Bilag nr. 2 Semi-struktureret interview-guide: Emne: Dagligdagen Emne: Jeres arbejde med udvikling Emne: Arbejdsmæssige udfordringer

Transkript

1 Bilag nr. 1 Anonymitet i forbindelse med observationsstudie til K1 RUC projekt: Børns kønsidentitet Du vil være anonym i forbindelse med din deltagelse i observationsstudiet på følgende måde: Vi anvender ikke dit navn i projektrapporten Vi anvender ikke de navne/steder/andre private oplysninger du måtte nævne undervejs i projektrapporten Du har mulighed for at læse transskriberingen/notaterne af studiet inden aflevering d. 15/ Du har mulighed for at læse den endelige projektrapport efter aflevering d. 15/ Projektrapporten vil være offentlig tilgængelig, men transskriberingerne med navne vil ikke være offentlig tilgængelige Dvs. at de eneste personer, der kommer til at vide, hvad du har sagt, er gruppens 4 medlemmer I den offentlig tilgængelige projektrapport, vil det du/i har sagt ikke kunne spores tilbage til dig/jer Vi sletter eventuelle lydoptagelser/filmoptagelse, når projektet er færdigskrevet Underskrevet af: Katja Rohde, Cecilie Kim Nimb Williams, Helena Heõinsdóttir Á Krákusteini og Mia Holm Hansen 1

2 Bilag nr. 2 Semi-struktureret interview-guide: Hej Respondent 1 Interviewformen er meget løs, et semi-struktureret interview, hvor vi egentlig er mest interesseret i, at du fortæller om, hvordan jeres institution fungerer, jeres arbejde med køn og om dine erfaringer og tanker inden for nogle få emner eller temaer. 1. Emne: Dagligdagen Hvordan forløber jeres generelle dagligdag i institutionen? 2. Emne: Jeres arbejde med udvikling Hvordan i som institution arbejder med børnenes udvikling, og hvilke tanker/forståelser om dette i bygger det på bare i korte træk, hvordan i anser jeres arbejde som medvirkende til børnenes udvikling? Og hertil, hvordan i arbejder med køn har i taget nogle kurser herom, og hvordan og hvorledes forholder i jer til kønsdynamikkerne? 3. Emne: Arbejdsmæssige udfordringer Har der været nogen bestemte problemstillinger, der er gået igen? Eller nogle arbejdsområder i har skulle bruge flere kræfter på? Er nogen af dem kønsbestemte? 4. Emne: Dine erfaringer og tanker Hvordan er din forståelse af kønnenes betydning for børnene? Og hvordan tænker du, at kønsrollerne og/eller de biologiske forskelle påvirker børnenes adfærd generelt? 2

3 Bilag nr. 3 Interview pædagog i børnehaven H: Respondent 1 K: Interviewer 1 HK: Interviewer 2 1 K: Vi ville gerne høre hvad du tænker, det er meget løst, høre om dine erfaringer, det er meget løst. Og hvis du kommer ind på det du føler du skal komme ind på så er det endelig bare det. H:Ja, jeg vil jo gerne, altså snakke om det med køn i forhold til jeres projekt, altså så det ikke bliver så mainstreem pædagogik. K:mummm ja H: Og jeg synes det er nogle super relevante spørgsmål i havde. (.) K: Altså den første er altså den med dagligdagen, det er mere for at, at have nogen viden om altså institutionen kører, og fungere og sådan, så vi har noget og alt baggrundsviden, før vi tager ud og observere., ja. H: Ja, men det er en skovbørnehave, og det er sådan at huset her, er rammen for, øøø, inden vi går ud i skoven, og så er vi her til kl. er stykker, og så går vi i skoven her fra. Om formedagen der,. Vi åbner vi kl. 7, og der kan være meget forskelligt aktiviteter, noget kan være voksen styret og noget er meget løs lej, og det er så ud fra hvordan stemningen er ude i huset og hvor mange resurser vi er, emmm, der bliver brugt dette rum som er værkstedet, det kan godt bruges om formiddagen, altså når der er ryddet op. Og det er både for drenge og piger, emmm og, det kan være man øver sig i at save eller man bruger stemmejern eller bore eller hamre. Vi er ikke et hus som laver projekter, altså hvor vi, siger nu skal vi, have uge lege Roben Hood, eller nu skal vi lege flyver hele ugen, det er, vi er mere til det sociale, vi bruger rigtig rigtig mange timer på at arbejde med deres sociale relationer og der skal motivation med hinanden. K: Hvordan gør i det? H: Jamen det gør vi ved at, vi arbejder med inklusion, og derfor så er det det der at vi lege på tværs af grupperne, vi lege på tværs af kønnene, øøø, og det at vi ikke sætter lege i gang, men vi støtter op om de lege de er i gang i, det er den måde vi støtter op 3

4 omkring de sociale mønstre på. K: Ok ok, hvordan forsikrer at de sådan vil lege sammen? H: Jamen det er jo det med det, vi har en pedagogik der siger, jamen alle kan lege med alle, alle SKAL kunne lege med alle og,, hvis der kommer nogen og spørger om de må være med i for eksempel en prinsesse leg, så er det sådan at vedkommende skal have lov til at komme ind, de skal bare sørge for og finde ud af hvad er legen, hvad er reglen, omkring denne leg, og hvad kan jeg være i leg. Så kan man diskutere og snakke om hvad rolle man skal have i legen, men det skal være sådan, at alle skal kunne åbne dørene op for andre. Og det er for, at de ikke skal få den følelse af at det altid er de samme der leger sammen. Og så er er der nogen der siger, du må ikke være med og du må ikke være med. Og det er i forhold til når de skal over i skolen, så er det jo, det ved i jo også, at man arbejde på tværs i grupperne, æææ, uanset om man vil eller ej, så skal man kunne rumme hinanden som kammerater. K: Kan i få børnene til sådan, at acceptere det, gør de det, selv altså nu, hvor de lukker folk ind i deres leg eller? H: Ja, det synes jeg meget de gør, fordi de ved det er en regel, der er her i huset, det er at alle skal ku lege med alle, og hvis de ikke får lov til at komme ind i legen, så siger de jeg må ikke være med, og så kommer der en voksen og hjælper. Vi bruger meget tid på konflikthåndtering, øøø, netop for at, de har nogle redskaber når de skal i skole, fordi, det er meget meget vigtig og det det og hvis man er i gang med at lave et projekt, i forhold til at lave perler, så er det ikke resultatet af perlerne men processen i at her er vi i gang med at lave perleplader der er lige en konflikt der er noget her omkring kreativitet, jamen så går vi ud fra det. Vi går så meget, ud fra børnenes bord, tror jeg. Det er både drenge og piger som elsker perleplader og det er også i forhold til deres, det er noget med konstruktion i forhold til deres motorik, øøø, og det er også i forhold til det er noget stille aktivitet, det er rart, det er rigtigt rigtig rart for dem. K: Er det sådan, at børnene selv i gang med det, begge køn, altså de forskellige sådan? H: Ja, hvis vi præsentere det eller de spørger, jamen så, så tager vi udgangspunk i det. K: Ok, men sådan, du opfatter det som om drengene selv går hen og nu vil jeg lave en perleplade? H: Ja, Det gør de hver fald, det er rigtig sjovt, og pigerne elsker at snitte ude i skoven, og det er det der er så sjovt, ja. 4

5 K: Har du lagt til mærke om der er stor forskel i, hvor meget de vil lave, i de forskellige aktiviteter? H: Nej, det har jeg faktisk ikke. Det er således vi har en børnegruppe på 40, nej sludder på 43, og vi har faktisk kun 7 piger i alt og det er altså usandvanligt, at vi har så få piger i øjeblikket. Jeg vil sige for, at understøtte jeres projekt, så er det noget, JEG personligt eller fagligt bruger meget tid på og hjælpe pigerne på vej, fordi de netop har den, de, de syner ikke på samme måde som drengene gør, det er i hvert fald min oplevelse af det. De er meget selvhjulpne, øøø, de er, leger tit, øøø, i de stille, og det er ofte at vi ikke oplever deres konflikter, og det er noget som jeg synes der er interessant og det er det, jeg synes er interessant, er man undersøger det i forhold til jeres projekt. Jamen, hvad er det for noget der forgår mellem drenge og piger, konflikter mellem drenge de er meget defysiske, øøø, hvor de, de slår lige hinanden og så, så glemmer de det, de de, de får hjælp til at løse konflikten, og så glemmer de, og så leger de videre, enten sammen igen eller hver for sig. Og hvor pigernes konflikter de bliver mere emotionelle, de går ind og det, det er ligesom om det bliver ved med at trække lidt i dem, på en eller anden måde, det er fordi man biologisk er,., hjernen er jo, meget forskellige i forhold til piger og drenge, og det arbejder vi jo også meget med, i forhold til, at hvad er det for et center vi skal stimulere eller udvikle hos det enkelt barn. Og jeg synes at pigerne er jo, de er meget emotionelle, det er vi jo også voksne kvinder, det ved vi jo, øøø, og man kan sagtens sige, man kan, det det er sige sådan er biologien, men kan godt prøve at præge den til noget og stimulere nogle andre centre i hjernen. Øøøø, og det synes jeg, det er en stor udfordring, og det er ikke kun for mig, jeg ved bl.a. hos min studerende som også tit spørg, Respondenten jeg kan ikke finde ud af dette her, jeg kan ikke finde ud af disse konflikter i forhold til pigerne, fordi der er meget mimik i konflikterne, der er meget, det det kan godt være gamle konflikter der dukker op, æææ, og den der magtkamp der nogle gange kører mellem pigerne kan være meget svær og endelige at forstå. Og jeg har snakket en del om det med vores leder og hun siger nemlig at vi følelsesmæssigt prøve at gå med pigerne, for at finde ud af, hvad er det der forgår, æææ, så de også føler sig anerkendte i at det er en følelse de har i sig og det bruger vi rigtig rigtig meget tid på. Det med hvordan de føler.. K: I staden for bare at sige, hold nu op. 5

6 H: Ja præcis, vi snakker meget om det der nu bliver du ked af det, nu kan jeg se at du bliver rigtig vred, men også at anerkende at de har den følelse. Og det tror jeg er det som er vores, det er nok. Det vil jeg nok rose huset for, for det er vi ret gode til, ja det vil jeg sige. K: Hvordan har i sådan, er det et kursus i har haft i sådan forskellige udviklingstrin i forhold til kønnede eller fordi det er en ret bestemt pædagogik at gå ud fra. Det har der for eksempel ikke været de steder jeg har arbejdet, der har man ikke taget udgangspunkt i at pigernes og drengenes hjerne er lidt forskellige og kan forstå ting forskelligt? H: Nej det har ikke været nogle kurser, øøø, jo på en eller anden måde har vi, i det vi har en forældre der er ergoterapeut og hun har undervist, hun har haft nogle aftener med os, dels med os, men også med forældrene, øøø, hvor hun fortæller udviklingen i hjernen, ikke uden køns bestemt men bare udviklingen af hjernen og så kan man sige vi som pædagoger har en grundviden omkring, øø, en udvikling af børn og det er bare en ekstra viden vi får omkring hjernen, og det er ligesom det, vi har taget udgangspunkt i. K: Og det har været brugbart? H: Og det har været meget brugbart. K: Har det gjort forskel hvor mange år har du været her? H: Jamen jeg har været her ni år. (.) K: Hvordan fandt du den interesse med at blive pædagog? H: Jamen det var fordi jeg synes, jeg manglede noget, jeg manglede noget samspil med mennesker, øøø, og jeg synes det er spannende at arbejde med menneskers udvikling. HK: Jeg tænker noget helt andet, er der mange mandige pædagoger her? H: Vi har 2 mandige pædagoger, og vi er 3 kvindelige pædagoger, jaja. Og jeg ved ikke om det har noget at sige i forhold til børns udvikling her i huset, øøø, men måske i forhold til vores kommunikation med hinanden, øøø, den er meget direkte, øøø. Jeg har hørt at der er nogle steder hvor man taler om kvindefniser i børnehaver. Og jeg ved ikke om det er rigtigt, øøø, jeg har en hypotese omkring det, men i hvert fald er det således, det er en god tone vi har i huset, fordi vi har nogle forskellige perspektiver på livet, men også fordi vi har nogle affaringer i forhold til vores, øøø, mange af os har en før uddannelse end pædagog, så erhvervslivet har ligesom om en 6

7 grund pille her i huset, at vi alle sammen har prøvet noget. Der er en maler, en social og sundheds assistent, så er der en tømmer, som kan bruge alle de der vinkler, ja ja. K: Synes du det gør en forskel hvordan man er overfor børnene, om man er mandlig eller kvindelig pædagog, altså her på stedet, er der noget andet man laver med børnene, eller er det det samme,, eller griber man problemstillingerne forskelligt and? H: Nej ikke på grund af kønnet, nej ikke på grund af kønnet, det er simpelthen vores pædagogiske tilgang, øøø, hvordan man kommunikere også, der er vi jo også meget forskellige, nogle bruger mange ord, nogle laver måske teater, andre fortæller historie, så det har ikke med hvad køn (pædagogen) det er, det synes jeg ikke, øøø. Jeg oplever tit at når jeg snakker med nye forældre, så det de første de siger ej hvor er det dejlig,t at i har mandlige pædagoger og hvor jeg så siger ja vi har mange gode kompetente pædagoger, fordi jeg tænke, men det er også måske min tilgang til det, at jeg synes ikke det er vigtigt om det er en mandlig pædagog til deres dreng eller om det er en kvindelig pædagog. Det er jo ud fra hvilken dreng har jeg med at gøre, jeg mener, oplever ofte at mine mandlige pædagoger de kan sku også give omsorg, men det er altså mig der laver tomleringe ude i skoven, så på den måde kan jeg ikke sætte dette stereotype billede op. Og jeg synes det er interessant, når forældre, og noget jeg undrer mig over, hvor mange forældre sætter deres eget barn i bås, med at sige han er en rigtig bulderbasse eller hun er bare sådan en sød lille prinsesse. Og i forhold til inklusion, som jeg har arbejdet rigtig meget med og har noget grunduddannelse i. Der taler vi rigtig meget med stereotyper, mmmm, at man skal passe på ikke at sætte den der kasket på barnet, fordi hvis man gør det, så arbejder man også 130 ud fra det, det vil sige når jeg ser Peter her, er en bulderbasse så vil mit ubevidste arbejde ud fra at han er en bulderbasse. Så det er også når vi snakker om pigekonflikter og der er nogen der siger, dette her er pigefnidder så sker der noget hos mig, fordi hvad er pigefnidder, prøv at definere hvad er det vi snakker om, øøø, det er sådan en, det bliver sådan en mainstream, man kan ikke rigtig definere, hvad er det og der er bulderbasse gruppen af drenge, hvad er det. Man er nød til at gå lidt dybere ned i den der konflikt for at se, hvad er det der sker, ja. K: Ja og hvordan man specifikt skal løse det. H: Ja, nu fik jeg talt udover hvad vi laver i dagligdagen. K: Jo, det var egentligt mere om, der er nogle problemstillinger der er kønsbestemte, eller særlige arbejdsområder hvor man skal sætte lidt mere ind? 7

8 H: Øøøø, Jo jo, det vil jeg sige det er der nok. Der er jo meget, det som vi oplever, i forhold til drengekonflikter der er det meget det fysiske at de skubber til hinanden. Og det vil i også opleve, når vi går ud i skoven, at det er en del af deres naturlighed, at de kæmper eller de skubber, slår. Og hvor jeg nævnte før, at pigernes konflikt er meget følelsesladne, øøø, så på den måde, så jo så er der forskel, ja, var det svar på dit spørgsmål? K: Ja, men jeg tænker om, når du ser det, tænker du så fordi der er færre piger, så de, får deres specifikke måde at gøre tingene på, eller tror du bare noget at gøre med, forskel på køn. Nu der kun var 7 piger, det er heller ikke særlig mange? H: Nej det er det nemlig ikke, det ved jeg ikke, jeg ved det ikke? K: Så er det egentlig, tænker jeg, tror du at grunden til at der er så få piger er at forældrene mere sådan, end hvis de havde en dreng, de skal ud at løbe og lege? H: Ja, det tror jeg. K: Så de tænker ikke at en skovbørnehave er lege så god for en pige, tænker jeg bare hvis jeg skule være forældre eller mit barn skal have den bedste udvikling. Så ved jeg ikke om, jo personligt vil jeg nok vælge en skovbørnehave fordi jeg godt kan lide det der at man er fysisk, men jeg kan godt forestille mig, at mange forældre der tænker, nu er det en pige så er der ikke behov mere man ville tænke hvis man havde en dreng, nå en skovbørnehave så kan de løbe, være mere fysisk? H: Jamen jeg vil give dig ret i, at der er mange forældre til drenge, som siger jamen han elsker at være ude, og han er, han elsker at løbe, øøøø, men det er velovervejede forældre, der vælger en skovbørnehave, det er et aktiv valg, øøø, det kan være det, at man som forældre selv nyder rigtig meget af naturen, og vil gerne have at de lære omkring naturen, og det er børn som godt kan lide at være ude, det er forældre som ved, mit barn kan godt lide at være ude. K: Gør det at der ikke er så mange stille børn, måske? H: Det har vi ikke nogle af, det synes jeg ikke vi har nogle af, øøø. K: Så det er forældre der kender sit barn godt? H: Ja det synes jeg. Altså stille børn det er altså, hvad er stillebørn? Øøøøø, hvad er stillebørn? K: En lille bly viol. H: He en bly viol. K: Vi kaldte dem, de små blomster, det sidste sted jeg var. H: Jo jo, vi har nogle, vi har nogle som er, jo vi har nogle der er stille, men men,.. K: Men det er ikke på den forkerte måde, hvor man tænker der er noget galt? 8

9 H: Nej, og nej det det det, jeg vil sige vi har måske nogle børn der er sensitive i forhold til lyd eller i forhold til at komme ud i et kæmpestort rum ude i skoven, øøø, og kan måske godt regere, ved at der er så meget uro, men blød viol nej, det oplever jeg altså ikke. HK: Når man også tænker om sensitive og piger også måske lidt sårbare og om konflikter, tager man så, øøø, laver man så forskel på drenge som er sensitive, hvordan man griber det an, ikke fordi man siger det verbalt, eller tager man mere omsorg eller lidt mere hånd om en pige, om man ser lidt anderledes på piger og drenge ude i skoven eller her? H: Nej og det er det jeg synes, der gør, vi bliver faglige i huset, for netop at det er en dreng eller pige og lad os sige to sensitive mennesker så er det noget med at finde ud af hvad er det der gør at de bliver sensitive, det kan være i forhold til lyd det kan være i forhold til taktiksansen, øøø, det kan være i forhold til netop det store rum, men om det er en dreng eller pige, øøø, nej det er ud fra, hvordan de er som mennesker. Det arbejder vi rigtig rigtig meget med. Det som jeg oplever, er at altså specielt i garderoben, det vil i måske også lægge mærke til, hvis i når at se det, men hvor meget pigerne egentlig selv kan, tros de 3 år, 4 eller 5 år, øø, fordi de udviklingsmæssigt, de er bare en lille smule længere fremme, i dette station fra 3 til 6, hvor de kan finde ud af, at tage tøj på, de kan koncentrere sig, de husker selv at pakke deres rygsæk, øøø, de går ud at tisser og hvor drengene er meget mere ufokuseret, de dimser rundt, det vil i se, de dimser rundt, og så skal de lige lege, og så skal de lige skubbe til kammeraten. Og en besked at nu skal de hente deres rygsæk, der når de alt mulig hen der til og så kommer de tilbage uden en madkasse. Og det synes jeg, er interessant at iagttage, og hvor jeg har en viden om, sådan er drenge og sådan er piger, men det gør ikke at jeg som pædagog, siger at, nå ja pigerne klare sig selv, der går jeg ind og bliver opmærksom på, der er noget her som jeg skal være opmærksom på, og være omkring pigerne, fordi selv om de kan noget så skal de have min nærvær, de skal have min omsorg. Og det er det drenge søger os tit i forhold til jeg kan altså ikke, de kan ikke find ud at få sko på, og hvor pigerne spørger hinanden eller klare det selv. K: Når det er således, tænker du så, om det er noget med, hvor meget forældrene presser dem, til at gøre det der hjemme eller er det bare? H: Nu kommer vi til et spørgsmål, som jeg synes er yber interessant, fordi samfundsmæssigt, 9

10 hvordan ser vi vores køn, hvordan ser kvinder på deres eget køn, og hvordan ser mænd på deres eget køn? Og jeg synes jo meget, at medierne er med til at sætte os i bås, og der er meget diskussion om hvem gør, og hvad kvinder gør og sådan er mænd også, og sådan er kvinder jo også alle disse her Go morgen Danmark og Go`aften Danmark, hvor at, hvis man virkelig kigger igennem alt det her filter der er, så er der nogle roller, der helt automatisk der kører, øøø. Og jeg tror faktisk at der er rigtig mange mennesker der ikke er beviste om det, og derfor synes jeg også, at det er fedt at der bliver lavet sådan nogle projekter her, hvad er det der, vi rusker i nogle i nogle,, vi skal jo ruske i de her opfattelserne, det synes jeg altså lidt. Det er altså ikke således at jeg tænker at vi skal gå hen, du spurte til de svenske undersøgelser, hvor de simpelthen laver et køn lige eller neutralt, det er ikke det jeg mener, men jeg synes altså at man skal være mere bevidst om, hvad er det vi tænker, delt om os selv men også om hinanden. Og jeg opfatter jo ofte, øøø, når jeg kigger på en familie så opfatter jeg, det er min opfattelse, jeg lige får sagt, at jeg opfatte, øøø, ofte at piger har et lavere selvværd eller viser lavere selvværd lavere selvtillid og jeg tror det er fordi mange mødre, selv lider lidt af det, at de også har fået nogle roller tildelt hvordan de må agere i samfundet, og vi taler i dette her årti, rigtig meget om, at kvinder skal være direktør og komme ind i de store bestyrelser. Og jeg tror ikke, og jeg tror på en eller anden måde, at det sider så dybt inde i vores kultur, at det er sådan det er, at kvinder er på den måde og mænd på dem måde. Giver det mening det som jeg siger? K: Ja ja, men nu kommer du selv ind på det, i forhold til dette her spørgsmål, hvordan du tænker at kønsrollerne eller hvordan de biologiske forskelle har betydning for børnenes adfærd, hvordan ser du de forskelle? H: Nej prøv lige at spørge igen. K: Kønsrollerne i samfundet, hvordan de påvirker børnene, vs. hvordan de biologiske forskelle, hvordan spiller de sammen.? F.eks. altså hvis en datter kigger op på sin mor og så spejler jeg mig lidt i hende og så agere jeg sådan, men så er det også om de er biologiske eller om? H: Jeg tror jo, biologien, den har jo fuldt med os, det er meget svært fordi biologien er jo flere år tusinde gammelt, denne biologi og jeg tror hvis vi voksne ikke er bevidste, så køre der bare en hel ur gammel biologi på os. Og sætter måske, nu er jeg ikke selv forældre så det kan være svært at svare på måske, men jeg ser nogen mønstre hos fædre og mødre hvordan de agere, og hvordan de ser deres barn. Og den 10

11 der forventning om at piger ikke laver ballade, at piger ikke må blive vrede, øø, det synes jeg at jeg tit, de stutser over, hvis piger regerer rigtig aggressivt og blive rigtig rigtig vrede øøø. Det der, at anerkende dem som mennesker som de er, og styrke dem i det, det kan jeg godt mærke, at de har nogle forventninger til deres børn ud fra kønnet, det oplever jeg rigtig meget, ja. Og jeg tror også at der er mange pædagoger, der gør det ubevidst. Jeg tror det er meget ubevidst, det tror jeg. K: Når der et barn der ikke lige gør det køn de har, eller har nogle følelser der ikke lige er overensstemmelse med forældrenes forventninger, tænker du så, det er drenge der bliver straffet hårdest ved at træde udenfor, eller er det piger? H: Jeg tror det er meget forskelligt, jeg tror det er begge køn der bliver underkendt for det. Men det er også det der, jeg bruger meget tid på at fortælle forældrene, jamen hvad er det for et barn jeg har at gør med, der har vi at gøre med en dreng der er lidt følsom ud fra at han er en dreng og vi har en pige der er lidt bulderbasse, men det er også en personlighed de har og den skal de have lov til at have. Men jeg kan også godt høre forældrenes lidt skjulte bekymring over at de har et barn der er lidt mere anderledes ud fra deres køn, ja. K: Nu er der kommet en helt masse f.eks. jeg ved ikke om de har læst den artikel om at Lars Lykke gerne vil sørge for kønsopdelt klasse undervisning i folkeskolen? Nej. Han har også lige lavet det program hvor der er 100 med lidt besvær og ADHD og forskellige ting der bliver sendt på sommer skole og skal hives op igen, øøø, men han mener at vi skal kønsopdele folkeskolen, hvad synes du om de, nu har du sagt at du ikke synes kønsneutrale børnehaver er det fedeste? H: Nej, altså, jeg synes det er noget pjat, jeg synes virkelig det er noget pjat. Øøø, og det gør jeg ud fra at samfundet ikke er kønsopdelt, vi har nogle kolleger, som er modsat os, og jeg synes heller ikke, det at lave klasser for ADHD børn har nogen positiv udvikling som sådan, der kan være at nogle har svært ved at agere i fællesskaber generelt men jeg tror ikke det kan være udviklende, øøø, kun at være sammen med nogle der er piger eller drenge eller ADHD er. Jeg synes det er vigtig at man lære nuancerne i livet om man er det ene eller det andet, det er jeg ikke for, nej. Men det kræver jo, det kræver at der er nogle voksne, lærer som kan arbejde ud fra at der er forskelligheder og så kan det godt være at der skal være et fælles fag, der skal arbejdes hen imod men at forskellighederne skal kunne rummes. K: Så der skal være fokus fra lærernes side på at der er kønsforskelle, men det skal ikke være dissideret, nu deler vi jer op? 11

12 H: Nej ikke kønsforskelle men forskel på mennesker, ja. K: Men nu snakkede du om hjerneudvikling, og det forældrene har snakket om, om der ikke er noget der, du tænker at det skal man tage særlig forhold til når det er drenge og piger? H: Jo, det giver jeg dig ret i, men samtidiges kan man godt præge dem, på det modsatte af hvor de er henne, det synes jeg kan være interessant, for at, sige hvad er det, der skal til, for at drengene kan konsentere sig lidt mere, øøø, præge dem lidt, og samtidig med at få pigerne til lidt mere ikke være så emotionelle. Ikke fordi jeg tror, øø,. Man kan ikke ændre hjernens udvikling men man kan prøve at præge den til og sige at den her frontallappen skal måske stimuleres lidt mere hos drengene i forhold til, de er lidt mere impulsive i denne her alder, og det gør vi jo rigtig meget her, ja. Træner og træner, men selvfølgelig kan vi jo ikke biologisk til at gro hurtigere sammen, det kan vi jo ikke men vi prøver at præge det, ja. 12

13 Bilag nr. 4 Interview med lederen af børnehaven: 1:Interviewperson 1 2: Interviewperson 2 R: Respondenten 1: øhmm jo: Nu har vi jo det første punkt; Dagligdagen, den har Respondenten, ja R: ja, ja så det er mere sådan, om du kan uddybe lidt, hvordan i arbejder med børns udvikling og i forhold til køn. Om i har noget specielt... R: mener du sådan generelt eller vil du have den på køn? 1: udvikling på køn. R: udvikling på køn.. R: jamen umiddelbart, så, øøøøh, så mener jeg ikke, at der er nogen forskel. Altså så ser vi individet her. R: øøh og de udfordringer de har uanset køn, øh, vi ser jo også en børnegruppe, der på en eller anden måde tiltrækkes af køn 1: mm R: øh, så man kan sige, at vi adskiller dem ikke, bevidst, i køn her, der er nogle seancer, f.eks. i øjeblikket har vi noget mobberi kørende mellem pigerne, fordi vi oplever pigerne ikke kører så der, hvor vi oplever problemer, der går vi ind og snakker om kunne det være en fordel og tage kun pigerne og snakke om det R: øh, men eller mener jeg ikke, at vi køns-skeller her, det skal vi helst ikke. det gør de rigeligt selv, ja, det gør de jo nemlig R: ja. så det skal nok komme. så som udgangspunkt nej 1: nej. R: altså vi har diskuteret det for ganske nylig fordi vi havde en af vores kollegaer, der satte et projekt i gang, der hed; noget med negle og sådan noget for piger. 1: mm 13

14 R: og så havde vi en kæmpe diskussion om, om vi kunne tillade os at udelukke drengene fra det. 1: mm R: og det endte med, at det gjorde vi ikke, og der var faktisk også drenge med i det projekt, som gerne 30 ville have neglelak på 1: mm mumlen.. R: så det viste jo, at det var nok meget godt, at vi ikke gjorde det der, som et generelt, jeg tænker at når det er generelt projekter; tror jeg, at vi skal være meget varsomme med at kønsopdele. Fordi de skal nok få den kønsopfattelse selv, både hjemmefra og fra samfundet. Øh men vi har nogle udfordringer, altså, problematikker, som kunne være kønsspecifikke, så kunne det med fordel måske være, at vi gik ind og tog f.eks. pigerne, vi oplever, at der er uro i den gruppe. R: fordi uanset om vi synes det ene eller det andet, så kan vi jo se, at pigerne trækker sig sammen. Så 40 jeg tænker, at det primært, vi gør det, hvis vi oplever nogle udfordringer, der kan være væsentlige i forhold til køn. R: Ja 1: så det er kun i forhold til, hvis der kommer problemstillinger, at man trækker sådan.. R: sådan har det i hvert fald været indtil nu, og det tænker jeg, at det er sådan helt generelt, at vi arbejder sådan her. R: ja, 1: kan du sige sådan.., altså har du arbejdet i andre børnehaver eller andre R: ja, altså i specialområdet R: ja 1: okay, kan du se en forskel fra sådan, hvordan man arbejder med køn her og så til.. R: hmmm er der en forskel... 1: mere sådan, hvordan børnene måske interagerer sammen eller hvordan de gør kønnet? 14

15 R: nej, man kan sige, at det er jo lidt et dilemma tænker jeg nogen gange, som fagperson, at vi kan se de trækker sammen i køn. Altså pigegrupper - drengegrupper 1: mm R: oftest og det er sådan, har jeg også set på speciel området, og vi ligesom bliver kønsneutrale i vores tilgang til børnene. øøh. Og altså, men jeg tænker også,at det er vi nødt til at være som offentlig institution, uanset hvad vi mener R: så har vi egentlig en eller anden forpligtelse til at give tilbud til alle, men som sagt mener jeg også, at der er en anden forpligtelse til at udfordre.. R: så nej, Jeg synes egentlig ikke, at der er nogen forskel, altså jeg er selv ligeså meget kønsneutral, sådan her, som jeg gjorde på specialområdet, og nogle gange er det piger og drenge blandet nogle gange, nogle gange er det drenge, lidt afhængigt af aktivisterne 1; er det forskellige problematikker, der kommer i kønsbestemte grupper? R: ja, det er jo ikke videnskabeligt belæg for det her, men altså umiddelbart tænker jeg, at det virker som om, at den forskel der er på køn er, at drenge har en mere kontant afregning på deres udfordringer, hvor piger er lidt mere i følelsernes vold, og kan godt udelukke i flere dage. Hvor jeg oplever at drenge ordner det med det samme med en knytnæve eller et slag eller.. Så ja. Jeg tænker, at jeg sige, at hjernen, så er de mere nede i den primitive hjerne drengene i den her alder og pigerne er mere i den følsomme hjerne R: og det synes jeg, at jeg ser tegn på hver dag faktisk. Så det ville være mit svar okay, så det giver udslag i de her forskellige problematikker, der kan opstå R: ja så det er jo så også det, der giver dilemmaerne fordi, at der er jo forskel på kvinder og mænd og drenge og piger, også rent fysiologisk. Og jeg tænker, at det er nogen af de ting, der viser sig i deres måde at løse ting på også, deres fysiologiske forskelle. 1: Ja.. R: piger er også hurtigere udviklede, så de er også hurtigere klar til den emotionelle, men får det også som en del af deres opvækst. R: bevidst eller ubevidst, så har vi jo også kønsopdeling i vores samfund 15

16 R: så så, det ligger jo også, er det en lyserød barnevogn, altså farverne, der er mange ting, der bestemmer køn herhjemme 1: er de meget farvefokuserede her, altså børnene? R: aarh nej, nogle af dem kan jo ikke engang begreberne farver endnu, men de diskuterer det ind imellem; er det ikke rigtigt, at der findes. Den anden dag var der nogen, der sagde, er det ikke rigtigt, at der findes pige og drenge farver? og så spørger de så en. og så selvom jeg måske personligt kan synes, at det er der, så bliver jeg nød til at sige noget andet, næææ. Hvad du synes du der er pige og drenge farver, så prøver vi at sende den lidt retur, og det er jo klart, at hvis det barn nu kommer fra et hjem hvor blå er det og rød er bandlyst og for piger, jamen så vil det være det barnet spejler sig i ude i verden, men et andet barn, der helt sikkert havde en anden opfattelse, at det findes ikke. Så er nok et barn, der meget hjemmefra får at vide, at der ikke er nogen forskel på farverne 1:Er der det - er der børn, der kommer og siger, at der ikke er nogen forskel på farverne? R: ja det, der var lige en dialog mellem to børn, hvor vi blev indblandet, hvor han synes ikke, at det, det var to drenge faktisk, han synes ikke, at der var noget, der var drenge og pige farver, og hvor den anden var helt klar på, at der drenge og pige farver, og deres diskussion endte med, at de spurgte en af os, om vi synes det. 1: hmm R: så det var meget interessant, det var i starten af ugen, der var en sådan, de popper op indimellem, for der er ingen tvivl om, om vores, vores specielt drengene, synes jeg, øøø, jeg hører det en del fra, pigerne har det måske, en del nemmere i vores samfund i dag, de har fået lov til at tage bukser på, og kan måske gå med det hele, hvor drengene er lidt mere ekskluderet i de ting i vores samfund 1: emmm R: det er igen, der er en kontant afregning hos drengene ikke 1: jo R: øøø, mænd tror jeg også, ude i vores samfund, omkring disse ting. Man er bøsse hvis man det på og; der kører mange af de skels ting, stadig i vores samfund generelt, og hos familierne 1: det er svære for drenge, ligesom at gå ud over den der lidt? 16

17 R: ja, det er hvert faldt noget, ja, noget jeg tænker, ja det er lidt mere i spil hos drengene, end hos pigerne, de har et større spillerum. Altså deres, altså pigernes frigørelse har været fuldendt, hvor drengene måske aldrig helt fået den. R: det er i hvert fald en hypotese eller en teori jeg har 1: men, nu nu der er kommet så helt vildt mange artikler på det sidste R: ja har jeg godt set både med det kønsneutrale børnehaver i Sverige f.eks. men der er også,. Der er en skole i Danmark der kønsopdeler, øhh R: ja 1: hvor man dicideret har lavet forskellige indgange til de forskellige køn så de absolut ikke har noget med hinanden at gøre. Øøhhh, og så har Lars Løkke været ude og prøve og indføre det med, at han synes at vi skal lave kønsopdeling undervisning R: øhhhmm 1: og så er det bare hvad du synes, hvordan du synes; altså nu har du ret meget viden om børn R: jaææ, men det mener jeg ikke vi skal. Jeg, jeg synes faktisk at Lars Lykke har en pointe. Det jeg hører ham sige er, at han gerne vil diskutere det 1: ehmmm R: jeg er helt enig med ham i; hvis man har nogle udfordringer som f.eks. er kønsspecifikke; så er vi nødt til at tag fat der. Hvis vi har nogle drenge der fuldstændig er ude på et sidespor. Jeg har selv været ude på Sidste chance tamo 1: mmm R: øøh, hvis jeg havde sat en pige ind der, altså hun havde også fået det svært, ville jeg tro R: fordi de var så rå, i deres tilgang så de var nødt til at have andre rå drenge at spille op ad. Så så, det er egentlig ikke langt væk fra det jeg lige har sagt; hvis der er en udfordring, så kig på den er den kønsspecifik er det det vi skal ind i. Skal vi have nogle mænd omkring disse drenge, som de kan spejle sig i... Vi ved at spejling er vigtig. Æææ eller skal vi, have både mænd og kvinder ind at arbejde med de her drenge, det kunne man også gøre. Jeg synes også der er masser af kvinder der har gode tilgange til drengeproblematikker 1: mmm 17

18 R: så, så, jeg synes han har en pointe i det der; jeg, jeg, er ikke fortaler at man skiller kønnene, at man taler kønsløst. Jeg tror det er rigtig vigtig at vores børn vokser op og forstår begge kø, så kan det godt være de har en anden tilgang til det, ææhh drenge - drenge i mellem eller piger - piger i mellem, men jeg synes stadig de skal have den sparring og den viden med sig 1: Jo, jo R: så må de selv tage stilling senere. Så det mener jeg helt klart er en samfundsopgave, nu snakkede du også meget om, øøh. Du kom ind på det med samfundet, også de sagde, altså forældrene og samfundet ligesom. Hvordan forstår du, og så er det måske dig som person, øhh, muligheder og begrænsninger på kønnene i dag? R: øøh, jeg ved ikke rigtig om jeg forstår dit spørgsmål? men jeg vil godt lige svare på det; det som, prøv lige. 1: det er for sådan, at få din forståelse af kønnene faktisk, og hvordan at, at samfundet har påvirkninger, forældrene har påvirkninger og de andre børn har påvirkning; Hvordan du mener samfundet spiller ind? R: man kan sige, jeg kunne godt have tænkt mig; Nu jeg så jeg det med Lars Lykke i går, så ville jeg godt have tænkt mig at ringe ham op og sige, der er en grund til at mænd ikke er i vores institutioner 1. mmm R: det har noget at gøre med løn, det har noget at gøre med timer, det har noget at gøre med hvad er det for et erhverv, hvad må man. Han var selv inde på det man må ikke klatre de må ingenting, men det er fandeme dem selv der sætter lovgivningen og rammerne ned over det, øøøh. Jeg er helt enig, altså der gider mænd ikke, i det. Derfor har vi mænd her, det er fordi vi har andre muligheder med vores børn. Vi har ikke så mange regler ude i skoven, uden dem vi selv laver og selvfølgelig sikkerhedsmæssigt. Men de kan få lov til en masse ting, men så snart vi kommer hjem må det være 60 cm højt; Det virker jo helt fuldstændig tåbeligt 1: mmm R: og jeg synes det er der man skal tage fat, hvis man vil have mændene ind i vores samfund, på specielt pædagogfeltet og 0 til 6 år. Det er simpelthen, der er blevet for stram den lovgivning. Ja altså, jeg, jeg tænker, at han modsiger sig selv lidt, han sidder selv og lovgiver noget som giver en udfordring i dagligdagen i forhold til,... Jeg kan godt følge ham så langt, at der er ikke mange mandlige spejlinger i vores institutioner, og det er ærgerligt. Jeg kan se at vores mænd her, at de har i den grad en 18

19 berettigelse, for vores drenge, øøøøh. Og det er rigtig rart, at vi har 2 mænd her og jeg kunne rigtig godt tænke mig en mænd mere så vi var Det giver simpelthen mening. Jeg, jeg specialområdet det samme, der søger mændene også ind og de har helt klart en berettigelse R: og hvor jeg oplever at det bliver meget, øøøh, kvinde fnidder fnadder apropos børns, altså de der piger emotionelle, det kommer også lidt i spil på dagområdet hos pædagogerne. Hvor mænd er sådan mere, en skovl er en skovl; De lægger en anden billet ind på en dialog 1: mmm R: så jeg synes det er rigtig vigtig, men jeg tænker også det er fint af ham at sige sådan, men der er bare noget lovgivningsarbejde der hindrer det, og der noget med timer og noget med løn og sådan nogle ting; Hvis han virkelig vil have nogle mænd ind, så skulle vi bare have noget mere i løn og så skulle vi alle på fuld tid; Så kom der flere mænd ind R: og så sku vi hæve de 60 cm til en meter, så de kunne klatre lidt R: så, så mændene, de er meget mere fysiske, det er også det, jeg mener med dreng, der er en mere kontant afregning, de er meget mere fysiske i deres tilgang til børn, og det har sine forcer, og det har det også at kvinder er mere emotionelle i forhold til tilgangen til børn; Så de får begge dele med R: ja R: øøøh, og det tror jeg er værdigfuldt og de bliver større i vores samfund 1: det er ikke kun for drengenes skyld men også de små pigers skyld at der kommer en mandlig karakter? R: Ja, fordi de bruger lige så meget spejlingen hos mændene og nogle gange kan pigerne måske savne deres far derhjemme, fordi han er på arbejde eller hvad ved jeg, så får de lov til den sparring. Jeg tænker det er begge køn der har lige godt af, at der er 1: begge køn R: ja, det er det; Man kan sige den anden udfordring er jo, jeg var lidt inde på det før måske frigørelses fasen i vores samfund har været rigtig god, for vores, pigerne,. Hvor at..altså at, at mændene måske ikke rigtig kommet med endnu, og sådan noget som barsel. Der er mange ting hvor man kan sige. Og det handler meget om løn, det 19

20 handler meget om de økonomiske ting, manden er oftest stadig skafferen der hjemme, så der skal være orden på de sager, hvis vi skal have dem ud fra vores område R: og vi skal have dem til at gå på barsel og sådan nogle ting. Men jeg synes det går den rigtige vej, der er der ingen tvivl om 1: jo jo R: det synes jeg bestemt, men det præger jo også forældre, det bliver jo også debatteret. Man kan sige, vi ser stadig ikke mange mænd i kjoler stadig, så der er et stykke endnu, hvor kvinder har helt klart lige ret til at gå i bukser der er ingen der kigger skævt til mændene, så der er noget der, så der er altså også nogle mænd der snakker hvornår skal vi gå ind i en frigørelses fase altså, så 1: mmm R: så der er stadig noget at gøre, jeg tror at mændene kan have det svært ved, at finde et ståsted nogle gange, heheh, faktisk R: så jeg ved ikke om det er svar nok? 1: Jo, det var rigtig godt, rigtig rigtig godt, jo. Det er egentlig bare for og, lidt at forstå din forståelse af hvorvidt, sådan der er de biologiske forskelle og så er det, de lidt mere samfundsskabte eller hvad man siger, de konstruerede forskelle.. R: ja, ja kulturelle kalder jeg dem, jo ja, Kulturelle, hvordan ser du forholdet mellem dem? Det er et meget svært spørgsmål, det ved jeg godt. he he R: altså mellem den fysiologiske del af, af forskelle og hvordan vi sådan kulturelt har forskelle? 1: Ja, når man netop sidder og siger mænd kan bidrage med det her vs. kvinder kan, er det så biologisk stedfæstet eller er det fordi at mænd er opdraget til at være sådan eller hvordan ser du det? R: æææ, Jeg tror det er et samspil, men, men nu har vi levet i flere millioner år og jeg synes jeg ser stadig mænd have en anden side end kvinder. Så jeg tænker der også er nogle fysiologiske forskelle øøøh, som jeg ikke er sikker på man kan udligne helt, men jeg tror man kan komme langt med at lave et samfund hvor det er tilladt at udviske det lidt mere 20

21 R: Det tror jeg helt bestemt, men det tager mange, mange hundreder år tror jeg; Hvis vi skal have mænd i kjoler. 1: desværre R: Jeg tror det har lange udsigter det tror jeg, øøøøh, men jeg tror det er didaktik, og jo mere vi taler om det jo svære er det at blive lige, men spørgsmålet er. Men jeg synes også at det er ok, at være forskellige og jeg synes også det er en fordel at have forskelligheder. Jeg oplever det som et supplement til min hverdag, at der er nogen der kan være mere en skovl er en skovl agtigt i stedet for at føle hele tiden, altså K: jo jo R: Så jeg synes også det havde været ærgerligt, hvis det blev udvisket helt, og det tror jeg ikke man kan helt; Jeg tror der er nogle fysiologiske ting K: mmm R: som man ikke kan ændre på K: æææh, men nu snakker du meget om kvinder som emotionelle R: ja K: der er ikke mandlige pædagoger der, der også varetager den eller varetager den? R: jo jo, der er også kvinder der kalder en spade for en spade og en skovl for en skovl, men hvis man skal tage det helt firkantet og sort hvidt op, øøøh, men selvfølgeligt, kommer der nogle blandinger ind i det, og det er også det som, som den måde vi begynder at leve på, at det er det, der sker K: mmm R: men jeg synes stadig at jeg oplever, jeg kan godt være meget drengepige, jeg er også håndværker uddannet, så jeg har også tillært mig en kultur og et sprog K: mmm R: ja så jeg kan færdes i en mande verden K: ja R: men jeg kan også godt mærke at jeg har det kvindelige instinkt som, som ser lidt anderledes på det og kan blive en hønsefarm, som drengen kalder det. K: mmm R: så selvfølgelig kan det lade sig gøre, men hypotetisk at kunne viske det helt ud, de forskelle fysiologiske i forhold til at arbejde mere kulturelt mere på det. Det kan godt være, æææh, og det kan godt være det ikke skader. Jeg ville bare være ærgerlig hvis alle kom til at ligne hinanden, fordi jeg synes at forskelligheden gør os stærk, altså, rent personlighedsmæssigt? 21

22 R: Ja og fysiologisk og sådan nogle ting ikke. Der er jo når man står og kigger på en mand og en kvinde, er der jo forskel 1: jo jo jo R: så hvis vi pludselig skal tale om det, som intet køn så bliver jeg forvirret som person, og hvordan skal jeg forklare et lille barn, at vi er lige ens. Nej det er vi ikke og det kan de jo se ja præcis R: så, så jeg synes noget forskellighed må der blive ved med at være. Men det kan godt være at vores hjerne kan arbejde med det og kan udvikle sig, det har den jo gjort gennem generationer. Nu har vi fået den tredje sidste hjernedel med der som bliver større og større og mere tænksom 1: mmm R: så, så, så, det kan godt være vi flytter os mere og mere og bliver mere og mere hoved, så behøver vi ikke de der (kæmp flygt mekanismer) emotionelle længere så kan vi bare være i hovedet og tænke det hele R: og ikke mærke så meget om vi er forskellige eller i ej i kroppen. Ja, jeg tror ikke jeg kan komme det så meget nærmere 1: nej, det var dejlig uddybende. Jo der var lige, æææh. Hov vil du? 2. nej, jeg tænkte bare, børnene da man kom her, ser man ofte konflikter mellem piger og drenge, du må ikke være med du er en pige eller det her er en drenge leg, om børnene de gør forskel? R: nej, det hører jeg ikke, øøøh, men det kan være, at de gør det uden de snakker om det 2: ja R: fordi jeg ser det sker, altså jeg kan se at de tit er i kønsopdelte grupper og de er også tit sammen; Jeg vil sige at skoven er helt klart, der hører man det ikke, men det kan godt være det sker alligevel, så jeg oplever ikke at de sprogsætter det, men de gør det måske på en anden måde R: om det er legen der ligesom om bestemmer hvem, der er med, øøøh, om det er det der gør det at de, går lidt på køn. Men vores piger kravler lige så meget i træerne som drenge og det oplever jeg også at de leger sammen, øøøh,. Nej, så jeg synes ikke de taler om det, men vi kan se at det er der 22

23 2: Nu vi var i skoven, bare et eksempel; hvor vi talte om julegaver, hvor den ene sagde at hun ønskede sig drengelegetøj R: mmm 2: hvor så en dreng sagde, du kan ikke ønske dig drengelegetøj, du skal ønske dig pigelegetøj R: mmm 2: sjovt hvordan de definerer ting R: ja 2: altså hvad de ønsker sig ud fra pigelegetøj og drengelegetøj 1: men det siger også noget om specifikt at vi bruger ordet drengelegetøj i stedet for at sige genstanden ikke, så er det fordi man ved det tilhører det andet køn R: ja 2: ja 1: at man ikke føler sig helt med, med pigerne 2: ja R: Ja, og det bliver også både forretningerne udstiller det også som piger og drengelegetøj og forældrene snakker om det; Og den spejling går lige i børnene og der er ingen tvivl om de ord man hører har de ikke selv opfundet, de har de et sted fra. Enten fra medierne eller hjemme fra. Medierne præger jo mere og mere børn i dag så, så jo mere de skeller ud i køn jo sværere bliver det og lave intet køn i institutionerne også 1: Toys rus, de har lige lavet en kampagne, hvor de har fåret piger til at lege med drengelegetøj og sådan bytter rundt ikke. Og det har de fået helt vildt meget kritik af R: Ja, men jeg kan også godt se at jeg har lige fået reflekser ind af døren fra Tryg om deres tryg- kampagne, og de er også skilt op i drenge og piger, så jeg måtte skrive til dem, at jeg måtte have nogle flere, fordi at pigerne gerne ville have drengeting og omvendt, øøøh. Så hvis der skulle være frit valg, så var jeg nødt til at have flere af de samme, øøøh,. Så det er det, det kommer ind rigtig mange steder, sniger det sig alligevel ind i vores samfund de her kønsting; Så det er ikke nødvendigvis kun forældrene de får det fra, det er rigtig meget medierne der også har en styrke her, ikke 2: Tænker også, har ikke tænkt over før, BR, så er det pige!, mmm R ja lige præcis, så hvis man virkelig går ud og kigger efter, så bliver de iscenesat rigtig mange steder i vores samfund, øøøh, som en slags salgsteknik 23

24 ja ja 2: ja ja R: Ja, og det ser børnene, og lige så snart der kommer julekalender, så kommer der et spot om reklamer, hvor man også kan se det 1: jo R: og hvilke klæder har de på, det lægger børn også mærke til, hvad farver har drengene på, hvis de gentagende gange jeg har set de er blå og ikke rød, så er rød en pigefarve. Og de laver også hurtigt selv nogle konklusioner ikke, de skal ikke se det så mange gange 2: nej R: så jeg tænker, det er også en stor del af, om vi overhoved nogen sinde skal nærme os noget, er hvordan medierne præsenterer disse her ting 2: ja R: det tror jeg helt sikkert bestemt, reklamer og sådan noget. Det er også en stor udfordring 1: har du bemærket om de påvirker hinanden, sådan til f.eks. at tage drengefarver på, hvis det er en dreng og sådan, eller? R: nej altså ja man kan sige nogen gange har vi det, hvis de f.eks. skal låne noget tøj 1: mmm R: så ind i mellem, så er der kun rød tilbage eller lyserød, som en dreng skal have på, så kan der godt komme nogle bemærkninger fra de andre 1: mmm R: men de stummer hurtigt hen, fordi vi siger, sådan er det ikke, det handler om varme f.eks. 1: mmm R: så vi prøver at lægge det et andet sted hen. Så så, jeg oplever ikke de bliver mobbet, men det bliver bemærket ja.. R: det er så helt sikkert det bliver bemærket 2: det skete også lige nu, altså i morges R: ja 2: hvor en dreng fik lånt lyserøde bukser 24

25 R: ja, lige præcis, mmm R: det bliver helt klart bemærket, men de ender som regel at tage det på, og have en god dag alligevel, fordi er godt klar over de skal være varme, men, men kunne de vælge så tog de ikke den farve, det er helt sikkert og vidst. Så det bliver set, de der ting med farver; Så på den måde påvirker de hinanden 2: ja R: med at i talesætte det, ja. 1: men der er jo også, de biologiske synlige forskelle ikk R: ja.. 1: dem kan man jo heller ikke lave om på R: nej 1: det er heller ikke som sådan, dem vi egentlig interesserer os for R: nej 1: det er mere dem der bliver tillagt, at der er forskel ikke R: ja, ja, ja, der tænker jeg, der er helt klart, æææh, jeg tror også der er institutioner, der gør det, ubevidst, tillægger kønnene. Men vi er også et atypiske her, fordi at det som vi laver i vores hverdag, der kræver vi lige meget, hvilket køn de er. Vi kan altså ikke kønsopdele i en skov som sådan, det gør vi ikke, vel. De har vi samme rammer, hvor det kan man nemmere gøre når man er hjemme hver dag, så kan man gå ind og lave perler, så kan man se hvem søger derind, og så kan man lave noget andet, og se hvem søger der ind, ja præcis R: så det kan godt være at der i almindelige institutioner kan være en lidt større tildens til, bevidst eller ubevidst at kønsopdele aktiviteterne R: det ved jeg faktisk ikke så meget om, jeg har ikke været så meget på normal området vel 1: nej, nej R: og specialområdet arbejder man ikke så meget på, jo jeg vil sige, det sådan, at jeg på specialområdet har lavet kærestegrupper engang, men det var med større grupper R: og der var der altså kønsopdelt og det var helt bevidst 1: mmm 25

26 R: men der arbejdede vi jo også i nogle teenage år og det gør man også i skolerne, og der laver man også de der opdelinger, og specielt når man taler om sex og sådan noget der 1: mmm, jo, jo R: ja 1: har du lagt mærke til om der er en specifik alder de begynder at differentierer mere mellem kønnene på R: jeg vil sige de ældre de bliver jo mere tydeligt bliver det 1: ok R: vores tidlige skolebørn, øøøh, er der ingen tvivl om, har rigtig meget fokus på det R: ja, så jo mere bevidste og ældre de bliver, jo mere fokus kommer der på det, jo mere opdager de ting R. både sprogligt og i medierne og vi bliver også fanget lynhurtigt, hvis vi siger noget, det er helt sikkert, 1: hiii R: som kunne have en snert derhen ad. 1: jo jo R: så vi skal også være meget bevidste om vores sprogbrug R: og indimellem vi kan også i pressede situationer falde i en eller anden grøft. 1: jo jo jo R: Men, men jeg tror, min opfattelse er jo ældre de bliver jo mere jo mere udtænkt bliver det R: jo sværere bliver det, at holde den neutralitet både som professionel og pædagog, men tror også som forældre, tror også det bliver en større og større udfordring for dem 1: de fleste havde også de der blå rygsække? R: ja 1: og så var der nogle der ikke havde dem eller? R: der er nogle få der har nogle andre, men jeg tror det er dem vi anbefaler, og det er ren praktisk hvad rygsæk der virker 1: ok 26