Afviste ansøgere på videregående uddannelser. Martin Junge. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Juli 2011
|
|
- Edith Poulsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser Martin Junge Rasmus Højbjerg Jacobsen Juli 2011
2 Afviste ansøgere på videregående uddannelser 8. juli 2011 Forfattere: Martin Junge, Seniorrådgiver, ph.d., CEBR Rasmus Højbjerg Jacobsen, Seniorrådgiver, Ph.d., CEBR Projektleder: Martin Junge, Seniorrådgiver, ph.d., CEBR Centre For Economic and Business Research Copenhagen Business School Porcelænshaven 16A, DK-2000 Frederiksberg T: F: W: Denne rapport er udarbejdet for tænketanken DanmarksErhvervsforskningsAkademi (DEA). Resultater, fortolkninger og konklusioner i denne rapport er udelukkende forfatternes ansvar. De udtrykker ikke nødvendigvis synspunkter hos DEA. En stor tak til Karina Ramsløv for nyttige kommentarer.
3 Introduktion 1 Introduktion Denne rapport afrapporterer CEBR-projektet Afviste ansøgere på videregående uddannelser, som er udført af Rasmus Højbjerg Jacobsen og Martin Junge for DEA. Det overordnede formål med projektet er at beskrive og følge udvalgte årgange af ansøgere, som har søgt ind på videregående uddannelser gennem den koordinerede tilmelding (KOT-årgange). Det er så vidt vides første gang dette udføres i en dansk kontekst. I lyset af debatten om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, hvor uddannelse har været fremhævet som en meget vigtig kilde (se f.eks. De Økonomiske Råd, 2010), kan afviste ansøgere på den ene side være et potentielt spild, hvis de ikke opnår den uddannelse, som de gerne ville have. På den anden side kan der være et ønske om prioritere uddannelserne, så dermed kan det være rationelt, at ikke alle får deres drømmeuddannelse. Resultaterne viser, at - afviste ansøgere oftest har søgt en lang uddannelse indenfor samfundsvidenskab eller sundhedsvidenskab. - ansøgere med en lidt ældre adgangsgivende eksamen og personer bosat i Københavnsområdet eller Århus har en større sandsynlighed for at blive afvist. - afviste ansøgere i vid ustrækning får en uddannelse, selvom de i første omgang bliver afvist. - afviste ansøgere får den senere end ansøgere, som er optaget. - afviste ansøgere i højere grad tager en anden uddannelse end deres drømmeuddannelse, og dermed virker prioriteringerne i systemet. - afviste på lange uddannelser ender for en stor dels vedkommende med at færdiggøre en mellemlang uddannelse. F.eks. er der 12 år efter ansøgning, 27 pct. af de afviste, der har en mellemlang uddannelse, mens det blandt de optagne kun er 11 pct. - afslag også har betydning for den endelige retning på uddannelsen. Den største del af de afviste ender med at tage en uddannelse, som svarer til den, de søgte. F.eks. er det for de samfundsvidenskabelige 53 pct. af de afviste, der får en 1
4 Introduktion samfundsvidenskabelig uddannelse, mens en stor gruppe får en humanistisk uddannelse. - i sidste ende har uddannelsen betydning for det privatøkonomiske afkast på arbejdsmarkedet. Mens fordelingen af personer på kategorierne beskæftiget, selvstændige etc. ikke varierer meget for afviste og optagne, så er der mærkbare forskelle i lønnen, som den færdiggjorte uddannelse giver. I det følgende gennemgås først data og ansøgernes karakteristika på ansøgningstidspunktet. Herefter stilles ind på, hvordan de tre årgange gennemfører deres uddannelse ved at undersøge status 2, 7 og 12 år efter ansøgningstidspunktet. I den forbindelse er det alle tre årgange, som bruges til 2 år efter, de to ældste årgange for 7 år efter, mens kun den ældste (1996-årgangen) kan undersøges 12 år efter. Inden konklusionen undersøges det, hvordan afviste og optagne fordelt på ansøgt uddannelse klarer sig på arbejdsmarkedsmarkedet, og hvor stor arbejdsmarkedsindkomst de har. Endvidere hører en appendiksrapport med et udvidet antal tabeller til rapporten. 2
5 Problemstillingen 2 Problemstillingen Hvert år søger potentielle studerende ind på de videregående uddannelser gennem Den Koordinerede Tilmelding. Ifølge KOT (2010) var antallet af ansøgere i KOT-årgangen på ansøgere. Af disse blev optaget (inkl. optagede på stand by), mens ansøgere fik afslag på deres ansøgning. Mere end en femtedel af det samlede antal ansøgere optages altså ikke på en videregående uddannelse. Den Koordinerede Tilmelding administrerer optaget på universiteter, uddannelser under kulturministeriet, øvrige mellemlange, samt korte videregående uddannelser. For universiteterne samt uddannelser under kulturministeriet ansøgte individer i 2010 om optag. Af disse blev knap hver fjerde ansøger afvist. For øvrige mellemlange videregående uddannelser ansøgte individer om optag, hvoraf knap hver femte blev afvist. Endelig blev 16 procent af de ansøgere på de korte videregående uddannelser afvist. Et spørgsmål, der ikke er blevet belyst er, hvad der sker med afviste ansøgere, efter de har fået deres afslag. Hvorledes klarer denne gruppe sig efterfølgende uddannelsesmæssigt og mere generelt på arbejdsmarkedet? Begynder disse afviste ansøgere på en oprindeligt ansøgt uddannelse på et senere tidspunkt, eller begynder de på en anden uddannelse? Hvis de starter på uddannelser senere i livet, fuldfører de så deres uddannelse? En andel af denne gruppe kommer måske aldrig i gang med en uddannelse, men fortsætter på arbejdsmarkedet uden at have en kompetencegivende uddannelse. Ved at have kendskab til ovennævnte forhold er det muligt at komme et spadestik dybere i forhold til de privatøkonomiske konsekvenser af ikke at blive optaget på en uddannelse. Eksempelvis det gennemsnitlige lønniveau for personer, som blev optaget på en uddannelse, sammenlignes med det gennemsnitlige lønniveau for personer, som blev afvist på samme uddannelse. Det er disse spørgsmål, denne rapport samt den efterfølgende appendiksrapport giver de første svar på. 3
6 Data 3 Data I rapporten anvendes persondata fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) for personer, som søgte ind på en uddannelse gennem KOT i 1996, 2000 og 2004, og som findes i KOT s elektroniske database. For personer, som er optaget på en uddannelse, anvendes den optagne uddannelse, og for personer, som har fået afslag 1, anvendes deres første prioritet. Disse data er beriget med registerdata fra Danmarks Statistik for perioden , så det er muligt at følge personernes fuldførte uddannelser, arbejdsmarkedstilknytning over tid, samt en række af deres øvrige individuelle karakteristika. I rapporten fokuseres på videregående uddannelser, og derfor fjernes andre uddannelser, som kan søges gennem KOT, dvs. hovedsageligt etårige hhx-uddannelser. Uddannelserne inddeles i 5 retninger, humaniora (HUM), naturvidenskab (NAT), samfundsvidenskabelig (SAM), tekniske uddannelser (TEK), og sundhedsvidenskabelige (SUN), hvor Danmarks Statistiks klassifikation anvendes. Dette er et nødvendigt abstraktionsniveau, og de mest typiske uddannelser på hvert af områderne for KVU, MVU og LVU kan ses i appendiksrapporten. TABEL 3.1 SANDSYNLIGHEDEN FOR AFSLAG OG LÆNGDE PÅ DEN SØGTE UDDANNELSE. Antal ansøgere Sandsynlighed for afslag, pct. KVU ,2 MVU ,3 LVU + bachelor ,7 Total ,1 Anm.: LVU er lang videregående uddannelse, MVU er mellemlang videregående uddannelse, og KVU er korte videregående uddannelser. Alle ansøgere fra 1996, 2000 og 2004 er medregnet. Kilde: KOT og egne beregninger. Der er flest, som søger ind på en lang videregående uddannelse, og det er også der, hvor sandsynligheden for at få et afslag er størst, jf. 1 I analysen anvendes de rene afslag, dvs. at ansøgerne har opfyldt på forhånd fastsatte krav, som f.eks. korrekt matematikniveau, men alene afvises fordi de ikke havde tilstrækkelig høje karakterer. Derudover ekskluderes også personer, som har afmeldt deres uddannelse efter de er optaget, fra analysen. Begge grupper er potentielt interessante at følge, men dette er ikke forfulgt her. 4
7 Data TABEL 3.1. Således er det næsten 18 pct. af ansøgerne til de lange videregående uddannelser (inkl. bacheloruddannelser på universiteterne), der har fået afslag, mens det kun er 5 pct. af ansøgerne til de korte videregående uddannelser. Der flest ansøgere til de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder, jf. tabel 3.2. Samlet står disse to uddannelsesretninger for ca. to tredjedele af alle ansøgninger, mens naturvidenskab modsat kun modtager ca. 5 pct. af alle ansøgninger. For så vidt angår sandsynligheden for afslag, så er den størst for de sundhedsvidenskabelige uddannelser og mindst for de tekniske uddannelser, når disse betragtes under et. TABEL 3.2 SANDSYNLIGHED FOR AFSLAG OG RETNING FOR DEN ANSØGTE UDDANNELSE. Antal ansøgere Sandsynlighed for afslag, pct. HUM ,1 NAT ,0 SAM ,2 TEK ,8 SUN ,2 Total ,1 Anm. Alle ansøgere i 1996, 2000 og 2004 er medregnet. HUM er humanistisk, NAT er naturvidenskabelig, SAM er samfundsvidenskabelig, TEK er teknisk, og SUN er sundhed Kilde: KOT, Danmarks Statistik og egne beregninger. Der er gennemført en række sandsynlighedsmodellen for sandsynligheden for afslag, jf. TABEL 3.3. Modellerne er estimeret både for alle uddannelser under et samt for KVU, MVU og LVU + bachelor hver for sig. Sandsynlighedsmodellerne viser, at kvinder i højere grad end mænd bliver afvist dette gælder dog ikke for de korte videregående uddannelser. For så vidt angår ansøgernes alder, så tyder resultaterne på, at for LVU betyder højere alder alt andet lige en større sandsynlighed for afslag, mens alder ikke har nogen betydning afslagssandsynligheden for de andre uddannelser. 5
8 Data Efterkommere har lidt større sandsynlighed for at blive afvist end for personer med dansk oprindelse, mens indvandreres sandsynlighed for afvisning ikke ligger signifikant anderledes end danskeres. Med hensyn til bopælen ved ansøgningstidspunktet, så er det tydeligt, at personer, der er bosat i især København og Århus har større sandsynlighed for afvisning, mens personer bosat i de øvrige amter generelt har lidt mindre sandsynlighed. Dette kan skyldes, at personer bosat i de større byer er mindre mobile. TABEL 3.3 SANDSYNLIGHEDSMODELLER FOR AFSLAG Variabel Køn Alder Oprindelse Bopæl på ansøgningstidspunktet Kategori Mand [Kvinde] år år år år 40+ år [15-19 år] Indvandrer Efterkommer [Dansker] Bornholm Frederiksborg Fyn Model alle længder -0,10*** (0,01) 0,10*** 0,13*** 0,10*** 0,12*** 0,18*** 0,02 0,17*** 0,26*** -0,01-0,17*** Model for KVU 0,05 0,10 0,09 (0,08) -0,01 (0,11) -0,02 (0,13) 0,09 (0,14) 0,26*** 0,22** (0,10) -0,15 (0,35) 0,06 (0,08) -0,18** (0,08) Model for MVU -0,05** 0,04-0,02-0,06 (0,05) 0,00 (0,05) 0,02 (0,05) -0,04 0,11 (0,07) 0,32*** (0,08) -0,33*** -0,31*** Model for LVU -0,12*** (0,01) 0,12*** 0,21*** 0,27*** 0,25*** 0,24*** (0,05) -0,03 0,17*** 0,08 (0,11) 0,17*** -0,06** København og Frederiksberg København Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storstrøm 0,09*** (0,01) 0,05*** -0,25*** -0,18*** -0,19*** -0,02-0,12*** 0,16*** 0,27*** -0,21*** (0,08) -0,53*** (0,13) -0,28** (0,11) -0,22** (0,10) -0,32*** (0,11) -0,07*** -0,24*** -0,33*** -0,28*** -0,27*** -0,22*** (0,05) -0,36*** 0,19*** 0,20*** -0,20*** -0,09** (0,05) -0,13*** 0,16*** 0,11*** 6
9 Data Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg [Århus] Ansøgningsår ,18*** -0,18*** -0,18*** -0,14*** -0,38*** (0,01) -0,64*** (0,01) -0,39*** (0,13) -0,30*** (0,09) -0,37*** (0,11) -0,43*** (0,13) 0,32*** -0,11* -0,22*** -0,23*** -0,43*** -0,14*** -0,52*** -0,74*** -0,16*** -0,12*** 0,05-0,12*** -0,39*** (0,01) -0,64*** [1996] Anm.: Tabellen indeholder resultaterne fra en probitmodel, hvor den afhængige variable har værdien 1, hvis ansøgeren er afvist og 0 ellers. Der er også kontrolleret for den søgte uddannelse, og adgangsgivende eksamen, som kan ses i appendiksrapporten. Tallene i tabellen angiver den estimerede effekt for den enkelte variabel. Et negativt fortegn betyder, at variablen har en negativ påvirkning på sandsynligheden for afslag, mens et positivt fortegn betyder det modsatte. *** angiver statistisk signifikans på 1 pct. niveau, mens ** angiver signifikans på 5 pct. niveau.`* andiver signifikansniveau på 1 pct. niveau. Kilde: KOT, Danmarks Statistik og egne beregninger. 7
10 Mobilitet i uddannelserne 4 Mobilitet i uddannelserne Et af de vigtigste udfald af en ansøgning til en videregående uddannelse er, om personerne har fuldført en uddannelse og i givet fald, om den minder om deres søgte uddannelse. For at kigge nærmere på dette undersøges uddannelsesstatus 2, 7 og 12 år efter ansøgningstidspunktet. Inden da fjernes de studerende fra populationen, da det må forventes at deres fuldførte uddannelse vil ændre sig snarest. 2 år efter ansøgningstidspunktet er de fleste under uddannelse (jf TABEL 4.1). 7 år efter er der langt færre studerende, men blandt dem, som oprindeligt fik afslag, er andelen under uddannelse større. Endelig 12 år efter er næsten alle ude af uddannelsessystemet, dog er omkring 10 pct. af dem, som søgte en lang videregående uddannelse, stadig i gang. TABEL 4.1 ANDEL STUDERENDE 2, 7 OG 12 ÅR EFTER ANSØGNING FORDELT PÅ LÆNGDE AF SØGT UDDANNELSE 2 år efter 7 år efter 12 år efter Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. KVU Optagne , , ,7 Afviste , ,0 92 6,5 MVU Optagne , , ,8 Afviste , , ,9 LVU Optagne , , ,5 Afviste , , ,1 Kilde: KOT, DST registre of egne beregninger. For dem, som er ikke er under uddannelse længere, er det ikke overraskende at de fleste har den samme uddannelse 2 år efter ansøgning (se TABEL 4.2). Den del af ansøgerne, som er kommet ind på en KVU vil have størst sandsynlighed for at have opnået en højere uddannelse. Det drejer sig især om erhvervsgymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Blandt afslagene er der langt færre, som har opnået en højere uddannelse. Når det alligevel lykkes for mellem 8
11 Mobilitet i uddannelserne 5 og 23 pct., skyldes det, at de muligvis har søgt om optagelse på en uddannelse, imens de var i gang med en anden uddannelse. 7 år efter er det op mod 55 pct., som står med den samme uddannelse, dog for den relative lille gruppe af ansøger, som fik afslag, med en erhvervsfaglig baggrund, jf. TABEL 4.2. Fokuseres i stedet på den store gruppe med en almengymnasial baggrund er det knap 32 pct. af afslagene, der har den samme uddannelse efter 7 år og knap 17 pct. efter 12 år. Til sammenligning har 19 pct. og knap 10 pct. af de optagne med samme baggrund stadig den samme uddannelse henholdsvis 7 og 12 år efter. TABEL 4.2 ANDEL AF ANSØGERNE, SOM IKKE HAR FÅET EN HØJERE UDDANNELSE END DEN HØJESTE FULDFØRTE PÅ ANSØGNINGS- TIDSPUNKTET. 2 år efter 7 år efter 12 år efter Antal pct. Antal pct. Antal pct. Grundskole Optagne , , ,0 Afviste , , ,1 Almengymnasiale uddannelser Optagne , , ,9 Afviste , , ,6 Erhvervsgymnasial Optagne , , ,8 Afviste , , ,1 Erhv,fagl, Optagne , , ,8 Afviste , , ,0 Anm.: Studerende og personer, som i forvejen havde en videregående uddannelse, er sorteret fra. Kilde: KOT, Danmarks Statistik og egne beregninger. Sorteres yderligere gruppen fra som ikke har opnået en ny uddannelse, dvs. populationen består nu kun af de, der har fået en uddannelse, kan der fokuseres på om den søgte uddannelse svarer til den færdiggjorte. 9
12 Mobilitet i uddannelserne Opdeles på længde af uddannelse og fokuseres der på 12 år efter ansøgningstidspunktet, er der et billede af, at de som søgte en MVU også ender med en MVU. Det gælder for både optagne og afslag, jf. TABEL 4.3. Derimod er der for KVU og LVU en tendens til at uddannelserne henholdsvis opgraderes eller nedgraderes, og i langt højere grad for afslagene. Gruppen af afslag for KVU er imidlertid meget lille, så denne gruppe skal man passe på med ikke at konkludere alt for håndfast på baggrund af. TABEL 4.3 FÆRDIGGØRELSE AF UDDANNELSEN FORDELT PÅ UDFALD AF ANSØGNING OG LÆNGDE SØGT, 12 ÅR EFTER KVU MVU LVU Anden Antal Pct. Søgt KVU optagne ,5 17,2 5,6 5,7 afviste 52 19,2 51,9 7,7 21,2 Søgt MVU optagne ,2 89,7 4,6 3,6 afviste ,6 81,2 6,1 9,1 Søgt LVU optagne ,4 11,1 80,6 3,9 afviste ,3 27,4 59,9 5,3 Kilde: KOT, Danmarks Statistik og egne beregninger. Uddannelsernes retning skifter også over tid. Fokuseres igen på status 12 år efter ansøgningstidspunktet er det mellem 78 og 89 pct. af de optagne, som afslutter en uddannelse indenfor den samme retning, når der ses bort fra naturvidenskab, hvor andelen kun er 55 pct., jf. TABEL 4.4. Tendensen for afslag er den samme, de fleste opnår en uddannelse indenfor det søgte område på trods af afslag om end niveauet er noget lavere end for de optagne. Andelen af de afviste, der opnår en uddannelse inden for samme retning, ligger, når der igen ses bort fra naturvidenskab, imellem 52 pct. for samfundsvidenskab og 75 pct. for humaniora. For de, der har fået afslag på en samfundsvidenskabelig uddannelse, opnår næsten 30 pct. en humanistisk uddannelse i stedet. Også for de afviste på de tekniske og de sundhedsfaglige uddannelser er der en tendens til, at en ikke ubetydelig andel får en humanistisk uddannelse. 10
13 Mobilitet i uddannelserne TABEL 4.4 RETNING AF FÆRDIGGJORT UDDANNELSE FORDELT PÅ UDFALD AF ANSØGNING OG SØGT RETNING, 12 ÅR EFTER Antal HUM NAT SAM TEK SUN AND pct. HUM optagne ,7 1,3 3,4 3,6 2,4 0,6 afviste ,0 2,1 7,9 7,6 6,0 1,5 NAT optagne ,8 55,8 10,9 13,7 9,1 0,7 afviste ,7 22,2 14,2 16,5 15,6 1,9 SAM optagne ,4 2,1 78,1 6,5 1,9 1,0 afviste ,1 2,2 52,5 7,5 7,1 1,7 TEK optagne ,6 2,2 4,5 85,3 2,6 0,7 afviste ,1 4,6 6,1 65,0 6,5 0,8 SUN optagne ,4 0,7 2,3 3,2 85,7 0,7 afviste ,8 2,7 6,5 7,3 71,9 0,9 Anm.: Anmærkninger skal stå her. Kilde: KOT, Danmarks Statistik og egne beregninger. 11
14 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne 5 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne I dette afsnit fokuseres på arbejdsmarkedsudfaldet for dem, som ikke længere er studerende efter 2, 7 og 12 år. Hvis der fokuseres på arbejdsmarkedstilknytning, er der ikke den store forskel mellem afslag og optagne. Selv efter 12 år, er der kun begrænsede forskelle imellem de to grupper. TABEL 5.1 viser således, at andelen af beskæftigede for såvel afviste som optagne 12 år efter ansøgning er på over 80 pct. Det er dog sådan, at de afviste i alle tre tilfælde har en lavere beskæftigelsesgrad end de optagne. Endvidere kan det også ses af tabellen, at de afviste har en noget større andel af personer, der ikke er i arbejdsstyrken. TABEL 5.1 ARBEJDSMARKEDSSTATUS 12 ÅR EFTER ANSØGNING FORDELT PÅ UDDANNELSESLÆNGDE OG STATUS PÅ ANSØGNINGEN Beskæftiget Selvstændig Arbejdsløs Udenfor arbejdsstyrken KVU Antal Pct. Optagne ,2 4,9 1,5 9,4 Afviste 86 82,6 0,0 2,3 15,1 MVU Optagne ,4 2,8 0,8 8,0 Afviste ,6 3,7 1,3 11,4 LVU Optagne ,0 3,7 1,6 7,8 Afviste ,4 5,0 2,4 10,3 Anm.: Kilde: KOT, Danmarks Statistik og egne beregninger. Derimod er det vist i adskillige studier, at arbejdsindkomsten afhænger af uddannelsen, som opnås. Og da der samtidig er en vis mobilitet i uddannelserne især for de afviste, er det interessant at undersøge forskellen i afkast. Til denne analyse anvender vi arbejdslønnen i 2008, hvorfor der ikke tages højde for livstidsindkomst. Denne vil typisk variere med uddannelsens længde, 12
15 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne som følge af at kortere uddannelser vil påbegynde deres karriere tidligere etc. Denne type regressioner plages desværre af selektions bias, da de som kommer ind på en uddannelse, ofte har højere evner end dem som får afslag eller ikke søger en uddannelse. Det betyder, at parameteren til uddannelse overvurderer effekten af at tage en uddannelse. Ved at inkludere en dummy for optag, som jo indirekte måler evnerne, fjernes noget af bias, derudover kontrolleres også for forældrenes uddannelse, som ligeledes kan være en proxy for evnerne til at gennemføre en uddannelse. TABEL 5.2 viser resultatet af regressionsanalysen i den første søjle, hvor den afhængige variabel er lønindkomst. Parameterestimaterne i tabellen angiver den lønnen relativ til reference ansøgeren. Fx har en ansøger, som har fået en KVU, 15,9 pct. højere løn end en ansøger, som står med grundskolen eller gymnasiet, som den højeste fuldførte uddannelse. Det ses, at LVU giver ca. 36 pct. højere løn end en grundskole (almengymnasial) uddannelse. Også en KVU og MVU giver noget højere løn end, hvis man ikke har en videregående uddannelse. Desuden kan man se af tabellen, at de samfundsfaglige uddannelser giver højest lønindkomst, mens de humanistiske giver de laveste. Således vil en LVU med retningen SAM få 70 pct. ( ) mere i løn end en med grundskole. En LVU med HUM baggrund får 45 pct. (35+10) mere i løn. TABEL 5.2 AFKAST AF UDDANNELSE OG BETYDNINGEN AF OPTAG PÅ LØN OG TRANSFERINDKOMST 12 ÅR EFTER ANSØGNING Arbejdsløn Transfereringer Længde Erhvervsgymnasial -0,028-0,060 (0,15) 13
16 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne Erhv.fagl. praktik- og hovedforløb 0,066 (0,07) -0,128 (0,19) KVU 0,159*** -0,120 (0,10) MVU 0,277*** -0,279*** (0,09) LVU 0,364*** -0,013 (0,09) [Grundskole og almengymnasial] Retning HUM 0,102-0,207 (0,18) NAT 0,201*** (0,07) -0,318 (0,19) SAM 0,353*** -0,323* (0,18) TEK 0,318*** -0,239 (0,16) SUN 0,225*** -0,670*** (0,18) [Ej kompetencegivende] Dummy for optaget Potentiel erhvervserfaring 0.066*** (0.01) 0.051*** (0.00) -0,051 0,003 (0,01) Potentiel erhvervserfaring Kvadreret *** (0.00) 0,000 (0,00) Antal observationer ,366 Anm.: Parameter estimater, standard fejl i parenteser. ***,**,* er signifikante på 1, 5 og 10 pct. niveau. Der er kontrolleret for køn, alder, oprindelse, samt mors og fars uddannelse. Den afhængige variabel er log(arbejdsløn) og log(transfereringer). Potentiel erhvervserfaring er målt som antal år siden højeste fuldførte uddannelse er færdiggjort. Kilde: KOT, Danmarks Statistik og egne beregninger. I regressionerne er også rapporteret, hvad forskellen er mellem de afvistes og de optagnes arbejdsmarkedsindkomst. Denne ligger på knap 7 pct., som er en proxy for evner. Endelig inkluderes antal år siden afsluttet højeste fuldførte uddannelse, som er benævnt potentiel erhvervserfaring. En stigning i 14
17 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne erfaringer betyder en højere arbejdsløn, som dog er aftagende (det kvadrerede led er negativt). Fx vil en stigning i erfaringen fra 0 til 1 år føre til 4,9 pct. højere løn (5,1 0,2). En stigning i erfaringen fra 3 til 4 år fører til 3,7 pct. højere løn (5,1 0.2* *3 2 ). Det er også undersøgt om de samme faktorer har betydning for arbejdsløsheden. Her er der kigget på overførselsindkomster (arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp), da de fleste får den maksimale sats, vil variationen være et udtryk for variation i ledigheden. Dette er givet i den anden søjle i TABEL 5.2. Her ses, at dem som har fået en MVU og SUN uddannelse har statistisk signifikant mindre ledighed. De øvrige er der stort set ikke forskel på. 15
18 Konklusion 6 Konklusion Denne rapport udgør den første større registerbaserende analyse af, hvilken betydning det at blive afvist på en uddannelse har for de fremadrettede muligheder. Analysen viser, at langt de fleste af de personer, der bliver afvist, får en videregående uddannelse, selvom de i første omgang ikke kommer ind på den uddannelse, de ønskede sig. For de flestes vedkommende er det oven i købet inden for samme faglige hovedområde som den oprindeligt søgte uddannelse. Det er dog samlet set en mindre andel af de afviste, der får en uddannelse, og der er også i noget omfang tale om, at de afviste tager en kortere uddannelse end den, de blev afvist på. Særligt er der en ret stor andel af de personer, der blev afvist på en lang uddannelse, som i stedet tager en mellemlang uddannelse. Når der ses på arbejdsmarkedstilknytningen 12 år efter ansøgningstidspunktet, så har de afviste en lidt mindre beskæftigelsesgrad og en lidt større andel uden for arbejdsstyrken end de optagne, men der er dog tale om ret små forskelle. Samlet set, så tyder denne analyse på, at det kun for de allerfærreste betyder et stort tilbageskridt at blive afvist på en uddannelse, og at de personer, der i forvejen er ressourcestærke nok til at søge ind, også er i stand til at klare sig igennem uddannelsessystemet, selvom de ikke blev optaget på drømmestudiet i første omgang. 16
19 Referencer 7 Referencer De Økonomiske Råd (2010), Dansk Økonomi, XXXår København.s Junge, M., og J.R. Skaksen, 2010, Produktivitet og Videregående Uddannelse, DEA. Junge, M., og A. Sørensen, 2010, Innovation og Produktivitet, Økonomi og Erhvervsministeriet. KOT (1996), Hovedtal 1996, Den Koordinerede Tilmelding, København KOT (2000), Hovedtal 2000, Den Koordinerede Tilmelding, København KOT (2004), Hovedtal 2004, Den Koordinerede Tilmelding, København KOT (2010), Hovedtal 2010, Den Koordinerede Tilmelding, København 17
De afviste ansøgere til videregående uddannelser
De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereOverordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.
Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereVærdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution
Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.
Læs mereHvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele
Læs mereBILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte
Læs mereFaktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse
Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mere3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.
3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er
Læs mereAmt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003
Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt
Læs mereVidere i uddannelsessystemet
Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereSAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereTIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.
05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN
Læs mereOpdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereFlere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereDen samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:
Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereBESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004
KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets
Læs mereAkademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016
Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen
Læs mereNærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.
Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereUngdomsuddannelser otte år efter 9.klasse
Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske
Læs merenotat nr. 20 22.08 2013
Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Læs mereDe to grupper har dog omtrent samme chance (63-
oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste
Læs mereAnalyse 11. september 2013
11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år
Læs mereOmfang og konsekvenser af studiejobs
Omfang og konsekvenser af studiejobs ns hovedresultater Andelen af de studerende med et studiejob har været forholdsvis konstant over perioden 8-5. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at Fremdriftsreformen
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mere%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (
!! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT
Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk
Læs mere2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004
2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 Rytmisk Musikkonservatorium 01.02.06 Rytmisk Musikkonservatorium - 2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 1. Indledning Rytmisk Musikkonservatorium
Læs mereMuslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren
Muslimske frie grundskoler Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren August 2017 August 2017 Udarbejdet af Analyse & Tal
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereFlere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik
Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Marts 2018 2 Resumé Denne analyse har fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der har
Læs mereFaglærte læser også videre
Erhvervsuddannelserne giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, hvorimod studenter fra gymnasiet skal læse videre for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men selvom en uddannelse til tømrer,
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereBaggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet
17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs merePortræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005
Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte
Læs mereFlygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning
JUNI 218 NYT FRA RFF Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning D e ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig
Læs mereREGIONAL ULIGHED OVERVURDERES
9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mere