Tidspres i sygeplejen

Transkript

1 Opgaveløser og studienummer: Thai- Hong Dam Sascha Krog Jensen Stine Birgitte Kofod Modul/hold: Modul 14/F11 Uddannelsesenhed: VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Opgavetype: 5. eksterne prøve - Bachelorprojekt Måned/år: juni /2014 Vejleder: Kamma Kloppenborg Antal tegn i alt: Tidspres i sygeplejen

2 VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Side 2 af 68

3 Resume Undersøgelsen omhandler tidspres i sygeplejen. Formålet er at opnå en forståelse af, hvordan sygeplejersken kan bevare fokus på patienten og ikke lade travlheden gå ud over kvaliteten af plejen. Herudover undersøges det, hvordan der igennem organisering og ledelse kan skabes rum for dette. Undersøgelsen er et litteraturreview, som bygger på den hermeneutiske tilgang. Som inspiration benyttes Merete Bjerrums teori om litteratursøgning og tematisk analyse. Der analyseres ved hjælp af tre underspørgsmål om relationsopbygning, kommunikation samt organisering. I analysen bruges internationale forskningsartikler og teori af Ida Jean Orlando, Kari Martinsen, Eide & Eide og Merry Scheel. Konklusionen er, at sygepleje tager tid, men sygeplejersken kan ved at være rådførende og reflekterende undgå ineffektive handlinger. Kommunikationen skal skabe tillid og nærvær og chit- chatting kan bl.a. benyttes for at indsamle data. Organisering af sygeplejen skal tilpasses den enkelte afdeling, dog fremstilles der to organiseringsformer der er egnet under tidspres. Sygeplejersken skal desuden turde afvige fra standarderne, hvis hun skønner det vil gavne patienten mere. Side 3 af 68

4 Indhold Resume Indledning Beskrivelse af problemstillinger Afgrænsning Problemformulering Undersøgelsesspørgsmål Begrebsafklaring Metode Videnskabsteoretisk tilgang og fremgangsmåde Valg af analyseredskab Litteratursøgning Søgehistorie Valg af materiale Analyse Hvilke faktorer har betydning for relationen til patienten under tidspres? (Sascha) Hvilke kommunikative færdigheder kan bruges under tidspres for at skabe tillid og nærvær? (Thai- Hong) Hvilke muligheder er der for organisatorisk at understøtte den kvalificerede sygepleje i en tidspresset hverdag? (Stine) Diskussion Metodekritik Konklusion Perspektivering Referencer Bilag oversigt Bilag 1: Eksempel på tematisering Bilag 2: Søgehistorie Bilag 3: Eksempel på søgning på Cinahl plus Side 4 af 68

5 1. Indledning Vores inspiration til opgaven udspringer af flere påstande fra færdiguddannede sygeplejersker, der fortæller, at vi som studerende har god tid til at reflektere og yde sygepleje. De fortæller, at vi som nyuddannede sygeplejersker ikke kommer til at have den samme tid til patienterne, som vi har været vant til som studerende. I medierne og i almindelige diskussioner hører vi også gang på gang, at sygeplejersker har for lidt tid til at udføre sygepleje. Vores forforståelse er, at sygeplejersken befinder sig i et dilemma mellem at opfylde krav fra systemet og at have tid til at tilgodese den enkelte patients behov. Vi forestiller os, at der er sparsom tid til at tilgodese patienternes individuelle behov, og vi undrer os over, om det tidspres sygeplejerskerne oplever også påvirker kvaliteten af den sygepleje, der bliver udført. Vi tror, at sygeplejersken har svært ved at sige fra over for de krav, der er fra systemet, og derfor går på kompromis med sin faglighed, og vi forestiller os, at vi kommer til at stå i denne problemstilling som nyuddannede sygeplejersker. Vi er i tvivl om, hvorvidt sygeplejen skal tilpasse sig de nye forhold, hvor der er sparsom tid, eller om sygeplejerskerne skal kræve mere tid til omsorgen, da vi tror, det er svært for sygeplejersken at få plads til omsorg i en tidspresset hverdag. Under uddannelsen er vi blevet skolede i at være omsorgsfulde, empatiske og grundige sygeplejersker, og vi har en forventning om at kunne opfylde dette. Men er det billede, vi har fået af sygeplejen som studerende for romantisk, og kommer vi ud med for høje forventninger til os selv? I en artikel fra 2006 beskriver lektor og sygeplejerske Kristian Larsen dette dilemma og antyder, at idealet om den omsorgsfulde pleje kan ødelægge snarere end at gavne: Side 5 af 68

6 "Hvis du som studerende har forestillinger om omsorg, der er helt urealistiske og så kommer ud på afdeling 3a, så kommer du til at sidde tilbage med stress og moralske skrupler. For du føler jo, at du burde kunne leve op til ideerne. Set i det lys er idealerne destruktive" (Jensen, 2006 s. 24). Ifølge Kristian Larsen er der altså brug for en større grad af realisme, men hvilke krav er realistiske at stille til os selv som sygeplejersker? Vi vil opstille flere problemstillinger inden for emnet sygepleje under tidspres. I disse problemstillinger sætter vi vores forforståelse i spil, for hvis vi vil opnå ny viden, må vi være åbne og modtagelige over for de fund, vi gør ved at stille spørgsmål og gå i dialog med teksten (Dahlager & Fredslund, 2011 s ). Vi vil stille spørgsmål igennem den følgende tekst for at tydeliggøre de problemer, vi ser ud fra materialet. 1.1 Beskrivelse af problemstillinger 43 % af landets sygeplejersker oplever at have mindre tid til patienterne end tidligere (Olufsen, 2010), og 6 ud af 10 sygeplejersker oplever desuden problemer med at opretholde høj faglighed pga. den manglende tid (dsr.dk, 2011). For at sikre høj faglighed, ensartet behandling samt forebyggelse af fejl er standarder og retningslinjer nødvendige (Bagh, 2014). Retningslinjer og standarder er formet ud fra evidensbegrebet, der bygger på dén forskningsbaserede viden, som er nyest og mest veldokumenteret (Pedersen & Dreyer, 2012 s ). Men er det også standarder og retningslinjer, der gør, at sygeplejerskerne bliver ekstra pressede? Hvorfor er det sygeplejerskerne mangler tid? Fra 2009 til 2010 er landets produktion på sygehusene steget med 5,6 %. Daværende sundhedsminister Astrid Krag udtalte i den forbindelse: Side 6 af 68

7 De nye tal sætter rekord for sygehusenes effektivitet samtidig med at udgifterne falder. Det viser, at regionerne grundlæggende har styr på sygehusområdet" (Nielsen, 2011). Men formanden for Dansk Sygeplejeråd (DSR), Grete Christensen, ser kritisk på dette. Hun mener, at arbejdspresset- og tempoet snart når til det punkt, hvor det vil blive fagligt uforsvarligt og mener, der skal kigges på de rammer, der ligger til grund for den øgede produktion (Nielsen, 2011). Hun udtaler i en anden artikel, at grundet produktionsstigningen, udførte ca. 77 sygeplejersker i 2012 det, som 100 sygeplejersker gjorde i 2001 (Dsr.dk, 2012). Da DSR også har fagpolitiske interesser at varetage, kan der være grund til at forholde sig kritisk til disse tal, og vi har desuden haft svært ved at finde belæg for dem. Vi er derimod kommet frem til, at der er blevet ansat flere sygeplejersker siden 2001 (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2011a). Derfor kan der dog stadig være grund til at spørge, om sygeplejerskerne kan imødekomme de høje krav om effektivitet, selvom der bliver ansat flere sygeplejersker, og hvordan den høje effektivitet påvirker sygeplejerskernes arbejdsmiljø. DSR har i 2013 publiceret rapporten "Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker", som viser, at det forventes af sygeplejersken, at hun 1 kan balancere mellem at være personlig, professionel og privat overfor patienten. Sygeplejersken må f.eks. hverken være for følelseskold eller vise for mange følelser over for patienten (Kristensen, 2013 s ). Af rapporten fremgår det, at netop det personlige engagement i en i forvejen presset hverdag gør sygeplejersken ekstra udsat: "Der stilles meget høje krav til sygeplejerskerne - både med hensyn til arbejdsmængde og følelser (...) Sygeplejerskerne repræsenterer en 1 Vi benævner sygeplejersken som kvinde og patienten som mand, igennem hele opgaven, velvidende, at det kan være begge køn. Side 7 af 68

8 situation, som hele den offentlige sektor står over for: Uendelige krav og begrænsede ressourcer" (Kristensen, 2013 s. 31). Sygeplejerskernes arbejdspres og mangel på tid har fået meget medieomtale (politiken.dk 2014; Dr.dk, 2013; Nielsen & Mærsk, 2013). Det kunne være interessant at undersøge, om dette også påvirker sygeplejerskens egen indstilling til, hvad hun har tid til. I en undersøgelse fra 2002 fortæller en sygeplejerske om at have en aura af travlhed omkring sig, og om at bruge det bevidst i forhold til omgivelserne: Når man går ned ad gangen kan det da være godt at se travl ud, så man ikke bliver stoppet af alle mulige. Og hvis jeg har nogle af de der besværlige pårørende som stiller mange spørgsmål, så bruger jeg da det at se travl ud for at hægte dem af (Baumgarten, 2002 s.19). Denne sygeplejerskes opførsel kan være et produkt af de krav, der er om effektivitet. Vi ser hende dog som en modig sygeplejerske, der tør fremstille sin hverdag, som den ser ud. Men vi undrer os over, om hun reelt har travlt og ikke har tid til forstyrrelser, eller om hun bruger travlheden som en undskyldning for at undgå udfordrende situationer med patienter og pårørende. Det lader til, at problemet ikke kun er dansk, men at sygeplejersker verden over oplever øget tidspres på arbejdspladserne, og en engelsk undersøgelse handler om, hvordan tidspres blandt sygeplejersker påvirker patienternes opfattelse af kvaliteten af plejen. I undersøgelsen når de frem til, at tidspresset blandt sygeplejerskerne reducerede patienternes oplevelse af pålidelighed, nærvær og sikkerhed. Deres resultater indikerer dog også, at sammenhængen mellem tidspres og patienternes oplevelse af empati og håndgribelighed ikke blev påvirket (Teng, Hsiao & Chou, 2010 s ). Sygeplejerskerne kan, ifølge disse resultater, udvise empati og Side 8 af 68

9 skabe overblik for patienterne, selvom der er sparsom tid. Vi vil dog gerne undersøge nærmere, hvordan sygeplejersken kan øge tilliden, nærværet og sikkerheden i forhold til patienterne under tidspres. Undersøgelser viser, at sygeplejerskernes travlhed kan få patienterne til at holde inde med spørgsmål og informationer, som de ikke tror, er vigtige. Dette kan øge risikoen for fejl, da sygeplejerskerne mister vigtige data ved ikke at have tid til at snakke med patienterne (Jensen, 2006 s. 23). Således bliver kommunikation med patienterne under tidspres også et vigtigt element at bringe i spil. Hvad der opleves som vigtigt for patienterne i mødet med sygeplejerskerne, er individuelt og afhængigt af, hvilken kontekst patienterne er i. Sygeplejeteoretiker Kari Martinsen mener, at sygeplejerskerne igennem en nærværende relation og et godt kendskab til patienterne kan få indblik i, hvad der er vigtigt for den enkelte patient (Martinsen, 2007 s 41-42). Nærvær og at blive spurgt ind til, er faktorer, der går igen, når patienter fortæller om, hvad de finder vigtigt i deres behandlingsforløb. I et kandidatspeciale beskriver de deltagende patienter dét at blive set og hørt som mennesker og patienter som centralt i god sygepleje. De forventer, at sygeplejerskerne er lydhøre, har overblik og er i stand til at se, hvad patienterne har brug for. En patient udtaler: Jeg synes, det betyder noget, at hun giver sig tid til ( ) mig. At hun er lidt deltagende, spørger hvordan det går, og om man har nogen spørgsmål og så videre ( ) Det betyder noget, at man føler sig plejet og føler der er en vis omsorg. Med omsorg mener jeg, at hun er indstillet på at hjælpe dig, hvis der er noget, du mangler eller har behov for. Ja man forventer måske at sygeplejersken kommer og siger, hvordan går det, er der noget jeg kan gøre for dig? Det tror jeg har meget at sige, Side 9 af 68

10 så føler man, at der bliver lagt mærke til én, og de tager sig af, hvordan du har det (Ringkøbing, 2004 s. 67) Denne patient føler sig overset, og han påpeger omsorg som betydningsfuldt. Men hvordan skaber sygeplejersken rum til omsorg i en travl hverdag? Bevæger vi os væk fra sygeplejens kerne i takt med effektiviseringen af sundhedsvæsenet? Flere af patienterne udtrykker, hvordan de føler sig som én blandt mange, der alle beslaglægger sygeplejerskernes tid. Af samme grund er der flere af patienterne der ofte selv vurderer, om de nu er syge nok til at spørge om hjælp. En patient siger: Og jeg ved godt, jeg ikke er den eneste patient, desværre. Der er vist 117 på de afdelinger, og der kan være hjertepatienter, der har meget mere brug for hjælp, end jeg har, men der mangler man lige den her lille trøst, der kan give én lidt fred og ro. Jeg er meget slem til, at hver gang jeg har et anfald, så tror jeg, at jeg dør. Denne gang sker det. Men det har de ikke tid til. (Martin & Borst, 2013 s. 24) I citatet efterlyses dét at blive set af sygeplejersken. Her mener vi, at sygeplejens kerne bliver synliggjort i form af omsorg. Omsorg bliver i litteraturen beskrevet af både patienter og teoretikere, som en af sygeplejens grundsten (Grue, 2009 s. 34; Dreyer, 2013 s.97). Birgitte Grue beskriver ud fra, hvad hun selv har erfaret som indlagt patient, hvordan hun opfatter sygeplejersken, og hvad hun finder væsentligt som patient. Hun beskriver helt konkret, hvordan hun mener, at sygeplejersken kan udvise omsorg. Det betød f.eks. meget for Grue, at sygeplejersken lagde mærke til og tog hensyn til hendes personlige behov (Grue, 2009 s ). Side 10 af 68

11 Sammen med Jane Aamund, der har et langt sygdomsforløb bag sig, har Grue forsøgt at beskrive, hvordan de ønsker den fremtidige sygepleje ser ud. Her stiller de sygeplejersken i dag op over for fortidens oversygeplejerske, der førhen tog ansvar for hendes afdeling og hendes patient. I dag er der ikke nogen, der tager ansvar, mener de, og det skal sygeplejerskerne i deres øjne turde. De skal turde, kunne og ville tage et personligt ansvar for patienternes skyld. Det væsentligste budskab for dem er at få nuværende og fremtidige sygeplejersker til at kæmpe for at få lov til at give patienterne dét, der er vigtigst for dem; omsorgen (Grue, 2009 s ). Dette er interessant, fordi sygeplejersken også gennem de sygeplejeetiske retningslinjer forpligter sig til at udøve denne omsorg (Sygeplejeetisk Råd, 2013 s. 6). Spørgsmålet er derfor, hvordan sygeplejersken kan medinddrage patientens individuelle ønsker samtidig med, at hun skal tilgodese systemets krav. I en ph.d. afhandling fremsættes det, at hvis patienten skal medinddrages i plejen, vil det uundgåeligt medføre et spændingsfelt mellem, på den ene side, patientens ret til selvstændighed og autonomi og på den anden side de fastlagte evidensbaserede standarder. Det vil kunne forværre det asymmetriske magtforhold mellem patienten og sygeplejersken at anvende standarder i sygeplejen, da det kan skabe en større distance mellem dem. Men afhandlingen viser også, at det strukturerede program for pleje og behandling giver patienterne en vis tryghed (Norlyk & Harder, 2010). I De Sygeplejeetiske Retningslinjer står der, at sygeplejersken skal have respekt for den enkelte patients selvbestemmelse (Sygeplejeetisk Råd, 2013 s. 7). I sundhedsloven står der desuden: "Den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, er forpligtet til at drage omsorg for, at patienten informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen efter 20" (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2010) Side 11 af 68

12 Sygeplejerskerne ønsker mere patientinddragelse for at få en højere kvalitet og give det, den enkelte patient har brug for. Men dette finder de meget udfordrende, pga. det store fokus på effektivitet, produktivitet og budgetter. De Danske Regioners formand Bent Hansen mener, at der skal ske en kulturændring i sundhedssektoren, hvor der bliver plads til, at den enkelte patient kan være med til at forme sit forløb. Han mener også at inddragelse af patient og pårørende kan skabe effektivitet og et bedre behandlingsforløb, da patienten og de pårørende har specifik viden, der kan gavne forløbet. Hvis større brugerinddragelse skal blive en realitet, er det regionerne, der kan give sundhedspersonalet de nødvendige rammer og kompetencer til at udføre dette. De har derfor afsat 20 millioner kroner, til at få implementeret brugerinddragelse i det kommende år (danskepatienter.dk, 2014). Der er således fokus på, at organisering af sygeplejen står over for forandringer, og der fokuseres på, hvordan dette skal gøres. Fra vores synsvinkel bliver det tydeligt, at effektivisering af sundhedsvæsenet især er et spørgsmål om kroner og øre. Ud fra problemstillingerne ses det, at effektiviteten og dermed travlheden går ud over grundlæggende elementer i sygeplejen. Sygeplejeopgaverne bliver mere komplekse, og opgaverne skal udføres hurtigere og mere effektivt, hvilket stiller krav til organiseringen af sygeplejen (Dansk Sygeplejeråd, 2009 s. 3-4). Vi forestiller os, at vi som sygeplejersker selv har et ansvar for at orientere sygeplejeledelsen om problematiske tilstande, der går ud over vores arbejdsmiljø og i sidste ende vores patienter. 1.2 Afgrænsning Vi har sat vores forforståelse i spil og kommet frem til flere interessante problemstillinger. Vi har fundet frem til, at sygeplejersken befinder sig i et spændingsfelt mellem systemet og patienten. Systemet har krav om høj effektivitet og produktivitet samtidig med, der skal tages hensyn til økonomien. Patienten har krav på selvbestemmelse og har en forventning om at møde en nærværende og omsorgsfuld sygeplejerske, der har tid til Side 12 af 68

13 ham. Disse modsætningsfyldte krav er med til at øge tidspresset for sygeplejersken, hvilket igen kan være med til at mindske kvalitetsniveauet i den patientoplevede sygepleje. Vi har yderligere fundet frem til, at sygeplejerskernes travlhed går ud over patienterne, da kvaliteten af den pleje, der bliver udført, nedsættes under tidspres. Vi ønsker derfor at undersøge, hvordan sygeplejersken, på bedst mulig måde, kan opfylde patientens og systemets krav under tidspres. For at belyse dette finder vi det relevant at gå i dybden med sygeplejerskens kommunikative færdigheder og relationens betydning. Kommunikationen mellem patient og sygeplejerske pointerer flere patienter vigtigheden af. Når sygeplejerskerne har travlt, vurderer patienterne selv, om deres informationer er vigtige nok til at forstyrre sygeplejerskerne. Dette betyder, at der kan gå vigtige informationer tabt. Relationen mellem patient og sygeplejerske er truet af det øgede tidspres. Samtidig påvirkes sygeplejerskens arbejdsmiljø af tidspres, hvilket kan medvirke til, at relationen ikke bliver etableret som ønsket. Derfor mener vi, at det er væsentligt at belyse, hvilke faktorer der er i spil når sygeplejersken skal skabe en god relation til patienten under tidspres. Vi vil desuden undersøge relationens betydning for patienten og sygeplejersken, og om hvor vigtigt det er at bruge tid på relationen. Sygeplejersken bør efter vores mening være med til at tage stilling til, om den overordnede styring af sundhedsvæsnet gavner patienterne. Ud fra vores problemstillinger går effektiviteten og dermed travlheden ud over grundlæggende elementer i sygeplejen som f.eks. omsorg. Derfor ønsker vi at undersøge, hvordan organiseringen af sygeplejen influerer på kvaliteten af sygeplejen og muligheden for at yde omsorg for patienterne. Vi vil undersøge, hvordan sygepleje bedst kan organiseres, så der kan tages hensyn til, at sygeplejerskens arbejdsmiljø ikke altid skal være præget af for lidt tid, og hvordan patienterne samtidigt får den sygepleje, de har krav på og behov for. Side 13 af 68

14 Ovenstående har ført os frem til følgende problemformulering. 1.3 Problemformulering Hvilke faglige ressourcer kan sygeplejersken anvende for at yde kvalificeret sygepleje til patienten i en tidspresset hverdag? Undersøgelsesspørgsmål Som hjælp til at undersøge og besvare vores problemformulering har vi udarbejdet følgende underspørgsmål. v Hvilke faktorer kan have betydning for relationen mellem patienten og sygeplejersken under tidspres? v Hvilke kommunikative færdigheder kan have betydning under tidspres for at skabe tillid og nærvær? v Hvilke muligheder er der for organisatorisk at understøtte den kvalificerede sygepleje i en tidspresset hverdag? Begrebsafklaring Kvalificeret sygepleje forstår vi som omsorgsfuld, effektiv, sundhedsfremmende og tilfredsstillende sygepleje for patienten. Side 14 af 68

15 2. Metode Det følgende afsnit omhandler hvilke databaser vi vil bruge, søgehistorien, vores fremgangsmåde samt valg af materiale, som vi vil bruge til at besvare vores problemformulering. 2.1 Videnskabsteoretisk tilgang og fremgangsmåde Vi vælger at udarbejde et litteraturreview, som bygger på den kvalitative metode, hvilket er en metode, der udspringer fra humanvidenskaben (Frederiksen og Beedholm, 2013 s. 47). Humanvidenskaben er kendetegnet ved, at den har en fortolkende tilgang til den viden, vi søger. Med humanvidenskaben arbejdes der med menneskelige forhold, dvs. at der f.eks. tolkes tekster for at opnå en forståelse af menneskelivet (Thisted, 2010, s ). Vi har valgt den humanvidenskabelige tilgang, da vi ønsker at tolke og forstå, hvordan sygeplejersken kan yde kvalificeret sygepleje under tidspres. I analysen er vi inspireret af Hans- Georg Gadamer, som var hermeneutisk filosof. Han har arbejdet med forståelses- og fortolkningskunst og mener, at læserens forståelsesramme er subjektiv, og at teksten både ses fra læserens og forfatterens meningshorisont. Dvs. at der betragtes en tekst ud fra ens forforståelse. Formålet er at opnå horisontsammensmeltning, hvilket betyder, at de to meningshorisonter nærmer sig hinanden, og at der derved skabes en ny forståelse (Thisted, 2010 s ). Da vi vælger at udarbejde et litteraturreview, vil vi gerne opnå denne horisontsammensmeltning i forhold til de tekster, vi læser. Dette sker ved, at vi får en forståelse af teksternes meningshorisont, og de to meningshorisonter nærmer sig hinanden. Vha. den hermeneutiske metode arbejder vi os frem til en ny forståelse, som vi igen kan søge ny viden ud fra. Denne proces kaldes for den hermeneutiske cirkel, hvor vi er nødt til at Side 15 af 68

16 forstå helheden for at kunne forstå dens enkelte dele og forstå de enkelte dele, for at kunne forstå helheden (Thisted, 2010 s. 51). I diskussionen vil vi inddrage nye kilder og sætte tolkningen af disse op mod vores nye forståelse omkring, hvilke faglige ressourcer sygeplejersken kan anvende for at yde kvalificeret sygepleje til patienten i en tidspresset hverdag. I konklusionen vil vi på baggrund af analysens og diskussionens resultater besvare vores problemformulering. Vi vil i perspektiveringen vise vores tanker og refleksioner om undersøgelsens anvendelighed i den sygeplejefaglige kliniske praksis. Endvidere vil vi fortsætte den hermeneutiske cirkel ved at rejse nye spørgsmål til vores nye forståelse. 2.2 Valg af analyseredskab Vi vælger at benytte Merete Bjerrums beskrivelse om tematisk analyse. Tematisk analyse gør det muligt at skabe et bindeled mellem problemet i problemformuleringen og diskussionen. Dette skal sikre at vores resultater og nye forståelse stemmer overens med den virkelighed, der omtales (Bjerrum, 2005 s ). Bjerrums analyseproces består hovedsageligt af to arbejdsgange. Første trin er at dekontekstualisere, hvor vi udtager de tekststykker fra det læste materiale, der omhandler de temaer, vi fokuserer på. Andet trin er at rekontekstualisere den nye tekst. Disse tekststykker fortolker og formulerer vi til en ny sammenhængende tekst. Vi skal kontrollere, at delelementerne stadig kan forstås i sammenhæng med den oprindelige tekst. Dette bidrager til, at vi opnår valide data i vores analyse (Bjerrum, 2005 s. 93). Bjerrums tematiske analyseproces består af fem niveauer, som vi vil følge: Forståelsesniveau: Vi vil opnå en helhedsforståelse ud fra det gennemlæste materiale. Vi vil fokusere på både at forstå og læse i sammenhæng med, Side 16 af 68

17 hvilken relevans den har for analysen, men også for hvad tekstens eget budskab er (Bjerrum, 2005 s ). Spørgeniveau: Her vil vi udplukke informationer, der kan give svar på problemformuleringen (Bjerrum, 2005 s ). Disse udpluk vil vi kategorisere og udvælge systematisk i forhold til relevans. Synteseniveau: De kategoriserede udpluk vil vi koble sammen til en sammenhængende tekst. Vi vil med vores egne ord, udlægge de betydningsfulde udsagn, som vi skal analysere, tolke og vurdere os frem til, der besvarer problemformuleringen (Bjerrum, 2005 s ). Valideringsniveau: Er at sikre validiteten ved at sammenholde synteserne med den oprindelige tekst (Bjerrum, 2005 s. 102). Vi vil dermed kontrollere, at vi ikke har overfortolket eller misforstået den oprindelige teksts hensigt. Teoriniveau: Her vil vi konstruere en samlet mening i vores analyserede tekst, der skal svare på problemformuleringen og skal skabe overgang til diskussionen (Bjerrum, 2005 s. 102). Vi er kommet frem til tre overordnede temaer, som vi har udledt af litteraturen. Disse temaer har vi dannet underspørgsmål ud fra, hvilket skal hjælpe os til at besvare problemformuleringen. Modellen herunder viser, hvordan vi er kommet frem til de tre temaer. Et eksempel på hvordan vi har kategoriseret uddrag fra teksten ud fra Bjerrums tematiske analyse ses på bilag 1. Side 17 af 68

18 Lijeratur Problemformulering Relevante uddrag Forholdet mellem pakent og sygeplejersken Tillid Manglende kommunikakve evner Effekkvitets krav kl sygeplejersken Relakon Kommunikakon Organisakon Figur 1: Eks. på tematisering. 2.3 Litteratursøgning I vores søgning vil vi anvende forskellige databaser, da hver database har sin force, og de derfor kan supplere hinanden (Bjerrum, 2005 s. 33). Vi vil søge litteratur på skolens database Artesis samt søgedatabaserne; Cinahl plus, bibliotek.dk og PubMed. Derudover vil vi søge på direkte adresser som f.eks. dsr.dk. Vi vil anvende kædesøgning til det mest relevante litteratur ved at forholde os til deres referencer (Hørmann, 2013 s. 37). I søgningen vi vil benytte Bibliotek.dk, som er en dansk database, der er forpligtet til at registrere alt. Databasen bliver ikke kvalitetskontrolleret, og er derfor ikke kun sundhedsfaglig (Hørmann, 2012 s. 41). Dette vil vi forholde os kritisk til under søgningen. PubMed og Cinahl plus er udenlandske databaser, som er egnede til at søge sygeplejefaglig litteratur Side 18 af 68

19 i. Sidstnævnte databaser er valide, fordi materialet bliver kvalitetskontrolleret (Hørmann, 2012 s ) Søgehistorie Vi vil i det følgende afsnit redegøre for, hvordan vi er nået frem til det mest anvendte materiale. I vores informationssøgning anvender vi danske og engelske søgeord. Da vi skal forholde os kritiske til det fundne materiale, vil vi med udgangspunkt i vores problemformulering stille følgende generelle inklusions- og eksklusionskriterier. Litteraturen skal være forståelig for os, derfor inkluderer vi litteratur på dansk, norsk, svensk og engelsk. Vi inkluderer litteratur omhandlende travlhed, tidspres, sygeplejerskens og patientens samspil og forhold, kommunikation, relation, organisation eller tilrettelæggelse af sygeplejen. Vi vil bevidst ekskludere litteratur, der er ældre end ti år, dog ikke teori af grundlæggende og anderkendte teoretikere. Vi har valgt denne tidsperiode for at sikre, at vi anvender den nyeste og dermed mest aktuelle viden på området. Dog har vi ved enkelte søgninger ekskluderet artikler fra før 2010 for at indsnævre antallet af søgningsresultater. Vi vil i vores informationssøgning stille mere specifikke inklusions- og eksklusionskriterier til hvert materiale, vi søger. Vi vil herunder vise et eksempel på en søgning. De resterende søgninger ses på bilag 2. Under bilag 3 ses et billedligt eksempel på vores søgning på Cinal plus. Side 19 af 68

20 Databasen Søgeord Antal emner Yderligere søgning Kriterier Cinahl plus communicatio 54 Yderligere n AND ( nurse søgning and patient ) communicatio AND trust in n AND ( nurse and patient care ) AND trust in Inklusions- kriterier Fra 2010 Relation Nurse & patient care Timepressure Antal emner Materiale Forfatter, årstal og titel 7 Artikel Delmar, C. 2012, The excesses of care: a matter of understanding the asymmetry of power Eksklusions- kriterier Før 2009 Ikke specifikke hospitalsafdeli nger Vi kan aldrig blive færdige med at søge efter mere viden, derfor skal vi ifølge Bjerrum beslutte os for et tidspunkt, hvor vi stopper med at søge mere litteratur (Bjerrum, 2005 s. 33). Side 20 af 68

21 2.4 Valg af materiale Vi vil bruge følgende litteratur, som vi vil dekontekstualisere og rekontekstualisere i analysen, således vi opnår en ny sammenhæng og forståelse. Følgende artikel vil vi benytte som inspiration og baggrundsviden til alle tre underspørgsmål: Kort & godt? Om korttidsafsnit og korttidssygepleje fra 2011 af Karin Bundgaard, Karl Brian Nielsen og Erik Elgaard Sørensen. Forfatterne er henholdsvis sygeplejerske, cand.cur., ph.d.- stud og professor og ph.d. Artiklen beskriver indførelsen af korttidsafsnit og korttidssygepleje og i den forbindelse mere tid til sygepleje. Vi finder den relevant, fordi den belyser, hvordan sygeplejen præges af den teknologiske udvikling og de politiske krav, hvilket giver mange udfordringer i form af tidspres, når det gælder de mere omsorgsrelaterede aspekter i sygeplejen. For at besvare det første underspørgsmål vil følgende litteratur blive brugt: Det dynamiske forhold mellem sygeplejerske og patient af sygeplejeteoretiker Ida Jean Orlando er udgivet i Bogen er bygget op omkring beskrivelser af praksiseksempler sat sammen med Orlandos teoretiske begreber. Orlando er optaget af den enkelte patients behov samt hans behov for hjælp. Orlando lægger fokus på samspillet mellem patient og sygeplejerske og taler i den forbindelse om automatiske, ineffektive aktiviteter modsat reflekterende, rådførende, effektive aktiviteter. Vi finder denne teori relevant, fordi den har fokus på samspillet mellem patient og sygeplejerske. Artiklen The excesses of care: a matter of understanding the assymmetry of af Chalotte Delmar er fra Delmar er sygeplejerske, lektor, cand.cur., ph.d. Artiklen omhandler det asymmetriske forhold mellem patient og Side 21 af 68

22 sygeplejerske, og hvordan dette forhold kan hindre patientinddragelse. Delmar benytter sig af filosof og teolog Knud Ejler Løgstrups teori og kommer således ind på begreberne afhængighed, tillid og magt. Vi finder artiklen relevant, da den beskriver dannelse af relationen, og hvordan sygeplejersken befinder sig mellem omsorg for patienten, og de mere tekniske opgaver i sygeplejen. Kommunikasjon i relasjoner - Samhandling, konfliktløsning, etikk er skrevet af Hilde og Tom Eide. De er henholdsvis sygeplejerske, cand.polit og højskolelektor i psykologi og forsker, dr. philos. og koordinator for Norges forskningsråds etikprogram. Bogen er udgivet i 1996 og redigeret igen i 2002 og omhandler bl.a. kommunikations- og relationsteorier. Vi vil bruge Eide og Eides beskrivelse af Løgstrups teori, da de har en tydelig og forståelig fremlæggelse af principperne i teorien. For at besvare andet underspørgsmål vil følgende litteratur blive brugt: Samtalen, skønnet og evidensen er fra 2007, skrevet af Kari Martinsen. Hun er norsk sygeplejeforsker, filosof og ligeledes inspireret af Løgstrup. Bogen finder vi relevant, fordi Martinsen kritiserer sundhedspolitikken og professionelle omsorgsgivere, da hun mener, at omsorgen har svære vilkår i et sundhedsvæsen, som er præget af teknisk rationalitet. Vi vil bruge Martinsens teori om relationen, svag paternalisme og det faglige skøn. Løgstrup og sygeplejen er fra 2012 og skrevet af Martinsen. Bogen finder vi relevant, da Martinsen skriver om de to "bør" i sygeplejen. Vi vil bruge Martinsens beskrivelse om den påvirkning travlhed og tidspres har på sygeplejerskens nærvær med patienten. Nurses perception of time availability in patient communication in Hong Kong er en engelsk undersøgelse fra 2011, skrevet af Engle A Chan, Aled Jones, Sylvia Fung og Sui Chu Wu. Disse forfattere har bl.a. færdiggjort Side 22 af 68

23 uddannelser som master i filosofi, master i Business administration, ph.d. og sygeplejerske. Vi finder undersøgelsen relevant, fordi den identificerer sygeplejerskernes måde at kommunikere på for at opnå en relation under tidspres, samt hvordan kommunikation kan være tidsbesparende. Kommunikation i praksis - Relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde er fra 2007 og skrevet af Hilde og Tom Eide. Bogen er relevant, fordi den omhandler det verbale og non- verbale sprog, hvilket vi vil bruge til at undersøge, hvilke kommunikative redskaber sygeplejersken må bruge for at indsamle patientdata. At være patient i vor tid er et kandidatspeciale af Laila Pertou Ringkøbing fra Vi finder dette speciale relevant, da Ringkøbing undersøger, hvordan relationen mellem sygeplejerske og patient har ændret sig. Vi vil benytte kandidatspecialet, da det har patientudtalelser, der vedrører sygeplejerskens travlhed og tidspres, samt hvordan det påvirker patienterne. For at besvare det tredje underspørgsmål vil følgende litteratur blive brugt: Interaktionel sygepleje fra 2005 af Merry Elisabeth Scheel. Vi vil bruge denne bog til at beskrive spændingsfeltet mellem natur-, human- og samfundsvidenskaben i sygeplejen. Scheel er en anerkendt dansk sygeplejeteoretiker, som var uddannet cand.phil., mag. art i filosofi og ph.d. Vi benytter Scheels teori om handlemåderne, som udspringer fra system- og livsverdenen til at beskrive, hvordan sygeplejersken skal handle mellem disse. Sundhedsvæsnet på tværs er en bog fra Kapitlet vi benytter er skrevet af Annette Rosenkilde Jensen og Lisbeth Uhrenfeldt, som er henholdsvis sygeplejerske, cand.cur., har en sygeplejefaglig diplomuddannelse i ledelse og sygeplejerske og cand.cur., ph.d. i Side 23 af 68

24 sygeplejevidenskab. Dette kapitel er relevant i analysen, fordi det omhandler organisering og ledelse i praksis. Vi vil bruge det til at finde svar på, hvilke organisationsformer, der kan være anvendelige under tidspres. Fra bogen Organisering og ledelse i sygeplejen fra 2003 vil vi primært benytte Vibeke Østergaard Steenfeldts kapitel 3 om plejeformer og organisering af sygeplejen. Vi vil bruge det til at beskrive begrebet primary nursing og organisering af sygeplejen. Steenfeldt er bl.a. uddannet sygeplejerske, stud.cur, SD med speciale i ledelse og er desuden sygeplejelærer. 3. Analyse 3.1. Hvilke faktorer har betydning for relationen til patienten under tidspres? (Sascha) Indledningsvis blev der fundet frem til, at patienterne opfatter kvalitet som dét at blive set og hørt af sygeplejersken som patienter, men især som hele mennesker. Patienterne vil gerne opleve at blive trøstet, mærke omsorg, og at der bliver taget hensyn til deres individuelle behov. Dette falder godt i tråd med, at det er sygeplejerskens opgave at se det hele menneske (Sygeplejeetisk Råd, 2014 s. 9), og dermed vurderer jeg, at sygeplejersken bør have et holistisk menneskesyn. I beskrivelsen af problemstillingerne nåede jeg frem til, at patienterne oplevede en reducering af nærvær og tillid til sygeplejersken som en direkte følge af sygeplejerskernes travlhed. Derfor må tillid og nærvær samt dét at kunne se og hjælpe den enkelte med at indfri hans behov være fundamentalt for den gode sygepleje. Her bliver vigtigheden af relationen mellem sygeplejerske og patient tydelig. Sygeplejersken kan igennem en nærværende relation og et godt kendskab til patienten få indblik i, hvad Side 24 af 68

25 der er vigtigt for den enkelte patient. Dette kommer også til udtryk i Løgstrups teori, hvor han fokuserer på afhængigheden af hinanden som mennesker, hvilket i sygeplejen kommer til udtryk i form af tillid og magt (Delmar, 2012 s. 237). Jeg ønsker i denne analyse at fokusere på afhængigheden af hinanden, og hvordan tillid er altafgørende for at få skabt en god relation under tidspres. Orlando og Løgstrup taler om, at vi som mennesker påvirkes af hinanden i et samspil med hinanden (Orlando, 1995 s. 26; Eide & Eide, 2002 s ). I dette samspil er vi, ifølge Løgstrup udleveret hinanden. Dette betyder, at den enkelte lægger en del af sig selv i den andens varetægt. Mennesker møder hinanden med en naturlig tillid, og definitionen af tilliden er, at man tør og formår at udlevere sig selv. Ved at udlevere en del af sig selv, er der dog en fare for, at man ikke bliver mødt af den anden, som man forventer. Resultatet heraf vil være, at tilliden bliver brudt (Eide & Eide, 2002 side 86-88). Derfor er det vigtigt, at sygeplejersken i mødet med patienten er bevidst om, at patienten udleverer sig selv. Patienten lægger en del af sig selv i sygeplejerskens hænder, og dette ansvar skal hun være bevidst om og imødekomme. I indledningen blev der fundet frem til, at tilliden er et af de aspekter, patienterne mener, lider under tidspres. Sygeplejersken skal derfor i mødet med patienten fokusere på ikke at bryde den naturlige tillid. Dette gøres ved at se patienten som et helt menneske og anerkende hans behov, da anerkendelse styrker tilliden og relationen (Eide & Eide, 2007 s ). Orlando beskriver, hvordan sygeplejersken ikke kan forvente, at patienten er åben om sine problemer og beder om hjælp til at få opfyldt sine behov, før sygeplejersken har etableret en relation til ham. Samtidig er det først, når patienten føler sig sikker på, at sygeplejersken vil imødekomme hans forventninger, at han tydeligt tør at udlevere sig selv og sine behov (Orlando, 1995 s. 47). Dette kan tolkes som en forudindtaget mistillid fra Side 25 af 68

26 patientens side, hvilket betyder, at sygeplejersken bliver nødt til at lade patienten forstå, at hendes intention virkelig er at hjælpe ham. Det første møde mellem mennesker kan blive en succes eller en fiasko. Sandhedens øjeblik er et begreb, der beskriver, hvordan der i de første 15 sekunder af mødet skabes et indtryk, der kan være vanskeligt at glemme igen. Det gælder uanset om indtrykket er positivt eller negativt (Bondevik, 2002 s. 115). Det indledende møde bliver derfor afgørende for patientens samlede oplevelse af relationen. Hvis sygeplejersken i det første møde med patienten virker travl og ikke- nærværende, vil der være risiko for, at patientens tillid til sygeplejersken bliver brudt. Relationen mellem dem vil herefter være præget af mistillid, hvilket vil være en faktor, der kan forhindre effektiv og kvalitetsorienteret sygepleje. Patienten får måske ikke fremlagt sine egentlige behov på grund af mistillid til sygeplejersken, og sygeplejersken skal derefter bruge yderligere tid på at genskabe tilliden. For at skabe en relation mellem sygeplejerske og patient bliver sygeplejersken nødt til at efterforske sit indtryk af patienten. Hvis patienten ikke er tydelig i sin kommunikation, fordi han er i tvivl om sygeplejerskens intention, er det hendes ansvar at få afklaret disse indtryk. Hun skal spørge ind til, hvad det er hun fornemmer for på den måde at finde ud af, om hun har ret i sine formodninger. Kun på denne måde kan sygeplejersken træffe beslutninger om, hvilken hjælp der skal iværksættes (Orlando, 1995 s ). Vigtigheden af at blive inddraget i eget behandlingsforløb, blev der i indledningen fundet frem til, er vigtig for patienterne. I en engelsk undersøgelse beskrives begrebet teknisk sygeplejerske. Begrebet benyttes om de sygeplejersker, der kun gør, hvad der er absolut nødvendigt i deres pleje af patienterne. Disse sygeplejersker lader kvantificerbar dokumentation og standarder for sygeplejen kommer før den individuelle pleje (Delmar, 2012 s. 240): Side 26 af 68

27 And the nurse neither accepts nor allows the patient the time to participate in collaboration but rather tries to get things done as quickly as possible" (Delmar, 2012 s. 240). Den tekniske sygeplejerske giver sig ikke tid, eller har ikke tid til at medinddrage patienten. På den måde fokuseres der kun på de ting, der synes vigtigst i øjeblikket. Ved at handle på denne måde mener jeg, at sygeplejersken risikerer, at patientens reelle behov ikke indfries, fordi han ikke får mulighed for at blive medinddraget i egen behandling. Orlando taler i den forbindelse om ineffektive handlinger. Dette begreb dækker over, hvordan sygeplejersken kan komme til at udføre automatiske handlinger, som hun mener, vil hjælpe patienten. Men fordi hun ikke har medinddraget patienten i beslutningen, bliver det ineffektivt, fordi patienten ikke nødvendigvis får det egentlige behov indfriet. I stedet skal den hjælp, som sygeplejersken yder, være præget af reflekterende og rådførende aktiviteter. På denne måde vil sygeplejen blive effektiv, fordi sygeplejersken her rådfører sig med patienten for at identificere hans behov. Samtidig er hun reflekterende overfor om den hjælp og behandling, hun iværksætter er effektiv og dermed om patienten bliver hjulpet på bedst mulig måde (Orlando, 1995 s ). Det er væsentligt, at sygeplejersken kan spare tid ved at være reflekterende og rådførende. Hun vil undgå tidskrævende, ineffektive handlinger ved at inddrage patienten i plejen og behandlingen. Tidligere var man som patient passiv modtager af behandling. Patientrollen har dog ændret sig de seneste år, således at den moderne patient er autonom, oplyst og stiller krav til pleje- og behandlingstilbud (Martinsen, Norlyk & Dreyer, s. 15). Side 27 af 68

28 Den ændrede patientrolle kan give patienten et prædikat som værende krævende, fordi han har forventninger og krav til den pleje, der tilbydes og udføres. Orlando beskriver krævende patienter, og hvordan den krævende attitude altid vil være et udtryk for uopfyldte behov. Sygeplejerskens egen måde at reagere på patientens reaktioner kan skabe konflikter i deres indbyrdes relation, fordi tilliden og forståelsen for hinanden bliver brudt (Orlando, 1995 s ). Patienter, der tildeles disse prædikater, er dem, der blot har et anderledes udgangspunkt for, hvad og hvor meget de ønsker at udlevere om sig selv. De patienter, der fremstår krævende kan være medvirkende til, at sygeplejersken føler sig presset, fordi disse patienter ofte er mere tidskrævende end de patienter, hvis behov det er nemmere at opfylde. Patienter kan have svært ved at give tydeligt udtryk for, hvori deres behov egentlig ligger. Her kommer afhængighedsbegrebet til at give tydeligt mening, idet mennesker kan have et ambivalent forhold til det, at skulle være afhængige af andres hjælp. Mange patienter vil sige og gøre det, de formoder, er det rette, eller det, de tror, er forventet af dem. Derfor bliver det egentlige behov måske gemt bag ved følelser som vrede, frustration og afmagt, der retter sig mod sygeplejersken (Orlando, 1995 s ). Der kan derfor være tale om egenskaber, som sygeplejerskerne tillægger patienterne på grund af manglende forståelse for deres måde at udtrykke deres behov på. Det er derfor nødvendigt for sygeplejerskerne at bruge tid på at klarlægge patienternes behov i starten af relationen og dermed spare tid på at identificere behovet. Dette gælder for alle patienter, men de patienter der virker krævende kan, som nævnt, komme til at være mere tidskrævende, fordi sygeplejersken ikke har formået at finde frem til deres egentlige behov. Kommunikation er et vigtigt redskab for sygeplejersken i forhold til at skabe en relation til patienten. Ordet kommunikation kommer fra det latinske udtryk communis, der betyder fælles. Således bliver det tydeligt, at kommunikation aldrig kun vil dreje sig om at give information til den ene Side 28 af 68

29 part, men i langt højere grad om at det meningsfulde først fremkommer, når parterne får en fælles forståelse. Det, der skaber relationen, er dermed kommunikationen samt interaktionen mellem parterne (Hummelvoll, 2006 s ). For at få skabt en relation skal der være tid, således at sygeplejerske og patient får mulighed for at gå i dialog med hinanden. Tillid er et altafgørende fænomen i relationen mellem patient og sygeplejerske. Løgstrup og Orlando har med hver deres tanker omkring tillid, bidraget til at skabe klarhed over, hvordan sygeplejersken skal lade patienten forstå, at hun vil ham det bedste. Kun når sygeplejersken har gjort dette, kan hun forvente, at patienten vil udlevere noget om sig selv. Ligeledes fandt jeg frem til, at patient og sygeplejerske er afhængige af hinanden, og sygeplejersken skal således inddrage patienten i hans pleje og behandling. Både sygeplejerske og patient må gennem kommunikationen udtrykke, hvad de har brug for fra hinanden. Ved at være reflekterende og rådførende skal sygeplejersken udforske sin reaktion på, hvad patienten udtrykker og ikke stemple ham som værende krævende. Kun på denne måde kan hun afdække patientens egentlige behov. Således kan sygeplejersken tidligt i relationen afdække patientens egentlig behov, og det undgås dermed at sygeplejersken foretager automatisk, ineffektive handlinger som ikke gavner patienten. 3.2 Hvilke kommunikative færdigheder kan bruges under tidspres for at skabe tillid og nærvær? (Thai- Hong) Der bliver gennem en god kommunikation udviklet en god relation. Dette er vigtigt for at kunne identificere patientens særlige behov. Men sygeplejerskens største forhindring er manglende kommunikative evner for at opnå den gode relation (Bundgaard, Nielsen & Sørensen, 2011 s. 24). I en artikel fremhæver sygeplejerskerne vigtigheden af kommunikationen for at opbygge en relation til patienten (Chan, Jones, Fung & Wu, 2011 s. 1171). Side 29 af 68

30 En sygeplejerske udtaler: "Chatting is less about the patient s personal problems. Like my colleague said, it s mostly about what s on TV (...)" (Chan, Jones, Fung & Wu, 2011 s. 1171) En anden sygeplejerske udtaler: "communication contributes to the relationship. When we are both honest and open with each other and there is a connection. It is no longer a task but a real connectedness, with emotion. For that to occur might take a while" (Chan, Jones, Fung & Wu, 2011 s. 1171) Samtalen mellem patienten og sygeplejersken omhandler ikke patientens problemer, hvilket gør at sygeplejersken og patienten ikke længere er eksperten og modtageren. Kommunikationen er nu blevet en naturlig ting og ikke en opgave for sygeplejersken. Dette kalder undersøgelsen for chit- chatting. Patienterne føler, at samtalen ikke er styret af tid, og at samtalen er afslappet. Dette kræver, at både sygeplejersken og patienten er åbne og ærlige for at danne relationen (Chan, Jones, Fung & Wu, 2011 s. 1171). Martinsen siger, at selvom sygeplejersken har en magtposition og fagkundskab, er både sygeplejersken og patienten i samtalen ligeværdige. Der bliver i samtalen skabt en gensidig tillid, hvilket er vigtigt for at kommunikationen er fælles. Både sygeplejersken og patienten vover sig frem med kommunikationen i håbet om at blive imødekommet i samtalen. Det kræver, at de lader sig engagere og tro på hinandens ord (Martinsen, 2007 s ). Hvis sygeplejersken vælger samtaleemner om andet end sygdom, er dette en måde at skabe en tillidsfuld og nærværende relation på, fordi hun dermed bliver ligeværdig med patienten i samtalen. På denne måde vil sygeplejen til den enkelte patient være individuel og mere personlig. Ved at chit- chatte skal sygeplejersken have sin Side 30 af 68

31 fagkundskab i baggrunden, og dermed vove sig frem og udlevere en del af sig selv. Dette gør, at sygeplejersken ikke har det formål at blive venner med patienten. Sygeplejersken lærer patienten at kende bag sygdommen, og på den måde indsamler hun data, således behandlingsforløbet kan individualiseres. Ifølge Martinsen skal sygeplejersken være svag paternalistisk i sin fremgangsmåde, dette er en vekselvirkning mellem at være sentimental og paternalistisk. Sygeplejersken skal hverken være for følsom eller for bestemmende overfor patienten (Martinsen, 2007 s ). Chit- chatting skaber grobund for en afslappet dataindsamling, der kan gavne relationen og forløbet, hvilket kan fremme tilliden mellem dem. Tid bliver betragtet som en forudsætning for et meningsfuldt samspil og for at opbygge relationer med patienterne. Dette påvirker sygeplejerskens motivation til at indlede en samtale med patienten. En sygeplejerske starter bevidst ikke en samtale med patienten, fordi hun ikke har tiden til en længere konversation (Chan, Jones, Fung & Wu, 2011, s 1171). Men kommunikationen kan også være tidsbesparende frem for tidskrævende. En sygeplejerske siger: "You can solve a lot of problems if you communicate well with patients and sometimes in a simple way; for example, the best time is when you are screening or providing care to patients. You can manage to resolve many of their questions and doubts, preventing potential problems from deteriorating" (Chan, Jones, Fung & Wu, 2011 s. 1173). En anden sygeplejerske udtaler: "We usually communicate this way as long as it doesn t affect your work, you can talk to patients, while you are providing an Side 31 af 68

32 intravenous drip, You can gain time this way" (Chan, Jones, Fung & Wu, 2011 s. 1173) Her illustreres det, hvor tidsbesparende kommunikation kan være, hvis sygeplejersken vælger at multitaske mellem kommunikationen og plejeopgaven. Patienten kommer af med spørgsmål eller bekymringer, og det behøver ikke at kræve mere tid, end hvad plejeopgaverne tager. Sygeplejersken kan samtidig danne en relation samt give en nærværende pleje, mens det fysiske og det psykiske behov bliver varetaget. Her er det nødvendigt, at sygeplejersken bruger sit faglige skøn for at vurdere, hvad patienten har brug for gennem kommunikationen. Martinsen siger, at det faglige skøn indebærer, at sygeplejersken med sin faglige viden, personlige og kliniske erfaring skal vurdere eller fornemme det usagte, for på bedst mulig måde at kunne handle til gavn for patienten. Skønnet er altid rettet mod den konkrete situation. Sygeplejersken skal situationsanalysere og overveje forskellige handlingsalternativer, der vil gavne patienten. Relationen spiller en vigtig rolle, da sygeplejersken gennem relationen kan skønne det enkelte menneskes behov, og det er igennem skønnet, tiltroen til sygeplejersken og det skrøbelige i relationen bevares. Sygeplejerskens relation til patienten, og det faglige skøn forudsætter hinanden (Martinsen, 2007 s ) Multitasking kan i visse situationer være gavnlig, denne sygeplejerske giver et eks.: "When I m giving an injection and notice that the patient seems scared, I talk about something else, such as Do you have insurance? How did you get hurt? " (Chan, Jones, Fung & Wu, 2011 s. 1172) Her skønner sygeplejersken, at patienten er bange og bruger kommunikationen til at berolige ham. Hun ønsker at rette patientens fokus Side 32 af 68