Åben dagsorden Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen - Økonomi og Planlægning

Transkript

1 Åben dagsorden Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen - Økonomi og Planlægning Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale A, 6. sal, Jobcentret, Sct. Knuds Park 6, 9800 Hjørring Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Status på tilpasninger, effektiviseringer og Ungegarantien 2 2 Fælles ansøgning om udvidet uddannelsesløftordning for forsikrede ledige 3 3 Ønsker til dagsorden for udvalgets dialogmøde med CKUV-bestyrelse 9 4 Medarbejder- og deltagerrepræsentanter i CKUV bestyrelse 11 (2019/2020) 5 Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets mødekalender Model for tilsynsførelse i Arbejdsmarkedsforvaltningen 16 7 Månedsrapporter august Orientering, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget i Hjørring Kommune

2 Side S Status på tilpasninger, effektiviseringer og Ungegarantien Resumé Udvalget får en orientering om status på tilpasninger og effektiviseringer til finansiering af Ungegarantien. Sagsfremstilling Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget får en orientering om status på tilpasninger og effektiviseringer til finansiering af Ungegarantien. Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: Ingen. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning

3 Side P Fælles ansøgning om udvidet uddannelsesløftordning for forsikrede ledige Resumé har mulighed for i samarbejde med flere andre kommuner, at deltage i en ansøgning om mindre bureaukratisk administration af midlerne til udvidet uddannelsesløftordning for forsikrede ledige med henblik på at flere ledige får mulighed for at deltage i uddannelse. Sagsfremstilling har mulighed for i samarbejde med flere andre kommuner, at deltage i en ansøgning om mindre bureaukratisk administration af midlerne til udvidet uddannelsesløftordning for forsikrede ledige via Social- og Indenrigsministeriets udfordringsret i 2020 og Formålet er at sikre, at flere ledige får mulighed for at deltage i undervisning. Opkvalificering og uddannelse til forsikrede ledige Uddannelse og opkvalificering til forsikrede ledige via jobcenteret sker primært via egne budgetmidler, via Den regionale uddannelsespulje eller via Pulje til uddannelsesløft. Det faldende forbrug over de seneste år skal ses i relation til den faldende ledighed. Egne budgetmidler Uddannelser betalt af Jobcenter Hjørring. Forbrug: 2017: kr. 2018: kr. 2019: kr. Den regionale uddannelsespulje Det er en pulje til understøttelse af, at flere dagpengemodtagere kan få vejledning og opkvalificering i form af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb fra første ledighedsdag. Kommunerne kan med midler fra den regionale uddannelsespulje få dækket 80 procent af driftsudgifterne til køb af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb, der fremgår af den regionale positivliste i det RAR-område, hvor kommunen er beliggende. Regi STAR.

4 Forbrug: 2017: kr. 2018: kr. 2019: kr. Side 4. Pulje til uddannelsesløft Midler til et uddannelsesløft af ledige dagpengemodtagere, der er over 30 år og som enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse. Kommunerne får dækket 80 procent af udgifterne til køb af erhvervsuddannelser af puljen. Forbrug: 2017: 0 kr. 2018: 0 kr. 2019: 0 kr. Nuværende krav til puljen har medført, at der ikke er anvendt midler. I 2019 udgør Jobcenter Hjørrings andel af puljen godt kr. Beløbet er stigende grundet lavt forbrug i hele regionen. Social og Indenrigsministeriets Udfordringsret Regeringen har i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner indført en udfordringsret, der giver mulighed for at søge Social- og Indenrigsministeriet om at fravige gældende lovgivning for at vise, at indsatser i blandt andet kommunerne kan indrettes på mere hensigtsmæssige måder. Formålet er at bidrage til at udvikle nye løsninger i det offentlige og medvirke til at afskaffe proceskrav, dokumentation mv., så der kan sættes yderligere fokus på resultater og skabes rum til god ledelse og større frihed i opgaveløsningen. Udfordringsretten løber i perioden , hvilket giver mulighed for at følge en udvidet ordning i to år. Baggrund - Uddannelsesløftordningen I forbindelse med Beskæftigelsesreformen i 2015 blev der igangsat en særlig ordning for ledige dagpengemodtagere, der skal understøtte, at ledige tager en erhvervsfaglig uddannelse, mens de er på dagpenge: Uddannelsesløftordningen. Med ordningen er der mulighed for følgende: Dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, som enten er ufaglærte eller faglærte, men med en forældet uddannelse, kan påbegynde en erhvervsuddannelse allerede fra 1. ledighedsdag.

5 Dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, uden relevant erhvervserfaring eller relevant uddannelse, kan tage første trin i en erhvervsuddannelse inden for puljen til uddannelsesløft. Dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, som tidligere har gennemført et trin i en erhvervsuddannelse, kan bygge et trin eller speciale ovenpå inden for samme erhvervsuddannelse. Som dagpengemodtager modtager man en reduceret dagpengeydelse på højest 80 procent af den maksimale dagpengesats, med mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats. Hvis uddannelsen er rettet mod områder med mangel på arbejdskraft gives der 100 procent af dagpengesatsen (pt. en forsøgsordning). Der ydes kun dagpenge i den 2- årige dagpengeperiode. Derefter forventes personen at færdiggøre uddannelsen på den ydelse, der normalt gives (elevløn, SU eller andet). Side 5. Siden ordningen startede i 2015 er der kun bevilget ganske få aftaler om Uddannelsesløft. Dette skyldes en række forhold: Mange erhvervsfaglige uddannelser kan ikke tages med uddannelsesløftsordningen, da de er for lange i forhold til, at den ledige kan nå at gennemføre uddannelsen inden for dagpengeperioden. Når en ledig har anvendt sin uddannelse inden for de sidste 5 år, er uddannelsen ikke forældet, hvilket betyder, at den ledige ikke kan komme i betragtning til uddannelsesløftsordningen. Sagen er dog den, at flere og flere borgere af forskellige grunde (for eksempel på grund af nedslidning, eksem, psykiske udfordringer osv.) ikke kan arbejde inden for det område, de oprindeligt er uddannet indenfor. Denne gruppe ledige kunne dog reelt være motiveret for et brancheskift rettet mod en erhvervsfaglig uddannelse inden for områder med mangel på arbejdskraft. Det kan de dog ikke, som reglerne er i dag. Ledige med et højere uddannelsesniveau end en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse (der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse) har ikke mulighed for at få et uddannelsesløft heller ikke selvom uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år. Der er tale om ledige med forældede kompetencer, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet inden for deres uddannelsesområde, og som er motiveret for brancheskift.

6 Forsøget For at kunne understøtte at flere ledige får en erhvervsfaglig uddannelse, der er rettet mod områder med mangel på arbejdskraft, er det Jobcenter Hjørrings ønske, at lave forsøg med Uddannelsesløftsordningen, hvor ovenstående barrierer fjernes og der lempes på reglerne for uddannelsesløft. Side 6. Forslag til forsøg: Der ønskes mulighed for at bevilge uddannelsesløft til grundforløb og første hovedforløb, hvis disse i sammenhæng kan gennemføres inden for dagpengeperioden. Dette giver mulighed for at bevilge uddannelsesløft inden for flere længere erhvervsuddannelser, herunder byggefagene, som i dag ikke kan tages på grund af uddannelsens længde og dermed overstiger betingelserne for uddannelsesløft. Ændringen vil bevirke, at flere vil kunne påbegynde uddannelse under Uddannelsesløft og gennemføre større dele af uddannelsen. Den resterende del af uddannelsen vil kunne gennemføres gennem voksenlærlingeordningen. Desuden ønskes der mulighed for at dispensere for reglen om forældelse af uddannelse i de tilfælde, hvor der foreligger lægelig dokumentation for, at borgeren ikke længere kan arbejde inden for sit tidligere faglige område. Fordelen vil være, at ledige med en uddannelse, men uden mulighed for at vende tilbage hertil, hurtigere og nemmere kan blive omskolet til en erhvervsuddannelse, hvor der mangler kvalificeret arbejdskraft, og dermed undgås lange ledighedsperioder. Eksempelvis en bager, der har fået melallergi, og som med lægens ord ikke kan arbejde som sådan længere. Ved at kunne dispensere, skal der ikke ventes på, at bageruddannelsen bliver forældet. Der ønskes mulighed for at kunne bevilge uddannelsesløft til ledige med et højere uddannelsesniveau end en erhvervsuddannelse eller tilsvarende erhvervsrettet uddannelse, hvis uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år. Som en del af forsøget og for at sikre, at ledige kun får uddannelse inden for mangelområder på arbejdsmarkedet, vil jobcenteret kun anvende forsøgets lempede regler på ledige, der ønsker sig en erhvervsuddannelse, som er omfattet af:

7 STAR s positivliste til anvendelse for 100 procent af dagpengene under puljen til uddannelsesløft. Side 7. Undervisningsministeriets liste over fordelsuddannelser. Der vil endvidere indgå en vurdering af den lediges mobilitet, såfremt den ønskede uddannelse ikke peger ind i mangelområder på det nordjyske arbejdsmarked. Forventet resultat Samlet set er det vurderingen, at der med dette forsøg vil blive skabt bedre rammer og muligheder, der sikrer, at målgruppen for uddannelsesløft udvides og dermed at der kan påbegyndes bevilling af uddannelsesløft. Dette er en gevinst for den enkelte, der får en erhvervsfaglig uddannelse, men dermed også for virksomhederne, der får adgang til mere kvalificereret arbejdskraft. Det er vurderingen, at der med forslaget til forsøg om udvidet Uddannelsesløftordning, vil ske en stigning i antallet af ledige, der bevilges uddannelsesløft. Såfremt alle tre forsøg imødekommes, forventes 25 uddannelsesløft per år i henholdsvis 2020 og Derudover forventes det, at ordningen vil blive mere fleksibel og kan anvendes bredere end hidtil og med fokus på mangelområder, hvor der mangler arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse. Der forventes at blive afviklet en kvalitativ undersøgelse af dette i jobcenteret. Ved forsøgets afslutning vil der ligeledes blive målt på: Hvor mange, der kommer i beskæftigelse og inden for hvilket faglige område. Hvor mange, der fortsætter i voksenlærlingeforløb og inden for hvilket faglige område. Antallet af deltagere, der fortsat er ledige. Den videre proces Såfremt Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender forsøget, vil forvaltningen via Aalborg Kommune, sammen med de andre interesserede kommuner, fremsende fælles ansøgning og skema om evalueringsdesign om at anvende udfordringsretten til dette forsøg til Social -og Indenrigsministeriet. Regeringen vil efterfølgende beslutte, om de vil tillade dette forsøg. Er det tilfældet, kræver det en lovændring, der skal vedtages i Folketinget.

8 Lovgrundlag Lov nr 548 af ; Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Side 8. Økonomi Ved indtræden i en udvidet uddannelsesløftordning, forventes det, at egenudgifterne til uddannelse til forsikrede ledige kan reduceres, samtidig med, at flere rent faktisk kan modtage uddannelse. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender, at Jobcenter Hjørring sammen med andre Nordjyske jobcentre, i fællesskab ansøger om deltagelse i udvidet uddannelsesløftordning for forsikrede ledige via Social- og Indenrigsministeriets udfordringsret i årene 2020 og Beslutning

9 Side P Ønsker til dagsorden for udvalgets dialogmøde med CKUV-bestyrelse Resumé Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget skal fastsætte ønsker til dagsorden for dialogmøde med Center for Kompetenceudvikling og Undervisning, Vendsyssel (CKUV) bestyrelse. Sagsfremstilling Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets møde den 11. november 2019 indledes med dialogmøde med bestyrelsen for Center for Kompetenceudvikling og Undervisning, Vendsyssel (CKUV). Med henblik på udarbejdelse af dagsorden efterlyses udvalgets ønsker hertil. Bestyrelsen for CKUV er tilsvarende bedt om at formulere ønsker til dagsordenen. Forvaltningen udarbejder herefter samlet dagsorden. Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

10 Bilag: Ingen Side 10. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget fastsætter ønsker til dagsorden for dialogmøde med CKUV bestyrelse. Beslutning

11 Side A Medarbejder- og deltagerrepræsentanter i CKUV bestyrelse (2019/2020) Resumé Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget skal - efter fornyet valg til bestyrelsen blandt elever og medarbejdere - nedsætte den samlede bestyrelse for Center for Kompetenceudvikling og Undervisning, Vendsyssel (CKUV). Sagsfremstilling Efter lov om specialundervisning for voksne vælges elev- og medarbejderrepræsentanter for et undervisningsår ad gangen til bestyrelsen for Center for Kompetenceudvikling og Undervisning, Vendsyssel (CKUV), mens repræsentanter for blandt andet de handicappedes organisationer udpeges for en hel byrådsperiode. Som en konsekvens af, at eleverne og medarbejderne gennemfører årlige valg til bestyrelsen, skal Byrådet i udgangspunktet årligt nedsætte en ny bestyrelse for institutionen. Byrådet besluttede på den baggrund den 30. maj 2018 at delegere kompetencen til at nedsætte bestyrelsen for CKUV til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, så længe der kun er tale om, at elever og medarbejdere har foretaget nyvalg til bestyrelsen. I andre tilfælde bortfalder delegationen, og det vil være Byrådet, der nedsætter bestyrelsen. Elever og medarbejdere har gennemført nyvalg med følgende resultater. Eleverne har valgt: Tobias Jørgensen Nikolaj Jensen Medarbejderne har valgt: Merete Laurbjerg Lone Lyngholm Hverken elever eller medarbejdere har valgt stedfortrædere.

12 Den samlede bestyrelse for CKUV ser herefter ud som nedenfor: Side 12. Medlem Susanne Sander (Erhverv Hjørring) Karina Lund Kristensen (LO Vendsyssel) Thomas Mark (UCN) Mille Gunnergaard (DHF) Kim-Philip Hejslet (SIND) Tobias Jørgensen Nikolaj Jensen Merete Laurbjerg (medarbejder) Lone Lyngholm (medarbejder) Stedfortræder Vakant Henning Mikkelsen (LO Vendsyssel) Lene Bjørn Sørensen (Hirtshals skole) Susanne Kragh-Pedersen (Ulykkespatientforeningen) Jette Myglegaard (ADHD-foreningen) Vakant Vakant Vakant Vakant Lovgrundlag Lov om specialundervisning for voksne, jævnfør lovbekendtgørelse nummer 929 af den 25. august 2011 Bekendtgørelse nummer 378 af den 28. april 2006 om specialundervisning for voksne Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: Ingen.

13 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender den samlede bestyrelse for Center for Kompetenceudvikling og Undervisning, Vendsyssel Side 13. Beslutning

14 Side A Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets mødekalender 2020 Resumé Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget skal fastlægge en mødekalender for Sagsfremstilling 1.0 Sagens baggrund: Byrådet behandlede i møde den 28. august 2019 udkast til en mødekalender for Byråd, Økonomiudvalg og stående udvalg for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget egne møder: Efter lov om kommunernes styrelse, fastsætter Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (AUU) egen mødekalender. Med baggrund i byrådets beslutninger, har forvaltningen udarbejdet vedlagte udkast til udvalgets ordinære møder i I forhold til mødekalender behandlet i Byrådet foreslås at AUU og Børne,- Fritidog Uddannelsesudvalget (BFU) afholder fællesmøde den 8. juni 2020, kl. 11:00-12:30, blandt andet med henblik på at give udvalgene en orientering om status på implementering af Ungegarantien. Fællesmødet afvikles på Hjørring Rådhus. Øvrige møder for udvalget følger fuldt ud det behandlede forslag i Byrådet. 3.0 Udvalgets deltagelse i dialogmøder, seminarer m.v.: I vedlagte bilag ses endvidere datoer for koordineringsmøder mellem formandskaberne for BFU og AUU, Økonomiudvalgets og Byrådets kendte møder, samt datoer for KL topmøde og Job Camp. Med henblik på en samlet koordinering af sekretariatsbetjeningen, er endvidere indarbejdet forslag til mødedatoer for Integrationsrådet og Det lokale Arbejdsmarkedsråd. Endelig er der i bilaget indarbejdet forslag til: udvalgets dialogmøde med integrationsrådet (den 5. maj 2020), udvalgets dialogmøde med bestyrelse for CKUV (den 9. november 2020)

15 dialogmøde mellem Borgmester, repræsentanter for fagudvalgene og integrationsråd (den 12. november 2020) Side 15. Samlet oversigt over udvalgsmøder, dialogmøder, Job Camp m.v. vedlagt i bilag. Lovgrundlag 20, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse. Økonomi Der ydes vederlag i henhold til vederlagsbekendtgørelsen. Vederlagene er uafhængige af antal møder og mødernes varighed. Derimod vil udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste variere noget, alt efter hvornår på dagen møderne afholdes. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender forslag til egne ordinære møder i 2020, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget overfor Det lokale Arbejdsmarkedsråd og Integrationsråd anbefaler de foreslåede mødedatoer, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget overfor Integrationsrådet anbefaler de foreslåede tidspunkter for afvikling af Integrationsrådets dialogmøder Beslutning

16 Side K Model for tilsynsførelse i Arbejdsmarkedsforvaltningen Resumé Der fremlægges model for tilsynsførelse i Arbejdsmarkedsforvaltningen til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets behandling. Sagsfremstilling 1.0. Baggrund Arbejdsmarkedsforvaltningen er forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses - uanset om opgaven løses af Arbejdsmarkedsforvaltningen selv eller af en ekstern leverandør. Tilsynsforpligtelsen kan være lovreguleret (jævnfør Retssikkerhedsloven og Lov om Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.) eller følge af princippet om økonomisk forsvarlighed. Formålet med tilsynet er: At påse, at borgerne får den hjælp, som de har ret til efter loven og i henhold til de beslutninger, som kommunen har truffet. At påse, at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynet skal forholde sig til indholdet af tilbuddet, samt den måde hvorpå opgaverne udføres, men, med undtagelse af Lov om Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., er der ikke lovfastsatte krav til selve tilrettelæggelsen af tilsynet. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget skal derfor beslutte, hvorledes Arbejdsmarkedsforvaltningen fremadrettet skal tilrettelægge tilsynet Tilrettelæggelse af tilsyn i Arbejdsmarkedsforvaltningen Forvaltningen har udarbejdet nedenstående forslag til model for tilsynsførelsen i Arbejdsmarkedsforvaltningen. Forvaltningen anbefaler en tilsynsmodel, hvor tilsynet føres ved:

17 1. Individuelt personrettet tilsyn ved samtlige tilbud Arbejdsmarkedsforvaltningen fører personrettet tilsyn med alle tilbud, hvortil forvaltningen henviser borgere, uanset om der er tale om et tilbud i regi af Arbejdsmarkedsforvaltningen (interne tilbud) eller tilbud udført af eksterne leverandører (eksterne tilbud). Side 17. Det personrettede tilsyn føres som en fast del af opfølgningssamtalerne, hvor der spørges ind til aktivitetens indhold, udførelse og mål. Såfremt det personrettede tilsyn belyser problematikker ved leverandøren - eller hvis forvaltningen på anden vis bliver opmærksom på eventuelle problemstillinger ved leverandøren, håndteres dette af afdelingslederen. Afdelingslederen er endvidere ansvarlig for at orientere den øvrige ledelse om hændelsen, samt hvilke tiltag hændelsen eventuelt giver anledning til. 2.Tilsynsbesøg: Opfølgning på kontrakter og samarbejdsaftaler med eksterne leverandører Der gennemføres årlige tilsynsbesøg hos eksterne leverandører med hvem, der er indgået en driftsaftale/samarbejdsaftale. Tilsynsbesøget har til formål at følge op på den indgående kontrakt og tilsynsbesøget fungerer som en opsamling på - og samlet drøftelse af - leverandørens kerneydelse til borgeren og de driftsrelaterede forhold i samarbejdet. Forvaltningen udarbejder en tilsynsrapport for hvert tilsynsbesøg, der fremlægges til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets behandling. I 2020 skal der gennemføres tre tilsynsbesøg hos henholdsvis A2B Hjørring (Driftsaftale om danskuddannelserne), EUC Nord (Samarbejdsaftale om Brobygning til uddannelse) og Vrå Højskole (samarbejdsaftale). Der henvises til bilag 1 for en uddybende beskrivelse af tilsynsmodellen. Lovgrundlag Retssikkerhedsloven 16, stk. 1 og Bekendtgørelse om Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. 21. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser

18 Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Side 18. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender forslag til model for tilsynsførelse i Arbejdsmarkedsforvaltningen. Beslutning

19 Side P Månedsrapporter august 2019 Resumé Månedsrapporterne for august 2019 foreligger nu til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets orientering. Sagsfremstilling Én gang om måneden orienteres Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget om aktivitetsudviklingen på beskæftigelsesindsatsen. Månedsrapporten er en del af forvaltningens ledelsesinformation og forelægges udvalget med henblik på drøftelse af eventuelle politiske initiativer. Den består dels af faste rapporter, der opdateres månedsvis samt af opgørelser, der kan variere fra måned til måned og dække aktuelle temaer. Månedsrapporterne består denne gang af tre opgørelser. Dels en opgørelse over udviklingen i ledighed og beskæftigelse og dels en opgørelse over udviklingen i jobcentres målgrupper. Endelig er der medtaget supplerende opgørelser med fokus på unge på offentlig forsørgelse. 1. Udviklingen i ledighed og beskæftigelse Opgørelsen i bilag 1 viser udviklingen i ledigheden opgjort som summen af de forsikrede ledige samt jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere. Ledighedstallene og tallene for antal fuldtidsbeskæftigede er opgjort for juli måned I forhold til juli 2018 har der i absolutte tal været et fald i ledigheden på 15 personer svarende til en nedgang på cirka 2 procent, så der i juli 2019 var 999 ledige, svarende til en ledighedsprocent på 3,3 opgjort som andelen af borgere i arbejdsstyrken. I figuren øverst på side 1 er vist en underopdeling i forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Fordelt på målgrupper er der en lille stigning i antallet af forsikrede ledige, mens antallet af ikke-forsikrede er cirka 23 procent lavere i juli 2019 i forhold til samme måned i Det skal bemærkes, at stigningen i de forsikrede ledige efter al sandsynlighed skal tilskrives at flere nyuddannede har oplevet ledighed efter afsluttet

20 uddannelse, idet stigningen har været mærkbar (opgjort som den relative stigning) for de A-kasser, der omfatter nyuddannede pædagoger og lærere. Side Jobcentrets målgrupper I opgørelsen for målgrupperne i Jobcentret ses der på sagsudviklingen for forrige og indeværende år frem til den seneste afsluttede måned, i dette tilfælde august Målgrupperne i rapporten omfatter: Forsikrede ledige Uddannelseshjælp Kontanthjælp Integrationsborgere Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Personer i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse Ressourceforløb Revalidering Førtidspension Den virksomhedsrettede aktiveringsindsats for ledige 2.1 Forsikrede ledige Oversigten viser udviklingen i antallet af forsikrede ledige med et kontaktforløb i jobcentret. Samtidig vises en tabel med varigheden af ledighedsforløbet for sagerne ultimo august måned. 2.2 Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp er ydelsen til unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på uddannelseshjælp opdelt i henholdsvis uddannelsesparate og aktivitetsparate. Der er samtidig medtaget tal for, hvor stor en andel af de unge, der i perioden januar-august måned i henholdsvis 2018 og 2019 er afsluttet til uddannelse i forhold til det samlede antal afsluttede forløb. Området er præget af kraftige udsving i sagsantallet hen over året, idet en større del af sagsforløbene afsluttes inden opstart på uddannelse, og dette sker typisk i juni og december måneder. Dette har imidlertid ikke i samme omfang været tilfældet i 2019, idet nedgangen har været mere jævnt fordelt mellem juli og august måneder. Baggrunden herfor er sandsynligvis at den nye FGUuddannelse, hvortil der er henvist cirka 25 borgere fra uddannelseshjælp, har

21 haft opstart primo august og derfor har disse sagsforløb været aktive i en længere periode. Side Kontanthjælp Personer på kontanthjælp omfatter borgere over 30 år og under 30 årige med en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på kontanthjælp opdelt i jobparate og aktivitetsparate. Af oversigten fremgår, at det samlede antal personer på kontanthjælp ligger markant under den tilsvarende periode i Fordelt på målgrupper er nedgangen i august måned primært sket for de aktivitetsparate. Samlet set er der cirka 23 procent færre kontanthjælpssager i august 2019 i forhold til august Integrationsborgere Denne oversigt viser antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet sammen med en opdeling i gruppen mellem de, der modtager ydelse og de, der er selvforsøgende i forbindelse med job eller uddannelse, men fortsat er i deres integrationsperiode. Oversigten viser, at antallet af borgere omfattet af programmet har været kontinuerligt faldende gennem hele 2018 og gennem størstedelen af 2019, således at niveauet i august 2019 er cirka 21 procent lavere end den tilsvarende måned året før. 2.5 Sygedagpenge For sygedagpengesager viser opgørelsen, at antallet af langvarige sager over 52 ugers varighed var på 136 sager ved udgangen af august måned, hvilket er noget under niveauet for den tilsvarende måned året før og det klart laveste antal i hele opgørelsesperioden. Samlet set var der i august måned 886 fuldtidspersoner på sygedagpenge, dog med et væsentligt forbehold for senere efterregistreringer, der traditionelt vil løfte særligt de to seneste måneders sagsantal. I det første halvår af 2019 har sagsantallet generelt ligget over niveauet for de tilsvarende måneder i Jobafklaringsforløb En sygemeldt, der ikke kan få forlænget sin sygedagpengesag efter en af de syv forskellige forlængelsesårsager, har ret til at få tilbudt et jobafklaringsforløb, hvor borgeren i forløbet modtager ressourceforløbsydelse. Efter en periode med faldende sagsantal har sagsantallet været lidt stigende, men ligger fortsat noget under niveauet for den tilsvarende periode i 2018.

22 2.7 Fleksjobberettigede og modtagere af ledighedsydelse For fleksjobberettigede personer viser opgørelsen for august 2019, at der er lige knapt personer ansat i fleksjob. Side 22. Borgere, der er visiteret til et fleksjob, men som ikke er ansat i et fleksjob, modtager ledighedsydelse. Antallet af personer på ledighedsydelse har gennem 2019 ligget noget over niveauet for En del af forklaringen er, at der er sket en stigning i nyvisiteringer til fleksjobordningen, og tilgangen er blandt andet sket ved borgere, der tidligere var aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, på sygedagpenge eller i ressourceforløb er blevet tilkendt fleksjob. Stigningen i personer på ledighedsydelse bliver dog modsvaret af en parallel stigning i antal fleksjobansatte, hvilket vidner om, at de nyvisiterede til ordningen kun har en kortere periode på ledighedsydelse. Fra juli til august er der sket et fald i antal borgere på ledighedsydelse, hvilket sandsynligvis hænger sammen med at en del borgere i juli måned afholdt ferie fra deres fleksjob og i denne periode modtog ledighedsydelse. 2.8 Ressourceforløb Antallet af personer i ressourceforløb har de seneste måneder vist en stigende tendens og ligger i august måned noget over niveauet for den tilsvarende periode i Det kan antages, at nedgangen i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har afstedkommet en del af den større tilgang til området (vist ved tabellen til venstre midt på side 9). I oversigten kan samtidig ses, hvor mange personer, der har afsluttet et ressourceforløb og hvilken status de pågældende har efterfølgende. 2.9 Revalidering Antallet af personer i revalidering har som forventet været stigende i august måned i sammenhæng med opstart af uddannelsesforløb efter sommerferien. Sagsantallet er dog fortsat noget under forrige års niveau Førtidspension Opgørelsen af personer på førtidspension viser dels antallet af personer på førtidspension samt antal nytilkendelser fordelt på måneder i perioden. Niveauet for nytilkendelser har samlet set været højere i de otte første måneder af 2019 i forhold til 2018, således at der i gennemsnit har været fire tilkendelser flere pr. måned i Det skal dog bemærkes, at tilgangen i både juli og august måneder har været mere behersket i forhold til de foregående måneder i året. Nederst på side 11 vises i to figurer nytilkendelser af førtidspension fordelt på henholdsvis under og over 40 årige.

23 2.11 Den virksomhedsrettede aktiveringsindsats Denne oversigt i bilagets side har fokus på den virksomhedsrettede aktiveringsindsats for ledige, det vil sige forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, borgere omfattet af integrationsprogrammet samt uddannelseshjælpsmodtagere. De virksomhedsrettede redskaber, der indgår i opgørelsen, er virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, og opgørelsen gælder forløb, der har været aktive i januar-august For hver målgruppe vises to tabeller; dels en top-ti over de brancher, som de ledige er aktiveret indenfor, og dels en tabel med en top-ti med de stillingsbetegnelser, som de ledige omfatter. Side Unge på offentlig forsørgelse I bilag 3 er fokus rettet mod unge på offentlig forsørgelse. Unge er her defineret som borgere mellem år og der vises i bilaget en række grafiske opgørelser af udviklingen i antal og andel i gruppen på offentlig forsørgelse. I bilaget vises disse grafer: 1. Udvikling i andel og antal unge på offentlig forsørgelse 2. kvartal kvartal 2019 Andelen af unge på offentlig forsørgelse er faldet fra cirka 20 pct. i 2013 til 14 pct. i fra hver 7. til hvert 5. i målgruppen. 2. Andel unge på offentlig forsørgelse fordelt på aldersgrupper Der har været nedgang for alle tre aldersgrupper i perioden, mest for unge mellem år. 3. Andel unge på offentlig forsørgelse sammenlignet med Region Nordjylland og hele landet I løbet af perioden er andelen i Hjørring blevet en smule lavere end for regionen og har nærmest sig landsgennemsnittet. 4. Andel ledige mellem år og andel ledige i alt Denne opgørelse omfatter ledige, det vil sige forsikrede ledige samt jobklare på kontantydelser. Af figuren kan ses at gruppen mellem år har en klart større ledighed i forhold til andelen for alle ledige. 5. Beregning af hvor mange færre ledige en lavere andel vil medføre Dette er en teknisk beregning af hvor mange færre ledige i absolutte tal et procent point færre ledige vil medføre. Dette tal sættes i forhold til det faktiske antal ledige i 2018.

24 Lovgrundlag Ingen bemærkninger Side 24. Økonomi Ingen bemærkninger Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger Bilag: 1. Ledighed & beskæftigelse, juli Månedsrapport, august Antal og andel unge på offentlig forsørgelse Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøfter månedsrapporterne Beslutning

25 Side G Orientering, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget i Hjørring Kommune 2019 Sagsfremstilling Formanden Medlemmerne Forvaltningen

26 Side 26. Underskrifter Thomas Klimek Per Hyldig Mogens Bjerre Carsten Andersen Helmuth Zickert Claus Mørkbak Højrup Mette Jensen