Status pa integrationsstrategien 2017

Transkript

1 Status pa integrationsstrategien 2017 Udvalget for Vækst og Erhverv vedtog den 14. november 2016 en integrationsstrategi; en strategi for Halsnæs Kommunes indsats for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Strategien indeholder 13 mål, fordelt på følgende fem pejlemærker: Bolig til nyankomne Job og uddannelse Fokus på børns uddannelse Helhedssyn på familien Aktivt medborgerskab For hvert af de fem pejlemærker er der tilhørende strategier, det vil sige strategiske fokusområder, der skal understøtte målopfyldelsen. Målgruppen for integrationsstrategien er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, også kaldet nyankomne. Strategien omfatter altså ikke alle udlændinge i Halsnæs Kommune. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge udgør dog størstedelen af kommunens udlændinge. Sammensætningen af målgruppen i 2016 og 2017 fremgår af tabel 1. Tabel 1: Målgruppens sammensætning Nyankomne Flygtninge/familiesammenførte til flygtninge Heraf mænd Heraf kvinder Flygtningebørn (under 18 år) Nyankomne i alt Status på målene i integrationsstrategien Målene i integrationsstrategien er ambitiøse. De er udsprunget af en kontekst, hvor de store flygtningestrømme stadig var en realitet og det var nødvendigt at iværksætte særlige indsatser på tværs af kommunen, for at sikre integration af de mange flygtninge. Særligt i 2015 ankom mange flygtninge til Halsnæs Kommune. Siden 2016 har der været en væsentlig nedgang i antallet af nyankomne. Det er fortsat relevant at bibeholde en strategisk indsats over for nyankomne, dog med øje for, at forudsætningerne for integrationsstrategien er ændret siden, og integrationsområdet er i konstant forandring. Samarbejdet på tværs af kommunen er afgørende for at nå målene i integrationsstrategien. Derudover har den enkelte nyankomne et ansvar for, at det lykkes. Analysen af resultaterne af kommunens integrations- 1

2 indsats viser overordnet set, at Halsnæs Kommune er godt på vej. Kommunen er nået i mål med 7 af de 13 mål i integrationsstrategien og 3 af målene er tæt på at være opfyldt. Tabel 2 giver et overblik over målopfyldelsen i De mål, der er markeret med grøn er opnået, mens mål markeret med gul og rød viser, at kommunen enten er tæt på at være i mål (gul) eller fortsat har et stykke vej endnu før målet er nået (rød). Tabel 2: Status på målopfyldelse 2017 Mål Status på målopfyldelse i 2017 Pejlemærke 1: Bolig til nytilkomne 1.1 Flygtninge får tildelt midlertidig indkvartering ved ankomst til Halsnæs Kommune Geografisk spredning i boligplacering af flygtninge Pejlemærke 2: Job og uddannelse 2.1 Flere skal i arbejde eller uddannelse efter afsluttet integrationsprogram 2.2. Flere skal bestå danskuddannelse Pejlemærke 3: Fokus på børns uddannelse 3.1 Nyankomne børn kommer hurtigt i dagtilbud 3.2 Nyankomne børn, der starter i 0. klasse, skal have kendskab til tegn, symboler, tal og bogstaver på niveau med danske børn 3.3 Nyankomne børns karaktergennemsnit ved afgangseksamen efter 9./10. klasse er på niveau med kommunens gennemsnit 3.4 Unge nyankomne gennemfører uddannelse på lige fod med kommunens øvrige unge Pejlemærke 4: Helhedssyn på familien 4.1a Inden for et år efter ankomst er nyankomnes fysiske og psykiske sundhed på niveau med de jævnaldrendes i kommunen (voksne) 4.1b Inden for et år efter ankomst er nyankomnes fysiske og psykiske sundhed på niveau med de jævnaldrendes i kommunen (børn) 4.2a Andelen af nyankomne familier med problematikker, der kræver foranstaltninger efter serviceloven er på niveau med øvrige familier i kommunen (voksne) 4.2b Andelen af nyankomne familier med problematikker, der kræver foranstaltninger efter serviceloven er på niveau med øvrige familier i kommunen (børn) Pejlemærke 5: Aktivt medborgerskab 5.1 Alle nyankomne er tilknyttet en fritidsklub, forening eller lignende efter integrationsperioden (5 år) Kommunens arbejde med integrationsstrategien I det følgende uddybes arbejdet med de enkelte mål i integrationsstrategien. Notatet er bygget op omkring de fem pejlemærker og de strategiske indsatser, der er beskrevet i integrationsstrategien. 1 Målemetode for mål 1.1: Der laves som hidtil en årlig opgørelse over midlertidige indkvarteringer. 2

3 Pejlemærke 1: Bolig til nyankomne Under pejlemærket om bolig til nyankomne, er der opstillet to mål. 1.1 Flygtninge får tildelt midlertidig indkvartering ved ankomst til Halsnæs Kommune 2 Kommunen skal anvise flygtninge en permanent bolig når det er muligt. Indtil det er muligt, skal flygtninge tilbydes midlertidig indkvartering. Alle flygtninge, modtaget i 2017, er ved ankomst til kommunen blevet midlertidigt indkvarteret. 1.2 Geografisk spredning i boligplacering af flygtninge 3 Den første boligspredningsmåling i 2016 omfattede kun midlertidig indkvartering, idet størstedelen af de nyankomne i 2016 blev midlertidigt indkvarteret, og det derfor først og fremmest var her, kommunen kunne påvirke spredningen. Da kommunen også anviser permanente boliger til flygtninge, er det samlede antal permanente boligplaceringer også med i 2017-opgørelsen, jf. bilag A. En opgørelse af boligspredningen på basis af både midlertidig indkvartering og permanent boligplacering giver derfor det mest retvisende billede af, hvor i kommunen, flygtningene bor. Opgørelsen viser, at 10 flygtninge, der ankom i 2016, fik anvist bolig i 2016 via den kommunale anvisningsret (heraf er 1 person død), mens tre andre flygtninge, der ankom i 2016, fik anvist bolig i 2017, også via den kommunale anvisningsret. Af de flygtninge, der ankom i 2017, fik fem anvist bolig i 2017 via den kommunale anvisningsret. Af bilag A fremgår den geografiske spredning pr. 31. december 2017 af alle nyankomne i Halsnæs Kommune. Som det ses af kortet, er der en vis spredning af nyankomne. Kommunens flygtninge er indkvarteret eller boligplaceret på tværs af stort set alle de lokale bysamfund, omend der er en større gruppe af flygtninge, som er boligplaceret i Høje Tøpholm, Degnebakken og Magleblik som i forvejen er socialt belastede områder. Det skyldes, at kommunen råder over hver 4. ledige bolig i disse boligområder samt at det er her, de billigste boliger findes. Kommunen forsøger så vidt muligt at leve op til målsætningen om geografisk spredning af nyankomne ved strategisk at have midlertidige indkvarteringer geografisk spredt i hele kommunen. Når en flygtning anvises en bolig, foregår det først og fremmest ud fra en vurdering af, hvordan det økonomisk kan hænge sammen for den pågældende flygtning. Dernæst tages der hensyn til placering i forhold til skole og dagtilbudsområdet. Kommunen foretager derfor ikke en egentlig strategisk boligplacering af flygtninge, hvor hensynet til kapaciteten på skole- og dagtilbudsområdet er det primære. Med den markante reduktion i antal flygtninge, der kommer til kommunen, vurderes det, at strategisk boligplacering i forhold til kapacitet på institutionerne aktuelt ikke er nødvendig. Pejlemærke 2: Job og uddannelse Under pejlemærket om job og uddannelse er der opstillet to mål. 2 Målemetode for mål 1.1: Der laves som hidtil en årlig opgørelse over midlertidige indkvarteringer. 3 Målemetode for mål 1.2: Geografisk oversigt over midlertidig indkvartering og permanent boligplacering af flygtninge via Geografisk informationssystem (GIS). 3

4 2.1 Flere skal i arbejde eller uddannelse efter afsluttet integrationsprogram. Halvdelen af de nyankomne er i arbejde eller ordinær uddannelse efter tre år, heraf 25 pct. efter det første år, 15 pct. efter det andet år, og 10 pct. efter det tredje år 4. Det er endnu ikke muligt at opgøre andelen af alle nyankomne i 2017, der er i job eller uddannelse efter et år. Andelen er opgjort pr. 31. december pct. af de nyankomne i 2016 var i job eller i uddannelse et år efter ankomst. Andelen svinger dog meget i løbet af året, blandt andet fordi flygtningenes baggrund, og dermed jobparathed, varierede meget fra kvartal til kvartal. Samlet set er kommunen et stykke fra det ambitiøse mål. 2.2 Flere skal bestå en danskuddannelse. Andelen af nyankomne, der er omfattet af integrationsprogrammet, der består en danskuddannelse, skal stige til landsgennemsnittet 5. Ifølge det nationale integrationsbarometer ligger Halsnæs Kommune i 2017 lidt over gennemsnittet for hele landet hvad angår andelen af nyankomne, der består en danskuddannelse. Andelen af nyankomne, der består en prøve i dansk inden 5 år fra de begynder en danskuddannelse, er i Halsnæs Kommune 75 pct., mens den på landsplan er 72 pct. Flere kommunale og private virksomhedspraktikker Jobcenter Halsnæs arbejder strategisk på at oprette flere kommunale virksomhedspraktikker og har været i dialog med alle kommunale virksomheder. På baggrund af dialogen med de kommunale virksomheder, har jobcentret etableret en række virksomhedspraktikker inden for forskellige fagområder, herunder i kommunens daginstitutioner. Således blev der i 2017 oprettet 39 praktikpladser på kommunale virksomheder. I flere kommunale virksomheder er der endvidere etableret virksomhedspraktik som forløber for en IGU ansættelse (Integrationsgrunduddannelsen). Jobcentret har oprettet 42 virksomhedscentre, som er kommunale og private virksomheder, der fast har ledige praktikpladser til kommunens borgere. I 2017 har 44 integrationsborgere haft forløb i et virksomhedscenter. Jobcentret har i 2017 desuden målrettet opdyrket samarbejde med flere private virksomheder udenfor kommunegrænsen. Behovet for oplæring i faglige, sproglige og sociale kompetencer er ofte anderledes for flygtninge end for danske borgere, og jobcentret indgår i dialog med virksomhederne omkring hvordan denne opgave kan løses i forbindelse med oprettelsen af en virksomhedspraktik. Danskundervisning som en integreret del af virksomhedspraktik I hele 2017 har danskundervisning været en integreret del af virksomhedspraktikker hos en af kommunens virksomheder. I alt har cirka 50 nyankomne deltaget i det integrerede forløb. I foråret 2018 er de integrerede forløb imidlertid sat på pause, da virksomheden ikke kunne afse ressourcer til et nyt forløb. Det har været en udfordring at oprette samarbejder med øvrige virksomheder, hvor danskundervisning er en integreret del af virksomhedspraktikken ude på virksomheden, da antallet af praktikanter, man maksimalt må 4 Målemetode for mål 2.1: Monitoreres løbende via jobindsats.dk. 5 Målemetode for mål 2.2: Måles via integrationsbarometeret.dk 4

5 have pr. medarbejder i virksomheden ofte gør, at det ikke kan hænge sammen økonomisk for virksomheden at oprette danskhold i forbindelse med virksomhedspraktikker. Det kræver derfor en virksomhed af en vis størrelse, for at der kan være økonomiske incitamenter for den enkelte virksomhed. I forbindelse med oprettelse af virksomhedspraktikker er jobcentret opmærksom på at stille krav til arbejdsgiver om at de i øvrigt medvirker til at udvikle den nyankomnes sprogkompetencer. I en række produktionsvirksomheder har det imidlertid vist sig vanskeligt, fordi der kun i begrænset omfang tales på arbejdspladsen, og det talte sprog ikke nødvendigvis er dansk. CV og virksomhedspraktik Som led i at understøtte, at de jobparate kommer hurtigst muligt i job eller virksomhedspraktik, udarbejder jobcentret CV for alle nyankomne indenfor en måned. Det er ikke lykkedes at få alle nyankomne i virksomhedspraktik inden for en måned. Det har Oprettelsen af praktikpladser og aktive tilbud har ikke kunnet følge med antallet af henvisninger. Lektiehjælp og jobsøgning Kommunen har sammen med frivillige oprettet tilbud om lektiehjælp og jobsøgning. Dansk Flygtningehjælp har oprettet en lektiecafé og i Åben Rådgivning på Frederiksværk Bibliotek tilbyder en gang om ugen frivillig hjælp til udarbejdelse af CV, NEM-ID, søgning på jobportaler og kontakt til offentlige myndigheder i øvrigt. Jobcentret har i samarbejde med Multikulturel Forening og den boligsociale indsats i Maglehøj kørt forløb med fokus på flygtninge og indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet. Fokus på sanktionsredskabet I forbindelse med forberedelse til en egentlig sanktionsstrategi for hele jobcentret, har jobcentret i 2017 haft øget fokus på sanktioner som redskab. Jobcentret registrerer manuelt alle sanktioner af integrationsborgere, hvilket har gjort det muligt løbende at monitorere anvendelsen af sanktioner. Det har været en udfordring, at sprogskolen har leveret meget ufuldstændige fraværsstatistikker, da jobcentret derved kun i begrænset omfang har kunnet sanktionere ved udeblivelse fra sprogskole. Fra sommeren 2018 introduceres et nyt fraværsredskab UMS, hvor kursisterne kan melde fravær via en app. Derved kan jobcentret i større grad understøtte motivationen for kursisterne til at deltage og anvende sanktioner når det er relevant. Uddannelse via IGU Kommunens mål for 2017 var at oprette 10 IGU pladser (Integrationsgrunduddannelse for integrationsborgere mellem 18 og 39 år), heraf 3 kommunale pladser. Der blev i 2017 oprettet i alt 11 IGU pladser, herunder 5 kommunale. Alle IGU stillinger blev i 2017 besat. Det har imidlertid kostet kommunen store anstrengelser at nå dertil, idet de incitamenterne for virksomheder og for den enkelte integrationsborger har været begrænsede. De kommunale IGU pladser blev først oprettet, da overskydende kommunale løntilskudsmidler blev brugt til at dække lønudgiften til IGU eleverne i de kommunale institutioner. Det har været en udfordring at motivere nyankomne til at tage imod en IGU ansættelse, da de økonomiske incitamenter for nogens vedkom- 5

6 mende har manglet på kort sigt. Det har derudover vist sig vanskeligt at fastholde IGU eleverne i deres ansættelse da uddannelsesinstitutionerne ikke altid har kunnet oprette tilstrækkeligt brancherettede uddannelseshold. Øvrige strategiske indsatser I 2017 har integrationsmedarbejderne i jobcentret deltaget i efteruddannelse og udvidet deres kompetencer i relation til den beskæftigelsesrettede indsats specifikt for flygtninge. Virksomhedskonsulenter og integrationskonsulenter har sammen deltaget i KLs kursusforløb IPA (Integration på Arbejdsmarkedet), hvor medarbejderne er oplært i nye værktøjer og metoder i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder måder at styrke samarbejdet mellem integrations- og virksomhedskonsulenter. Virksomhedskonsulenterne har derudover deltaget i et eksternt forløb, hvor de har fået individuel og fælles supervision omkring den virksomhedsrettede indsats. Pejlemærke 3 Fokus på børns uddannelse Der er i integrationsstrategien opstillet fire mål med fokus på børns uddannelse. 3.1 Nyankomnes børn, der starter i 0. klasse, skal have kendskab til tegn, symboler, tal og bogstaver på niveau med danske børn 6. Sprogvurderinger viser, at der er sammenhæng mellem børnenes hjemland og deres niveau for sprogtilegnelse. I 2017 har sprogvurderinger vist, at børn fra Syrien har lettere ved at tilegne sig det danske sprog end børn fra fx Eritrea. Generelt viser vurderingerne, at flygtningebørn i Halsnæs Kommune fra start har et lavere niveau for så vidt angår sikker genkendelse af bogstaverne og udvikling af bogstavskendskab. Niveauet for flygtningebørn i Halsnæs Kommune ligger dog over niveauet for kommunens øvrige børn, hvad angår de afgrænsede sprogområder, som de har trænet både i 2017 og tidligere år. Trænede sprogområder har således et særlig fokus for børnene, og der skal derfor arbejdes med det generelle funktionelle sprog. Det skal her bemærkes, at nyankomne ikke sprogvurderes straks, men først efter en periode, da det ikke er muligt at sprogvurdere fra start. Der findes ikke et målrettet vurderingsværktøj til denne gruppe af børn, og der er derfor en vis usikkerhed i resultaterne. I 2017 er 14 børn i alderen 0-6 år startet i dagtilbud. Børnenes alder ved opstart: 5 årige: 4 børn. 4 årige: 1 barn 3 årige: 1 barn 2 årige: 2 børn 1 årige: 6 børn (hvoraf 2 fylder 2 år indenfor de første 2 mdr.) 6 Målemetode for mål 3.1: Undervisningsministeriets officielle skabelon til sprogvurdering af børn i forbindelse med forståelse af tegn, symboler, tal og bogstaver. Sprogvurdering foretages når børnene er 5 år. Sprogvurderingen af de nyankomne børn sammenlignes med sprogvurderingen for kommunens øvrige børns. 6

7 Nyankomne børn, der starter i skole inden for 1-2 år efter ankomst, kan ikke nå at tilegne sig dansk på et niveau, at de kan begå sig i skolen på lige fod med danske børn. Ifølge forskningen når disse børn i løbet af det første år kun at beherske et situationsafhængigt sprog. Dette vil sige, at sproget ikke altid lader sig overføre til andre situationer. Børnenes sproglige udvikling rækker dermed ikke til et såkaldt situationsuafhængigt sprog, der ikke er bundet til en fælles her-og-nu-oplevelse. 3.2 Nyankomne børn kommer hurtigt i dagtilbud 7 I 2017 er pladsgarantien, som i 2016, overholdt for alle. Det vil sige, at alle får plads i dagtilbud senest tre måneder efter opskrivning. 3.3 Nyankomne børns karaktergennemsnit ved afgangseksamen efter 9./10. klasse er på niveau med kommunens gennemsnit 8 I 2016 afsluttede to flygtningebørn 9. klasse. Deres opnåede karaktergennemsnit er lidt over gennemsnittet i Halsnæs Kommune og ganske lidt under landsgennemsnittet. I 2017 afsluttede fire flygtningebørn 9. klasse. Deres karaktergennemsnit lå noget under gennemsnittet i Halsnæs Kommune (knap 28 pct.) og tilsvarende under landsgennemsnittet. Der er dog tale om meget få flygtningebørn pr. årgang, hvorfor karaktergennemsnittet nemt påvirkes af enkeltpersoner. Af de fire elever, som afsluttede 9. klasse i 2017, er tre fritaget fra prøven i dansk. Karakteren er derfor opgjort på baggrund af resultater i de tre øvrige bundne fag (matematik, naturfag og engelsk). 3.4 De unge nyankomne sættes i stand til at få en solid tilknytning til arbejdsmarkedet gennem en uddannelse og gennemfører uddannelse på lige fod med danske unge i Halsnæs Kommune 9. Af de fire elever, som i 2017 afsluttede 9. klasse, er alle gået videre i 10. klasse. I 2016 var det en ud af to elever, som gik videre i 10. klasse, mens den anden elev gik videre på ungdomsuddannelse. På nuværende tidspunkt har kommunen ingen viden om deres videre færd. Strategisk placering af børn i dagtilbuddene og fokus på sprogudvikling Børn placeres ikke strategisk i dagtilbud, men bolignært, hvis det kan lade sig gøre, da Lov om dagtilbud indtil nu har prioriteret dette. Den nye lov om dagtilbud pr. 1. juli 2018 stiller nye krav og rummer nye muligheder indenfor dette felt. Det betyder, at der nu kan placeres ud fra en strategisk vurdering, som ikke kun er bolignær. 7 Målemetode for mål 3.2: Der kan laves en opgørelse via kommunens pladsanvisningssystem 8 Målemetode for mål 3.3: Målgruppen er alle nyankomne børn, der har eller har haft status som flygtninge eller familiesammenførte. EU-borgernes børn udelades. De nyankomnes karaktergennemsnit sammenlignes med landsgennemsnittet og kommunens gennemsnit. Nyankomne er fortolket med et 1-årigt fokus. 9 Målemetode for mål 3.4: Unge nyankomne mellem 14 og 18 år, som bor sammen med deres familie og unge uledsagede flygtninge. Opgørelse over andelen af nyankomne unge, herunder også de uledsagede flygtninge, der påbegynder en ungdomsuddannelse og/eller gennemfører en ungdomsuddannelse inden det fyldte 18. år sammenlignet med kommunens gennemsnit. Nyankomne er fortolket med et 1-årigt fokus. 7

8 Der afholdes fælles møder med integrationsnetværket (et tværgående netværk af sagsbehandlere i kommunen), når der ankommer nye familier og familiens behov afdækkes. Det afdækkes, hvad man ved om børnene, hvordan familien har mulighed for at transportere sig, og hvad er der i øvrigt er på spil i familien. Integrationskonsulentens viden om familien sættes i spil. Der vurderes fra sag til sag, hvad der vil give mening for børnene fx hvorvidt de skal starte direkte i skole eller have et år i børnehave (ved en alder på omkring 5½ år). Der arbejdes systematisk med børns tidlige sprogtilegnelse i kommunens dagtilbud. I forhold til arbejdet med flersprogede børn arbejdes ud fra tosprogs-task forcens anbefalinger (undervisningsministeriet). Alle børn i Halsnæs sprogtestes, når de er mellem 2 år og 10 måneder og 3 år og 4 måneder. Når kommunens IT-platform er klar, vil alle 5 årige blive vurderet forud for skolestart og tilsvarende som 6 årige efter skolestart. Børn i Halsnæs Kommune der ikke går i dagtilbud testes også, og ved bekymring for deres sproglige udvikling får de tilbud om 30 timers dagtilbud pr. uge. BUL og PPR samarbejder om opsporing af målgruppen og gennemførelse af testen. Den første opsporing pr. 18. juni 2018 viste, at der var 7 børn, der ikke gik i dagtilbud og som indstilles til et obligatorisk 30 timers dagtilbud pr. uge. Udgangspunktet er, at der skal arbejdes 3 x 20 min. om ugen med sproget (individuelt) forskning i sprogtilegnelse og sprogstimulering viser, at det er den indsats der virker bedst. De kommunale sprogmidler er blevet lagt ud i institutionerne, for at understøtte indsatsen. Det er oplevelsen, at der er sket et generelt løft i børnenes kendskab til tegn, symboler, tal og bogstaver ved skolestart. Men som beskrevet under indsatserne, vil det for flygtningebørnene være afgørende, at de har haft tid til at tilegne sig det danske sprog. Modtagelsesklasser Arbejdet med modtageklasser har været under udvikling de seneste to skoleår. Der har været etableret et samarbejde med undervisningsministeriets læringskonsulenter, og det har resulteret i en mere ensartet struktur for tilbuddene. Derudover har en tilpasning til det aktuelle antal modtagne flygtninge- og migrantbørn betydet en tilpasning af modtageklassetilbuddet, således at der i kommende skoleår etableres 2 modtageklasser i kommunen, samt sikres en overgangsordning for de elever, der indtil nu har været i modtageklasse, men nu skal udsluses til almenområdet. Buddy-ordning Når en ny elev starter i modtagelsesklasse, etableres en Buddyordning i modtagelsesklassen, så de passer sammen i alder og sprog. Når eleven udsluses i almindelig klasse, er det en opgave for klassekoordinator, at finde en Buddyordning i klassen. I TIEREN har det været lidt anderledes: Det har været svært for de unge at fastholde en Buddy-relation. Så der arbejdes tæt sammen med almenområdet i de praktiske fag fra dag 1, og ad den vej udvikles et mere naturligt kammeratskab. Dette er TIEREN meget opmærksom på. Der bruges ressourcer på at få modtageklasseeleverne til at være med i Ungdomsskolens og Ungdomsklubbens aktiviteter. 8

9 Familier som ressource forældre-forældrehjælp. Inden en ny elev starter i modtagelsesklassen afholdes et møde, hvor bl.a. udfordringer og løsninger ift. at starte i et andet land med et nyt sprog og en ny kultur drøftes. Der arbejdes ikke med forældreadoption. Men det er oplevelsen på skolerne, at forældrene etablerer interne netværk, og er gode til at støtte hinanden, når de fx kommer fra samme land. Effektiv tolkebistand på området Halsnæs Kommune arbejder med at skabe en effektiv tolkebistand. En hurtig og fleksibel tolkeservice og kompetente tolke skaber det bedste fundament for smidigt at kunne kommunikere med de nyankomne og øvrige borgere, der taler begrænset dansk. Der har været udfordringer i form af fx aflysninger fra tolkebureauer, ventetid mv. Dog er kommunen løbende i dialog med tolkebureauerne og oplever, at samarbejdet er forbedret betydeligt. Specifikke faglige kompetencer og kulturel forståelse Lærerne i Modtagelsesklassen deltager i det årlige kursus/foredrag som foregår via to-sprogkonsulenternes netværksgruppe for 5 samarbejdskommuner i regionen. Derudover deltager lærere og pædagoger i andre relevante kurser. Teamet i modtagelsesklassen sparrer med to-sprogkoordinatoren, som deltager i nogle teammøder og i samtaler med forældrene. Materialer og læremidler i almenområdet kan tilgås af modtagelsesklassen. Teamet omkring modtagelsesklassen deltager i samarbejdet omkring indskoling og mellemtrin. Boligplacering af uledsagede flygtningebørn I samarbejde med integrationsteamet, sørges der for en relevant anbringelse hos familiemedlemmer i Halsnæs Kommune så tæt på det blivende miljø som muligt. Hvis der ikke er relevante reference personer her i kommunen placerer familieafdelingen de uledsagede flygtningebørn på opholdssteder. Inden de uledsagede flygtningebørn nærmer sig de 18 år, arbejder familieafdelingen og integrationskonsulenter sammen om en plan for overtagelse af integrationsansvaret i jobcentret, med henblik på at de uledsagede bliver i stand til at klare sig så selvstændigt som muligt, når de er fyldt 18 år. Danskundervisning som en integreret del af et uddannelsesmiljø Der er fokus på elever i læsevanskeligheder, faglig læsning i alle fag og ikke mindst sproget som adgangsgiver til fællesskaber. Der er en oplevelse af, at danskundervisningen eller sprogundervisningen som en integreret del af et uddannelsesmiljø er et område med potentiale for videreudvikling. Fokus på de ældste nyankomne unge og uddannelsesrettet tilbud til alle unge mellem 14 og 18 år De ældste nyankomne elever er blevet placeret i modtagelsesklassen (International klasse) i Unge- og Kulturcenterets tiendeklassetilbud. Klassen er for elever på årgang og målgruppen er år. Undervisningen i Unge- og Kulturcenteret har fokus på at gøre de unge klar til at træffe valg af ungdomsuddannelse eller erhverv og målet er, at de unge har kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Eleverne i TIEREN er i praktik gerne flere uger om året. TIEREN har et tæt samarbejde med UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) omkring arbejdet med at gøre den enkelte unge uddannelsesparat. 9

10 Der er også på dette område potentiale for videreudvikling. Pejlemærke 4: Helhedssyn på familien Der er i integrationsstrategien opstillet fire mål med fokus på familien. 4.1 Inden for et år efter ankomst er nyankomne voksnes fysiske og psykiske sundhed på niveau med jævnaldrende i kommunen pct. af de nyankomne voksne vurderes jobparate. De nyankomnes fysiske og psykiske sundhed må derfor på baggrund af disse data anses som væsentligt bedre end gennemsnittet for voksne kontanthjælpsmodtagere i Halsnæs Kommune, hvor kun 32 pct. erklæres jobparate. 4.2 Inden for et år efter ankomsten er nyankomne børns fysiske og psykiske sundhed på niveau med jævnaldrende i kommunen 11 Det er i forbindelse med vedtagelsen af integrationsstrategien besluttet at måle på, i hvilken udstrækning flygtningebørn via kategori inddelingen svarer til sundhedstilstanden hos danske børn. (Se fodnote om kategorisering) Tabel 3: Nyankomne 0-5 årige børns fysiske og psykiske sundhedstilstand KAT Flygtningebørn Flygtningebørn Børn besøgt i Børn besøgt i Flygtningebørn 0- ankommet i 2015 ankommet i alt 2017 i alt 6 år besøgt i pct. 40 pct. 74 pct. 73 pct. 28 pct pct. 40 pct. 19,1 pct. 19 pct. 42 pct. 3 0 pct. 20 pct. 6,3 pct. 7 pct. 30 pct. 4 0 pct. 0 pct. 0,6 pct. 1 pct. 0 pct. Kategoriinddelingen for flygtningebørn ankommet i 2015 matcher tilnærmelsesvis kategoriinddelingen for alle børn set i 2016, idet 75 pct. flygtningebørn ankommet i 2015 stort set svarer til de 74 pct. af alle børn set i Men ser man på kategoriinddelingen for flygtningebørn ankommet i 2016 i forhold til kategoriinddelingen for alle børn set i 2017 og på alle flygtningebørn ankommet over de sidste 3 år, ser billedet lidt anderledes ud. Dette bekræfter formodningen om, at det er vigtigt at følge disse børn. Dette gør sundhedsplejersken og andre faggrupper også fortsat. Sundhedsplejen er derudover med i et projekt sundhedsplejersker styrker integrationen, som sætter fokus på hele familiens udfordringer, dog stadig målrettet familier med 0-5 årige børn. 10 Målemetode for mål 4.1: Andel af nyankomne der er karakteriseret som aktivitetsparate et år efter ankomst til kommunen. Dette sammenlignes med andelen af den øvrige befolkning i kommunen, der er karakteriseret som aktivitetsparate. Lovændring har medført at nyankomne som udgangspunkt skal anses for jobparate, hvilket har betydning for målingen. 11 Målemetode for mål 4.2: Der laves en manuel optælling af, hvordan det ser ud for flygtningebørn et år efter de er ankommet til kommunen med udgangspunkt i følgende kategorier: Kategori 1: Almindelig trivsel, Kategori 2:Midlertidigt behov v. sundhedsplejersker, Kategori 3:Længerevarende og tværfagligt behov. Kategori 4: Truede børn. Målingen sammenlignes med hvordan fordelingen på de samme kategorier er for jævnaldrene børn i 0-6 års alderen i kommunen. I forbindelse med de 6-16 årige børn kan målingen sammenlignes med hvor mange behovsbesøg der har været for jævnaldrene børn. 10

11 Der skal dog være et obs. på, at sundhedstilstanden ikke fyldestgørende kan vurderes ud fra kun sundhedsplejerskernes kategorisering. Det kræver vurdering af flere forskellige faggrupper og kontinuerlige screeninger af alle børnene. Det er endvidere besluttet at måle på antallet af behovsbesøg for 6-16 årige flygtningebørn set i forhold til børn generelt. Antallet af behovsbesøg siger noget om sundhedstilstanden, idet behovsbesøgene er et resultat af sundhedsplejerskens vurdering af behov for yderligere vejledning og tilsyn. Tabel 4: Antal behovsbesøg for 6-16 årige flygtningebørn Antal børn, der har fået behovsbesøg 2015/2016 Gns. behovsbesøg 2015/2016 Antal børn, der har fået behovsbesøg 2016/2017 Gns. behovsbesøg 2016/2017 Flygt. 2 1,5 23 1,22 Alle 161 1, ,4 I 2017 blev der ikke givet nævneværdigt flere behovssamtaler til flygtningebørn, end til andre børn. Det er dog meget svært ud fra kun sundhedsplejerskens behovssamtaler at vurdere børnenes fysiske og psykiske tilstand, da det reelt kræver flere samtaler og screeninger. Ligeledes mangler der en opgørelse for tandsundheden for disse børn. Samlet set vurderes målet ikke at være opnået med det forbehold, at målingen på kategorier ikke giver et fyldestgørende billede af sundhedstilstanden. 4.3 Andelen af nyankomne familier, hvor der er problematikker, der skal løses under servicelovens foranstaltningsparagraffer, er på niveau med det typiske niveau i kommunen (voksne) 12 Andelen af voksne flygtninge med socialt tilbud ligger under niveauet for andelen af kommunens voksne med tilbud i alt. Uledsagede flygtningebørn har altid ret til en vurdering af om de efter det 18. år har behov for efterværn. Derfor er disse udskilt for sig i tabellen nedenfor. Tabel 5: Nyankomne voksne flygtninge med socialt tilbud efter Serviceloven Flygtninge, ekskl. uledsagede 0 pct. (0 ud af 32) 0 pct. (0 ud af 8) Flygtninge, inkl. uledsagede 3,1 pct. (1 ud af 33) 0 pct. (0 ud af 8) Familiesammenførte til flygtninge 9,1 pct. (1 ud af 11) 0 pct. (0 ud af 14) Alle voksne i kommunen 2,4 pct. 2,1 pct. Målet vurderes nået i 2017, hvor ingen voksne flygtninge ankommet i 2017 har fået en indsats under servicelovens paragraffer. 12 Målemetode for mål 4.3: Måling af hvor stor en andel af de nyankomne voksne der modtager en foranstaltning under servicelovens foranstaltningsparagraffer sammenlignet med andelen blandt kommunens øvrige voksne 11

12 Hvis man ser på indsatser i 2017 for flygtninge ankommet i 2016, er der i 2017 oprettet 1 ny sag under servicelovens paragraffer. Det er for en uledsaget ung, som i mellemtiden er blevet 18 år og fortsætter i efterværn. 4.4 Andelen af nyankomne familier, hvor der er problematikker, der skal løses under servicelovens foranstaltningsparagraffer, er på niveau med det typiske niveau i kommunen (børn) 13 Hvis der ses bort fra uledsagede flygtningebørn, som altid vil få en foranstaltning (anbringelse), ligger andelen af flygtningebørn med foranstaltning efter serviceloven under den generelle andel for børn i Halsnæs Kommune. Der er i 2017 ikke modtaget uledsagede flygtningebørn, og kun modtaget 1 barn i alt. Tabel 6: Andelen af nyankomne børn med socialt tilbud efter Serviceloven Andel blandt Flygtninge ekskl. uledsagede 0 pct. (0 ud af 15) 0 pct. (0 ud af 1) Flygtninge inkl. uledsagede 20 pct. (3 ud af 15) 0 pct. (0 ud af 1) Familiesammenførte til flygtninge 0 pct. (0 ud af 14) 0 pct. (0 ud af 17) Alle børn 4,1 pct. 4,8 pct. Hvis man ser på indsatser i 2017 for flygtningebørn ankommet i 2016, er der ikke bevilget nye foranstaltninger til disse børn i Målet vurderes som opnået. Veluddannede medarbejdere For at sikre, at medarbejdere, der har berøring med flygtningefamilier, har viden og redskaber til håndtering af udfordringer i mødet med traumatiserede flygtningebørn og unge, har PPR afholdt 2 temadage om traumer, forebyggelse og behandling, kulturforståelser og sproglig udvikling. Temadagene har været udbudt til alle som har berøring med familier fra andre kulturer, og der har bl.a. deltaget lærere og pædagoger, familierådgivere og sagsbehandlere, tandplejen og ledere. I alt 120 medarbejdere har deltaget og evalueringerne viser, at deltagerne oplever at have fået nyttig viden og konkrete redskaber, som de kan anvende. PPR yder også konkret rådgivning til skoler og dagtilbud på ressourcecenter- og kontaktmøder. Det kan enten være i forhold til samarbejdet med konkrete familier fra andre kulturer eller som tema. PPR har også holdt oplæg for en daginstitution omkring familier fra andre kulturer. I PPR har alle en grundviden til rådgivning af andre medarbejdere, og derudover har to medarbejdere specialviden indenfor området. SSF har også andre medarbejdere med specialviden i forhold til flygtninge, som har konkrete arbejdsopgaver med familierne, men som også kan bruges som videnspersoner af andre medarbejdere. Familierådgiveren med integrationsopgaver (se næste afsnit) benyttes som vidensperson både i forhold til konkrete familier (fx hvis dagtilbud har behov for viden) og har også holdt generelle oplæg for dagtilbud omkring integration. 13 Målemetode for mål 4.4: Måling af hvor stor en andel af de nyankomne børn der modtager en foranstaltning under servicelovens foranstaltningsparagraffer sammenlignet med andelen blandt kommunens øvrige børn. 12

13 Sundhedsplejerskerne har fået et kompetenceløft som del af projekt om flygtningefamiliers sundhed (se afsnit om fokus på sundhed). På denne måde er der i SSF flere forskellige fagligheder med særlig viden om flygtningefamiliers særlige situation. Medarbejderne har en central placering i forhold til familierne og andre medarbejdere, så deres viden kan spredes til andre. Tidlig og forebyggende indsats Der er ansat en familierådgiver til integrationsopgaver for nyankomne flygtninge og familiesammenførte. Familierådgiveren støtter familier med børn, hvor der er behov for en særlig indsats. Alle familier vurderes ved ankomsten i forhold til behovet for en indsats. Familierådgiverens forløb bevilges efter Servicelovens 11 (forebyggende indsats). Forløbet består i rådgivning og samtaler med familien samt støtte i dagligdagen fx i forbindelse med opstart og samarbejde i dagtilbud og skole, lægebesøg og mange andre ting. Familierådgiveren fungerer som familiens livline i kraft af det tillidsforhold, der skabes, og han skaber bro i forhold til andre instanser/ medarbejdere. På den måde vurderes det, at der skabes stabilitet omkring familien, som forebygger, at der bliver behov for mere indgribende indsatser. Kurser for voksne nyankomne Nyankomne voksne sikres gennem integrationskontrakten en individuel introduktion til det danske arbejdsmarked. Der afholdes løbende kurser i udarbejdelse af CV og oprettelse af NEM-ID, men egentlige undervisningsforløb har ikke været afholdt, da det kræver betydelige ressourcer, den nødvendige teknik med særdeles god tolkning i små grupper. Fokus på sundhed Sundhedstjenesten tilbyder sundhedsscreening til alle nyankomne flygtningebørn under 15 år og giver på den baggrund en særlig indsats ved behov. De giver også sundhedsfremmende undervisning i modtageklasserne. Sundhedstjenesten har særligt og udvidet fokus på flygtningefamiliers sundhed gennem deltagelse i et projekt støttet af Nordea-fonden. I projektet får flygtningefamilier med børn fra 0-6 år ekstra besøg i forhold til følgende emner: Tilknytning og tilpasning, det flerkulturelle forældreskab, sundhed og trivsel, integration i danske institutioner samt graviditet og familiedannelse. Besøgspakker til familierne gives med henblik på at forbedre sundhedsplejerskernes tilbud og derved forbedre familiernes sundhed og trivsel. Igennem projektet får sundhedsplejerskerne også et kompetenceløft, så de kan varetage en ny koordinerende rolle ift. flygtningefamilierne, og klædes på til i højere grad at kunne udøve deres faglighed ind i og med forståelse for familiernes kultur og baggrund. Projektet gennemføres sammen med 14 andre kommuner, Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark (FALS), Professionshøjskolen Metropol og VIA University College. Projektet løber i perioden

14 Kommunikation og kontinuitet Ud over samarbejde i forhold til særlige opgaver omkring flygtningefamilier, som er beskrevet i ovenstående afsnit, anvendes de etablerede fora til samarbejde både omkring myndigheds- og udfører opgaver, ligesom de anvendes til andre borgere med særlige behov. Pejlemærke 5: Aktivt medborgerskab Det sidste mål i Integrationsstrategien vedrører civilsamfundet og medlemskab af diverse foreninger osv. 5.1 Alle nyankomne er tilknyttet en fritidsklub, sportsklub, forening eller lignende efter integrationsperioden 14 Ud af de 23, der i 2017 har afsluttet deres integrationsprogram i Halsnæs Kommune er 9 fraflyttet kommunen, 5 kan karakteriseres som aktive medborgere i form af et foreningsmedlemskab, mens 5 ikke er aktive. 4 er uoplyste i form af manglende svar. I 2016 var målet heller ikke helt opfyldt, idet syv ud af 13 borgere, der havde afsluttet deres integrationsprogram, levede op til målet om aktivt medborgerskab. Kun en borger var ikke aktiv, en var fraflyttet, mens fire var uoplyste. Der arbejdes aktivt på, at implementere de strategiske indsatser, der skal føre frem mod et aktivt medborgerskab og der er iværksat en procedure for kontakt til borger ved afslutning af integrationsperioden. Det har således ikke været muligt at måle fyldestgørende på 2016 og 2017, da der først i løbet af 2017 er iværksat procedurer i forbindelse med den afsluttende samtale på integrationsperioden, der sikrer registrering af aktivt medborgerskab. Der følges op på denne procedure i 2018 og fremover. Introduktion til det lokale foreningsliv i kommunen I forbindelse med ankomsten til kommunen introduceres de nyankomne til kommunens foreningsliv og der tilbydes i relevant omfang rundvisning. Der er til brug for sagsbehandlerne til 1. gangs samtalerne udarbejdet en særlig checkliste, hvori det lokale foreningsliv indgår. Fokus på deltagelse i foreningslivet via integrationsplanen Der foregår ikke en systematisk opfølgning i selve integrationshandlingsplanen. Der spørges løbende ind til aktiviteter i frivillige foreninger herunder aktivt engagement. Erklæring om aktivt medborgerskab udarbejdes for hver enkelt borger. For at sikre specielt børn og børnefamiliers aktive tilknytning til foreningslivet, er der tilknyttet en familiekonsulent, som følger op i relation til børnefamilier. Familiekonsulenten hjælper familierne med at søge ind i fritidsforeningerne og undersøger i den forbindelse mulighederne for økonomisk støtte til betaling af kontingent. 14 Målemetode for mål 5.1: Ved overgang til jobcentret eller ved afsluttende møder i forbindelse med at den nyankomne får et job, spørges der ind til, om de er tilknyttet en fritidsklub, forening eller lignende. Det noteres i Integrationsteamets styringsark, om den enkelte nyankomne er tilknyttet/deltager i aktiviteter i en fritidsklub, forening eller lignende ved afsluttede sager. Foreninger tæller også fx Videnscafe, Røde Kors cafe og Multietnisk Forening. 14

15 Samarbejde med frivillige organisationer og foreninger Et formaliseret og systematiseret samarbejde er etableret i form af regelmæssige (kvartalsvise) møder med Frivilligcentret. Derudover samarbejdes med lokale frivillige grupper omkring lektiehjælp, hvor Dansk Flygtningehjælp kører lektiecaféen. Der samarbejdes også med Dansk Flygtningehjælps frivillig gruppe omkring Åben Rådgivning på Frederiksværk Bibliotek om torsdagen. Indtil foråret 2018 har der været integrationskonsulenter fra kommunen tilknyttet Åben Rådgivning, men fra maj måned har frivilliggruppen selv kørt rådgivningen med telefonisk back up fra rådhuset. Første evaluering her i juni har givet positive tilbagemeldinger fra frivilliggruppen, som i første omgang var ret skeptiske overfor at køre Åben Rådgivning alene. Frivilligordningen giver luft til, at sagsbehandlerne i højere grad kan koncentrere sig om den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentret. Røde Kors frivillige gruppe tilbyder: Oplysning til kvinder om sundhed og børn, Hjælp til etablering af køkkenhaver, Cykelværksted, Madlavning og fællesspisning samt Kontakt til offentlige myndigheder og økonomisk rådgivning. Desuden har der i 2017 været etableret et samarbejde mellem integrationsteamet og Multikulturel Forening i forhold til en lang række temaer, som strækker sig fra sundhed og børneopdragelse til kvinder på arbejdsmarkedet. Viden om almenområdet Integrationskonsulenterne orienterer og støtter familier i forbindelse med start i dagtilbud og skoler. Der er på tværs i kommunen startet et halvårligt informationsmøde op med overskriften Familiepakken, hvor der orienteres om fripladsordningen, støtte til voksentandpleje, børnetandpleje og generel sundhed. 15

16 Bilag A: Flygtninges bopæl i Halsnæs Kommune Bopælen er opgjort pr. 31/ for alle flygtninge, der er ankommet til kommunen siden Signaturerne angiver status pr. hhv. ultimo 2016 og ultimo Signaturen Permanent 2017 angiver alle permanente boligplaceringer foretaget siden 2015 pr. 31/