Referat Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service

Transkript

1 Referat Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:00 Mødet afsluttet: kl Mødested: Mødelokale A, 6. sal, Jobcentret, Sct. Knuds Park 6 Fraværende: Mogens Bjerre deltog ikke i mødet. Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Budgetopfølgning, Sektor forsørgelse 2 2 Budget Sammenhængende ungestrategi - hensigtserklæring 11 4 Brev fra Beskæftigelsesministeren angående indsatsen for langvarige 13 kontanthjælpsforløb 5 s deltagelse i frikommuneforsøg runde Fordeling af flygtninge Månedsrapporter - juli Orientering Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Hjørring Kommune

2 Side Ø Budgetopfølgning, Sektor forsørgelse Resumé Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget forelægges en budgetopfølgning for sektor forsørgelse pr. 31. juli Sagsfremstilling Ved behandlingen af Økonomirapport 1 (ØK1) den 7. maj 2018 besluttede Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, at udvalget mellem de to økonomirapporter skulle forelægges en særskilt budgetopfølgning for sektor forsørgelse. Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet nedenstående budgetopfølgning baseret på afregning og aktivitetsdata pr. 31. juli Tabel 1: Budgetopfølgning pr. 31. juli, 2018 Den samlede vurdering for sektoren er et mindreforbrug på 5,5 mio. kr. mod 5,0 mio. kr. ved ØK1, og dermed en mindre ændring på 0,5 mio. kr. i den positive retning. Der er dog sket en række forskydninger mellem serviceområderne, hvoraf de væsentligste er kommenteret herunder:

3 Revalidering: Udgifterne har ligget lavere siden april måned, og dermed også i forhold til forventningerne ved ØK1. Dermed skønnes der pr. 31. juli et mindreforbrug, som er 2,5 mio. kr. større end ved ØK1. Side 3. Sygedagpenge: Sygedagpenge er generelt et vanskeligt område at prognosticere, da der forekommer mange efterregistreringer i datagrundlaget. Ved ØK1 blev det skønnet, at området ville komme ud af 2018 i budgetbalance, mens det nuværende skøn er et merforbrug på 6,5 mio. kr. Skønnet for aktiviteten i 2018 er i forhold til ØK1 uændret. Det ændrede skøn skyldes alene, at før sommerferien kom fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden for udbetalinger til arbejdsgivere i forbindelse med sygedagpengerefusioner, som gennem 2016 og 2017 løbende var blevet længere. Merforbruget er dermed udtryk for et efterslæb fra tidligere år, som Arbejdsmarkedsforvaltningen ikke var bekendt med ved ØK1. Ressourceforløb: Ved ØK1 var forventningen, at der fra et lavt niveau ville ske en mindre stigning i antallet af ressourceforløb. Denne stigning er indtil videre udeblevet, hvorfor skønnet nu tilpasses det aktuelle aktivitetsniveau. Dermed skønnes der pr. 31. juli et mindreforbrug, som er 2,0 mio. kr. større end ved ØK1. Integrationsydelse: Flere end forudsat påbegynder SU-berettiget uddannelse pr. 1. august, mens der endnu ikke er set et tilbagefald fra for eksempel integrationsborgere, der går på VUC. Samtidigt er tilgangen af både flygtninge og familiesammenførte yderst begrænset, hvorfor også det samlede antal borgere under integrationsprogrammet falder. Siden april er antallet af borgere under integrationsprogrammet, der modtager en ydelse faldet med 41, og andelen af selvforsørgende er steget fra 43% til 50%. Det skønnes på den baggrund, at mindreforbruget stiger fra 10 mio. kr. til 14 mio. kr. Lovgrundlag Økonomi Bevillingsmæssige korrektioner af budgettet for 2018 indstilles ved behandlingen af Økonomirapport 2. Det opdaterede skøn for 2018 indgår i budgetforslaget vedrørende sektor forsørgelse for Budget , som behandles under næste punkt på nærværende dagsorden.

4 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Side 4. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, -at budgetopfølgningen tages til efterretning. Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning. Mogens Bjerre deltog ikke i mødet.

5 Side S Budget Resumé Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget beslutter endeligt budgetforslag, som oversendes til Økonomiudvalget. Sagsfremstilling Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget skal under nærværende punkt beslutte det budgetforslag, som oversendes til Økonomiudvalget. Udvalgets proces frem mod det endelige budgetforslag har været en proces i tre spor: Et værdispor, et grundbudgetteringsspor og et prioriteringsspor. Værdisporet udmøntede sig i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets værdigrundlag, mens grundbudgetteringssporet og prioriteringssporet løbende har været drøftet på udvalgets møder henover foråret og forsommeren. De to spor indeholder følgende elementer, som vil blive gennemgået nærmere i de efterfølgende afsnit samt i vedlagte bilag: Grundbudgetteringssporet: Grundbudgettering af forsørgelsesydelser Trykprøvning af budgetlagte driftsudgifter Budgettering af FGU Prioriteringssporet Omprioriteringer Udvidelsesforslag Anlæg Reduktionskatalog Sidst er et afsnit om reguleringer af Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets budget, som følge af blandt andet ny lovgivning (DUT-reguleringer). Grundbudgetteringssporet Grundbudgettering af forsørgelsesydelser På Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets møde den 7. maj blev de foreløbige aktivitetsmæssige forudsætninger besluttet. Forvaltningen har efter sommerferien udarbejdet en budgetopfølgning for 2018 pr. 31. juli for forsørgelsesområdet. I lyset af denne budgetopfølgning mv. forelægger

6 forvaltningen et revideret budgetforslag vedrørende sektor forsørgelse. Forslagets konsekvenser i forhold til antal helårspersoner samt økonomien er udfoldet i bilag 1, mens de nærmere vurderinger vil blive gennemgået på mødet. Side 6. Trykprøvning af budgetlagte driftsudgifter Forsørgelsesområderne integrationsydelse og revalidering reduceres væsentligt i budgetteringen af forsørgelsesydelser. For begge disse ydelser følger der driftsudgifter, som har en nær sammenhæng med antal ydelsesmodtagere. Forvaltningen har på den baggrund genberegnet behovet for driftsudgifter som følge af reduktionen af antal helårspersoner. Samlet for de to områder kan driftsudgifterne reduceres med 5 mio. kr. årligt.. Dette er nærmere beskrevet i bilag 2. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget kompenseres i budget krone til krone for den forventede afskaffelse af refusion for driftsudgifterne til aktivering, således at det nuværende aktivitetsniveau, som er nært koblet til indsatserne i investeringsstrategien, kan opretholdes. Konkret kompenseres Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget med 14,7 mio. kr. i 2019 og 19,2 mio. kr. i overslagsårene. Såfremt loven vedtages, betyder det, at der afskaffes refusion på 50% for en lang række områder, og dermed bliver den pris Hjørring Kommune betaler på de berørte områder den dobbelte af, hvad den er i dag. Det betyder blandt andet, at prisforholdet mellem uddannelses- og virksomhedsrettede aktiviteter bliver et helt andet end i dag. På den baggrund indstilles det, at såfremt loven vedtages, får forvaltningen til opgave at revurdere aktiviteterne i beskæftigelsesindsatsen, således at den pris betaler står mål med de resultater, som aktiviteterne forventes at bidrage med. En oversigt over de områder, hvor refusionen for driftsudgifter afskaffes kan ses i bilag 3. Endvidere indstilles det, at forvaltningen i lyset af de opnåede resultater vedrørende investeringsstrategien, får til opgave frem til budget , at udarbejde en grundig analyse af, hvilken økonomi der er behov for, for at sikre, at resultaterne kan opretholdes fremadrettet, og hvilken økonomi, der kan frigives til andre formål. Budgettering af Forberedende Grunduddannelse (FGU) modtager som alle andre kommuner DUT-kompensation for udgifterne til FGU. Kompensationen er dog baseret på befolkningsandelen og ikke den faktisk forventede udgift for den enkelte kommune. Arbejdsmarkedsforvaltningen har på den baggrund beregnet udgiften for Hjørring kommune ved en forudsætning om 200 årselever. Resultatet er, at i 2019 og 2020 kan Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets ramme reduceres med

7 henholdsvis 1,5 mio. kr. og 3,3 mio. kr., mens der omvendt er behov for rammeudvidelse på 2,7 mio. kr. i 2021 og For nærmere detaljer henvises til bilag 4. Side 7. Der er fortsat en del usikkerheder omkring elevoptaget på FGU, afregning af udslusningstaxameter mv. Budgettet til FGU i Budget bør derfor betragtes som en foreløbig rettesnor for udgifternes størrelsesorden. Ved budgetlægningen for 2020 vil der være færre og mindre usikkerheder i forhold til FGU. Blandt andet kendes det faktiske elevoptag i 2019, og der vil derfor være et betragteligt bedre grundlag for en konkret budgetlægning på området. På den baggrund indstilles det, at de aktivitetsmæssige og økonomiske forudsætninger revurderes som en del af grundbudgetteringen for Budget Prioriteringssporet Omprioriteringer, herunder flytning mellem udvalg og omprioritering indenfor rammen Budgetforslaget indebærer tre omprioriteringer. Den ene vedrører en flytning på 2,8 mio. kr. fra serviceområdet "Tilbud til udlændinge" til Arbejdsmarkedsforvaltningens område på konto 6 under Økonomiudvalget. Omprioriteringen indstilles som følge af bortfald af særligt resultattilskud (1,3 mio. kr.), udgiftspres vedrørende lægeerklæringer (1,0 mio. kr.) samt oprettelse af pulje til investering i og drift af digitaliseringsinitiativer med henblik på indfrielse af den allerede indarbejdede digitaliseringsbesparelse (0,5 mio. kr.). Det indstilles desuden, at der inden for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets ramme omprioriteres 0,5 mio. kr. fra Erhvervsgrunduddannelse (EGU) til Ungdommens Uddannelsesvejledning, idet en enkelt UU-vejleder af historiske årsager aflønnes fra dette område. Kontoplanen for EGU lukkes ned i 2020 som følge af FGU. Sidst indstilles en omprioritering inden for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets ramme på 1 mio. kr. til en styrket uddannelses- og erhvervsvejledning til unge årige. Omprioriteringen sker ved en reduktion på 1 mio. kr. i udgifterne til Uddannelseshjælp. Omprioriteringsforslaget er nærmere beskrevet i bilag 5. Udvidelsesforslag Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget fremsender som en del af budgetforslaget et udvidelsesforslag på 1 mio. kr. til en styrket uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolens klasse. Udvidelsesforslaget er nærmere beskrevet i bilag 6.

8 Anlæg Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget har fremsendt et ønske om en anlægsprioritering, hvor CKU Vendsyssels pavilloner erstattes af et murstensbyggeri. Byggeriet skal foretages i 2021 og beløber sig til 11 mio. kr., som finansieres ved bortfald af lejeudgifter og reducerede energiudgifter. Anlægsforslaget er allerede oversendt til Økonomiudvalget. Forslaget er nærmere beskrevet i bilag 7. Side 8. Reduktionskatalog Økonomiudvalget bestilte til budgetlægningen for et reduktionskatalog fra de enkelte udvalg svarende til 1% af serviceudgifterne i 2019, 2% i 2020 og 3% i 2021 og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte den 28. maj, at forvaltningens udkast til reduktionskatalog skulle indgå som grundlag for den videre budgetlægning. Forvaltningen har ikke fundet anledning til at ændre i reduktionskataloget, hvorfor det er et uændret reduktionskatalog, som fremlægges til udvalgets godkendelse. Reduktionskataloget er vedlagt som bilag 8. Opsamling på grundbudgettering og prioriteringer Både grundbudgetteringen og prioriteringerne i de foregående afsnit giver anledning til en række reguleringer af Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets budget. Disse reguleringer er nærmere beskrevet i bilag 9 og opsummeret i økonomiafsnittet af nærværende sagsfremstilling. Som en opsamling på alle tre spor i budgetprocessen skal udvalget udarbejde budgetbemærkninger. Forvaltningens forslag til disse budgetbemærkninger fremgår som bilag 12 og 13 til nærværende dagsorden. Forslagene skal betragtes som foreløbige, og skal revurderes efter budgetvedtagelsen. DUT-reguleringer mv. På Økonomiudvalgets møde den 8. august er der indstillet to DUT-reguleringer vedrørende Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets budget, og én DUTregulering vedrørende Arbejdsmarkedsforvaltningens område på konto 6 under Økonomiudvalget. De indstillede DUT-reguleringer er nærmere beskrevet i bilag 10. Desuden er der til Økonomiudvalget indstillet en regulering af budgettet for resultattilskud på integrationsområdet jævnfør bilag 11. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse mv.

9 Økonomi I tabel 1 herunder er en opsamling af udvalgets budgetforslag i forhold til den Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets budgetramme pr. 8. august Side 9. Tabel 1: Opsamling, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets budgetforslag mio. kr. (19-pl) Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Reduktionskataloget indeholder et forslag "Personalereduktion, sagsbehandlere mv", som har personalemæssig konsekvens. Såfremt dette forslag indarbejdes i det endelige budget, skal disse personalereduktioner udmøntes efter nærmere analyse. Forslaget indeholder ikke personalemæssige konsekvenser i 2019, mens der reduceres med 2 årsværk i 2020 og yderligere 2 årsværk i Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Notat vedr. aktivitetsmæssige forudsætninger 2. Trykprøvning af driftsudgifter vedr. revalidering og danskuddannelse 3. Notat vedr. Udgiftsområder med afskaffelse af refusion 4. Notat vedr. budgettering af Forberedende Grunduddannelse (FGU) 5. Notat vedr. Styrket vejledningsindsats årige 6. Notat vedr. Styrket vejledningsindsats 7-10 klasse 7. Notat vedr. CKUV anlægsforslag 8. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets Reduktionskatalog 9. Oversigt over Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets budgetprioriteringer 10. Notat vedr. DUT-reguleringer af Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets budget 11. Notat vedr. budgettering af grund- og resultattilskud på integrationsområdet 12. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets generelle budgetbemærkninger (eftersendt torsdag den 9. august) 13. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets specifikke budgetbemærkninger (eftersendt torsdag den 9. august)

10 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - At Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender grundbudgetteringen af forsørgelsesydelserne. - At Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender trykprøvningen af driftsudgifterne, herunder både de økonomiske reduktioner samt hensigtserklæringen om nærmere analyse af aktiviteterne indenfor de områder, hvor refusion afskaffes. - At Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget giver forvaltningen til opgave i forbindelse med budget at udarbejde en grundig analyse af, hvilken økonomi der er behov for, for at sikre at resultaterne som følge af indsatserne i investeringsstrategien kan opretholdes fremadrettet og hvilken økonomi, der kan frigives til andre formål. - At Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender budgetteringen af FGU, herunder den foreløbige budgettering samt en revurdering af økonomien vedrørende FGU i forbindelse med grundbudgetteringen for Budget At Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender de fremlagte omprioriteringer, herunder flytning mellem udvalg og omprioriteringer indenfor udvalgets ramme. - At Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender, at udvidelsesforslaget vedrørende styrket uddannelses- og erhvervsvejledning for klasse i grundskolen oversendes til Økonomiudvalget. - At Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender, at reduktionskataloget oversendes til Økonomiudvalget. - At Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender de foreløbige budgetbemærkninger. - At Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender, at de samlede budgetforslag oversendes til Økonomiudvalget til videre behandling. Side 10. Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingerne. Mogens Bjerre deltog ikke i mødet.

11 Side A Sammenhængende ungestrategi - hensigtserklæring Resumé Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget skal fastsætte en hensigtserklæring om en sammenhængende ungestrategi i. Sagsfremstilling Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget vedtog i møde den 7. maj 2018 procesplan for udarbejdelse af en sammenhængende ungestrategi, der skal sikre bedre overgange fra grundskolen til uddannelse og job. Det følger af procesplanen, at der i Budget 2019 skal indarbejdes en hensigtserklæring om udarbejdelse af strategien. Den politiske hensigtserklæring vil være platformen for forvaltningernes forberedende arbejde, der skal sikre, at ungestrategien kan behandles i Byrådet i foråret 2019, og indarbejdes i Budget Med afsæt i de hidtidige drøftelser i udvalget, har forvaltningen udarbejdet udkast til hensigtserklæringen. Hensigtserklæringen er vedlagt i bilag 1. Lovgrundlag Økonomi Afvikling af seminarer for interesserede virksomhedsrepræsentanter, genbesøg fra Edinburgh, IT-understøttelse m.v. vil være nødvendige investeringer i projekteringsfasen. Det skønnes at investeringerne kan holdes indenfor 0,250 mio. kr. Det foreslås, at udgifterne afholdes indenfor rammen af investeringsstrategien i Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser

12 Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Side 12. Bilag: 1. Udkast til hensigtserklæring om udarbejdelse af ungestrategi. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget fastsætter hensigtserklæringens ordlyd - at udvalget godkender, at der afholdes udgifter på op til 0,250 mio. kr. i projekteringsfasen indenfor rammerne af investeringsstrategien. Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingerne. Mogens Bjerre deltog ikke i mødet.

13 Side P Brev fra Beskæftigelsesministeren angående indsatsen for langvarige kontanthjælpsforløb Resumé Beskæftigelsesministeren har rettet henvendelse til de kommuner, herunder Hjørring kommune, der ikke deltager i satspuljeprojektet Flere skal med og stillet en række spørgsmål til den indsats, der gives til borgere med langvarige kontanthjælpsforløb. Sagsfremstilling Beskæftigelsesministeren har den 18. juni skrevet til borgmestrene i de 10 kommuner, der ikke deltager i satspuljeprojektet Flere skal med, som er et projekt målrettet langvarige modtagere af kontanthjælpsydelser. Ministerens brev er vedlagt som bilag 1. Flere skal med havde ansøgningsfrist i foråret 2017 og Hjørring kommune valgte ikke at deltage i projektet. Denne beslutning havde to årsager. For det første blev det vurderet, at projektet indeholdt en række ufleksible proceskrav til hvilke indsatser der skulle gives samt til hvornår de skulle gives; og for det andet var vurderingen, at investeringsstrategiens indsatser i højere grad ville have positive effekter for målgruppen af langvarige kontanthjælpsmodtagere. I brevet udtrykker ministeren tilfredshed med de foreløbige resultater af Flere skal med og vil på den baggrund sikre sig, at de kommuner, der ikke deltager i projektet, også har tilstrækkeligt fokus på de langvarige sagsforløb i deres kommuner. I brevet stiller ministeren endvidere fire konkrete spørgsmål om omfanget af og indsatserne til borgere med langvarige sagsforløb. Svarfristen for besvarelsen var den 9. august og det har derfor ikke været muligt at have en politisk behandling af svaret inden denne frist. Formandskabet for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget har derfor inden fristens udløb sendt sit svar til ministeren. Den samlede besvarelse er vedlagt som bilag 2. Besvarelsen er suppleret af to bilag. Den ene bilag indeholder svar på ministerens fire konkrete spørgsmål og det andet bilag indeholder en resultatopgørelse baseret på et særudtræk fra Aalborg Universitets evaluering af

14 investeringsstrategien samt en analyse af resultaterne, som forvaltningen selv har foretaget. Samlet set viser den sidste opgørelse, at lidt under halvdelen af borgerne i målgruppen er blevet afklaret til anden forsørgelse, er blevet jobklare eller er kommet i beskæftigelse. Side 14. På baggrund af de nyeste resultater fra Flere skal med, der for marts måned 2018 viser en andel på cirka 5 pct. i beskæftigelse mens Hjørring kommunes andel i beskæftigelse på 11,8, er der klare tegn på bedre resultater i Hjørring for målgruppen i forhold til resultaterne på landsplan. På landsplan er den målgruppe som resultaterne for Flere skal med måles imod på lige knapt borgere, hvilket med 5 pct. svarer til at cirka 650 borgere er kommet i beskæftigelse. Hvis resultaterne fra Hjørring med 11,8 pct. blev lagt til grund, ville dette tal have været på cirka borgere. Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Brev fra Beskæftigelsesministeren af 18. juni Formandskabets samlede besvarelse til Beskæftigelsesministeren

15 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tager besvarelsen af ministerens henvendelse til efterretning - at den samlede besvarelse fra formandsskabet fremsendes i kopi til medlemmerne af Folketingets Beskæftigelsesudvalg Side 15. Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingerne. Mogens Bjerre deltog ikke i mødet.

16 Side P s deltagelse i frikommuneforsøg runde 3 Resumé I forlængelse af Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets godkendelse i maj 2018 af s deltagelse i frikommuneforsøg vedrørende brug af lægeattester i sagsbehandlingen, ønskes denne godkendelse også udvidet til at gælde "Forenkling af bevillingsgrundlag for revalidering", der omhandler brug af samme lægeattest. Sagsfremstilling Introduktion deltager på nuværende tidspunkt i frikommuneforsøg ll runde 1 vedrørende forsøget om "Formkrav til lovpligtige samtaler" og runde 2 i forhold til forsøgene vedrørende "Rehabiliteringsteams" samt "Helbredsoplysninger (lægeattester) til brug for første opfølgning i sygedagpengesager". Baggrund På Kommunekontaktrådets (KKR) møde i 2016 blev det besluttet, at de 11 nordjyske kommuner skulle udarbejde en fælles nordjysk ansøgning om at blive godkendt som frikommunenetværk under temaet En mere fleksibel og effektiv beskæftigelses-indsats, herunder også indsats for flygtninge. I efteråret 2016 kom der skriftligt tilsagn til, at de 11 nordjyske kommuner kom med i frikommuneforsøg ll som et samlet netværk. I forsøgsperioden vil de enkelte kommuner i netværket kunne ansøge om fritagelse for gældende lovgivning på ansøgte områder. Økonomi- og Indenrigsministeriet behandler ansøgningerne i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, mv. De ansøgninger som godkendes, og Folketinget giver lovhjemmel til at gennemføre, vil kommunerne kunne implementere og igangsætte i hele forsøgsperioden frem til 31. juli Der er altså ikke krav om at igangsætningen skal ske i umiddelbar forlængelse af, at lovhjemlen er givet. Der

17 eksisterer i alt 3 runder af frikommuneforsøg. Alle forsøg skal være igangsat senest den 1. oktober Side 17. Runde 1 - igangsatte forsøg deltager i det forsøg, hvor der gives mulighed for et mere fleksibelt og individuelt tilpasset kontaktforløb for målgrupperne i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i Hjørrings tilfælde forsikrede ledige. De lovgivningsmæssige krav omkring tidsfrister for afholdelse af kontaktsamtaler samt kontaktform ophæves. Formålet er at etablere en individuel indsats, som tager udgangspunkt i borgerens individuelle behov, barrierer og kompetencer, med fokus på at skabe resultater frem for overholdelse af proceskrav. Forsøget er både igangsat og implementeret i daglig drift. Runde 2 - igangsatte forsøg De to forsøg i runde 2 er dels forsøget vedrørende muligheden for at undgå behandling af sager i rehabiliteringsteamene i forbindelse med overgangen fra sygedagpenge til jobafklaring, i de tilfælde hvor der alene er behov for en beskæftigelsesmæssig indsats. Og dels muligheden for at undlade indhentelse af 2 bestemte lægeerklæringer fra borgerens praktiserende læge. I relation til sidstnævnte vedrørende lægeerklæringerne, opsummeres forsøget nedenstående, da det hænger direkte sammen med det ønskede forsøg i runde 3: Brug af lægeattester i sagsbehandlingen I dag er det et krav, at kommunen indhenter en bestemt attest fra borgerens praktiserende læge, dels i sygedagpengesager til brug for første opfølgningssamtale, hvis sygemeldingen forventes at vare ud over 8 uger(lægeattest LÆ285), og dels i alle sager der forelægges rehabiliteringsteam i sager vedrørende ressourceforløb, fleksjob og førtidspension (lægeattest LÆ265). Med frikommuneforsøget har kommunerne mulighed for at foretage en faglig vurdering af nødvendigheden af at indhente de pågældende attester. For begge attester gælder, at de opleves som unødvendige i mange sager, herunder at de ikke er optimale som beslutningsgrundlag i sagerne, samt som en forhaling af forløbene. Runde 3 - ønsket forsøg Forenkling af bevillingsgrundlag for revalidering

18 I dag er det et lovkrav, at der skal indhentes en LÆ 265 fra praktiserende læge inden der kan træffes afgørelse om bevilling af revalidering. Det er ligeledes et lovkrav, at der indhentes LÆ265 i de tilfælde, hvor der sker en ændring, forlængelse eller ophør af en revalideringsplan. Side 18. I følge bekendtgørelsens 18 (Frikommuneforsøg ll) kan kommunen, ud fra en konkret vurdering, undlade at indhente LÆ265 fra praktiserende læge inden der træffes afgørelse om bevilling af revalidering. Fritagelsen gælder også i forbindelse med kommunens afgørelse om ændring, forlængelse eller ophør af Min plan i revalideringssager. Dette vil være en fordel i følgende tilfælde: Der kan være situationer, hvor praktiserende læge allerede har udarbejdet andre attester til kommunen om borgeren, som fortsat er aktuelle. Erfaringen viser, at det ikke i alle sager er borgerens praktiserende læge, der er primær sundhedsperson i forholdt til borgeren, særligt hvis pågældende behandles i et andet specialiseret regi. I nogle tilfælde skyldes en ændring eller forlængelse af revalideringsplanen ikke helbredsmæssige årsager. I disse tilfælde er indhentning af LÆ265 udelukkende en proceduremæssig foranstaltning. Der opleves ofte udfordringer med ventetider på attesterne generelt, hvilket er med til at forlænge sagsbehandlingstiden. Borgeren vil naturligvis blive inddraget i vurderingen af sagen, og i de tilfælde, hvor borgeren selv udtrykker ønske om at praktiserende læge inddrages i forhold til udarbejdelse af en LÆ265, vil denne attest altid blive indhentet til sagen. Dette har Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget også betinget sig ved tidligere godkendelse af deltagelse i frikommuneforsøg runde 2, vedrørende selvsamme lægeattest. Samlet set er det forvaltningens vurdering, at det vil give Øget kvalitet i vurderings- og beslutningsgrundlaget. At borgeren i højere grad inddrages og medvirker i jobcenterets arbejde med at målrette indsatsen. At sagsvarigheden forventeligt vil kunne reduceres i nogen grad. Et bedre flow i borgerens sag, hvor borgeren ikke unødigt skal til undersøgelse hos praktiserende læge, hvis der i forvejen er tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger. At sagsvarigheden forventeligt vil kunne reduceres i nogen grad. At udgifterne til lægeattester nedbringes.

19 Proces Det Lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR) har gennem forberedelserne af de igangværende frikommuneforsøg været høringspart, og i givet fald kommunen ønsker at deltage i yderligere forsøg, bringes dette også ind i LAR som aftalt. På den baggrund foreslås det, at sagen drøftes i LAR på møde den 17. september Side 19. Har LAR ikke bemærkninger til dette, som vil kræve genbehandling i udvalget, vil forsøget blive igangsat umiddelbart efter LAR-mødet, således tidsfristen for initiering af frikommuneforsøg senest den 1. oktober 2018 overholdes. Ved politisk tilslutning til "Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering", frikommuneforsøg ll/runde 3, skal give Økonomi- og Indenrigsministeriet og Aalborg Kommune besked, samt opdatere den eksisterende frikommunevedtægt, som skal slås op på kommunens hjemmeside. Endvidere vil der ske deltagelse i allerede nedsat netværk i relation til det ønskede forsøg. Kommunerne Vesthimmerland, Thisted, Jammerbugt og Aalborg deltager allerede nu i dette forsøg. Lovgrundlag Bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet, BEK nr. 529 af den 23. maj 2018, Kapitel 2, Forsøg i frikommunenetværket; En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, 18, forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

20 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender s deltagelse i frikommuneforsøg ll, runde 3, bekendtgørelsens 18, i forhold til forsøget "Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering". - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget sender sagen videre til drøftelse i Det lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR) den 17. september at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender s implementering af frikommuneforsøget "Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering" umiddelbart efter LAR behandling den 17. september, i fald LAR bifalder Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget beslutning om godkendelse af deltagelse. Side 20. Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingerne. Mogens Bjerre deltog ikke i mødet.

21 Side P Fordeling af flygtninge 2019 Resumé Kommunekontaktrådet (KKR) Nordjylland har godkendt fordelingen af flygtninge i de nordjyske kommuner i 2018 og Sagsfremstilling KKR Nordjylland godkendte i møde den 22. juni 2018 Udlændingestyrelsens forslag til nedsatte kvoter for boligplacering i 2018, og fordelingen af flygtninge i Det er herefter forventningen, at der skal boligplaceres 19 flygtninge i Hjørring Kommune i 2018, og ingen i Lovgrundlag Forskellige bestemmelser lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven), jævnfør lovbekendtgørelse nr af den 11. oktober Økonomi De økonomiske konsekvenser af kvotereduktionen i 2018 er indarbejdet i det forventede regnskab for 2018 jævnfør punkt 1 på dagens dagsorden. Den fremadrettede tilpasning er indarbejdet i budgetforslaget for Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: Ingen

22 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. Side 22. Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning. Mogens Bjerre deltog ikke i mødet.

23 Side P Månedsrapporter - juli 2018 Resumé Månedsrapporterne for juli 2018 foreligger nu til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets orientering. Sagsfremstilling Én gang om måneden orienteres Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget om aktivitetsudviklingen på beskæftigelsesindsatsen. Månedsrapporten er en del af forvaltningens ledelsesinformation og forelægges udvalget med henblik på drøftelse af eventuelle politiske initiativer. Den består dels af faste rapporter, der opdateres månedsvis samt af opgørelser, der kan variere fra måned til måned og dække aktuelle temaer. Månedsrapporterne består denne gang af to opgørelser. Dels en opgørelse over udviklingen i ledighed og beskæftigelse og dels en opgørelse over udviklingen i jobcentres målgrupper. 1. Udviklingen i ledighed og beskæftigelse Opgørelsen i bilag 1 viser udviklingen i ledigheden opgjort som summen af de forsikrede ledige samt jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere. Ledighedstallene og tallene for antal fuldtidsbeskæftigede er opgjort for juni I forhold til juni 2017 har der i absolutte tal været et fald i ledigheden på 225 personer svarende til en nedgang på cirka 17 procent, så der i juni 2018 var ledige, svarende til en ledighedsprocent på 3,8 opgjort som andelen af borgere i arbejdsstyrken. I figuren øverst på side 1 er vist en underopdeling i forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Af denne figur fremgår, at nedgangen i antal ledige er nogenlunde ligeligt fordelt mellem forsikrede og ikke-forsikrede. I bilagets side 4 er der ændret i fremstillingen af udviklingen i beskæftigelse og ledighed, således at udviklingen vises i hver sin graf. Beskæftigelsen ligger nu et pænt stykke over niveauet fra 2016 og lidt over niveauet for På side 5 i bilag 1 er der for juni 2017 og 2018 vist en sammenligning i ledighedsprocenter for kommunerne i arbejdskraftopland Vendsyssel samt for Region Nordjylland i alt.

24 Side Jobcentrets målgrupper I opgørelsen for målgrupperne i Jobcentret ses der på sagsudviklingen for forrige og indeværende år frem til den seneste afsluttede måned, i dette tilfælde juli Målgrupperne i rapporten omfatter: Forsikrede ledige Uddannelseshjælp Kontanthjælp Integrationsborgere Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Personer i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse Ressourceforløb Revalidering Førtidspension Den virksomhedsrettede aktiveringsindsats for ledige 2.1 Forsikrede ledige Oversigten viser udviklingen i antallet af forsikrede ledige med et kontaktforløb i jobcentret. Samtidig vises en tabel med varigheden af ledighedsforløbet for sagerne ultimo juli måned. 2.2 Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp er ydelsen til unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på uddannelseshjælp opdelt i henholdsvis uddannelsesparate og aktivitetsparate. Personer, der er uddannelsesparate modtager en ydelse svarende til SU-niveau, mens aktivitetsparate personer modtager en ydelse svarende til kontanthjælpssatsen. Der er endelig medtaget tal for, hvor stor en andel af de unge, der i perioden januar-juli i henholdsvis 2017 og 2018 er afsluttet til uddannelse i forhold til det samlede antal afsluttede forløb. Området er præget af store udsving i sagsantallet hen over året, idet en større del af sagsforløbene afsluttes inden opstart på uddannelse, og dette sker typisk i juni og december måneder. Således har der i både 2017 og 2018 været en markant nedgang i sagsantallet fra juni til juli. Nedgangen skyldes primært færre uddannelsesparate, mens anstallet af aktivitetsparate ligger på et relativt stabilt niveau efter en kontinuerlig stigning i andet halvår af 2017.

25 Side Kontanthjælp Personer på kontanthjælp omfatter borgere over 30 år og under 30 årige med en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på kontanthjælp opdelt i jobparate og aktivitetsparate. Af oversigten fremgår, at det samlede antal personer på kontanthjælp ligger markant under den tilsvarende periode i Der har i stort set hele 2018 været et jævnt fald i det samlede antal sager og særligt for de jobparate har nedgangen i de sidste 4 måneder været mærkbar, mens udviklingen for de aktivitetsparate efter et større fald i andet halvår af 2017 nu er næsten uændret. Samlet set er der cirka 13 procent færre kontanthjælpssager i juli 2018 i forhold til juli Integrationsborgere Denne oversigt viser antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet. Oversigten viser, at antallet af borgere omfattet af programmet har været faldende siden sommeren 2017, således at niveauet i juli 2018 er cirka 25 pct. lavere end den tilsvarende måned året før. Udviklingen er dog noget forskellig, når borgerne opdeles efter, hvorvidt de modtager ydelse i forbindelse med integrationsprogrammet eller ej. Borgere uden ydelse er eksempelvis indvandrere, der deltager i almen voksenundervisning med videre, men som ikke modtager en forsørgelsesydelse. Udviklingen mellem de to grupper vises ved figurerne på side 5, der viser sagsudviklingen opdelt på de to målgrupper. Målt over hele perioden har der været et pænt fald i borgere, der modtager en ydelse. Omvendt et næsten uændret antal borgere i integrationsprogram uden ydelse, omend udsvingene i perioden har været mærkbare. 2.5 Sygedagpenge For sygedagpengesager viser opgørelsen, at antallet af langvarige sager over 52 ugers varighed var på 162 sager ved udgangen af juli måned, hvilket er en smule over niveauet fra samme periode året før. Samlet set var der i juli måned 834 fultidspersoner på sygedagpenge, dog med forbehold for senere efterregistreringer, der traditionelt vil løfte de to seneste måneders sagsantal. 2.6 Jobafklaringsforløb En sygemeldt, der ikke kan få forlænget sin sygedagpengesag efter en af de forskellige forlængelsesårsager, har ret til at få tilbudt et jobafklaringsforløb, hvor borgeren i forløbet modtager ressourceforløbsydelse.

26 Side 26. Efter en længere periode med faldende sagsantal i andet halvår af 2017 er antallet af sager nu meget stabilt omkring 245 helårspersoner. 2.7 Fleksjobberettigede og modtagere af ledighedsydelse For fleksjobberettigede personer viser opgørelsen for juli 2018, at der er personer ansat i fleksjob. Antallet af personer i fleksjob har været omtrent uændret de sidste fire måneder. Borgere, der er visiteret til et fleksjob, men som ikke er ansat i et fleksjob, modtager ledighedsydelse, og der er derfor en tæt sammenhæng mellem udviklingen i fleksjob og ledighedsydelse. Antallet af borgere på ledighedsydelse har vist en faldende tendens i årets første 6 måneder, hvorefter antallet er steget mærkbart i juli. Denne stigning har dog i al overvejende grad sammenhæng med, at borgere ansat i fleksjob under ferieperioder modtager ledighedsydelse og således tæller med sammen med borgere, der ikke er i fleksjob. Det kan derfor forventes, at antallet af borgere vil falde igen i løbet af august måned. 2.8 Ressourceforløb Efter en længere periode med et nærmest uændret antal borgere i ressourceforløb, er der et lille fald fra juni til juli måned, så der i juli måned var 268 helårspersoner i ressourceforløb, hvilket er noget under niveauet fra forrige år. I oversigten kan samtidig ses, hvor mange personer, der har afsluttet et ressourceforløb og hvilken status de pågældende har efterfølgende. Af denne oversigt fremgår, at den største del af forløbene er afsluttet til førtidspension. 2.9 Revalidering Antallet af personer i revalidering har været uændret de sidste 4 måneder og ligger lige niveauet for den tilsvarende periode i Førtidspension Opgørelsen af personer på førtidspension viser dels antallet af personer på førtidspension samt antal nytilkendelser fordelt på måneder i perioden. Antallet af nytilkendelser til førtidspension har i de første syv måneder af året ligget på 16 i gennemsnit pr. måned, hvilket er lidt over gennemsnittet for hele Nederst på side 11 vises i to figurer nytilkendelser af førtidspension fordelt på henholdsvis under og over 40 årige Den virksomhedsrettede aktiveringsindsats Denne oversigt i bilagets side har fokus på den virksomhedsrettede aktiveringsindsats for ledige, det vil sige forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, borgere omfattet af integrationsprogrammet samt

27 uddannelseshjælpsmodtagere. De virksomhedsrettede redskaber, der indgår i opgørelsen, er virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, og opgørelsen gælder forløb, der har været aktive i januar-juli For hver målgruppe vises to tabeller; dels en top-ti over de brancher, som de ledige er aktivereret indenfor, og dels en tabel med en top-ti med de stillingsbetegnelser, som de ledige omfatter. Side 27. Lovgrundlag Ingen bemærkninger Økonomi Ingen bemærkninger Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger Bilag: 1. Ledighed & beskæftigelse, juni Månedsrapport, juli 2018 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøfter månedsrapporterne Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tog månedsrapporterne til efterretning. Mogens Bjerre deltog ikke i mødet.

28 Side G Orientering Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Hjørring Kommune 2018 Sagsfremstilling 1. Formanden - Orienterede om det kommende besøg fra Københavns Kommune - Orienterede om seneste status for fiskekurserne 2. Medlemmerne - Claus Mørkbak Højrup forespurgte til en konkret personsag 3. Forvaltningen

29 Side 29. Underskrifter Thomas Klimek Per Hyldig Mogens Bjerre Carsten Andersen Helmuth Zickert Claus Mørkbak Højrup Mette Jensen