Budgetkontrol pr. 1. okt Bemærkninger til arbejdsmarkedsområdet

Transkript

1 Sagsnr.: A Dato: Sagsbehandler: Henrik Lück Madsen og Tanja Rasmussen (CAM), Carina Andersen (COA) Budgetkontrol pr. 1. okt Bemærkninger til arbejdsmarkedsområdet Hovedkonklusion på budgetkontrollen Resultatet af budgetkontrollen på arbejdsmarkedsområdet er forventede mindreudgifter på 5,3 mio. kr. i forhold til den samlede korrigerede budgetramme. Budgetrammen er inklusiv reduktioner fra årets tre budgetkontroller på i alt 19,5 mio. kr. Langt den største del vedrører midtvejsregulering af beskæftigelsestilskud og lov- og cirkulæreprogram på overførselsområdet. Det forventede årsforbrug i budgetkontrollen pr. 1/10 er 26,2 mio. kr. lavere end vurderingen ved budgetkontrollen pr. 1/4 og 0,2 mio. kr. højere ift. budgetkontrollen pr. 1/7. Det samlede skøn er dermed i samme størrelsesorden som ved den seneste budgetkontrol, men der er forskydninger i forbruget mellem områderne. Der er i budgettet afsat en reservepulje på 25 mio. kr. som kun kan frigives efter godkendelse i Beskæftigelsesudvalget. Hvis resultatet af budgetkontrollen holdes op imod et budget eksklusiv reservepuljen, er der et skønnet merforbrug på 19,7 mio. kr. Forventningen i budgetkontrollen er derfor, at der vil blive brug for ca. 20 mio. kr. fra reservepuljen for at opnå budgetoverholdelse. Dette skal dog ses i sammenhæng med at arbejdsmarkedsområdets budget i løbet af året er reduceret med 19,5 mio. kr. De største overskridelser forventes fortsat på ressourceforløb, jobafklaringsforløb og aktiveringsområdet. På både ressourceforløb og jobafklaringsforløb forventes dog et lavere forbrug end tidligere. Jobafklaringsforløb er forbedret med 3,5 mio. kr. og ressourceforløb med 0,6 mio. kr. i forhold til budgetkontrollen pr. 1/7. Skønnet på aktiveringsområdet er dog samtidig forværret med 7,6 mio. kr. i forhold til sidst. Der har tidligere været indlagt en større effekt af en fremrykket indsats og ny strategi på området bl.a. flere mentorforløb i grupper og udlægning af sager til anden aktør. Disse tiltag har først i de seneste måneder påvirket nettoforbruget. Samlet set forventes der derfor nu et højere forbrug på aktiveringsområdet i I forhold til 2015 er der, i forbindelse med finansloven, vedtaget en markant reduktion af driftslofterne på aktivering samtidig med at hovedparten af mentorudgifterne nu er lagt ind under loftet. Denne ændring var ikke kendt ved budgetlægningen for Ændringen medfører ved uændret forbrug en faldende refusion, og dermed forøgede nettoudgifter, som for Næstveds vedkommende udgør ca. 10 mio. kr., der er indregnet i det forventede forbrug. På Integrationsområdet er der indlagt en forbedring i forhold til budgetkontrollen pr. 1/7 på i alt 1,4 mio. kr. Det skyldes i høj grad at Udlændingestyrelsen har udmeldt en kraftigt nedgraderet kvote, så de nu forventer at kommunerne samlet skal modtage flygtninge i 2016 mod de tidligere udmeldte En del af effekten var dog allerede indregnet i den foregående budgetkontrol, hvor en foreløbig udmelding var en kvote på mellem og flygtninge. I forhold til budgetkontrollen pr. 1/4, der var baseret på tidligere kvote, er skønnet forbedret med ca. 5 mio. kr. Sammenlignet med budgetkontrollen pr. 1/7 forventes der også en forbedring på sygedagpengeområdet (1,5 mio. kr.), fleksjob (1,6 mio. kr.) og forsikrede ledige (2 mio. kr.). På flere af områderne er der forventede mindreforbrug pga. lovændringer og forhold der ikke var kendt ved budgetlægningen. Det gælder f.eks. indførelse af integrationsydelsen (herunder nye opholdskrav på kontanthjælpsområdet fra d. 1/7-16), kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen mv. (herunder effekten på boligstøtte) og indtægter fra fleksbidrag (fleksjob). Side 1 af 17

2 Resultatet af budgetkontrollen i forhold til landsudviklingen Den samlede budgetkontrol skal ses i sammenhæng med at KL i forbindelse med kommuneaftalen for 2017 har udsendt et skøn for overførselsudgifterne i I skønnet er indlagt både en forventning til konjunkturudviklingen og en effekt af lovændringer på området. KLs skøn er på denne baggrund 2,7 mia. kr. lavere end aftalegrundlaget fra budgetlægningen. Det samlede skøn i budgetkontrollen pr. 1/10 er tæt på budgetkontrollen pr. 1/7 og KLs skøn er ikke ændret siden. Det betyder at der heller ikke forventes den store ændring i forhold til landsgennemsnittet, hvor det nu vurderes at kommunen vil ligge 58 mio. kr. over i I 2017 er der budgetteret med at kommunen ligger 50 mio. kr. over landsgennemsnittet. Når kommunens udgiftsniveau sammenlignes med de klynger af kommuner, som ligner Næstved mest, og når der sammenlignes med indekstal der er behovskorrigeret, ligger arbejdsmarkedsområdet midt i klyngen af kommuner og ikke væsentligt over landsgennemsnittet. Særlige udfordringer i forhold til refusionsreformen Fra januar måned 2016 overgik alle kommuner til et nyt refusionssystem (refusionstrappen), gældende for alle ydelsesområder og målgrupper, med visse overgangsregler gældende for ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. De nye refusionsregler betyder kort fortalt, at refusionen falder i takt med at varigheden på offentlig forsørgelse stiger. De første 4 uger modtages 80% refusion af ydelsen, fra uge modtages 40% refusion, der modtages 30% refusion fra uge og refusionen udgør 20%, når borgeren har været på ydelser i mere end 52 uger. Når en borger skifter ydelse, tæller varigheden på tidligere ydelser med, i forhold til indplacering på refusions-trappen på den nye ydelse. Det betyder, at når en borger eksempelvis starter op på sygedagpengeydelse, så kan borgeren inden da, have modtaget A- dagpenge i 52 uger, hvorefter borgeren starter op på sygedagpengeydelsen på refusionstrappe trin 4, hvor der modtages 20% refusion af sygedagpengeydelsen. Dette er en udfordring og stiller store krav til målrettet og individuel indsats, som har effekt, til tværgående vidensudveksling mellem sagsområderne, samt ikke mindst krav til styring af og handling på udviklingen i både mængder og forbrug. Usikkerhed vedr. afregning af refusioner og medfinansiering Budgetkontrollen er præget af stor usikkerhed for den del som omfatter de nye refusionsregler (refusionstrappen), der er underlagt afregninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Det samme gælder for medfinansieringsudgifter til hhv. A-dagpenge generelt og de førtidspensioner, som også er omfattet af nye refusionsregler og dermed også underlagt afregninger fra STAR. Problematikken består i, at der er månedsforskydninger/forsinkelser ift. hvornår refusionsafregninger foretages af STAR i forhold til hvornår de tilsvarende udgifter afholdes i Næstved Kommune. Omvendt medtager STAR i opgørelsesgrundlaget reguleringer vedr. tidligere måneder før de tilsvarende udgifter er reguleret i Næstved Kommune. Forudsætningerne for regnskabsafslutningen er endnu ikke kendt og det er derfor usikkert i hvor høj grad refusionsgrundlaget (udgifterne) i STAR vil svare til refusionsgrundlaget som er bogført i Næstved Kommune. På samme måde kan medfinansieringsudgifterne til særligt A-dagpenge være betydelige afledt af periodeforskydninger, men ved at forlænge bogføringsfristen på denne afregning helt til ultimo februar 2017, så nedbringes alene denne usikkerhed med anslået 3,5-5,0 mio. kr. STAR er herudover blevet bekendt med, at der i flere pensionssager i forbindelse med institutionsophold er opkrævet medfinansiering fra den forkerte kommune. STAR og KMD er i dialog om en løsning, men efter 9 måneder må det stadig konstateres at datagrundlaget ikke Side 2 af 17

3 er troværdigt. Usikkerheden på dette område er derfor stor i Næstved, som typisk er en institutionskommune og derfor normalt har betydelige mellemkommunale indtægter. Alle ovennævnte problemstillinger vurderes til ved regnskabsafslutningen at kunne resultere i en afvigelse i størrelsesordenen +/- 5 mio. kr. i forhold til budgetkontrollen. Der må derfor tages forbehold for disse faktorer, som er vanskelige at forudsige for kommunen. Budgetkontrollens resultat på enkeltområder SERVICEUDGIFTER MIDLERTIDIG BOLIGPLACERING, LÆGEERKLÆRINGER, TOLK, PROJEKTER: Der forventes et samlet mindreforbrug på 4 mio. kr. på området, som primært skyldes forventede merindtægter på området boligplacering af flygtninge, jf afsnit Boligplacering af flygtninge Forventet resultat og bemærkninger Det samlede forbrug til midlertidig boligplacering af flygtninge forventes at beløbe sig til 5 mio. kr., hvilket betyder et forventet mindreforbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til budget 2016, det er et stort set uændret resultat i forhold til budgetkontrollen 1.7. Det forventede mindreforbrug skyldes i væsentlig grad at der med to-parts-aftalen mellem regeringen og KL om Bedre rammer for at modtage og integrer e flygtninge indføres en refusionsordning for udgifter til midlertidig indkvartering. Kommunen vil kunne hjemtage refusion på 50% af udgifterne til midlertidig indkvartering inden for et loft på kr. pr. måned pr. borger i midlertidig indkvartering. Denne refusionsordning forventes på nuværende tidspunkt at indbringe 2,7 mio. kr. i Grundlag for forventet resultat I grundlaget for beregning af det forventede resultat indgår følgende forhold: Antallet af midlertidige boliger udgør i september 2016 ca. 275 værelser (i maj måned 2016 var kapaciteten 260 værelser). Med den nedsatte flygtningekvote for 2016, udmeldt primo september, forventes en faldende efterspørgsel og behov for midlertidige flygtninge boligløsninger. Udlændingestyrelsen har ultimo august måned nedjusteret den forventede flygtningekvote fra skønnet fra juni måned til personer på landsplan. Dette medfører at Næstved Kommune nu forventes at modtage ca. 142 flygtninge (oprindelig kvote var på 302 personer, og juni skønnet var på ca. 185 flygtninge). Samtidig er forventningerne til modtagelse af familiesammenførte i løbet af 2016, tilsvarende nedjusteret fra 140 til 113 personer. Der er i det forventede resultat indregnet udgifter til øvrig drift af boliger (inventar, vedligehold etc.), herunder udgifter til boligplaceringsmedarbejdere og viceværtfunktion svarende til 5,5 årsværk (med 3,2 mio. kr.). Som nævnt ovenfor er den aftalte refusionsordning for udgifter til midlertidig indkvartering indregnet i det forventede resultat. Der er på baggrund af afholdte udgifter til og med samt med afsæt i kvote reduktionen foretaget en beregning af forventede udgifter i regnskab 2016; Husleje drift inklusiv inventar, ekstra afregning på vand for 2015, skønnede istandsættelses udgifter samt udgifter til boligplaceringsmedarbejdere og viceværter m.v., som samlet set beløber sig til 13,1 mio. kr. herfra fratrækkes huslejeindtægter (210 værelser) på 5,4 mio. kr. samt refusioner på 2,5 mio. kr. eller en nettoudgift på 5 mio. kr. Udfordringen med den nedsatte kvote er nu den, at der er for mange boliger (værelser) i forhold til forventede antal modtagne flygtninge- og familiesammenførte personer, og der Side 3 af 17

4 skal herefter tages stilling til eventuel opsigelse eller anvendelse til andet formål, og planlagte udvidelser af boligmassen til flygtningeformål er stoppet. Lægerklæringer, tolkeudgifter, projekter m.v. Der forventes et samlet forbrug på ca. 12 mio. kr. eller 1,8 mio. kr. mindre end forventet i budgettet. Udgifterne følger budgetforudsætningerne på området. Udgifterne til lægeerklæringer og tolkeudgifter følges løbende. KONTANT- OG UDDANNELSESHJÆP, REVALIDERING OG AKTIVERING: Administrationen forventer et forbrug på 283,1 mio. kr. på kontant- og uddannelseshjælp, revalidering og aktivering samlet. Forventningen ekskl. reservepulje, merforbrug på 4,4 mio.kr. Forventningen inkl. reservepuljen, merforbrug på 14,1 mio. kr. Kontant- og uddannelseshjælp Der er på kontant- og uddannelseshjælp et forventet forbrug på 210,5 mio. kr. i forhold til budgettet på 201,8 mio. kr. Således forventer administrationen et merforbrug på 8,7 mio. kr. En forværring på 0,5 mio. kr. siden sidste budgetkontrol, der skyldes ændring i forventning til antal modtagere. Ændringer: Regelændring vedrørende integrationsydelse. Ændringen forventes at reducere udgifterne til kontant- og uddannelseshjælp med 138 mio. kr. for hele landet, gældende for resten af Omregnet til Næstveds andel på 1,44 pct. nedskrives kontanthjælp med 2,4 mio. Kr. og uddannelseshjælp med 1,4 mio. kr. Tilsvarende opskrives integrationsydelsen. Berigtigelser på 5.75 på ca. 0,5 mio. kr. Konsekvensen af 225 timers reglen, hvilket får effekt fra oktober 2016, og er beregnet til 1,6 mio. kr. brutto. I forhold til rammen, er der fratrukket 9,7 mio. kr. vedrørende reservepuljen på kontanthjælp. Grundlag for vurdering Ved vurdering af det forventede forbrug er der medtaget følgende forhold: Antallet af ydelsesmodtagere forventes at falde pga. regelændringer pr. 1. juli. Hvor kontanthjælpsmodtagere, der har været i Danmark mindre end 7 år, ud af 8 år, overgår til integrationsydelse. Forbrugsmønstret de seneste 12 måneder har fulgt udviklingen i antal modtagere. Forventninger og tiltag på området der får økonomiske konsekvenser i Beskrevet i næste afsnit. Tiltag og handlinger timersreglen træder i kraft den 1. april 2016, dog således at der for perioden fra den 1. april 2016 og frem til den 31. marts 2017 gælder følgende overgangsordning: Kommunen kan tidligst pr. 1. oktober 2016 lade hjælpen nedsætte eller bortfalde som følge af 225timersreglen. I perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. marts 2017 nedsættes eller bortfalder hjælpen, hvis ægteparret eller den ugifte person har modtaget hjælp i sammenlagt et år indenfor 3 år, og de ikke har haft 113 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 6 kalendermåneder. En ægtefælle eller en ugift person, hvis hjælp pr. 1. oktober 2016 eller senere bortfalder eller nedsættes efter 225-timersreglen, får igen ret til almindelig hjælp, når den pågældende kan dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Alle 225 timer skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen bortfaldt eller blev nedsat. Kravet til ægtefæller og ugifte personer om, at de hver skal have haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, får således fuld virkning fra den 1. april Det gælder både ved vurderingen af, om hjælpen skal bortfalde eller reduceres, og ved vurderingen af, om en ægtefælle eller ugift person igen har ret til almindelig hjælp. Side 4 af 17

5 Der udlægges 400 aktivitetsparate kontanthjælpssager til anden aktør fra maj Dette tiltag forventes i første omgang at få effekt på aktiverings og mentor udgifterne, ikke forsørgelsesudgifterne. Status: I maj blev der udlagt 300 sager til anden aktør. Evt. anden aktivitet på disse borgere blev afsluttet. Folketinget vedtog i marts 2016 kontanthjælpsloftet og indførte på samme tid 225 timers reglen tiders reglen får virkning fra oktober, og derved forbruget for årets sidste 3 måneder. Kontanthjælpsloftet vedrører ikke ydelsesdelen. Udviklingen i ydelsesmodtagere i forhold til landsplan de seneste 12 måneder Ændring i KONTANTHJÆLP Jul 2015 Jul 2016 Ændring procent Næstved % Jobparat % Aktivitetsparat % Uoplyst % Hele landet % Jobparat % Aktivitetsparat % Uoplyst % I perioden juli 2015 til juli 2016 er antallet i Næstved faldet med 3 % i forhold til hele landet, som er faldet med 7 %. UDDANNELSESHJÆLP Jul 2015 Jul 2016 Ændring Ændring i procent Næstved % Alle uddannelsesparate % Uddannelsesparat % Åbenlys uddannelsesparat % Aktivitetsparat % Uoplyst % Hele landet % Alle uddannelsesparate % Uddannelsesparat % Åbenlys uddannelsesparat % Aktivitetsparat % Uoplyst % I perioden juli 2015 til juli 2016 er antallet i Næstved faldet med 1 % i forhold til hele landet, der er faldet med 9 % Aktivering: forventet merforbrug Administrationen forventer, med de nuværende forudsætninger, et forbrug på 66,6 mio. kr. i 2016, svarende til et merforbrug på ca. 17,9 mio. kr. (heraf 4,0 mio. kr. vedrørende DUT regulering, jf nedenstående beskrivelse af finanslovsændring, som budgettet er reduceret med i forbindelse med budgetkontrollen pr. 1.7). Resultatet er forværret med 7,5 mio. kr. i forhold til budgetkontrollen pr Det forventede ultimo forbrug til aktivering for 2016, udgør ca. 5 mio. kr. mere end forbruget i regnskab 2015 (61 mio. kr.). Finanslovsændringen, som blev vedtaget i december måned, efter budgettets vedtagelse, betyder en nedsættelse af driftsloftsbeløbene, som anvendes i opgørelsen af driftsloftsrammen (ramme for opnåelse af maks refusion på 50%) og overførsel af mentorstøtte udgifter til driftsloftsrammen, samlet set en reduktion i refusionen på ca. 10 mio. kr. i 2016 for Næstved. Konsekvensen er, at det forventede forbrug på 66 mio. kr., rent Side 5 af 17

6 faktisk svarer til ca. 56 mio kr., ved sammenligning med 2015 og tidligere år, som følge af regelændringen, med nedsat refusion. Så reelt er der tale om et reduceret forbrug på ca. 5 mio. kr. i forhold til 2015, såfremt skønnet på de 66 mio. kr. overholdes. Grundlag for vurdering og analyse I vurderingen af det forventede forbrug på aktivering er der taget udgangspunkt i det faktiske gennemsnitsforbrug de seneste 8 måneder, samt i det forventede faktiske forbrug i månederne september til december måned. Der er taget højde for forfaldne ikke bogførte fakturaer, og for de tiltag der er iværksat fra ledelsens side, som forventes at medføre reducerede udgifter. De i vurderingerne medtagne tiltag med forventet positiv effekt på området, fremgår nedenfor. Tiltag og handlinger Ledergruppen har i de første kvartaler arbejdet på en handlingsplan for aktiveringsområdet, som har til hensigt, at prioritere og målrette indsatserne pr målgruppe, at opnå større effekter, samt at reducere aktiverings- og mentorstøtte-udgifterne. De tiltag, som ledelsen har arbejdet på, er bl.a. følgende: Udarbejdelse af en handlingsplan for aktivering/aktiveringsstrategi for de forskellige målgrupper, som sætter fokus på og prioriterer beskæftigelsesindsatsen, herunder bl.a. ungeindsatsen mm. Begrænsning i bevillingerne til mentorstøtte udover lovgivningens krav og indførelse af gruppe mentorstøtte Skærpede krav til langvarige forlængelser af tilbud med begrænset effekt Udvikling af en styrings- og disponeringsmodel til styring af indsatsøkonomien samt styring af effekterne af indsatsen fra anden aktør Rammeøkonomi og særlige mål for indsatsen på Næstved Ressource Center Fokus på value for money på aktiveringsområdet, herunder udlægning af ydelsessager til anden aktør, efter konceptet no cure no pay aftale dvs. at aktøren ikke får sin honorering, før der er leveret kommunen en effekt. Beskæftigelsesudvalget har besluttet at udlægge 400 primært kontanthjælpssager til anden aktør efter dette koncept. 300 sager er allerede udlagt til anden aktør i maj måned og yderligere 100 sager forventes udlagt i september/oktober måned. Der udlægges 200 sager, vedrørende aktivitetsparate borgere, til NRC, mhp minimumsindsats som udgangspunkt og opfølgende indsats, når der er behov for det hos borgeren. Det foretagne skøn for aktiveringsudgifter i budgetkontrollen, forudsætter en fortsat tæt ledelsesmæssig og faglig styring af og fokus på området i forhold til udvikling og niveau samt på effekterne af indsatserne. Sammenfattende vurdering og niveauet i forhold til landsskøn Udviklingen fra juli måned 2015 til juli måned 2016 viser et faldende antal fuldtidsaktiverede på ca. 8%, mens landet som helhed har haft et fald i aktiverings omfanget på 24 %, i den udvalgte periode. Udviklingen i forhold til landsplan det seneste år Aktivering, antal fuldtidsaktiverede Juli 2015 Juli 2016 Ændring I pct. Næstved % Side 6 af 17

7 Hele landet % *Kilde: jobindsats, alle former for aktivering. Tendensen efter de første kvartaler er en faldende aktiveringsgrad på flere af de store målgruppe områder og en forbedret fordeling på redskaber, som generelt peger mod et faldende antal vejlednings- og opkvalificeringstilbud (dyre tilbud/lav effekt) og en stigning i virksomhedspraktikker (billige tilbud/høj effekt), i forhold til sidste år. KL s Landsskøn KLs landsskøn fra juni måned 2016 viser en forventet nedjustering med 693 mio. kr. på landsplan til 3,1 mia. kr., som for Næstveds andel betyder en nedjustering fra 54,1 mio. kr. til 44,1 mio. kr. for aktivering og mentorstøtte, eller en reduktion på 18,5% (-10 mio. kr.). Skønnet til budgetkontrollen viser et forventet forbrug ultimo året på ca. 66 mio. kr., eller ca. 22 mio. kr. over landsskønnet, svarende til 50% Revalidering: Færre tilkendelser giver mindreforbrug Administrationen forventer et forbrug på 13,9 mio. kr., som svarer til budgettet. Der er en faldende tendens i antallet af ydelsesmodtagere og tilkendelser. Det forventes dog, at der tilkendes flere resten af året, da administrationen ønsker at øge fokus på anvendelsen af revalidering. Forbruget er forøget med 1,0 mio. kr. siden sidste budgetkontrol. Ændringen skyldes opskrivning i forventningen til forbruget resten af året. Grundlag for vurdering Baggrunden for forventningerne til forbruget er den faldende udvikling i modtagere og i udgifterne til området. Tiltag og handlinger Der forventes ingen tiltag eller yderligere initiativer på området, der påvirker resultatet. Udviklingen i forhold til landsplan seneste år REVALIDERING Juli 2015 Juli 2016 Ændring I procent Næstved % Hele landet % I perioden juli 2015 til juli 2016 er antallet i Næstved faldet med 13 % i forhold til hele landet, der er faldet med 15 % Kontantydelse og drift midlertidig arbejdsmarkedsydelse Administrationen forventer et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. ud af et budget på 3,3 mio. kr. Årsagen er at tilgangen til kontantydelse ikke er på det forventede niveau. Skønnet er forværret med 0,3 mio. kr. siden sidste budgetkontrol. Der har i gennemsnit været 10 modtagere af kontantydelse i årets første 7 måneder. Driftsudgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse udfases i løbet af året efter tilgangen til ydelsen stoppede i Ledighedsydelse - mindreforbrug Der forventes et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. i forhold til budgettet på 31,9 mio. kr. Årsagen til mindreforbruget er, at den samlede sagsmængde har været faldende frem til Side 7 af 17

8 første halvår, hvorefter antallet er steget, men fortsat forventes at holde sig indenfor budgettet. Skønnet er opjusteret (udgift) med 1,2 mio. kr. siden sidste budgetkontrol. Grundlag for vurdering Ledighedsydelse har tidligere hørt under samme funktion som fleksjob, men er fra 2016 oprettet særskilt på funktion Det er derfor vanskeligt at vurdere forbruget de seneste 12 måneder. Ved vurderingen indgår følgende: Analyse af forbruget for årets første 8 måneder. En forventning om at forbruget og mængden vil ligge på samme niveau som for årets første 7 måneder. At det må forventes, at flere ydelsesmodtagere vil gå fra gammel refusionsordning til ny i løbet af året. Der indregnes derfor en stigning på ny ordning og et fald på gammel ordning. At den gennemsnitlige refusionsprocent ikke ændrer sig væsentligt resten af året. Udviklingen i forhold til landsplan Apr 2015 Apr 2016 Ændring I procent Næstved % Hele landet % Antallet af modtagere er faldet i slutningen af 2015 og starten af 2016, og er siden stabiliseret. Det vurderes at ledighedsydelse vil stige resten af året. I perioden juli 2015 til juli 2016 er antallet i Næstved faldet med 8% i forhold til landet, som har haft et fald på 4% Ressourceforløb forventet merforbrug Der er for ressourceforløb estimeret et forventet forbrug på 46,4 mio. kr., hvilket er 0,6 mio. kr. lavere end skønnet pr. 1.7 og ca. 11,4 mio. kr. højere end budgettet på 35 mio. kr. Det er ligeledes næsten 12,4 mio. kr. højere end regnskab 2015 på knap 34 mio. kr., svarende til en stigning på 36% i forhold til Årsagen hertil er, at netto tilgangen til ydelsen fortsat er stigende, men dog med en mindre stigningstakt end i Grundlag for vurdering og analyse Der er ved vurderingen af forbruget på området lagt vægt på: Forbruget de seneste 8 mdr., jan august måned 2016 Udviklingen i ydelsesmodtagere i 2015 og mdr jan til august 2016 Den gennemsnitlige refusionsprocent Generel betragtning af og faglige forventninger til ændringer på området gældende for Der forventes under de nuværende forudsætninger gennemsnitligt ca. 340 fuldtidspersoner på ydelsen i året 2016 og ca. 375 fuldtidspersoner forventes, at være i ressourceforløb ultimo december måned I december måned 2015 var der i alt 313 fuldtidspersoner. Dette svarer til en stigning på 20% i forhold til Prognosen er baseret på en faktisk udvikling for januar til juli måned 2016, og en fremskrivning for månederne september til december, baseret på den historiske udvikling i 2015 (incl sæson) fratrukket 5 personer mdl., svarende til en månedlig gns. netto tilgang på ca. 5 fuldtidspersoner i Nettotilgangen er baseret på en faglig vurdering af området og af tilkendelsesfrekvensen. I 2015 var nettotilgangen ca. 11 fuldtidspersoner. Side 8 af 17

9 I januar til juli måned i år har der således været et gennemsnit på 331 fuldtidspersoner og sidste år (2015) var gns. på 197 fuldtidspersoner Jan. Feb. Udviklingen i ressourceforløb i 2015 og 2016 Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Regnskab15 Budget skøn (R15 fremskrivning) Budgetkontrol 1.7, skø Budgetkontrol skøn 1. Budgetkontrol 1.10, skøn Den gennemsnitlige refusionsprocent Der er anvendt STAR s gennemsnitlige refusionsprocent for de første 6 måneder i 2016 til beregningen af netto forbruget på området. Den gns. refusionsprocent på området udgør ca. 20,6% ultimo juni. Andelen af ydelsesmodtagere på det laveste refusionstrin (20%) udgør 92%, som er noget højere end KLs opgørelse fra 2014 (83%), som baserer sig på 6 måneders registreringer. Tiltag og handlinger Området følges tæt i forhold til niveau og udvikling fra CAM ledelsens side. Med Beskæftigelsesudvalgets beslutning om udlægning af 400 af de tunge kontanthjælpssager til anden aktør, forventes der en lavere tilgang af sager til ressourceforløb fra kontanthjælpsområdet resten af året. Der vil dog fortsat komme en tilgang fra jobafklaringsforløbene. Forventningerne fra ledelsens side er, som tidligere omtalt, en netto tilgang til området på ca. 4-5 fuldtidspersoner månedligt. Der er fortsat et stort behov for løbende fokus på og vurdering af indsatsen på området. Udgifterne til indsats i form af køb af tilbud og mentorstøtte, udgør for de første 8 måneder 7,3 mio. kr. eller 0,9 mio. kr. månedligt. Sammenfattende vurdering og Landsskøn Der er fortsat en stigende tendens på området, men en stigning, som ligger lidt under landsgennemsnittet. Ligesom på jobafklaringsforløb er stigningstakten i ressourceforløbene aftaget en smule de første 8 måneder af 2016, sammenlignet med udviklingen i Umiddelbart betragtet, viser den foreløbige prognose for området, og med de forbehold der er, i forhold til påvirkningen af og udviklingen i fordelingen på refusionstrappen (varigheder), ved overgangen fra andre ydelser, som tidligere omtalt, at der forventes et merforbrug ultimo året. Udviklingen i forhold til landsplan Ressourceforløb, antal fuldtidspersoner Juli 2015 Juli 2016 Udvikling I pct. Side 9 af 17

10 Næstved % Hele landet % Næstved har de sidste 12 måneder haft en mindre stigning end landet med en stigning på 30% i forhold til et landsgennemsnit på 34%. Lands sammenligning: Budget 2016: Næstved Regionen Landet Ressource- og jobafklaringsforløb, kr. pr årige Kilde: ECO nøgletal KL s Landsskøn KLs landsskøn fra juni måned 2016 viser et fald på mio. kr. for ressourceforløb, svarende til et fald på 5,2%, i forhold til 2016 aftalegrundlaget. Landsskønnet udgør 2,2 mia. kr. og udgør 31 mio kr. i forhold til Næstveds andel. Budgetkontrollen viser et nuværende forventet forbrug ultimo året på ca. 46,4 mio. kr. eller ca. 15,4 mio. kr. over landsgennemsnittet. Jobafklaringsforløb Skønnet for udgifter til jobafklaringsforløb i 2016 udgør ca. 39,4 mio. kr., som udgør et merforbrug på ca. 9,7 mio. kr. i forhold til budgettet på knap 30 mio. kr., som svarer til et merforbrug på ca. 32,6%. I forhold til budgetkontrollen pr. 1.7 er skønnet forbedret med ca. 3,5 mio. kr. Årsagen til de faldende udgifter er en faldende tilgang og særlige indsatser i forhold til at begrænse netto-tilgangen til området. Grundlag for vurdering og analyse Der er ved vurderingen af forbruget på området lagt vægt på: Forbruget de seneste 8 mdr. Udviklingen i ydelsesmodtagere i 2015 og jan-juli måned 2016 Den gennemsnitlige refusionsprocent Generel betragtning af og faglige forventninger til ændringer på området gældende for Udvikling i Jobafklaringsforløb, for 2015 og 2016 Regnskab15 Budget Skøn 2016 pr (faktisk jan-apr) Jan. Feb. Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Skøn 2016, pr Budgetkontrol 1.10, skøn Udviklingen i ydelsesmodtagere Der forventes pt. jf ovenstående diagram gennemsnitligt ca. 310 fuldtidspersoner i året 2016 og ca. 303 fuldtidspersoner på jobafklaringsforløb ultimo december måned I 2015 var Side 10 af 17

11 der i december måned 266 fuldtidspersoner. Ændringen i forhold til skønnet pr udgør en reduktion på 14%. Prognosen er baseret på en faktisk udvikling for januar til juli måned 2016, og en fremskrivning for månederne august til december, baseret på 95% af den historiske udvikling i 2015 (incl sæson). Der er således indregnet en reduktion på 3% i tilgang. Antallet af modtagere af ydelse under jobafklaringsforløb i årets 8 første måneder ligger over niveauet i forhold til sidste år. Det faktiske gns. antal (periodiserede) fuldtidspersoner på ydelsen i de første 7 måneder udgør 306 fuldtidspersoner, i forhold til et forventet budgetteret gns. på 261 fuldtidspersoner, jf. det periodiserede budget, eller 17,2% over det budgetterede. Dog er skønnet faldet fra budgetkontrollen fra 347 til 310 fuldtidspersoner, svarende til 10,6%. Den gennemsnitlige refusionsprocent Der er der anvendt STAR s gennemsnitlige refusionsprocent for jan.-juni måned 2016, til beregningen af netto forbruget på området. Den gns. refusionsprocent på området udgør ca. 21,6%. Tiltag og handlinger Området er i forbundne kar med sygedagpenge og ressourceforløb. Borgerne overgår til jobafklaringsforløb fra sygedagpenge, og afsluttes for en mindre andels vedkommende til ressourceforløb (ca. 3% af den samlede afgang). Med begrænsningen i forlængelsesmuligheder af sygedagpengeperioden, forøges antallet af jobafklaringsforløb, med 2 års forløb, med mulighed for forlængelse i yderligere 2 år. Men det er ikke ledelsens faglige målsætning, at borgerne skal være på jobafklaringsforløb i 2 år eller mere. Afgangen fra jobafklaringsforløb, sker typisk til beskæftigelse (68%), ressourceforløb (3%), raskmelding (15%) samt fleksløntilskud eller til førtidspension (1%), jf udviklingen i perioden januar til september måned Det er ledelsesmæssigt besluttet at opnormere området med ressourcer, i takt med den stigende tilgang af sager. Der er iværksat en fremrykket indsats på området, og målsætningen er at begrænse nettotilgangen, herunder at tilgangen fra sygedagpengeområdet falder, og at afgangen fra området, primært til beskæftigelse og raskmelding, forøges. Der er fortsat et stort behov for og fokus på vurdering af indsatsen, herunder en målsætning om øget anvendelse af virksomhedsrettet indsats, igennem virksomhedspraktikker og via delvis beskæftigelse/raskmeldinger og fastholdelse af borgere i beskæftigelse. Sammenfattende vurdering og landsskøn Stigningstakten (procentvis stigning) har aftaget en smule de første 7-8 måneder, sammenlignet med udviklingen i 2015 og der forventes resten af året en mindre stigningstakt end i 2015, og en stigning, som ligger under landsgennemsnittet. Umiddelbart betragtet, viser den foreløbige prognose for området, og med de forbehold der er, i forhold til refusionsreformens virkninger, at der forventes et merforbrug ultimo året, jf. tidligere. I perioden fra juli 2015 til juli 2016, er antallet i Næstved steget med 40% i forhold til landsgennemsnittet, som udgør en stigning på 44%. Udviklingen i forhold til landsplan Jobafklaringsforløb, antal fuldtidspersoner Juli 2015 Juli 2016 Udvikling I pct. Næstved % Hele landet % KL s Landsskøn Side 11 af 17

12 KL s landsskøn fra juni måned 2016 viser en stigning på 583,6 mio. kr., svarende til en stigning på 8,4 mio. kr. i Næstved andele. Dette svarer til en stigning på 62%, samlet set, i forhold til 2016 aftalegrundlaget. Landsskønnet udgør 1,5 mia. kr., svarende til 21,9 mio. kr. i forhold til Næstveds andel. Budgetkontrollen viser et nuværende skøn på ca. 39,4 mio. kr. for jobafklaringsforløb, forsørgelsesudgifter, eller ca. 17,5 mio. kr. over landsgennemsnittet, svarende til ca. 80%. Tilbud til udlændinge Resultater og bemærkninger De samlede udgifter til integrationsindsatsen og forsørgelsesydelser til integrationsborgere forventes at beløbe sig til 24,8 mio. kr., hvilket er 14,7 mio. kr. mindre end budgetlagt. Der har i 2016 været en forventning om en kraftig stigning i antallet af flygtninge og familiesammenførte, men tilgangen har langt fra været så markant som forventet. Samtidig er der med virkning fra sket en reduktion i forsørgelsesydelsen, hvor nyankomne flygtninge modtager lavere ydelse (integrationsydelse) end den hidtidige kontanthjælpsydelse. Dette forhold er ikke indregnet i budgetforudsætningerne. Pr blev personkredsen, som modtager integrationsydelse, udvidet til at omfatte alle kontanthjælpsmodtagere som ikke opfylder opholdskravet (man skal have opholdt sig i Danmark i 7 år ud af de seneste 8 år for at kunne modtage kontanthjælpsydelse). Udlændingestyrelsen har for nylig udmeldt en kraftigt nedgraderet kvote, så det nu forventes at kommunerne samlet skal modtage flygtninge i 2016 mod de tidligere udmeldte En del af effekten var dog allerede indregnet i den foregående budgetkontrol, hvor en foreløbig udmelding på det tidspunkt var en kvote på mellem og flygtninge. I forhold til budgetkontrollen pr. 1/4, der var baseret på tidligere forudsætninger, er skønnet forbedret med 3,8 mio. kr. Grundlag for forventet resultat. I grundlaget for beregning af det forventede resultat indgår følgende forhold: Med indførelse af integrationsydelse for borgere som ikke opfylder opholdskravet reduceres den gennemsnitlige ydelse fra kr. pr. helårsperson på kontanthjælp til kr. pr. helårsperson på integrationsydelse. Skønnet fra sidste gang på både ydelser, indsats og grundtilskud er forholdsmæssigt reduceret som følge af den nedsatte kvote. Sygedagpenge Administrationens skøn for 2016 udgør 115 mio. kr., som svarer til et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. inklusiv reservepulje, i forhold til et korrigeret budget på 119,5 mio. kr.. Budgettet blev reduceret med 2 mio. kr. i forbindelse med budgetkontrollen pr. 1.7, som følge af DUT reguleringer (lovændringer). Udgifterne i regnskab 2015 var på 119,1 mio. kr. Såfremt budgettet reduceres med andel af de politisk besluttede reservepuljebeløb, som teknisk blev indregnet i budgettet, så udgør budgettet 107,1 mio. kr., som betyder et teknisk merforbrug på ca. 7,9 mio. kr. I forhold til skønnet pr , så er det aktuelle skøn faldet med 1,5 mio. kr. Grundlag for vurdering Der er ved vurderingen af forbruget på sygedagpengeområdet lagt vægt på: Forbruget de seneste 8 mdr. Udviklingen i ydelsesmodtagere for perioden januar til juli måned 2016 Den gennemsnitlige refusionsprocent Generel betragtning af og faglige forventninger til ændringer på området gældende for Analyse af forbruget (udgifterne) Side 12 af 17

13 I forhold til nettoudgifterne, viser de første 7 måneders forbrug i 2016, periodiseret efter forbruget i 2015, at der har været et mindreforbrug. De gns. netto udgifter for de 7 første mdr. udgør ca. 9,6 mio. kr. pr måned, sammenholdt med det gns. periodiserede netto budget på 10,5 mio. kr. pr måned, eller en mindreudgift i forhold til budgettet. Der tages forbehold for fremtidige reguleringer af tidligere måneder (jan-juli), som følge af opgørelsestidspunktet i STARs beregnings system. Udviklingen i ydelsesmodtagere. Antallet af sygedagpengemodtagere i årets første 7 måneder ligger under niveauet i forhold til sidste år, faldet fra juli 2015 til juli 2016 udgør 16%, mens faldet for landet (gns.) udgør 11%, og således udgør et større fald end landsgennemsnittet. Der forventes med de nuværende forudsætninger gennemsnitligt 971 sygedagpengemodtagere i året, i fuldtidspersoner (=FP) og ca. 954 fuldtidspersoner ultimo december måned I dec. måned 2015 var der i alt fuldtidspersoner, svarende til en reduktion på 15% i forhold til Prognosen er baseret på en faktisk udvikling for månederne januar-juli, og en fremskrivning for månederne juli til december, baseret på den historiske udvikling i 2015 (incl sæson). Se udviklingen i nedenstående graf. Udvikling i antal sygedagpengemodtagere: Regnskab 14 Regnskab15 Budget16 Skøn 2016, pr Skøn 2016, pr Skøn 2016, pr Jan. Feb. Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Den gennemsnitlige refusionsprocent Der er anvendt STAR s gennemsnitlige refusionsprocent for jan-juni måned 2016, til beregningen af netto forbruget på området. Den gennemsnitlige refusionsprocent på området udgør ca. 37,3%. Tiltag og handlinger Ledelsen har nu fået implementeret den opnormering, som allerede blev besluttet i slutningen af Området var ultimo 2015 og i starten af året belastet af barsler, opsigelser og langtidssygemeldte, men der er nu tilført området nye medarbejdere. Der er ledelsesmæssigt taget initiativ til en ændret organisering mhp. en hurtigere og tidligere indsats (fast track) og mhp. at reducere i varigheden og dermed reducere nettoudgifterne. Der er fortsat et stort behov for fokus på og vurdering af indsatsen og på de tilbud, som anvendes, herunder en overvågning, styring og effektmåling på de respektive tilbud, som benyttes i indsatsen. Dette mhp. løbende at vurdere effekterne og effektivisere indsatsen og valget af rette (effektfulde) tilbud mhp. at undgå forlængelser i varigheden på ydelsen, på grund af manglende effekt af indsatsen i tilbuddene. Side 13 af 17

14 Der er iværksat initiativer i form af et projekt i Næstved kommune, hvor der fremadrettet generelt, sættes øget fokus på indsatser i forhold til sygedagpengemodtagere i Næstved Kommune, og i forhold til indsatser udført af Næstved Kommune som arbejdsgiver (som den største arbejdsgiver i kommunen), herunder fokus på sygefravær og tidlig opfølgning herpå. Næstved har fortsat en høj andel af personer på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb, i forhold til både landet og klyngen, målt på andel af det samlede antal årige i kommunen. Sammenfattende vurdering og landsskøn Der er en faldende tendens på området, og et større fald end landsgennemsnittet. Umiddelbart betragtet, viser den foreløbige prognose for området, og med de forbehold der er, i forhold til refusionsreformen, at det forventede forbrug ultimo året, vil kunne holde sig indenfor budgettet (inkl. reservepulje). Dog tages der forbehold for den periodiserings udfordring der er på dette område, med afregning med mere end en måneds forsinkelse. Det betyder, at der kommer en afregning i februar måned, som vedrører december, og regnskabet skal afsluttes i januar måned. Dette er en landsdækkende udfordring og vores revision har endnu ikke har taget stilling til, hvordan udfordringen skal gribes an regnskabsmæssigt. Lands sammenligning: Budget 2016: Næstved Regionen Landet Sygedagpenge, kr pr årige Kilde: ECO nøgletal Som det fremgår af ovenstående tabel, så har Næstved, på sygedagpengeområdet, budgetteret med et niveau, der svarer til kr. pr årige i kommunen, som ligger noget over landsgennemsnittet på kr. for I perioden juli måned 2015 til juli måned 2016, er antallet af sygedagpengemodtagere i Næstved faldet med 16% i forhold til landsgennemsnittet, hvor der ses et fald på 11 %. Udviklingen i forhold til landsplan Sygedagpengemodtagere, antal fuldtidspersoner Juli 2015 Juli 2016 Ændring I pct. Næstved % Hele landet % KLs Landsskøn KLs landsskøn fra juni måned 2016 viser en stigning på 159,2 mio. kr., svarende til en stigning på 2,2 mio. kr. for sygedagpengeområdet i forhold til 2016 aftalegrundlaget. Landsskønnet udgør 7,4 mia. kr., svarende til 106,9 mio. kr. i forhold til Næstveds andel. Det nuværende skøn til budgetkontrollen viser et forventet forbrug på ca. 115 mio. kr. for 2016, eller ca. 8 mio. kr. over landsgennemsnittet. Fleksjob Der forventes et mindreforbrug på fleksjob på 3,2 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 76,4 mio. kr. Budgettet til området er reduceret med ca. 3 mio. kr. ifm. midtvejsregulering af lov- og cirkulæreprogram. Det skyldes i høj grad indtægter fra fleksbidrag, der ikke er budgetteret med. Det forventede årsforbrug er forbedret med 1,6 mio. kr. ift. budgetkontrollen pr. 1/7. Borgerne er indplaceret både på forskellige fleksjobordninger (den gamle fleksjobordning og de nyere fleksløntilskud) og på forskellige refusionsordninger (nogen af indplaceret på den gamle ordning med fast refusionssats på 65%, mens andre indgår på den nye Side 14 af 17

15 refusionstrappe). Hvordan borgeren er indplaceret afhænger af flere forskellige forhold, bl.a. hvornår de er visiteret til fleksjob og skift undervejs. De mange forskellige regler på området har gjort det særligt vanskeligt at budgetlægge for 2016 og det er ligeledes også underlagt en større usikkerhed ved årets budgetkontroller. Det skyldes at der ikke er mange historiske data at analysere på og at det er svært at forudsige udviklingen og borgernes placering gennem året. Herudover er der også fortsat nogen af de gammelkendte udfordringer på f.eks. de gamle fleksjob, hvor udgifterne falder ujævnt og delvis uforudsigeligt gennem året, da virksomhederne selv kan bestemme, hvornår de vil indhente refusion for deres fleksjobansatte medarbejder. Budgetkontrollens skøn er derfor bedste foreløbige bud ud fra de endnu forholdsvis sparsomme data på området. Grundlag for vurdering På den gamle fleksjobordning er antal nuværende borgere og udgifter på ordningen sammenholdt med udgifternes fordeling sidste år. Det vurderes på denne baggrund at de samlede udgifter lander ca. 1 mio. kr. over det budgetterede. Dette er dog fortsat med usikkerhed pga. de svingende afregningsmønstre. Der er indlagt en forventning om +4 personer i fleksløntilskud pr. måned på ny refusionsordning resten af året. På den gamle refusionsordning er der udsving i antal i de forløbne måneder og der er derfor anlagt en samlet vurdering af flere faktorer for årets sidste måneder. Der skønnes en samlet årlig indtægt på 3,4 mio. kr. fra fleksbidrag fra staten på grundlag af de foreløbige afregninger fra STAR. Fleksbidrag er et incitament til kommunerne til fortsat at oprette fleksjobs efter den nye refusionsordning trådte i kraft. Der er ikke budgetteret med indtægter fra fleksbidrag. Udviklingen i forhold til landsplan KL har i forhold til aftalegrundlaget nedjusteret deres skøn på udgifterne til fleksjob lidt. Skønnet i budgetkontrollen viser et større fald i Næstved i forhold til det budgetterede niveau, hvilket betyder at kommunen kommer lidt tættere på landsniveauet. Kommunen ligger dog stadig en del over landsgennemsnittet på fleksjobområdet. Seniorjob Antallet af seniorjobbere har i en længere periode ligget rimelig stabilt på omkring pr. måned. Dette tal dækker over både den løbende tilgang og afgang på ordningen. Der er nu en let stigende tendens som forventes at fortsætte året ud. Dette skyldes bl.a. udfasningen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Forventningen er på denne baggrund et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Det forventede årsforbrug er forøget med 0,2 mio. kr. siden sidste budgetkontrol. Udviklingen i forhold til landsplan Skønnet ligger ca. 2 mio. kr. under landsgennemsnittet. FORSIKREDE LEDIGE MEDFINANSIERING AF A-DAGPENGE, LØNTILSKUD, MIDLERTIDIG ARBEJDSMARKEDSYDELSE SAMT BESKÆFTIGELSESINDSATS FOR LEDIGE: På det samlede område forsikrede ledige, udgør de forventede udgifter i alt 150,2 mio., hvilket er 4,6 mio. kr. mere end det korrigerede budget, som følge af budgetregulering på -9,3 mio. kr. i forbindelse med budgetkontrollen pr Budgetnedsættelsen skyldes en midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet. Medfinansiering af a-dagpenge Udgiften til medfinansiering af a-dagpenge forventes at udgøre 139,6 mio. kr. eller 4,4 mio. kr. mere end det korrigerede budget. I forbindelse med budgetkontrollen pr. 1.7, blev budgettet reduceret med 9,3 mio. kr., som følge af midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet. Side 15 af 17

16 Grundlag for vurderingen Det estimerede forbrug for september til december er fremregnet på baggrund af et forventet fald i ledigheden, svarende til det gennemsnit der har været på ydelsen det eneste år. Jul 2015 Jul 2016 Ændring Ændring i procent A-DAGPENGE, BRUTTOLEDIGJul 2015 Jul 2016 Ændring Ændring i procent Hele landet % Næstved % Fra juli 2015 til juli 2016 er antallet af a-dagpengemodtagere faldet fra til 939 personer eller et fald på 9 %. Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Området omfatter diverse løntilskudsordninger for forsikrede ledige, herunder modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse samt diverse tilskudsordninger til personer i beskæftigelse. Udgiften til beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige forventes at udgøre 6 mio. kr.. Hvilket stort set svarer til hvad der er budgetlagt. Personlige tillæg Der er anslået et årsforbrug på ca. 10,8 mio. kr., hvilket er kr. mere end budgetteret. Det er meget tæt på skønnet ved budgetkontrollen pr. 1/7. Vurderingen er foretaget på baggrund af det foreløbige månedsforbrug sammenholdt med forbruget og udviklingen sidste år. Udgifterne ligger et stykke over landsniveauet hvis kommunen skulle være på landsgennemsnittet skulle udgifterne ifølge KLs seneste skøn ligge på 8 mio. kr. Førtidspension Der forventes et samlet mindreforbrug på 13,9 mio. kr. Det er samme niveau som ved sidste budgetkontrol. Kommunens medfinansieringsandel på førtidspension er i 2016 afhængig af om pensionen er tilkendt før eller efter d. 1. juli Pensioner tilkendt efter denne dato indgår i refusionstrappen, mens ældre tilkendelser fortsætter på de gamle procentrefusioner (procenten er forskellig alt efter hvilken type pension det er). Det samlede budget 2016 på førtidspension er på baggrund af KLs skøn for udviklingen og der er derefter foretaget en vurdering af det forventede forbrug på de forskellige ordninger. Det samlede forventede mindreforbrug fordeler sig med 8 mio. kr. på førtidspensioner tilkendt før 1. juli 2014 og 6 mio. kr. på førtidspensioner tilkendt efter denne dato. På de gamle førtidspensioner er der på de fleste af ordningerne et større fald i modtagere end budgetteret og der er indlagt en tilsvarende forventning resten af året. På de nye førtidspensioner er der indlagt en forventning om +7,7 personer på ordningen pr. måned resten af året. Udviklingen i forhold til landsplan Udgifterne til førtidspension i Næstved Kommune ligger en del over landsgennemsnittet (16 mio. kr.). Dette skyldes et højt antal tilkendelser i tidligere år, som betyder at udgiftsniveauet er højt sammenlignet med hele landet. Udviklingen i Næstved Kommune de seneste år har dog betydet en gradvis tilnærmelse til landsgennemsnittet. KL forventer også faldende udgifter til førtidspension i forhold til aftalegrundlaget, men dog i en mindre størrelsesorden end kommunen skønner. Ved budgetkontrollen forventes altså en yderligere forbedring ift. landsgennemsnittet på området. 5.3 Boligydelse og boligsikring Budget 2016 er 2,7 mio. kr. højere end regnskabsresultatet for 2015 på området. Ved budgetkontrollen forventes dog et udgiftsniveau ca. svarende til 2015, hvilket giver et samlet mindreforbrug på 2,7 mio. kr. Skønnet er forbedret med 0,2 mio. kr. ift. budgetkontrollen pr. 1/7. Side 16 af 17

17 Grundlag for vurdering De kendte månedsforbrug er sammenlignet med udviklingen sidste år. Efterreguleringer fra Udbetaling Danmark er svære at vurdere og skøn er derfor på baggrund af det foreløbige forbrug sammenholdt med de seneste års niveau. Der er lagt en stigning ind som følge af flere permanente boliger til flygtninge og faldende indtægtsgrundlag bl.a. i denne gruppe. Niveauet er usikkert. Sidst på året er der indlagt en forventning om færre udgifter til boligsikring som følge af kontanthjælpsloftet. Niveau er usikkert. Tiltag og handlinger Området administreres og udbetales af Udbetaling Danmark og der er faste retningslinjer for retten til boligstøtte. Handlemulighederne for kommunen er derfor begrænsede. Der er dog sammenhæng med f.eks. indsatsen ift. at finde permanente boliger til flygtninge og størrelsen på husleje i kommunale udlejningsejendomme. Området er derudover i høj grad indtægtsbestemt og har derfor sammenhæng med ydelsernes størrelse og de ændringer der kan komme i forbindelse med reformer og lignende. Udviklingen i forhold til landsplan Næstved Kommune har budgetteret med ca. 4 mio. kr. over landsgennemsnittet på området. Med det nye skøn vurderes en tilnærmelse til landsgennemsnittet, hvor kommunen nu forventes at ligge 1 mio. kr. over. Side 17 af 17