejleder uddannelsen Dorthe Koch 16-04-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Definition af videndeling... 3 Hvilken viden er det relevant at dele?... 3 Hvorfor anvende videndeling

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...

Læs mere

Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse

Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse Konklusion: Projektet har styrket det lokale samarbejde, og i alle tre kommuner vil samarbejdet fortsætte efter projektet. Deltagerne

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK

RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK RAMMER FOR FRIE GRUND- SKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK Projektet Digital projektdidaktik er et omfattende udviklings- og forskningsprojekt

Læs mere

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse www.digitalkompetence.blogspot.com www.skolenibevaegelse.nu Indholdsfortegnelse 3 Om denne pixibog 4 1. Brug dine elevers digitale ressourcer

Læs mere

Nutidens digitale folkeskolen

Nutidens digitale folkeskolen Nutidens digitale folkeskolen Af Lars Grønlund Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER 2 Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012

Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012 Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012 Indledning Formål med tillægget Dette tillæg anbefaler veje til at bringe skolerne videre frem mod de mål, der blev opstillet i "IT strategi 2011-13". Tillægget

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE

VIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE VIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE OVERORDNEDE MÅL...2 MÅL FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER PÅ VØS...2 Læringsmiljøet omkring PSC...2 PSC og

Læs mere

Digital strategi i paddehatten

Digital strategi i paddehatten Digital strategi i paddehatten Revideret april 2016 1 Digital strategi for Paddehatten Vejle Kommune forventer at alle dagtilbud i løbet af 2015 tager stilling til hvordan de vil arbejde med disse overordnede

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Årsplan for pædagogisk læringscenter 2011 2012

Årsplan for pædagogisk læringscenter 2011 2012 Årsplan for pædagogisk læringscenter 2011 2012 Hvad kan PLC gøre for dig PLC s årsplan indeholder emner, tilbud og aktiviteter for det kommende skoleår. Vi kan indgå med kurser for eleverne (photostory,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1. Videndeling

M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1. Videndeling M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse viden M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1 M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse Indholdsfortegnelse Præsentation af skolen udfordringen historisk

Læs mere